HAVFRUEN V. J. BRØNDEGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVFRUEN V. J. BRØNDEGAARD"

Transkript

1 HAVFRUEN Af V. J. BRØNDEGAARD Havfruen er stadig en populær skikkelse, ikke mindst blandt turister, der besøger H. C. Andersens fædreland og iler ud for at se figuren af den lille havfrue på Langelinie. Forfatteren, som i årbog 1963 skrev om den maritime tro, knyttet til albatrossen, har her skrevet havfruens historie fra oldtiden til vore dage og forsøger at finde frem til grundlaget for troen på hende. HAVFRUERNE er så dejlige, at det ikke er til at beskrive: poliske øjne og rødmossede kinder, et langt hår, der går ned til bæltestedet, og to smukke hvide bryster ligesom det dejligste kvindfolk; men fra navlen og ned er de akkurat som en fisk med hale og skæl. I godt vejr sidder de tit i stor flok ude på vandet med halen bagud og hopper på bølgerne; da synger de så yndigt og sødt, at folk, som hører det, glemmer alting og dem selv med af lutter henrykkelse; de kan ikke lade være med at springe udenbords til dem derfor plejer søfolk også at stoppe deres øren. 1 Optegnelsen stammer fra Vendsyssel og giver et godt signalement" af et overnaturligt væsen, halvt menneske og halvt dyr, der er kendt i hele verden og færdes både til vands og til lands. Dets historie går mindst 3000 år tilbage. Ingen af søens folk og kun meget få landkrabber har aldrig hørt om havfruen eller set et billede af hende. I dag som i oldtiden er hun lige attråværdig, romantisk og gådefuld. Sagn, legender, eventyr og tro om havfruer kendes fra Norges tågede kyst til Stillehavets palmedækkede øer. Selv i lande uden kyster har fantasien befolket floder, søer og brønde med lignende væsener. Traditionerne om havfruen og hendes mytiske slægt er så overmåde mange, at vi her må begrænse os til dem, der vedrører havets verden,

2 fiskere og søfolk. Beretningernes store antal, udbredelse og alder viser, hvor stærkt menneskene gennem alle tider og lande har følt sig draget mod denne vandets femme fatale, hendes evige ungdom, skønhed og trolddom. Overalt vækker hun frygt, undren, henrykkelse og skæbnesvangre længsler hos beskueren. Men der ligger en række udviklingstrin mellem oldtidens vandguder, middelalderens djævelske sirener og vor tids dejlige pin-up havfrue med ravnsort eller solgyldent hår, svulmende bryster, kam, spejl og læbestift. Mytens oprindelse Havfruen må opfattes som en personifikation af vandets lunefulde natur, det omskiftelige hav, som både giver og tager, rummer glæder og farer. Litteraturen om livet på havene er stadig romantisk"; den udnytter kontrasterne mellem sømandens hårde job og fjerne længsler, væver kærlighed og had ind i hans skæbne. Havets uberegnelige kræfter og dets ukendte dyb har hos alle folkeslag bidraget til animismen - den tro, at alt i naturen er levende, besjælet med onde og gode væsener, oftest i dyreham. Allerede de ældste kulturer anbragte sådanne fabelvæsener i havet og andet vand. Gennem årtusinder ændrede havfruefiguren sig så meget, at der ikke kan drages nogen sikker linie mellem nutid og oldtid. Men der råder dog stort set enighed om, at den ældste af alle havfruer" var - en mand, nemlig Ea (græsk Oannes), en af Babyloniens tre store guder og hersker over vandene. Ea fremstilles gerne som et menneske ned til hofterne og resten skabt som en fisk; eller han er helt et menneske, og kun hoved og skind af en fisk hænger som en kappe ned ad ryggen. Engang i tidernes morgen dukkede Ea frem af verdenshavet for at lære menneskene at skrive og dyrke videnskaber og kunst. Ea var måske oprindelig en solgud, thi han steg hver morgen af det himmelske ocean" og søgte om aftenen tilbage til det. Herom fortæller et kaldæisk fragment fra 3. århundrede f. Kr. 2 Men det var nærliggende at gøre Ea til en fiskegud med tilnavnet havets store fisk". Med

3 '1 \xa?'--v*>/ i ' ',,»«s*/ j ""^vi,:,,-.. ;/,;;,,,, J 'A-A, v : AA vx yxa.^ AlA"^' '"' "AA S " V >x~-' J '*'-»< - XVArA-^A' A'' A \ \ ' \ / % ~-! *<'i-.aa ' ', SS'J-AA, 1 "'-*,^," ; ' '^'i\ ''" } i " --^-!-< < '.xn^x/^'axa"'/aaa%?/'" A' xx' ' t V'^i ^'^ * \'' s '~*! - V i 'F l^ } " /-. i A \y, -\ X A, w~ 2 '»- "ssæta "? o A '-y f -.'''SiA < Den babyloniske gud Ea (Oannes) som halvt menneske og halvt fisk i floden. Skibene transporterer og slæber tømmer, formentlig til bygning af kongepaladset. Relief fra kong Sargon II's palads i Khorsabad (Assyrien), 8. årh. f.v.t. The Babylonian God Ea (Oannes), half man half fish, as seen on a relief in the Assyrian king Sargon II's palace at Khorsabad, 8th century B.C. Damkina fik han seks sønner med fiskehale samt datteren Nina, hvis tegn var stjernebilledet Fisken. Det næste udviklingstrin ses af skulpturer i Khorsabad og andre mellemøstlige ruinbyer. Figuren er nu blevet forenklet og har altid menneskelig overkrop og fiskehale. Allerede så tidligt minder Ea eller Oannes meget om de havmænd, der beskrives fra alle farvande helt frem til nutiden. Men hvordan skiftede væsenet køn og blev kvinde? Er Damkina eller datteren Nina havfruens stammoder? - Begge har sikkert haft fiskehale, men deres tilbedelse har ikke efterladt noget billede, der klart kan identificeres som Ea's kone eller datter. G. K. Brøndsted mener, at havfruens urtype må være en vandenes og frugtbarhedens gudinde, der blev tilbedt i det sydvestlige Iran. Man kender fra bjerglandet Luristan ved den persiske havbugt babylonisk inspirerede

4 IO statuetter og amuletter, som dateres til ca f.kr. og viser et væsen, halvt kvinde og halvt dyr, holdende sine to fiskehaler i den udspærrede stilling, der er karakteristisk for talrige havfruebilleder i Europa. 3 Imidlertid havde den assyrisk-babyloniske vandgud mod vest en ældre modpart i den semitiske månegudinde Atergatis eller Derceto, hvis overkrop var som en kvindes, men fra hofterne og nedefter med en fiskehale. Atergatis havde flere mytiske træk fælles med Ea, bl. a. viste hun sig om morgenen på havets overflade og forsvandt efter en lang dagsrejse om aftenen. Men som kvinde er hun mere gådefuld, og efterhånden tillægges hun alle sit køns særpræg: skønhed, forfængelighed, stolthed, grusomhed, forførerisk adfærd. Hun er ikke alene smuk, men også praktisk: ingen må fange havets dyr uden først at bringe hende et offer. Denne tribut har sikkert skæppet godt i ypperstepræsternes tempelkasse. Ea (Oannes) og Atergatis blev utvivlsomt dyrket i store områder længe før kristendommen, og begge gav de deres guddommelige træk videre til andre kulturers mytologi. Således steg grækernes Afrodite også op af havet. Indernes hellige bøger og religiøse traditioner nævner guddomme, hvis halve krop er skabt som en fisk. Hinduerne mener, at der findes over en million vandnymfer i menneskeskikkelse - bortset fra fiskehalen har de samtlige havfruens karaktertræk, et smukt ansigt og en yndefuld krop; de synger og danser, spiller på flere instrumenter og kan spå om fremtiden, er erotisk meget aktive og efterstræber mænd. Thi skabt af havets skum vil ingen guder og dæmoner gifte sig med dem. Grækernes maritime mytologi var rigt nuanceret. På de ældste vasemalerier ses fiskehalede guddomme, der dog sjældent gengives som en nyere tids vandmænd eller havfruer. Det første bindeled mellem Babyloniens fiskehalede gud og egentlige havmænd er Triton - søn af nereiden Amfitrite og Poseidon, som før Hellas blev en søfarende nation var knyttet til landjorden. Efterhånden hæftede man navnet tritoner til alle mandlige guder, der var halvt menneske og halvt fisk med én halefinne, senere en dobbelthale, i stedet for ben.

5 Til venstre månegudinden Atergatis (fønikisk mønt) og til højre Afrodite i sin vogn, trukket af to tritoner (korintisk mønt). - Efter Rich. Garrington: Mermaids and Mastodonts (1957)- To the left the moon-goddess Atergatis (Phoenician coin), and to the right Aphrodite in her car, drawn by two Tritons (Corinthian coin). Tritonerne efterstræbte vandnymferne eller havpigerne. Disse hører til de mest fortryllende af grækernes fantasifostre. Man kender navnene på langt over et halvt hundrede ner eider (Aura og Eudia brugtes også sorn skibsnavne), men havfruer i vor forstand var de ikke; fra det muslingesmykkede hår og til tåspidserne lignede de ganske slanke, graciøse og påklædte piger. Deres adfærd har derimod mange lighedspunkter: man forestillede sig, at de sang, dansede hen over bølgerne eller red på delfiner, fisk og søheste. Deres navne viser, at de personificerede havets glans, stilhed, bølgebrus, strømme og kyster overhovedet samvirket mellem hav og menneske. Nereiderne var søfolkene venlig stemt, og før afsejlingen eller i farens stund bad man om deres beskyttelse og ofrede til dem; thi de ledte skibet på rette vej, talte med mandskabet og reddede skibbrudne. Antikens forfattere trættes aldrig af at skildre havnymfernes skønhed og danse. Græske myter nævner gang på gang øjenvidneberetninger. Nereider ledsager kongedatteren Europa på sejladsen til Kreta, og Alexander den Store følges af dem, da han passerer Hellespont (strædet ved Dardanellerne) og sejler på floden Hydaspes i Forindien. Når nereiden danser, lyner havskummet i hendes slør og blågrønne lokker; glasgrøn er også den uld, som hun spinder tii fine tråde. Hun bor i sølverne grotter på havets bund, hvor tilværelsen ikke adskiller sig meget fra menneskekvinders, dog er hun,

6 som andre guder, skånet for sorger og lidelser - hvori hun af egen fri vilje kan deltage. Nereiderne afbildes med lange, vide gevandter; først fra det 4. årh. er de let påklædt, og endnu senere har de ofte helt nøgen overkrop. Fiskehalen synes at være et senere lån fra tritonerne, og den hæfter kunstnerne sig ikke meget ved. De antike forestillinger nåede under militære erobringer og i folkevandringstiden viden om. En gammel søfarende nation som den britiske har kendt talrige vandånder og nymfer; de levede i alle floder, mange søer og havbugter og modtog ofre fra befolkningen. Størsteparten var af hunkøn og adskillige skotske og irske floder fik navn efter dem - Themsen blev opkaldt efter gudinden Thamesis. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at farvandene omkring de britiske øer og Irland er skuepladsen for særligt mange nyere havfruehistorier. Sirenerne Med sirenerne føjes et nyt væsentligt træk til havfruens historie. Med deres skønhed, dragende sang og sanselighed lokker de søens folk i fordærv: de glemmer alt andet, forlader skibet eller styrer det direkte mod klippeskær, så det slås til vrag og hele besastningen drukner. 4 De ældste græske vasemalerier (Attika ca. 600 f.kr.) gengiver altid sirenerne som plumpe sjælefugle med kvindehoved og langt hår. Det ældste litterære nævn (325 f.kr.) er skibsnavnet Seiren. Som dødsdæmoner måtte de have blod for at eksistere, derfor prøvede de at lokke mennesker til sig, ofte med groft erotiske fristelser. Antikens forfattere understreger det vellystige og grusomme i sirenernes natur, men også deres musikalske begavelse. Efterhånden gøres kroppen slankere og håret bag vingerne forsvinder. I det 5. og 4. årh. bliver skikkelsen mere og mere antropomorf; den får arme, et smukt ansigt og kvindebryster, og kunstnerne har stadig sværere ved at forsyne jomfruens smukke overkrop med vinger og tynde fugleben, hvorfor mange af dem tegner en

7 i3 :^jmsj Odysseus sejler forbi sirenerne Skylla og Gharybdis; han er bundet til masten for ikke at lade sig lokke af deres sang. Græsk vasemaleri, 3. årh. f.v.t. Efter William S. Fox: The Mythology of All Races I (1917). Odysseus passing the sirens Scylla and Charybdis. Greek vase painting, $rd century B.C. fiskehale vel ud fra den tanke, at et væsen, der truede sømændenes sikkerhed, også måtte leve i havet. Fra ca. 350 f. Kr. er figuren smeltet sammen med najadens, men stemmepragten og forførelseskunsten bevares. Sirenerne Skylla og Gharybdis var ifølge den græske mytologi to smukke, men onde havuhyrer, som holdt til på hver sin side af strædet ved Messina (nu fyrtårnene Sciglia og Gariglia), hvor de

8 14 dvalebandt forbisejlende søfolk med deres fortryllende sange. Da Odysseus drager hjem fra Kreta og er undsluppet dødsriget hos troldkvinden Kirke, kommer han forbi sirenerne. De sidder på en blomstrende eng og er omgivet af rådnende menneskelig. Idet Odysseus' robåd nærmer sig, bliver det pludselig vindstille. Sirenerne kalder helten ved navn og de véd også, hvad der er hændt ham i Troja. Men Odysseus lader sig binde til masten,, og hans mænd stopper voks i ørene. Således når skibet frelst mellem Skylla og Gharybdis. Homer fremhæver sirenernes sangkunst, at de lokker søfolk i fordærv, og at de har magt over vejret alle tre ting nævnes i senere sagn og eventyr om havfruer, ligeså, at man ikke må indlade sig på en samtale med dem, thi da er man allerede prisgivet. Levn af oldtidens sirenetro og Odysseus-myten er bevaret til vor tid på Balkan og i den nære Orient. I nyere græsk folketro lokker sirenerne stadig skipperne i ulykke; 5 på Sicilien siges (1889), at der bor en havfrue i det ene fyrtårn ved Messinastrædet, og hver gang lyset drejer mod Sicilien, dør en kvinde i barselseng. 6 Alligevel er sirenen meget populær blandt sicilianske søfolk og bruges ofte som gallionsfigur. Hos Frank-folket i Tyrkiet er i slutningen af forrige århundrede optegnet et digt om sirenernes magt: 7 En pige sang, mens hun sad i et prægtigt vindue, hendes sang blev af brisen båret ud over havet. Så mangt et skib, der hørte hende, standsede og kastede anker. Og kaptajnen kaldte sine mænd agterud, hvor han stod: Hej, folkens! beslå straks sejlene og spring op i rigningen, så vi kan lytte til denne heks, der synger så aldeles dejligt. Hør melodien, hun synger sin sjældne sang til!" Så sødt faldt pigens sang i deres øren, at skipperen vendte skibet og styrede mod kysten, og på masterne hang søfolkene i rigningen. Også i aftenlandene satte oldtidens sirenetro varige spor. Den Homer'ske sirene som en smuk, herligt syngende og spillende, erotisk fristende, men ondskabsfuld pige bliver i middelalderens kristne

9 J 5 kirker billedet på kvindekønnets træskhed og syndens forføreriske magt. Men kombinationen jomfru (-fugl) + fisk = havfrue er længe om at slå igennem overalt, og der råder stor uenighed om udseendet, der snart kaldes hæsligt, snart smukt. I et tysk håndskrift fra noo-tallet hedder det om sirenerne: de er fra hoved til navle skabt som kvinde, nedentil som fuglene; de synger til herlig musik, hvormed de lokker skipperne. 8 Men Millstådter-håndskriftet fra samme århundrede omtaler sirenerne som skønne unge kvinder med fiskehale; de lokker fiskerne ud i vandet, og i roligt vejr viser de sig på havets overflade, hvor de synger og reder deres lange hår. 9 I begyndelsen af 1200-tallet skildrer Bartholomæus Anglicus dem som vidunderligt skabte havuhyrer, der med liflige sange leder skibsfolk i ulykke. Han nævner også andre opfattelser: sirenerne er slanger med hovedhår, eller de er halvt pige og halvt fugl med kløer og vinger; nogle synger, andre spiller på fløjte eller harpe. Med denne efterligning af musik henrykkes søfarende gerne i den grad, at de lider ynkeligt skibbrud". Om et havdyr halvt jomfru og halvt fisk skriver han, at i stormvejr er det venligt og glad, men i smukt vejr bedrøvet; med sine sange luller hun" søfolk i søvn, hvorefter hun sniger sig om bord, overfalder mændene og tager dem med til et tørt sted, hvor hun tvinger dem til at sove hos sig; vægrer de sig, bliver de dræbt og deres kød spist. 10 Dante ( ) skrev i 19. sang af Skærsilden": Såsnart som hendes mæle frigjort bliver begynder hun en sang, så sjæl og øre med møje løs fra tonerne sig river. Jeg er sirenen", kvad hun, som kan føre sømanden fra hans vej på havets vange, så sød og lystelig jeg er at høre..." Helt til Norden spores indflydelsen fra græsk oldtids Odysseushistorie. I eddadigtet Helge-kvadet fortælles om troldkvinden Rimgerd, der har hale som en hoppe, at hun overfalder skibene, så besætningen drukner og hun kan æde deres krop. På et skib kræver

10 i6 Rimgerd, at Helge Hjorvardssøn skal elske hende, men det lykkes ham at holde hende hen med snak, til morgenen gryer - da forvandles hun til en sten, et sømærke ved fjorden. Den islandske havfrue hafgygr eller meyfiskr efterstræber ynglinge og kommer til dem, når de sover i båden. 11 Der kendes et stort antal beretninger om helgeners møde med sirenelignende havkvinder. Olav den Hellige (ca. 1000) kom ved Spanien i kamp med en margygr, hvis sang dyssede sømændene i søvn, hvorefter hun trak dem ned under vandet. 12 Ifølge en irsk legende skal St. Patrick have omskabt gamle kvinder, der ikke ville afsværge deres hedenskab, til havfruer; han øgede dermed skibsfartens risiko betydeligt. 13 Om St. Brandans rejser til søs hedder det i en tysk folkebog fra begyndelsen af 1400-tallet, at han og følget mødte et vidunderligt dyr med et menneskes krop og ansigt, men fra badtestedet som en fisk. Det var en sirene (syren), ret et sælsomt dyr med et vidunderligt smukt menneskeansigt... og sang så smukt og dejligt, at den, som hørte det, ikke kunne vægre sig mod søvnen. Og da havunderet kom og sang så sødt for dem, sov de færgemænd og skibsfolk ind, der skulle styre skibet, og lod det drive; også munkene glemte sig selv i den grad, at de ikke vidste, hvor de var, men kun lyttede til den herlige stemme". 14 I sejlskibenes tid var man ofte måneder undervejs gennem ukendte farvande. De kedsommelige vagter gik med at fortælle historier, og de unge matroser lyttede opmærksomt til advarslerne mod havfruerne; man skulle tage sig i agt for havfruernes sang, der var blevet så mange skibes og sømænds skæbne. Dansede de i blikstille vejr hen over vandspejlet, var det ikke af glæde, men kun af skadefryd, fordi skibet snart ville løbe ind i en orkan og forlise. Fra det svenske skib Orn" i passaten 1654 på rejse Goteborg-Nya Sverige (en svensk koloni ved Delaware-kysten i USA) fortælles, at under eller efter storm viser havfruen sig oven på vandet med 10 eller 12 tommer langt, guldglinsende hår, der slæber efter hende og lyner meget livligt i solen. Undertiden sidder hun på vandet, er til midien meget skøn og hvid og har et spejl i hånden." Hav-

11 ly fruerne spiller på alle mulige instrumenter og synger så dejligt, at man må springe i havet, ja selv livløse danser dertil. Nogle af besætningen sprang da også over bord, men da det skete om dagen, kunne de reddes. 15 På et skib 1693 På rejse Altona-Stockholm spinder gavtyven Schelmuffsky en krønike om sirenerne: 16 De synger Fanden ta' mig så dejligt, at jeg ikke kan beskrive det, og kommer helt hen til skibet.«skipperen rådede til at stoppe noget i ørene, S. spurgte hvorfor og fik til svar: Når vi hører dem synge, bliver skibet straks stående selv 1 nok så god vind, og vi svæver i største livsfare." S. stoppede ørene fulde og krøb helt ned i bunden af skibet I forrige århundrede noterede en tysk folkemindesamler: 17 - Bedstefar fortalte (jeg véd ikke mere, hvor det var, jeg tror i det Indiske ocean): Dér sang et eller andet, og skipperen siger til folkene: De synger jo. Nej, sagde de, det klinger ud fra vandet. blev så betaget af sangen, at de måtte binde ham Skipperen (Mecklenburg) Også^ på Færøerne har fiskere anbefalet at presse vanternes fingerspidser i ørene, når man hører en havfrue synge. Efter en hollandsk version 18 bor havmandens datter i et palads af diamanter guld og krystal på havets bund. Hun har grønt hår og stiger undertiden op til overfladen, hvor hun fortryller søfolkene med sin sana Ve den matros, som hun kaster sine øjne på; hun dysser ham i søvn og tager ham med til sit slot, hvorfra han aldrig vender tilbage. En engelsk ballade (folkevise) har sat sirenetroen på vers: 19 En fredag morgen hejste vi sejl, og skibet var nær ved land; en yndig havfrue skipperen så, i hånden med kam og spejl. Både kaptajn og mandskab er straks klar over, at hun spår en ulykke - sidste vers lyder da også: Tre gange drejed' vort stolte skib, og tre gange drejede hun, og tre gange drejed' vort stolte skib og sank til havets bund. 2 Årbog 1967

12 I et senere afsnit nævnes andre eksempler på havfruens rolle som ulykkesvarsler. Kammen og spejlet dukker temmelig brat op på middelalderens træsnif kun sjældent ses havfruen med en fisk i hånden. Årsagen har vel 'været, at figuren efterhånden blev forsynet med et langt har, som det naturligvis måtte være svært at holde styr på i det vade element Og desuden: som kvinde, omend kun halvt, ville hun selvfølgelig tage sig bedst muligt ud. Når hun sad på klippeskær og store sten og lod hårpragten soltørre, måtte hun nødvendigvis bruge kam og spejl til at bringe lokkerne i orden. De to toiletgenstande har jo gennem årtusinder været kvindens attributter. - Englænderen Robert Graves har en meget spekulativ tolkning, som kun skal nævnes som et eksempel på løbsk fantasi. Han mener, at kammen oprindelig var det plekter, hvormed sirenen anslog lyren, medens spejlet er manens lysende skive - en rest af hendes fjerne slægtskab med oldtidens månegudinde. 20 _ I nutidig tysk folklore lever sirenen videre som Lorelei, Rhinens forførende skønne datter - syngepigen på klipperne ved St. Goar, foreviget af Heinrich Heine. Men navnet Lorelei er hverken romantisk eller gådefuldt; det blev dannet af to gammelhøityske ord lur 'at lure' og lai 'klippe' og betegner altså selve klippens f ar hge undersøiske skær. De tre Rheintochter" i Wagners Nibelungenhed vogter på en klippe rhinguldet mod guder og mennesker; efter at Alberik har røvet skatten, kommer der ulykke over verden, mdtil nikseme" atter får guldet. Flere af sirenens træk genfindes i Skandinaviens folketro om nøkker, elverpiger o.s.v.; også de tillægges bedårende skønhed og efterstræber mænd. I de ældste nordiske beretninger om mannæun (havmanden) og r.argygen (havfruen) - fra tsoo-tallet - skildres de som grimme, ondskabsfulde sotrolde og uhyrer; først langt frem mod utiden er sidstnævnte blevet en smuk og hjælpsom ung kvinde med fiskehale og lokkende sang. Det norske værk Kongespejlet (ca. Ia6o)- beskriver en margyge, som blev set ved Grønland: over bæltestedet som en kvinde med lange arme, svømmehud mellem fingrene, store

13 19 yx AA, ' \ i --i f > X?.. liilfll X >, X >' ' ' A '< En havfrue ( Syrena") vxser sig for den irske helgen St. Brandanus på hans legendanske trears sørejse for at finde paradiset. Tegning fra et I4oo-Ls manusknpt pa Umversitetsbiblioteket i Heidelberg, omhandlende denne Navigatio Sancti Brandani". The Irish Saint Branden meets a mermaid ( Syrena") on his legendary voyage in search of Paradise, as shown in a I5th century code, in Heidelberg. brystpatter, langt sort hår, store øjne med gennemborende blik i et gyseligt ansigt med vældigt gab, dobbelthage og rynkede kinder - under bæltestedet som en fisk med skællet hale og finner. I det islandske håndskrift Flatøbogen har margygen hoved og bringe som

14 20 en hest, store grønne øjne og skrækindjagende kæber, men bagtil er hun formet som en orm. 22 Landnamsmanden Grim Ingjaldson fiskede en marmenill (havmand), og to af kong Hjorleifs mænd fangede om høsten et eksemplar, der blev bragt til kongen. Lige før man slap væsenet tilbage til havet, sagde det: Ingen mand diager mig nogen dag herefter fra havets bund op i skibet.- Havfruen og kristendommen Den kristne lære blev Danmarks officielle religion i Harald Blåtands regeringstid (936-85), men bruddet med hedenskabet var langtfra totalt Missionærerne omstyrtede vel afguderne, men det faldt dem ikke ind at benægte deres eksistens. En vrimmel af mytologiske væsener som besjælede alt i naturen, kunne derfor fortsætte en usynlig tilværelse længe efter at kristendommen blev indført. Kirken brugte endda flere af dem som skrækindjagende symboler. Gennem hele middelalderen afbildes sirenen eller havfruen som advarsel mod følgerne af kødets lyst, kvindens fristelser, et ukysk levned. Konrad von Wurzburg (ca. 1250) stiller sirenernes erotiske attrå 1 modsætning til Marias jomfruelighed; som døtre af hedenskabet beruser de deres tilbedere med søde sange og lokker til syndefald. Troen på havfruens eksistens når sit højdepunkt i middelalderen, hvor hendes billede bliver malet, skåret og mejslet i såvel talrige landsbykirker som store katedraler over hele Europa, ofte sammen med andre mytiske eller virkelige dyr. Mange af gengivelserne er levende og alt andet end fromme med tvetydige eller satiriske gebærder. Kirkens mænd må have givet kunstnerne ret frie hænder. Sirener eller havfruer er anbragt alle vegne: på hvælvinger, vægge, altertavler, tagbjælker, stolestader, dørrammer, dørhåndtag - ja endog på døbefont og som spidsen på et kors. Størsteparten har den nu velkendte skikkelse: pigen med fiskehale og gerne holdende et instrument eller kam og spejl. Bærer hun en fisk, er det symbolet pa en kristen sjæl, der faldt for hendes fristelser. En frise fra ca i Strassburg domkirke viser havfruen ammende sit barn. Herhjemme

15 21 //'''' A> T. ''SMS, '*,/x, «y^,y y Al S IA A '''*" </' i js J ; ii X AU M i' /. i,, h i 1 ' -,, Ah ", i;af A AA»s A,v SS 'i S" fh AS;AJI,A "'" *" ' - ",i»' ii f \4iy :Aå -' AS', Med sang og strengeleg lokker havfruen skipperen i dybet, som vist på dette kalkmaleri i Ålborg Helligåndskirke fra omkr A mermaid tempting the sailor with song and music. Fresco from Ålborg, ab yk 1 i u'niii findes havfruer som udsmykning i 14 landsbykirker og én købstadskirke; de fleste af billederne stammer fra tallet. Munkene kan have bidraget til at befæste havfruetroen med deres mange afskrifter af den ældgamle såkaldte Physiologus eller Bestiarius - en samling kristen dyresymbolik, der i oversættelser fra græsk og talrige afskrifter blev vidt udbredt såvel i den nære Orient som aftenlandene helt op til Island. De lod fantasien spille og indføjede mange nye træk for at gøre sirenen så djævelsk fristende og skæbnesvanger som muligt. Hver søndag stirrede menigheden på havfruens billede... hvem kunne og turde vel benægte hendes eksistens? Hun var jo anerkendt af kirkens ledere, desuden hørte man gang på gang, at søfolk havde set og fanget havfruer. Kirkerne ved Cornwalls kyster formelig vrimler med havfruer. De blev bygget af og for fiskere, der fuldt og fast troede på havfruer

16 22 og havmænd. Skønt disse væsener ikke nævnes i Bibelen, savnede man ikke en teologisk begrundelse for, at de fandtes i Guds hus. Præsten R. S. Hawker erklærede: - De fiskere, der grundlagde vor kirke, forlod Galilæas søer for at fiske mennesker (jnf. Matthæus 4,19)- Derfor er også vi ved dåben blevet vandets børn. Og derfor hentede kirken siden sin grundlæggelse motiver til udsmykningen fra havet. Billedhuggerarbejder på alle hvælvinger viser havet og dets væsener: fisk, delfiner, vandmænd og havfruer. 24 Så sent som 1958 mente en landsbygartner i England, at havfruen naturligt hører med i kirkens udsmykning: Hun er en kvinde fra hoved til navle, og Jesus var halvt menneske og halvt gud - hvorfor skulle der så ikke findes et væsen, som er halvt fisk? 25 Observationer, fangster og beskrivelser I instruktionen til Sebastian Cabot, før han 1522 sejlede ud for at finde nordøstpassagen og grundlægge Englands søværts handel med Rusland. (Archangelsk), hedder det, at han skal vogte sig for visse dyrs kunster, der med menneskehoved og fiskehale svømmer omkring med bue og pil i [Norges] fjorde og bugter. 5 ' 26 En gammel sømand på Læsø fortalte, at i passaten på hjemvejen fra St. Croix var havet helt roligt, da alle på skibet så en skikkelse, der var en dame med langt hår, hun holdt hovedet i vejret og kaptajnen sagde, at det var en havfrue." 27 På Anholt havde mange set en havfrue sidde på en sten ved stranden og kæmme sit hår, 28 og en kone i Vesterø (Læsø) fortalte, at hendes far engang på havet så en kvindeskikkelse dukke frem flere gange nær båden. Hendes lange sorte hår hang ned ad nakken. 27 I Pommern er optegnet, at havfruerne St. Hansdag mellem klokken 11 og 12 stiger frem til Østersøens overflade. 29 Beretninger om iagttagne og/eller fangne havfruer kendes fra antiken til vore dage. Alle personerne i den klassiske gude- og sagnverden var fiktive, og derfor kunne ingen dødelige møde dem. Det

17 23 er grunden til, at Plinius d. æ. (død 79 e. Kr.) er den første, som nævner menneskers direkte konfrontation med tritoner og havfruer. Man er nu nået til et punkt, hvor folk kræver, at der til troen føjes viden, og i sit store værk Naturalis historiae forsikrer Plinius, at de historier, der er i omløb, blev ikke blot opfundet. Thi de [nereiderne] ser virkelig ud, som malerne gengiver dem; kun er deres krop ru og skællet, endog på steder, hvor de ellers ligner en kvinde. En sådan nereide blev set og klart iagttaget på en kyst nær stranden. Folk, som boede i nærheden, hørte hendes ynkelige klagen, klynken og gråd langt borte, da hun døde dér. Hvad mere er: en officer eller statholder, som levede på kejser Augustus' tid, fortæller i et brev, at mange af disse nereider blev skyllet op på stranden og lå døde dér. Plinius kan også nævne øjenvidner til havmænd. Ifølge overleveringen mødte Alexander den Store ved Spaniens kyst mange mærkelige vandvæsener, bl. a. de smukke sirener med forførerisk stemme; når de svømmede tæt ved land, vajede deres lange hår som guldbroderede faner. 30 Nogle andre observationer, fangster og beskrivelser anføres her i kronologisk orden: 558 (e.kr.) fangede fiskere på kysten ved Ollarbha (Nordirland) en havfrue, kaldet Liban. Man bragte hende i en båd halvt fyldt med vand ind til land, hvor mange gejstlige interesserede sig for hende. 31 En byzantinsk historieskriver Theofylaktos fortæller, at der i kejser Maurikios' regeringstid blev set en havmand og havfrue 1 Nilens delta. Hun havde langt hår og bryster som en kvinde blev en havfrue skyllet i land på Alba (Irland); hun målte 192 fod (!), håret 18 tommer, fingrene og næsen 7 tommer, og hele kroppen var hvid som en svane (optegnet 1635) fanges en havfrue af fiskere i Weir of Lisargliun, Ossory (Irl.), en anden ved Port-Lairge fanger man en havfrue eller sirene ikke langt fra Edam i Holland. 35 Om Kolumbus' rejse til den ny verden skriver en engelsk forfatter:

18 24 - Fredagen den 4. januar 1493 forlod han sin hjemhavn. Undervejs så han tre havfruer [delfiner?] springe højt op over vandet. Han forsikrede, at disse væsener ikke er så smukke, som de oftest: tegnes, dog havde deres ansigt mennesketræk. Som han beretter kunne han på & et andet tidspunkt iagttage sådanne havfruer allerede ved Guineas kyster skal en fiskelignende skabning være fanget i Øresund og ført til København, hvor den på kongens befaling blev begravet. 36 Fra det 17. århundrede ses havfruer ret ofte ved britiske kyster, og rejsende hævder at have set dem i alle verdenshave. i6o8 (15. juni) giver Henry Hudson - som Hudson Strædet og Hudson Bugten er opkaldt efter - i sin logbog 37 en forbavsende nøgtern beskrivelse af en havfrue, iagttaget nær Novaja Semlja^ da han anden gang forsøgte at komme gennem en nordøstpassage til Asien: - Hele dagen og hele natten klart vejr; østlig vind, geografisk bredde ved middag 75 7', ifølge vore optællinger kom vi 13 sømil mod vest. Om eftermiddagen stilnede søen, ved østlig vind satte vi sejl, krydsende mod syd og øst i retningen syd-sydøst. Den aften kiggede en af vore folk udenbords og så en havfrue. Da han kaldte på en anden [mand], for at også han skulle se hende, dukkede endnu en frem. På det tidspunkt var den første kommet tæt hen til rælingen og så alvorligt på mændene. Men kort efter drev en brodsø hende bort. Fra navlen og opefter var hendes ryg og bryst skabt som en kvinde (det siger alle, som så hende), og hendes krop så stor som vor. Hendes hud var hvid, og langt sort hår hang bagtil. Da hun dykkede under, fik en mand også øje på hendes hale, den lignede et marsvins og var plettet som makrelen. Navnene på dem, der så hende, er Thomas Hilles og Robert Raynar. 1610: Ud for Bayonne i Biscayen blev lige før daggry set en havfrue. Skipperen Jan Schmidt fra Hamburg var klar over, at hun ville hale"et medlem af besætningen ned i vandet, og gav derfor ordre til at jage hende væk med lange stager og spyd. Da havfruen så, hvad de havde i sinde, udstødte hun et hjerteskærende skrig og dykkede ned i havet. 38

19 2 5 tv.l- "~ _^AA- ; Vr'^. f 'ijykil \ia A - V AI'I'J3 ~*A SAJ>%:A n :i ;'-ia 1 ' >?*& Havfruer viser sig for europæere i Amerika. Stik efter J. L. Gottfriedt, beg. af 1600-tallet. European sailors meet mermaids. - Etching from the beginning of the yth century. Samme år noterer kaptajn Whiteborn i havnen St. John, Ny Foundland, at han tidligt om morgenen opdagede en havfrue: 39 ' - Jeg så hende svømme adræt i min retning, og hun lignede en kvinde hvad angår ansigt, øjne, næse, mund, hage, øren, hals og pande. Hun syntes at være meget smuk og var, så vidt jeg kunne se, velformet. Blåt hår faldt rundt om hovedet ned til halsen. Det var sikkert hår, thi jeg betragtede hende længe, og det samme gjorde en matros af min besætning, der endnu lever og dengang stod i nærheden. Da jeg så hende svømme så hurtigt hen imod mig, trådte jeg tilbage, før hun var nået frem til en bådshages længde. Såsnart det sælsomme væsen opdagede, at jeg veg tilbage, dykkede det under

20 26 vandet og svømmede hen til stedet, hvor jeg havde stået. Ved den lejlighed så jeg hendes skuldre og ryg ned til hofterne, og den var ligesa glat, hvid og blød som ryggen på et menneske; nedentil fortsatte kroppen ud i en bred pil med modhager. Hvordan væsenet, bortset fra hals og skuldre, så ud fortil, véd jeg ikke. Men kort efter dukkede det op ved en båd, hvori sad en vis William Hawkridge; han var dengang min undergivne, blev derefter kaptajn på et skib til Ostindien og stod siden på samme rute i Sir Thomas Smiths tjeneste. Væsenet lagde begge hænder på bådens ræling og prøvede at hale sig op, hvorover folkene i båden blev meget forskrækkede. En af dem ramte det med et hårdt slag på hovedet, og det faldt tilbage i vandet. Men så gjorde det tilnærmelser ved to andre både i havnen, og mændene deri flygtede skrækslagne op på land. Dette var, formoder ieg, en havfrue. Da mange folk allerede har skrevet om'havfruer, besluttede jeg her at berette, hvad jeg med. sikkerhed kan sige om dette sælsomme væsen, som jeg så i New Foundland. Hvorvidt det var en havfrue eller noget andet, véd jeg ikke; at bedømme det overlader jeg til andre. 1614: Ved de vestindiske øer fik kaptajn John Schmidt øje på en havfrue, der med graciøse bevægelser svømmede omkring skibet. Hende's store og næsten for runde øjne, hendes fintformede, omend for lange øren gjorde hende til en meget indtagende person, og det lange grønne hår forlenede hende med et på ingen måde uskønt særpræg... fra midjen og nedefter var kvinden som en fisk." skal der ved Kap det gode Håb være set havfruer. De var ikke særlis: kønne, havde ingen hals, men brede næsebor og to haler iagttog en hollænder tre havfruer i vandet ud for fæstningen Zeelandia på Formosa. De havde langt gult hår og kom efter tur til syne over vandspejlet er en havfrue set fra et skib ved Saltholm i Øresund. Det var en skøn, sortøjet, højbarmet og hvidhudet kvinde med menneskehænder og fiskehale. Hun legede med et stykke brød, man smed ud til hende, kastede det i vejret og greb det, mens hun tumlede sig på bølgerne." 43

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage. Jul i Danmark Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2 Juletræet

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere