Fra institution til idrætsinstitution

Transkript

1 Fra institution til idrætsinstitution

2 Kolofon Fra dagtilbud til idrætsinstitution Udgivet af UdviklingsForum, oktober 2008 UdviklingsForum. Undersøgelsen er gennemført for Københavns Kommune af John Andersen, Søren Gundelach, Line Fredberg og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , Københavns Kommune: Claus Poulsen, projektleder, Idrætsinstitutioner. Københavns Kommune, Center for Børn og Unge, Gyldenløvesgade 15, 1502 København V. Kontor: 6.02, tlf , mail: Eftertryk kun tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN nr.: Rapporten kan downloades fra UdviklingsForum side 2

3 Indhold Om projektet...4 Evalueringen...5 Baggrund og formål...5 Fremgangsmåde og organisering...6 Rapportens opbygning...6 På vej til at blive idrætsinstitution...7 Det samlede projekt...7 Ledelse af processen...8 Uddannelsesforløbene...9 Ændringer i pædagogikken Personlige ændringer Forskelle dagtilbuddene imellem...12 Det entusiastiske dagtilbud Det positive dagtilbud Den splittede dagtilbud Det modvillige dagtilbud Forskelle uddannelserne imellem...13 Gode råd til kommende projekter...13 Sammenfatning og konklusion...15 Anbefalinger...15 Bilag...16 Besvarelser af spørgeskemaet Ændringer i pædagogikken...16 Personlige ændringer...18 Ledelsen og kollegaer...22 Projektet...24 Uddannelsesforløbene...26 Ændringer i pædagogikken...31 Personlige ændringer...33 Ledelsen og kollegaer...38 Projektet...41 Uddannelsesforløbene...43 Spørgeskema Interviewmanual for fokusgruppeinterview UdviklingsForum side 3

4 Om projektet Projektet Fra institution til Idrætsinstitution har kørt i Københavns Kommune fra april Udviklingsforløbet involverede i første omgang 11 daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og et fritidshjem) geografisk fordelt over hele kommunen. Disse institutioner rummer i alt knap 900 børn og 200 medarbejdere. De 11 nye Idrætsinstitutioner blev officielt certificeret på Københavns Rådhus ultimo november De 11 institutioner er blevet udvalgt efter en ansøgningsproces, hvor 24 institutioner søgte om at deltage. På baggrund af den store efterspørgsel igangsatte Københavns Kommune udviklingen af endnu tre Idrætsinstitutioner i oktober Disse tre forventes certificerede ultimo Uddannelseskonceptet for Fra institution til Idrætsinstitution er baseret på VIA University College`s og Danmarks Idræts Forbunds fælles udviklingskoncept for Idrætsbørnehaver. Dette koncept er blevet videreudviklet og skræddersyet til Københavns Kommune i et tæt samarbejde mellem VIA UC v. konsulent Ole Eliasen, Danmarks Idræts Forbund v. konsulent Søren Gøtzsche og Center for Børn og Unge v. projektleder Claus Poulsen. Uddannelseskonceptet består af: Fire1 2 dages moduler for alle medarbejdere på institutionerne afviklet med to institutioner parvis fordelt over 1 år, og med arbejdsopgaver for hver institution imellem modulerne Diplommodul i Forandringsledelse for samtlige ledere og souschefer i de 11 institutioner Bachelormodul i Idræt for to pædagoger pr. institution Fire coachbesøg pr. institution Københavns Kommune har afholdt alle udgifter i forbindelse med uddannelsesforløbene, men har ikke ydet vikardækning til institutionerne. Fra institution til Idrætsinstitution er finansieret af Familiestyrelsens pulje til forbedring af kvaliteten i dagtilbud og af Københavns Kommune. UdviklingsForum side 4

5 Evalueringen Baggrund og formål Baggrunden for denne midtvejsevaluering er, at Københavns Kommune har iværksat et projekt med udvikling af idrætsinstitutioner. Selve projektet er gennemført af UC VIA og Danmarks Idrætsforbund i et samarbejde med Københavns Kommune. 24 dagtilbud ønskede at deltage i projektet. Blandt disse dagtilbud blev 11 dagtilbud udpeget som deltagere. Projektet består blandt andet i gennemførelsen af et uddannelsesforløb, der giver mulighed for, at dagtilbuddene kan certificeres som idrætsinstitutioner. Det er en del af tænkningen bag projektet, at daginstitutioner skal være sjove, udviklende, udfordrende og give energi og glæde til børn og voksne. I uddannelsesforløbet og i projektet som helhed er der derfor megen fokus på at skabe ændringer, der giver: Sundere og gladere børn Tilfredse og stolte medarbejdere med ny energi Mere bevidst valgt fysisk bevægelse i dagligdagen Glade forældre Fyrtårne i lokalområdet Et stærkt ledernetværk af stærke og engagerede ledere/souschefer Permanent forandring Baggrunden for evalueringen er Københavns Kommunes ønske om at undersøge, i hvor høj grad intentionerne med uddannelsen har sat sig spor hos deltagerne og det øvrige personales måde at reflektere på. Der er i evalueringen lagt særlig vægt på uddannelsens betydning for ledelsens refleksioner og tænkning i ledelsesarbejdet ved planlægningen af den daglige pædagogik samt for professionsbachelorerne i idræt. I evalueringen er der især sat fokus på følgende spørgsmål: 1. Hvilke værdier, viden, pædagogisk grundsyn og forståelse af didaktik er ændret i projektforløbet? 2. Hvordan fungerer konceptet som helhed i forhold til de deltagende dagtilbud? 3. Hvilke temaer er sat på dagsordenen i de deltagende dagtilbud med udgangspunkt i uddannelsesforløbet? 4. Hvilke spor har uddannelsesforløbet sat hos ledelse, deltagende pædagoger og det øvrige personale specielt i forhold til udviklingen af deres kompetencer og ændringer i den daglige pædagogiske praksis? 5. Hvilke overvejelser gør lederne sig omkring implementeringen af projektet i de enkelte dagtilbud. 6. Hvilke ændringer er der allerede sket i dagtilbuddene som en følge af forløbet, og hvilke er planlagt? Derudover skal evalueringen bruges til at uddrage erfaringer fra projektet, der kan bruges i forbindelse med lignende fremtidige projekter med milde faglige specialiseringer inden for dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. UdviklingsForum side 5

6 Evalueringen skal derfor søge at besvare spørgsmålet: Hvordan kan erfaringerne fra forløbet bruges til at tilrettelægge en optimal proces for skabelse af vedvarende kvalitetsforandringer/forbedringer i dagtilbuddene? Den primære målgruppe for evalueringen er forvaltningen i Københavns Kommune. Den sekundære målgruppe er de deltagende dagtilbud. Det skal understreges, at denne evaluering ikke er den afsluttende evaluering af projektet, men at evalueringen bygger på data, der er indsamlet midt i projektforløbet. Fremgangsmåde og organisering Evalueringen indledtes med to fokusgrupper med henblik på skabe større klarhed over projektets indhold og kvalificering af den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Den ene fokusgruppe bestod af ledelsen i de deltagende dagtilbud og den anden fokusgruppe af én pædagog fra hvert af de dagtilbud, som deltager i uddannelsesforløbet. På baggrund af resultaterne fra de to fokusgruppeinterview blev det spørgeskema, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, udarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt alle ansatte i de 11 dagtilbud med i alt 189 ansatte. Spørgeskemaet blev distribueret postalt med mulighed for at besvare spørgeskemaerne på internettet. Svarene er indsamlet i maj I alt svarede 116 personer på spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 61,4 %. Der er afholdt flere styregruppemøder, hvor den overordnede indholdsmæssige planlægning af projektet har fundet sted og hvor resultaterne fra fokusgruppeinterview og det udarbejdede spørgeskema blev drøftet. Se bilaget om datagrundlaget. Rapportens opbygning Rapporten indeholder fire hovedafsnit: Afsnittet På vej til at blive idrætsinstitution på side 7 rummer hovedresultaterne fra rapporten. I afsnittet Forskelle dagtilbuddene imellem er analyseret de forskelle, som evalueringen viser, der er mellem de 11 dagtilbud. Det er på side 12. Der er også analyseret forskelle i svarpersonernes svar, alt efter hvilken uddannelse de har fået i projektforløbet. Det er i afsnittet Forskelle uddannelserne imellem på side 13. I det afsluttende afsnit Gode råd til kommende projekter på side 13 er der gengivet de idéer, som svarpersonerne har til kommende projekter. Bilag med redegørelse for datagrundlaget, interviewmanual, spørgeskema og resultatet af besvarelserne heraf kan ses på side 16. De primære data, rapporten bygger på, er svarene fra spørgeskemaundersøgelsen suppleret med eksempler fra fokusgruppeinterview. UdviklingsForum side 6

7 På vej til at blive idrætsinstitution Dette afsnit samler resultaterne fra alle 11 dagtilbud under ét, mens de øvrige afsnit er opdelt for enten at fremhæve eventuelle forskelle dagtilbud imellem eller eventuelle forskelle blandt de forskellige uddannelser, som deltager i forløbet. Det samlede projekt Evalueringen viser, at der i de fleste dagtilbud er entusiasme og nogle steder ligefrem begejstring over for projektet. Inden det her projekt egentligt kom op at stå, da havde vi besluttet i vores vuggestue, at vi selv ville finde ud af det med Peter Sabro seminariet, om vi ikke kunne blive uddannet til idrætsvuggestue. Og så kommer det her projekt som faldet ned fra himlen, og det var vi så heldige at komme med i. Så det har simpelthen været flyvende, vil jeg nok sige. Vi havde en personalegruppe, der bare sagde YES, det skal vi bare, og så tog vi ellers derudad. (Leder i gruppeinterview) Det, der var vigtigt for mig, det var egentlig, at der kom hurtigt medejerskab fra hele gruppen. Så jeg trak mig lidt og var sådan lidt mere afventende både i forhold til pædagogerne på bacheloruddannelsen jeg spurgte, om det var spændende. Ja, det var det, og så hørte jeg sådan set ikke mere til det. Jeg tænkte, ok, så må jeg jo vente på dem. Og så kom de lige pludselig, og så væltede det der ud af dem. Og der bliver sat rigtig mange ting i gang hos os. Og selve hele personalegruppen mht. de kurser vi har været på, det har altså været spændende, fordi hele gruppen simpelthen er blevet løftet. (Leder i gruppeinterview) I forhold til forældre oplever vi en større søgning til institutionen, fordi vi skal være idrætsinstitution. Og når folk ringer og spørger ind til, hvad vi er for et dagtilbud, og når man præsenterer, at i 2009 skulle vi gerne være idrætsdagtilbud, så siger folk: Det lyder godt. (Leder i gruppeinterview) Generelt synes jeg, at det er et problem, at kommunen sætter nogle projekter i gang, nogle rigtig gode projekter, der er meget vigtige og nødvendige, men de vil helst have, at vi skal gøre det gratis. Borgmesteren vil helt klart komme, når vi er færdige, og der vil være sådan et stort festligt arrangement. Men hvis vi beder om penge til vikardækning, så siger de nej, nej, det er en integreret del af projektet. (Leder i gruppeinterview) Som det ses nedenfor, viser undersøgelsen, at en stor andel af svarpersonerne har en positiv indstilling til udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud % føler et medejerskab i udviklingen. 68 % vurderer, at der er et fællesskab. 23 % er betænkelige. 68 % mener, at de enkelte elementer har spillet godt sammen og gensidigt bidraget til udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. 1 Tallet viser den procentdel, der er helt enig eller enig i udsagnet. UdviklingsForum side 7

8 67 % mener, at den coach, der har været tilknyttet dagtilbuddene, har haft en positiv betydning. Der er tilbudt coach til alle, men det er ikke alle de deltagende dagtilbud, der har taget imod tilbuddet. Af kommentarerne fra lederinterview og pædagoginterview fremgår det, at det er vigtigt, at alle medarbejdere er indforstået med og engageret i overgangen fra dagtilbud til idrætsinstitution. I de dagtilbud, hvor medarbejderne oplever, at det er noget, de har fået trukket ned over hovedet, er indstillingen helt anderledes end der, hvor det har været en fælles, velovervejet beslutning. Derfor er det vigtigt med et stort forarbejde og et højt informationsniveau, inden en dagtilbud beslutter sig for at blive idrætsdagtilbud. Det kunne blandt andet have været godt med informationsmøder med medarbejdere fra dagtilbud, der allerede har været igennem processen. Jeg synes også, at vi oplever, at der er nogle af medarbejderne, der er vokset meget i forbindelse med det her. De er sådan altså, også nogle tvivlere de tænker, hvad er nu det her idræt for noget hvor de ligesom har vendt om, så de nu faktisk er rigtig gode til at synes, at det er rigtigt interessant. Så rent fagligt er der nogle medhjælpere især, som er vokset, synes jeg, med opgaven. Så er der også det modsatte altså, nogle hvor vi har skullet revidere deres praksis lidt. Og det, synes jeg fra ledelsens side, har været godt. At folk er inde og tænke over, hvad er det for en faglighed og praksis jeg har? Hvad skal jeg gøre ved den? Skal jeg overhovedet være her, når vi skal være en idrætsorganisation? (Leder i gruppeinterview) Flere af de interviewede fortæller, at deltagelsen i projektet har medført at enkelte ansatte som ikke ønskede at være med har søgt andet. Samtidig har projektet medført, at det er en ny type ansøgere, der ønsker ansættelse. Ansøgere, som er bevidste om, at de ønsker at arbejde i et dagtilbud, hvor der satses på motorisk udfoldelse på et højt fagligt niveau. Samlet set er det en overordentlig stor andel af de ansatte, der føler et medejerskab, og at der er et fællesskab i projektet. Samtidig understreger erfaringerne fra dette projekt vigtigheden af, at alle medarbejdere inddrages, når der skal gennemføres større projekter, der reelt betyder en omlægning af pædagogikken i de fleste af de deltagende dagtilbud. Ledelse af processen Pædagoger og medhjælpere er blevet bedt om at tage stilling til den følgende række udsagn, som omhandler ledelsens håndtering af overgangen til idrætsdagtilbud. Ledelsens håndtering af overgangen til idrætsdagtilbud vurderes således af pædagoger og medhjælpere 2 : 67 % af mener, de har fået den fornødne opbakning fra deres ledelse. 66 % mener, at ledelsen er meget engageret i arbejdet med udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. 47 % mener, at ledelsen er god til at inddrage de ansatte, der ikke deltager i undervisningsforløbet. 39 % mener, at dagtilbudsledelsens støtte til dem, der ikke er engagerede i udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud, er meget god eller god. 2 Tallet viser den procentdel, der er helt enig eller enig i udsagnet. UdviklingsForum side 8

9 72 % mener, at dagtilbudsledelsens støtte til dem, der er engagerede i projektet, er meget god eller god. Det har været det, der har været sværest, og det er nok også der, at vi som ledelse har haft en stor frustration, det er, at de medarbejdere, vi har, som ikke er under uddannelse, og som samtidig skal få hverdagen til at glide og skal udvikle sig, at de skal understøttes meget mere. Fordi det er den gruppe, der er den svære at rykke. Fordi dem, der får deres bachelor, ja, de brænder for det, og også når ledelsen får uddannelse, ja, vi brænder måske mere igennem, men alle vandbærerne de får ikke noget. Og det synes jeg måske, at man skal tænke over, at der er rigtig mange vandbærere i det her projekt, som egentlig også skal understøttes i deres hverdag. (Leder i gruppeinterview) Der er altså også en ting, jeg kommer til at tænke på nu, hvor vi skal til at rekruttere nyt personale. Det er altså nogle andre mennesker, der søger. (Leder i gruppeinterview) Samlet set er lederne meget engagerede i processen og giver de aktive en god opbakning. Dog er der for en del ledere en stor udfordring i at støtte og engagere den gruppe af personalet, som ikke går entusiastisk ind i projektet. Det er også en opgave for projektledelsen at arbejde med denne problemstilling i forbindelse med kommende projekter. Uddannelsesforløbene Dette afsnit omhandler svarpersonernes tilfredshed med og udbytte af de forskellige uddannelsesforløb. Ja, og de er så inspirerende. De er selv blevet meget inspireret. Altså, ude hos os ville jeg ønske, at vi havde haft dobbelt så mange af sted. (Pædagog i gruppeinterview) Sjovt med nye input. (Pædagog i gruppeinterview) Flere af svarpersonerne ønsker, at undervisningen tilrettelægges anderledes. De mener blandt andet, at undervisningen bør ligge på lukkedage i stedet for weekender og aftener. Endvidere gør flere opmærksom på, at holdene bør sammensættes således, at vuggestuer arbejder sammen med vuggestuer, børnehaver med børnehaver osv. Dette skulle gøre undervisning og erfaringsudveksling mere frugtbar. Det er bare så positivt, når de (idrætsbachelorerne) kommer tilbage igen. Det løfter. Der er en helt fantastisk stemning, når de først begynder at folde sig ud og fodbad og stole, der står på mærkelige måder. Det er helt fantastisk. (Leder i gruppeinterview) Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 3 : 80 % af svarpersonerne mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har været tilrettelagt på en god måde. 62 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet dem et stort teoretisk udbytte. 55 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet dem en ny viden om børn. 92 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet anledning til nye refleksioner. 70 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet dem nye vigtige begreber. 69 % mener, at de har lært nye pædagogiske metoder. 69 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har været meget anvendelige i praksis. 69 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet dem nye pædagogiske handlemuligheder. 3 Tallet viser den procentdel, der er helt enig eller enig i udsagnet. UdviklingsForum side 9

10 86 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har givet dem en øget viden om pædagogisk idræt. 69 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har haft god sammenhæng mellem teori og praksis. 53 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har været anvendelige i arbejdet med vuggestuebørn. Besvarelsen af dette spørgsmål kan være påvirket af, at flere af respondenterne ikke arbejder med vuggestuebørn. 81 % mener, at uddannelsesforløbet/forløbene har været anvendelige i arbejdet med børnehavebørn. Besvarelsen af dette spørgsmål kan være påvirket af, at flere af respondenterne arbejder med vuggestuebørn eller fritidshjemsbørn. Flere af de interviewede udtaler eller har noteret i spørgeskemaet, at de har et ønske om vikardækning for deltagelse i uddannelsesforløbet. De nævner, at der bruges meget tid på efteruddannelse, når et dagtilbud bliver til idrætsdagtilbud, og det er hårdt for de medarbejdere, der skal have hverdagen til at køre, mens processen er i gang. Det skal understreges, at presset på dagtilbuddets ressourcer varierer fra dagtilbud til dagtilbud alt efter størrelse og organisering. Der var ikke nogen modstand imod det nu skulle vi være samlet, og nu skulle vi have noget fælles at være samlet om. Men jeg kan se i bakspejlet, at det var for meget. Vi lå i en anden forandringsproces i forvejen. Vi troede, at vi ligesom kunne proppe det her nye oveni også for at samles om det. Og jeg synes, at konceptet fra Københavns Kommune lød rigtig godt, og jeg synes også, at vi har fået meget ud af det, at være på de der fælleskurser. Jeg synes, at det er godt koncept, at hele personalegruppen kommer af sted på en gang. Det kan man også mærke lige bagefter, at det er rigtig positivt. At man har fået nogle gode oplevelser og sjove oplevelser sammen. (Leder i gruppeinterview) Samlet set har uddannelsesforløbene været en stor succes, som næsten alle har fået et udbytte af, men på forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om refleksioner over pædagogikken og om anvendelige pædagogiske redskaber. Det massive og længerevarende uddannelsestilbud kan allerede i denne midtvejsevaluering karakteriseres som en succes. Det kan tyde på, at hvis der skal ske grundlæggende og varige ændringer, kræver det længere uddannelsesforløb på et højere niveau, end det ofte er tilfældet. Ændringer i pædagogikken Svarpersonerne er blevet bedt om at tage stilling til, om der er sket ændringer i pædagogikken som følge af udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. I interviewene fremkom blandt andet følgende udsagn: Det er jo klart. Det har en stor effekt i hverdagen, at den smitter igennem, og at den går hele vejen igennem. Det er klart. Det kan man se. Bare det, at når man kommer ind ad døren nu, så er der jo helt andre boller på suppen. Altså, som du også sagde, vi har jo også plancher hængende på væggen henne hos os med lege og alt muligt. Det signalerer allerede nu, at der ligger den der proces, og at vi er på vej, og vi er på rette spor. Når man kommer ind som ny forældre, så står man bare der, så er der bevægelsesbilleder over det hele og tekst og lege, som man kan være med i. (Leder i gruppeinterview) Men vi har stadigvæk den der gejst vi giver også flere kys, kram og kærlighed til børnene, altså nu snakker vi kun om idræt, men der er ingen af os i dagtilbuddene, der har glemt det. Omsorg, omsorg, omsorg. Og det giver gejsten, den giver nemlig omsorg. (Leder i gruppeinterview) Vi har et nyt fokus på aktiviteter. (Pædagog i gruppeinterview) UdviklingsForum side 10

11 Vi har altid taget udgangspunkt i børnenes perspektiv, men vi er blevet mere opmærksomme på at tilfredsstille deres behov for fysiske aktiviteter. (Pædagog i gruppeinterview) De ovenstående tal viser, at der er sket en ændring i pædagogikken i de dagtilbud, der har deltaget i projektet % igangsætter flere kropslige aktiviteter. 78 % igangsætter kropslige aktiviteter, der ikke er arbejdet med tidligere. 71 % har flere spontane kropslige aktiviteter. 54 % har fået større opmærksomhed på det enkelte barn. 51 % mener, at de i deres dagtilbud har en bedre tilrettelæggelse af pædagogikken med udgangspunkt i børnenes perspektiv som følge af udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. Samlet set er der sket store ændringer i dagtilbuddenes hverdag, idet der er igangsat nye aktiviteter, og der er sket ændringer i de daglige samværsformer. Der er således skabt resultater på et tidligt tidspunkt i forløbet. Det skal her tages i betragtning, at denne rapport ikke er en midtvejsevaluering. Personlige ændringer Dette afsnit omhandler de personlige ændringer, som deltagelsen i udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud har givet personalet. Og det, der er sket, efter at alt det legetøj ikke er der, der vil jeg vove at påstå, at personalet er meget mere nærværende i forhold til børnene, og de er nede på gulvet, og de ser jo de børn meget mere. Der er ikke alle de konflikter omkring det legetøj mere. Det er nogle helt andre ting, man bruger ressourcerne på. Og det er simpelthen herligt. Herligt. (Leder i gruppeinterview) Svarene viser, at en stor andel af svarpersonerne oplever, at de har gennemgået personlige ændringer undervejs i udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud % oplever, at de har fået mere energi. 56 % har større arbejdsglæde. 79 % har lyst til at arbejde med kropslige aktiviteter. 74 % oplever glæde ved idrætslege. 55 % er mere aktive i samværet med børnene. 69 % har fået større mod på nye udfordringer og forandringer. 66 % har fået mod til at bruge sig selv på en bedre måde i samværet med børnene. 53 % har fået en større forståelse for børnenes forskellighed. 45 % har fået større pædagogisk handlekompetence. 72 % har fået en øget pædagogisk faglighed. 4 Tallet viser den procentdel, der er helt enig eller enig i udsagnet. 5 Tallet viser den procentdel, der er helt enig eller enig i udsagnet. UdviklingsForum side 11

12 Samlet set viser evalueringen, at en stor del af de ansatte har fået mere energi, arbejdsglæde og faglighed, og at de bruger sig selv på en bedre måde i samværet med børnene. Disse personlige ændringer er i sig selv et meget flot resultat af et projektforløb. Forskelle dagtilbuddene imellem Dette afsnit har til formål, at beskrive forskellene på de forskellige dagtilbud i forhold til overgangen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. Det er værd at bemærke, at to af dagtilbuddene udskiller sig fra de øvrige. Et dagtilbud (med fire medarbejdere) har kollektiv ledelse, og ét har været idrætsdagtilbud, længe inden projektet blev sat i gang. Der deltager både vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og integrerede dagtilbud i projektet. Dagtilbuddene varierer i størrelse og normering. Dagtilbuddenes svar er blevet analyseret og er herefter opdelt i fire typer for at give et overordnet billede af forskelle og sammenhænge mellem de deltagende dagtilbud. Vi har valgt, at kalde de tre kategorier: Det entusiastiske dagtilbud, Det positive dagtilbud, Det splittede dagtilbud og Det modvillige dagtilbud. Det skal understreges, at der er tale om forenklinger, der skal tjene til at fremme overblikket. Der findes ifølge spørgeskemaundersøgelsen entusiastiske medarbejdere i alle de deltagende dagtilbud, men selvfølgelig i et forskelligt omfang. Det entusiastiske dagtilbud Den entusiastiske dagtilbud er kendetegnet ved at være meget begejstrede for projektet. De mener, at arbejdet med idræt beriger deres dagligdag. Motorisk udfoldelse er noget, som de med glæde har integreret i dagligdagens aktiviteter og samvær, og som har en central placering i det, de tilbyder. Det entusiastiske dagtilbud er bevidst om, at det er et idrætsdagtilbud, og man fortæller gerne sine omgivelser herom. De ansatte ønsker at fordybe sig i projektet. Det har været en fælles beslutning at blive en idrætsinstitution. Det positive dagtilbud Den positive dagtilbud deltager engageret i projektet og oplever, at det er med til at kvalificere pædagogikken med alle de nye muligheder, som uddannelsesforløbene giver. Der er indført en del nye motoriske aktiviteter, som både børn og voksne er glade for. Det er ikke alle de ansatte, som deltager i projektet med lige stort engagement, men alle støtter, så godt de kan, op om projektet. De ansatte oplever, at de er godt på vej. Den splittede dagtilbud Det splittede dagtilbud er kendetegnet ved, at medarbejderne viser et vist gåpåmod, men samtidig synes en del af medarbejderne, at det er hårdt at føre forandringerne ud i livet hovedsageligt på grund af manglende ressourcer. Det splittede dagtilbud er kendetegnet ved, at idrætsprojektet gennemføres med glæde i en del af dagtilbuddet, mens det ikke påvirker dagligdagens pædagogik i andre dele af dagtilbuddet. Nogle af de ansatte er aktive deltagere og kæmper for projektet, mens andre ser passivt til. Det modvillige dagtilbud Det modvillige dagtilbud har en del medarbejdere, der overvejende er utilfredse med projektet. I dette dagtilbud har det ikke været en fælles beslutning at blive idrætsdagtilbud. Medarbejderne føler, at de har fået trukket projektet ned over hovedet. De mener, at det på nogle punkter har forringet deres dagligdag, og nogle af dem, der har deltaget i undervisningsforløbene, har været utilfredse med kurserne. UdviklingsForum side 12

13 I forbindelse med kommende projekter kan det være en god ide at analysere de deltagende institutioner og det, der særligt kendetegner dem i forbindelse med projektet med henblik på at skræddersy den støtte og den coaching, som de har brug. En opdeling som den ovenstående kan eventuelt anvendes som et redskab i analysen. Forskelle uddannelserne imellem Dette afsnit har til formål at undersøge, om der er forskel på oplevelsen af projektet, alt efter hvilke kurser og/eller uddannelser svarpersonerne har deltaget i. Der er udbudt tre forskellige kurser: Forandringsledelse for dagtilbudslederne Idrætsbachelor for to medarbejdere fra hvert dagtilbud Kurset Fra dagtilbud til idrætsdagtilbud, som er for alle De der har enten Idrætsbachelor eller Forandringsledelse har også kurset Fra dagtilbud til idrætsdagtilbud. Det er lederne og de medarbejdere, der har taget idrætsbacheloren, der er mest positive stemt over for projektet. De vurderer, at de har fået mest ud af projektet både personligt og professionelt. Blandt de medarbejdere, der har fulgt kurset Fra dagtilbud til idrætsdagtilbud, er holdningen til projektet mere blandet og afspejler blandt andet, at der er medarbejdere, der har været imod projektet fra starten, og andre der har haft en dårlig oplevelse, fordi deres kollegaer ofte har været af sted i forbindelse med uddannelse. Derudover er der også medarbejdere, som har haft en positiv oplevelse, fordi de får sat flere fysiske ting i gang. Dette har været med til at give dem mere energi og arbejdsglæde. Generelt er deltagerne meget positive, uanset hvilken af de tre uddannelse de har deltaget i. Gode råd til kommende projekter I spørgeskemaet er svarpersonerne blevet bedt om, at komme med råd, der kan bruges, når der skal laves lignende projekter i fremtiden. Men der er det jo også ønskværdigt også med det næste projekt, at der bliver holdt fast i de dagtilbud. Og det var også det, jeg mente, at der skal gøres med os. At der bliver holdt fast i os, så vi mødes engang imellem. Det behøver ikke være hver måned, men måske hver 4. måned. (Leder i gruppeinterview) Altså, man har ikke lyst til at slippe forandringsledelse eller gruppen som sådan. Hvor er vi henne om et ½ år og om 1 år, og hive fat i, vi skal altså holde fast i hinanden lidt endnu. For der sker jo noget om et halvt år. Man kan ikke bare give slip på os nu. Det er vigtigt. (Leder i gruppeinterview) En del personer giver råd om vigtigheden af, at overgangen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud gøres til et fælles projekt, som hele personalegruppen involveres i. Det er meget vigtigt, at udvælgelsen af de deltagende institutioner er meget grundig og afdækker ressourcer og holdninger i hele personalegruppen og ikke kun baserer valget på få veltalende personer, der ikke taler på hele institutionens vegne. (Pædagog i gruppeinterview) At man sikrer sig, at det ikke kun er en ledelsesbeslutning. Få besøg af en anden idrætsinstitution meget tidligt i uddannelsen. (Pædagogmedhjælper) UdviklingsForum side 13

14 Ideen med fælles kursus for hele institutionen er vigtig. Muligvis lave en opsamling for nye medarbejdere. (Souschef/afdelingsleder) En del medarbejdere giver råd om, at der skal følge flere ressourcer med sådanne projekter. Det er vigtigt, at der følger penge med til eksempelvis redskaber og idrætslegeplads. (Pædagogmedhjælper) At der afsættes penge til vikardækning af forberedelsestimer til hver enkelt ansat, så man ikke skal bruge sin sparsomme fritid til at læse teori, forberede sig eller planlægge praktiske forløb på baggrund af det, man har lært. (Pædagog i gruppeinterview) At der er vikardækning, når kollegaer er på kursus. Personligt blev jeg helt kørt ned, hvorefter jeg var sygemeldt i fem dage. (Pædagog i gruppeinterview) Andre råd er mere fokuseret på tilrettelæggelsen og tidsforbruget. Fordele de fælles kurser mere ud på året. (Pædagog i gruppeinterview) Tidspunkterne for uddannelsesforløbene: Lukkedage kunne være alternativ til aften og lørdagsundervisning. (Pædagog i gruppeinterview) Kursus for hele personalet skal planlægges nøje, for at det ikke kommer til at koste for mange afspadseringstimer. Det er hårdt nok med både en ledelse, der er ude en gang om ugen, samt to pædagoger, der er på kursus hver anden uge. (Pædagog i gruppeinterview) At det er hårdt at være på arbejde i 37 timer og så være på kursus fredag aften og lørdag. Det giver en fridag og ingen mulighed for at være sammen med sin familie. (Pædagog i gruppeinterview) Der er også en del svarpersoner, der giver det råd, at kurserne skal være mere relevante for den aldersgruppe, de arbejder med. At det er mere i vuggestueregi lidt svært at få legen/idræt ned til vuggestuebørn. At det er vuggestue til vuggestue som sparringspartner. (Pædagogmedhjælper) Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle institutioner er basisgrupper, og at det kan være svært for disse børn at følge aktiviteterne på samme niveau som de andre børn. (Pædagog i gruppeinterview) Fritidshjem bliver glemt, og undervisningen omhandler oftest de mindre børn. Vedrørende bacheloren foreslår jeg, at man sætter klasserne efter dagtilbudstype. (Pædagogmedhjælper) UdviklingsForum side 14

15 Sammenfatning og konklusion Projekt Fra dagtilbud til idrætsinstitution har allerede på det tidspunkt, hvor midtvejsevalueringens data blev indsamlet skabt mange positive erfaringer og resultater. En af årsagerne til den store succes er det massive efter og videreuddannelsestilbud, der er en del af projektet. Det drejer sig om resultater inden for følgende områder: Deltagerne er blevet mere bevidste om deres pædagogiske grundsyn og prioriterer pædagogik, der vægter børnenes motoriske udfoldelse højt. Konceptet som helhed fungerer og værdsættes af de deltagende dagtilbud. Idrætsaktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver er blevet en bevidst del af hverdagen i store dele af dagtilbuddene. Der er allerede nu sket ændringer i den pædagogiske praksis. Ledelse og personale har fået et kompetenceløft i forbindelse med projektets uddannelsesforløb. Det er ikke alle steder, lederne har arbejdet professionelt med de medarbejdere, der ikke støtter op om projektet. Det er en stor succes at arbejde med at udvikle milde specialiseringer af dagtilbuddene, som det er tilfældet i projekt Fra dagtilbud til idrætsinstitution. Anbefalinger Ved kommende projekter kan det på baggrund af denne evaluering anbefales: At det er en fælles beslutning i personalegruppen at deltage i et større projekt. At der igangsættes længerevarende uddannelsesforløb på et højt niveau for alle de primære deltagere, dvs. både ledere og personale. Projektledelsen skal arbejde bevidst med at understøtte lederens arbejde med de tvivlende og modvillige medarbejdere. Der tilbydes coaching i forbindelse med projektet både til ledelsen og til personalet. Der arbejdes med udveksling og besøg i hinandens dagtilbud. Der afsættes en pulje, der kan søges af de dagtilbud, der har et særligt ressourcebehov. Det sikres, at målgruppe, deltagere og undervisning i kommende projekter matcher, således at f.eks. ansatte i fritidshjem ikke skal bruge for megen tid på undervisning i aktiviteter for vuggestuebørn. Alle, der bliver berørt af et projekt, skal informeres grundigt og hurtigst muligt blive bidragende til processen. UdviklingsForum side 15

16 Bilag Besvarelser af spørgeskemaet Ændringer i pædagogikken Spørgsmål 2. Udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud betyder, at Vi igangsætter flere kropslige aktiviteter Helt enig 39 % Enig 42 % 11 % Uenige 8 % Helt 0 % I alt (N=114) 100 % Vi igangsætter kropslige aktiviteter vi ikke har arbejdet med tidligere Helt enig 32 % Enig 46 % 14 % Uenige 7 % Helt 1 % I alt (N=114) 100 % UdviklingsForum side 16

17 Vi har flere spontane kropslige aktiviteter Helt enig 30 % Enig 41 % 15 % Uenige 12 % Helt 2 % I alt (N=109) 100 % Min opmærksomhed på det enkelte barn er blevet større Helt enig 24 % Enig 30 % 24 % Uenige 17 % Helt 5 % I alt (N=113) 100 % UdviklingsForum side 17

18 Vi har en bedre tilrettelæggelse af pædagogikken med udgangspunkt i børnenes perspektiv Helt enig 20 % Enig 31 % 29 % Uenige 13 % Helt 6 % I alt (N=112) 99 % Personlige ændringer Spørgsmål 3. Deltagelse i udviklingen fra dagtilbud til idrætsdagtilbud har givet mig Mere energi Helt enig 16 % Enig 33 % 34 % Uenige 13 % Helt 5 % I alt (N=109) 101 % UdviklingsForum side 18

19 Større arbejdsglæde Helt enig 20 % Enig 36 % 31 % Uenige 9 % Helt 4 % I alt (N=110) 100 % Lyst til at arbejde med kropslige aktiviteter Helt enig 31 % Enig 48 % 15 % Uenige 3 % Helt 3 % I alt (N=112) 100 % Glæde ved idrætslege Helt enig 30 % Enig 44 % 21 % Uenig 3 % Helt 3 % I alt (N=112) 101 % UdviklingsForum side 19

20 Er mere aktiv i samværet med børnene Helt enig 26 % Enig 29 % 25 % Uenig 17 % Helt 3 % I alt (N=111) 100 % Større mod på nye udfordringer og forandringer Helt enig 24 % Enig 45 % 18 % Uenig 9 % Helt 4 % I alt (N=111) 100 % Mod til at bruge mig selv på en bedre måde i samværet med børnene Helt enig 25 % Enig 41 % 20 % Uenig 11 % Helt 3 % I alt (N=110) 100 % UdviklingsForum side 20