Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider"

Transkript

1 Forandringsledelse i Udlændingeservice Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

2 Executive summary The thesis is about change management. Over the years change management has become a phenomenon that more and more organisations has incorporated as part of their management strategy. The society is changing more and more rapidly, and amongst many leaders there exist a perception of change management as a tool that is necessary to use in order to be successful. In some organisations different management tools is used in combination with change management. Change management as a tool to create change in a organisation can thus be seen as a sort of meta tool that embraces other management tools such as Lean, coaching, team management and so on. This is the case in the Danish Immigration Service. They are using storytelling, appreciative inquiry, and innovation as tools to create change in the organisation. In this thesis the Danish Immigration Service s work with changes are examined. Niklas Luhmanns theory on social systems is used. The aim of the thesis is to show how change management is differentiated in various approaches and understandings, and that this differentiation has various consequences for the organisation. The thesis is divided in to four analyses, which in combination shows the differentiation of change management and the consequences. To begin with it is examined how the concept change management has emerged and developed over time in different semantic forms. Secondly the possibilities of communication concerning change in the Danish Immigration Service s are examined. The analysis shows that different forms of communication concerning change management exist. Thirdly the Danish Immigration Service s observation of itself and its surroundings are examined. The point of the analysis is to show how different types of meaning is con 2

3 nected to change management when the Danish Immigration Service are observing different part of itself and its surroundings. Finally it is examined how different time bindings exists in the communication, to show that change management is not only differentiated in various types of communication, observations and meaning, but also in different perceptions of time. 3

4 Executive summary Problemfelt Uddybning af problemformulering Specialets struktur Analysestrategi Niklas Luhmann Sociale systemer Autopoesis Iagttagelse Meningsbegrebet Funktionssystemskoder og iagttagelsesledende forskelle Afgrænsning Case Teori Empiri Udlændingeservice Semantikanalysen erne til 1980 erne Opsamling erne og frem Opsamling Forandringsledelse anno Formanalyse Appreciative Inquiry Semantikanalysens begreber og appreciative inquiry Fortællingen Semantikanalysens begreber og fortællingen Innovation Semantikanalysens begreber og innovation Opsamling System Omverden analyse Selvreference Fremmedreference Selv og fremmedreference Opsamling Temporal differentiering Fortællingens tidsbinding Appreciative inquirys tidsbinding Innovationens tidsbinding Forandringsledelsens tidsbindinger Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Spørgeramme til interviews og lydfiler med optagelse af interviews

5 Bilag 2 Innovation bliver en del af hverdagen Bilag 3 Den Ny Fortælling Bilag Fortællingen Bilag Fortællingen Bilag 6 Danmarks Bedste Arbejdsplads 2010 (Uddrag)

6 1 Problemfelt Omdrejningspunktet for dette speciale er forandringsledelse. Et fænomen som gennem en årrække har vundet større og større indpas blandt danske virksomheder og organisationer. Samfundet ændrer sig hurtigere og hurtigere, og i dag eksisterer der blandt mange ledere en opfattelse af, at virksomhedens eller organisationens succes blandt andet er forbundet med evnen til at imødekomme disse forandringer. Ifølge lederne ligger en del af ansvaret hos dem selv, da det er deres opgave at bedrive en ledelse, der hjælper organisationen og medarbejdere gennem forandringer. Og her er det, at forandringsledelse kommer ind i billedet, som et værktøj lederen kan bruge for at opnå succes i den henseende. Mængden af bøger, artikler, kurser, konferencer m.m. om emnet, vidner om, at forandringsledelse er blevet et anerkendt ledelsesværktøj på linje med eksempelvis værdibaseret ledelse, målstyring og projektledelse. Dette betyder også, at en lang række forskellige tilgange til forandringsledelse er opstået. Mange forskellige virksomheder og organisationer arbejder med det og taler om det på vidt forskellige måder. Derfor kan det være svært, at finde en fælles definition på hvad forandringsledelse egentlig er. En manglende fælles forståelse af et ledelsesværktøj som forandringsledelse er ikke i sig selv problematisk. Men når flere og flere virksomheder og organisationer anvender ledelsesværktøjet uden at vide hvad det egentlig er, bliver det problematisk. Nyinstitutionel teori påpeger netop denne problematik og argumenterer for, at organisationer ukritisk indfører praksisser eksempelvis ledelsesværktøjer uden bevis for, at de er gavnlige (Mik Meyer & Villadsen 2007:Kapitel 6). Pointen er, at De selvfølgeliggjorte modeller og instrumenter for rationel organisationsdrift er sjældent fremmende for den faktiske aktivitet i organisationer, ikke mindst fordi de er generelle og ikke tilpassede den specifikke kontekst. De udgør derfor, ifølge teorien, slagkraftige myter om effektiv, god, retfærdig, demokratisk og udviklende organisering. (Mik Meyer & Villadsen 2007:119). Årsagen til at organisationer indfører disse praksisser er, at der i organisationers omverden eksisterer normer for, hvordan en moderne og effektiv organisation bør ser ud. De er udsat for et legitimitetspres, og for at efterkomme dette pres, indføres praksisser fra omverden for at opnå legitimitet. 6

7 Dette speciale vil dog ikke forsøge at komme med et bud på en generel definition af begrebet forandringsledelse, men blot gå ud fra den forudsætning, at der findes en række forskellige tilgange og tendenser i forbindelse med forandringsledelse, og at disse ukritisk indføres i organisationer. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvad forandringsledelse er, og man kan derfor sige, at det er blevet selvfølgeliggjort. Dette speciale vil derfor forsøge at afselvfølgeliggøre forandringsledelse. Præmissen for specialet er, at man i organisation oplever, at andre organisationer har succes med forandringsledelse, og derfor ønsker man selv at arbejde med dette. Forandringsledelse er blevet attraktivt. Problemet er dog, at organisationer ikke fokuserer på, at forandringsledelse er differentieret i forskellige forståelser og tendenser. En af disse tendenser er, at diverse ledelsesværktøjer knyttes sammen med arbejdet med forandringer. Allerede kendte og anerkendte tilgange til ledelse som eksempelvis lean, coaching, storytelling, konflikthåndtering, teamledelse m.m., bliver anvendt i forbindelse med forandringsledelse. Denne abonneren på andre ledelsesværktøjer betyder, at man kan betragte forandringsledelse som en slags meta ledelsesværktøj, eller som en paraply, der indeholder en række underliggende ledelsesværktøjer. Det overordnede værktøj er forandringsledelse, og forskellige elementer af forandringsledelsen bliver bedrevet ved hjælp af andre ledelsesværktøjer. Det betyder, at forandringsledelse yderligere kan differentieres i underliggende ledelsesværktøjer med hver deres tilgang. Der åbnes således op for, at man i forbindelse med forandringsledelse kan vælge mellem en række forskellige ledelsesværktøjer til at assistere i arbejdet med forandringer. Dette valg har dog konsekvenser, idet de ledelsesværktøjer der vælges, medfører nogle muligheder og nogle begrænsninger i forhold til, hvordan man kan arbejde med forandringer. Og netop dette er mange organisationer ikke opmærksomme på. Derfor vil dette speciale se nærmere på, hvilke konsekvenser det har, når en organisation vælger bestemte ledelsesværktøjer til at assistere forandringsledelsen. Endvidere medfører en organisations valg af diverse ledelsesværktøjer, at forandringsledelsen bliver differentieret i en række forskellige tilgange. Der opstår dermed en intern differentiering af forandringsledelse i organisationen. Derfor vil dette speciale 7

8 også undersøge, hvordan en organisations arbejde med forandringsledelse differentieres internt, og hvilke konsekvenser dette medfører. Den organisation som vil blive undersøgt er Udlændingeservice. Her man siden 2006 arbejdet intensivt med forandringsledelse, og man har inddraget forskellige ledelsesværktøjer i dette arbejde. Dette speciale vil vise, at begrebet forandringsledelse ikke er entydigt men flertydigt, og at man i Udlændingeservice rent faktisk ikke kommunikerer om forandringsledelse men om forandringsledelser. Hensigten er således, at berige Udlændingeservice med kompleksitet. Med dette menes, at der i Udlændingeservice på nuværende tidspunkt eksisterer en forståelse af forandringsledelse, som jeg ønsker at supplere med yderligere betragtninger. På den måde åbnes der op for en bredere forståelse af begrebet forandringsledelse og Udlændingeservices arbejde med dette. I Udlændingeservice italesætter man ikke arbejdet med forandringer som decideret forandringsledelse, man taler derimod om forbedring (Bedre service i Udlændingeservice 2008). Derfor vil jeg endvidere undersøge, hvordan dette forbedringsarbejde finder sted, samt hvad det har af konsekvenser for Udlændingeservice. Problematikken som dette speciale udspringer af er således, at man når man i Udlændingeservice i en given situation arbejder med forbedring, er man ikke klar over hvornår man skal anvende den ene type forandringsledelse frem for den anden til at skabe denne forbedring. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan håndteres og differentieres forandringsledelse i Udlændingeservice? 8

9 1.1 Uddybning af problemformulering Jeg har de følgende valgt at uddybe, hvordan problemformuleringen i dette speciale skal forstås. Dette gøres for at øge gennemskueligheden i forhold til, hvad der menes med problemformuleringens begreber. Afsnittet er opbygget som en begrebsafklaring, hvor der samtidig vil blive redegjort for den erkendelsesinteresse, der forbundet med problemformuleringen. På den måde vil der blive dannet et samlet billede af den problematik, der vil blive undersøgt i dette speciale. Håndtering: Håndtering skal her forstås som et samlende begreb for forskellige aktiviteter forbundet med forandringsledelse i Udlændingeservice. Der således tale om, hvordan det reelle arbejde med forandringsledelse finder sted; hvilke former for kommunikation og iagttagelse der er forbundet med dette, samt hvordan konsekvenser af dette håndteres. Erkendelsesinteressen er således at opnå indsigt i, hvordan en organisation arbejder med forandringsledelse, samt hvilke konsekvenser dette arbejde har for organisationen. Differentiering: Problemformuleringens fokus på differentiering handler om, at der ikke kun i samfundet eksisterer forskellige forståelse og tilgange til forandringsledelse. Differentieringen af forandringsledelse kan også eksistere i den enkelte organisation. Dette vil blive vist ved at undersøge, hvordan forskellige forståelser og tilgange til forandringsledelse eksisterer side om side i Udlændingeservice. Derudover vil jeg undersøge, hvad denne differentiering har af betydning for Udlændingeservice. Dette gøres ud fra en erkendelsesinteresse, der bunder i et spørgsmål om, hvilke konsekvenser en differentieret forandringsledelse medfører for en organisation. Forandringsledelse: Omdrejningspunktet i dette speciale er forandringsledelse, men der er ikke kun tale om en forståelse af begrebet som en leder i en organisation, der leder forandringer. I specialet arbejder jeg med en bredere forståelse af begrebet, og beskæftiger mig således med, hvordan en organisation arbejder med forandringer. Derfor vil jeg undersøge, hvordan alle ansatte i Udlændingeservice arbejder med forandringsledelse. Dog er der flere tilfælde, hvor der er forskel på ledere og medarbejdere, og i disse tilfælde vil de to grupper blive behandlet separat. Endvidere er der tilfælde, hvor begrebet forandringsledelse ikke synes adækvat, og disse tilfælde vil der blive talt om 9

10 arbejdet med forandringer, forandringsprocesser og forandringer generelt. Disse tilfælde vil være, når der ikke decideret er tale om en leder, der leder forandringer. 1.2 Specialets struktur For at svare på spørgsmålet i problemformuleringen, har jeg udarbejdet fire arbejdsspørgsmål, som vil være styrende for, hvordan specialet struktureres. De fire arbejdsspørgsmål vil samlet give et billede af, hvordan forandringsledelse håndteres og differentieres i Udlændingeservice. 1. Hvilke semantiske forme er tilgængelige for kommunikationen om forandringsledelse? For at svare på dette spørgsmål vil jeg foretage en semantisk analyse af forandringsledelse. Formålet med semantikanalysen er at undersøge, hvordan begrebet forandringsledelse er opstået over tid, og finde frem til de semantiske former, der er til rådighed i kommunikationen. Med andre ord vil jeg altså vise, hvordan forandringsledelse forandres. Herigennem fremtræder mulighedsbetingelserne for, hvordan forandringsledelse kan opfattes på forskellige måder, ved at vise dets kontingens. Dette gøres for at komme en forståelse af begrebet forandringsledelse nærmere, og denne forståelse vil efterfølgende blive anvendt i formanalysen af Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse. 2. Hvilke forskellige forme optræder i Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse? Her vil jeg lave en formanalyse af kommunikationen om forandringsledelse i Udlændingeservice, og undersøge hvilke forskellige forme der er på spil i Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse. Formålet med analysen er todelt. For det første ønsker jeg at undersøge, hvordan Udlændingeservice håndterer forandringsledelse, i forhold til hvilke muligheds og umulighedsbetingelser der er for kommunikationen om forandringsledelse. For det andet ønsker jeg at undersøge, 10

11 hvordan de forskellige forme i kommunikationen om forandringsledelse adskiller sig fra hinanden. 3. Hvordan skelner Udlændingeservice mellem system og omverden i forbindelse med forandringsledelse? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved at undersøge, hvordan Udlændingeservice iagttager sig selv og dets omverden. Hensigten er at vise de forskellige forandringsidentiteter, som eksisterer i Udlændingeservice. Dette vil blive gjort ved at finde frem til, hvordan Udlændingeservice differentierer sig selv fra dets omverden. Jeg vil her udelukkende beskæftige mig med iagttagelser, der finder sted i kommunikationen om forandringsledelse i Udlændingeservice. Denne analyse vil således trække på formanalysens resultater vedrørende, hvor og hvornår kommunikation om forandringsledelse finder sted. 4. Hvordan er Udlændingeservice temporalt differentieret i forbindelse med forandringsledelse? Her vil der blive foretaget en analyse af Udlændingeservices temporale differentiering i forbindelse med forandringsledelse. Formålet er, at undersøge hvilke former for tidsbinding der eksisterer, og vise at der i Udlændingeservice ikke kun finder en enkelt tidsbinding sted, men at der derimod eksisterer flere samtidige tidsbindinger. Nedenstående figur illustrerer specialets struktur, og tydeliggør dets problemorientering. 11

12 12

13 2 Analysestrategi I dette kapitel vil der blive redegjort for specialets analysestrategiske fundament. Nærværende speciale har fokus på kommunikation om forandringsledelse, og på hvordan de relationer, der kan iagttages i kommunikation, former organisationer. Derfor anvendes en analysestrategi og teori, der synes hensigtsmæssig til netop dette forehavende, og her kommer Niklas Luhmanns teoriapparat ind i billedet. Luhmann placerer sig inden for et poststrukturalistiske videnskabsparadigme (Esmark et al. 2005), så derfor vil der indledningsvis blive redegjort for, hvad dette indebærer. Først og fremmest betyder Luhmanns poststrukturalistiske tilgang til videnskab, at man afskriver muligheden for at iagttage verden objektivt. Verden kan udelukkende iagttages gennem konstruktioner af virkeligheden. Ydermere abonnerer Luhmanns poststrukturalistiske tilgang på en epistemologisk orienteret videnskabsteori. Modsætningen hertil er den ontologisk orienterede videnskabsteori, der spørger til, hvad det betyder, at noget eksisterer. Her anvendes metodiske spørgsmål, som er kendetegnet ved at opstille procedureregler i forhold til at frembringe videnskabelig erkendelse, og en interesse i muligheder for at afgøre hvorvidt en teori er sand, objektiv eller videnskabelig (Åkerstrøm Andersen 1999:13f). Den epistemologisk orienteret videnskabsteori adskiller sig derfra, ved at spørge til, hvordan en bestemt meningsfuldhed er blevet til, som eksempelvis en semantik eller et kommunikationssystem. Her anvendes en analysestrategi med det formål, at opstille procedureregler for, hvordan man kan opnå en erkendelse, der adskiller sig fra eksisterende meningsfuldheder, og dermed afselvfølgeliggøre selvfølgeligheder. Der spørges ikke til hvad, men til hvordan. Med en epistemologisk tilgang forudsættes analysens genstand ikke. Man arbejder med en tom ontologi (Luhmann 2009:220). Epistemologi handler netop om at observere, hvordan verden bliver til, i og med at individer, organisationer eller systemer kigger på deres omverden i bestemte perspektiver, der får verden i bredeste forstand til at dukke op på bestemte måder (samtidig med at observatørerne selv dukker op som f.eks. individer 13

14 eller organisationer) (Åkerstrøm Andersen 1999:14). Det medfører, at dette speciales perspektiv konstruerer både iagttageren og det iagttagede. Analysestrategien skal altså ses som et valg med konsekvenser, og der kunne være truffet andre valg med andre konsekvenser for, hvordan specialets genstand kunne iagttages, således at genstanden ville fremtræde på alternativ vis. Niels Åkerstrøm Andersen (1999:15) opstiller nedenstående model i forhold til at illustrere forskellen på metode og analysestrategi. Metode Iagttagelser af et objekt Det gælder om at producere sand viden om en given genstand Hvilke procedureregler skal anvendes for frembringelse af videnskabelig erkendelse? Analysestrategi Iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser Det gælder om at problematisere selvfølgeligheder, om at deontologisere Ved hjælp af hvilke analysestrategier kan vi opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed? 2.1 Niklas Luhmann Det teoretiske udgangspunkt for nærværende speciale er som nævnt Niklas Luhmanns teoriapparat. Dette afsnit vil derfor introducere de grundlæggende elementer i hans teori. Derudover vil de dele af hans teori, der anvendes i specialets analyser, blive operationaliseret løbende i de konkrete afsnit, hvor de bringes i spil Sociale systemer Luhmann er systemteoretiker. Ifølge ham konstitueres og vedligeholdes et system gennem en difference til dets omverden, som er defineret ved alt det, systemet ikke er. Eksempelvis er en virksomhed et system, der blandt andet er defineret ved, hvilken branche virksomheden er beskæftiget inden for, de ansatte i virksomheden, de beslutninger der træffes i virksomheden osv. Virksomhedens (systemets) omverden er samtidig defineret ved alle de dele og elementer, som virksomheden ikke indeholder. Omverdenens enhed opretholdes i relation til systemet, og er ikke i sig selv ikke et 14

15 system, men indeholder systemer (Luhmann 2009:52f). Alle systemer har grænser, som regulerer differencen til deres omverden. Grænser forudsætter eksistensen af noget på den anden side af grænsen og en mulighed for overskridelse (Luhmann 2009:66). Luhmann bringer i den forbindelse begreberne element og relation på banen. Et system indeholder elementer, som befinder sig inden for dets grænse, mens det har relationer til elementer i systemer uden for dets grænse. Eksempelvis består en virksomhed af kommunikation blandt de ansatte (elementer), og de kommunikerer med andre virksomheder (relationer). Det er altså muligt for et system at have relationer til systemer, der befinder sig i dets omverden. Grænserne ligger dog ikke fast. Systemets grænser varierer, fordi systemet må indstille sine grænser alt efter, hvilket system i dets omverden det differentierer sig fra (Luhmann 2009:68). Luhmann skelner mellem forskellige systemer, som er illustreret i nedenstående figur. Dette speciale vil primært beskæftige sig med sociale systemer, som alle har begrebet dobbeltkontingens til fælles. Ved dette forstås den situation, hvor to systemers selektioner er afhængige af hinanden, hvilket medfører et problem i forhold til, hvilket system der træffer det første valg, som skal være udgangspunktet for, hvordan det andet system reagerer (la Cour 2003:232). Dobbeltkontingensen indeholder således en usikkerhed og kompleksitet, som må reduceres for at undgå en fastlåst situation. Hver type af socialt system har sin egen måde at reducere kompleksiteten på: Samfundet differentieres i funktionssystemer, organisationer anvender beslutninger om medlemskab, og interaktionen skelner mellem, hvem der er til stede og ikke er til stede i kommunikationen (Luhmann 2009:Kapitel 3). De tre typer af sociale systemer præsenteres med vilje horisontalt frem for vertikalt. Det skyldes, at samfundet ikke 15

16 opfattes som den samlede mængde af organisationer, ligesom organisationer heller ikke opfattes som en enhed, bestående af mindre enheder af interaktioner. Endvidere repræsenterer de tre typer af sociale systemer heller ikke hver deres analyseniveau (la Cour 2003:232f). De tre typer af sociale systemer er defineret ud fra deres forskellige måder at håndtere dobbeltkontingens på Autopoesis Helt centralt for Luhmanns opfattelse af sociale systemer er tanken om deres selvreference, og han benytter sig i den forbindelse af begrebet autopoesis 1. Autopoetiske systemer er levende dannelser, som fremstiller og opretholder sig selv. Det sker, idet de selv producerer og fremstiller de komponenter og bestanddele, som de består af. De skaber m.a.o. fortløbende deres egen organisation gennem deres egen opereren. Dette må man forestille sig ske på den måde, at komponenterne interagerer med hinanden i en cirkulær proces, og at der derved bestandigt bliver skabt de komponenter, som er nødvendige for systemets opretholdelse. (Kneer & Nassehi 2006:53). Autopoetiske systemer skal forstås som rekursivt lukkede systemer. Det vil sige, at de anvender de produkter og resultater, der skabes gennem egne operationer som udgangspunkt for videre operationer. Systemet skaber altså selv de komponenter, der er nødvendige for at opretholde sig selv. Dog er autopoetiske systemer samtidig åbne systemer qua deres relationer til omverdenen. Produktionen af systemets komponenter sker nemlig også i kraft af disse relationer, men relationerne fastlægges alene i det autopoetiske system. Ifølge Luhmann består sociale systemers komponenter af kommunikation, og det er ikke individer, der står bag kommunikationen. Kun kommunikation kan kommunikere. Kommunikation er således ikke noget, individet producerer, men noget de autopoetiske sociale systemer producerer i en fortløbende proces, hvor kommunikation knyttes an til kommunikation (Kneer & Nassehi 2006:72). 1 Begrebet blev oprindeligt udviklet af biologerne Humberto Maturana og Francisco Valera. 16

17 2.1.3 Iagttagelse Udgangspunktet for Luhmanns analytiske blik er iagttagelser af forskelle. Når vi oplever verden, gør vi det hele tiden i distinktioner ofte ubevidst. Den eneste måde vi kan navigere i verden på, er ved at iagttage forskelle, hvilket kan være helt banalt: det er en stol, ikke en papkasse eller mere komplekst: det er en terrorist, ikke en frihedskæmper. Iagttagelser indeholder to elementer, der altid optræder sammen; skelnen og markering. Der skelnes mellem ret og uret, men kun den ene side af forskellen markeres i iagttagelsen. Det kan ikke lade sig gøre at markere begge sider af forskellen samtidigt, men det er muligt at den ene side markeres på et givent tidspunkt, og at der herefter sker en omveksling, hvorefter den anden side markeres. Forskellens to sider er givet samtidig, men kan ikke markeres samtidig. Men der kan over tid veksles mellem markering af den ene eller den anden side (Kneer & Nassehi 2006:101). Iagttagelse er således markeringen af den ene side i en forskel i kommunikationen. Denne iagttagelse af en forskel kalder Luhmann for en første ordens iagttagelse. Analytikerens blik i systemteorien hviler på denne forskelstænkning, og i særdeleshed på de såkaldte anden ordens iagttagelser, der ikke alene er iagttagelser af forskelle, men iagttagelser, af iagttagelser af forskelle. Når man iagttager iagttagelser, træder den distinktion, den iagttagede iagttagelse hviler på i fokus. Det kan eksempelvis være, at en gruppe aktører kommunikerer, at der er forskel på forandringsledelse og projektledelse. Som analytiker på anden orden vurderer man ikke, 17

18 hvorvidt forandringsledelse faktisk er forskellig fra projektledelse, man iagttager blot, at der er en kommunikation, der iagttager, at der er en forskel. Som anden ordens iagttager, iagttager man hvilken distinktion, den iagttagelse man undersøger, hviler på. Som første ordens iagttager, bliver den markerede side af en forskel ofte tydeligere, når den ses i kontrast til det omkringliggende. Eksempelvis står det tydeligere for os, hvem der er ved regeringsmagten, når denne sættes op overfor oppositionen. Det giver ikke mening, at iagttage noget som værende regering og opposition samtidigt, og distinktionen er på den måde med til at reducere kompleksitet, fordi det kontingente fikseres i forskelsoperationen. Der er altid et paradoks forbundet med iagttagelser på første orden, fordi første ordens iagttagelsen ikke er bevidst om, hvilken forskel iagttagelsen hviler på men alligevel er stand til at skelne. Anden ordens iagttagelsen træder et skridt væk og kan dermed både se, hvilken forskel første ordens iagttagelsen hviler på, og hvordan dens paradoks bliver skubbet ud af iagttagerens synsfelt, og med Luhmanns terminologi afparadokseres (Åkerstrøm Andersen 1999:114). Men på anden orden opstår et nyt paradoks, nemlig det, at en anden ordens iagttager ikke kan iagttage sig selv som iagttager, hvorved en blind plet opstår. Man kan ikke se, at man ikke kan se, hvad man ikke kan se. (Åkerstrøm Andersen 1999:114) Der findes altså ingen fuldendte iagttagelser, for man vil aldrig kunne begribe, det fulde omfang af de forskelle ens iagttagelser hviler på uanset om man er nået op på anden, tredje eller fjerde orden Meningsbegrebet Sociale systemer skaber sig selv gennem mening, og sociale systemer kan ikke eksistere eller operere uden mening. Luhmann definerer mening som værende the link between the actual and the possible: it is not the one or the other. (Luhmann 1985:102). Så hvis Luhmanns egen forskelsterminologi anvendes, kan mening forklares ved enheden af forskellen Aktualitet Potentialitet, hvilket betyder, at i et givent øjeblik vil noget optræde som aktuelt i kommunikationen, mens andet vil optræde som en mængde potentielle alternativer (Kneer &Nassehi 2006:79f). 18

19 I forbindelse med sit meningsbegreb præsenterer Luhmann tre dimensioner (Åkerstrøm Andersen 1999:144), der kan anvendes, når aktualiseret mening skal iagttages. Disse dimissioner er illustreret i nedenstående figur. 1) Sagsdimensionen handler om hvilke genstande og temaer, der markeres i kommunikationen. Her er der fokus på, hvad der markeres frem for noget andet. 2) Socialdimension er forholdet mellem os og dem. Man kan ikke iagttage os, uden samtidig at markere hvem os ikke er, eller hvem der ikke er en del af os. 3) Tidsdimension er spændingen mellem fortiden og fremtiden, hvilket har betydning for, hvordan nutiden konstrueres og emergerer Funktionssystemskoder og iagttagelsesledende forskelle Luhmann mener, at samfundet er funktionelt differentieret, i det han kalder funktionssystemer 2. Til hvert funktionssystem er tilknyttet et symbolsk generaliseret medie, der muliggør kommunikation mellem aktører, der ikke kender hinanden. Medierne kan fungere i alle former for kommunikation, uanset hvad denne handler om. Et eksempel på et symbolsk generaliseret medie er penge, som er knyttet til funktionssystemet økonomi. Der kan i princippet kommunikeres om alt i økonomiens kode, da alt i teorien kan prissættes. Befinder man sig inden for økonomiens kode, vil alt blive forstået økonomisk, 2 Funktionssystemer og deres koder ikke genstand for analyse i dette speciale, men der vil alligevel blive redegjort for disse, da de illustrerer principperne for iagttagelsesledende forskelle, som vil blive anvendt i specialet. 19

20 befinder man sig inden for rettens kode, vil alt blive forstået retligt osv. Koder udelukker hinanden, idet de skal forstås som totale logiciteter (Åkerstrøm Andersen 2002:28). Symbolsk generaliserede medier kommunikerer i binære koder. Ved dette forstås et todelt blik, der skelner mellem en positiv og en negativ værdi. I det økonomiske funktionssystem, der kommunikerer i mediet penge, kommunikeres i den binære kode Betale Ikke betale. Fordi koden er binær, deler den verden i to dele. Alt kan placeres på en af kodens sider. I økonomiens kode kan alt sammenfattes, i det man kan/vil betale for, og det man ikke kan/ikke vil betale for tilstande der udelukker hinanden, idet man ikke kan betale og samtidigt ikke betale (Åkerstrøm Andersen 2002:28). Fordi erkendelsesinteressen i dette speciale ikke kredser om et decideret funktionssystem, er det ikke koder der iagttages, men nærmere det Luhmann kalder iagttagelsesledende forskelle. Iagttagelsesledende forskelle virker et langt stykke hen ad vejen som koder, men de er ikke som sådan bundet op på systemerne økonomi, politik osv. 2.2 Afgrænsning I dette afsnit vil jeg redegøre for specialets afgrænsning i forbindelse med min case, teori og empiri Case I dette speciale vil Udlændingeservice fungere som case. Her har man gennem de seneste år gennemført omfattende forandringer, og arbejder stadig videre med dette. Udlændingeservice arbejder med en række forskellige ledelsesværktøjer, der har til formål at skabe forandring i organisationen, og er derfor en formålstjenlig case i forhold til at undersøge den problemstilling, som dette speciale udspringer af. Dette speciale vil ikke beskæftige sig med, hvilke overvejelser der ligger bag Udlændingeservices valg af ledelsesværktøjer. Her fungerer Udlændingeservice udelukkende som en empirisk genstand, hvis arbejde med forandringsledelse skal illustrere, at de valg der træffes har konsekvenser, og at forandringsledelse er et differentieret begreb. 20

1. Problemfelt... 5. 1.1 Antiterrorpakker...6. 1.2 Problemformulering...8. 2. Analysestrategi... 9. 2.1 Overordnet analysestrategi...

1. Problemfelt... 5. 1.1 Antiterrorpakker...6. 1.2 Problemformulering...8. 2. Analysestrategi... 9. 2.1 Overordnet analysestrategi... Executive Summary This master thesis arose from an observation of the impact of the Danish anti-terror legislation. The controversy surrounding the legislation and the appearance of the legislation inspired

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Inklusionens udfordringer

Inklusionens udfordringer Inklusionens udfordringer Master i offentlig ledelse Søren Nielsen Masterafhandling Vejleder: Camilla Sløk Anslag: 113.168 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemstilling... 3 1.2 Hvad skal

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

ANALYSEDEL 1 FORVALTNINGSNIVEAU... 57 STYRINGSAMBITIONEN PÅ FORVALTNINGSNIVEAU... 58

ANALYSEDEL 1 FORVALTNINGSNIVEAU... 57 STYRINGSAMBITIONEN PÅ FORVALTNINGSNIVEAU... 58 Executive summary This master thesis concerns the construction and current state of quality and management in public welfare services. Focusing on the use of standards for quality (quality standards) in

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat.

CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat. CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat. Thomas Noppen Kandidatafhandling: cand. soc, Politisk kommunikation og ledelse Vejleder: Betina

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Christiane Schulze Vejleder: Carsten Greve Cand.soc.PKL Antal anslag: 181.977 CBS,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jeg ringer for at høre, hvordan det går?

Jeg ringer for at høre, hvordan det går? Jeg ringer for at høre, hvordan det går? -en systemteoretisk analyse af sygefraværssamtaler i Kriminalforsorgen. Kandidatafhandling I Politisk Kommunikation og Ledelse af Kristian Westfall Jensen Vejleder:

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Lederens konfliktfokus Lederen bør i sin konflikthåndtering have fokus på: a Hvem af konfliktens parter der fagligt har ret b Om det er en konflikt, der skader produktiviteten c Uoverensstemmelser

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine

En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine FRA RATIONALITET TIL POTENTIALISERING En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine FROM RATIONALITY TO POTENTIALITY A semantic analysis of the disability

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere