Indsatsområder. Vedbæk Skole & Kulturcenter Folkeskole Fritidsordning. Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger. August 2014 Endelig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsområder. Vedbæk Skole & Kulturcenter 2014-2015. Folkeskole Fritidsordning. Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger. August 2014 Endelig"

Transkript

1 Indsatsområder Folkeskole Fritidsordning Kulturcenter Bibliotekscenter Kunstudstillinger Vedbæk Skole & Kulturcenter August 2014 Endelig 1

2 Indsatsområder for Vedbæk Skole Skoleområdet i Rudersdal har udpeget de kommunale indsatsområder, som skal udmøntes i de enkelte skolers indsatsområder. Indsatsområderne er opdelt i 3 hovedgrupper, som også går igen i kommunens og skolens 4-årige udviklingsplan. De 3 hovedområder er: A. Inklusion B. Undervisningsdifferentiering ikke kun som et selvstændigt begreb, men også de emner, der hører under undervisningsdifferentiering C. Det professionelle miljø. De kursiv stående indsatsområder under hver af de tre hovedoverskrifter er specifikke for Vedbæk Skole. Disse indsatsområder er udpeget af skoleledelsen, Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. Hvert område er beskrevet ud fra følgende overskrifter: Dvs. hvad er status nu for området. (herunder arbejdsspørgsmål) Dvs. hvilke tiltag skal sættes i gang og hvilke overvejelser kan der være i forbindelse med området. Dvs. hvilke tegn skal vi kigge efter for at se, om vi har nået det vi ville. Skoleledelsen har i samarbejde med medarbejderne udarbejdet et oplæg til indsatsområderne. Oplægget har efterfølgende været til høring i en referencegruppe nedsat af Skolebestyrelsen og i Pædagogisk Udvalg og er herefter rettet til i den endelige udgave. A. Inklusion 1. Skolens Sparringscenter (år 4) v/jk, TB 2. Skolens værdier (år 3) v /JK, TB B. Undervisningsdifferentiering 3. Lærer til Lærer (år 2) v / JK C. Det professionelle miljø 4. Skolereformen (år 1) v/ JK, HE, MH, TB 5. IT (år 3) v /MH 6. VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set ud fra en Systemisk vinkel) (år2) v/mh 7. Vejlederne videocoaching (år 3) v/ MH 8. ESCO (år 3) v/ ET, HE, TB 9. Skole-start-samarbejde med forældrene i 0. klasserne (år 2) v/ BC, HE, TB 10. Ny skolestart og ny klassedannelse (år 3) v/he 2

3 A. Inklusion 1. Skolens sparringscenter Skolen har i flere år arbejdet med et sparringsteam. I sparringsteamet sidder skolens psykolog, en ledelsesrepræsentant, en AKT- ansvarlig, en Inklusionsansvarlig og en SFOspecialpædagog. Klasseteamet kan bede om sparring på en sag. Fem gange om året holdes der skoleteammøder, hvor følgende deltager, som alle hører under Vedbæk Skoles distrikt: Sagsbehandler, psykolog, talepædagog, sundhedsplejersken, UUvejleder, tandlæge og en repræsentant fra skolens ledelse. Vi taler om elever, som har udfordringer, og lærerne deltager i det omfang, som er nødvendigt. I skoleåret 2013/14 har alle lærere og pædagoger haft kursus i VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set i et Systemisk perspektiv). Vi har haft 3 personer på ressourcecenteruddannelse i dette skoleår. Det er vores Koordinerende AKT lærer, vores ressourceperson for inklusion og en SFO specialpædagog. I skoleåret 2014/15 skal alle skoler oprette et ressourcecenter. Vi vælger at kalde det et sparringscenter, da lærerne kommer og får sparring, og det ligger i forlængelse af vores sparringsmøder, som vi har haft i de seneste mange år. Sparringscentret vil have åbent to timer om ugen, hvor klasseteamet kan komme og få sparring på følgende: En elev, en elevgruppe, en klasse, en svær forældresamtale, et teamsamarbejde med mere. Inden klasseteamet kommer til sparringscentret, skal de have lavet en VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set i et Systemisk perspektiv), som er et systematisk analyseredskab, som sætter fokus på, hvilke opretholdende faktorer er tilstede i udfordringen. Når et klasseteam kommer til et møde i sparringscentret, vil der blive udarbejdet en indsatsplan og sparringsteamet vil evt. efterfølgende deltage på en forældresamtale for at være med til at fortælle om indsatsplanen. Vi vil i foråret 2015 evaluere første år for sparringscentret, og finde ud af i hvilken form, det skal fortsætte i skoleåret 2015/16 2. Skolens værdier Vedbæk Skole har i skoleåret været igennem en stor øvelse, hvor alle skolens interessenter er blevet hørt i værdiprocessen, så alle har fået mulighed for at præge skolens værdier samt få ejerskab til dem. Der har i værdiprocessen været lagt vægt på, at værdierne skulle understøtte de nye tiltag i skolereformen og derved understøtte elevernes læring. Det har vægtet, at der kun skulle være tre værdier, så alle eleverne kan huske dem, og de er formuleret i et sprog og en form, der gør dem kommunikerbare til eleverne. De er endvidere lette at gøre synlige i læringsrummet, de kan inddrages i den daglige undervisning, så det kan tydeliggøres for elever, medarbejdere og forældre, at det er læring, der er den centrale mission for skolen. For at synliggøre vores værdier, havde vi en trivsels- og værdidag den 7. marts. 3

4 Værdier handler om adfærd. Det vil sige, hvordan vi opfører os over for hinanden, men også hvordan vi agerer under pres. Værdier skal gælde i enhver tænkelig situation og guide vores handlinger. Først da er de fuldt operationelle og nået ud i yderste geled og krog af vores organisation. Vedbæk Skoles værdier lyder således: VI SMILER Med åbent sind ser vi hinanden og lytter VI ER NYSGERRIGE Ved at spørge, prøve og turde lærer vi mest muligt VI HOPPER HØJT Vi tror, vi kan og vi gør vores bedste For igen at synliggøre vores værdier holder vi en værdi- og trivselsdag fredag den 6.marts Meningen er også, at der under den nye skolebestyrelse bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan følge op på værdiarbejdet på Vedbæk Skole, og som kan komme med ideer til, hvordan værdiarbejdet løbende kan blive integreret i skolens dagligdag på alle niveauer samt input til værdi- og trivselsdagen i marts Værdiarbejdet vil blive evalueret på vores pædagogiske rådsmøder, pædagogiske udvalgsmøder, elevrådet samt i skolebestyrelsen. B. Undervisningsdifferentiering 3. Lærer til Lærer (LTL) Skolens lærere har mange forskellige kompetencer. For at forankre og videre udvikle kompetencer hos den enkelte lærer, vil vi lave kompetenceudvikling i praksis. Det er vigtigt, at vi på skolen udnytter og spreder lærernes mange forskellige kompetencer. Lærer til lærer træning er et redskab til udvikling af kollegial sparring og viden deling som en naturlig del af det professionelle miljø. Lærer til lærer-forløb er rettet mod relativt afgrænsede og specifikke kompetencer snarere end udvikling af mere grundlæggende undervisningskompetencer. Lærer til lærer-forløb kan foregå i forberedelsen, i gennemførelsen eller i bearbejdningen af undervisningen, eller i alle tre faser. Ledelsens rolle: At rammesætte lærer til lærer-forløb som led i lærernes kompetenceudvikling ved at synliggøre muligheder, afdække kompetencer og kompetencebehov, iværksætte og følge op på lærer til lærer-forløb. LTL-lærerens rolle: At synliggøre og stille sine kompetencer til rådighed for fællesskabet/kollegaer. 4

5 Lærerens rolle: At reflektere over og synliggøre sin viden om eget kompetenceudviklingsbehov. I skoleåret 2013/14 har der været gennemført 14 forløb, som alle er blevet evalueret, og de modtagne lærere synes, at de har fået meget ud af de forløb, som de har deltaget i. På skolen vil der blive lavet følgende LTL forløb: Motion og bevægelse Mundtlig fortælling Geogebra i afdeling 2 Mundtlighed i afdeling 2 Matematikværkstedsarbejde i de små klasser Taksonomier Specifikke forløb i billedkunst Det fysiske læringsmiljø IPads i sprogundervisningen Klassemøder Ordklasseværksteder med læringsmål Stopmotion forløb på ipad Billedkunst silleben med ipad Genrepædagogik Musik i 1. Klasse Filmatisering af klasseregler Læsning i fagene Flipped classroom IPad og digitalisering Mobs 0. klasse Ledelsen følger op på lærer til lærer-forløbene. LTL-læreren og den modtagne lærer evaluerer processen sammen, og delagtiggør ledelsen i evalueringen. LTL-læreren og den modtagne lærer skal efterfølgende lave en kort evaluering af forløbet, som sættes ind i en skabelon på kommunens fællesnet. C. Det professionelle miljø 4. Skolereformen Det overordnede mål med at starte en ny skolereform ved en lovændring er at højne niveauet i folkeskolen. På Vedbæk Skole har vi valgt at arbejde med synlig læring, og at alle lærer mest muligt. Et af de centrale punkter med den nye folkeskolelov er, at alle elever skal lære mere. For at opnå dette, må læringen tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det vil ikke kun være i dansk og matematik, at vi vil understøtte elevernes individuelle kompetencer og interesser. Vi vil også følge elevernes udvikling på en lang række andre centrale kompetenceområder, så som de sociale, personlige, fysisk/motoriske, kreative osv. Elevernes kompetencer bliver sat i spil på alle måder. 5

6 I fremtidens skole skal alle elever lære mere uanset forudsætninger og behov, og elevernes læring er styrende for al skolens arbejde. Inden for 8 målsætninger/delvisioner vil ledelsen lave sine prioriteringer. For hver prioritering tager vi udgangspunkt i: - Hvor er vi? - Hvor skal vi hen? - Hvordan kommer vi derhen? I skoleåret vil vi lave følgende prioriteringer. Eleverne: Digitalisering eleverne fra 3.-8.klasse får udleveret ipads. Arbejde med Meebook Progressionsmål i dansk og matematik Målfastsættelse, feedback, løbende evaluering med lærerne Motion og bevægelse Valgfag Lektietræning og fordybelse Fleksible skemaer Forældrene: Mulighed for at følge barnets progression Løbende evaluering af barnet fagligt, socialt og personligt Styrket forældresamarbejde Medarbejderne: Digitalisering alle medarbejdere har fået udleveret en ipad Arbejde med Meebook Målfastsættelse, feedback, løbende evaluering/vejledning med eleverne Arbejde med taksonomier i fagudvalget i dansk og matematik Arbejde med progressionsmål i dansk og matematik Øget samarbejde i klasseteamet, i årgangsteamet og blandt afdelingernes lærere For hvert halvår vil ledelsen lave et tilbageblik på, hvorledes det forrige halve års indsatser har virket. For hvert område beskrives: Formål, aktivitet, deadline og ansvarlig(e) og det besluttes, hvordan budskabet kan kommunikeres ud. Vi vil på pædagogisk rådsmøder og på pædagogisk udvalgsmøder gennem skoleåret løbende tage reformen og dens indhold op til evaluering. Ledelsen vil bruge pædagogisk udvalg som en følgegruppe på reformen i dette skoleår. 6

7 5. IT i skoleåret 2014/15 har vi fået sat projektorer og whiteboardtavler op i alle klasseværelser. Det trådløse netværk er blevet opgraderet, så det nu kan trække op til tre enheder pr. bruger på skolen. Det betyder, at vi er nået et godt stykke i forhold til at kunne fokusere på den digitale skole. 10/4 blev startskuddet på digitaliseringen, da alle lærere i Rudersdal Kommune var samlet til Kick-off, og i den forbindelse fik udleveret deres ipad. Vi har holdt små inspirations/hjælpe- cafeer, og et enkelt ipadkursus inden sommerferien. Vedbæk Skole har udarbejdet en strategiplan for, hvordan vi vil implementere ipads til elever og lærere, så forandringsprocessen kommer til at få ejerskab hos ledelse, lærere/pædagoger og eleverne. Visionen for Den gode digitale skole er, at den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling. Det er ikke hardwaren, der udvikler undervisningen, men den måde man bruger den på. Tiltag: Fra august har alle elever fra 3. til 8. klasse deres egen ipad, mens 0. til 2. klasse har klassesæt, som de kan arbejde med. 9. klasserne skal arbejde med BYOD (Bring your own device). Det betyder, at vi skal inddrage IT i alle fag, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling. Noget af det, vi vil have fokus på, er at IT og digitalisering er synlig i den daglige læring på alle klassetrin, og at eleverne mere og mere oplever at gå fra modtagere til producenter af viden/læring. Vi er i en opstartsfase, hvor alle skal kunne være med. Der vil i løbet af skoleåret være kurser i brugen af ipads samtidig med, at vi vil bruge LTL-timer på at hjælpe i klasserne. Herudover vil der være fokus på brugen af ipads i fagudvalgene, årgangs- og klasseteam. Vedbæk Skoles IT-strategiplan kan læses på Skoleporten. Der vil være fokus på processen hele skoleåret, og ledelsen vil sammen med IT-vejlederne være i løbende dialog med årgangsteamene om implementeringen af digitalisering. Vi evaluerer i arbejdsgruppen og på det sidste PR-møde i foråret Samtidig vil hele vores strategiplan være en god evaluering af årets arbejde. 6. VALS (Vedbæk skoles Analyse af Læringsmiljøet set ud fra en Systemisk vinkel) (år 2) v/mh Vi har i skoleåret 2013/14 haft et samarbejde med Annette Arnkjær fra PPR i Herlev kommune om at lave en kursusrække for alle lærere og pædagoger. På hver årgang har vi fået uddannet en tovholder, som har stor baggrundsviden om VALS og kan guide teamet gennem et VALS-forløb. Samtidig har alle lærere og SFO en fulgt kurset om VALS. 12 tovholdere har fået et forvægtskursus på 9 timer. 7

8 12 tovholdere har fået supervision i samlet 5 timer. Alle lærere/pædagoger har fået 7 timers kursus fordelt på 3 kursusdage. Mellem kursusdagene har alle årgangsteam lavet en VALS. VALS er blevet modtaget positivt af personalegruppen. Alle årgangsteam har øvet sig, og enkelte team har lavet en VALS inden de er kommet til sparringsmøde. Dog er VALS endnu ikke en fasttømret del af årgangsarbejdet, så vi ønsker at fortsætte arbejdet i skoleåret 14/15. Beskrivelse af VALS: Et eller flere af teamets medlemmer forelægger en problemstilling, der udfordrer eller som er vanskelig at forstå og håndtere. Det kan være en adfærd eller en handlemåde omkring et barn eller en gruppe af børn. Teamet analyserer udfordringen efter en fastlagt struktur, der tjener som dagsorden for møderne. Teamet har en fast tovholder mødeleder der er ansvarlig for at dagsordenen overholdes, at der samles op på beslutninger fra foregående møde samt referater fra møderne. Teamet forpligter sig til at arbejde efter analyseguiden og respektere den funktion, som tovholderen er tillagt. Teamet forpligt problemstillingen. Dette kan betyde at flere forståelser præsenteres og det ses som en styrke. Netop i forskelligheden kan nye muligheder findes. Teamet finder derefter frem til tiltag for ændret praksis. For at sikre os, at VALS bliver en integreret del af teamsamarbejdet på Vedbæk Skole, har vi valgt at fortsætte samarbejdet med Annette Arnkjær i skoleåret 2014/15. Vi har afsat to øvegange, hvor Annette igen vil guide os igennem en VALS. På disse øve gange vil vi arbejde med grupper på tværs af årgangene. Samtidig er det vigtigt, at årgangsteamene selv øver sig på VALS inden Annettes kursusgange. Erfaringen fra de sparringsmøder, hvor teamet på forhånd har lavet en VALS har været god. Derfor vil det fremover ikke være muligt at komme på et sparringsmøde uden at have gennemført en VALS på udfordringen først. Der evalueres på Pædagogisk Rådsmøde i maj måned og på Pædagogisk Udvalgsmøde. 7. Vejlederne videocoaching I skoleåret 2013/14 har skolens undervisningsvejledere været på kursus i videocoaching. Kurset har haft fokus på den kommunikative ramme for klasseledelse, gennemgang af principper i kommunikation og ledelse og planlægning af egen vejledning. Herefter er vejlederne blevet filmet i egen praksis. Efterfølgende har de arbejdet med strategier for vejledning, og hvordan man kan udnytte det reflekterende team i forhold til analyse, refleksion og erfaringsudveksling. Ledelsen har også været på kursus i videocoaching. Her var fokus på forandringsledelse, baggrunden for videocoaching og en gennemgang af principper i kommunikation og ledelse. Efter videooptagelser af praksis, arbejdedes der med strategier for forandringsledelse og brugen af det reflekterende team i denne forbindelse. Erfaringerne med videocoaching har været gode. Derfor har vi valgt at fortsætte arbejdet i skoleåret 2014/15. Denne gang er det dansk og matematiklærerne på 6. årgang, der skal igennem kurset. 8

9 Videocoachingen tager udgangspunkt i en udfordring fra praksishverdagen, som lærerne er nysgerrige på, og selv ønsker at takle bedre. To årgangsteam deltager og sparrer indbyrdes. Teamet får redskaber til at vende kommunikationen i en hensigtsmæssig retning og skabe struktur, så kommunikationen bliver mere tydelig og fremadrettet. Ud fra grundlæggende principper indenfor didaktik får lærerne redskaber til selv at analysere deres praksis og kvalificere deres klasseledelse. Målet med kurset er, at der skabes mere sammenhæng mellem det læreren forstår, og det læreren gør. Ved hjælp af videooptagelser og supervision får læreren styrket sin professionskompetence til at skabe synlig læring. Den nyeste forskning fortæller os, at tæt relation, struktur, klar ledelse, forforståelse og feedback er væsentlige vilkår for elevers læring. Forløbet vil løbende blive evalueret på teammøderne. På den sidste kursusgang deltager afdelingslederen også. 8. ESCO I år vandt vi desværre ikke 1.præmien, som den skole der havde sparet mest på energien i kalenderåret 2013, men vi vandt 3. præmien, hvilket vi selvfølgelig var glade og stolte over. Da prisen blev udleveret kort efter vores fælles ESCO temadag på skolen den 29. januar 2014, hvor vi havde sat fokus på fagligheden og ESCO, valgte vi at tage elevrepræsentanter med fra de klasser, som havde haft fokus på EL, de 5 spare råd og besøg af klimaambassadørerne til præmieoverrækkelsen i byrådssalen i Holte. I dette skoleår har ESCO været et fast punkt på elevrådsdagsordenen. Styregruppen har uddelegeret opgaver til elevrådene, som igen har koordineret med de rette elever/klasser. Der har været ESCO - dukse i alle klasser og i SFO/SFK. I alle klasser har der været opslag med ESCO - duksenes opgaver og opslag med, hvordan eleverne i varmesæsonen skal gebærde sig i klassen mht. til udluftning. Vi har synliggjort besparelser og ESCO tiltag på opslagstavlen ved servicemedarbejdernes kontor, f. eks. udpint fra Omega, der er et grafsystem, som måned for måned viser forbruget på vand, varme og el. Qua ESCO - nyhedsbrevet har de enkelte klasser/lærere kunnet deltage i konkurrencer i kommunen. Sidst på året fik vi besøg af to universitetsstuderende, som gerne ville sparre med os om et undervisningsmateriale om energi og adfærdsændring, de havde i støbeskeen primært tænkt på klassetrin. Det var et interessant møde med gensidig sparring. Det bliver spændende, om projektet får ben at gå på. 9

10 Vi vil fortsætte med, at ESCO er på dagsorden på elevrådsmøderne. ESCO- duksene vil også fortsætte, der vil fortsat være skiltning med opgaverne til ESCOduksene og informationen om udluftningsproceduren. ESCO- opslagstavlen ved servicemedarbejdernes kontor fortsætter også. Næste skoleår vil vi ikke afholde ESCO- temadage, men vi laver i stedet en energi- og bæredygtighedsplan for naturfagene. Det er en plan, hvor vi anbefaler ESCO- relaterede emner, som kan læses på de forskellige årgange. Da ESCO handler om energi- og bæredygtighed og det også er emner, der ligger i fælles mål, vil det være understøttende for hinanden. ESCO- styregruppen evaluerer løbende de forskellige tiltag på styregruppemøderne i løbet af skoleåret samt i elevrådene i foråret Skole-start-samarbejde med forældrene i 0. klasserne Arbejdsgruppen har sat fokus på opbygningen af klasse- og forældrefællesskabet. Hvis klasseog forældrefællesskabet fungerer, smitter det af på begge parter, og erfaringen viser, at det er det der skal til, for at få en velfungerende klasse. I år prøvede vi nedenstående model: Efter forældremødet i 0.klasserne mødtes vi både med de nyvalgte kontaktforældre i 0.a og 0.b. I februar måned mødtes vi med kontaktforældrene i hver af 0. klasserne. På dette møde fastlagde vi dagsorden for det efterfølgende trivselsmøde for alle forældrene, som også blev afholdt klassevist, og hvor 0.kl.lederen og 0.kl. assistenten deltog. Efter begge trivselsmøder blev der igen klassevist lavet en elektronisk evaluering på forældre intra. Evalueringen viste: Godt og relevant møde med en passende dagsorden Dejligt at skolen vil prioritere så vigtigt et emne som trivsel Tidspunktet på året for trivselsmødet er godt Godt med opfølgende møde i løbet af 1.klasse Gode øvelser at arbejde videre på Forslag til emner kunne være mobning, forældresamarbejde, tonen i klassen, hvordan håndterer man konflikter, hvilke forventninger har man til læreren, eleven og forældrene, åbenhed, hvis der er problemer, fællesskabet skal vægtes i vores område, hvilke værdier er vigtige, tydeliggøre at alle forældrene har et medansvar for at alle børn trives også tænke omsorg for andre børn ens eget, holde fast i legegrupperne Vi har besluttet, at vi vil køre med den samme model i kommende 0.klasse, som vi har gjort i år. Vi vil også følge op med et trivselsmøde på 1 årgang, som de nuværende 0.klassers forældre beder om i evalueringen. Følgende spørgsmål vil være relevante at tage op. Hvordan kan vi præsentere hinanden som enkeltpersoner i et fællesskab? Hvilke grundlæggende holdninger og værdier skal der være i fællesskabet? 10

11 Hvordan kan vi etablere tryghed og tillid? Hvordan skal kommunikationen være mellem skolen og forældrene og forældre til forældre Hvordan kan vi give forældrene nogle redskaber til konfliktløsning Hvordan får vi skolens inklusionspolitik til at hænge godt sammen med start-skolesamarbejdskurset? Skal vi lave en kommunikationsaftale forældrene imellem? På 4. årgang bliver der et trivselsmøde, hvor emnet bliver Tweens, da vores erfaring er, at børnene på dette klassetrin udvikler sig i en ny retning, og det er vigtigt, at forældrene bliver klædt på til at understøtte denne udvikling. Endelig bliver der et trivselsmøde på 6.årgang, hvilket er en beslutning, der er taget i forlængelse af evalueringen af dette års nye klassedannelser. Der er en tendens til, at forældrene trækker sig som kontaktforældre i afdeling 2, og det er en meget uheldig udvikling, som skal stoppes. I afdeling 2 skal eleverne finde deres identitet igen, og her er det meget vigtigt, at de har nogle voksne, der kan guide dem. Vi vil evaluere med forældrene i klasserne samt sammen med kontaktforældrene. 10. Ny skolestart ny klassedannelse. Det er nu tredje gang SFO får de nye børnehaveklassebørn 1. maj. Når børnene starter, er de forinden blevet fordelt i to grupper ud fra oplysninger fra børnehaver og forældre. Grupperne bliver dannet under hensyntagen til kammeratskaber, kønsfordeling og andre faktorer som kan have betydning. Grupperne har hver sit basislokale, som ligger i umiddelbar tilknytning til resten af SFO. Grupperne kan desuden bruge andre lokaler på skolen, legepladsen og udearealer i nærområdet. Personalet i grupperne består af erfarne pædagoger samt både nye og gamle pædagogmedhjælpere. Pædagogerne, SFO lederen og afdelingslederen for 0. kl. til 5. kl. har været på besøg i de fire børnehaver, som leverer flest børn til skolen. Ved disse overleveringsmøder har vi fået relevante oplysninger om børnegrupperne og om de enkelte børn. Vi har afholdt to besøgsdage i SFO samt middag for børnene og deres familier inden, de startede. Børnenes hverdag starter med morgensamling efterfulgt af en blanding af f. eks. førskoleaktiviteter, ture, idræt og introduktion til værksteder og bibliotek. Efter frokost kommer børnene ud på legepladsen efter de andre skolebørn har afsluttet deres frikvarter. Eftermiddagsmaden får de i starten i deres basislokaler, senere spiser de den i SFO 1 sammen med de andre børn. Sidste år begyndte vi for første gang at danne børnehaveklasserne før sommerferien. Forinden havde børnehaveklassepersonalet haft 1. maj- børnene i en periode, hvor de havde lært børnene at kende og havde givet dem forskellige opgaver, som klarlagde deres 11

12 undervisningsparathed, så to harmoniske klasser kunne dannes. Evalueringen viste dog, at dette forløb ikke var planlagt godt nok. I skoleåret 13/14 har vi forsøgt at optimere forløbet, så det bliver mere enkelt og overskueligt for alle. I ca. to uger bytter 1. maj personalet og børnehaveklassepersonalet børn og lokaler 3 timer dagligt, hvor børnene får nogle overskuelige forløb i grupper, så vi kan få et så fyldestgørende billede af dem som muligt, inden vi danner de endelige klasser. Vi vil optimere perioden yderligere under hensyntagen til, hvad evalueringen efter sommerferien viser. Vi vil drøfte, hvad i forløbet der er nødvendigt for, at vi kan danne harmoniske klasser. Personalet i SFO og ledelsen evaluerer perioden efter sommerferien. Desuden evalueres på samarbejdsmøde med børnehaverne i efteråret. 12

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

- hvordan har I arbejdet med den understøttende undervisning og hvad gør I?

- hvordan har I arbejdet med den understøttende undervisning og hvad gør I? Input vedrørende skolereformen fra Vedbæk Skole - hvordan har I arbejdet med den understøttende undervisning og hvad gør I? Træning og Faglig fordybelse på Vedbæk Skole er, og vi sætter 1 pædagog og 1

Læs mere

Forældremøder Fællesdel årgang august 2016

Forældremøder Fællesdel årgang august 2016 Forældremøder Fællesdel 3.-5. årgang august 2016 Dagsorden fællesdel Præsentation af personalet Skolebestyrelsens indlæg Forældretilfredshedsundersøgelsen Trivselsundersøgelse Synlig læring Uddannelsesdag

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere