Indsatsområder. Vedbæk Skole & Kulturcenter Folkeskole Fritidsordning. Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger. August 2014 Endelig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsområder. Vedbæk Skole & Kulturcenter 2014-2015. Folkeskole Fritidsordning. Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger. August 2014 Endelig"

Transkript

1 Indsatsområder Folkeskole Fritidsordning Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger Vedbæk Skole & Kulturcenter August 2014 Endelig 1

2 Indsatsområder for Vedbæk Skole Skoleområdet i Rudersdal har udpeget de kommunale indsatsområder, som skal udmøntes i de enkelte skolers indsatsområder. Indsatsområderne er opdelt i 3 hovedgrupper, som også går igen i kommunens og skolens 4-årige udviklingsplan. De 3 hovedområder er: A. Inklusion B. Undervisningsdifferentiering ikke kun som et selvstændigt begreb, men også de emner, der hører under undervisningsdifferentiering C. Det professionelle miljø. De kursiv stående indsatsområder under hver af de tre hovedoverskrifter er specifikke for Vedbæk Skole. Disse indsatsområder er udpeget af skoleledelsen, Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. Hvert område er beskrevet ud fra følgende overskrifter: Dvs. hvad er status nu for området. (herunder arbejdsspørgsmål) Dvs. hvilke tiltag skal sættes i gang og hvilke overvejelser kan der være i forbindelse med området. Dvs. hvilke tegn skal vi kigge efter for at se, om vi har nået det vi ville. Skoleledelsen har i samarbejde med medarbejderne udarbejdet et oplæg til indsatsområderne. Oplægget har efterfølgende været til høring i en referencegruppe nedsat af Skolebestyrelsen og i Pædagogisk Udvalg og er herefter rettet til i den endelige udgave. A. Inklusion 1. Skolens Sparringscenter (år 4) v/jk, TB 2. Skolens værdier (år 3) v /JK, TB B. Undervisningsdifferentiering 3. Lærer til Lærer (år 2) v / JK C. Det professionelle miljø 4. Skolereformen (år 1) v/ JK, HE, MH, TB 5. IT (år 3) v /MH 6. VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set ud fra en Systemisk vinkel) (år2) v/mh 7. Vejlederne videocoaching (år 3) v/ MH 8. ESCO (år 3) v/ ET, HE, TB 9. Skole-start-samarbejde med forældrene i 0. klasserne (år 2) v/ BC, HE, TB 10. Ny skolestart og ny klassedannelse (år 3) v/he 2

3 A. Inklusion 1. Skolens sparringscenter Skolen har i flere år arbejdet med et sparringsteam. I sparringsteamet sidder skolens psykolog, en ledelsesrepræsentant, en AKT- ansvarlig, en Inklusionsansvarlig og en SFOspecialpædagog. Klasseteamet kan bede om sparring på en sag. Fem gange om året holdes der skoleteammøder, hvor følgende deltager, som alle hører under Vedbæk Skoles distrikt: Sagsbehandler, psykolog, talepædagog, sundhedsplejersken, UUvejleder, tandlæge og en repræsentant fra skolens ledelse. Vi taler om elever, som har udfordringer, og lærerne deltager i det omfang, som er nødvendigt. I skoleåret 2013/14 har alle lærere og pædagoger haft kursus i VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set i et Systemisk perspektiv). Vi har haft 3 personer på ressourcecenteruddannelse i dette skoleår. Det er vores Koordinerende AKT lærer, vores ressourceperson for inklusion og en SFO specialpædagog. I skoleåret 2014/15 skal alle skoler oprette et ressourcecenter. Vi vælger at kalde det et sparringscenter, da lærerne kommer og får sparring, og det ligger i forlængelse af vores sparringsmøder, som vi har haft i de seneste mange år. Sparringscentret vil have åbent to timer om ugen, hvor klasseteamet kan komme og få sparring på følgende: En elev, en elevgruppe, en klasse, en svær forældresamtale, et teamsamarbejde med mere. Inden klasseteamet kommer til sparringscentret, skal de have lavet en VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set i et Systemisk perspektiv), som er et systematisk analyseredskab, som sætter fokus på, hvilke opretholdende faktorer er tilstede i udfordringen. Når et klasseteam kommer til et møde i sparringscentret, vil der blive udarbejdet en indsatsplan og sparringsteamet vil evt. efterfølgende deltage på en forældresamtale for at være med til at fortælle om indsatsplanen. Vi vil i foråret 2015 evaluere første år for sparringscentret, og finde ud af i hvilken form, det skal fortsætte i skoleåret 2015/16 2. Skolens værdier Vedbæk Skole har i skoleåret været igennem en stor øvelse, hvor alle skolens interessenter er blevet hørt i værdiprocessen, så alle har fået mulighed for at præge skolens værdier samt få ejerskab til dem. Der har i værdiprocessen været lagt vægt på, at værdierne skulle understøtte de nye tiltag i skolereformen og derved understøtte elevernes læring. Det har vægtet, at der kun skulle være tre værdier, så alle eleverne kan huske dem, og de er formuleret i et sprog og en form, der gør dem kommunikerbare til eleverne. De er endvidere lette at gøre synlige i læringsrummet, de kan inddrages i den daglige undervisning, så det kan tydeliggøres for elever, medarbejdere og forældre, at det er læring, der er den centrale mission for skolen. For at synliggøre vores værdier, havde vi en trivsels- og værdidag den 7. marts. 3

4 Værdier handler om adfærd. Det vil sige, hvordan vi opfører os over for hinanden, men også hvordan vi agerer under pres. Værdier skal gælde i enhver tænkelig situation og guide vores handlinger. Først da er de fuldt operationelle og nået ud i yderste geled og krog af vores organisation. Vedbæk Skoles værdier lyder således: VI SMILER Med åbent sind ser vi hinanden og lytter VI ER NYSGERRIGE Ved at spørge, prøve og turde lærer vi mest muligt VI HOPPER HØJT Vi tror, vi kan og vi gør vores bedste For igen at synliggøre vores værdier holder vi en værdi- og trivselsdag fredag den 6.marts Meningen er også, at der under den nye skolebestyrelse bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan følge op på værdiarbejdet på Vedbæk Skole, og som kan komme med ideer til, hvordan værdiarbejdet løbende kan blive integreret i skolens dagligdag på alle niveauer samt input til værdi- og trivselsdagen i marts Værdiarbejdet vil blive evalueret på vores pædagogiske rådsmøder, pædagogiske udvalgsmøder, elevrådet samt i skolebestyrelsen. B. Undervisningsdifferentiering 3. Lærer til Lærer (LTL) Skolens lærere har mange forskellige kompetencer. For at forankre og videre udvikle kompetencer hos den enkelte lærer, vil vi lave kompetenceudvikling i praksis. Det er vigtigt, at vi på skolen udnytter og spreder lærernes mange forskellige kompetencer. Lærer til lærer træning er et redskab til udvikling af kollegial sparring og viden deling som en naturlig del af det professionelle miljø. Lærer til lærer-forløb er rettet mod relativt afgrænsede og specifikke kompetencer snarere end udvikling af mere grundlæggende undervisningskompetencer. Lærer til lærer-forløb kan foregå i forberedelsen, i gennemførelsen eller i bearbejdningen af undervisningen, eller i alle tre faser. Ledelsens rolle: At rammesætte lærer til lærer-forløb som led i lærernes kompetenceudvikling ved at synliggøre muligheder, afdække kompetencer og kompetencebehov, iværksætte og følge op på lærer til lærer-forløb. LTL-lærerens rolle: At synliggøre og stille sine kompetencer til rådighed for fællesskabet/kollegaer. 4

5 Lærerens rolle: At reflektere over og synliggøre sin viden om eget kompetenceudviklingsbehov. I skoleåret 2013/14 har der været gennemført 14 forløb, som alle er blevet evalueret, og de modtagne lærere synes, at de har fået meget ud af de forløb, som de har deltaget i. På skolen vil der blive lavet følgende LTL forløb: Motion og bevægelse Mundtlig fortælling Geogebra i afdeling 2 Mundtlighed i afdeling 2 Matematikværkstedsarbejde i de små klasser Taksonomier Specifikke forløb i billedkunst Det fysiske læringsmiljø IPads i sprogundervisningen Klassemøder Ordklasseværksteder med læringsmål Stopmotion forløb på ipad Billedkunst silleben med ipad Genrepædagogik Musik i 1. Klasse Filmatisering af klasseregler Læsning i fagene Flipped classroom IPad og digitalisering Mobs 0. klasse Ledelsen følger op på lærer til lærer-forløbene. LTL-læreren og den modtagne lærer evaluerer processen sammen, og delagtiggør ledelsen i evalueringen. LTL-læreren og den modtagne lærer skal efterfølgende lave en kort evaluering af forløbet, som sættes ind i en skabelon på kommunens fællesnet. C. Det professionelle miljø 4. Skolereformen Det overordnede mål med at starte en ny skolereform ved en lovændring er at højne niveauet i folkeskolen. På Vedbæk Skole har vi valgt at arbejde med synlig læring, og at alle lærer mest muligt. Et af de centrale punkter med den nye folkeskolelov er, at alle elever skal lære mere. For at opnå dette, må læringen tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det vil ikke kun være i dansk og matematik, at vi vil understøtte elevernes individuelle kompetencer og interesser. Vi vil også følge elevernes udvikling på en lang række andre centrale kompetenceområder, så som de sociale, personlige, fysisk/motoriske, kreative osv. Elevernes kompetencer bliver sat i spil på alle måder. 5

6 I fremtidens skole skal alle elever lære mere uanset forudsætninger og behov, og elevernes læring er styrende for al skolens arbejde. Inden for 8 målsætninger/delvisioner vil ledelsen lave sine prioriteringer. For hver prioritering tager vi udgangspunkt i: - Hvor er vi? - Hvor skal vi hen? - Hvordan kommer vi derhen? I skoleåret vil vi lave følgende prioriteringer. Eleverne: Digitalisering eleverne fra 3.-8.klasse får udleveret ipads. Arbejde med Meebook Progressionsmål i dansk og matematik Målfastsættelse, feedback, løbende evaluering med lærerne Motion og bevægelse Valgfag Lektietræning og fordybelse Fleksible skemaer Forældrene: Mulighed for at følge barnets progression Løbende evaluering af barnet fagligt, socialt og personligt Styrket forældresamarbejde Medarbejderne: Digitalisering alle medarbejdere har fået udleveret en ipad Arbejde med Meebook Målfastsættelse, feedback, løbende evaluering/vejledning med eleverne Arbejde med taksonomier i fagudvalget i dansk og matematik Arbejde med progressionsmål i dansk og matematik Øget samarbejde i klasseteamet, i årgangsteamet og blandt afdelingernes lærere For hvert halvår vil ledelsen lave et tilbageblik på, hvorledes det forrige halve års indsatser har virket. For hvert område beskrives: Formål, aktivitet, deadline og ansvarlig(e) og det besluttes, hvordan budskabet kan kommunikeres ud. Vi vil på pædagogisk rådsmøder og på pædagogisk udvalgsmøder gennem skoleåret løbende tage reformen og dens indhold op til evaluering. Ledelsen vil bruge pædagogisk udvalg som en følgegruppe på reformen i dette skoleår. 6

7 5. IT i skoleåret 2014/15 har vi fået sat projektorer og whiteboardtavler op i alle klasseværelser. Det trådløse netværk er blevet opgraderet, så det nu kan trække op til tre enheder pr. bruger på skolen. Det betyder, at vi er nået et godt stykke i forhold til at kunne fokusere på den digitale skole. 10/4 blev startskuddet på digitaliseringen, da alle lærere i Rudersdal Kommune var samlet til Kick-off, og i den forbindelse fik udleveret deres ipad. Vi har holdt små inspirations/hjælpe- cafeer, og et enkelt ipadkursus inden sommerferien. Vedbæk Skole har udarbejdet en strategiplan for, hvordan vi vil implementere ipads til elever og lærere, så forandringsprocessen kommer til at få ejerskab hos ledelse, lærere/pædagoger og eleverne. Visionen for Den gode digitale skole er, at den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling. Det er ikke hardwaren, der udvikler undervisningen, men den måde man bruger den på. Tiltag: Fra august har alle elever fra 3. til 8. klasse deres egen ipad, mens 0. til 2. klasse har klassesæt, som de kan arbejde med. 9. klasserne skal arbejde med BYOD (Bring your own device). Det betyder, at vi skal inddrage IT i alle fag, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling. Noget af det, vi vil have fokus på, er at IT og digitalisering er synlig i den daglige læring på alle klassetrin, og at eleverne mere og mere oplever at gå fra modtagere til producenter af viden/læring. Vi er i en opstartsfase, hvor alle skal kunne være med. Der vil i løbet af skoleåret være kurser i brugen af ipads samtidig med, at vi vil bruge LTL-timer på at hjælpe i klasserne. Herudover vil der være fokus på brugen af ipads i fagudvalgene, årgangs- og klasseteam. Vedbæk Skoles IT-strategiplan kan læses på Skoleporten. Der vil være fokus på processen hele skoleåret, og ledelsen vil sammen med IT-vejlederne være i løbende dialog med årgangsteamene om implementeringen af digitalisering. Vi evaluerer i arbejdsgruppen og på det sidste PR-møde i foråret Samtidig vil hele vores strategiplan være en god evaluering af årets arbejde. 6. VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set ud fra en Systemisk vinkel) (år 2) v/mh Vi har i skoleåret 2013/14 haft et samarbejde med Annette Arnkjær fra PPR i Herlev kommune om at lave en kursusrække for alle lærere og pædagoger. På hver årgang har vi fået uddannet en tovholder, som har stor baggrundsviden om VALS og kan guide teamet gennem et VALS-forløb. Samtidig har alle lærere og SFO en fulgt kurset om VALS. 12 tovholdere har fået et forvægtskursus på 9 timer. 7

8 12 tovholdere har fået supervision i samlet 5 timer. Alle lærere/pædagoger har fået 7 timers kursus fordelt på 3 kursusdage. Mellem kursusdagene har alle årgangsteam lavet en VALS. VALS er blevet modtaget positivt af personalegruppen. Alle årgangsteam har øvet sig, og enkelte team har lavet en VALS inden de er kommet til sparringsmøde. Dog er VALS endnu ikke en fasttømret del af årgangsarbejdet, så vi ønsker at fortsætte arbejdet i skoleåret 14/15. Beskrivelse af VALS: Et eller flere af teamets medlemmer forelægger en problemstilling, der udfordrer eller som er vanskelig at forstå og håndtere. Det kan være en adfærd eller en handlemåde omkring et barn eller en gruppe af børn. Teamet analyserer udfordringen efter en fastlagt struktur, der tjener som dagsorden for møderne. Teamet har en fast tovholder mødeleder der er ansvarlig for at dagsordenen overholdes, at der samles op på beslutninger fra foregående møde samt referater fra møderne. Teamet forpligter sig til at arbejde efter analyseguiden og respektere den funktion, som tovholderen er tillagt. Teamet forpligt problemstillingen. Dette kan betyde at flere forståelser præsenteres og det ses som en styrke. Netop i forskelligheden kan nye muligheder findes. Teamet finder derefter frem til tiltag for ændret praksis. For at sikre os, at VALS bliver en integreret del af teamsamarbejdet på Vedbæk Skole, har vi valgt at fortsætte samarbejdet med Annette Arnkjær i skoleåret 2014/15. Vi har afsat to øvegange, hvor Annette igen vil guide os igennem en VALS. På disse øve gange vil vi arbejde med grupper på tværs af årgangene. Samtidig er det vigtigt, at årgangsteamene selv øver sig på VALS inden Annettes kursusgange. Erfaringen fra de sparringsmøder, hvor teamet på forhånd har lavet en VALS har været god. Derfor vil det fremover ikke være muligt at komme på et sparringsmøde uden at have gennemført en VALS på udfordringen først. Der evalueres på Pædagogisk Rådsmøde i maj måned og på Pædagogisk Udvalgsmøde. 7. Vejlederne videocoaching I skoleåret 2013/14 har skolens undervisningsvejledere været på kursus i videocoaching. Kurset har haft fokus på den kommunikative ramme for klasseledelse, gennemgang af principper i kommunikation og ledelse og planlægning af egen vejledning. Herefter er vejlederne blevet filmet i egen praksis. Efterfølgende har de arbejdet med strategier for vejledning, og hvordan man kan udnytte det reflekterende team i forhold til analyse, refleksion og erfaringsudveksling. Ledelsen har også været på kursus i videocoaching. Her var fokus på forandringsledelse, baggrunden for videocoaching og en gennemgang af principper i kommunikation og ledelse. Efter videooptagelser af praksis, arbejdedes der med strategier for forandringsledelse og brugen af det reflekterende team i denne forbindelse. Erfaringerne med videocoaching har været gode. Derfor har vi valgt at fortsætte arbejdet i skoleåret 2014/15. Denne gang er det dansk og matematiklærerne på 6. årgang, der skal igennem kurset. 8

9 Videocoachingen tager udgangspunkt i en udfordring fra praksishverdagen, som lærerne er nysgerrige på, og selv ønsker at takle bedre. To årgangsteam deltager og sparrer indbyrdes. Teamet får redskaber til at vende kommunikationen i en hensigtsmæssig retning og skabe struktur, så kommunikationen bliver mere tydelig og fremadrettet. Ud fra grundlæggende principper indenfor didaktik får lærerne redskaber til selv at analysere deres praksis og kvalificere deres klasseledelse. Målet med kurset er, at der skabes mere sammenhæng mellem det læreren forstår, og det læreren gør. Ved hjælp af videooptagelser og supervision får læreren styrket sin professionskompetence til at skabe synlig læring. Den nyeste forskning fortæller os, at tæt relation, struktur, klar ledelse, forforståelse og feedback er væsentlige vilkår for elevers læring. Forløbet vil løbende blive evalueret på teammøderne. På den sidste kursusgang deltager afdelingslederen også. 8. ESCO I år vandt vi desværre ikke 1.præmien, som den skole der havde sparet mest på energien i kalenderåret 2013, men vi vandt 3. præmien, hvilket vi selvfølgelig var glade og stolte over. Da prisen blev udleveret kort efter vores fælles ESCO temadag på skolen den 29. januar 2014, hvor vi havde sat fokus på fagligheden og ESCO, valgte vi at tage elevrepræsentanter med fra de klasser, som havde haft fokus på EL, de 5 spare råd og besøg af klimaambassadørerne til præmieoverrækkelsen i byrådssalen i Holte. I dette skoleår har ESCO været et fast punkt på elevrådsdagsordenen. Styregruppen har uddelegeret opgaver til elevrådene, som igen har koordineret med de rette elever/klasser. Der har været ESCO - dukse i alle klasser og i SFO/SFK. I alle klasser har der været opslag med ESCO - duksenes opgaver og opslag med, hvordan eleverne i varmesæsonen skal gebærde sig i klassen mht. til udluftning. Vi har synliggjort besparelser og ESCO tiltag på opslagstavlen ved servicemedarbejdernes kontor, f. eks. udpint fra Omega, der er et grafsystem, som måned for måned viser forbruget på vand, varme og el. Qua ESCO - nyhedsbrevet har de enkelte klasser/lærere kunnet deltage i konkurrencer i kommunen. Sidst på året fik vi besøg af to universitetsstuderende, som gerne ville sparre med os om et undervisningsmateriale om energi og adfærdsændring, de havde i støbeskeen primært tænkt på klassetrin. Det var et interessant møde med gensidig sparring. Det bliver spændende, om projektet får ben at gå på. 9

10 Vi vil fortsætte med, at ESCO er på dagsorden på elevrådsmøderne. ESCO- duksene vil også fortsætte, der vil fortsat være skiltning med opgaverne til ESCOduksene og informationen om udluftningsproceduren. ESCO- opslagstavlen ved servicemedarbejdernes kontor fortsætter også. Næste skoleår vil vi ikke afholde ESCO- temadage, men vi laver i stedet en energi- og bæredygtighedsplan for naturfagene. Det er en plan, hvor vi anbefaler ESCO- relaterede emner, som kan læses på de forskellige årgange. Da ESCO handler om energi- og bæredygtighed og det også er emner, der ligger i fælles mål, vil det være understøttende for hinanden. ESCO- styregruppen evaluerer løbende de forskellige tiltag på styregruppemøderne i løbet af skoleåret samt i elevrådene i foråret Skole-start-samarbejde med forældrene i 0. klasserne Arbejdsgruppen har sat fokus på opbygningen af klasse- og forældrefællesskabet. Hvis klasseog forældrefællesskabet fungerer, smitter det af på begge parter, og erfaringen viser, at det er det der skal til, for at få en velfungerende klasse. I år prøvede vi nedenstående model: Efter forældremødet i 0.klasserne mødtes vi både med de nyvalgte kontaktforældre i 0.a og 0.b. I februar måned mødtes vi med kontaktforældrene i hver af 0. klasserne. På dette møde fastlagde vi dagsorden for det efterfølgende trivselsmøde for alle forældrene, som også blev afholdt klassevist, og hvor 0.kl.lederen og 0.kl. assistenten deltog. Efter begge trivselsmøder blev der igen klassevist lavet en elektronisk evaluering på forældre intra. Evalueringen viste: Godt og relevant møde med en passende dagsorden Dejligt at skolen vil prioritere så vigtigt et emne som trivsel Tidspunktet på året for trivselsmødet er godt Godt med opfølgende møde i løbet af 1.klasse Gode øvelser at arbejde videre på Forslag til emner kunne være mobning, forældresamarbejde, tonen i klassen, hvordan håndterer man konflikter, hvilke forventninger har man til læreren, eleven og forældrene, åbenhed, hvis der er problemer, fællesskabet skal vægtes i vores område, hvilke værdier er vigtige, tydeliggøre at alle forældrene har et medansvar for at alle børn trives også tænke omsorg for andre børn ens eget, holde fast i legegrupperne Vi har besluttet, at vi vil køre med den samme model i kommende 0.klasse, som vi har gjort i år. Vi vil også følge op med et trivselsmøde på 1 årgang, som de nuværende 0.klassers forældre beder om i evalueringen. Følgende spørgsmål vil være relevante at tage op. Hvordan kan vi præsentere hinanden som enkeltpersoner i et fællesskab? Hvilke grundlæggende holdninger og værdier skal der være i fællesskabet? 10

11 Hvordan kan vi etablere tryghed og tillid? Hvordan skal kommunikationen være mellem skolen og forældrene og forældre til forældre Hvordan kan vi give forældrene nogle redskaber til konfliktløsning Hvordan får vi skolens inklusionspolitik til at hænge godt sammen med start-skolesamarbejdskurset? Skal vi lave en kommunikationsaftale forældrene imellem? På 4. årgang bliver der et trivselsmøde, hvor emnet bliver Tweens, da vores erfaring er, at børnene på dette klassetrin udvikler sig i en ny retning, og det er vigtigt, at forældrene bliver klædt på til at understøtte denne udvikling. Endelig bliver der et trivselsmøde på 6.årgang, hvilket er en beslutning, der er taget i forlængelse af evalueringen af dette års nye klassedannelser. Der er en tendens til, at forældrene trækker sig som kontaktforældre i afdeling 2, og det er en meget uheldig udvikling, som skal stoppes. I afdeling 2 skal eleverne finde deres identitet igen, og her er det meget vigtigt, at de har nogle voksne, der kan guide dem. Vi vil evaluere med forældrene i klasserne samt sammen med kontaktforældrene. 10. Ny skolestart ny klassedannelse. Det er nu tredje gang SFO får de nye børnehaveklassebørn 1. maj. Når børnene starter, er de forinden blevet fordelt i to grupper ud fra oplysninger fra børnehaver og forældre. Grupperne bliver dannet under hensyntagen til kammeratskaber, kønsfordeling og andre faktorer som kan have betydning. Grupperne har hver sit basislokale, som ligger i umiddelbar tilknytning til resten af SFO. Grupperne kan desuden bruge andre lokaler på skolen, legepladsen og udearealer i nærområdet. Personalet i grupperne består af erfarne pædagoger samt både nye og gamle pædagogmedhjælpere. Pædagogerne, SFO lederen og afdelingslederen for 0. kl. til 5. kl. har været på besøg i de fire børnehaver, som leverer flest børn til skolen. Ved disse overleveringsmøder har vi fået relevante oplysninger om børnegrupperne og om de enkelte børn. Vi har afholdt to besøgsdage i SFO samt middag for børnene og deres familier inden, de startede. Børnenes hverdag starter med morgensamling efterfulgt af en blanding af f. eks. førskoleaktiviteter, ture, idræt og introduktion til værksteder og bibliotek. Efter frokost kommer børnene ud på legepladsen efter de andre skolebørn har afsluttet deres frikvarter. Eftermiddagsmaden får de i starten i deres basislokaler, senere spiser de den i SFO 1 sammen med de andre børn. Sidste år begyndte vi for første gang at danne børnehaveklasserne før sommerferien. Forinden havde børnehaveklassepersonalet haft 1. maj- børnene i en periode, hvor de havde lært børnene at kende og havde givet dem forskellige opgaver, som klarlagde deres 11

12 undervisningsparathed, så to harmoniske klasser kunne dannes. Evalueringen viste dog, at dette forløb ikke var planlagt godt nok. I skoleåret 13/14 har vi forsøgt at optimere forløbet, så det bliver mere enkelt og overskueligt for alle. I ca. to uger bytter 1. maj personalet og børnehaveklassepersonalet børn og lokaler 3 timer dagligt, hvor børnene får nogle overskuelige forløb i grupper, så vi kan få et så fyldestgørende billede af dem som muligt, inden vi danner de endelige klasser. Vi vil optimere perioden yderligere under hensyntagen til, hvad evalueringen efter sommerferien viser. Vi vil drøfte, hvad i forløbet der er nødvendigt for, at vi kan danne harmoniske klasser. Personalet i SFO og ledelsen evaluerer perioden efter sommerferien. Desuden evalueres på samarbejdsmøde med børnehaverne i efteråret. 12

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10 Ledelse tæt på Horsens den 23.10 Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes Udfordringer

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere