Sct. Georg. Rummelighed En gang spejder - altid spejder Gildernes Højskole NUMMER. August ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Rummelighed En gang spejder - altid spejder Gildernes Højskole Sct. Georg August ÅRGANG 4

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf lgk@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf lgs@sct-georg.dk Arrangementer på landsplan 5. september 2010 Danmarks Friluftsdag september 2010 GM-stævne, Scandic Bygholm Park, Horsens 24. november 2010 Fredslyset føres rundt i Danmark januar 2011 Distriktsforum 2011, Kursuscenter Svenstrupgaard, Korsør International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf lgpr@sct-georg.dk Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Læs om Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Internationale arrangementer november 2010 Europakonference, Cypern 27. juli-7. august 2011 Verdensjamboree, Skåne Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Nyt fra LGL... 4 What s on international... 5 Højskoleudvalget... 6 Rodbjerggaard... 9 Gilderne og de andre Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden:»Der Pfadfinder Gruss«i Grossarl. Læs om det 42. Europæiske Gilde Forum på side 5. Foto: Birgit Jønsson, 2. Hillerød Gilde

3 Rummelighed Af Lone Erkmann, Landsgildemester Rummelighed, hvad vil det sige? Skal vi rumme alt, hvad der kan krybe og kravle? Således skrev en gildebror til mig for nylig! Selvfølgelig skal vi ikke det! Vi skal stadig være en organisation, der består af tidligere spejdere og andre, der vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. 2 Idegrundlag og formål Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og omsætte disse til praksis. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. 2 er rummelig nok til både at omfatte Vintapperlaug, Naturlaug, Gildernes Højskole, gruppemøder, gildemøder, gildehaller, arbejde med venskabsgilder og meget mere. Indholdet i 2 kan vi godt være tilfreds med måske har nogen lyst til at ændre på sproget. Det må der så arbejdes med. 5 Arbejdsform Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svend-, væbner- og riddertid. a) Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i en gruppe. De kan efter 1 års gildetid og skal normalt efter 2 år lade sig optage som væbnere. b) Gildebrødre, der har været væbnere i mindst 5 år, eller som væbnere har været gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år kan optages som riddere. Her er rummeligheden ikke stor. Den eneste arbejdsform, der omtales er svende-, væbner-, riddertid. Ser vi på virkeligheden, er det jo en meget lille del af vores arbejde, der omhandler de tre trin. Vi kan ikke være tilfreds med indholdet eller formen. Vi tramper stier til gruppearbejde, gildemøder, højskole, naturlaug, humanitære opgaver, projektarbejde, ledelsesudvikling og svende-, væbner- og riddertid. Vi benytter os af mange forskellige arbejdsformer. 5 kan slet ikke rumme vores virkelighed. Der skal være en sti til svende-, væbner- og riddertiden. Men der skal også være trampet stier til alt det andet, der fylder i vores gildeliv. Vi må stramme 5 op, så den beskriver, hvad vi gør. I fællesskab arbejder vi med personlig udvikling på mange forskellige niveauer og måder. Vi ønsker at støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsmæssige opgaver og fremme international forståelse. Hvis vi vil skabe større rummelighed med hensyn til aktiviteter og arbejdsformer må vi påtage os arbejdet med at formulere 5, således at det klart fremgår, hvorledes Gildebevægelsen støtter medlemmerne i det praktiske arbejde med at efterleve gildelov og gildeløfte. Vi skal gøre det, vi siger vi gør! Foto: Malene Erkmann 3

4 Nyt fra LGL 5. LGL møde juni - i Odense Af Niels Rosenbom, landsgildekansler Dette 5. møde var planlagt som et kort møde i tilslutning til LG-stævnet. Men da dette jo måtte aflyses, blev mødet et helt weekendmøde. Der blev således tid til en grundig gennemgang af de lovforslag, som vi arbejder med. På trods af kritik fra nogle gilder og distrikter er der enighed om, at vi vil arbejde videre med forslagene og skabe den nødvendige rummelighed i gildebevægelsen. GM-kredsen inviteres til at deltage i arbejdet med hovedlinjerne på gildemesterstævnet og efterfølgende medvirke i processen med den endelige redigering. Programmet for gildemesterstævnet blev gennemgået. Rodbjerggaard; status er, at Gildecenterfonden afventer svar fra Civilstyrelsen. Før svaret foreligger, kan vi ikke komme videre med salgsplanerne. LGUS fortalte om arbejdet i DUS-kredsen med henblik på Friluftsdagen. LGL værdsatte arbejdet og håber på, at det vil medvirke til succeser rundt om i landet. Håndbog for gildeledelser er stort set færdig, der mangler to afsnit. Håndbogen blev godkendt og lægges snarest ud på hjemmesiden. LGUS fremlagde tanker om vores arbejde med den personlige udvikling, og herunder en revision af vores S/V/R trin. LGUS blev bedt om at arbejde videre med sagen. LGS gennemgik vores periodiserede budget og regnskab. Det blev med tilfredshed konstateret, at vi ikke har rørt budgetloftet. LGIS orienterede fra UNICEFs årsmøde. LGK konstaterede, at der var kommet een reaktion på opfordringen i Infobrev nr. 4 om at deltage i et netværk omkring spejderkontakt. Alle ansøgninger til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond blev afslået. Næste møde (6. LGL-møde) er august på Bygholm Parkhotel, som også er rammen for gildemesterstævnet. 4

5 What s on international En gang spejder - altid spejder - einmal Pfadfinder - immer Pfadfinder Af Birgit Jønsson, 2. Hillerød gilde Som GIM i nogle år og nu som DIS blev jeg opmærksom på behovet for at få mere kendskab til det internationale arbejde og fællesskab landene imellem. Derfor deltog jeg som førstegangsdeltager i det 42. Europæiske Gilde Forum i ugen juni 2010 i Grossarl i Østrig. Jeg havde inden afrejsen fået nogen orientering af LGIS Anne Haastrup-Nielsen, som grundet Kiss og Erik Messmanns afbud, var Danmarks delegationsleder, og det var således med positiv forventning jeg tog af sted. Bortset fra at jeg havde fået af vide, at det ikke var en guidet turisttur man kunne deltage på, så må jeg konstatere, at det var et program, der i den grad opfyldte alle mine forventninger, og det var så bare op til mig selv at udvælge, hvad jeg fandt mest interessant af udflugter, vandreture, informationsaftener og underho ldningsarrangementer. Grossarl ligger i Salzburgland nær St. Johann in Pongau, ca. 60 km. syd for Salzburg. En by ca. 900 meter over havet med 6000 indbyggere og med rigtig mange vinterturister. Der er mange hoteller, men jeg observerede ikke én reel souvenirbutik, hvilket betyder, at byen forsøger at beholde den oprindelige og lokalsamfundsmæssige opbygning. Byen syntes således at modtage os med megen varme og gæstfrihed. Der var omkring 200 deltagere fra 15 europæiske lande (og én australier, som har været med i mange år). Ved indtjekningen fik alle udleveret skilt med navn, hjemlandets flag og med bemærkning om, hvilke(t) sprog man mere eller mindre beherskede. Dette gjorde kommunikationen ulig nemmere. Endvidere fik vi om halsen et badge, der viste, at man var en del af gruppen. Jeg kunne fylde flere sider her i Sct. Georg med beskrivelser af disse aktiviteter af såvel det gilderelaterede samvær som de natur- og kulturrelaterede oplevelser, jeg fik. Det er ikke hensigten med dette indlæg, men kun kort at beskrive en førstegangsdeltagelse i dette storslåede arrangement. Så hermed er en god oplevelse givet videre, og jeg kan kun opfordre alle til at deltage i det 43. Europæiske Gilde Forum, der finder sted i tiden den juni 2011 i Grossarl. Fotos: Birgit Jønsson 5

6 Højskoleudvalget Gildernes Højskole 2010 / 2011 Fra Højskolegruppen v/margrethe Gybel og Sten Frost Hermed indbyder Højskolegruppen til den sjette højskolesæson. Højskolesæsonen starter den 1. oktober 2010 med afslutning den 1. maj 2011 og indeholder tankevækkende og provokerende oplæg, debat, brevudvekslinger med partnergrupper og en helstøbt højskoleweekend. Denne gang zoomer vi fra det brede fællesskab til det nære fællesskab, og temaet er derfor Du og jeg Foto: Erik Brig Jensen I overvejelserne frem til denne højskolesæson har vi blandt andet talt om, at i den digitale verden er tingene meget anderledes end for ganske få år siden. Vi har ekstreme muligheder for at stifte bekendtskab med det globale samfund og dets beboere. Viden om vor næste og hans/hendes livsbetingelser, udfordringer, kulturmønstre og udtryksmuligheder er ikke et spørgsmål om teknisk mulighed for at tilegne sig viden, men alene vores egen tilskyndelse og nysgerrighed for at opnå viden.. og, hvad har det ført med sig? Blander vi os positivt i hinandens gøren og laden, eller bygger vi bolværker for ikke at miste integritet? Har vores tolerancetærskler fået andre højder? Er du og jeg part i et fællesskab, eller hytter vi vort eget skind? Er vi ved at ophæve fællesskabsværdier og kræve vor egen ret til at fylde hele billedet? Hvordan sørger vi for, at vi alle tillægges den samme værdi som menneske? Hvordan passer vi godt på hinanden? Hvem træder til, når vi ikke magter det? Flere spørgsmål kommer til - det kan slet ikke undgås! I Sct. Georg, juninummeret, præsenterede vi triumviratet, nemlig: Tidligere biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, som skriver det første debatoplæg. Sendes ud til højskoledeltagerne ca. 1. oktober Historiker og forfatter Henrik Jensen skriver andet oplæg, som udsendes ca. 1. december Overlæge Ole Johannes Hartling skriver det tredie debatoplæg, som udsendes ca. 1. marts De tre oplægsgivere vil med tre forskellige og skæve vinkler angribe temaet, og der er ingen tvivl om, at der vil blive provokeret til gode debatter. 6

7 Ideen i højskoleforløbet er, at de skriftlige oplæg debatteres i grupper, og gruppernes kommentarer/ konklusioner udveksles skriftligt med partnergrupper et andet sted i landet. Gildernes Højskole Højskolegruppen har et godt tilbud til dig Artikellæsning i din egen lænestol Diskussion i din egen højskolegruppe Diskussion med en partnergruppe Foredrag på Gildernes Højskole Debat på Gildernes Højskole Film på Gildernes Højskole Samtale på Gildernes Højskole Samvær på Gildernes Højskole Ønsker du dig mere på Gildernes Højskole, så føj til listen - næsten alt forefindes nemlig i Gildernes Højskole Den rette højskole med de skæve vinkler Klip kuponen ud eller tag en fotokopi. Send kuponen med tilmelding, så den er landsgildekontoret i hænde senest den 15. september. Husk overførsel pr. giro eller bank skal indeholde afsendernavn. Der afsluttes med en weekend den 29. april - 1. maj 2011 i et rigtig godt højskolemiljø - Rødding Højskole, hvor deltagerne mødes med hinanden og forfatterne til oplæggene. Fredag aften vil være dedikeret til møde med partnergrupperne. Lørdag er den store foredragsdag, og søndag afslutter vi med indledningsforedrag til den kommende højskolesæson og til slut en frokost. Hvem kan modstå denne fristelse til at debattere, høre gode foredrag, give sin mening til kende og i det hele taget være med i et godt samvær? Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er meget velkomne til at deltage. Der er mulighed for, enten som enkeltperson eller som en gruppe, at deltage i højskoleforløbet uden at deltage i den afsluttende weekend. Deltagelse på denne måde kan være med eller uden partnergruppe. Tilmelding til Gildernes Højskole Tilmelding kan foretages enkeltvis eller gruppevis. Ønsker man at deltage alene, finder Højskolegruppen deltagere i nærheden, som man kan kobles med, hvis der er ønske om det. Kapaciteten i weekenden er 175 deltagere. Det er derfor nødvendigt at anvende først-til-mølle princippet. Ingen har på forhånd haft mulighed for at tilmelde sig. Brug tilmeldingskuponen fra Sct. Georg. Kuponen findes også elektronisk på hjemmesiden i fanebladet Aktiviteter og laug - højskolen. Eller send en mail. Hvis der anvendes mail, så skal denne indeholde de samme oplysninger, som indgår i kuponen på næste side. Er der særlige forhold, som Højskolegruppen skal tage hensyn til, så vedhæft en seddel eller skriv det i mailen. Det kan være et særligt ønske om gruppedannelse eller kobling til partnergruppe. Mere praktiske forhold i forbindelse med transport og indkvartering, vil vi håndtere, når deltagerlisten er udarbejdet, og grupperne er dannet. Af kapacitetsgrunde er det sådan, at vi indkvarteres på dobbeltværelser. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der ydes enkeltværelse. 7

8 Pris og betaling Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole er kr. Prisen inkluderer oplæg og weekend, dog ikke drikkevarer til måltider, transport og linned. Transport fra og til Vejen Station/Rødding Højskole er dog inkluderet. Beløbet betales med 450 kr. ved tilmeldingen og med 500 kr. ved udsendelsen af hvert af de tre oplæg. Ved ønske om deltagelse uden den afsluttende weekend, skal der ikke bruges tilmeldingsblanket, men send i stedet et brev eller en mail til landsgildekontoret. Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole uden deltagelse i den afsluttende weekend er 550 kr. Startbeløbet betales senest den 15. september sammen med tilmeldingen. De tre oplæg vedlægges girokort, som skal være indbetalt senest månedsdagen efter modtagelsen. Tilmelding er bindende. Læs mere på Sct. Georgs Gildernes hjemmeside hvor der findes et faneblad med Gildernes Højskole, ligesom der er debatmulighed i Gildernes Debatforum på hjemmesiden. Tilmeldingsblanket Gildernes Højskole 2010/2011 Navn Adresse Postnr. og by Gilde Telefon Mail-adresse Tilmelding alene, i gruppe sammensat af KU Indbetalt startgebyr 450 kr. Tilmeldt som gruppe / antal medlemmer Indbetalt startgebyr for gruppe = antal * 450 kr. Startgebyr er Vedlagt i check Indbetalt på girokonto Indbetalt i Danske Bank, reg kto Tilmelding er bindende Sæt X Antal Sæt X Deltager i gruppe med (navn og gilde): NB: Der skal udfyldes og indsendes tilmeldingskupon for hvert enkelt medlem. 8

9 Rodbjerggaard BB Træf 2010 på Rodbjerggaard - et tilbud til bedsteforældre/oldeforældre og børnebørn/oldebørn Vi vil tilrettelægge dagene med forskellige aktiviteter såvel indendørs som ude. Hvad det er, vil vi lade være en hemmelighed, men vi lover, at vi nok skal få det sjovt. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt, når vi ved, hvor gamle deltagerne er. Foto: Ingrid Danstrup Der vil også være plads til egne ideer. Vi vil dog gøre opmærksom på, at aktiviteterne er baseret på, at alle - både børn og voksne - deltager af hensyn til fællesskabet. Ankomst mandag den 18. oktober 2010 kl.12, hvor medbragt frokost nydes. Afrejse torsdag den 21. oktober 2010 efter frokost og oprydning. Pris: Voksne 600 kr., børn under 12 år 500 kr. Tilmelding senest den 1. oktober 2010 til Else Sudergaard, Elmegade 29, 5500 Middelfart, tlf , else-harry@sudergaard.dk Ved tilmeldingen skal vi vide navn, adresse og -adresse, antal voksne samt antal børn og deres alder. Tilmeldingen er bindende. Først til mølle princippet gælder, da pladserne er begrænset. Besked om betalingen samt deltagerliste tilsendes direkte til de tilmeldte. På gensyn på BB- Træf 2010, Rodbjerggaards Venner 9

10 Gilderne og de andre Åbent hus i naturen den 12. september Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet inviterer børnefamilier på naturoplevelser på Naturens Dag, søndag den 12. september. Formålet er at bringe børn tættere på naturen, da børn i dag bruger halvt så meget tid i naturen som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn. Hør kronhjorten brøle, rid på en islænder, byg en hule i et træ eller fang en fisk. Det er bare nogle af de oplevelser, børnefamilier kan få på Naturens Dag, søndag den 12. september. Her åbner Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet naturen i hele landet med guidede oplevelser i børnehøjde og hjælper samtidig familierne med ideer til naturoplevelser på egen hånd. Formålet med dagen er at få børn ud i naturen for børnenes og naturens skyld. Børn, der opholder sig i naturen, er sundere, gladere og mere fantasifulde. De har også bedre mulighed for at vokse op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen, siger Ida Kryger, konsulent i Friluftsrådet. Børn er mindre i naturen En Gallupundersøgelse fra efteråret 2009 viser, at børns dagligdag har ændret sig markant de seneste år. I dag er børn kun halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. Bedsteforældregenerationen var ude i naturen mange gange om ugen og havde frihed og fritid til at opdage naturen på egen hånd. Siden er der sket et voldsomt fald i den tid, børn opholder sig i naturen. Børns hverdag er i dag mere travl, overvåget og skemalagt end nogensinde før, og børn bruger en stor del af deres fritid på elektroniske medier og organiserede aktiviteter frem for at lege i og opleve naturen, forklarer Ole Laursen, leder af Børn og Unge i Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Pia Matthiessen Ud med institutionerne Ud over at åbne naturen for børn og deres familier på Naturens Dag, inviterer de to foreninger børn ud i naturen med deres skoler og institutioner i ugen op til Naturens Dag. Det sker med en inspirationspakke, som institutionerne og skolerne kan rekvirere gratis. 10

11 Vi forældre har hovedansvaret for at få vores børn ud i naturen, men børnene tilbringer en meget stor del af deres tid i skoler og institutioner, og derfor vil vi også gerne hjælpe landets lærere og pædagoger til at afholde en Naturens Dag med børnene. Naturen er et fantastisk læringsmiljø og verdens største legeplads, slutter Ole Laursen. Find en oplevelse i børnehøjde på og deltag i en konkurrence om et gavekort på kr. til en naturrejse. Mere information: Danmarks Naturfredningsforening Ole Laursen, leder af Børn og Unge, ola@dn.dk mobil: Louise Elver, kampagneleder, lel@dn.dk mobil: Friluftsrådet Ida Kryger, konsulent, ikr@friluftsraadet.dk telefon: Marie Staun, konsulent, mas@friluftsraadet.dk telefon: Fakta: Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser den anden søndag i september - i år den 12. september Temaet for Naturens Dag i 2010 er børns naturoplevelser En Gallupundersøgelse af tre generationers oplevelser i den danske natur viser, at børn i dag bruger naturen halvt så meget, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn Det er først og fremmest forældrenes prioriteringer, der bestemmer, hvor meget børnene kommer ud i deres fritid - både alene og sammen med familien. Andre hindringer, for at børn kommer ud, er, at børn vælger elektroniske medier som computer, tv og spilkonsoller frem for oplevelser i naturen. Desuden er børnene meget i institutionerne. Forældrene angiver også, at de mangler tid og nedprioriterer oplevelser i naturen, og at deres børn går til mange organiserede aktiviteter. Moderne forældre føler derudover et stigende behov for at overvåge børnene. Udlejningspriser for gilder/distrikter Sommeren er over os. Hvad med at leje Rodbjerggaard? Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat, min kr. pr. nat + forbrug Foto: Ingrid Danstrup Altså min kr. for en weekend med 2 overnatninger + forbrug. Henvendelse til landsgildekontoret tlf eller kontoret@sct-georg.dk 11

12 Tydal i sommertøj Af Tim Riediger, Dansk Spejderkorps Sydslesvig naturen: telte bliver rejst imellem træerne, store raftekonstruktioner prøver at overtrumfe træerne samtidig med, at en sær lugt fra lejrbålene gennemtrænger hele stedet. Der findes et sted i Sydslesvig, hvis skønhed næsten kan slå benene væk under en, når man bevæger sig mellem de dybgrønne skove, de frodige enge langs Trenens klare vand. Nogle af spejderne ses for første gang på stedet, det er dem, der virker lidt desorienterede i starten. Nogle farer endda vild på området. Det er ikke fordi spejderne har dårlige sanser, men fordi Tydals grund er på hele 75 hektar. Her sker til sommerferiens start noget, man kun oplever få steder i denne verden. Skønt naturen er midt i sin sommerglæde, er stedet alligevel i en slags forårsdvale. Men så starter menneskernes sommerferie, og pludselig forandrer sig naturen markant. Små mennesker med tørklæder om halsene bosætter sig midt i naturen. Tydal er blevet beriget med en yderligere dyreart: spejdere. Flittige som myrer starter de at forandre Et så stort areal giver plads til udfoldelse. Spejdere, der hyppigt er ude på stedet, opdager stadigvæk hjørner, som de ikke har opdaget før. Andre steder er så godt gemt væk, at man føler sig som opdagelsesrejsende, for her kan der ikke have været mennesker før. Fascinerende er, at kendte steder i de sidste år har gennemgået markante forandringer. 12

13 Tydal har nu i en årrække haft samarbejde med kommunen med omtrent 30 langtidsarbejdsløse under 25 år. De unge bliver kvalificeret igennem meningsfyldt arbejde. Arbejdet er ikke kun et beskæftigelsesprojekt, men resulterer i produkter, som alle involverede med stolthed gerne viser til andre: en stor a- potekerhave, insekthoteller, samt tre natur- og sansestier med en samlet længde på 10 km. Tydal Tydal tilhører Dansk Spejderkorps Sydslesvig og fungerer dels som korpsets samlingssted, dels som et mødested for spejdere fra nord og syd, for lejrskoler og foreninger. Tydal ligger i den naturfredede Trenedal i Eggebek sogn og er på ca. 75 ha. jord - umiddelbarat syd for den dansk-tyske grænse. Tydal er en gammel udflyttergård fra 1863 fra den gamle Tydal-landsby, der lå ved Angelbo-vejens vadested over Trenen. De gamle bygninger blev dels nedrevet og genopført dels restaureret, således at byggestilen fra 1863 blev bevaret. De mange skove på spejdergårdens område bliver plejet, gamle træer bliver fældet, nye bliver plantet. Ikke alle træstammer ender som opfyringsmiddel under spejdernes gryder, men som kunstværker. En gruppe arbejdsløse har masseproduceret skilte med korpslogo, som nu markerer vandrestierne. Andre stammer bliver til legeredskaber på naturlegepladsen eller bliver til fantasifulde bænke. Der siges, at der et eller andet sted på Tydal snart vil kunne mødes en troldfamilie, som er ved at finde sig en hule som bopæl. Tydal har: En hovedbygning med max. 41 sengepladser. 4 hytter med max. 36 sengepladser. Opholdsrum, køkken, toiletter og bad. Efter aftale: undervisningslokaler. Lejrpladser til op til 800 deltagere. Selvforplejning Men Tydal er selvfølgelig flottest i realiteten. Enhver oplever stedet på en anden måde - og oplever andre eventyr. Hvilke eventyr mon der venter på dig? Fotos: Tim Riediger 13

14 Børn og nye medier Af Malene Erkmann, Børns Vilkår Jonas går i niende klasse og har lige fået en ny mobiltelefon. På vej til klassefest stopper Jonas mor ham og beder ham lade den dyre mobiltelefon blive hjemme. Han vil både blive bragt og hentet og får ikke brug for telefonen. Modvilligt lader Jonas mobilen blive hjemme, sætter håret og tager af sted. Da han kommer hjem hænger Jonas med hovedet. Var det ikke en god fest? spørger hans mor. Festen var god nok, men Jonas kunne ikke byde pigerne op til dans uden sin mobiltelefon. Når vi er til fest, sender vi en sms og spørger, om pigerne vil danse. Så gør det ikke så meget, hvis de siger nej. Historien viser, at børn og unge bruger mobiltelefonen på nye og overraskende måder til at skabe og vedligeholde netværket til deres kammerater. Børn og unge skelner ikke mellem det, de gør på skærmen og det, de gør i virkeligheden. de kroner blev betalt over regningen hos telefonselskabet. Egentlig har hun brugt 1500 kroner på at købe noget, der ikke findes, men i hendes virtuelle univers findes både heste og hø. De er med til at skabe hendes online verden og give hende en profil i forhold til sine online venner. Foto: Malene Erkmann Der er som hovedregel to måder ens børn og børnebørn kan komme til at bruge penge på internettet. Enten ved hjælp af et kreditkort eller ved hjælp af mobilen. Mobilen kan nemlig bruges til at sende overtakserede sms er. En sms kan fx være overtakseret med 100 kroner, som så kan bruges til at betale for varer eller services på internettet. Det skal dog tydeligt fremgå, at der er tale om en overtakseret sms. Kik derfor med, når dit barn eller barnebarn finder et nummer og sender en sms. I et andet tilfælde brugte en 10-årig pige på kort tid mere end kroner på at købe virtuelt hø til sine virtuelle heste på Habbo Hotel. Habbo Hotel er en hjemmeside, hvor børn og unge mødes for at chatte og spille. Du får din egen figur, som du kan indrette en lille verden til på Habbo Hotel. Du kan købe møbler og fx heste, som du kan fylde din verden med. Men ikke alt er gratis. Fx viste halm til hesten sig at være meget dyrt. Pigen havde nemlig betalt med sin mobiltelefon og Det er vigtigt at kunne skabe sig selv på nettet. Man skal ikke kun kunne fortælle, hvem man er, man skal kunne vise det. Man kan f.eks. vise det ved at lave en liste over ens favoritmusik, ved at vise hvilke grupper man er medlem af og især ved at vise, hvem man er venner med. Man kan også skabe sig selv en profil ved at være rigtig god til at finde sjove videoklip på siden YouTube eller ved at have den bedste samling af gode link til andre sider på internettet. 14

15 Børn og unge skal derfor mestre mange kompetencer. De skal kunne navigere i de mange sider på nettet, de skal kunne redigere musik, billeder og video, og de skal være bevidste om, hvilke signaler de sender til andre på nettet. Endelig skal de være gode til at beskytte sig selv. Når børn og unge er på nettet, har de pludselig fået et verdensomspændende publikum. Det er helt anderledes, end at skrive sedler til hinanden i klasseværelset. Her skriver man på en gigantisk opslagstavle, som hele verden kan se, og hvor opslag kan være næsten umulige at tage ned igen. Den absolut vigtigste regel man skal lære sine børn og børnebørn er, at man aldrig skal møde en ven fra internettet alene første gang. Mind dem om at de altid skal tage en ven med, give de voksne besked og sørge for at mødes på et offentligt sted fx et bibliotek eller en cafe. Mobiltelefoner og computere har gjort det nemt at være online hele tiden og dermed i kontakt med sine venner hele tiden. Det har både fordele og ulemper. På mange måder lever nutidens børn og unge, som man gjorde i landsbysamfundene i gamle dage: der er altid en hjælpende hånd i nærheden, men til gengæld ved alle alt, om alle! Gode link: Medierådet for børn og unge: Facebook: Bogen Børn og nye medier fra Børns Vilkår: bornsvilkaar.webhotel.net/catalog/ Fra landsgildekontoret til gildeledelserne Ved indrapportering af ændringer vedrørende gildebrødre (nye, udmeldte, døde, adresseændring, s-v-r, jubilæer, osv.) kan den hidtidige papirrapport stadig benyttes, men der er også mulighed for at gildekanslerne kan indrapportere direkte via mail til kontoret@sct-georg.dk, blot skal kanslerne her huske, at enhver rapportering skal afsluttes med at angive gildets medlemstal. Vedrørende personjubilæer, som skal markeres, beder vi kanslerne om hjælp, hvis personen undervejs har været udmeldt. Ved udmeldelse har vi ikke mulighed for automatisk at finde en jubilar, og i disse tilfælde, må gildekanslerne indrapportere til os. Ud i det grønne Af Niels Oluf Andersen, Sct. Georgs Gildet i Hirtshals De grønne Pigespejdere her i Hirtshals bad os om hjælp til afslutning på fødselsdagsstafet en søndag i juni. Vi sagde selvfølgelig ja tak og planlagde to opgaver. De ældste spejderes opgave gik ud på at rense, tilberede og spise friskfangede makrel. De små lavede collager af flade sten opsamlet på stranden. Pigerne gik friske til opgaverne og alt forløb med succes. Mens vi ventede på de grillede fisk blev der sunget spejdersange. Det hele foregik i klitterne neden for Hirtshals Fyr i skønt solskin og lidt vind. Vi ca. 15 gildebrødre havde også nogle gode timer med de engagerede spejderpiger. Til en duft af grillede makrel. Foto: Niels Oluf Andersen 15

16 Fra gildebror til gildebror Gruppearbejde - spændende broer Af gruppe 1, Greve-Solrødgildet Vores snart 43 år gamle Sct. Georgs gilde er på ca. tyve personer, undertiden lidt fle-re, enkelte gange lidt færre. Vi er opdelt i tre grupper, har et tværgående vandrelaug. Vi gennemfører forskellige gildearbejder også uden for gildet, ligesom vi selvfølgelig medvirker i arbejdet i vores distrikt. Upåvirket af vekslende opfattelser har vi altid afholdt vores gildehaller lige efter bogen. Det giver os den gode fornemmelse af noget stadigt og for os vedkommende. En lille afvigelse/forbedring har vi dog for nylig indført: Vi sidder nu i en halvcirkel omkring højsædet - endda med et lille bord (kendt fra ridderhallen) med et par lys (lejrbål) i midten. Det giver større nærvær for den enkelte og for den fælles oplevelse. Et umådeligt vanskeligt terræn med dybe kløfter og hårde klimatiske betingelser. Broens konstruktion brød med verdensrekorder: To af bropillerne (244 og 221 meter) er de højeste i verden og brovejsdækket verdens højeste med dets 270 meter over Tarnfloden. Broen er dobbelt så høj som Europabrücke i Østrig. Vejbanen der vejer tons, er 2,4 km. lang og holdes udover kablerne på plads ved hydraulisk hjælp. Et tre meter højt læhegn hele vejen gør, at man trods rusk og storm kan køre ubesværet over broen, noget man undertiden godt kunne have tænkt sig, når man kører over vores Storebæltsbro. Og prisen: 294 millioner Euro. Et besøg værd og kommer man nordfra, har man bagefter kun 100 km til Middelhavet. Foto: Vejle Museum Ravningbroen over Vejle Ådal Nå, et par af os løste gruppeopgaven dels ved at kopiere gode gamle sider om broer fra det ærværdige Salmonsens Leksikon. Sjovt og spændende at dykke ned i gamle billeder og beskrivelser (Salmonsen er stadig god og grundig). Dels ved med blyant og papir at belære os om de forskellige metoder for moderne brobygning. Napoleon havde en smart måde at forcere mindre overgange. Hans soldater kunne udlægge lange brædder, og med at trekantbræddelåse uden søm kunne disse fastholdes i den ene side. (Jeg forstod det vist ikke helt; men over kom hans krigsfolk jo). Inspireret af de nye pengesedler med gennemgang af danske broer, har brobygning været emnet i vores gruppe. (Hver enkelt gruppe vælger deres eget emne til sæsonens møder.) Der blev lagt ud med den helt betagende, svimlende høje Le viaduct de Millau, der er opført i Aveyron i Sydfrankrig og indviet (før tid) i 2004 af præsident Chirac (ligger ved afslutningen af motorvej A75 ved Tarndalen). Aldrig har land, vand og bro klædt hinanden så smukt, som det er tilfældet med vores Lillebæltsbro. Dens enkelt opfattelige konstruktion (træk- og trykstænger) fremhæver skønheden i landskabet deromkring (og så er broen lige netop lige så gammel som mig). Der var ellers bøvl nok, dengang den skulle bygges. Statsbanerne ønskede en jernbanebro og syntes ikke, man også ville bygge for bilerne - for konkurrenterne. De par biler 16

17 Foto: Jesper Matthiessen kunne man jo bare tage med på en af jernbanens fladvogne! Den samme opfattelse kom i øvrigt frem igen, da Lillebæltsforbindelsen skulle planlægges. Dér ønskede man sig først en jernbanebro. Påbegyndt i 1927 og færdig i Strejker ind imellem, da broarbejderne (børsterne) frygtede anvendelsen af nymodens gravemaskiner, betonblandere, tipvognsspor og meget andet, der i deres øjne tog arbejdet fra dem. Så var der de ekstremt store vanddybder og den stærke strøm, at tage hensyn til. De enorme sænkekasser, der blev anvendt (á tons og 17 meter høje) blev bugseret på plads og stablet på bunden. De var meget ubehagelige at arbejde i (samlet højde på 35 meter og meget lidt luft dernede.) Kasserne blev siden fyldt med beton og blev broens fundamenter. Jernbetonbuer på Fyns- og Jyllandssiden, 4 bropiller midt i strømmen og en 82,5 meter lang overbygning i 33 meters højde, så skibe kunne sejle derunder. Men færdig blev den, indviet med de røde lyntog, dannebrogsflag og smukke taler. Og stadig en fryd for øje og for forbipasserende. Povlsbro på Hærvejen At bygge en bro er jo den opgave, at komme fra A til B uden at få våde fødder og uden at skulle kravle langt ned, hen langs bunden og hele vejen op igen. Den opgave har vi også løst mange gange her i Danmark. Her skal blot nævnes nogle af de helt gamle, dem man træffer på, når man følger Hærvejen op gennem Jylland. I Sønderjylland, de kendte Immervad Bro, Povlsbro og Gejlaa Bro. Alle bygget med kampesten med store tilhugne granitpæle og granitplanker op til 4 meters længde. Gejlaa bro på Hærvejen Mest betagende (og vi har besøgt den på en gildetur) er nok Ravningbroen over Vejle Ådal. Glemt og overdækket i næsten 1000 år, dukkede den i 1972 frem igen delvist udgravet af Nationalmuseet. Bygget - hold fast - af Harald Blåtand i 979/80 ca. 10 km. fra hans kongsborg i Jelling. 760 meter lang og 5 meter bred med 280 brofag båret af egestolper. Indtil Lillebæltsbroen kom, var Ravningbroen Danmarks længste bro! Der blev anvendt over 1100 store egetræer, der skulle fældes i området, tilhugges, transporteres og placeres i bygværket. Et imponerende ingeniørarbejde. Tilsyneladende blev broen kun anvendt i 5 år! Måske fordi man senere fandt et nemmere vadested over ådalen; men den ligger her altså endnu i dag og er absolut et spændende besøg værd. Gruppen mangler endnu vores to store broer, den over Øresund og den over Storebælt. Jeg husker tidligere tiders togrejse fra København til Korsør, kufferten i hånden og om bord på færgen. Færgekaffe (jo, indrøm, vi savner den stadig), mågefodring, af igen i Nyborg og i løb for at finde en plads i toget derovre. Det er jo fagre nye verden med de broer - uanset, hvornår de er fra. Foto: Jesper Matthiessen 17

18 Foto: Ingrid Danstrup Også en slags gruppearbejde Af Ingrid Danstrup, redaktør Det kunne ligne et gruppearrangement - og det kunne det også lige så godt have været. Fire gildebrødre fra Vojens gildet - endog fra samme gruppe - tog ud i det grønne for at nyde det danske sommerland sammen med en gammel oldefar, som trængte til at blive luftet efter længere tids rekonvalescens. Og så skulle vi jo naturligvis både have noget godt at spise og besøge de lokale seværdigheder. Vi havde valgt at lægge turen op langs vestkysten, hvorfor det var nærliggende også at dreje ind ved skiltet mod Vedersø Præstegård, for hvem har ikke hørt om Kaj Munk. Desværre var der lukket, da vi kom, men så kunne vi da studere den spændende nyopførte museumsbygning og gå en tur rundt om den. Også præstegården kunne vi studere - om end udefra. Vores to mænd forsvandt pludselig - de havde fået øje på en gammel Ford 29, der stod i en carport i en af præstegårdens lader, men det fandt vi først ud af lidt senere. Til vores store forbavselse blev vi nemlig budt på rundtur i præstegården - bare os. Og det af den daglige leder Lisbeth Lunde Lauridsen - som hun dog kunne fortælle. Stedet var først for nylig blevet åbnet for offentligheden. Den gamle bil i laden var Kaj Munks Ford 29, som museet havde fået lov at låne, hvorfor man havde besluttet, at den var bedst beskyttet ved at komme ind i den nye museumsbygning. 18 Nu viste sig, at vores mænd var blevet shanghajet til at assistere to af Ringkøbing-Skjerns Museers folk med at få bilen sikkert i hus. Måske var der ikke taget højde for denne transaktion, da bygningen blev projekteret. Dørene i den ene ende af bygningen måtte demonteres - nu var åbningen 2 gange 12 mm bredere end bilen. Hvor svært kan det være? Der blev lavet en rampe, hvorefter bilen ganske langsom blev trillet gennem åbningen, mens der blev holdt et vagtsomt øje med, at bilen ikke fik den mindste ridse. Det blev en lidt anderledes museumstur, som vi næppe glemmer igen. Kaj Munk var sognepræst i Vedersø fra 1924 til Han blev født i Maribo på Lolland den 13. januar Kun to år gammel, mister han sin far, og som femårig dør hans mor. Kaj blev adopteret af Marie og Peter Munk, der drev et lille landbrug ved Opager Skov. Herved får han navnet Munk. Marie Munk kunne se Kaj Munks evner - Han skal være præst, sagde hun til Kajs lærer. Marie var en stærk kvinde, som forstod at sætte sin vilje igennem. I 1924 er han færdig med teologistudiet og ser en annonce, hvor præstestillingen i Vedersø er opslået. Han søger denne stilling, selv om det var langt fra Lolland, hvor Marie og Peter ellers havde håbet, han havde fået embede. Kaj Munk forbliver præst i Vedersø til sin død 4. januar 1944, hvor han bliver henrettet af den tyske besættelsesmagt for den ånd og livskraft han gav modstandskampen i Danmark under besættelsen. Kaj Munk var udover præst bl.a. også digter og dramatiker. Han er til dags dato den mest opsatte danske dramatiker i Norden. Hans skuespil Ordet er kommet med i den danske kulturkanon for scenekunst. Ordet blev opført med autentiske effekter på en friluftsscene i præstegårdens have denne sommer. Kilde:

19 Når jeg kigger på gildeloven - af LGPR Kjeld Krabsen, og LGUS Sten Frost Når vi blander vores handlingsplan og vores gildelov, så er der tre pinde i gildeloven der træder frem i første række. Det er: At have respekt for det, der har værdi for andre At være venlig og forstående over for andre At gøre livet gladere og lysere for andre Vi har med handlingsplan vedtaget et ønske om, at udvikle gilderne så flere ønsker at deltage, og vi bliver en naturlig fortsættelse af spejdertiden. Hvis det skal lykkes, så skal vi efter vores mening tillade andre aktiviteter og arbejdsformer end dem, der er normale i de nuværende gilder. Vi skal følge vores gildelov og have respekt for dem, der vil gøre det anderledes. Vi skal være venlige og forstående og give plads til dem, som vil arbejde for vores idegrundlag og formål. Så kan vi måske opnå, at deres liv bliver gladere og lysere. Vi skal give plads til gilder: - der har specialiseret sig med særlige aktiviteter, eksempelvis aktiviteter på vandet, træ- og bjergklatring eller naturaktiviteter. - der ser hjælp til en lokal spejdergruppe som deres vigtigste aktivitet. - der bruger andre metoder end svend - væbner - ridder som deres arbejdsform. - der bruger andre mødeformer end gildehaller. - der er opdelt i grupper efter interesse, og hvor den enkelte kan være med i flere grupper. - der bruger andre betegnelser end mester, kansler og skatmester for gildets ledelse. Det vigtigste er, at vi i gildet arbejder i fællesskab med personlig udvikling, at vi støtter spejderarbejdet og løser humanitære og andre samfundsopgaver. Men fælles for alle er vores gildelov og gildeløfte. Det er netop her, vi har beskrevet vore værdier. Vores arbejdsform skal give støtte til gildets medlemmer i det praktiske arbejde med at efterleve gildeløftet og gildernes formål. Vi er nødt til at være rummelige. Vi er nødt til at give plads og opmærksomhed, da næppe to gilder har de samme vilkår og udfordringer: - Nogle gilder er ret nye, andre er gamle. Arbejdsformer og mødeformer er sandsynligvis forskellige, men tilpasset gildet. - Nogle gilder er små, andre er store. Også her tilpasses efter forholdene. - Nogle gilder er i vækst, andre i tilbagegang. Hos nogen tilpasses efter forholdene, hos andre kniber det måske. I dette at give plads skal accept af forskellighed være i fokus. Det skal være på sin plads at arbejde med vore værdier i forskellige rammer. Nogen vil gerne ud i det fri, lugte godt af bål og nyde naturen. Inviterer måske en spejderleder eller en spejderforælder på besøg i gildet. Andre vil samle sig i interessegrupper for at opnå nye færdigheder og viden. Inviterer måske naboen eller kollegaen på besøg i gildet. Andre igen vil fastholde og forfine vore traditionelle mødeformer i gildehallen. Nyder at være fri for at invitere og at skulle være vært. Alt dette kan sagtens finde sted samtidigt. Der er ikke noget, der er finere eller vigtigere end andet. Der er helt sikkert en skatkiste med det 19

20 kosteligste indhold i hvert gilde. De gode ideer, der ustandseligt og engageret dukker op, er lagt omhyggeligt i kisten med mærkesedler: Det har vi prøvet før, Det er for anstrengende, Tænk, hvis nogen opdagede os. Slå låsen af kisten. Hvis vort mål er at holde bevægelsen i bevægelse, så skal vi til stadighed se til, at organisationen er smidig og elastisk nok til, at nye ideer og traditioner kan trives med lige stort værd. Forudsætningen er dog det grundlæggende, at vi er rummelige, at vi giver plads til hinanden, og at vi hver især gør vort bedste for - at have respekt for det, der har værdi for andre - at være venlig og forstående over for andre - at gøre livet lysere og gladere for andre. Narkolauget Af Ebbe Kaysen, Formand for Narkolauget Tak til alle de gilder der har støttet eller svaret på vores opfordring om at støtte Narkolauget økonomisk. Der er kommet kr. ind på vores konto ( ) til nu. Nogle gilder har spurgt til vores arbejde. Vi er ved at lave et link til vores hjemmeside, som vil fortælle, hvad der sker eller er sket. Det, gilderne kan hjælpe os med, er at være med til at skabe kontakt til spejdere, skoler, ungdomsskoler, efterskoler eller privatskoler. Hvis der er nogen, som er interesseret i at være med i vores arbejde med information om narkomisbrug, vil jeg gerne have en e- mail. Vi mangler især kontakter i Midt- og Nordjylland samt på Sjælland. Det positive ved vores arbejde er, når vi år efter år kommer på den samme skole, vi har skoler hvor vi er kommet i 11 år. bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk Vor ild er tændt for kampen mod narkotika Annoncering i Sct. Georg Retningslinier for annoncering i Sct. Georg samt priser se Sct. Georg nr side 18 Træskomandens Hus Hyggeligt vinkelhus på ca. 65m². Flot natur, fossiljagt, kystfiskeri og ikke mindst vort gode øl. Restaureret i 02, med stue/køkken, opholds- og spiseplads. Pris pr. uge kr. Lars Nyborg, Stenøre 13, 7884 Fur Tlf lars.nyborg@energimail.dk Hvordan opfatter du begrebet Rummelighed? Vi vil gerne lave endnu et roll-up display denne gang med temaet Rummelighed Giv dit besyv med og lad os se, hvordan du ser begrebet illustreret. Så hvis du har et billede, vi må låne, så send det til foto@sct-georg.dk Husk at dokumentere rettigheden til billedet. med gildehilsen PR-udvalget 20