3 Orientering om statusrapport 2015 fra Kontrolgruppen i Borgerservice

Transkript

1 3 Orientering om statusrapport 2015 fra Kontrolgruppen i Borgerservice Bilag: Statusrapport endelig udgave DokumentID:

2 Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord s Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin 1 & 2 4. Initiativer til forebyggelse og sammenhæng s. 6 2

4 1.Forord Statusrapporten for 2015 tager afsæt i kontrolstrategiens 3 trin og rapporteres samlet. I Silkeborg Kommune er vi optaget af at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Det er kontrolstrategiens hovedbudskab. Derfor har kontrolgruppen i 2015 arbejdet målrettet med at udbrede strategien, så den virker der, hvor borgerne får ydelserne og løbende har kontakt. Kontrolgruppen har gennemgået flere sager end tidligere år og fundet færre med uberettigede ydelser. Kontrolstrategien er forebyggende og sætter fokus på sammenhæng og helhed tværgående i organisationen. Kontrolgruppen har i 2015 arbejdet målrettet med at styrke det interne samarbejde på tværs i specifikt Job og Borgerservice, men også kommunens øvrige afdelinger. Sammenhæng og samarbejde er afgørende for effekten af kontrolstrategien. Kontrolgruppen prioriterer dialog og samspil med de faglige afdelinger. Der har været stor tværgående aktivitet, som alt sammen har været med til at styrke sammenhængen. Kontrolgruppen har også i 2015 arbejdet specifikt med de eksterne samarbejdsrelationer. Det formaliserede samarbejde med Silkeborgs Lokale Politi, Udbetaling Danmark (UDK) og SKAT/SKAT Billund Lufthavn er fortsat og udbygget. Det har medført: politianmeldelser, som hurtigt blev behandlet og afsluttet med dom flere sager der er oplyst for Udbetaling Danmark plus at Silkeborg Kommune var blandt de første til at benytte brugergrænsefladen på Den Fælles Dataenhed deltaget i udviklingen af en tydelig samarbejdsmodel for kommuner og kontrolenheden v/udbetaling Danmark. fortsatte fælles aktioner med SKAT og flere henvendelser fra Lufthavnskontrollen i Billund Rapporten her er status over kontrolgruppens arbejde og indledes med en sammenfatning plus en kort henvisning til kontrolstrategien. Derefter følger resultaterne fra kontrol indsatsen på trin 3 sammen med en enkelt henvisning til kontroltrin 2 (den tværgående effekt) og resultatet fra Udbetaling Danmark. Mange af de sager har kontrolgruppen været med til at oplyse. Kontrolgruppen er bemandet med 2,2 årsværk. Gruppen har i 2015 gennemgået 315 sager. Det har resulteret i et provenu på kr. Dertil kommer specifikt at dagtilbud, har lavet forebyggende indsats med et resultat på 3,7 mio. kr.. Det giver et samlet kommunalt provenu for de kommunale ydelser på kr. Udbetaling Danmarks provenu for Silkeborg Kommune, medtages særskilt og er for kontroltrin 3 opgjort til kr. Det er sager, som kontrolgruppen har været med til at oplyse lokalt. Det kommunale provenu + resultatet fra Udbetaling Danmark giver til sammen i alt kr. for ydelser vedr. Silkeborg Kommune. Kontrolgruppen har i lighed med året før, også i 2015 lagt vægt på at påvirke strukturer i det mellemkommunale samarbejde. Kontrolgruppen har været i front i forhold til samarbejdet med Udbetaling Danmark og har bidraget til Rigsrevisionens undersøgelse af samarbejdet mellem UDK og kommunerne. Der har været godt samarbejde med Politiet ved politianmeldelser og der er udført fælles aktioner med SKAT. 3

5 2. Sammenfatning og fokus I Silkeborg Kommune ser vi kontrolindsatsen som sammenhængende. Derfor 3 indsatstrin. Det betyder at: vi ser internt på vores arbejdsgange for at forebygge fejludbetalinger vi undersøger forholdene hos de borgere, hvor der er mistanke om, at ydelser ikke udbetales på korrekt grundlag vi er synlige i lokalområdet via aktioner vi samarbejder bredt med andre myndigheder Silkeborg Kommune er optaget af, at borgerne fortsat har tillid til, at vi laver korrekt sagsbehandling, og at sikrer, at der ikke kan snydes med velfærdsydelserne. Kontrolgruppen har gennemgået en række sager, været på aktioner, været opsøgende på specifikke områder og håndteret registersamkøring, samtidig med at de faglige afdelinger i kontroltrin 1 og 2, har styrket den gode sagshåndtering. Kontrolgruppen har i 2015, modtaget og undersøgt sager/personer fordelt sådan: Kilde Antal Anmeldelser 119 Aktive sager fra tidligere år 20 Aktion m/skat 100 % sygemeldte 72 Egne aktioner 100 % sygemeldte 13 Undringslister fra Udbetaling Danmark 20 Registersamkøring - kommunalt 14 Sager fælles med Udbetaling Danmark 40 Anmeldelser til andre myndigheder 17 Antal sager I alt 315 Provenu : Områder Besparelse Tilbagebetaling Total Økonomisk friplads Kontanthjælp Sygedagpenge Trin Dagtilbud (trin 2 - regulering) I alt Oveni det kommunale provenu skal lægges de besparelser, som Udbetaling Danmark har opgjort for Silkeborg Kommune. Nedenstående ses opgørelse 2014 fra UDK. Provenu - Udbetaling Danmark: Områder Besparelse Tilbagebetaling Total Boligstøtte Familieydelse Pension I alt

6 3.Indsatser i 2015 Kontroltrin 3 Kontrolgruppens indsats har, i tråd med kontrolstrategien været oplysende, undersøgende og forebyggende. Det gælder både forebyggende i sammenhæng med interne fagafdelinger og ved handling i sager med mistanke om, at ydelser ikke udbetales på korrekt grundlag. Kontrolgruppen har arbejdet med: a. Anmeldelser (anonyme/ikke anonyme) b. Kontakt til og underinger fra fagafdelingerne c. Udgående aktioner med SKAT d. Prioriteringslister fra Udbetaling Danmark e. Registersamkørsel via brugergrænsefladen under Den Fælles Dataenhed f. Sammenhæng og samarbejde med Det Lokale Politi, Udbetaling Danmark, SKAT og KL g. Initiativer til forebyggelse af fejludbetalinger gennem synlighed og fokus h. At være en anerkendt part i den tværkommunale samarbejdsstruktur i Region Midt Den primære forebyggelse i strategiens trin 3 sker ved hurtig ageren i sagerne og ved sammenhæng til interne afdelinger. Det sker også gennem synlighed i lokalområdet og ved effektivt samarbejde med eksterne parter, som Udbetaling Danmark, SKAT og politi. Sagsmængde 2015 Sagerne er gjort op som aktive sager ved årsskiftet 2014/ de sager, der er tilgået i løbet af Nedenstående tabel vises udviklingen af antal sager for perioden 2013 til Opgørelse over sags antal: Sager pr Tilgang i året I alt Der er i 2015 en stigning i antal gennemgåede sager. Det skyldes kontrolstrategiens fokus på synlighed og sammenhæng + aktioner, tættere samarbejde med UDK og undringslister/registersamkørsel. Kontrolstrategiens formål er, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Derfor er det vigtigste at undersøge sager og forebygge fejludbetalinger frem for at finde udbetalinger, som hviler på et ukorrekt grundlag. På sigt skulle strategien minimere udbetalinger på ukorrekt grundlag. Antallet af anmeldelser faldt i 2015 med 26 stk.. Til gengæld har kontrolgruppen selv opsøgt sager ved blandt andet gennemgang op til aktioner og oplyst flere sager for Udbetaling Danmark. 5

7 4.Initiativer til forebyggelse af fejludbetalinger Kontroltrin 1 & 2 Kontrolstrategien er forebyggende og det betyder at der er særlig fokus på at styrke det interne tværgående samarbejde. I 2015 har kontrolgruppen derfor fortsat arbejdet med at være synlig i de interne afdelinger. Det er sket ved besøg og temamøder om snydmønstre, samarbejde, opgaver og snitflader. Der har primært været samarbejde med de afdelinger, hvor ydelser bevilges, udbetales og følges op. Blandt andet har Dagtilbud (økonomisk friplads), valgt en arbejdsgang, som har betydet reguleringer til et beløb på 3,7 mio. Kontrolstrategien har fokus på sammenhæng mellem de afdelinger, som borgerne møder og da kontrolgruppen løser opgaver tværgående, kan de forskellige afdelinger alle inddrages i relevant omfang. Kontrolgruppen træffer ikke afgørelser om ydelser og sanktioner. Det gør de faglige afdelinger, fordi det er medarbejderne der, som har viden om og indsigt i de lovgivninger, som knytter sig til ydelserne. Derfor er det vigtigt at afdelingerne ved, hvordan de kan bruge kontrolgruppen og hvilke elementer i et sagsforløb der er vigtige at holde fokus på. Det er hvad dialogen og møderne handler om. Kontrolstrategien lyser på sammenhæng og helhed. Det er kontrolgruppens ansvar at levendegøre strategien. Sammen med de faglige afdelinger sættes der fokus på, hvad der kan være med til at forebygge fejludbetalinger. Kontrolgruppen er i 2015 blevet meget synlig hos fagafdelinger og der har været drøftet mange sager. De fleste løser fagafdelingerne selv, men de sager hvor fagafdelingerne undres og har mistanke om snyd tager kontrolgruppen over. Kontrolgruppen og de faglige afdelinger har i en række sager holdt fælles samtaler med de involverede borgere. Formålet hermed er, at sikre strategiens både forebyggende og sammenhængende element. Kontrolgruppen har i 2016 lavet aktioner m/skat. Aktionerne har udover at gøre kontrolgruppen synlig også givet materiale til drøftelse med de faglige afdelinger, fordi vi måske har truffet borgere, som arbejder samtidig med at de modager ydelse, eller fordi en fuldt ud sygemeldt selvstændig, alligevel arbejder nogle timer i sin virksomhed. Det har givet anledning til at skærpe eller justere på orienteringerne om vilkår for ydelser. De drøftelser er forebyggende og hjælper borgerne fremadrettet. Endnu en forebyggende foranstaltning er, at kontrolgruppen har overtaget området om ukendt adresse. Det er afgørende, at borgerne er tilmeldt der, hvor de rent faktisk opholder sig. Det er en vigtig faktor for at ydelser kan udbetales på korrekt grundlag. De mange udgående aktioner i lokalområdet opfylder også strategiens forebyggende hensigt. Da kontrolarbejdet også er sammenhængende til Udbetaling Danmark, har vi tilføjet vores hjemmeside et link via borger.dk med UDK s orientering om kontrolarbejdet. Der er i 2015 gennemgået flere sager end tidligere år, uden at der er konstateret flere fejludbetalinger eller snyd. Det vurderer vi, som et udtryk for strategiens tydelighed. 6

8 7 Godkendelse af bevilling til nedrivning af kommunale ejendomme Bilag: Oversigtskort DokumentID:

9

10 8 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. marts Bilag: Likviditet DokumentID:

11 Likviditet 2015 og 2016 opgjort efter kassekreditreglen (gns. for de sidste 12 måneder). Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Likviditet pr. dag 2015 og Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Likviditet pr. måned i 2015 og Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

12 8 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. marts Bilag: Forbrug DokumentID:

13 Forbrug - drift og anlæg 2016 (pr ). I hele kr. Restkorrigeret budget 2016 (Korrigeret budgetforbrug) Forbrugsprocent 2016 (forbrug/korr. budget) Restbudget 2016 (oprindeligt budgetforbrug) Forbrugsprocent 2016 (forbrug/oprindeligt budget) Opr. Budget 2016 Korr. Budget 2016 Forbrug 2016 DRIFT 11 Ældreboliger Kommunale ejendomme % % 13 Brand og Redning Centralfunktioner % % 15 Fælles formål % % 16 Tværgående aktiviteter % % 24 Kollektiv trafik % % 25 Veje % % 28 Entreprenørgården Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % % 44 Socialtilsyn Midt Handicap - børn % % 47 Handicap - sociale overførsler % % 49 Familie - institutioner Social Service % % 52 Sundhedsområdet % % 53 Socialpsykiatrisk center % % 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering % % 59 Sociale institutioner Arbejdsmarked - service % % 66 Arbejdsmarked - overførsler % % 67 Sociale overførsler (fra 2012) % % 69 Arbejdsmarked - institutioner Ældreområdet % % 74 Handicap % % 78 Fritvalgsområdet Natur og miljø % % Driftsudgifter i alt % % ANLÆG 12 Kommunale ejendomme % % 16 Tværgående aktiviteter % % 25 Veje % % 34 Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % Handicap - børn % Sundhedsområdet % Socialpsykiatri % % 73 Ældreområdet % % 74 Handicap % % 81 Natur og miljø % % 82 Planlægning og byggemodning % % Anlægsudgifter i alt % %

14 10 Godkendelse af forslag til fælles frikommuneansøgning "Effektiv støtte til vækst" i Business Region Aarhus Bilag: Forslag til frikommuneansøgning Effektiv støtte til vækst DokumentID:

15 Udkast til frikommuneansøgning fra 12 kommuner i netværket Business Region Aarhus Effektiv støtte til vækst 1. Indledning Udviklingen af den velfærdsmodel, vi kender, er afhængig af vækst. En motor i vækstskabelsen er de større bysamfund, der kan tiltrække investeringer, arbejdspladser og borgere. Den østjyske millionby i form af Business Region Aarhus, som frem mod 2025 runder 1 mio. indbyggere, er et sådant vækstcenter, hvor 12 kommuner med forskellige styrkepositioner samarbejder tæt i et vækstfokuseret netværk. Ved at lade kommunerne i Business Region Aarhus udgøre et frikommunenetværk, som søger nye veje til at understøtte lokalforankret vækst, vil der være en unik mulighed for at undersøge og dokumentere, hvordan en række konkrete tiltag vil fungere i forskellige lokale kontekster i de 12 kommuner. Den geografiske nærhed i netværket vil minimere administrationen af forsøget og smidiggøre beslutningsprocesserne. Et naturligt hovedindsatsområde under frikommuneforsøget Effektiv støtte til vækst vil være planområdet. En række bestemmelser i plan- og naturbeskyttelseslovene foreskriver unødvendige hindringer for en smidig dialog med interessenter og berørte parter. Ved i højere grad at overdrage et politisk råderum til lokalpolitikerne til at tilrettelægge værdiskabende planprocesser og planlægge mere fleksibelt på udvalgte områder, opnås gode rammebetingelser for fortsat og udbygget vækst. Også inden for beskæftigelse og erhverv administreres der i kommunerne lovgivning, hvor smidigere rammer kunne være befordrende for den lokale vækst. For eksempel på beskæftigelsesområdet, hvor færre regler for kontakt og aktivering af ledige forventes at kunne betyde en væsentlig afbureaukratisering, så de administrative ressourcer kan bruges på at sikre virksomhederne kvalificeret og rettidig arbejdskraft. Nedenfor vil vi kort skitsere de centrale og fælles udfordringer, vi står overfor, og de overordnede målsætninger, som skal være styrende for vores frikommunesatsning. Efterfølgende er opridset en række forslag til konkrete frikommuneforsøg, herunder i kort form hvad den lovgivningsmæssige udfordring består i, og hvilken løsning vi ser for os. 2. Baggrund for ansøgningen Business Region Aarhus er dannet med det formål at samarbejde om at skabe vækst og at få de lokale forudsætninger herfor sat på dagsordenen. Viborg Kommune har i perioden været den eneste midtjyske frikommune, men sammen ønsker de 12 kommuner nu at bygge videre på og udbygge en række af de positive erfaringer, der allerede er gjort på primært planområdet men også inden for beskæftigelse og erhverv. 1

16 Ved i frikommunesammenhæng at bygge videre på et eksisterende netværk opnås en effektiv sparring og erfaringsudveksling undervejs i projektet. 2.1 Centrale og fælles udfordringer Som business region er de 12 kommuner tilsammen et vækstområde med gode muligheder for tiltrækning af virksomheder og specialiseret arbejdskraft. Samtidig opleves det, at der hver dag skal arbejdes hårdt på at skabe de lokale rammer, som fremmer en god dialog med virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide eksisterende rammer, samt borgere, der ønsker at flytte eller pendle efter job. Som central barriere i dette arbejde står ofte de proceskrav, som er indskrevet i lovgivningen. For eksempel er der på planområdet en række processer, som i den konkrete situation ikke giver mening eller tilfører den endelige afgørelse værdi. Disse processer kan have tjent demokratiske hensyn i en tid med generelt langsommere omstillingstakt og besværligere kommunikationsveje. I et moderne, højteknologisk samfund bør man på én og samme tid kunne garantere den nødvendige inddragelse og effektive beslutningsgange. I dag er de danske kommuner nødt til at allokere så mange ressourcer som muligt til at møde stigende serviceforventninger i en aldrende befolkning. Denne ressourcefokusering sker samtidig med egne og udefra kommende krav til effektivisering. For at mindske virkningen af dette fortløbende arbejde med ressourceoptimering er det tvingende nødvendigt at gøre kagen større gennem øget vækst. I netværkssammenhæng under KL, hvor både kommunale repræsentanter og erhvervsfolk er samlet er det ved flere lejligheder fremført, at bureaukratiske beslutningsprocesser passer dårligt med erhvervslivets ønske om investeringssikkerhed. Med andre ord: Hurtig afklaring og sagsbehandling skaber investeringsvilje! Detaljerede nationale regelsæt skaber grundlag for ensartet administration på tværs af landet. Imidlertid sidder der i hver kommune en demokratisk valgt forsamling, som med lokalkendskab har mulighed for sag og situation in mente at tilrettelægge meningsfulde processer. Der mangler i lovgivningen på flere områder hylder med forskellige redskaber, som lokalpolitikerne kan bringe i anvendelse efter konkrete afvejninger. 2.2 Overordnede lovgivningsmæssige barrierer Som frikommunenetværk ønsker de 12 kommuner at udfordre konkrete bestemmelser i blandt andet planloven og naturbeskyttelsesloven samt i forskellig lovgivning på beskæftigelsesområdet. De konkrete eksempler på lovgivningsmæssige barrierer fremgår af de eksempler på forsøg, som kommunerne i Business Region Aarhus har identificeret i den korte proces op til indeværende ansøgning, jf. afsnit 4. 2

17 3. Formål med frikommuneforsøgene Under overskriften Effektiv støtte til vækst ønsker de 12 frikommuner i netværket Business Region Aarhus at styrke væksten generelt i området. Dette vil vi blandet andet gøre på følgende måde: Gennem planlægning der er tilpasset den konkrete ansøgning og situation vil vi skabe større investeringslyst i private virksomheder. Sammen med arbejdsmarkedets parter vil vi dokumentere investeringsudviklingen Vi vil reducere den procestid i sagsbehandlingen, som ikke har direkte effekt i forhold til slutproduktet. Vi vil måle på dels tidsforbruget til lokalplanlægning før og efter iværksættelsen af frikommuneforsøgene, dels hvor mange unødvendige processer, der spares bort. 4. Eksempler på mulige løsninger gennem konkrete forsøg Frikommunenetværket under Business Region Aarhus har identificeret en række eksempler på konkrete frikommuneforsøg, som vil være udgangspunktet for det forsøgsarbejde, som skal påbegyndes primo De overordnede forsøgsbeskrivelser vil således skulle konkretiseres frem mod den udmeldte ansøgningsfrist for udpegede frikommunenetværk den 1. november En hovedkategori af forsøg falder inden for planområdet med følgende undertemaer: Smartere processer Fleksibel planlægning for detailhandel Øget kommunalpolitisk råderum Desuden er der under overskriften Beskæftigelse og erhverv skitseret nogle få forsøg. Der vil løbende i frikommuneforsøgets første år blive videreudviklet forsøg inden for denne kategori. 4.1 Smartere processer Overførsel til byzone uden lokalplan Problemstilling: Jf. planlovens 34 kan arealer kun overføres fra landzone til byzone ved vedtagelse af en lokalplan. Det betyder, at der udarbejdes lokalplaner med tilhørende miljøvurderingsprocedure for en række mindre byggerier og projekter, der i øvrigt er i overensstemmelse med byggeloven og ikke i sig selv er lokalplanpligtige. Processen er ressourceog tidskrævende. Løsningsforslag: Arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen, kan overføres til byzone ved beslutning i Byrådet. Nye arealer kan allerede med rammebestemmelser af passende detaljering, overføres til byzone ved kommuneplanlægningen. Bestemmelse: PL 34 3

18 4.1.2 Udvidet adgang til tillæg til lokalplaner ved mindre ændringer Problemstilling: Et konkret projekt, der strider mod en lokalplans principper kan ikke gennemføres ved dispensation. En ny lokalplan er derfor nødvendig, uanset om der er tale om en mindre ændring. Processen er ressource- og tidskrævende. Løsningsforslag: Det foreslås, at ændringen vil kunne udarbejdes som et tillæg til lokalplanen, der vedhæftes denne som bilag. Planlovens krav om redegørelse (planlovens 16) vil alene omfatte tillæggets indhold. Høringsperioden reduceres til minimum 2 uger. Bestemmelse: PL 13, stk Byzonetilladelser Problemstilling: Der udarbejdes mange projektlokalplaner for konkrete projekter med en afgrænset udstrækning fx et sundhedshus, en dagligvarebutik på m² eller tæt-lav boligbebyggelse i boligområder. Der er i disse tilfælde reelt tale om udvidet byggesagsbehandling af de konkrete projekter ikke egentlig planlægning. Processen er ressource- og tidskrævende. Løsningsforslag: 1) Disse kunne i stedet gennemføres ved, at der udarbejdes et forslag til en byzonetilladelse, med tilhørende vilkår, af det konkrete projekt med Byrådets bemærkninger. Herved vil det konkrete projekt kunne sendes i høring i 14 dage hos naboer, parter mv. samt offentliggøres. 2) Der gives mulighed for, at mindre projekter, der i udgangspunktet er lokalplanpligtige, kan gennemføres alene med byggetilladelse. Der gives hjemmel til der i byggetilladelsen kan stilles vilkår om hensyn, der ellers varetages gennem lokalplanlægningen. Bestemmelse: PL 13 m.fl Adgang til generelle dispensationer fra lokalplaner Problemstilling: I henhold til planloven skal dispensationer ske ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan således ikke meddeles generelle dispensationer. Dette betyder, at der skal gennemføres naboorientering og sagsbehandling i hvert enkelt tilfælde, uanset om der i et område gentagne gange dispenseres til den samme ændring. Alternativet er, at der lokalplanens bestemmelser ændres gennem ny lokalplan. Løsningsforslag: Der gives mulighed for at meddele generelle dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan. Dispensationer kan meddeles enten på baggrund af ansøgninger eller på Byrådets eget initiativ. Bestemmelse: PL 19 4

19 4.1.5 Redegørelseskravet i lokalplaner. Problemstilling: Der er krav om en omfattende redegørelse til bl.a. lokalplaners forhold til øvrig planlægning på området. Løsningsforslag: Omfanget af redegørelsen fastlægges af Byrådet ud fra det situationsbestemte behov ved enkle og ukomplicerede lokalplaner. Bestemmelse: PL Mindre ændringer af kommuneplanen uden kommuneplantillæg Problemstilling: Selv ganske små ændringer af en kommuneplan, f.eks. ændring af bebyggelsesprocent med få % eller en marginal udvidelse af et rammeområde, kræver vedtagelse af et kommuneplantillæg. Løsningsforslag: Mindre ændringer af kommuneplanen kan gennemføres ved beslutning i Byrådet. Beslutning herom sendes i høring i minimum 2 uger. Bestemmelse: PL 23 a Udvidet delegationsadgang til ændringer af kommuneplanrammer Problemstilling: Selv ganske små ændringer af en kommuneplaners bestemmelser skal forelægges Byrådet. Løsningsforslag: Der gives, som tilfældet er ved lokalplaner, adgang til, at Byrådet kan delegere kompetencen til at vedtage kommuneplanændringer til udvalg eller til forvaltningen. Bestemmelse: PL 23 a Øget adgang til midlertidighed i planlægningen Problemstilling: Mange områder omdannes i disse år fra f.eks. erhverv til boliger. Områderne udbygges i varierende takt, og der er ofte, på grund af f.eks. investeringstakten, behov for tilladele til forskellige midlertidige forhold. Dette er ikke muligt inden for de nugældende regler, hvis den vedtagne lokalplan foreskriver andre anvendelser eller udformninger af anlæg. Løsningsforslag: Der gives hjemmel til, at en lokalplan indeholder bestemmelser om, at visse af en lokalplans bestemmelser i en given periode ikke skal opfyldes. Bestemmelse: PL Generel nedsættelse af høringsfristerne Problemstilling: Selv ved ganske små ændringer i en kommune- eller lokalplan skal et planforslag i offentlig høring i mindst 8 uger. Løsningsforslag: Det overlades til Byrådet at fastsætte længden af høringsperioden. Bestemmelse: PL 24 5

20 Ændring af lokalplanområdet ved den endelige vedtagelse Problemstilling: Der viser sig efter vedtagelsen af et lokalplanforslag og efter offentlig høring nu og da ønske om, eller behov for at udvide det område, der omfattes af planen. Dette kan med den nugældende lovgivning kun ske efter fornyet høring. Løsningsforslag: Der gives hjemmel til, at lokalplanområdets udstrækning kan udvides mindre tilstødende arealer ved den endelige vedtagelse uden fornyet høring. Det forudsættes, at arealanvendelsen er den samme, som foreslået i planforslaget. Bestemmelse: PL Konsulentbistand til lokalplanlægning Problemstilling: Kommunen har mulighed for at kræve teknisk bistand fra bygherre ved udarbejdelse af lokalplaner i overensstemmelse med kommuneplanen. Det fremgår af vejledning, at bygherre kan hyre en konsulent eller kommunen kan hyre en konsulent på bygherres regning, men kommunen kan ikke kræve, at bygherre betaler for, at kommunen selv udarbejder lokalplanforslaget. I praksis er tidsbesparelsen i forvaltningen ved konsulentbistand ofte minimal. Løsningsforslag: Bygherre kan betale til, at kommunen udarbejder lokalplanforslag, frem for at kommunen eller bygherre skal hyre konsulent til at udarbejde lokalplanforslag. Derved varetages lovens hensyn om, at planlægning ikke må trække i langdrag, samtidig med at forvaltningen reelt får mulighed for at udarbejde lokalplanforslaget hurtigt. Det vil svare til planlovens 21c, der muliggør, at grundejer betaler for, at kommunen udarbejder planforslag. Der vil således gælde ensartede muligheder for betaling, uanset om lokalplanen er i overensstemmelse eller i modstrid med kommuneplanen. Bestemmelse: PL 13, stk Udpegning af bevaringsværdige bygninger Problemstilling: Det fremgår af bygningsfredningsloven, at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan. Registrering af bevaringsværdige bygninger sker indberetning til FBB. Jf. loven har FBB imidlertid ikke retsvirkning, så selvom bygningen er registreret i FBB med høj bevaringsværdi, så er den ikke jf. loven bevaringsværdig og kan fx ikke få støtte, ligesom nedrivning ikke forudsætter høring. Det er ressourcekrævende og ufleksibelt, at det kræver planlægning formelt at udpege en bygning som bevaringsværdig, ligesom det er uhensigtsmæssigt i forhold til bygninger, der ændrer status til ikke at være bevaringsværdige. Løsningsforslag: Mulighed for at bygninger formelt registreres som bevaringsværdige alene ved indberetning til FBB efter partshøring af ejeren, så der ikke længere kræves kommuneplan eller lokalplan. Bestemmelse: Bygningsfredningslovens 17. 6

21 4.2 Fleksibel planlægning for detailhandel Udvidelse af bymidter Problemstilling: Planloven indeholder bestemmelser om at bymidten skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i eksisterende forhold. Dette betyder, at Byrådets muligheder for at tilpasse afgrænsningen til ændrede behov er stærkt begrænsede. Løsningsforslag: Beslutning om afgrænsning af bymidterne overlades til Byrådene ud fra en samlet vurdering af behov og lokale forhold. Afgrænsningen af bymidten skal fortsat ske i overensstemmelse med planlovens formål om at bevare og understøtte levende bymidter og et varieret udbud af detailhandel. Bestemmelse: PL 5, litra m Mulighed for udvalgsvarebutikker over m 2 Problemstilling: Efter planlovens regler må der i byer med under indbyggere ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger m 2 brutto-etageareal for udvalgsvarebutikker. Løsningsforslag: Planlovens grænse på højst m² for udvalgsvarebutikker i byer med under indbyggere suspenderes. Bestemmelse: PL 5, litra q Detailhandel i bydelscentre Problemstilling: Det i byer med færre end indbyggere ikke er muligt at udvikle detailhandelen i bydelscentre i overensstemmelse med de reelle behov, da der højest må planlægges for op til m² detailhandel i bydelscentre. Løsningsforslag: Byrådet gives kompetencen til at fastlægge det samlede bruttoetageareal til detailhandel i bydelscentre samt afgræsningen af bydelscentre ud fra det reelle behov i bydelen og under hensyn til planlovens formålsbestemmelser. Bestemmelse: PL 5, litra p Store udvalgsvarer som ny kategori i detailhandelsbestemmelserne Problemstilling: Butikker, der forhandler store udvalgsvarer (ikke særligt pladskrævende) som f.eks. køkkener, møbler, hårde hvidevarer, tæpper og gulve, børneudstyr, brændeovne, belysning, jagt- og fiskeriudstyr, knallerter, motorcykler og cykler, skal efter planlovens bestemmelser placeres i område bymidter, bydelscentre eller lokalcentre, og kan ikke placeres i områder udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. Sådanne butikker er ofte forholdsvis store, og beslaglægger derfor en stor del af områdernes rummelighed. Der vil desuden til disse butikker være meget trafik med store køretøjer og trailere. 7

22 Løsningsforslag: Der gives Byrådene mulighed for at udlægge områder til butikker, der forhandler store udvalgsvarer. Der gives mulighed for, at sådanne butikker i et vist omfang kan placeres i områder udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. Bestemmelse: PL 5, litra n 4.3 Øget kommunalpolitisk råderum Øget samspil mellem miljø- og planlovgivning Problemstilling: Det opleves I mange tilfælde, at miljølovens vejledende støjgrænser hindrer udviklingen af attraktive, tætte byområder med blandede byfunktioner. De vejledende støjgrænser administreres bindende, enten direkte i forbindelse med enkeltsagsbehandling eller ved at gøre dem bindende i en lokalplan. Der er et stigende behov for centralt beliggende boliger i midtbyerne, og samtidig er det et ønske, at erhvervsvirksomheder med arbejdspladser og aktivitet kan forblive i midtbyerne og bidrage til attraktive og levende bymiljøer. I udpegede byomdannelsesområder er det muligt at dispensere fra støjgrænserne, men kun i en begrænset periode på 8-10 år. Hvis det ikke er målet, at virksomhederne skal flytte ud, er der behov for varige løsninger, der gør det muligt for erhverv og boliger at fungere sammen i byområderne. Problemet er aktuelt i byomdannelsesområder, men også i andre byområder, hvor målet er at støtte vækst og udvikling af eksisterende virksomheder og samtidig åbne mulighed for nye funktioner. Løsningsforslag: Det gøres muligt at overskride grænsen for virksomhedsstøj mod kompenserende miljøtiltag inden for en kortere afstand. Det kan fx være ved etablering af et særligt rekreativt område, en have eller en legeplads, tilføjelse af særlige LAR-løsninger, begrænse energiforbruget eller ved at begrænse biltrafikken i det pågældende område og dække en del af parkeringsbehovet ved at etablere fælles parkering uden for området. Den konkrete løsning skal sikres gennem en lokalplan eller ved tinglysning på ejendommene, evt. i forbindelse med en byzonetilladelse. Finansieringen kan fx tilvejebringes efter modellen for de kommunale parkeringsfonde. Bestemmelse: PL 11, litra a Generel ophævelse af beskyttelseslinjer i byzoner Problemstilling: Byrådene har kompetencen til at dispensere fra naturbeskyttelseslovens byggeog beskyttelseslinjer (bortset fra strandbeskyttelseslinjen). Kompetencen til at ophæve eller reducere linjerne ligger imidlertid hos Miljø- og Fødevareministeren. Dette medfører ofte en lang sagsbehandling, hvor beslutning om ophævelse først kan træffes, når et lokalplanforslag er vedtaget. 8

23 Løsningsforslag: Byrådene gives kompetence til (delvist) at ophæve beskyttelseslinjer i byzone, når linjernes forløb fastlægges i en lokalplan. Bestemmelse: NBL Smidigere administration af kystnærhedszonen Problemstilling: Kystnærhedszonen sætter i dag særligt restriktive rammer for kommunernes planlægning fra kysten og ca. 3 km ind i landet og er således en udfordring for kommunen ift. at understøtte en strategisk udvikling af nogle af kommunens vigtigste vækstbyer. Løsningsforslag: Kommunalbestyrelsen skal gives øget adgang til at planlægge for byudvikling inden for kystnærhedszonen. Bestemmelse: PL kapitel 2, litra a Prioriteret miljøtilsyn Problemstilling: Lovgivningen stiller krav om, at bestemte virksomheder og landbrug skal have såkaldte prioriterede miljøtilsyn. Virksomhederne udpeges bl.a. ud fra deres beliggenhed. Tilsynene skal udføres uanset virksomhedernes reelle miljøtilstand. Der bruges ressourcer på virksomheder, hvis drift medfører ingen eller en meget minimal risiko. Løsningsforslag: Kommunalbestyrelsen skal have ret til selv at udpege, hvilke virksomheder der skal udføres miljøtilsyn på. Bestemmelse: Miljøtilsynsbekendtgørelsen Statslige interesser i forhold til udlæg og rummelighed Problemstilling: Det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægning 2017, at der ikke må inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov i planperioden (12 år). Det besværliggør strategisk langsigtet kommunal planlægning, der oftest har et længere tidsperspektiv, og det har ofte konsekvenser i forhold til at muliggøre byudvikling i forskellige bydele og i de mindre bysamfund. Ligeledes tager de statslige interesser ikke hensyn til behovet for alsidighed i udlæg af områder fx områder med forskellige anvendelser fx med henblik på opdeling af erhvervstyper, forskellige boligområder til forskellige målgrupper og bygningstyper etc. Løsningsforslag: De statslige interesser bør begrænses til byudvikling i områder med særlige nationale hensyn som fx nationale natur- og landskabsværdier. Bestemmelse: PL 11 lovforarbejder til lov nr. 571 af 24. juni 2005, 11 a, stk. 1, nr. 1 samt de statslige udmeldinger. 9

24 4.3.6 Vindmølleplanlægning Problemstilling: Det fremgår af bekendtgørelse om planlægning for vindmøller, at der ikke må fastlægges retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, der øger afstandskrav fra vindmøller til nabobeboelse. Dette begrænser byrådet i at foretage en overordnet strategisk planlægning for vindmøller ved generelt at fastsætte et større afstandskrav en 4 gange møllehøjden. Løsningsforslag: Mulighed for at stille generelle krav om større afstand end 4 gange vindmøllehøjden. Bestemmelse: BEK nr af 10/12/2014, 2, stk Mulighed for byudvikling i OSD områder Problemstilling: Som hovedregel skal OSD og NFI friholdes for byudvikling, og der kan kun planlægges for placering af boligområder og mindre ikke grundvandstruende anlæg, hvis området er kortlagt, og der ikke er andre alternative muligheder. Det fremgår imidlertid, at fx boligområder ikke udgør en risiko for grundvandsressourcer, og der bør derfor være mulighed for at planlægge for byudvikling til ikke grundvandstruende anvendelser som fx boliger, så længe der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Løsningsforslag: Mulighed for byudvikling til ikke grundvandstruende anvendelser i OSD-områder. Bestemmelse: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturbeskyttelseslovens skiltebestemmelser Problemstilling: Naturbeskyttelsesloven indeholder et forbud mod skiltning i det åbne land med undtagelse af specifikt nævnte muligheder for skiltning. Det betyder, at bl.a. mulighederne for skiltning til erhverv i det åbne land er begrænsede. Bekendtgørelse nr indeholder detaljerede retningslinjer for, hvordan skiltningen skal udformes. I områder, der ikke er udbyggede, og hvor skiltning kan ses fra det åbne land, gælder ligeledes restriktive retningslinjer. Løsningsforslag: Give byrådet mulighed for at fastlægge retningslinjer for og efter en konkret vurdering at give tilladelse til yderligere skiltning i det åbne land. Sikre, at bekendtgørelse nr alene gælder for områder, der ikke er omfattet af en lokalplan. Bestemmelse: Naturbeskyttelseslovens 21 samt bekendtgørelse nr af 11/12/ Administration af strandbeskyttelseslinjen Problemstilling: Kystdirektoratet er myndighed på strandbeskyttelseslinjen. Praksis er restriktiv og forhindrer i nogle tilfælde små tiltag som udkigsposter og læhegn; i andre tilfælde konkrete og allerede lokalplanlagte projekter for bl.a. ferieboliger på et havneareal. 10

25 Løsningsforslag: Mulighed for, at byrådet kan meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, og at byrådet kan ophæve strandbeskyttelseslinjen ved vedtagelse af lokalplanlægning. Bestemmelse: Naturbeskyttelseslovens 15 og Planlovens landzonebestemmelser Problemstilling: Det overordnede formål med planlovens landzonebestemmelser er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det er i praksis begrænset, hvad byrådet kan meddele landzonetilladelse til, og det er sjældent muligt at planlægge for udvikling i det åbne land. Samtidig er grænsen for, hvad der ikke kræver landzonetilladelse lav såvel i det åbne-land som i afgrænsede landsbyer. Fx kræver bebyggelse og udstykning i landsbyer også landzonetilladelse, selvom landsbyen er omfattet af en lokalplan, der regulerer udstykning og bebyggelse Løsningsforslag: For at sikre et fokus på muligheder for vækst i det åbne land og landsbyer foreslås følgende: 1. Mulighed for at meddele landzonetilladelser ud fra en konkret vurdering, der ikke begrænses af restriktiv praksis. Det vil fx kunne give mulighed for at tillade mindre erhverv på beboelsesejendomme i landzone, nye boliger og udhuse over 100 m2 i landzone, ligesom kravet om at ny bebyggelse skal etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse kan erstattes af en konkret vurdering. 2. Grænsen for, hvad der ikke kræver landzonetilladelse jf. PL 36 hæves, så fx udhuse på op til 100 m2, udvidelse af helårsboliger op til 350 m2, søer og regnvandsbassiner under m2, ridebaner på op til 20 x 40 m, rodzoneanlæg, mindre teknikkabiner ved antenner og husstandsvindmøller og terrænreguleringer ikke kræver landzonetilladelse. 3. Mulighed for at opføre mindre bygninger, såsom toiletbygninger, bålhytter, shelters, legepladser og lign. på arealer udpeget i kommuneplanen til rekreative områder eller i områder, der er lokalplanlagt, uden landzonetilladelse. 4. Mulighed for, at udstykninger, bebyggelse og anlæg i landsbyer, der er omfattet af lokalplaner uden bonusvirkning, kan ske uden landzonetilladelse, hvis lokalplanen indeholder bestemmelser, der regulerer udstykning, bebyggelse og anlæg. 5. Mulighed for at meddele byggetilladelse samtidig med, at landzonetilladelsen offentliggøres jf PL 60, stk Mulighed for at tillade nybyggeri til erhverv på max 500 m2 på nedlagte landbrugsejendomme, hvor driftsbygningerne er fjernet inden for de sidste 5 år, så 37 udvides til at opføre nybyggeri Bestemmelse: PL samt PL 60, stk

26 4.4 Beskæftigelse og erhverv En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Problemstilling: Der er brug for at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft når de har behov og med de kompetencer, de har behov for til at kunne styrke væksten. Ud over de allerede nu begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet inden for f.eks. It-området, bygge/anlæg og industrien kommer også store udenlandske investeringer med et behov for arbejdskraft. Løsningsforslag: I den sammenhæng er det vigtigt entydigt at kunne bruge ressourcerne på sikring af kvalificeret og rettidig arbejdskraft dvs. undgå at skulle binde unødige ressourcer på dokumentation og administration. Bestemmelse: De som udgangspunkt ønskede frihedsgrader er til en vis grad i dag sikret gennem lov om frikommuner m.v. (Bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2012) samt Bekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2012 om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet. Disse frihedsgrader ønskes udvidet Enklere administration af specialiseret udenlandsk arbejdskraft Problemstilling: Mange virksomheder er dybt afhænge af mulighederne for at kunne tiltrække og fastholde højt specialiseret arbejdskraft. I nogle tilfælde kommer, eller kan denne arbejdskraft kun rekrutteres fra udlandet. Både virksomheder og (potentielle) udenlandske medarbejdere oplever ofte at de administrative procedurer vedr. det at bo og arbejde i Danmark er meget omfattende og unødigt besværlige. Nogle oplever reglerne og procedurer som så besværlige, at de enten opgiver på forhånd, undervejs, eller at rekrutterede udenlandske medarbejdere afslutter eller afkorter deres ophold og arbejde i Danmark før tid. Løsning: De deltagende kommuner ønsker at smidiggøre sagsgangen og de administrative procedurer for virksomheder og udenlandske medarbejdere, herunder, at flest mulige af de administrative procedurer i videst mulig udstrækning kan løses så tæt på den enkelte virksomhed og udenlandske medarbejdere som muligt i/af kommunen. Formålet er at gøre det nemmere for både virksomheder og udenlandske medarbejdere og dermed øge mulighederne for at tiltrække arbejdskraft og styrke virksomhedernes vækst og udviklingsmuligheder. Bestemmelse: Enklere administration af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Problemstilling: Mange virksomheder benytter udenlandsk arbejdskraft, enten fordi det er den mest kvalificerede, er den eneste tilgængelig, eller af andre årsager. Reglerne både for at bo og arbejde i Danmark kan for både virksomheder og medarbejdere opleves som indviklede. Derfor er der ofte eksempler på at reglerne ikke følges. Derudover er der også mange eksempler på at virksomheder og udenlandske medarbejdere helt bevidst bryder gældende regler for det at bo og arbejde i Danmark. 12

27 Løsning: De deltagende kommuner ønsker at smidiggøre sagsgangen og de administrative procedurer, justere og optimere informationen til virksomheder og (potentielle) udenlandske medarbejdere, samt styrke den individuelle vejledning af virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Formålet er både, at gøre det nemmere for både virksomheder og udenlandske medarbejdere at have/være udenlandsk arbejdskraft i Danmark og at begrænse antallet og omfanget af virksomheder og medarbejdere, der ikke følger de gældende regler. Bestemmelse: 5. Omfattede kommuner Denne frikommuneansøgning indsendes med Viborg Kommune som netværksansvarlig frikommune på vegne af kommunalbestyrelser og byråd i følgende kommuner: Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Viborg Aarhus 13

28 Indhold 1. Indledning Baggrund for ansøgningen Centrale og fælles udfordringer Overordnede lovgivningsmæssige barrierer Formål med frikommuneforsøgene Eksempler på mulige løsninger gennem konkrete forsøg Smartere processer Overførsel til byzone uden lokalplan Udvidet adgang til tillæg til lokalplaner ved mindre ændringer Byzonetilladelser Adgang til generelle dispensationer fra lokalplaner Redegørelseskravet i lokalplaner Mindre ændringer af kommuneplanen uden kommuneplantillæg Udvidet delegationsadgang til ændringer af kommuneplanrammer Øget adgang til midlertidighed i planlægningen Generel nedsættelse af høringsfristerne Ændring af lokalplanområdet ved den endelige vedtagelse Konsulentbistand til lokalplanlægning Udpegning af bevaringsværdige bygninger Fleksibel planlægning for detailhandel Udvidelse af bymidter Mulighed for udvalgsvarebutikker over m Detailhandel i bydelscentre Store udvalgsvarer som ny kategori i detailhandelsbestemmelserne Øget kommunalpolitisk råderum Øget samspil mellem miljø- og planlovgivning Generel ophævelse af beskyttelseslinjer i byzoner Smidigere administration af kystnærhedszonen Prioriteret miljøtilsyn Statslige interesser i forhold til udlæg og rummelighed Vindmølleplanlægning Mulighed for byudvikling i OSD områder Naturbeskyttelseslovens skiltebestemmelser

29 4.3.9 Administration af strandbeskyttelseslinjen Planlovens landzonebestemmelser Beskæftigelse og erhverv En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Enklere administration af specialiseret udenlandsk arbejdskraft Enklere administration af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Omfattede kommuner

30 11 Godkendelse af aftale omkring den fremtidige drift for Kompedal Bilag: Driftsaftale Kompedal DokumentID:

31 Driftsaftale mellem Foreningen Kompedal (FK) og Naturstyrelsen Midtjylland Mellem Foreningen Kompedal (FK) som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland som udlejer, indgås herved følgende aftale om driften af Naturstyrelsens ejendom, Kompedallejren, herefter kaldet Naturcenter Kompedal : 1. Lejemålet omfatter de i Kompedal Plantage afd på vedhæftede kort angivne bygninger, samt det med rødt skraverede areal af Kompedallejren. Kortet viser to bygninger omfattende hovedbygningen og Bornebusch-huset (samt evt. laden såfremt FK ønsker det afklares inden underskrift). Ud over det rødt skraverede areal omfattende arealer med bygninger, boldbanen og den lille hestefold som er omfattet af nærværende aftale kan FK uden videre tilladelse fra Naturstyrelsen Midtjylland benytte de øvrige dele af afdeling 4348 til formidlingsaktiviteter tilknyttet lejren. Lejemålet omfatter ikke garagebygningen inkl. nuværende jagtstue/naturskolelokale. FK kan dog efter nærmere aftale med Naturstyrelsen Midtjylland benytte det lille opbevaringsrum og jagtstue/naturskolelokale. Der henvises til tilstandsrapport for bygningerne udarbejdet i august 2015 af Naturstyrelsens Bygningscenter. Lejemålet træder i kraft den og fortsætter indtil en af de på gældende parter opsiger lejemålet med et års varsel til et først kommende årsskifte. Lejemålet er uopsigeligt for begge parter, så det tidligst kan opsiges med et års varsel med virkning fra Hvis aftalen opsiges eller FK ophører med at være aktiv eller opløses, kan der ikke stilles krav mod Naturstyrelsen om refusion til udgifter til bygninger, faciliteter eller andet, herunder forbedringer. Formålet med driften af Kompedallejren er: 2. a) at området omfattet af lejemålet er tilgængelig for offentligheden året rundt b) at fremme naturforståelsen hos ungdommen som et væsentligt element c) at udvikle en informations-, undervisnings- og friluftsvirksomhed om naturen, de biologiske værdier og kulturhistorien og fremme af befolkningens naturaktiviteter og friluftsliv, d) at medvirke til udvikling af en sammenhængende formidling af landsdelens natur, landskab, kulturhistorie og geologiske værdier samt at skabe sammenhængende friluftsmuligheder i landsdelen. 3.

32 Aftalen er indgået mellem FK på grundlag af de bestemmelser, der er fastsat i Foreningens vedtægter, der er godkendt af Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen Midtjylland og der er vedhæftet som bilag til nærværende aftale. Af vedtægterne skal fremgå, at Silkeborg Kommune stiller underskudsgaranti, herunder står inde for Forening Kompedals forpligtigelser ved eventuel ophør af nærværende aftale jf. nærmere aftale mellem Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen Midtjylland. Ændringer i vedtægterne for FK skal meddeles Naturstyrelsen Midtjylland skriftligt og straks efter vedtagelse af FK s besluttende organ med mindst tre måneders varsel fra modtagelse og ændringer kan først træde i kraft efter at FK har modtaget Naturstyrelsen Midtjyllands skriftlige reaktion på meddelelsen, hvor nærværende aftale ophører, såfremt Naturstyrelsen Midtjylland ikke kan acceptere de meddelte vedtægtsændringer. Såfremt Naturstyrelsen Midtjylland således ikke kan acceptere vedtægtsændringerne ophæves aftalen enten straks eller med et års varsel fra Naturstyrelsens skriftlige reaktion på meddelelsen og ophøret sker efter vilkår de forud for den(de) aktuelle ændring(er) gældende vedtægter. Det lejede må benyttes til aktiviteter i forbindelse med naturvejledning, møder, kurser, udstillinger og lignende for skoler, børnehaver og foreninger m.fl., der har et væsentligt natur- og friluftsindhold. Lejer holder sig inden for gældende ret og indhenter selv fornødne tilladelser til driften af lejren og dens aktiviteter. 4 Udlejer gør opmærksom på, at Kompedal Plantage er underlagt de almindelige regler for offentlighedens færdsel i skovene og at området er udpeget som kronvildtkerneområde, hvilket vil sige, at aktiviteterne på og udenfor det lejede område skal tilpasses hertil. Det vil sige, at gåture, løb og lignende af begrænset omfang på de etablerede veje er tilladte, mens aktiviteter der finder sted uden for vejene, skal ske efter aftale med naturforvaltningsenheden. FK har ansvar for at orientere brugere af det lejede område om gældende regler for brugere af Kompedal Plantage og at meddele brugerne, at det er en forudsætning for deres brug af stedet, at brugerne overholder disse regler, herunder indhenter de fornødne tilladelser, booking mm. F.eks. er regelmæssig hestekørsel/-ridning flere gang samme år med udgangspunkt i lejren er ikke tilladt uden nødvendig tilladelse. Bygningernes og næromgivelsernes benyttelse skal ske på en måde, der er i overensstemmelse med stedets beliggenhed midt i naturen. Det vil sige, at støjende adfærd f.eks. brug af udendørs høj musik ikke er tilladt. Der må ikke fra stedet drives virksomhed med kommercielt/overskudsgivende formål, men der må opkræves brugerbetaling til dækning af lejers omkostninger i forbindelse med lejemålet. Foreningen kan modtage gaver, tilskud mv. til nærmere bestemte formål. FIK må kun have økonomiske aktiviteter som vedrører driften af Naturcenter Kompedal. Evt. overskud fra aktiviteter i henhold til lejemålets formål ( 2) forudsætter geninvestering i ejendommen eller i aktiviteter i henhold hertil. Overskud kan opspares med henblik på senere investeringer. Udlejer skal på forlangende få udleveret årsregnskab over indtægter og udgifter i forbindelse med lejemålet. Ved hvert årsskifte udfærdiger lejer en rapport over aktiviteter i det forløbne år med angivelse af deltagerantal inden for de forskellige brugskategorier efter specifikation fra udlejer.

33 Det lejede må ikke benyttes til beboelse. Overnatninger må finde sted i forbindelse med aktiviteter i henhold til lejemålets formål ( 2). Der betales ikke afgift af lejemålet så længe anvendelsen er almennyttig, ikke overskudsgivende og i overensstemmelse med det i 2 nævnte formål. 5. FK påtager sig i overensstemmelse med dens formål og vedtægter og nærværende aftale ud over almindeligt driftsansvar for aftaleområdet: 6. a) At der ved lejemålets indgåelse udfærdiges en tilstandsrapport over bygningerne. b) at det lejede herunder bygninger overtages i den stand, hvori det forefindes, og at bygningernes fulde indvendige og udvendige vedligeholdelse påhviler lejeren. Installationer, forsyningslinjer, sanitet og afløb vedligeholdes af lejer og evt. lovliggørelser og nyinstallationer foretages og bekostes af lejer. c) at de på arealet stående træer og buske må ikke fældes uden naturforvaltningsenhedens tilladelse. Vedligeholdelse af græsarealer og boldbane må kun ske ved almindelig slåning af græsset og udjævning af knolde. Der må ikke ske planeringer, befæstelser eller ændringer i terrænet i øvrigt. Efter aftale med udlejer kan der anlægges bål- og grillplads, samt teltplads på nærmere angivet sted til overnatninger d) at holde bygningerne i drift og åbne året rundt for offentligheden med fortrinsstillig til aktiviteter, der fremmer naturforståelsen hos ungdommen, og varetager alt hertil knyttet brugerbetaling, formidling, sikkerheds- og adgangsforanstaltninger mv., e) at føre tilsyn med ejendommen og holde arealerne i god, ryddelig og ordentlig stand. f) at tegne de nødvendige forsikringer til dækning af foreningens driftsansvar, herunder publikums færdsel i området. g) at indrette Kompedallejren med henblik på formidling og oplevelse af områdets værdier h) at vedligeholdelse og pleje af området, herunder bygninger, anlæg og faciliteter samt adgangsveje og -stier samt vedligeholdelse af stier og pladser i øvrigt på det lejede areal. Glatførebekæmpelse og rydning af adgangsarealer for sne er lejers ansvar i det omfang, der er behov herfor. i) at der ikke må benyttes pesticider på arealerne. j) at Naturstyrelsen til enhver tid gældende skilte- og designprogram efterleves. k) at efterkomme enhver henstilling fra naturforvaltningsenhedens om adfærd på og hensyn til omkringliggende arealer og mennesker uden for det lejede område. l) at udlejer er i det hele taget ikke forpligtiget til at afholde udgifter i forbindelse med det udlejede. m) at udlejer hvert år og tillige ved i forbindelse med ophør af nærværende aftale kan afholde bygningssyn, hvor til lejer adviseres med mindst 14 dages varsel. De ved dette syn påpegede mangler skal ved lejers foranstaltning afhjælpes inden en ved synet fastsat frist. Er arbejderne ikke udført inden fristens udløb, kan de iværksættes ved udlejers foranstaltning på lejers regning.

34 7. FK fremsætter senest 2 år efter aftalens ikrafttræden forslag til en langsigtet formidlings- og bygningsplan omfattende bl.a. den fremtidige anvendelse og vedligeholdelse af bygningerne, herunder eventuelle renoveringer. Naturforvaltningsenheden skal godkende planen. 8. Såfremt bygninger på ejendommen måtte forgå ved ildsvåde, storm eller på anden måde pludselig opstået skade forbeholder naturforvaltningsenheden sig ret til at beslutte om bygningerne skal genopføres. Såfremt det besluttes ikke at genopføre de skadede bygningsdele bortfalder aftalen. Udlejer er uden ansvar for skader som følge af publikums brug af bygningerne og for skader på publikum, personer eller ting, der måtte opstå som følge af lejers benyttelse af det lejede. Ejendomsskatter betales af udlejer. Lejeren betaler alle øvrige afgifter og udgifter, herunder f.eks. vandafledningsafgift og andre afgifter af forbruget af el, vand, renoveringsafgift, skorstensfejning, lovpligtige eftersyn m.v Udlejer har til enhver tid adgang til det lejede. Udlejer kan efter aftale med lejer afgiftsfrit benytte bygninger, areal mm. til arrangementer og aktiviteter i forbindelse med Naturstyrelsens aktiviteter, herunder ekskursioner, møder, kurser, friluftsarrangementer, naturformidling jagt mm. Der bookes efter gældende regler og der betales for rengøring. Uden udlejers skriftlige samtykke må der ikke foretages nogen forandringer af det lejede eller om- eller tilbygning. Skiltning skal aftales med udlejer. Ved lejemålets ophør uanset årsag: 11. a) skal det lejede afleveres i samme stand som ved lejemålets ikrafttræden, bortset fra den forringelse, som følger af slid og ælde. b) FK kan ikke stilles krav om refusion af udgifter til forbedringer eller ændringer af bygninger, anlæg eller faciliteter.

35 c) Skal FK s værdier af enhver art overgå til Naturstyrelsen Midtjylland. Eventuel overskydende likviditet efter fradrag af forbedringer/udsatte vedligeholdelsesudgifter og udgifter i forbindelse med lejemålets ophør skal anvendes til fremme af naturoplevelser i Kompedal efter drøftelse med enhedens brugerråd. 12. Jagtretten og bekæmpelse af skadevoldende vildt er lejeren uvedkommende. 13. Udlejeren kan uden hensyn til lovmæssig eller kontraktmæssig uopsigelighed eller opsigelsesvarsel, straks ophæve lejemålet i de tilfælde og under de betingelser, som er nævnt i erhvervslejelovens 69; af dem fremhæves: - for sen betaling af leje eller anden pligtig pengeydelse, - grov forsømmelighed af lejers pligter, - når det udlejede benyttes til andet end det aftalte, - ulovlig fremleje eller fremlån med videre, - fraflytning i utide, - vanrøgt af de lejede, - grov tilsidesættelse af god orden i ejendommen Kontrakten skal ikke stemples. 14 Som lejer: Som udlejer:, den / -, den / - Foreningen Kompedal Med forbehold for approbation Approbation af Naturstyrelsen Haraldsgade:, den / -

36 12 Orientering om resultater fra samskabelsesudvalg om det gode børnefamilieliv Bilag: 7136_De fem perler DokumentID:

37 Udvalg for Samskabelse om Det gode børnefamilieliv April 2016 De fem perler i det gode børnefamilieliv i Silkeborg Kommune Alt i alt er det godt at være børnefamilie i Silkeborg Kommune. Vores beliggenhed, tilgængelighed, bomuligheder, aktivitetsmuligheder m.m. har høj kvalitet og et indhold, der matcher nutidens familieliv. Det skal tydeligere frem i vores synliggørelse af Silkeborg Kommune som et godt sted at bo og flytte til. Udvalget har konkretiseret det gode børnefamilieliv i Silkeborg kommune ved at samle egne og adspurgte borgeres input i 5 perler, som sætter ord på kernen i det gode børnefamilieliv i Silkeborg Kommune. Perlerne er hver for sig et centralt element i børnefamilielivet i al almindelighed. I Silkeborg Kommune er der så det helt særlige, at her har man alle fem perler helt tæt på. 1. Hverdagen kalder og det er jo især forældrene, der mærker det. Derfor er et områdes attraktivitet i forhold til bosætning stærkt afhængig af rammerne for det basale hverdagsliv. Tilgængelighed til arbejde er helt centralt, og med Silkeborg Kommunes beliggenhed i den østjyske millionby kan man nå mere end ½ mio. arbejdspladser inden for en times kørsel. Så også som pendler er man tæt på arbejde. I langt de fleste byer og boligområder har borgerne mindst én dagligvarebutik tæt på, hvilket gør hverdagen nemmere. Det gælder også i forhold til fritids- og foreningsaktiviteter for både forældre og børn. Hverdagens rytme er også bestemt af afstand til børnenes daginstitution og skole. De fleste steder er institutionerne helt tæt på. 2. Lokale fællesskaber mange forlader deres boligområde i dagtimerne pga. arbejde, men når man er hjemme sættes der stor pris på mangfoldigheden af lokalområder, deres fællesskab med muligheder for engagement i fællesspisning, fester og foreningsliv. For tilflytterfamilier fra storbyerne er det en kvalitet, at man kommer hinanden mere ved, og at der er en mere umiddelbar åbenhed omkring at hjælpe hinanden og låne en kop sukker. 3. Det for børn det er også vigtigt for børnene at være tæt på alt det, der bestemmer hverdagens rytme. Nærheden til skole, dagsinstitutioner, fritidsaktiviteter betyder, at børnene fra en tidlig alder kan færdes på egen hånd en helt anden børnevirkelighed end hvis man bor i en storby. Børnefamilier fylder godt op i mange lokalområder, hvilket betyder, at børnene får relationer og venner helt tæt på venner der kan nås på en kort cykeltur af børnevenlige stier eller gennem hullet i hækken. Det er ikke kedeligt at være barn i Silkeborg kommune, der udover nære aktiviteter og fritidstilbud helt tæt på i lokalområderne, også byder på større oplevelser og udfoldelsesmuligheder for børn i alle aldre. 4. Aktiv natur ingen andre kommuner kan prale af så meget vand og skov så tæt på alle boligområder, herunder Silkeborg by. Uanset hvor man bor i kommunen er man helt tæt på naturen og har et utal af udfoldelsesmuligheder lige uden for døren. Der er ikke langt til en madpakketur i skoven, en flot løbe- eller vandrerute eller en tur i kajakken. Hele familien kan således uden megen planlægning komme ud i naturen. Områdets skoler og daginstitutioner har også øje for naturen i forbindelse med undervisning og aktiviteter. 5. Ude godt Hjemme bedst i Silkeborg Kommune får man det bedste af to verdener. De mange kvaliteter, oplevelser, muligheder m.m. i Silkeborg Kommune og Jyllands store attraktioner og oplevelser tæt på giver familierne gode muligheder for vekselvirkning mellem hjemme og ude. Med base midt i Jylland og de stadig bedre vejforbindelser kan man hurtigt komme frem til store koncertoplevelser i Boxen, forestillinger i Musikhuset i Aarhus, en dag for børnene i Legoland eller Regnskoven og lige så hurtigt hjem igen.

38

39 12 Orientering om resultater fra samskabelsesudvalg om det gode børnefamilieliv Bilag: 7136_Ti fremsynede ideer DokumentID:

40 Udvalg for Samskabelse om Det gode børnefamilieliv April fremsynede idéer, der vil gøre Silkeborg kommune til et endnu bedre sted at være børnefamilie. Hverdagen kalder 1. Silkeborg som cykelkommune Det skal være nemt og sikkert for alle i familien at bruge cyklen som transportmiddel, når man skal rundt i nærområdet. Silkeborg som cykelkommune handler derfor om: at få synliggjort allerede eksisterende cykelstier og -veje og herefter udbygget de steder, hvor der er huller i cykelsystemet at lave bilfri zoner hvor der færdes mange børn at gøre det sjovere at cykle gennem cykelevents, etablering af cykellegeplads og ved opsætning af standere der viser antal cyklister, hvad man sparer ved at cykle fremfor at køre i bil, hvornår man er fremme ved en bestemt destination i lokalområdet osv. Idéen bidrager til at gøre Silkeborg Kommune til et endnu bedre sted at være børnefamilie ved bl.a. at: Lette tidspresset i familien, da børnene bliver mere mobile og selvhjulpne Øge familiens sundhed og gør det mere oplagt at komme ud i naturen Gavne familiens pengepung, da man bliver mindre afhængig af bil Sådan kommer vi i gang: Der er allerede blik for etablering af bilfri zoner, hvor der færdes mange børn i den kommunale planlægning. Eksempelvis lukkes vejen hen forbi Den Kreative Skole og biblioteket i forbindelse med realiseringen af Campus Bindslevs Plads, for at skabe de bedst mulige betingelser for et aktivt børne- og ungdomsliv på pladsen. Et skridt på vejen kunne være et Cykelkort Silkeborg, der viser alle strækninger i kommunen, hvor det er sikkert for børn at færdes på cykel. Aktører: Kommune, politi, lokalafdeling af dansk cyklistforbund, børn og unge i de enkelte lokalområder (komme med input til hvad der vil få dem til at cykle mere), cykelbranchen og evt. cykelstjerner / kendte, der kan fungere som rollemodeller. Hverdagen kalder 2. Madordning i skolerne På skoler hvor bestyrelse og forældre ønsker det, skal børnene dagligt tilbydes et varmt måltid mod betaling. Med etablering af madordning i skolerne får børnene hver dag et sundt måltid i en ramme, der fremmer fællesskab og lighed og ordningen giver børnene gode oplevelser omkring mad. Ved at inddrage børnene i madlavningen får de kundskaber om mad, som de kan tage med i voksenlivet. Og far og mor slipper for at smøre madpakker en praktisk opgave mindre vil give familierne mere tid til at leve det gode familieliv i Silkeborg Kommune. Sådan kommer vi i gang: Gennemføre rundspørge blandt skolebestyrelser og teste interessen for at være med til at udvikle og afprøve en madordning Aktører: Byrådet, skoleafdeling, skolebestyrelser, forældre, evt. Kokkeskolen og lokale madproducenter og leverandører. Lokale fællesskaber 3. Mødesteder i kommunale bygninger med mulighed for fællesspisning I alle lokalområder er der en eller flere kommunale bygninger, som stort set kun bruges til sit primære formål fx skole, dagsinstitution mv. I stedet for at tænke i nye fysiske rammer skal der gives mulighed for, at lokale kræfter kan låne lokaler til fællesspisning og andre arrangementer for lokalområdets borgere, når bygninger ikke bruges til deres primære formål. Idéen vil bidrage til at gøre Silkeborg Kommune til et endnu bedre sted at være børnefamilie, fordi den gør adgangen til fælleslokaler i lokalområderne både lettere og billigere end i dag. Side 1

41 Det vil gøre det mere attraktivt at arrangere diverse aktiviteter (ex fællesspisning) lokalt, styrke relationerne i nærområdet og gøre hverdagen lidt sjovere. Sådan kommer vi i gang: Muligheder for en sådan brug af kommunale bygninger indgår allerede i Silkeborg Kommunes ejendomsstrategi. Næste skridt er fastlæggelse af en smidig administration og tydeligere kommunikation af mulighederne til kommunens borgere. Aktører: Silkeborg Kommunes ejendomsstab, lokale kræfter og lokalråd, primære brugere af bygningerne og evt. madleverandører Lokale fællesskaber 4. Online aktivitetskalender med fokus på lokale events Alt for mange arrangementer og tilbud har for få deltagere pga. manglende kendskab. En online aktivitetskalender skal synliggøre de lokale events, så familierne får øje på de mange muligheder. En lettilgængelig aktivitetskalender vil skabe øget synlighed omkring de mindre, lokale events og øget kendskab til mangfoldigheden af oplevelser i lokalområderne blandt kommunens børnefamilier. Deltagelse i de lokale events er også et godt afsæt for nye relationer og venskaber naboer imellem og på tværs i lokalsamfundet. Dette vil både berige den enkelte familie og danne grobund for nye initiativer, der også kan bidrage til at gøre Silkeborg Kommune til et endnu bedre sted at være børnefamilie. Sådan kommer vi i gang: Visit Silkeborg har netop lanceret eventkalenderen Silkeborg.live, der eventuelt kan danne udgangspunkt for en videreudvikling med fokus på de mindre, lokale events. Lokalrådene tager temperaturen på interessen i det enkelte lokalområde og finder en lokal tovholder. Vedkommende skal være lokalområdets bindeled til arbejdet med at udvikle platformen for onlinekalenderen og til de mange lokale aktører, der skal levere informationer til kalenderen. Det for børn 5. Temalegepladser i hele kommunen Legeplads i lokalområder, ude i naturen eller i forbindelse med institutioner bygget op om et tema, valgt af områdets borgere / kommende brugere, som også skal være med til at realisere og passe på legepladsen. Eksempler på legepladstemaer: boldspil, skov, cykel og trafik, vand, teater osv. En temalegeplads forener leg med læring og giver motorisk udfordring. En legeplads med temaet skov skal selvfølgelig placeres i en skov så familierne udover leg og bevægelse også får en naturoplevelse sammen. Et net af temalegepladser gør det interessant for børnefamilier at udforske nye steder i kommunen, og nye unikke aktivitetsmuligheder vil bidrage til at gøre Silkeborg kommune til et endnu bedre sted at være børnefamilie. Sådan kommer vi i gang: Udviklingen af nye legepladser og miljøer er allerede på dagsordenen i Silkeborg Kommune. I projektet Silkeborg Leger eksperimenterer man i samarbejde med Museum Jorn med at forene kunst og leg gennem en serie af forskellige workshops/legeværksteder. Næste skridt i realiseringen af idéen vil være at udpege stedet for den første temalegeplads det kunne evt. ske i forbindelse med Silkeborg Leger og være en Jorn-inspireret legeplads. Aktører: Børnefamilier, børn, fagpersoner, evt. Ungebyrådet, elevråd, uddannelsessteder, lokalråd m.fl.. Afhængig af tema vil der så være en række ressourcepersoner at trække på. Det kan f.eks. være: Falck, Brand og Redning Virksomheder AQUA og Naturstyrelsen Idrætsforeninger og spejdere Aktører: Lokalråd, eventarrangører (ex foreninger, skoler, plejehjem, kirke, forretninger) og webbureau/ IT-afdelingen. Side 2

42 Det for børn 6. Haver, hvor høsten bruges til måltider lavet af børn Der anlægges køkkenhaver i tilknytning til fx folkeskoler og daginstitutioner i Silkeborg Kommune, hvor børnene som en del af undervisningen/hverdagen dyrker grønsager, som de bruger i madlavning i forbindelse med undervisning i skolen, i SFO en eller i børnehaven. Haverne bringer mange pædagogiske gevinster med sig. Haverne giver skolerne nye muligheder for at understøtte praktiske læringsformer, hvor læring om råvarer, mad, sundhed osv. sker ved at gøre noget til gavn for bl.a. bogligt svage børn - og haverne er videre et oplagt læringsrum for aldersintegreret undervisning. Derudover letter haverne en del af den daglige madpakkebyrde for børnenes forældre. Sådan kommer vi i gang: Der findes 1-2 folkeskoler, som har mod på at være med i et pilotprojekt, hvor idéen afprøves. Deltagelse i pilotprojektet kræver nogle særlige fysiske rammer, der tillader at der anlægges en køkkenhave af en vis størrelse, samt opbakning og engagement fra elever, lærere og forældre. Aktører: Skolebestyrelse, skoleledelse, lærere, elever og frivillige lokale kræfter, der fx vil stille et jordstykke til rådighed og/eller hjælpe til med pasning. Aktiv natur 7. Udeklasseværelser og undervisningsbåd Etablering af let tilgængelige og unikke rammer for undervisning i naturen. Skove, søer, vandløb, hede m.m. giver allerede mulighed for helt unikke måder at gennemføre især naturfaglig undervisning på disse ønskes suppleret med overdækkede arealer og moderne båd. Med udeklasseværelser og undervisningsbåd bliver folkeskolen og andre læringsaktører i stand til at tilbyde børn og unge helt nye læringstilbud. Elevernes forståelse af og bevidsthed om naturen vil blive udfordret og styrket ved at være midt i den i stedet for blot at læse om den. En attraktiv folkeskole er vigtig i børnefamiliernes hverdag og i kampen om nye borgere, og en folkeskole med unik brug af naturen vil styrke Silkeborgs attraktivitet blandt familier med skolesøgende børn. Sådan kommer vi i gang: Skoleafdelingen går i dialog med kommunens folkeskoler om idéen og der indhentes inspiration fra bl.a. Skanderborg Kommunes projekt med udeklasseværelser og soldrevet båd i Ry. Derudover kunne idéen afprøves sammen med Hjejleselskabet på en af selskabets både. Aktører: Skoler, lærere, naturvejledere, pensionerede naturfagslærere, forældre og evt. bedsteforældre, VIA og lærerstuderende, produktionshøjskole / Teknisk Skole / Jobcenter (produktion af fysiske rammer) og Hjejleselskabet. Aktiv natur 8. Silkeborg - kommunen med de sunde vaner Silkeborg kommunen med de sunde vaner er en samlet betegnelse for eksisterende og nye rammer for børnefamiliers muligheder for motion, bevægelse, sund kost m.m. i Silkeborg Kommune. Omdrejningspunktet for en moderne sundhedsdagsorden med rødder i kurby-traditionen, der henvender sig til børnefamilier, er et bygningskompleks med faciliteter som badeland, svømmebaner, wellness, legeområder mv. En kommune med sunde vaner vil betyde nye og anderledes udfoldelsesmuligheder og oplevelser for hele familien, og dermed bidrage til at Silkeborg Kommune bliver et endnu bedre sted at være børnefamilie. Kommunen med de sunde vaner kan være ramme og afsæt for nye initiativer, der styrker alle børns sundhed gennem bevægelse og leg. Sådan kommer vi i gang: Der er allerede initiativer i gang, der skal gøre det nemmere at dyrke de sunde vaner i Silkeborg kommune, fx udredningen af inden- og udendørs svømmefaciliteter i kommunen. For at sætte endnu mere fart på Silkeborg kommunen med de sunde vaner kunne man igangsætte en sommerkampagne, der tager udgangspunkt i vores eksisterende faciliteter og naturgivne ressourcer, og samler en række aktiviteter under overskriften naturlig velvære for børn (og forældre). Det kunne fx være aktiviteter i forlængelse af søbadene, kano- og kajakture, (familie)aktiviteter på Badeanstalten, cykelture m.m. Aktører: Silkeborg Kommune, idrætsforeninger, turistvirksomheder / Visit Silkeborg, panel af børn og forældre. Side 3

43 Ude godt hjemme bedst 9. Badestrand i Silkeborg centrum Etablering af badestrand/bademuligheder i Silkeborg Langsø tæt på byens mange andre tilbud. En bynær badestrand vil gøre Silkeborg centrum mere tillokkende for børnefamilier, og det vil være oplagt for familierne at besøge badestranden i forbindelse med indkøb og andre ærinder i byen. Badestranden vil imødekomme mange børnefamiliers efterspørgsel efter flere gratis udflugtsmål i Silkeborg, og dermed gøre det endnu mere attraktivt for børnefamilier at besøge eller bosætte sig i Silkeborg Kommune. Sådan kommer vi i gang: Idéen om en badestrand i centrum indgår i udredningen af inden- og udendørs bademuligheder i Silkeborg Kommune, og er dermed også et led i realisering af Silkeborg kommunen med de sunde vaner. Næste skridt på vejen til en badestrand er at Silkeborg Kommune sammen med Naturstyrelsen når til en endelig afklaring af, hvor en badestrand eller et søbad i Silkeborg Langsø skal placeres. Aktører: Silkeborg Kommune, Naturstyrelsen, svømmeklubber, skoler (svømmeundervisning). Ude godt hjemme bedst 10. Børnekulturhus En åben udgave af Den Kreative Skole, hvor man (mod betaling), men uden at være tilmeldt hold, kan møde kultur og være kreativ, f.eks. ved at børn laver aktiviteter for andre børn. Idéen bidrager til at gøre Silkeborg Kommune til det allerbedste sted at være børnefamilie ved at gøre kulturen lettere tilgængelig for alle børn. Derudover giver børnekulturhuset mulighed for, at børn møder kultur og kreativitet på børns præmisser. Sådan kommer vi i gang: Biblioteket og Den kreative Skole kontaktes for nærmere afklaring af, hvad der skal til for at realisere idéen om et børnekulturhus i forlængelse af deres eksisterende aktiviteter. Aktører: Silkeborg Kommune, børnekulturkonsulent, Den Kreative Skole, biblioteket, forældre og børn De ti idéer pudser perlerne De fem perler har struktureret udvalgets idéudvikling, og den enkelte idé er udsprunget af en bestemt perle. Oversigten her viser, at alle 10 fremsynede idéer pudser mere end én perle, hvilket blot understreger deres berettigelse og styrke. Hverdagen kalder Lokale fællesskaber Det for børn Aktiv natur Ude godt hjemme bedst Silkeborg kommunen med de sunde vaner ü ü ü ü ü ü Skolehaver, hvor høsten bruges til skolemad lavet af børn Badestrand i Silkeborg centrum ü ü ü Online aktivitetskalender med fokus på lokale events ü ü ü ü Temalegepladser i hele kommunen ü ü Udeklasseværelser og undervisningsbåd ü ü Madordning i skolerne ü ü Silkeborg som cykelkommune ü ü ü ü ü Mødesteder i kommunale bygninger med mulighed for fællesspisning Børnekulturhus ü ü Side 4

44 12 Orientering om resultater fra samskabelsesudvalg om det gode børnefamilieliv Bilag: Bilag_legeby_Silkeborg on Tour DokumentID:

45 skitser til brainstorm.. HOVEDHUS SE NÆSTE SIDE... UDE GODT! HJEMME BEDST UDE GODT! HJEMME BEDST CREATING SUCCESSFUL SPACES

46 <<<<< STOF/DUG PÅ: HØJRE SIDE TAG - VENSTRE SIDE STÅR ÅBEN. SILKEBORG KALDER KAFFE & LEG 1M X 5 BUDSKABER ENTRE LØSNING 2 FACADE B VOKSENHUS KAFFE & LEG 4x12M BARBORD + BÆNK (VENSTRE) BÆNK + BORD (ENDEGAVL) SILKEBORG KALDER SEND ET POSTKORT 2M 1:100 ENDEVÆG Kære bedste, jeg er... Kaffe og dialog. PROJECT ON TOUR, POP-UP by & legeplads... ENTRE & VOKSENHUS CREATING SUCCESSFUL SPACES CREATING SUCCESSFUL SPACES PERNILLE BRUUN CREATIVE DIRECTOR

47 17 Behandling af strategiforslag for det fælleskommunale affaldsselskab Energnist Bilag: Bilag 1 - Strategi for Energnist høringsforslag af 23. februar 2016 DokumentID:

48 Strategi for Energnist Høringsforslag godkendt på bestyrelsesmøde den 23. februar 2016

49 Arbejdet med strategi for Energnist I forbindelse med tilvejebringelse af en strategi for Energnist er der lagt vægt på, at denne forankres hos ejerkommunerne og at ejerkommuner og ansatte i Energnist har haft mulighed for at bidrage til strategiprocessen. Strategien er således resultatet af en række møder, hvor såvel bestyrelse, forretningsudvalg, teknisk råd, faggruppe og kollegaer har kunnet kommentere på udkast og komme med input. Dertil kommer, at de kommuner, der har ønsket det, har haft mulighed for at behandle og drøfte det endelige forslag til strategi internt i kommunen. Det er således også forventningen, at der med nærværende strategi, sammen med selskabets vedtægter, er skabt et fundament for Energnist s fremtidige virke og samtidigt et fundament for et godt og konstruktivt samarbejde mellem ejerkommuner og selskab. Som følge af den involvering, der har været omkring udarbejdelse af strategien, hvor der er modtaget input fra en række politiske og tekniske grupper med repræsentanter fra 16 kommuner, har det været nødvendigt at sortere og prioritere i de indkomne forslag og bemærkninger. Strategien er opbygget således, at selskabet mission først præsenteres efterfuldt af selskabets visioner. Derudover indeholder selve strategimaterialet afsnit med uddybende bemærkninger omkring mængder, kapaciteter, levetidsforlængelse mv. Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i de gældende rammevilkår pr. 1 januar 2016 for forbrændingssektoren, hvor bl.a. den kommunale anvisningsret på al affald til forbrænding er en væsentlig parameter. Som det også fremgår af side 9 i nærværende notat pågår der arbejder omkring evt. ny organisering af sektoren, herunder overvejelser om en liberalisering af området og ophør af den kommunale anvisningsret. Udfaldet af disse arbejder kan få væsentlig betydning for Energnist s fremtidige virke. Afhængig af udfaldet vil det være relevant at optage Strategien til fornyet drøftelse. Energnist strategi side 2

50 Selskabets mission Energnist strategiske fundament tager udgangspunkt i selskabets vedtægter, hvor det overordnede formål er defineret: Interessentskabets overordnede formål er at sikre Interessenterne en tilstrækkelig forbrændingskapacitet, som til stadighed skal tilpasses i forhold til de nuværende og forventede fremtidige affaldsmængder fra borgere og erhvervsvirksomheder i Interessenternes geografiske områder. Interessentskabet skal til enhver tid tilpasse sig og dermed være robust overfor ændringer i rammebetingelserne fra affaldsforbrændingsaktiviteter, herunder også en hel eller delvis liberalisering af området. Interessentskabet skal fastholde lave takster for forbrænding, sikre miljømæssige gode og forsvarlige løsninger med fokus på anvendelse af bedste tilgængelige teknologi, samt udnytte energien og øvrige ressourcer i affaldet optimalt. Ud fra dette defineres selskabet grundlæggende mission som: Energnist skal, med fokus på miljø og økonomi, sikre ejerne en tilstrækkelig forbrændingskapacitet, intern som ekstern. Uddybende bemærkninger: Ved formulering af mission har nøgleordet været forsyningssikkerhed og den overordnede formåls beskrivelse jf. selskabets vedtægter. Ordet forbrændingskapacitet er drøftet undervejs i processen udfra den betragtning om det betyder, at selskabet selv skal have kapacitet på egne anlæg eller om ekstern kapacitet kan være en del af forsyningssikkerheden. Det er derfor understreget, at kapacitet kan være både intern og ekstern. Miljø og økonomi skal være i fokus, men der har været enighed om, at forsyningssikkerhed er 1. prioritet. Energnist strategi side 3

51 Selskabets visioner Energnist fremtidige virke baseres på følgende visioner: At kunne være selvforsynet med kapacitet, herunder at sikre en høj forsyningssikkerhed via egen og/eller ekstern kapacitet under hensynstagen til pris og miljø, herunder - at være en stærk samarbejdspartner og aktør på energimarkedet, - at forbrænde ejernes affald til nogle af landets mest fordelagtige priser, - at optimere driftsanlæggene med fokus på energiudnyttelse, miljøparametre og fjernvarmeafsætning, - at optimere og tilpasse logistikken til de fremtidige rammebetingelser under hensynstagen til miljøbelastning, - at sikre en fortsat god arbejdsplads med mulighed for udvikling af den enkelte medarbejder. At medvirke til indfrielse af ejernes miljømål via dialog med ejerne om eksempelvis yderligere kvalitetssikring og sortering af modtaget affald. At være en aktiv spiller i det landspolitiske arbejde med affaldsforbrænding. Energnist strategi side 4

52 Strategi for Energnist Strategien opdeles i 3 dele i forhold til de overordnede visioner. Del 1 I forhold til visionen: er strategien som følgende: At kunne være selvforsynet med kapacitet, herunder at sikre en høj forsyningssikkerhed via egen og/eller ekstern kapacitet under hensynstagen til pris og miljø, herunder År : Linje 2 i Kolding levetidsforlænges til udgang 2022 forudsat indgåelse af ny/nye varmeafsætningsaftaler med TreFor og/eller TVIS (alder på linje 2 i 2022: 28 år) Overskydende mængder udbydes (årligt ca ton) Senest med udgangen af 2018 skal kommunerne godkende en plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed. Energnist skal senest med udgangen af 2017 have planen klar til kommunal behandling. I denne forbindelse skal indgå en afklaring af selskabets opland (evt. nye interessenter). År : Planen fastlægges i 2018 omfattende bl.a.: - Kapacitetsplan fra 2023 og frem - Plan for levetidsforlængelse af Esbjerg og linje 5 i Kolding Forløbet indtil 2023 kan illustreres som følgende: Energnist strategi side 5

53 Uddybende bemærkninger: Mængder Energnist sikrer, at det affald, som ejerkommunerne anviser til selskabet, kan håndteres til forbrænding. Denne opgave skal løses på kort sigt og på lang sigt, hvor denne strategi arbejder med perioden som kort sigt og som mellem til lang sigt. Der er derfor lavet prognoser for de fremtidige affaldsmængder i Energnist og i Danmark, ligesom det har været relevant at se på udviklingen i tilgængelig forbrændingskapacitet. Prognosen for affaldsmængden er baseret på Miljøprojekt nr. 1659, 2015 Fremskrivning af generering og behandling af affald, Frida Miljøprojektet opererer med 2 modeller: - fremskrivning uden Ressourcestrategiens initiativer (BAU business as usual) - fremskrivning med Ressourcestrategiens initiativer Uanset, hvilken af ovennævnte modeller, der benyttes, forventes en stigning i affaldsmængderne til forbrænding. I arbejdet med strategien for Energnist er det valgt at fokusere på det scenario, hvor Ressourcestrategiens målsætninger nås. Med det udgangspunkt forventes mængdegrundlaget i Energnist at blive som følgende: : ton faldende til ton pr. år som følge af aftale udløb med Vejen og Tønder Kommuner : stigende til ton pr. år Kapacitet og kapacitetsbehov Energnist råder i 2015 over en samlet forbrændingskapacitet på årligt ca ton ved nuværende brændværdier på affaldet og en forventet rådighedstid på anlæggene på ca timer. Kapaciteten er fordelt på 3 linier som følgende: Kolding Linje 2: ton/år etableret i 1994 Esbjerg: ton/år etableret i 2003 Kolding Linje 5: ton/år etableret i 2007 For alle linjer gælder, at afskrivningsprofilen har været/er 20 år, hvilket betyder, at linje 2 i Kolding er fuldt afskrevet. Ved at sammenholde Energnist s kapacitet med årlige mængder ses det, at Energnist i dag og i årene frem mod 2030 har behov for afsætning af ca ton/år til eksterne anlæg under forudsætning af, at rammevilkårer fastholdes og at Energnist fastholder nuværende kapacitet enten ved levetidsforlængelse eller ved etablering af erstatningskapacitet. Miljøstyrelsen har i forbindelse Ressourceplan for affaldshåndtering, vejledning nr opstillet prognoser for udviklingen i den danske forbrændingskapacitet. Antagelsens 2 yderpunkter er, at al nuværende kapacitet videreføres, eller at kapacitet nedlukkes når den er 30 år gammel. Energnist strategi side 6

54 I det følgende diagram er illustreret restkapaciteterne i Danmark baseret på Miljøstyrelsen opgørelser for det scenario, hvor Ressourcestrategiens mål nås. Restkapaciteterne er sammenholdt med Energnists forventede overskydende affaldsmængde: Som det fremgår af diagrammet er Energnists forsyningssikkerhed i høj grad afhængig af, hvordan de øvrige forbrændingsejere agerer i forhold til levetidsforlængelser og etablering af erstatningskapacitet eller indførelsen af alternative behandlingsmetoder, som ikke er medtaget i Miljøstyrelsens prognoser for mængdeudvikling på forbrændingsområdet. Derudover har Energnists egne valg i forhold til levetidsforlængelse afgørende betydning. I årene kan afsætningssituationen blive udfordret. Varmeafsætning Energnist har varmeafsætningsaftaler med TreFor (Kolding), TVIS (Trekantområdet) og DINForsyning (Esbjerg). Aftalerne omkring varmeafsætning er et afgørende forhold i forbindelse med affaldsforbrændingen. TreFor har opsagt varmeafsætningsaftalen med vedr. Energnist Kolding med udgangen af Forhandlinger og indgåelse af ny varmeafsætningsaftale med enten TreFor og/eller TVIS er afgørende for fremtidige affaldsforbrænding på Energnist Kolding og udfaldet er således også væsentligt i forhold til den fastlagte strategi. Energnist strategi side 7

55 Del 2 I forhold til visionen: er strategien som følgende At medvirke til indfrielse af ejernes miljømål via dialog med ejerne om eksempelvis yderligere kvalitetssikring og sortering af modtaget affald. År Behov for og krav til yderligere sortering af modtaget affald afklares inden Dette sker bl.a. ved involvering af relevante myndigheder, ejerkommunerne og under hensyntagen til gældende affaldsplaner. Uddybende bemærkning: Regeringen udsendte i maj 2014 Danmark uden affald ressourceplan for affaldshåndtering En væsentlig målsætning i ressourceplanen er at øge genanvendelsen af affald fra husholdninger. Specielt er der fokus på papir, pap, metal, plast træ og madaffald. Her fastlægges en målsætning om, at der skal genanvendes 50 % i Ejerkommunerne har via deres affaldsplaner opstillet mål og løsningsmodeller for, hvordan Ressourcestrategien mål nås. Energnist kan medvirke til at understøtte kommunernes opgave ved f.eks. at bidrage med feedback vedr. leveret affald. Det er af væsentlig betydning for Energnist at kunne indregne effekten af den øgede udsortering bl.a. i forhold til brændværdi. Miljøstyrelsen, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed på Energnist s forbrændingsanlæg, har iværksat en revurdering af de nuværende godkendelser. Et af vilkår, som Miljøstyrelsen arbejder med at ensrette på de danske forbrændingsanlæg, er kravene til kvalitetskontrol på modtaget affald. Energnist strategi side 8

56 Del 3 I forhold til visionen: er strategien som følgende At være en aktiv spiller i det landspolitiske arbejde med affaldsforbrænding. År Energnist bestyrelsesmedlemmer er i indeværende valgperiode repræsenteret i bl.a. følgende relevante organisationer: Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme KL I skal der arbejdes med Energnists overordnede holdninger i forhold til rammerne for affaldsforbrænding i Danmark. Det skal sikres, at Energnist på udvalgte områder taler med én stemme med henblik på størst mulig gennemslagskraft. Uddybende bemærkning: Nedenstående er beskrevet temaer, som vurderes at være relevante for Energnist at have en holdning til: Sektorens organisering I en længere årrække er der arbejdet med en ny organisering af forbrændingssektoren. Hovedformålet er, at finde en organisering, der sikrer indfrielse af de beregnede potentialer for sektoren. Senest er forholdet medtaget i Regeringens vækstpakke fra 2013, hvor der skal indhentes 200 mio. kr. senest Arbejdet med organisering har koncentreret sig om en fuld eller delvis liberalisering af området, hvor Dansk Affaldsforenings indspil til drøftelser har været en model Frit erhvervsaffald. I oktober 2015 er rapporten Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren udarbejdet af en tværministeriel gruppe præsenteret. Denne indeholder bl.a. forslag om benchmarking i fjernvarmebranchen, herunder også i forhold til affaldsbaseret varme. Idet affaldsforbrænding er meget investeringstungt, er det i forbindelse med en evt. omorganisering af sektoren relevant at have fokus på, at nuværende gunstig finansieringmulighed via kommunekredit, fastholdes. Jf. Energnist s vedtægter er formålet at sikre forbrænding af det affald, som ejerkommunerne definerer som forbrændingsegnet og sikre, at det sker til konkurrencedygtige priser. Derfor er hele organiseringen af sektoren særdeles relevant og det er vigtigt, at en eventuel ny organisering også tager hensyn til de særkender, som Energnist samarbejdet har, f.eks.: kun varmeleverance til en begrænset andel af affaldsleverandørerne, transportsolidaritet, omlastning m.fl. Afgifter: Energiafgifter har stor indflydelse på prisdannelsen på det affald, der skal forbrændes og afgiften sikrer i en vis grad et incitament til øget udsortering af genanvendelige affaldsfraktioner. Afgifterne har imidlertid også stor indflydelse på varmeprisdannelsen. Afsætning af varme fra affaldsforbrænding er et væsentligt indtægtsgrundlag. Prisen på affaldsvarmen dannes udfra den laveste Energnist strategi side 9

57 pris af enten varmeprisloftet, substitutionsprisen eller den omkostningsbestemte pris. Den udvikling der ses i øjeblikket er, at de kulbaserede værker ombygges til værker, der fyrer med VE-brændsler (flis, piller, halm) hvilket betyder, at varmen ikke pålægges afgifter. Dette kan sætte prisen på varme fra affaldsforbrænding under pres. De store affaldsforbrændingsanlæg er i dag omfattet af CO2 kvote ordningen og på Energnist s anlæg måles vha. kulstof-14 metoden andelen af fossil brændsel. Målinger viser, at % af den energimængde, der indfyres er fri for fossil CO2, og kan dermed sidestilles med øvrige biomassebaserede brændsler. Et sigte kunne være at arbejde for en ligestilling i forhold til afgifterne ved forbrænding af brændsel uden et indhold af fossil CO2. Muligheden eksisterer i nogen grad i dag via biomassebekendtgørelsen. Ordningerne er imidlertid ikke umiddelbart implementer bare i praksis. CO2-kvote ordningen Energnist s forbrændingsanlæg er begge af en størrelse, der betyder, at de er omfattet af CO2- kvoteordningen jf. ovenstående. Derfor måles andelen af fossil CO2. Niveauet af fossil CO2 er typisk i størrelsesordenen 50 kg/gj. Mindre forbrændingsanlæg har mulighed for at benytte sig af en standard CO2 faktor på 37 kg/gj. Idet affaldssammensætningen i Energnist formentligt ikke adskiller sig markant fra affaldssammensætningen andre steder, kan det give anledning til overvejelse, om standardfaktoren er retvisende, alternativt om målingerne er retvisende, herunder bl.a. de antagelser omkring baggrundsværdi af fossil CO2 der er gjort. Til trods for, at affaldsforbrændingsanlæggene er omfattet af CO2 kvoteordningen, skal der fortsat betales CO2-afgift. En omlægning af denne dobbeltbeskatning har tidligere været drøftet. Import/eksport af affald: Der er et fungerende internationalt marked for handel med affald til energiudnyttelse. Der importeres således op mod 0,25 mio. ton forbrændingsegnet affald til Danmark fra primært Storbritannien. Prisen på det importerede affald er i høj grad styret af stadigt stigende deponeringsafgifter i afsenderlandene og resultatet er, at affaldet kan betale en stadigt stigende pris til de danske forbrændingsanlæg. Denne import ses i nogen grad at være regulerende for prisniveauet, som Energnist skal betale på eksterne anlæg. Der eksporteres en del træaffald fra Danmark til bl.a. Tyskland, hvor affaldet nyttiggøres ved forbrænding. Denne eksport er i høj grad styret af de danske energiafgifter, der er omtalt tidligere. Forholdet omkring import/eksport er et væsentligt emne i forhold til fremtidig planlægning af dansk forbrændingskapacitet. Energnist strategi side 10

58 18 Godkendelse af forhøjelse af anlægsbevilling Christian 8.s vej - Zeltnersvej til Christian 8.s Vej 6B Bilag: Busbaner på Chr 8's vej - Projektbeskrivelse pulje til busfremkommelighed DokumentID:

59 Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse Ved ansøgning om puljemidler fra Pulje til busfremkommelighed skal ansøgningen vedlægges en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen opbygges efter følgende skabelon og alle nedenstående oplysninger skal foreligge til behandling af ansøgningen. 1. Projekttitel Busprioritering på Christian 8.s Vej, Silkeborg 2. Resumé Projektet omfatter etablering af busprioritering, i forbindelse med en samlet ombygning og udvidelse af Christian 8.s Vej i Silkeborg, på en delstrækning hvor busserne oplever store forsinkelser i spidsperioderne. Christian 8.s Vej er en af de centrale bygader i Silkeborg, og forbinder den nordlige og den sydlige del af byen på tværs af søerne og er dermed en af de vigtigste trafikveje i byen. Delprojektet der søges om tilskud til, omhandler prioritering af busserne på Christian 8.s Vej i retning mod trafikterminalen ved banegården (mod syd) på strækningen mellem Østergade og Sønder Torv. Strækningen er kernen i forbindelsen mellem den nye kollektive trafikterminal ved Banegården og det kollektive trafikknudepunkt (superstoppestedet) på Godthåbsvej, og er den delstrækning hvor busserne oplever de største fremkommelighedsproblemer. Det er samtidig den strækning i Silkeborg hvor der kører flest busser. I alt er der 9 bybuslinjer og 11 lokale eller regionale busruter der benytter denne strækning flere gange dagligt. I projektet etableres en ca. 100 m lang busbane i sydgående retning ved Sønder Torv frem mod signalanlægget ved indkørslen til SuperBest og busstoppestedet i forbindelse hermed. Der indarbejdes prioritering af busserne i signalanlægget, hvorved busserne kan køre forbi bilkøen op mod signalanlægget og komme uhindret frem til busstoppestedet. I signalanlægget vil det være muligt at prioritere bussen, således denne får grønt nogle sekunder før bilerne, og derved kan komme foran bilerne i de tilfælde hvor den ikke stopper ved busstoppestedet. Busbanen og busprioriteringen i signalanlægget vil forbedre køretiden for alle de buslinjer, der kører på strækningen. Den reducerede køretid medfører også øget regularitet, og det forventes at projektet vil medføre en stigning i antal passagerer på ca. 10 % på strækningen mellem den kollektive trafikterminal ved banegården og det kollektive trafikknudepunkt ved Godthåbsvej. Samtidig reduceres bussernes køretid i spidsperioderne. 3. Baggrund Der er i dag en række trafikale udfordringer for at sikre en smidig og sikker trafikafvikling på Christian 8.s Vej. Allerede i dag er fremkommeligheden i de mest belastede perioder væsentligt nedsat, og dette har samtidig store konsekvenser for den kollektive trafik, idet Christian 8.s Vej som nævnt indgår som et væsentligt bindeled mellem den nye kollektive trafikterminal ved Banegården og det nye kollektive trafikknudepunkt på Godthåbsvej. Med indførelsen af den nye køreplan for bybusserne i 2011 er en forbedret fremkommelighed for busserne på Christian 8.s Vej blevet af endnu større betydning.

60 Silkeborg Kommune har løbende justeret køreplaner, samt indsat en ekstra bybus og øget køretiden på især bybuslinjerne, som følge af fremkommelighedsproblemer på Christian 8.s Vej. Dette har øget udgifterne til den kollektive trafik, samt gjort kørslen mindre attraktivt, da det tager længere tid for kunderne at komme frem. Bybusserne og de øvrige ruter skal køre på Christian 8.s Vej, som forbinder Trafikterminalen/ togstationen med den nordlige del af Silkeborg by se rutekortet for bybusserne: Figur 1 Rutekort for bybusser i Silkeborg. Den sorte stiplede ring markerer Christian 8.s Vej mellem trafikterminalen og det kollektive trafikknudepunkt ved Godthåbsvej. Trafikbelastningen på Christian 8.s Vej forventes at stige i de kommende år, hvor Silkeborg Kommune forventer, at flere byudviklingsprojekter vil blive realiseret i midtbyen. Dette omfatter f.eks. omdannelse af Søtorvet og ombygning af Torvecenteret, som begge er projekter, der forventes at generere yderligere trafik til midtbyen og derfor også vil medvirke til en yderligere belastning af vejnettet og derved også nedsætte fremkommeligheden for den kollektive trafik. 4. Formål Trafikafviklingen på Christian 8.s Vej skal optimeres, da dette er en vigtig forudsætning for en god trafikbetjening af midtbyen. Busserne, som kører på Christian 8.s Vej skal, også i myldretiderne kunne passere midtbyen med så små forsinkelser, at flere borgere får lyst til at bruge dem.

61 Silkeborg Kommune har udarbejdet et skitseprojekt for at håndtere de trafikale udfordringer på Christian 8.s Vej. Projektet skal både understøtte den ønskede byudvikling i midtbyen og medvirke til en robust infrastruktur som skal sikre en god fremkommelighed på Christian 8.s Vej. I skitseprojektet har der været et særligt fokus på at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik. I forhold til de i ansøgningsvejledningen opstillede kriterier for udvælgelsen af projekter, opfylder nærværende projekt disse på følgende måde: Tabel 1: Oversigt over hvorledes projektet opfylder kriterierne opstillet i ansøgningsvejledningen Kriterium jf. ansøgningsvejledning At projektet øger bussernes fremkommelighed, rettidighed og dermed reducerer køretider i storbyerne i Danmark At der skabes forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik. At projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik At projektet forbedrer sammenhængen mellem transportmidler enten mellem busser eller mellem busser og andre transportmidler At projektet effektiviserer busdriften At projektet bidrager til forbedringer, der kan anvendes i hele den kollektive trafik At de relevante myndigheders engagement og bidrag til processen Projektets opfyldelse heraf Køretiden og derved også rettidigheden for busserne på den berørte strækning forventes forbedret. Strækningen er et af de steder i Silkeborg, hvor busserne oplever de største forsinkelser, og trafiksimuleringer viser, at med projektet vil køretiden for busser mod syd blive reduceret i spidsperioderne i forhold til den nuværende situation Projektstrækningen er en del af den strækning hvor der kører flest busser i Silkeborg Gennem kortere køretider og øget regularitet bliver den kollektive trafik på strækningen mere attraktiv, og vil derved tiltrække flere passagerer Projektstrækningen er beliggende mellem den nye kollektive trafikterminal ved banegården og det kollektive trafikknudepunkt ved Godthåbsvej. Ved at forbedre forholdene for busserne på denne strækning, forbedres sammenhængen mellem de forskellige kollektive transportmidler ligeledes Busdriften effektiviseres gennem reduceret køretid på strækningen, og at den ekstra indsatte bybuslinje som følge af de nuværende fremkommelighedsproblemer kan tages ud af driften igen. Beregninger viser, at som følge af køretidsbesparelser alene, kan der opnås en driftsmæssig besparelse på ca kr. pr. år. Hertil kommer udgifter til den ekstra indsatte bybus. Projektet forbedrer forholdene for både by-, lokalog regionalbusser på strækningen, samt sikrer fremkommeligheden, så kunderne rettidigt kan nå togafgangene fra Silkeborg Trafikterminal. I projektet vil der være et tæt samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Midttrafik

62 5. Projektets indhold Projektet er en del af en samlet ombygning og udvidelse af Christian 8.s Vej i Silkeborg. Christian 8.s Vej er en af de centrale bygader i Silkeborg. Vejen forbinder den nordlige og den sydlige del af byen på tværs af søerne og er dermed en af de vigtigste trafikveje i byen. I dag kører der dagligt biler på Viborgbroen, og i 2020 forventes der mere end biler. Figur 2 Oversigt over den samlede projektstrækning på Chr. 8 s Vej, hvor den delstrækning der søges efter midler til er markeret med rødt.

63 Det primære formål med ombygningen af Christian 8.s Vej er at forbedre fremkommeligheden, hvor der er et særligt fokus på bussernes fremkommelighed. Delprojektet, der søges om tilskud til, omhandler prioritering af busserne på Christian 8.s Vej i retning mod banegården på den del af strækningen mellem det kollektive trafikknudepunkt (superstoppestedet) ved Godthåbsvej og banegården, hvor busserne oplever de største forsinkelser på nuværende tidspunkt. Strækning er kernen i forbindelsen mellem de to kollektive knudepunkter. Det er således den strækning i Silkeborg hvor der kører flest busser. I alt 9 bybuslinjer og 11 lokale eller regionale busruter benytter helt eller delvist denne strækning. Der er et særligt fokus på at forbedre fremkommeligheden i netop sydgående retning, da bussernes køretid på strækningen i denne retning er ca. dobbelt så lang i både morgen- og eftermiddagsspidstimen, som for den nordlige retning. Samtidig er der i den sydlige retning et større stoppested ved Sønder Torv, som foruden to privat skoler, biblioteket, Den Kreative Skole og Medborgerhuset også betjener den nærliggende Silkeborg Business College (SBC) med Handelsskole og Handelsgymnasium, der i alt har ca elever og mere end 100 ansatte. Silkeborg Kommune har desuden planer om at omdanne området ved Bindslevs Plads, hvor SBC og de andre institutioner er beliggende til et samlet Campus i midtbyen. Det forventes derved, at antallet af potentielle buspassagerer til området vil stige markant i forbindelse med realisering af projektet, og busstoppestedet ved Sønder Torv vil sammen med trafikterminalen udgøre den primære kollektive trafikbetjening af området. Busprioriteringsprojektet består således af etablering af: Etablering af en busbane i sydgående retning på strækningen mellem Fredensgade og Møllegade langs Sønder Torv. Busbanen forløber gennem et signalreguleret kryds ved indkørslen til Superbest, og ender herefter ved busstoppestedet, som bl.a. betjener Handelsskolen. Tiltag i signalanlægget ved Sønder Torv, der prioriterer bustrafikken på strækningen og sikrer, at bustrafikken i videst mulig omfang kommer foran bilkøen. Strækningen er ca. 100 m, og muliggør, at busserne mod syd kan køre forbi bilkøen op mod signalanlægget og komme uhindret frem til busstoppestedet. Trafiksimuleringer for projektet viser, at køretiden for busserne i spidsperioder kan halveres i forhold til den nuværende situation, og der kan således opnås en køretidsbesparelse på ca. 1 minut i spidsperioderne. I signalanlægget vil det være muligt at prioritere bussen, således denne får grønt et par sekunder før bilerne, og derved kan komme foran bilerne i de tilfælde hvor den ikke stopper ved busstoppestedet. Effekten ved dette er ikke medtaget i de gennemførte trafiksimuleringer. Vejudvidelsen mod vest indebærer, at der inddrages ca. 10 p-båse på Sønder Torv (med mindre disse placeres andetsteds på Sønder Torv).

64 Figur 3 Oversigt over delstrækning fra Fredensgade til Sønder Torv, hvor der etableres busbane og prioritering mod syd Projektet betragtes som en første etape af etablering af busprioritering på Christian 8.s Vej, hvor det i første omgang prioriteres at sætte ind hvor problemerne er størst. På sigt kan der etableres busbaner eller anden prioritering af busser i begge retninger på hele strækningen mellem Sønder Torv og det nye kollektive knudepunkt ved Godthåbsvej. Den nærmere udformning af dette er endnu ikke afgjort, og afventer i høj grad også effekten og erfaringerne fra nærværende projekt. 6. Passagertal før projektets gennemførelse Midttrafiks passagertællinger fra 2013 viser, at der på nuværende tidspunkt er ca passagerer pr. dag på Chr. 8.s Vej på strækningen mellem Østergade og Drewsensvej. 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Med de forbedrede forhold og køretider for busserne, forventes den kollektive transport at blive mere attraktiv. Det forventes at projektet vil medføre en passagertilvækst på delstrækningen på ca. 10 % I forbindelse med udformningen af projektet, er Silkeborg Kommune indgået i et tæt samarbejde med Midttrafik. I den forbindelse har Midttrafik været med til at formulere succeskriterierne for projektet, og foruden flere passagerer, forventer Midttrafik, at der med mere stabilitet på strækningen også vil kunne ses et fald i antal udgåede ture, hvor Silkeborg i forvejen er hårdt ramt. Trods det at der er blevet lagt mere køretid til netop denne strækning, bliver busserne stadig forsinkede i myldretrafikken. Midttrafik ser det også som en stor fordel for regionalbusserne, da folk som skal gennem byen vil opleve at Silkeborg ikke er en barriere at skulle igennem.

65 8. Øvrige succeskriterier for projektet Det forventes at projektet i samspil med de øvrige dele af projektet for udvidelsen af Christian 8.s Vej vil medføre en reduktion i køretiderne for busserne på strækningen. Der er foretaget trafiksimuleringer, som viser at køretiden for busserne i 2020 i sydgående retning vil blive halveret med projektet i forhold til køretiden med de eksisterende forhold. Silkeborg Kommune har med udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved busdriften udregnet, at køretidsbesparelse i spidstimerne svarer til en besparelse i driftsomkostninger på ca kr. om året. Hvis de rejsende kommer hurtigere frem med den kollektive trafik end i privat bil, så bliver den kollektive trafik mere attraktiv, da bussen overhaler bilkøen. Dette vil ikke mindst også have en psykologisk effekt på både buspassagerer og bilister, som derved vil reflektere over deres transportmiddelvalg, og øge passagertallene for busserne. Den reducerede køretid forventes også at medføre en øget regularitet for busserne på strækningen, da den øvrige trafikafvikling vil have en mindre indflydelse på afviklingen af bustrafikken end i den nuværende situation. Verificering af ovenstående vil blive undersøgt gennem køretidsmålinger for busserne før og efter etablering af projektet i forbindelse med den endelige evaluering. 9. Projektorganisering Projektet er forankret i Silkeborg Kommune, mens Midttrafik inddrages i relevant omfang i forbindelse med den endelige udformning af projektet, samt under etableringen og efterfølgende evaluering. Silkeborg Kommune er ansvarlig for projektet 10. Tidsplan Der er opstillet nedenstående overordnet tidsplan for projektet og dets aktiviteter. Aktivitet Tidspunkt Før registreringer passagertællinger og køretidsmålinger August 2015 Planlægning, projektering og udbud Juni-August 2015 Etablering af anlægsarbejder August- December 2015 Statusrapporter Oktober 2015 Efter registreringer passagertællinger og August 2016* køretidsmålinger samt tilfredshedsundersøgelser Evaluering af projektet August-September 2016 Slutrapport September-Oktober 2016 * Efterregistreringerne foretages først efter sommerferien 2016, da den reducerede køretid for busserne først træder i kraft med køreplanskiftet i juli Rapportering af projektet Gennem projektet vil den reelle fremgang løbende blive sammenholdt med den opstillede tidsplan, ligesom en følgegruppe med deltagelse af blandt andet Midttrafik, løbende vil blive inddraget og orienteret med henblik på at sikre en god implementering og fremdrift i projektet.

66 Der vil til december 2015 blive udarbejdet en statusrapport med overblik over projektets resultater og gennemførte aktiviteter, med henblik på udbetaling af første rate i februar Den endelige afrapportering af projektet sker ved projektets afslutning. Rapporten vil nærmere gennemgå hvad der er blevet etableret under projektet, samt en gennemgang af processen og de udfordringer der har været i forbindelse hermed. Afrapporteringen vil indeholde en projektevaluering bestående af blandt andet før-/efter passagertællinger for at dokumentere ændring i passagertallene. Derudover foretages der spørgeundersøgelse blandt brugerne på strækningen, hvor resultaterne evalueres i forbindelse med afrapporteringen. Spørgeskemaundersøgelsen vil være en brugerundersøgelse blandt brugerne vha. en stopinterviewanalyse i bussen med henblik på information ang. den oplevede rejsetid og ventetid, samt øvrige forhold omkring projektet. I evalueringen indgår desuden køretidsmålinger før og efter projektgennemførelsen. Målingerne foretages vha. GPS-logning i busserne, således der opnås objektive kvantitative data til at beskrive ændringen i køretiden efter projektet. 12. Projektets finansiering Projektet har en samlet budgetramme på kr. Silkeborg Kommunes egenfinansiering: kr. Ansøgt finansiering fra Trafikstyrelsen: kr. Tilskuddet ønskes udbetalt i tre rater i hhv. november 2015 og 2016: Rate Leverance Beløb Projektledelse og administration. Februar 2016 Planlægning og projektering af projekt kr. Anlægsarbejder Februar 2017 (25 % af tilskud) Projektledelse og administration Evaluering og afrapportering kr. Silkeborg Kommune har medfinansiering på plads.

67 18 Godkendelse af forhøjelse af anlægsbevilling Christian 8.s vej - Zeltnersvej til Christian 8.s Vej 6B Bilag: Skitseprojekt Chr. 8's vej 6B til Zeltnersvej del 1 DokumentID:

68 H A A G Entreprisegræ nse etape X B F Y E 6B D Q 47/Q C C Q 44/ B A A Q Q R= Q Q R= X S BUS Q Y S B S R= R=201 R= R= R= R= R= Q S R= R=0.5 S Q Q Q Q 44/ Q Q BUS R= R= Q X R= Y N B NOTER Mål: Ubenævnte mål i m. Koter: SIGNATURER: Alle koter er i DVR90 Grundkort: Silkeborg Kommune 2015 Ramper: Alle eksisterende ramper retableres i tilsvarende bredde som tidligere Matrikelskel Entreprisegrænse Eksist. kantsten Ny asfaltopbygning Nyt asfalt, kørebane - regulering m. nyt slidlag Ny cykelsti Nyt fortov Nyt chausséstensareal Ny rampe Græs Opmærksomhedsfelt Retningsfelt Eksist. specialkantsten Faskantsten Sænket faskantsten I fodgængerfelt sættes kantsten med 3 cm opspring i 2,1 meters bredde Ved ramper for cykelsti sænkes kantsten til 0 cm over 3 m Kløvet granitkantsten Belægningsskift FORELØBIGT TRYK Denne tegning er printet fra PDF-format - skala kan ikke påregnes at være korrekt Vejplan st st A GEOM Mål Dato Proj. Koter refererer til DVR90 Tegner 1:200 CGCH RPE Højdekurver for ny vejoverflade Nedløbsbrønd fjernes Ny nedløbsbrønd med sandfang Ny snydebrønd Vandrende Rev. Dato Bemærkninger Tegner Proj. Godk/Kontr Christian 8's Vej. Etape 2 Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Tlf teknik@silkeborg.dk cgch :18:26 O:\A045000\A048144\CAD\02_WIP\C09_Civ_Road_Sqr\02_Sheet\E2\A GEOM-101.dgn Koordinatværdier på denne tegning refererer til UTM32 Kontrol Godkender Journal nr. Rådg.Proj.nr. Tegningsnummer XXX XXX A Copyright Silkeborg Kommune

69 18 Godkendelse af forhøjelse af anlægsbevilling Christian 8.s vej - Zeltnersvej til Christian 8.s Vej 6B Bilag: Skitseprojekt Chr. 8's vej 6B til Zeltnersvej del 2 DokumentID:

70 B Christian 8.s Vej Træ bevares R= R= B R= R= Q Q Q Q Q Q Q B S Q Q R= R= X B Y R= S S S A 32B A Fredensgade R= R= B Q Q Zeltnersvej S S Q Q Q Q Q 44/ Christian 8.s Vej Q R= R=10 N Entreprisegræ nse etape Silkeborg Museum NOTER Mål: Ubenævnte mål i m. Koter: SIGNATURER: Alle koter er i DVR90 Grundkort: Silkeborg Kommune 2015 Ramper: Alle eksisterende ramper retableres i tilsvarende bredde som tidligere Matrikelskel Entreprisegrænse Eksist. kantsten Ny asfaltopbygning Nyt asfalt, kørebane - regulering m. nyt slidlag Ny cykelsti Nyt fortov Nyt chausséstensareal Ny rampe Græs Opmærksomhedsfelt Retningsfelt Specialkantsten genanvendes Faskantsten Sænket faskantsten I fodgængerfelt sættes kantsten med 3 cm opspring i 2,1 meters bredde Ved ramper for cykelsti sænkes kantsten til 0 cm over 3 m Kløvet granitkantsten Belægningsskift FORELØBIGT TRYK Denne tegning er printet fra PDF-format - skala kan ikke påregnes at være korrekt Vejplan st st A GEOM Mål Dato Proj. Koter refererer til DVR90 Tegner 1:200 CGCH RPE Højdekurver for ny vejoverflade Nedløbsbrønd fjernes Ny nedløbsbrønd med sandfang Ny snydebrønd Vandrende Rev. Dato Bemærkninger Tegner Proj. Godk/Kontr Christian 8's Vej. Etape 2 Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Tlf teknik@silkeborg.dk cgch :27:15 O:\A045000\A048144\CAD\02_WIP\C09_Civ_Road_Sqr\02_Sheet\E2\A GEOM-102.dgn Koordinatværdier på denne tegning refererer til UTM32 Kontrol Godkender Journal nr. Rådg.Proj.nr. Tegningsnummer XXX XXX A Copyright Silkeborg Kommune

71 19 Godkendelse af anlægsbevilling til etablering af 3 naturbroer i Tange Sø Bilag: Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse DokumentID:

72 Naturbroer i Tange Sø Øget tilgængelighed og kendskab til Tange Søs kulturlandskabelige værdier med dens unikke natur og biodiversitet. Et naturformidlende, læringsorienteret og bevægelsesfremmende naturrumsprojekt PROJEKTBESKRIVELSE Gudenaacentralen A.M.B.A i samarbejde med Støtteforeningen vedr. Tursejlads på Tange Sø Januar 2016

73 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND FORMÅL MÅLGRUPPE PROJEKTINDHOLD FORVENTEDE RESULTATER FORMIDLING EVALUERING OMFANG OG ØKONOMI ANSØGER OG SAMARBEJDSPARTNERE...7

74 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Tange Sø er beliggende i Midtjylland mellem Silkeborg/Viborg/Bjerringbro. Tange sø er en af Danmarks største søer, 13 km lang og med en størrelse på over 600 ha. Tange Sø er en vandkraftsø og skabt i 1920 i forbindelse med anlæggelsen af vandkraftanlægget Gudenaacentralen. Gudenaacentralen var datidens største bygningsværk og kunne på daværende tidspunkt levere elektricitet til 1/3 af Jyllands forbrug. Gudenaacentralen/Tangeværket leverer støt mere end 12 mio. kwh bæredygtig el pr. år, svarende til forbruget i moderne parcelhuse. Tange og Ans by står som så mange andre mindre byer og landsbysamfund midt i en omstillingsproces, hvor det er vigtigt at finde nogle holdepunkter og skabe en udvikling, som giver mening. Tange Sø har en unik kulturarv i forhold til Tangeværket og sammenhængen med resten af Gudenaasystemet, som kan få småbyerne ved Tange Sø til at fremstå som attraktive lokalsamfund med noget på hjertet. En satsning på dette område vil være solidt funderet i den store folkelige opbakning til bevarelsen og udviklingen af Tange Sø som rekreativt naturrum. Det kommer til udtryk gennem en aktiv støtteforening, og en stor kreds af frivillige og ildsjæle, som arrangerer vandreture, naturcaféer, fiskekonkurrencer, tursejlads m.m. som en del af lokalområdets natur- og kulturformidling. Nuværende aktiviteter omkring Tange Sø. Siden etablering i 1920 har der udviklet sig et stærkt og varieret dyre- og fugleliv omkring og på søen. Mest markant er tilstedeværelsen af de store havørne, rørdrummen og den smukke blå isfugl. Som en del af det samlede Gudenåsystem er naturen ved Tange Sø rig på muligheder for både udfordrende aktiviteter, socialt samvær, rekreative oplevelser, leg og bevægelse og rum til stille fordybelse for beboere og turister: Blandet andet kan nævnes, at Ans Sejlklub og Ans Marina motorbådsklub, Tange Roklub, kajaksejlads, arrangerer årligt tilbagevendende fiskekonkurrencer på søen og faciliterer dykkeraktiviteter ved Tange sø Broen. Af landfaste aktiviteter er der etableret et sammenhængende stisystem til motionsløb, cykelsti omkring søen, naturvandreruter øst og vest om søen m.m. som bruges flittigt af både lokale beboere og besøgende gæster. Ved Ans og Tange er der desuden etableret et par særdeles efterspurgte badestrande med strandsand. Foruden aktiviteter på og omkring søen kan man også besøge Tange Sø Golf Klub, Gudenaacentralens anlæg og fisketrappe, samt ikke mindst Energimuseet. Det samlede antal gæster med de eksisterende aktiviteter omkring søen skønnes at være pr. år. Nærkontakt med Tange Sø en oplevelsesrejse for alle. Tange Sø er den lokalitet, der binder det hele sammen. Men den intime oplevelse af naturen på Tange Sø er i dag begrænset til de få, som har mulighed for at sejle på søen. Mange kommer kun sjældent ud for at opleve og lære af naturen på helt tæt hold - dette gælder især de unge, og i høj grad også den voksende gruppe af aktive seniorer. Men undersøgelser viser, at netop unge og seniorer - på tværs af alder og handicap - gerne vil ud i naturen, hvis blot den er nemt tilgængelig. 1

75 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse 2. FORMÅL Dette projekt går i al sin enkelthed ud på, at få de mange tusinde landbaserede besøgende, især kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede børn og unge, og ikke mindst den voksende gruppe af særdeles aktive seniorer, ud på en oplevelsesrejse ude i søen men fortsat landfast. Målet er at skabe nem tilgængelighed for alle til at opleve livet på og ved Tange Sø. Dette gøres ved at etablere 3-4 natur- og oplevelsesplatforme som ligger m ude i søen. Den besøgende får derved en fornemmelse af at være omsluttet 360 grader af søens vand og sivskov; at være på en oplevelsesrejse i et helt særligt naturrum. Ambitionen er at Projekt Naturbroer i Tange Sø vil blive kendt for at være et intimt naturrum og samlingssted, hvor møder mellem mennesker kan ske tilfældigt eller planlagt. Naturbroer i Tange Sø vil blive en tryg og inspirerende platform, hvor også den uvante bruger af naturen kan blive motiveret og inspireret til mere friluftsliv. Projektets styregruppe og samarbejdspartnere har således et fælles ønske om, at fysisk aktivitet tænkes ind i friluftslivets rammer, hvor Tange Søs natur og kulturlandskab udnyttes bedre og formidles i ét og samme projekt. Tilstedeværelsen af Projekt Naturbroer i Tange Sø med oplevelses- og infoplatforme vil være med til at skabe øget turistmæssig interesse for den denne del af Gudenåsystemet. Milepæle i projektet: at få flere børn og unge, samt turister til at opholde sig i Tange Søs natur at øge børn og unges kendskab til Tange Søs natur og kulturhistorie at udvikle en digital skoletjeneste, hvor elever gennem kombinationen af undervisning, opgaver, læring og bevægelse på Energimuseet, Tangeværket og projekt Naturbroer i Tange Sø får en vigtig, oplevelsesbaseret viden om sammenhængen i områdets natur og kulturhistorie. at Projekt Naturbroer i Tange Sø fungerer som rum for perspektivering og formidling, så det ikke kun sikrer og bevarer Tange Søs natur og kulturhistorie, men også er med til at skabe og formilde den. 3. MÅLGRUPPER Projektet henvender sig bredt til lokale foreninger, institutioner, beboere og andre besøgende på tværs af alder og handicap, samt erhvervsgrupper. Projektet har dog tre primære målgrupper, nemlig lokalsamfundet, besøgende skoleeleverne og turisterne, som hver især vil få forskellig gavn og glæde af projektet: 1. For lokalsamfundet skaber projektet fællesskab, identifikation og stolthed over at bo et unikt sted. Projektets synliggørelse af stedets egenart og autenticitet det unikke i at have skabt et kulturlandskab med omdrejningspunkt i en hundrede år gammel tradition for bæredygtig energiproduktion giver Tange og Ans en ganske særlig kvalitet og attraktion som kulturbyer og dermed også som attraktivt bosted. Det skaber stolthed og ejerskab hos borgerne. Det kan på sigt få de unge til at blive lidt længere i byen, eller flytte tilbage, men også få tilflyttere til at vælge 2

76 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse Tange og Ans til, fordi lokalsamfundet får et stærkt, originalt og fuldstændig unik varemærke som Natur- og kulturrum. 2. For turister tilbyder projektet en række unikke og anderledes natur og kulturoplevelser, som gør besøget i Naturbroer i Tange Sø til en særlig begivenhed, som kan formidles til venner og bekendte i den daglige omgangskreds og via sociale medier. 3. For skoleelever fra hele regionen m.fl. giver projektet mulighed for at kombinere læring og bevægelse, og med sit fokus på nærkontakt med naturoplevelser, natur & teknikfag og digitale fællesskaber styrkes elevernes sociale og kommunikative kompetencer. Kompetencer, der vil smitte positivt af i samtlige skolefag. Motionen er desuden med til at fremme de unges sundhed og understøtter motivation til læring. 4. PROJEKTINDHOLD Projektets idé er, at placere tre let tilgængelige og nogenlunde ens naturbroer med oplevelsesplatforme på udvalgte steder langs Tange Søs bredder. Det hele skal bindes sammen med moderne formidling i form af interaktive touchskærme, QR koder til mobiltelefon, digital formidling og opgaveløsning m.m.. Frivillige ildsjæle med tilknytning til Energimuseet, Tangeværket og det lokale foreningsliv vil stå for den praktiske drift og vedligehold, samt medvirke til tilrettelæggelse og videreudvikling af projekt Naturbroer i Tange Sø, hvor der skal være helt nye oplevelsesmuligheder, som gør, at man bliver inddraget til videre opdagelse, bevægelse og oplevelser med Tange Søs natur og kulturhistorie. Naturbroer med digitale info-spots I nærværende projekt arbejder vi med 3 naturfaciliteter, hvor besøgende hvert sted kan gå 15 m ud i Tange Sø på en naturbro, og på den yderste platform opleve at komme i intim nærkontakt med søens artsrige dyre- og fugleliv. Det er vigtigt med en klar sammenhæng mellem Naturbroer i Tange Sø og aktiviteterne på Energimuseet og Tangeværket. Derfor skal naturbroen udstyres med moderne digital formidling via touchskærme, infotavler, QR Koder til mobiltelefon m.m.., så det kan synliggøre og formidle søens dyre- og fugleliv, samt kulturarven fra Tangeværket og udnytte historien om byggeriet af Tangeværket og dets betydning for dannelsen af nutidens kulturlandskab til at fremme oplevelses- og kulturturismen i Tange Sø specifikt og kommunen som helhed. Det skal bl.a. ske ved tilrettelæggelse af tegne- og fotokonkurrencer, hvor fx elever motiveres til at afprøve egne evner som landskabstegnere, landmålere samt aktiviteter i form af biodiversitet værksteder, hvor deltagerne får inspiration og værktøjer til at undersøge fx dagens vandkvalitet eller vandkvalitetens betydning for vandinsekter m.m.. Gennem lokal forankring og mobilisering af lokalsamfundet vil projektet medvirke til at få flere til at gå på opdagelse i Tange Søs natur og i det kulturlandskab, som åbner sig for publikum. Naturbroerne indrettes således at sejlende i kano, kajak, lystbåde og turbåde kan lægge til og nyde naturen, dyre- og fuglelivet samt de forskellige informationskilder, der er til rådighed om dette. Naturbroer med FSC certificering De tre naturbroer på 15m inkl. plateau på 4x5m (42 m2) med gelænder og bænk udføres i FSC certificeret og NTR-A trykimprægneret fyrretræ kvinta fra nord Sverige, som er godkendt til jord og vandkontakt i ferskvand. Pælene er Ø160, de langsgående vanger 50x150mm, tværvanger er 63x150mm og brodækket 38x150mm som lægges på tværs. Gelænderet er høvlede reglar 45x145mm. Det hele sømmes sammen med varmgalvaniserede søm. Tilbuddet fra Boye Broer er med forbehold for ubekendte bundforhold. 3

77 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse Ans Søbred. Ved ophalerstedet etableres 1 stk. naturbro med tilhørende platform. Broens dimension er 2 m i bredden og 11 m i længden. I forlængelse af denne etableres en platform på 4x 5 m, således det samlede anlæg er på 15 m. Der er rækværk i venstre side i broanlæggets fulde længde samt bænk på selve platformen. Der opsættes infotavler, touchskærme samt vises QR-koder til mobiltelefoner. Det er aftalt med sejklubben ASK, Ans Marina, som ejer ophalerstedet, at den påtænkte bro indgår som en del af ophalerhalerstedet og således erstatter den nuværende venstre bro, som har en længde på 8 m. Tange Strandbred. Samme broanlæg som Ans Søbred med placering på bredden ud for selve p- pladsen ved badestranden. P- pladsen ved Frisholtvej (modsatte bred.) Samme broanlæg men kortere (12 m i alt). Der vil blive en ekstra bro ved kanalen ved Tangeværket. Gudenaacentralen har tilbudt at bekoste etablering af en ekstra bro, platform og infoprojekt. Visionen er på sigt at naturbroerne, i takt med at sivskoven etablerer sig rundt omkring broanlæggene, skal give adgang til sivskovens skjulte dyre- og fugleliv, der så vil kunne følges på tæt hold gennem de fire årstider. Touchskærme fra firmaet AV-Nerds, København: Her er vist en indendørsmodel. Den foreslåede skærmopstilling til Tange Sø vil blive lavet af vejrbestandige materialer. Panel PC 24-24" LCD, 1920x1080, LED nits, VGA - w/o speaker, w/ ext. adapter - SECC chassis (power-coated) with Full IP67 protection and IP67 cables - Projected Capacitive Touch, 2 points, 1~2mm, USB - Intel Atom Bay Trail, Celeron-J1900 quad-cored processor, 2.0GHz, - Fanless solution - SATA GB SSD, - 4GB SDRAM, - without OS - Additional 4G SIM card module - Inkl. informationssoftware 4

78 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse Pris Dkk ,00 ex. moms og levering. Prisen er beregnet for 1 skærm. Der er brug for 3 skærme i alt, så den samlede pris er ex. Moms kr. 5. FORVENTEDE RESULTATER Det er alment kendt, at tilgængelighedsprojekter og turismeudvikling i samarbejde skaber succes. Derfor forventer vi, at projektet vil skabe en række markante resultater og synergieffekter i området og kommunen. 1. Turismeudvikling. Det vil i allerhøjeste grad tiltrække flere turister til Tange og Ans by, der vil handle her, betale for oplevelser, spise her, overnatte i området, etc., og dermed tilføre vækst og positiv udvikling til lokalsamfundet i området. 2. Øget tilgængelighed. Disse tiltag og den fælles indsats for Naturbroer i Tange Sø vil skabe et stærkt og fuldstændig unikt kendetegn for Tange Sø. Et brand og navn, der er let at huske, let at forbinde noget med, let at markedsføre, og som det vil være mulighed hele tiden skabe nye oplevelser og aktiviteter med. 3. Stærk forankring. Skabe større identitetsforankring og fællesskab med dem, der allerede bor her gennem foreninger, aktiviteter, samarbejde, stolthed, etc. 4. Tiltrække tilflyttere til området, de måske overvejer hvilken by/kommune, de specifikt skal vælge 5. Det skaber gode betingelser for et stærkt samarbejde på tværs af foreninger, organisationer, ildsjæle, frivillige, foreninger, etc. Og dermed endnu flere fælles muligheder fremadrettet % af de årligt besøgende turister ved Tangeværket og Energimuseet forventes at have brugt publikumsfaciliteterne ved naturbroerne, som led i besøget hos Energimuseet og Tangeværket. 6. FORMIDLING Projektet vil både blive formidlet gennem samarbejdspartnerne og gennem brugen af naturbroerne, hvilket vil sige, at projektet bliver formidlet på flere forskellige hjemmesider, der er linket til hinanden, gennem pressemeddelelser og via turistorganisationerne i området. Skolerne får også en vigtig rolle i forhold til formidlingen af projektet til børnene og gennem dem også forældrene. 7. EVALUERING I forbindelse med projektet arbejder vi strategisk med effektmåling af de planlagte aktiviteter. Foruden at vi forventer at indføre et indeks for øget besøgstal på mindst fem procent pr. år, planlægger vi i samarbejde med projektets samarbejdspartnere at udforme et spørgeskema, til hver af projektets målgrupper. Data sættes ind i et effekthjul, som løbende skal synliggøre brugernes foretrukne og ændrede bevægelsesmønstre og besøgsfrekvens på de i alt fire forskellige naturbroer, hvormed projektets målsætning om at forny og videreudvikle naturbroerne sker på et kvalificeret grundlag, men tilpasset brugernes brugsmønstre. Målsætningen om at få flere borgere til at opholde sig i og bruge naturfaciliteterne generelt måles ved simpel afkrydsning og spørgsmål om nye besøgsvaner. 5

79 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse Målsætningen om at forbedre børn og unges kendskab til Tange Sø og digitalt samarbejde og kommunikation måles i relation til folkeskolens målsætninger for digital undervisning og læring, og vil derfor måles af eksterne kræfter ud fra undervisningsministeriets anvisninger, efter behov. Målsætningen om at udvikle en digital skoletjeneste, hvor eleverne gennem kombinationen af undervisning, opgaver, læring og bevægelse får en vigtig, oplevelsesbaseret viden måles jf. folkeskolens målsætninger for evaluering af understøttende undervisning og bevægelsesbånd. Målsætningen om at Naturbroer i Tange Sø fungerer som rum for perspektivering og formidling, så det ikke kun sikrer og bevarer Tange Sø kulturlandskabelige værdier med dens natur og biodiversitet, men også er med til at skabe og formidle den, måles kvalitativt via monitorering af brugerorienteret dialog og konkurrencer via facebook og andre relevante sociale medier. 8. OMFANG OG ØKONOMI Samlet overslag, alle priser er ex. moms Aktivitet Total Broer ,00 Touchskærme, Av-udstyr ,00 El-tilslutning ,00 Øvrige omkostninger ,00 Projektgennemførelse ,00 I ALT ,00 Moms udgør ,00 Samlet pris inkl. moms ,00 Finansieringsplan Finansieringen er uden moms, da Gudenaacentralen kan løfte momsen af projektet. Finansieringsplan Pris ex.moms Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø (tilsagn til ,00 Gudenaacentralens egenfinansiering) 15.junifonden (ansøgt) ,00 LAG Viborg (i dialog) ,00 Hedeselskabet (i dialog) ,00 Friluftsrådet (tilsagn) ,00 Silkeborg Kommune (i dialog) ,00 Viborg Kommune (i dialog) ,00 Finansiering i alt ex. moms ,00 6

80 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse 9. ANSØGER OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger/ejer af faciliteten Andelsselskabet Gudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54, Tange, 8850 Bjerringbro Telefon: Mail: tangevaerket@gudenaacentralen.dk CVR/se-nummer / P-nummer Momsregistreret og kan løfte momsen af projektets udgifter. Tangeværket Gudenaacentralen a.m.b.a. er et demokratisk, forbrugerejet andelsselskab, der siden 1921 har produceret forureningsfri el baseret på vandkraft fra Tange Sø, og ejes af NRGI, EnergiMidt, Aura Energi og Viborg Kommune. Ud over el-produktionen hører en del af den smukke natur samt Tange Sø med til Tangeværket Gudenaacentralen, men med åben adgang for borgerne til det vi også er, nemlig et unikt stykke kulturhistorie og et smukt naturområde. Vi beskæftiger ca. 6 medarbejdere med elproduktion, vedligeholdelse af bygninger og arealer, etablering af fiskepassager m.m.. Projektleder og kontaktperson Fhv. borgmester i Silkeborg Kommune, Jørn Würtz, Formand for Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø Hvedevænget 1, 8600 Silkeborg Telefon Mail Joern.wurtz@fibermail.dk Samarbejdspartnere Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø Bjerringbrovej 54, 8850 Bjerringbro. Telefon CVR nummer / P nummer Web: Foreningen samarbejder tæt med Gudenaacentralen, Foreningen til bevarelse af Tange Sø, Energimuseet og enhver forening og institution, der ønsker at bevare og udvikle Tange Sø. Børnehuset Ans/ Teglgade 41, 8643 Ans By Telefon bornehuset.ans@silkeborg.dk Ans Skole 7

81 Projekt Naturbroer i Tange Sø Projektbeskrivelse Teglgade 20, 8643 Ans By Telefon Mail ansskole@silkeborg.dk Skoleinspektør Keld Sandfeld Simonsen Telefon Mail keldsandfeld.simonsen@silkeborg.dk Projektgennemførelse. Alt gennemføres i et tæt samarbejde mellem Gudenaacentralen (Tangeværket) og Støtteforeningen vedr. Tursejlads på Tange Sø. Ledelsen på Gudenaacentralen er projektudførende bygherre. Støtteforeningen vedr. Tursejlads på Tange Sø er projektansvarlige overfor bevilgende fonde og myndigheder. Drift og vedligehold. Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø vil i samarbejde med Gudenaacentralen påtage sig ansvaret for drift og vedligehold af projektet. Driftsbudget. Der påregnes udgifter til mobilabonnement på 3 lokaliteter, løbende opdatering af infoskærme, vedligehold af broer samt forsikringer. Estimerede omkostninger kr. vil kunne dækkes gennem lokale aftaler om sponsorater, tilskud fra kommuner, samt bidrag fra Støtteforeningen vedr. Tursejlads på Tange Sø indtægt fra medlemskontingenter. Godkendelser og tilsagn. Silkeborg Kommune er myndighed i forhold til projektet ved Ans Søbred og Viborg Kommune er myndighed i forhold til Tange Badestrand og P-pladsen ved Frisholtvej. Yderligere information om projektet. Henvendelser om projektet kan ske til formanden for bestyrelsen for Støtteforeningen vedr. Tursejlads på Tange Sø, Jørn Würtz. 8

82 20 Godkendelse af værdighedspolitik i Silkeborg Kommune Bilag: Værdighedspolitik med mindre rettelser DokumentID:

83 Værdighedspolitik med mindre rettelser Silkeborg Kommunes værdighedspolitik

84 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Borgeren er mester i eget liv... 4 Mestring som kultur... 4 De mest sårbare... 5 Vision og mission... 6 Livskvalitet... 7 Selvbestemmelse... 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen... 9 Mad og ernæring En værdig død

85 Forord Ethvert menneske fortjener respekt fra sine omgivelser. Respekt der skal opretholdes og beskyttes - især når det drejer sig om mødet mellem den plejekrævende borger og den plejegivende medarbejder. For os er det forudsætningen for både værdighed og et godt liv. I denne pjece kan du læse om, hvordan vi gennem Værdighedspolitikken Sammen om det gode liv vil sikre kvalitet og værdighed i Silkeborg Kommunes ældrepleje. Sammen om det gode liv beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje med særlig opmærksomhed på værdighed i forbindelse med: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død. I Silkeborg Kommune har vi allerede gennem længere tid arbejdet med de fem områder bl.a. i processerne med tilblivelsen af Sundheds- og Ældrepolitikken og Plejeboligplanen med fokus på det gode hverdagsliv. Derfor er det naturligt, at Værdighedspolitikken bygger videre på dette arbejde. Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har ønsket en åben dialog med alle berørte i forbindelse med arbejdet med de forskellige politikker. Bl.a. gennem høringer og idékonferencer, hvor Ældrerådet, foreninger, pårørende og frivillige m.v. har deltaget. En stor tak til de mange, som har bidraget med engagement og input til Værdighedspolitikken. Det har været en stor hjælp. 2

86 Baggrund Sammen om det gode liv er Silkeborg Kommunes værdighedspolitik. Den er blevet til på baggrund af Sundheds- og Ældrepolitikken, arbejdet med Det Gode Hverdagsliv på plejecentrene og beskrivelsen af, hvad det betyder at arbejde med mestring m.v. Både Sundheds- og Ældrepolitikken og Det Gode Hverdagsliv er resultatet af gode og involverende processer med borgere, medarbejdere og Ældrerådet. Derfor er det naturligt, at Sammen om det gode liv bygger ovenpå det arbejde. I værdighedspolitikken bliver værdighed forstået sådan, at man i kraft af at være menneske fortjener respekt fra sine omgivelser en respekt, der skal opretholdes og beskyttes i mødet mellem borger og medarbejder. I værdighedspolitikken bliver værdighed beskrevet i forhold til fem områder: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4. Mad og ernæring 5. En værdig død. 3

87 Borgeren er mester i eget liv Værdighedspolitikken beskriver de overordnede værdier og sætter rammen for de opgaver, der løses i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Og det er i Sandhedens øjeblik, at værdierne bliver omsat til handling. Sandhedens øjeblik Sandhedens øjeblik er det øjeblik, hvor borger og medarbejder mødes, og hvor Silkeborg Kommunes værdier og medarbejdernes faglighed omsættes til handlinger. Sandhedens øjeblik er kendetegnet ved stadig dialog med borgeren om alt det, vi foretager sammen. Dialogen foregår i en ligeværdig atmosfære med gensidig respekt og tillid. Mestring som kultur Mestringstankegangen er udgangspunktet, når borgeren møder og modtager indsatser fra medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Mestring er derfor en del af vores kultur og måde at tænke på. Mestring At arbejde ud fra Mestringstankegangen betyder at tage udgangspunkt i de ønsker og drømme, borgeren har for sit liv. Der er fokus på borgerens ressourcer, og indsatsen tilrettelægges på en måde, så borgeren støttes og styrkes i - at have kræfter til at møde udfordringer - at have følelsen af at have kontrol over eget liv 4

88 De mest sårbare Silkeborg Byråd har som overordnet politisk mål, at der skal tages hånd om de mest sårbare borgere. De mest sårbare er defineret som borgere: der er væsentligt begrænsede i deres aktivitets- og deltagelsesniveau på grund af funktionsnedsættelse som kun har få personlige ressourcer som står uden eller med begrænset netværk 5

89 Vision og mission Sundheds- og Omsorgsafdelingen har en vision og en mission for arbejdet i afdelingen: Vision Borgeren er mester i eget liv Borgeren oplever kvalitet og sammenhæng Én borger én plan Mission Sundhed i det nære Vi fremmer sundhed, Vi udreder, rehabiliterer og støtter Vi møder borgeren med hjerne, hjerte og holdning Vi møder borgeren med nysgerrighed og åbent sind, og vi gør en forskel Kompetente og glade medarbejdere Vi prioriterer rum til udvikling og nytænkning 6

90 Livskvalitet Hvad omfatter det? Livskvalitet handler om at leve et godt liv et liv, der af den enkelte borger opleves som godt og meningsfuldt. Holdning Vi vil støtte og styrke den enkelte borger i at kunne leve et meningsfuldt liv, hvor hverdagens gøremål har betydning og er til at klare Målet er: At borgeren oplever et meningsfuldt, forståeligt og håndterbart liv med størst muligt personligt ansvar og frihed. Derfor vil Byrådet: Styrke det gode hverdagsliv på plejecentrene Styrke det gode hverdagsliv for borgere med demens Styrke det gode hverdagsliv for borgere i hjemmeplejen med fokus på selvhjulpenhed Medvirke til at skabe gode rammer for nærvær, samvær og aktivitet Styrke det opsøgende arbejde med at opspore og forebygge ensomhed samt understøtte aktiviteter, der afhjælper ensomhed Medvirke til, at syns- og høreproblemer opspores, og at relevant handling iværksættes af kompetente medarbejdere. 7

91 Selvbestemmelse Hvad omfatter det? Selvbestemmelse handler om respekten for borgerens valg og oplevelse af, hvad det gode liv er. Holdning Vi vil arbejde på borgerens præmisser og støtte og styrke muligheden for, at borgeren kan bevare kontrollen over eget liv Målet er: Med udgangspunkt i de ønsker og drømme, borgeren har for sit liv, er målet at medvirke til, at borgeren bliver mester i eget liv. Derfor vil Byrådet: Respektere borgerens ret til at bestemme over egen hverdag og anerkende, at borgeren er ekspert i eget liv Respektere og understøtte borgerens behov for både privatliv og fællesskab Styrke indsatsen for, at borgere med demens så vidt muligt bevarer deres ret til at bestemme selv Sikre, at borgerens og de pårørendes viden og erfaringer inddrages, så man i fællesskab kan udvikle måder at løse opgaverne på løsninger, der er tilpasset den enkelte Styrke indsatsen for, at borgerne forbliver selvhjulpne, herunder sikring af relevante hjælpemidler Rådgive og vejlede borgeren om mulighederne for at anskaffe sig moderne hjælpemidler Afprøve velfærdsteknologi, herunder hjælpemidler, og indarbejde det i løsningen af opgaverne Løbende udvikle medarbejdernes kompetencer til at tale med borger og pårørende på en undersøgende, lyttende og afklarende måde. 8

92 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Hvad omfatter det? Det gode borgerforløb handler om kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i pleje, behandling og træning og om én fælles plan for borgeren. Holdning Sammen med borger og pårørende vil vi arbejde for velkoordinerede og sammenhængende forløb med høj faglig og tværfaglig kvalitet Målet er: Gennem et smidigt og velkoordineret samarbejde på tværs er målet, at borgeren oplever helhed og sammenhæng i sit forløb, og at de enkelte indsatser ydes på baggrund af velunderbygget viden og de bedst egnede metoder. Derfor vil Byrådet: Inddrage borgerens og de pårørendes viden og erfaringer i vurderingen af borgerens behov for støtte Arbejde ud fra én fælles plan for borgeren Sikre midlertidige, målrettede og tværfaglige tilbud indenfor pleje, omsorg, efterbehandling fra hospitalerne og genoptræning Sikre tilbud om akut sygepleje i borgerens eget hjem, på de midlertidige pladser og på plejecentrene i samarbejde med de praktiserende læger Styrke samarbejdet på tværs af fagområder både i Silkeborg Kommune, i samarbejdet med de praktiserende læger, hospitalerne og andre samarbejdspartnere Samarbejde på nye måder med henblik på at skabe bedre løsninger Sikre, at medarbejderne har kompetencer i forhold til at muliggøre, lede og koordinere på tværs og til at bruge deres faglighed i en bred sammenhæng. 9

93 Mad og ernæring Hvad omfatter det? Mad og ernæring handler om, at god og sund mad er en naturlig del af hverdagen og afgørende for den enkelte borgers sundhed og trivsel. Holdning Vi arbejder for kvalitet, valgmuligheder og fleksibilitet, fællesskab og medbestemmelse i madtilbuddene Målet er: Med udgangspunkt i den enkelte borgers ernæringstilstand er målet, at de mest sårbare og syge borgere i Silkeborg Kommune bliver tilbudt netop den mad og de måltider, der tilgodeser deres glæde ved måltidet og behov for ernæring. Derfor vil byrådet: Sikre tidlig opsporing af og behandling for underernæring og fejlernæring Sikre, at maden produceres af gode råvarer, så maden fremstår appetitlig både med hensyn til udseende, duft, smag og farve Inddrage viden om borgerens vaner og traditioner omkring mad og måltider, når maden vælges Med særligt fokus på borgere med demens; sikre, at den enkelte borger sættes i stand til at spise maden eventuelt med støtte fra medarbejdere eller frivillige Medvirke til at skabe rammer for, at måltidet også handler om nydelse, ro og mulighed for fælleskab omkring måltiderne Sikre, at medarbejdernes kostfaglige kompetencer udvikles i takt med, at der kommer ny viden på området. 10

94 En værdig død Hvad omfatter det? En værdig død handler både om et værdigt liv for borgere med livstruende sygdom, og om værdighed, når døden forventes indenfor overskuelig tid. Holdning Vi arbejder for at fremme livskvaliteten hos borgere med livstruende sygdom og for at støtte borger og pårørende omkring livets afslutning Målene er: Gennem en tidlig forebyggende og lindrende indsats er målet at fremme livskvaliteten, når borger og pårørende står overfor udfordringer, der er forbundet med livstruende sygdom. Gennem et respektfuldt samarbejde med borger og pårørende er målet at medvirke til, at ønsker for livets afslutning imødekommes. Derfor vil byrådet: Medvirke til at fremme livskvaliteten hos borgere med livstruende sygdom og deres pårørende Sikre en tidlig inddragelse af sygeplejersker i borgerforløb, hvor der er behov for livsforlængende behandling og lindring Sikre gode rammer for, at borgeren kan afslutte livet i eget hjem eller tæt på hjemmet, også når indsatsen omkring borgeren er kompleks Styrke medarbejdernes kompetencer til at pleje døende og støtte deres pårørende. 11

95 21 Orientering om midtvejsevaluering af tilsynsreformen Bilag: Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Hovedresultater DokumentID:

96 Hovedresultater Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden

97 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: info@socialstyrelsen.dk Udgivet januar

98 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Forbehold for den aktuelle datakvalitet... 4 Overordnede konklusioner... 6 Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1)... 9 Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Whistleblowerordningen (delevaluering 2) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Tilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene (delevaluering 3) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Analyse af kvalitetsudviklingen på tilbuddene (delevaluering 4) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Udviklingen i tilbudsstrukturen (delevaluering 6) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter

99 Baggrund I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om tilsynsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev det aftalt i forligskredsen, at der skal gennemføres en politisk opfølgning på tilsynsreformen efter to år. Til brug for den politiske opfølgning har Socialstyrelsen gennemført en faglig evaluering baseret på en række data om socialtilsynenes praksis. Evalueringen rummer ikke en kortlægning af juridiske problemstillinger i forbindelse med tilsynsreformen. Den samlede evalueringsperiode er fire år fra 2014 til og med Som led i den politiske opfølgning udarbejder Socialstyrelsen en midtvejsevaluering primo 2016, mens der derudover udarbejdes en endelig evaluering fire år efter reformens ikrafttræden, dvs. primo Dette notat samler op på hovedresultaterne i midtvejsevalueringen, hvilken er præsenteret i en uddybende rapport med tilhørende bilag. Formålet med en midtvejsevaluering af tilsynsreformen er: at tilvejebringe et vidensgrundlag for den aftalte opfølgning til forligskredsen bag reformen ved at vurdere, om de centrale formål med reformen er opnået at informere Social- og indenrigsministeren og forligskredsen bag reformen om tilsynsreformens implementering og virkninger. Evalueringen består af en række punktnedslag i form af delevalueringer, der belyser forskellige aspekter af socialtilsynenes praksis. De seks delevalueringer er: 1. Evaluering af implementeringen af tilsynsreformen 2. Evaluering af whistleblowerordningen 3. Evaluering af socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene 4. Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene 5. Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge 6. Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen Delevalueringerne er gennemført af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6), Ankestyrelsen (delevaluering 3) og SFI (delevaluering 5). Forbehold for den aktuelle datakvalitet Der er indsamlet data og vurderinger til brug for midtvejsevalueringen godt halvandet år efter tilsynsreformens ikrafttræden (dataindsamlingen har hovedsagelig foregået i september-oktober 2015). Der henvises til rapporten Midtvejsevaluering af tilsynsreformen for en beskrivelse af datagrundlag og metode for de enkelte delevalueringer. Socialstyrelsen skal tage forbehold i forhold til datagrundlaget for særligt delevaluering 1, 4 og 6, idet der har kunnet konstateres en variation i de fem 4

100 socialtilsyns registrerings- og opgørelsespraksis, ligesom der forventeligt har været indkøringsudfordringer med ibrugtagning af nye og tværgående it-/ registreringssystemer i de nye organisationer. Endvidere forholder det sig således, at der for et afsluttet år, hvor socialtilsynet senest 1. juli det efterfølgende år har udarbejdet en årsrapport, vil foreligge validerede data (eksempelvis for 2014). For et år, hvor arbejdet med tilsynets årsrapport endnu ikke er afsluttet, vil der i udgangspunktet foreligge vejledende opgørelser, som ikke er endeligt validerede (eksempelvis for 2015, hvor årsrapporten vil foreligge 1. juli 2016). Den samlede evalueringsperiode er fire år fra 2014 til og med Nogle af delevalueringerne får i midtvejsevalueringen karakter af baselinemålinger frem for at afdække egentlige udviklingstendenser inden for valgte fokusområder. Delevaluering 4, 5 og 6 har i midtvejsevalueringen således primært karakter af baselinemålinger eller startmålinger, og det er først i forbindelse med slutevalueringen i 2017, at det er muligt at påpege og vurdere egentlige udviklingstendenser. Socialstyrelsen skal på baggrund af ovenstående forhold tage forbehold for opgørelsernes eksakthed, og opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal læses/forstås som niveau- eller retningspejlinger i forhold til de behandlede emner. 5

101 Overordnede konklusioner De fem socialtilsyn overtog med tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 en stor tilsynsopgave samtidig med etablering af nye tilsynsorganisationer. Helt overordnet kan det på baggrund af de gennemførte delevalueringer konkluderes, at det nye socialtilsyn er kommet godt fra start, men ikke er fuldt ud implementeret ultimo Midtvejsevalueringen viser, at de centrale formål med tilsynsreformen og socialtilsynets etablering er realiseret i væsentligt omfang, og at socialtilsynene efter godt halvandet år har udviklet et kompetent tilsyn. Evalueringen viser også, at der er områder, der kræver yderligere tid og implementering, for at socialtilsynet fuldt ud kan varetage et systematisk og ensartet tilsyn på tværs af landet. I evalueringsperioden har det kunnet konstateres, at: Del 1: Der er etableret fem uvildige tilsynsenheder med i alt ca. 370 medarbejdere, og der er tilvejebragt relevante kompetencer i økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder i hvert socialtilsyn. Det vurderes, at de lovpligtige tilsynsbesøg og regodkendelser af godt tilbud og godt plejefamilier er gennemført efter det nye tilsynskoncept. Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante spørgsmål. De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget, at der er en god balance mellem kontrol og dialog, og at tilsynet er lydhør over for tilbuds og plejefamiliers inputs. De i lovgivningen givne virkemidler er taget i brug i tilsynsarbejdet, dog med variation i brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, brugen af sanktioner og omfanget af, hvorledes borgerens perspektiv er blevet belyst i tilsynsprocessen. Kun meget få tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Flere plejefamilier har fået afslag. Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde. Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud. Der er godkendt et større antal nye tilbud og plejefamilier, dog med en væsentlig variation i sagsbehandlingstiden socialtilsynene imellem. Del 2: Der er etableret og formidlet en whistleblowerordning efter intentionerne i lovgivningen. Der er det første halvandet år modtaget godt anonyme henvendelser ( whistleblows ), hvoraf kun ca. 5 % afvises som grundløse eller chikanøse. Hovedparten af socialtilsynene finder, at henvendelserne ( whistleblows ) tilvejebringer oplysninger, de ellers ikke ville have fået, og at de kan anvende henvendelserne i tilsynsarbejdet. Socialtilsynene har sikret relevant opfølgning på henvendelserne, hvilket dog har været udfordret af anonymitetsbestemmelsen i ordningen. 6

102 Del 3: Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over besvarelserne for alle tre spørgsmål. Der er mellem 59 % og 72 % af plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud, der udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle samarbejde med socialtilsynet. Yderligere % af tilbuddene er i nogen grad tilfredse med socialtilsynet. Der er en gruppe på ca % af sociale tilbud og plejefamilier, som generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn - det vil sige med forløbet ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere. I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem de enkelte socialtilsyn. Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt. Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier. Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for seneste tilsynsbesøg. Del 4 og 5: Delevaluering 4 og 5 er startmålinger, der giver et aktuelt statusbillede af henholdsvis tilsynenes kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og unges trivsel på undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i tilsynenes kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og unges trivsel vil dermed vise sig i slutevalueringen ultimo De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk. De sociale tilbud bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale bedømmelse svarende til, at indikatoren er i meget høj grad opfyldt. Der er dog fortsat en række tilbud (om end et mindretal), der skal forbedre kvaliteten særligt i forhold til relationer og netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte børn og unges resultater med relationer og netværk. De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud, er indikatorer, der stiller krav til tilbuddenes økonomiske forhold og gennemsigtighed. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes lavest i plejefamilierne men dog fortsat på et niveau væsentlig over middelvurderingen er indikatoren for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter. Der synes på baggrund af SFI s dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de anbragte børn at være mulighed/ potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på 7

103 sociale tilbud - og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus på kvalitetsbedømmelserne på relevante kvalitetsindikatorer. Del 6: Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn til ejerform er kommunale tilbud (godt 50 % af alle tilbud) og fondsdrevne eller selvejende tilbud (godt 30 % af tilbuddene). Hertil kommer yderligere omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en række regionale tilbud. Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har ikke underafdelinger. Lidt over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den største målgruppe for tilbuddene er voksenområdet, der gør sig gældende for cirka 60 % af tilbuddene. En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af disse er ophørt som følge af manglende regodkendelse fra tilsynet (medio 2015 knap 20 ud af cirka tilbud og godt 130 ud af cirka plejefamilier), mens langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt og indgå i regodkendelsesprocessen i Det er i meget markant grad de små tilbud uden afdelinger, der ophører, og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er offentlige tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling og dermed ophører som selvstændig juridisk enhed. 8

104 Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1) Delevaluering 1 har til formål at dokumentere og evaluere implementeringen af tilsynsreformen i de fem socialtilsyn. Implementeringen dokumenteres og evalueres for så vidt angår de fem socialtilsyns forvaltning af tilsynsopgaven. Implementeringsevalueringen skal give viden om, hvorvidt tilsynsreformen implementeres som forventet, med henblik på at eventuelle implementeringsfejl kan rettes i tide. Delevaluering 1 skal derudover dokumentere, om den forventede implementering har fundet sted. En forudsætning for, at tilsynsreformen virker efter hensigten, er, at den implementeres i det forventede omfang og med den fornødne kvalitet. Delevaluering 1 vil således dokumentere eventuelle implementeringsfejl. Hovedresultater delevaluering 1 En afgørende præmis for implementeringen af tilsynsreformen er, at der i det nye tilsyn er relevante kompetencer inden for blandt andet økonomi, jura og socialfaglige metoder. Delevaluering 1 viser, at der i alle de fem socialtilsyn er kompetencer inden for økonomi jura og socialfaglige metoder tilstede. Det nye socialtilsyn skulle, jf. lov om socialtilsyn, regodkende alle eksisterende tilbud og plejefamilier i løbet af 2014 og Herudover skal tilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og plejefamilier, herunder aflægge mindst ét tilsynsbesøg hvert sted én gang om året. De fem socialtilsyn oplyser, at de har gennemført alle regodkendelser og ført driftstilsyn med alle tilbud og plejefamilier i perioden. Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante spørgsmål. De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget (plejefamilierne dog i lidt mindre grad). Hovedparten af de sociale tilbud og plejefamilier oplever desuden, at der er en god balance mellem kontrol og dialog, og at tilsynet i udstrakt grad er lydhør over for de inputs, som de sociale tilbud og plejefamilier måtte have. Det nye socialtilsyn er, jf. lov om socialtilsyn, blevet tildelt en række sanktionsmuligheder, herunder påbud, skærpede tilsyn, godkendelse med vilkår samt i yderste konsekvens muligheden for at tilbagekalde en godkendelse. Delevaluering 1 viser, at alle de fem tilsyn har taget de nye sanktionsmidler i brug om end i varierende omfang. 9

105 Kun godt 20 tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Tilsvarende har godt 200 plejefamilier fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde, og der er især meget få plejefamilier, der bliver underlagt skærpet tilsyn. Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud. Særlige opmærksomhedspunkter Der ses en variation i bemandingen på tværs af de fem tilsyn. Delevaluering 1 viser, at antallet af tilbud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent varierer mellem 26 og 40 på tværs af de fem tilsyn. Der ses en variation i taksterne mellem tilsynene. Variationen er dog væsentlig mindre i 2015 sammenlignet med Generelt har taksterne været faldende fra 2014 til Dog har enkelte tilsyn sat taksterne op på udvalgte aktiviteter. Takstændringerne er hovedsageligt udtryk for mindre tilpasninger. Der ses ligeledes variation i sagsbehandlingstiden på godkendelser af nye tilbud og plejefamilier på tværs af de fem tilsyn. Tilsynene tilkendegiver, at de arbejder på at reducere sagsbehandlingstiden, og det er derfor relevant også fremadrettet at følge sagsbehandlingstiden på nygodkendelser. Der ses stor variation i brugen af sanktioner på tværs af de fem tilsyn, særligt vilkår og påbud, hvilket giver anledning til fremadrettet at følge udviklingen. Der ses desuden en stor variation i tilsynenes brug af uanmeldte tilsyn særligt i Det er Socialstyrelsens vurdering, at uanmeldte tilsyn i 2014 i nogle tilfælde er blevet anvendt til at optimere planlægningsopgaven og samtidig sikre, at alle tilbud og plejefamilier modtog et tilsynsbesøg i En central præmis for det nye socialtilsyn var, at borgeren skulle være i centrum og høres i tilsynet. Delevaluering 1 viser, at borgeren er den kilde, der oftest bliver hørt i forbindelse med tilsynet, men at der er tilsyn, som tilsyneladende foregår uden samtale med børn/borger og deres pårørende. Socialstyrelsen vil derfor også fremadrettet have fokus på belysningen af borgerens perspektiv i tilsynet. Whistleblowerordningen (delevaluering 2) Delevaluering 2 fokuserer på det nye redskab for socialtilsynets virke i form af whistleblowerordningen, som blev lovgivningsbestemt i forbindelse med tilsynsreformen. Det nye socialtilsyn skal sikre, at borgere, pårørende, ansatte 10

106 eller andre er bekendt med muligheden for anonymt at henvende sig til socialtilsynet med oplysninger om bekymrende forhold på et tilbud i form af et whistleblow. Delevaluering 2 har til formål at dokumentere og evaluere anvendelsen og implikationerne af whistleblowerordningen. Evalueringens dokumentation af anvendelsen af whistleblowerordningen skal kvalificere dialogen mellem Socialstyrelsens auditfunktion og de fem socialtilsyn om deres anvendelse af ordningen, herunder om anvendelsen understøtter lovgivningens intentioner. Derudover indeholder delevaluering 2 en vurdering af, om whistleblowerordningen har styrker tilsynet i forhold til at identificere sociale tilbud og plejefamilier, der ikke har tilstrækkelig kvalitet. Hovedresultater delevaluering 2 Whistleblowerordningen er blevet etableret efter hensigten. Antallet af henvendelser i 2015 indikerer en stigning i anvendelsen af ordningen. Tilsynene oplyser bl.a. om ordningen i forbindelse med tilsynsbesøg på tilbud og i plejefamilier. I den forbindelse uddeles der visitkort/postkort med oplysninger om ordningen. Herudover har tilsynene udleveret opslag til ophængning om ordningen på botilbud, ligesom oplysninger om ordningen er beskrevet på socialtilsynenes hjemmesider. Der er modtaget omkring anonyme henvendelser ( whistleblows ), i tilsynsreformens første godt halvandet år, hvoraf kun ca. 5 % er afvist som grundløse eller chikanøse. Tilsynene følger op på de henvendelser, de modtager. Her ses en udviklingstendens fra 2014 til 2015, hvor tilsynene i 2015 i mindre grad benytter uanmeldte tilsyn i opfølgningen og i højere grad benytter anmeldte tilsyn eller anden videre undersøgelse. Tilsynene vurderer generelt, at ordningen giver tilsynet oplysninger, de ellers ikke ville have fået og at de kan anvende henvendelserne i tilsynsarbejdet. Særlige opmærksomhedspunkter Det er kun i mindre grad nuværende eller tidligere beboere eller plejebørn, der benytter ordningen, hvilket enten indikerer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til at udbrede kendskabet til ordningen til alle typer borgere i tilbud og plejefamilier, eller at beboere og plejebørn kender til ordningen, men ikke oplever ordningen som relevant. Udbredelsen af ordningen til alle typer vurderes at være afgørende for at opfylde intentionen om, at ordningen skal bidrage til at få borgerne i centrum. Tilsynene oplever, at de strenge anonymitetskrav kan være en hindring for at belyse de forhold, whistleblowet omhandler. Flere tilsyn peger på, at de savner mere præcis vejledning om, hvordan henvendelser, der hører 11

107 under bestemmelsen, afgrænses, samt vejledning i, hvornår anonymiteten kan fraviges ud fra andre hensyn. Tilsynenes og Socialstyrelsens viden om den langsigtede effekt af ordningen er fortsat begrænset, hvorfor det kan være relevant fremadrettet eksempelvis at følge udviklingen i kvaliteten af de tilbud, om hvilke tilsynene har modtaget whistleblows. Tilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene (delevaluering 3) Et centralt element i tilsynsreformen er, at det nye socialtilsyn har ansvar for såvel kontrol af som dialog med de sociale tilbud og plejefamilier om kvalitetsudvikling. Det er en væsentlig forudsætning for, at målsætningerne med reformen indfris, at tilsynet indgår i en kritisk dialog med tilbuddene, og at denne dialog medvirker til, at tilbuddene iværksætter kvalitetsudvikling. Dette afhænger af et kvalificeret tilsyn og dialogen mellem tilsyn og tilbud/plejefamilier i forbindelse med godkendelse og tilsyn. Delevaluering 3 evaluerer socialtilsynets bidrag til kvalitetsudvikling. Det sker i form af en survey-undersøgelse blandt en stikprøve af samtlige tilbud og plejefamilier. Hovedresultater delevaluering 3 Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over besvarelserne for alle tre spørgsmål. Mellem 59 % og 72 % af plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle samarbejde med socialtilsynet % af tilbuddene er i nogen grad tilfredse med socialtilsynet og har således både gode og dårlige erfaringer med det nye tilsyn. Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt. 19 % af de sociale tilbud og 29 % af plejefamilierne har hverken oplevet en forbedring eller forværring. Nogle forklarer, at de også var tilfredse med det tidligere tilsyn. Plejefamilierne og de sociale tilbud har overordnet set taget godt i mod den nye kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab, der skal understøtte socialtilsynene i deres faglige vurdering af de enkelte tilbud. De fleste vurderer, at temaerne i kvalitetsmodellen er relevante. 12

108 En højere grad af ensartethed og uvildighed i det nye socialtilsyn bliver fremhævet blandt de tilbud og plejefamilier, der vurderer, at der med reformen er sket en forbedring af tilsynet. Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier. I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem de enkelte socialtilsyn. På enkelte områder kan der dog spores forskelle mellem de fem socialtilsyn. Det gælder for eksempel på spørgsmålet om vurderingen af det nuværende tilsyn i forhold til det tidligere, samt hvorvidt socialtilsynet har peget på konkrete udviklingsmuligheder. Særlige opmærksomhedspunkter Der er en gruppe på ca % af sociale tilbud og plejefamilier, som generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn, det vil sige med forløbet ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere. Der kan spores en lidt større utilfredshed blandt de sociale tilbud end blandt plejefamilier. En del af forklaringen kan være, at en større andel af de sociale tilbud i forhold til plejefamilier er godkendt med vilkår, og tilbud godkendt med vilkår er lidt mere utilfredse end de tilbud, som er godkendt uden anmærkninger. Nogle påpeger, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af tilbuddet og ikke rummer de nuancer af indsatser, som tilbuddet kan tilbyde. Bedømmelse af temaet økonomi i kvalitetsmodellen og de forskellige forhold, som tilsynet skal undersøge er det tema, som færrest mener, giver et retvisende billede af deres tilbud. 24 % af de sociale tilbud og 12 % af plejefamilierne finder, at temaet i mindre grad eller slet ikke har givet et retvisende billede af deres tilbud ved seneste tilsynsbesøg. Nogle plejefamilier oplever, at temaet kommer for tæt på privatlivet. Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for seneste tilsynsbesøg. Analyse af kvalitetsudviklingen på tilbuddene (delevaluering 4) Delevaluering 4 fokuserer på virkningerne af socialtilsynenes arbejde på kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne. Evalueringen er baseret på en underliggende forandringsteori, der betoner den mekanisme, at socialtilsynets 13

109 kvalitetsvurderinger tilskynder de sociale tilbud/plejefamilierne til at foretage kvalitetsforbedringer. Delevaluering 4 er en startmåling, der tegner et aktuelt statusbillede af tilsynenes kvalitetsbedømmelser. Udviklingen i kvalitetsbedømmelserne vil derfor først vise sig i slutevalueringen ultimo Hovedresultater delevaluering 4 De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk. Særligt for relationer og netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte børn og unges resultater med relationer og netværk er der dog fortsat en række tilbud (om end et mindretal), der skal forbedre kvaliteten. Det var et centralt politisk ønske med tilsynsreformen, at reformen skulle bidrage til at styrke kvaliteten af de sociale tilbud med henblik på, at de udsatte borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse. De sociale tilbud bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale bedømmelse 5 svarende til, at indikatoren er i meget høj grad opfyldt. De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud, er indikatorer, der stiller forskellige krav til tilbuddenes økonomi herunder bæredygtighed og gennemsigtigheden i økonomien. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes lavest i plejefamilierne men dog fortsat på et niveau væsentlig over middelvurderingen er indikatoren for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter. Særlige opmærksomhedspunkter På baggrund af resultaterne i SFI s trivselsundersøgelse 2014 kan det bemærkes, at socialtilsynenes gennemsnitlige kvalitetsvurderinger i forhold til uddannelse, beskæftigelse og netværk i udgangspunktet er bedømt højt. På baggrund af den beskrevne intention med kvalitetsmodellen og SFI s dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de anbragte børn synes der at være mulighed/potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på sociale tilbud, og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus på kvalitetsbedømmelserne på disse kvalitetsindikatorer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at variationer i kvalitetsbedømmelser mellem de sociale tilbud og mellem plejefamilierne både kan skyldes forskelle i kvaliteten og en forskelligartet bedømmelsespraksis blandt tilsynskonsulenterne. Socialstyrelsens auditfunktion har løbende fokus på at styrke en ensartet 14

110 bedømmelsespraksis, og der må forventes en større ensartethed i kvalitetsbedømmelserne over tid. Efter afslutning af regodkendelsesperioden ved udgangen af 2015, og efterhånden som registreringspraksis bliver konsolideret, vil der være grundlag for at foretage mere nuancerede analyser af, hvordan kvaliteten varierer mellem forskellige typer af tilbud, herunder tilbud med forskellige målgrupper. Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) Et mål med tilsynsreformen er, at et kvalitetsløft blandt de sociale tilbud og plejefamilierne kommer anbragte børn og unge til gode i form af større trivsel, bedre skolegang og uddannelse samt flere og bedre relationer og netværk. Trivselsundersøgelsen måler på forholdene: Fritid, Venskaber, Voksenkontakt, Kontakt til familien, Skolegang, Sundhed, Trivsel, Kendskab til egne rettigheder. Dette er en række forhold, som altovervejende indgår i kvalitetsmodellen for socialtilsynet, og dermed også må forventes forbedret i forlængelse af tilsynsreformen. Trivselsundersøgelsen kan ikke betragtes som en egentlig effektmåling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en direkte årsag-/ virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnenes og de unges trivsel. Delevaluering 5 er en startmåling, der viser anbragte børn og unges trivsel på undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i anbragte børn og unges trivsel vil dermed vise sig i slutevalueringen ultimo Hovedresultater delevaluering 5 SFI s trivselsundersøgelse viser og fremhæver som et positivt resultat, at anbragte børn og unge i 2014 generelt godt kan lide at bo på deres anbringelsessted. Undersøgelsen viser dog, at en mindre gruppe af de anbragte børn ikke synes om at bo på deres anbringelsessted, og at der er stor forskel på børnenes oplevelser afhængigt af anbringelsesformen. Særlige opmærksomhedspunkter Generelt synes børn i familiepleje væsentligt bedre om deres anbringelsessted end institutionsanbragte børn. Mens 78 % af de familieplejeanbragte børn svarer, at de alt i alt har det meget godt, hvor de bor, så gælder det kun cirka 30 % af de børn, der bor på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Dette er dog ikke ensbetydende med, at plejefamilier er bedre end institutionerne. SFI peger på, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en anden type udfordringer og er mere belastede 15

111 end børn anbragt i plejefamilier. Denne forskel afspejler sig også, når man ser på for eksempel helbred og skolegang. De anbragte børn oplever at klare sig ringere i skolen end de ikke anbragte børn. Derudover udebliver de oftere. Trivselsundersøgelserne kan ikke betragtes som en egentlig effektmåling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en årsag/virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnenes og de unges trivsel. Undersøgelsen fra 2014 giver alene et billede på, hvordan anbragte børn og unge som gruppe tilkendegav at trives i deres plejefamilier eller på institutionerne. Udviklingen i tilbudsstrukturen (delevaluering 6) Delevaluering 6 fokuserer på de forventede virkninger af, at tilsynsreformen sikrer øget gennemsigtighed om de sociale tilbuds/plejefamiliernes kvalitet gennem Tilbudsportalens offentliggørelse af socialtilsynets kvalitetsvurderinger og gennem socialtilsynets verifikation af oplysningerne på Tilbudsportalen (om tilbuddenes/plejefamiliernes forhold, herunder målgruppe og anvendte metoder). Det er antagelsen i forandringsteorien, at disse oplysninger på sigt medfører et bedre match mellem borgere og sociale tilbud, hvilket igen forventes at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer. Formålet med delevaluering 6 er således at dokumentere, hvordan den nationale tilbudsstruktur ændrer sig i årene efter tilsynsreformens ikrafttræden. Delevaluering 6 er en baseline -evaluering, der tegner et statusbillede af tilbudsstrukturen. Udviklingen i tilbudsstrukturen vil derfor først vise sig i slutevalueringen. I denne midtvejsevaluering tegner sig dog nogle foreløbige indikationer på ændringer i tilbudsstrukturen. Hovedresultater delevaluering 6 16 Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn til ejerform er kommunale tilbud (ca. halvdelen af alle tilbud) og fondsdrevne eller selvejende tilbud (ca. 1/3 af tilbuddene). Hertil kommer yderligere omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en række regionale tilbud. Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har ikke underafdelinger. Lidt over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den største målgruppe for tilbuddene er voksenområdet, der gør sig gældende for cirka 60 % af tilbuddene. En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af disse er ophørt som følge af afslag i forbindelse med en regodkendelse (medio 2015 knap 20 ud af cirka tilbud og godt 130 ud af cirka plejefamilier). Langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de

112 ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt og indgå i regodkendelsesprocessen i Det er i meget markant grad de helt små tilbud uden afdelinger, der ophører, og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er offentlige tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling og dermed ophører som selvstændig juridisk enhed. Antallet af plejefamilier er omtrent på niveau med antallet af plejefamilier ved overgangen til 2014, dog med et svagt faldende antal. Udviklingen i antal godkendte plejefamilier dækker desuden over, at der har været en væsentlig udskiftning i plejefamiliekorpset, hvor mange plejefamilier har valgt at ophøre, mens mange nye er blevet godkendt. Særlige opmærksomhedspunkter Da der ikke foreligger brugbare baselinemålinger forud for tilsynsreformen, kan det ikke på baggrund af opgørelserne over tilbud og plejefamilier, der ikke er blevet godkendt af tilsynet, vurderes om niveauet for ikke-godkendte er højt eller lavt, ligesom der ikke kan foretages en bedømmelse af en eventuel udvikling i tallene, da der ikke er noget anvendeligt sammenligningsgrundlag fra før tilsynsreformen. Det samme gør sig gældende for antallet af tilbud og plejefamilier, der er ophørt af andre årsager. 17

113 21 Orientering om midtvejsevaluering af tilsynsreformen Bilag: Ankestyrelsens undersogelse af sociale tilbuds og plejefamiliers erfaringer DokumentID:

114 Ankestyrelsens undersøgelse af Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med det nye socialtilsyn Januar 2016