HAVFRUEN V. J. BRØNDEGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVFRUEN V. J. BRØNDEGAARD"

Transkript

1 HAVFRUEN Af V. J. BRØNDEGAARD Havfruen er stadig en populær skikkelse, ikke mindst blandt turister, der besøger H. C. Andersens fædreland og iler ud for at se figuren af den lille havfrue på Langelinie. Forfatteren, som i årbog 1963 skrev om den maritime tro, knyttet til albatrossen, har her skrevet havfruens historie fra oldtiden til vore dage og forsøger at finde frem til grundlaget for troen på hende. HAVFRUERNE er så dejlige, at det ikke er til at beskrive: poliske øjne og rødmossede kinder, et langt hår, der går ned til bæltestedet, og to smukke hvide bryster ligesom det dejligste kvindfolk; men fra navlen og ned er de akkurat som en fisk med hale og skæl. I godt vejr sidder de tit i stor flok ude på vandet med halen bagud og hopper på bølgerne; da synger de så yndigt og sødt, at folk, som hører det, glemmer alting og dem selv med af lutter henrykkelse; de kan ikke lade være med at springe udenbords til dem derfor plejer søfolk også at stoppe deres øren. 1 Optegnelsen stammer fra Vendsyssel og giver et godt signalement" af et overnaturligt væsen, halvt menneske og halvt dyr, der er kendt i hele verden og færdes både til vands og til lands. Dets historie går mindst 3000 år tilbage. Ingen af søens folk og kun meget få landkrabber har aldrig hørt om havfruen eller set et billede af hende. I dag som i oldtiden er hun lige attråværdig, romantisk og gådefuld. Sagn, legender, eventyr og tro om havfruer kendes fra Norges tågede kyst til Stillehavets palmedækkede øer. Selv i lande uden kyster har fantasien befolket floder, søer og brønde med lignende væsener. Traditionerne om havfruen og hendes mytiske slægt er så overmåde mange, at vi her må begrænse os til dem, der vedrører havets verden,

2 fiskere og søfolk. Beretningernes store antal, udbredelse og alder viser, hvor stærkt menneskene gennem alle tider og lande har følt sig draget mod denne vandets femme fatale, hendes evige ungdom, skønhed og trolddom. Overalt vækker hun frygt, undren, henrykkelse og skæbnesvangre længsler hos beskueren. Men der ligger en række udviklingstrin mellem oldtidens vandguder, middelalderens djævelske sirener og vor tids dejlige pin-up havfrue med ravnsort eller solgyldent hår, svulmende bryster, kam, spejl og læbestift. Mytens oprindelse Havfruen må opfattes som en personifikation af vandets lunefulde natur, det omskiftelige hav, som både giver og tager, rummer glæder og farer. Litteraturen om livet på havene er stadig romantisk"; den udnytter kontrasterne mellem sømandens hårde job og fjerne længsler, væver kærlighed og had ind i hans skæbne. Havets uberegnelige kræfter og dets ukendte dyb har hos alle folkeslag bidraget til animismen - den tro, at alt i naturen er levende, besjælet med onde og gode væsener, oftest i dyreham. Allerede de ældste kulturer anbragte sådanne fabelvæsener i havet og andet vand. Gennem årtusinder ændrede havfruefiguren sig så meget, at der ikke kan drages nogen sikker linie mellem nutid og oldtid. Men der råder dog stort set enighed om, at den ældste af alle havfruer" var - en mand, nemlig Ea (græsk Oannes), en af Babyloniens tre store guder og hersker over vandene. Ea fremstilles gerne som et menneske ned til hofterne og resten skabt som en fisk; eller han er helt et menneske, og kun hoved og skind af en fisk hænger som en kappe ned ad ryggen. Engang i tidernes morgen dukkede Ea frem af verdenshavet for at lære menneskene at skrive og dyrke videnskaber og kunst. Ea var måske oprindelig en solgud, thi han steg hver morgen af det himmelske ocean" og søgte om aftenen tilbage til det. Herom fortæller et kaldæisk fragment fra 3. århundrede f. Kr. 2 Men det var nærliggende at gøre Ea til en fiskegud med tilnavnet havets store fisk". Med

3 '1 \xa?'--v*>/ i ' ',,»«s*/ j ""^vi,:,,-.. ;/,;;,,,, J 'A-A, v : AA vx yxa.^ AlA"^' '"' "AA S " V >x~-' J '*'-»< - XVArA-^A' A'' A \ \ ' \ / % ~-! *<'i-.aa ' ', SS'J-AA, 1 "'-*,^," ; ' '^'i\ ''" } i " --^-!-< < '.xn^x/^'axa"'/aaa%?/'" A' xx' ' t V'^i ^'^ * \'' s '~*! - V i 'F l^ } " /-. i A \y, -\ X A, w~ 2 '»- "ssæta "? o A '-y f -.'''SiA < Den babyloniske gud Ea (Oannes) som halvt menneske og halvt fisk i floden. Skibene transporterer og slæber tømmer, formentlig til bygning af kongepaladset. Relief fra kong Sargon II's palads i Khorsabad (Assyrien), 8. årh. f.v.t. The Babylonian God Ea (Oannes), half man half fish, as seen on a relief in the Assyrian king Sargon II's palace at Khorsabad, 8th century B.C. Damkina fik han seks sønner med fiskehale samt datteren Nina, hvis tegn var stjernebilledet Fisken. Det næste udviklingstrin ses af skulpturer i Khorsabad og andre mellemøstlige ruinbyer. Figuren er nu blevet forenklet og har altid menneskelig overkrop og fiskehale. Allerede så tidligt minder Ea eller Oannes meget om de havmænd, der beskrives fra alle farvande helt frem til nutiden. Men hvordan skiftede væsenet køn og blev kvinde? Er Damkina eller datteren Nina havfruens stammoder? - Begge har sikkert haft fiskehale, men deres tilbedelse har ikke efterladt noget billede, der klart kan identificeres som Ea's kone eller datter. G. K. Brøndsted mener, at havfruens urtype må være en vandenes og frugtbarhedens gudinde, der blev tilbedt i det sydvestlige Iran. Man kender fra bjerglandet Luristan ved den persiske havbugt babylonisk inspirerede

4 IO statuetter og amuletter, som dateres til ca f.kr. og viser et væsen, halvt kvinde og halvt dyr, holdende sine to fiskehaler i den udspærrede stilling, der er karakteristisk for talrige havfruebilleder i Europa. 3 Imidlertid havde den assyrisk-babyloniske vandgud mod vest en ældre modpart i den semitiske månegudinde Atergatis eller Derceto, hvis overkrop var som en kvindes, men fra hofterne og nedefter med en fiskehale. Atergatis havde flere mytiske træk fælles med Ea, bl. a. viste hun sig om morgenen på havets overflade og forsvandt efter en lang dagsrejse om aftenen. Men som kvinde er hun mere gådefuld, og efterhånden tillægges hun alle sit køns særpræg: skønhed, forfængelighed, stolthed, grusomhed, forførerisk adfærd. Hun er ikke alene smuk, men også praktisk: ingen må fange havets dyr uden først at bringe hende et offer. Denne tribut har sikkert skæppet godt i ypperstepræsternes tempelkasse. Ea (Oannes) og Atergatis blev utvivlsomt dyrket i store områder længe før kristendommen, og begge gav de deres guddommelige træk videre til andre kulturers mytologi. Således steg grækernes Afrodite også op af havet. Indernes hellige bøger og religiøse traditioner nævner guddomme, hvis halve krop er skabt som en fisk. Hinduerne mener, at der findes over en million vandnymfer i menneskeskikkelse - bortset fra fiskehalen har de samtlige havfruens karaktertræk, et smukt ansigt og en yndefuld krop; de synger og danser, spiller på flere instrumenter og kan spå om fremtiden, er erotisk meget aktive og efterstræber mænd. Thi skabt af havets skum vil ingen guder og dæmoner gifte sig med dem. Grækernes maritime mytologi var rigt nuanceret. På de ældste vasemalerier ses fiskehalede guddomme, der dog sjældent gengives som en nyere tids vandmænd eller havfruer. Det første bindeled mellem Babyloniens fiskehalede gud og egentlige havmænd er Triton - søn af nereiden Amfitrite og Poseidon, som før Hellas blev en søfarende nation var knyttet til landjorden. Efterhånden hæftede man navnet tritoner til alle mandlige guder, der var halvt menneske og halvt fisk med én halefinne, senere en dobbelthale, i stedet for ben.

5 Til venstre månegudinden Atergatis (fønikisk mønt) og til højre Afrodite i sin vogn, trukket af to tritoner (korintisk mønt). - Efter Rich. Garrington: Mermaids and Mastodonts (1957)- To the left the moon-goddess Atergatis (Phoenician coin), and to the right Aphrodite in her car, drawn by two Tritons (Corinthian coin). Tritonerne efterstræbte vandnymferne eller havpigerne. Disse hører til de mest fortryllende af grækernes fantasifostre. Man kender navnene på langt over et halvt hundrede ner eider (Aura og Eudia brugtes også sorn skibsnavne), men havfruer i vor forstand var de ikke; fra det muslingesmykkede hår og til tåspidserne lignede de ganske slanke, graciøse og påklædte piger. Deres adfærd har derimod mange lighedspunkter: man forestillede sig, at de sang, dansede hen over bølgerne eller red på delfiner, fisk og søheste. Deres navne viser, at de personificerede havets glans, stilhed, bølgebrus, strømme og kyster overhovedet samvirket mellem hav og menneske. Nereiderne var søfolkene venlig stemt, og før afsejlingen eller i farens stund bad man om deres beskyttelse og ofrede til dem; thi de ledte skibet på rette vej, talte med mandskabet og reddede skibbrudne. Antikens forfattere trættes aldrig af at skildre havnymfernes skønhed og danse. Græske myter nævner gang på gang øjenvidneberetninger. Nereider ledsager kongedatteren Europa på sejladsen til Kreta, og Alexander den Store følges af dem, da han passerer Hellespont (strædet ved Dardanellerne) og sejler på floden Hydaspes i Forindien. Når nereiden danser, lyner havskummet i hendes slør og blågrønne lokker; glasgrøn er også den uld, som hun spinder tii fine tråde. Hun bor i sølverne grotter på havets bund, hvor tilværelsen ikke adskiller sig meget fra menneskekvinders, dog er hun,

6 som andre guder, skånet for sorger og lidelser - hvori hun af egen fri vilje kan deltage. Nereiderne afbildes med lange, vide gevandter; først fra det 4. årh. er de let påklædt, og endnu senere har de ofte helt nøgen overkrop. Fiskehalen synes at være et senere lån fra tritonerne, og den hæfter kunstnerne sig ikke meget ved. De antike forestillinger nåede under militære erobringer og i folkevandringstiden viden om. En gammel søfarende nation som den britiske har kendt talrige vandånder og nymfer; de levede i alle floder, mange søer og havbugter og modtog ofre fra befolkningen. Størsteparten var af hunkøn og adskillige skotske og irske floder fik navn efter dem - Themsen blev opkaldt efter gudinden Thamesis. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at farvandene omkring de britiske øer og Irland er skuepladsen for særligt mange nyere havfruehistorier. Sirenerne Med sirenerne føjes et nyt væsentligt træk til havfruens historie. Med deres skønhed, dragende sang og sanselighed lokker de søens folk i fordærv: de glemmer alt andet, forlader skibet eller styrer det direkte mod klippeskær, så det slås til vrag og hele besastningen drukner. 4 De ældste græske vasemalerier (Attika ca. 600 f.kr.) gengiver altid sirenerne som plumpe sjælefugle med kvindehoved og langt hår. Det ældste litterære nævn (325 f.kr.) er skibsnavnet Seiren. Som dødsdæmoner måtte de have blod for at eksistere, derfor prøvede de at lokke mennesker til sig, ofte med groft erotiske fristelser. Antikens forfattere understreger det vellystige og grusomme i sirenernes natur, men også deres musikalske begavelse. Efterhånden gøres kroppen slankere og håret bag vingerne forsvinder. I det 5. og 4. årh. bliver skikkelsen mere og mere antropomorf; den får arme, et smukt ansigt og kvindebryster, og kunstnerne har stadig sværere ved at forsyne jomfruens smukke overkrop med vinger og tynde fugleben, hvorfor mange af dem tegner en

7 i3 :^jmsj Odysseus sejler forbi sirenerne Skylla og Gharybdis; han er bundet til masten for ikke at lade sig lokke af deres sang. Græsk vasemaleri, 3. årh. f.v.t. Efter William S. Fox: The Mythology of All Races I (1917). Odysseus passing the sirens Scylla and Charybdis. Greek vase painting, $rd century B.C. fiskehale vel ud fra den tanke, at et væsen, der truede sømændenes sikkerhed, også måtte leve i havet. Fra ca. 350 f. Kr. er figuren smeltet sammen med najadens, men stemmepragten og forførelseskunsten bevares. Sirenerne Skylla og Gharybdis var ifølge den græske mytologi to smukke, men onde havuhyrer, som holdt til på hver sin side af strædet ved Messina (nu fyrtårnene Sciglia og Gariglia), hvor de

8 14 dvalebandt forbisejlende søfolk med deres fortryllende sange. Da Odysseus drager hjem fra Kreta og er undsluppet dødsriget hos troldkvinden Kirke, kommer han forbi sirenerne. De sidder på en blomstrende eng og er omgivet af rådnende menneskelig. Idet Odysseus' robåd nærmer sig, bliver det pludselig vindstille. Sirenerne kalder helten ved navn og de véd også, hvad der er hændt ham i Troja. Men Odysseus lader sig binde til masten,, og hans mænd stopper voks i ørene. Således når skibet frelst mellem Skylla og Gharybdis. Homer fremhæver sirenernes sangkunst, at de lokker søfolk i fordærv, og at de har magt over vejret alle tre ting nævnes i senere sagn og eventyr om havfruer, ligeså, at man ikke må indlade sig på en samtale med dem, thi da er man allerede prisgivet. Levn af oldtidens sirenetro og Odysseus-myten er bevaret til vor tid på Balkan og i den nære Orient. I nyere græsk folketro lokker sirenerne stadig skipperne i ulykke; 5 på Sicilien siges (1889), at der bor en havfrue i det ene fyrtårn ved Messinastrædet, og hver gang lyset drejer mod Sicilien, dør en kvinde i barselseng. 6 Alligevel er sirenen meget populær blandt sicilianske søfolk og bruges ofte som gallionsfigur. Hos Frank-folket i Tyrkiet er i slutningen af forrige århundrede optegnet et digt om sirenernes magt: 7 En pige sang, mens hun sad i et prægtigt vindue, hendes sang blev af brisen båret ud over havet. Så mangt et skib, der hørte hende, standsede og kastede anker. Og kaptajnen kaldte sine mænd agterud, hvor han stod: Hej, folkens! beslå straks sejlene og spring op i rigningen, så vi kan lytte til denne heks, der synger så aldeles dejligt. Hør melodien, hun synger sin sjældne sang til!" Så sødt faldt pigens sang i deres øren, at skipperen vendte skibet og styrede mod kysten, og på masterne hang søfolkene i rigningen. Også i aftenlandene satte oldtidens sirenetro varige spor. Den Homer'ske sirene som en smuk, herligt syngende og spillende, erotisk fristende, men ondskabsfuld pige bliver i middelalderens kristne

9 J 5 kirker billedet på kvindekønnets træskhed og syndens forføreriske magt. Men kombinationen jomfru (-fugl) + fisk = havfrue er længe om at slå igennem overalt, og der råder stor uenighed om udseendet, der snart kaldes hæsligt, snart smukt. I et tysk håndskrift fra noo-tallet hedder det om sirenerne: de er fra hoved til navle skabt som kvinde, nedentil som fuglene; de synger til herlig musik, hvormed de lokker skipperne. 8 Men Millstådter-håndskriftet fra samme århundrede omtaler sirenerne som skønne unge kvinder med fiskehale; de lokker fiskerne ud i vandet, og i roligt vejr viser de sig på havets overflade, hvor de synger og reder deres lange hår. 9 I begyndelsen af 1200-tallet skildrer Bartholomæus Anglicus dem som vidunderligt skabte havuhyrer, der med liflige sange leder skibsfolk i ulykke. Han nævner også andre opfattelser: sirenerne er slanger med hovedhår, eller de er halvt pige og halvt fugl med kløer og vinger; nogle synger, andre spiller på fløjte eller harpe. Med denne efterligning af musik henrykkes søfarende gerne i den grad, at de lider ynkeligt skibbrud". Om et havdyr halvt jomfru og halvt fisk skriver han, at i stormvejr er det venligt og glad, men i smukt vejr bedrøvet; med sine sange luller hun" søfolk i søvn, hvorefter hun sniger sig om bord, overfalder mændene og tager dem med til et tørt sted, hvor hun tvinger dem til at sove hos sig; vægrer de sig, bliver de dræbt og deres kød spist. 10 Dante ( ) skrev i 19. sang af Skærsilden": Såsnart som hendes mæle frigjort bliver begynder hun en sang, så sjæl og øre med møje løs fra tonerne sig river. Jeg er sirenen", kvad hun, som kan føre sømanden fra hans vej på havets vange, så sød og lystelig jeg er at høre..." Helt til Norden spores indflydelsen fra græsk oldtids Odysseushistorie. I eddadigtet Helge-kvadet fortælles om troldkvinden Rimgerd, der har hale som en hoppe, at hun overfalder skibene, så besætningen drukner og hun kan æde deres krop. På et skib kræver

10 i6 Rimgerd, at Helge Hjorvardssøn skal elske hende, men det lykkes ham at holde hende hen med snak, til morgenen gryer - da forvandles hun til en sten, et sømærke ved fjorden. Den islandske havfrue hafgygr eller meyfiskr efterstræber ynglinge og kommer til dem, når de sover i båden. 11 Der kendes et stort antal beretninger om helgeners møde med sirenelignende havkvinder. Olav den Hellige (ca. 1000) kom ved Spanien i kamp med en margygr, hvis sang dyssede sømændene i søvn, hvorefter hun trak dem ned under vandet. 12 Ifølge en irsk legende skal St. Patrick have omskabt gamle kvinder, der ikke ville afsværge deres hedenskab, til havfruer; han øgede dermed skibsfartens risiko betydeligt. 13 Om St. Brandans rejser til søs hedder det i en tysk folkebog fra begyndelsen af 1400-tallet, at han og følget mødte et vidunderligt dyr med et menneskes krop og ansigt, men fra badtestedet som en fisk. Det var en sirene (syren), ret et sælsomt dyr med et vidunderligt smukt menneskeansigt... og sang så smukt og dejligt, at den, som hørte det, ikke kunne vægre sig mod søvnen. Og da havunderet kom og sang så sødt for dem, sov de færgemænd og skibsfolk ind, der skulle styre skibet, og lod det drive; også munkene glemte sig selv i den grad, at de ikke vidste, hvor de var, men kun lyttede til den herlige stemme". 14 I sejlskibenes tid var man ofte måneder undervejs gennem ukendte farvande. De kedsommelige vagter gik med at fortælle historier, og de unge matroser lyttede opmærksomt til advarslerne mod havfruerne; man skulle tage sig i agt for havfruernes sang, der var blevet så mange skibes og sømænds skæbne. Dansede de i blikstille vejr hen over vandspejlet, var det ikke af glæde, men kun af skadefryd, fordi skibet snart ville løbe ind i en orkan og forlise. Fra det svenske skib Orn" i passaten 1654 på rejse Goteborg-Nya Sverige (en svensk koloni ved Delaware-kysten i USA) fortælles, at under eller efter storm viser havfruen sig oven på vandet med 10 eller 12 tommer langt, guldglinsende hår, der slæber efter hende og lyner meget livligt i solen. Undertiden sidder hun på vandet, er til midien meget skøn og hvid og har et spejl i hånden." Hav-

11 ly fruerne spiller på alle mulige instrumenter og synger så dejligt, at man må springe i havet, ja selv livløse danser dertil. Nogle af besætningen sprang da også over bord, men da det skete om dagen, kunne de reddes. 15 På et skib 1693 På rejse Altona-Stockholm spinder gavtyven Schelmuffsky en krønike om sirenerne: 16 De synger Fanden ta' mig så dejligt, at jeg ikke kan beskrive det, og kommer helt hen til skibet.«skipperen rådede til at stoppe noget i ørene, S. spurgte hvorfor og fik til svar: Når vi hører dem synge, bliver skibet straks stående selv 1 nok så god vind, og vi svæver i største livsfare." S. stoppede ørene fulde og krøb helt ned i bunden af skibet I forrige århundrede noterede en tysk folkemindesamler: 17 - Bedstefar fortalte (jeg véd ikke mere, hvor det var, jeg tror i det Indiske ocean): Dér sang et eller andet, og skipperen siger til folkene: De synger jo. Nej, sagde de, det klinger ud fra vandet. blev så betaget af sangen, at de måtte binde ham Skipperen (Mecklenburg) Også^ på Færøerne har fiskere anbefalet at presse vanternes fingerspidser i ørene, når man hører en havfrue synge. Efter en hollandsk version 18 bor havmandens datter i et palads af diamanter guld og krystal på havets bund. Hun har grønt hår og stiger undertiden op til overfladen, hvor hun fortryller søfolkene med sin sana Ve den matros, som hun kaster sine øjne på; hun dysser ham i søvn og tager ham med til sit slot, hvorfra han aldrig vender tilbage. En engelsk ballade (folkevise) har sat sirenetroen på vers: 19 En fredag morgen hejste vi sejl, og skibet var nær ved land; en yndig havfrue skipperen så, i hånden med kam og spejl. Både kaptajn og mandskab er straks klar over, at hun spår en ulykke - sidste vers lyder da også: Tre gange drejed' vort stolte skib, og tre gange drejede hun, og tre gange drejed' vort stolte skib og sank til havets bund. 2 Årbog 1967

12 I et senere afsnit nævnes andre eksempler på havfruens rolle som ulykkesvarsler. Kammen og spejlet dukker temmelig brat op på middelalderens træsnif kun sjældent ses havfruen med en fisk i hånden. Årsagen har vel 'været, at figuren efterhånden blev forsynet med et langt har, som det naturligvis måtte være svært at holde styr på i det vade element Og desuden: som kvinde, omend kun halvt, ville hun selvfølgelig tage sig bedst muligt ud. Når hun sad på klippeskær og store sten og lod hårpragten soltørre, måtte hun nødvendigvis bruge kam og spejl til at bringe lokkerne i orden. De to toiletgenstande har jo gennem årtusinder været kvindens attributter. - Englænderen Robert Graves har en meget spekulativ tolkning, som kun skal nævnes som et eksempel på løbsk fantasi. Han mener, at kammen oprindelig var det plekter, hvormed sirenen anslog lyren, medens spejlet er manens lysende skive - en rest af hendes fjerne slægtskab med oldtidens månegudinde. 20 _ I nutidig tysk folklore lever sirenen videre som Lorelei, Rhinens forførende skønne datter - syngepigen på klipperne ved St. Goar, foreviget af Heinrich Heine. Men navnet Lorelei er hverken romantisk eller gådefuldt; det blev dannet af to gammelhøityske ord lur 'at lure' og lai 'klippe' og betegner altså selve klippens f ar hge undersøiske skær. De tre Rheintochter" i Wagners Nibelungenhed vogter på en klippe rhinguldet mod guder og mennesker; efter at Alberik har røvet skatten, kommer der ulykke over verden, mdtil nikseme" atter får guldet. Flere af sirenens træk genfindes i Skandinaviens folketro om nøkker, elverpiger o.s.v.; også de tillægges bedårende skønhed og efterstræber mænd. I de ældste nordiske beretninger om mannæun (havmanden) og r.argygen (havfruen) - fra tsoo-tallet - skildres de som grimme, ondskabsfulde sotrolde og uhyrer; først langt frem mod utiden er sidstnævnte blevet en smuk og hjælpsom ung kvinde med fiskehale og lokkende sang. Det norske værk Kongespejlet (ca. Ia6o)- beskriver en margyge, som blev set ved Grønland: over bæltestedet som en kvinde med lange arme, svømmehud mellem fingrene, store

13 19 yx AA, ' \ i --i f > X?.. liilfll X >, X >' ' ' A '< En havfrue ( Syrena") vxser sig for den irske helgen St. Brandanus på hans legendanske trears sørejse for at finde paradiset. Tegning fra et I4oo-Ls manusknpt pa Umversitetsbiblioteket i Heidelberg, omhandlende denne Navigatio Sancti Brandani". The Irish Saint Branden meets a mermaid ( Syrena") on his legendary voyage in search of Paradise, as shown in a I5th century code, in Heidelberg. brystpatter, langt sort hår, store øjne med gennemborende blik i et gyseligt ansigt med vældigt gab, dobbelthage og rynkede kinder - under bæltestedet som en fisk med skællet hale og finner. I det islandske håndskrift Flatøbogen har margygen hoved og bringe som

14 20 en hest, store grønne øjne og skrækindjagende kæber, men bagtil er hun formet som en orm. 22 Landnamsmanden Grim Ingjaldson fiskede en marmenill (havmand), og to af kong Hjorleifs mænd fangede om høsten et eksemplar, der blev bragt til kongen. Lige før man slap væsenet tilbage til havet, sagde det: Ingen mand diager mig nogen dag herefter fra havets bund op i skibet.- Havfruen og kristendommen Den kristne lære blev Danmarks officielle religion i Harald Blåtands regeringstid (936-85), men bruddet med hedenskabet var langtfra totalt Missionærerne omstyrtede vel afguderne, men det faldt dem ikke ind at benægte deres eksistens. En vrimmel af mytologiske væsener som besjælede alt i naturen, kunne derfor fortsætte en usynlig tilværelse længe efter at kristendommen blev indført. Kirken brugte endda flere af dem som skrækindjagende symboler. Gennem hele middelalderen afbildes sirenen eller havfruen som advarsel mod følgerne af kødets lyst, kvindens fristelser, et ukysk levned. Konrad von Wurzburg (ca. 1250) stiller sirenernes erotiske attrå 1 modsætning til Marias jomfruelighed; som døtre af hedenskabet beruser de deres tilbedere med søde sange og lokker til syndefald. Troen på havfruens eksistens når sit højdepunkt i middelalderen, hvor hendes billede bliver malet, skåret og mejslet i såvel talrige landsbykirker som store katedraler over hele Europa, ofte sammen med andre mytiske eller virkelige dyr. Mange af gengivelserne er levende og alt andet end fromme med tvetydige eller satiriske gebærder. Kirkens mænd må have givet kunstnerne ret frie hænder. Sirener eller havfruer er anbragt alle vegne: på hvælvinger, vægge, altertavler, tagbjælker, stolestader, dørrammer, dørhåndtag - ja endog på døbefont og som spidsen på et kors. Størsteparten har den nu velkendte skikkelse: pigen med fiskehale og gerne holdende et instrument eller kam og spejl. Bærer hun en fisk, er det symbolet pa en kristen sjæl, der faldt for hendes fristelser. En frise fra ca i Strassburg domkirke viser havfruen ammende sit barn. Herhjemme

15 21 //'''' A> T. ''SMS, '*,/x, «y^,y y Al S IA A '''*" </' i js J ; ii X AU M i' /. i,, h i 1 ' -,, Ah ", i;af A AA»s A,v SS 'i S" fh AS;AJI,A "'" *" ' - ",i»' ii f \4iy :Aå -' AS', Med sang og strengeleg lokker havfruen skipperen i dybet, som vist på dette kalkmaleri i Ålborg Helligåndskirke fra omkr A mermaid tempting the sailor with song and music. Fresco from Ålborg, ab yk 1 i u'niii findes havfruer som udsmykning i 14 landsbykirker og én købstadskirke; de fleste af billederne stammer fra tallet. Munkene kan have bidraget til at befæste havfruetroen med deres mange afskrifter af den ældgamle såkaldte Physiologus eller Bestiarius - en samling kristen dyresymbolik, der i oversættelser fra græsk og talrige afskrifter blev vidt udbredt såvel i den nære Orient som aftenlandene helt op til Island. De lod fantasien spille og indføjede mange nye træk for at gøre sirenen så djævelsk fristende og skæbnesvanger som muligt. Hver søndag stirrede menigheden på havfruens billede... hvem kunne og turde vel benægte hendes eksistens? Hun var jo anerkendt af kirkens ledere, desuden hørte man gang på gang, at søfolk havde set og fanget havfruer. Kirkerne ved Cornwalls kyster formelig vrimler med havfruer. De blev bygget af og for fiskere, der fuldt og fast troede på havfruer

16 22 og havmænd. Skønt disse væsener ikke nævnes i Bibelen, savnede man ikke en teologisk begrundelse for, at de fandtes i Guds hus. Præsten R. S. Hawker erklærede: - De fiskere, der grundlagde vor kirke, forlod Galilæas søer for at fiske mennesker (jnf. Matthæus 4,19)- Derfor er også vi ved dåben blevet vandets børn. Og derfor hentede kirken siden sin grundlæggelse motiver til udsmykningen fra havet. Billedhuggerarbejder på alle hvælvinger viser havet og dets væsener: fisk, delfiner, vandmænd og havfruer. 24 Så sent som 1958 mente en landsbygartner i England, at havfruen naturligt hører med i kirkens udsmykning: Hun er en kvinde fra hoved til navle, og Jesus var halvt menneske og halvt gud - hvorfor skulle der så ikke findes et væsen, som er halvt fisk? 25 Observationer, fangster og beskrivelser I instruktionen til Sebastian Cabot, før han 1522 sejlede ud for at finde nordøstpassagen og grundlægge Englands søværts handel med Rusland. (Archangelsk), hedder det, at han skal vogte sig for visse dyrs kunster, der med menneskehoved og fiskehale svømmer omkring med bue og pil i [Norges] fjorde og bugter. 5 ' 26 En gammel sømand på Læsø fortalte, at i passaten på hjemvejen fra St. Croix var havet helt roligt, da alle på skibet så en skikkelse, der var en dame med langt hår, hun holdt hovedet i vejret og kaptajnen sagde, at det var en havfrue." 27 På Anholt havde mange set en havfrue sidde på en sten ved stranden og kæmme sit hår, 28 og en kone i Vesterø (Læsø) fortalte, at hendes far engang på havet så en kvindeskikkelse dukke frem flere gange nær båden. Hendes lange sorte hår hang ned ad nakken. 27 I Pommern er optegnet, at havfruerne St. Hansdag mellem klokken 11 og 12 stiger frem til Østersøens overflade. 29 Beretninger om iagttagne og/eller fangne havfruer kendes fra antiken til vore dage. Alle personerne i den klassiske gude- og sagnverden var fiktive, og derfor kunne ingen dødelige møde dem. Det

17 23 er grunden til, at Plinius d. æ. (død 79 e. Kr.) er den første, som nævner menneskers direkte konfrontation med tritoner og havfruer. Man er nu nået til et punkt, hvor folk kræver, at der til troen føjes viden, og i sit store værk Naturalis historiae forsikrer Plinius, at de historier, der er i omløb, blev ikke blot opfundet. Thi de [nereiderne] ser virkelig ud, som malerne gengiver dem; kun er deres krop ru og skællet, endog på steder, hvor de ellers ligner en kvinde. En sådan nereide blev set og klart iagttaget på en kyst nær stranden. Folk, som boede i nærheden, hørte hendes ynkelige klagen, klynken og gråd langt borte, da hun døde dér. Hvad mere er: en officer eller statholder, som levede på kejser Augustus' tid, fortæller i et brev, at mange af disse nereider blev skyllet op på stranden og lå døde dér. Plinius kan også nævne øjenvidner til havmænd. Ifølge overleveringen mødte Alexander den Store ved Spaniens kyst mange mærkelige vandvæsener, bl. a. de smukke sirener med forførerisk stemme; når de svømmede tæt ved land, vajede deres lange hår som guldbroderede faner. 30 Nogle andre observationer, fangster og beskrivelser anføres her i kronologisk orden: 558 (e.kr.) fangede fiskere på kysten ved Ollarbha (Nordirland) en havfrue, kaldet Liban. Man bragte hende i en båd halvt fyldt med vand ind til land, hvor mange gejstlige interesserede sig for hende. 31 En byzantinsk historieskriver Theofylaktos fortæller, at der i kejser Maurikios' regeringstid blev set en havmand og havfrue 1 Nilens delta. Hun havde langt hår og bryster som en kvinde blev en havfrue skyllet i land på Alba (Irland); hun målte 192 fod (!), håret 18 tommer, fingrene og næsen 7 tommer, og hele kroppen var hvid som en svane (optegnet 1635) fanges en havfrue af fiskere i Weir of Lisargliun, Ossory (Irl.), en anden ved Port-Lairge fanger man en havfrue eller sirene ikke langt fra Edam i Holland. 35 Om Kolumbus' rejse til den ny verden skriver en engelsk forfatter:

18 24 - Fredagen den 4. januar 1493 forlod han sin hjemhavn. Undervejs så han tre havfruer [delfiner?] springe højt op over vandet. Han forsikrede, at disse væsener ikke er så smukke, som de oftest: tegnes, dog havde deres ansigt mennesketræk. Som han beretter kunne han på & et andet tidspunkt iagttage sådanne havfruer allerede ved Guineas kyster skal en fiskelignende skabning være fanget i Øresund og ført til København, hvor den på kongens befaling blev begravet. 36 Fra det 17. århundrede ses havfruer ret ofte ved britiske kyster, og rejsende hævder at have set dem i alle verdenshave. i6o8 (15. juni) giver Henry Hudson - som Hudson Strædet og Hudson Bugten er opkaldt efter - i sin logbog 37 en forbavsende nøgtern beskrivelse af en havfrue, iagttaget nær Novaja Semlja^ da han anden gang forsøgte at komme gennem en nordøstpassage til Asien: - Hele dagen og hele natten klart vejr; østlig vind, geografisk bredde ved middag 75 7', ifølge vore optællinger kom vi 13 sømil mod vest. Om eftermiddagen stilnede søen, ved østlig vind satte vi sejl, krydsende mod syd og øst i retningen syd-sydøst. Den aften kiggede en af vore folk udenbords og så en havfrue. Da han kaldte på en anden [mand], for at også han skulle se hende, dukkede endnu en frem. På det tidspunkt var den første kommet tæt hen til rælingen og så alvorligt på mændene. Men kort efter drev en brodsø hende bort. Fra navlen og opefter var hendes ryg og bryst skabt som en kvinde (det siger alle, som så hende), og hendes krop så stor som vor. Hendes hud var hvid, og langt sort hår hang bagtil. Da hun dykkede under, fik en mand også øje på hendes hale, den lignede et marsvins og var plettet som makrelen. Navnene på dem, der så hende, er Thomas Hilles og Robert Raynar. 1610: Ud for Bayonne i Biscayen blev lige før daggry set en havfrue. Skipperen Jan Schmidt fra Hamburg var klar over, at hun ville hale"et medlem af besætningen ned i vandet, og gav derfor ordre til at jage hende væk med lange stager og spyd. Da havfruen så, hvad de havde i sinde, udstødte hun et hjerteskærende skrig og dykkede ned i havet. 38

19 2 5 tv.l- "~ _^AA- ; Vr'^. f 'ijykil \ia A - V AI'I'J3 ~*A SAJ>%:A n :i ;'-ia 1 ' >?*& Havfruer viser sig for europæere i Amerika. Stik efter J. L. Gottfriedt, beg. af 1600-tallet. European sailors meet mermaids. - Etching from the beginning of the yth century. Samme år noterer kaptajn Whiteborn i havnen St. John, Ny Foundland, at han tidligt om morgenen opdagede en havfrue: 39 ' - Jeg så hende svømme adræt i min retning, og hun lignede en kvinde hvad angår ansigt, øjne, næse, mund, hage, øren, hals og pande. Hun syntes at være meget smuk og var, så vidt jeg kunne se, velformet. Blåt hår faldt rundt om hovedet ned til halsen. Det var sikkert hår, thi jeg betragtede hende længe, og det samme gjorde en matros af min besætning, der endnu lever og dengang stod i nærheden. Da jeg så hende svømme så hurtigt hen imod mig, trådte jeg tilbage, før hun var nået frem til en bådshages længde. Såsnart det sælsomme væsen opdagede, at jeg veg tilbage, dykkede det under

20 26 vandet og svømmede hen til stedet, hvor jeg havde stået. Ved den lejlighed så jeg hendes skuldre og ryg ned til hofterne, og den var ligesa glat, hvid og blød som ryggen på et menneske; nedentil fortsatte kroppen ud i en bred pil med modhager. Hvordan væsenet, bortset fra hals og skuldre, så ud fortil, véd jeg ikke. Men kort efter dukkede det op ved en båd, hvori sad en vis William Hawkridge; han var dengang min undergivne, blev derefter kaptajn på et skib til Ostindien og stod siden på samme rute i Sir Thomas Smiths tjeneste. Væsenet lagde begge hænder på bådens ræling og prøvede at hale sig op, hvorover folkene i båden blev meget forskrækkede. En af dem ramte det med et hårdt slag på hovedet, og det faldt tilbage i vandet. Men så gjorde det tilnærmelser ved to andre både i havnen, og mændene deri flygtede skrækslagne op på land. Dette var, formoder ieg, en havfrue. Da mange folk allerede har skrevet om'havfruer, besluttede jeg her at berette, hvad jeg med. sikkerhed kan sige om dette sælsomme væsen, som jeg så i New Foundland. Hvorvidt det var en havfrue eller noget andet, véd jeg ikke; at bedømme det overlader jeg til andre. 1614: Ved de vestindiske øer fik kaptajn John Schmidt øje på en havfrue, der med graciøse bevægelser svømmede omkring skibet. Hende's store og næsten for runde øjne, hendes fintformede, omend for lange øren gjorde hende til en meget indtagende person, og det lange grønne hår forlenede hende med et på ingen måde uskønt særpræg... fra midjen og nedefter var kvinden som en fisk." skal der ved Kap det gode Håb være set havfruer. De var ikke særlis: kønne, havde ingen hals, men brede næsebor og to haler iagttog en hollænder tre havfruer i vandet ud for fæstningen Zeelandia på Formosa. De havde langt gult hår og kom efter tur til syne over vandspejlet er en havfrue set fra et skib ved Saltholm i Øresund. Det var en skøn, sortøjet, højbarmet og hvidhudet kvinde med menneskehænder og fiskehale. Hun legede med et stykke brød, man smed ud til hende, kastede det i vejret og greb det, mens hun tumlede sig på bølgerne." 43

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand.

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt Kaptajn Krudt sætter kikkerten for øjet. Et skib! Det er fandenkølhalemig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt sukker. Så skal vi til røveriet

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere