Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider"

Transkript

1 Forandringsledelse i Udlændingeservice Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

2 Executive summary The thesis is about change management. Over the years change management has become a phenomenon that more and more organisations has incorporated as part of their management strategy. The society is changing more and more rapidly, and amongst many leaders there exist a perception of change management as a tool that is necessary to use in order to be successful. In some organisations different management tools is used in combination with change management. Change management as a tool to create change in a organisation can thus be seen as a sort of meta tool that embraces other management tools such as Lean, coaching, team management and so on. This is the case in the Danish Immigration Service. They are using storytelling, appreciative inquiry, and innovation as tools to create change in the organisation. In this thesis the Danish Immigration Service s work with changes are examined. Niklas Luhmanns theory on social systems is used. The aim of the thesis is to show how change management is differentiated in various approaches and understandings, and that this differentiation has various consequences for the organisation. The thesis is divided in to four analyses, which in combination shows the differentiation of change management and the consequences. To begin with it is examined how the concept change management has emerged and developed over time in different semantic forms. Secondly the possibilities of communication concerning change in the Danish Immigration Service s are examined. The analysis shows that different forms of communication concerning change management exist. Thirdly the Danish Immigration Service s observation of itself and its surroundings are examined. The point of the analysis is to show how different types of meaning is con 2

3 nected to change management when the Danish Immigration Service are observing different part of itself and its surroundings. Finally it is examined how different time bindings exists in the communication, to show that change management is not only differentiated in various types of communication, observations and meaning, but also in different perceptions of time. 3

4 Executive summary Problemfelt Uddybning af problemformulering Specialets struktur Analysestrategi Niklas Luhmann Sociale systemer Autopoesis Iagttagelse Meningsbegrebet Funktionssystemskoder og iagttagelsesledende forskelle Afgrænsning Case Teori Empiri Udlændingeservice Semantikanalysen erne til 1980 erne Opsamling erne og frem Opsamling Forandringsledelse anno Formanalyse Appreciative Inquiry Semantikanalysens begreber og appreciative inquiry Fortællingen Semantikanalysens begreber og fortællingen Innovation Semantikanalysens begreber og innovation Opsamling System Omverden analyse Selvreference Fremmedreference Selv og fremmedreference Opsamling Temporal differentiering Fortællingens tidsbinding Appreciative inquirys tidsbinding Innovationens tidsbinding Forandringsledelsens tidsbindinger Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Spørgeramme til interviews og lydfiler med optagelse af interviews

5 Bilag 2 Innovation bliver en del af hverdagen Bilag 3 Den Ny Fortælling Bilag Fortællingen Bilag Fortællingen Bilag 6 Danmarks Bedste Arbejdsplads 2010 (Uddrag)

6 1 Problemfelt Omdrejningspunktet for dette speciale er forandringsledelse. Et fænomen som gennem en årrække har vundet større og større indpas blandt danske virksomheder og organisationer. Samfundet ændrer sig hurtigere og hurtigere, og i dag eksisterer der blandt mange ledere en opfattelse af, at virksomhedens eller organisationens succes blandt andet er forbundet med evnen til at imødekomme disse forandringer. Ifølge lederne ligger en del af ansvaret hos dem selv, da det er deres opgave at bedrive en ledelse, der hjælper organisationen og medarbejdere gennem forandringer. Og her er det, at forandringsledelse kommer ind i billedet, som et værktøj lederen kan bruge for at opnå succes i den henseende. Mængden af bøger, artikler, kurser, konferencer m.m. om emnet, vidner om, at forandringsledelse er blevet et anerkendt ledelsesværktøj på linje med eksempelvis værdibaseret ledelse, målstyring og projektledelse. Dette betyder også, at en lang række forskellige tilgange til forandringsledelse er opstået. Mange forskellige virksomheder og organisationer arbejder med det og taler om det på vidt forskellige måder. Derfor kan det være svært, at finde en fælles definition på hvad forandringsledelse egentlig er. En manglende fælles forståelse af et ledelsesværktøj som forandringsledelse er ikke i sig selv problematisk. Men når flere og flere virksomheder og organisationer anvender ledelsesværktøjet uden at vide hvad det egentlig er, bliver det problematisk. Nyinstitutionel teori påpeger netop denne problematik og argumenterer for, at organisationer ukritisk indfører praksisser eksempelvis ledelsesværktøjer uden bevis for, at de er gavnlige (Mik Meyer & Villadsen 2007:Kapitel 6). Pointen er, at De selvfølgeliggjorte modeller og instrumenter for rationel organisationsdrift er sjældent fremmende for den faktiske aktivitet i organisationer, ikke mindst fordi de er generelle og ikke tilpassede den specifikke kontekst. De udgør derfor, ifølge teorien, slagkraftige myter om effektiv, god, retfærdig, demokratisk og udviklende organisering. (Mik Meyer & Villadsen 2007:119). Årsagen til at organisationer indfører disse praksisser er, at der i organisationers omverden eksisterer normer for, hvordan en moderne og effektiv organisation bør ser ud. De er udsat for et legitimitetspres, og for at efterkomme dette pres, indføres praksisser fra omverden for at opnå legitimitet. 6

7 Dette speciale vil dog ikke forsøge at komme med et bud på en generel definition af begrebet forandringsledelse, men blot gå ud fra den forudsætning, at der findes en række forskellige tilgange og tendenser i forbindelse med forandringsledelse, og at disse ukritisk indføres i organisationer. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvad forandringsledelse er, og man kan derfor sige, at det er blevet selvfølgeliggjort. Dette speciale vil derfor forsøge at afselvfølgeliggøre forandringsledelse. Præmissen for specialet er, at man i organisation oplever, at andre organisationer har succes med forandringsledelse, og derfor ønsker man selv at arbejde med dette. Forandringsledelse er blevet attraktivt. Problemet er dog, at organisationer ikke fokuserer på, at forandringsledelse er differentieret i forskellige forståelser og tendenser. En af disse tendenser er, at diverse ledelsesværktøjer knyttes sammen med arbejdet med forandringer. Allerede kendte og anerkendte tilgange til ledelse som eksempelvis lean, coaching, storytelling, konflikthåndtering, teamledelse m.m., bliver anvendt i forbindelse med forandringsledelse. Denne abonneren på andre ledelsesværktøjer betyder, at man kan betragte forandringsledelse som en slags meta ledelsesværktøj, eller som en paraply, der indeholder en række underliggende ledelsesværktøjer. Det overordnede værktøj er forandringsledelse, og forskellige elementer af forandringsledelsen bliver bedrevet ved hjælp af andre ledelsesværktøjer. Det betyder, at forandringsledelse yderligere kan differentieres i underliggende ledelsesværktøjer med hver deres tilgang. Der åbnes således op for, at man i forbindelse med forandringsledelse kan vælge mellem en række forskellige ledelsesværktøjer til at assistere i arbejdet med forandringer. Dette valg har dog konsekvenser, idet de ledelsesværktøjer der vælges, medfører nogle muligheder og nogle begrænsninger i forhold til, hvordan man kan arbejde med forandringer. Og netop dette er mange organisationer ikke opmærksomme på. Derfor vil dette speciale se nærmere på, hvilke konsekvenser det har, når en organisation vælger bestemte ledelsesværktøjer til at assistere forandringsledelsen. Endvidere medfører en organisations valg af diverse ledelsesværktøjer, at forandringsledelsen bliver differentieret i en række forskellige tilgange. Der opstår dermed en intern differentiering af forandringsledelse i organisationen. Derfor vil dette speciale 7

8 også undersøge, hvordan en organisations arbejde med forandringsledelse differentieres internt, og hvilke konsekvenser dette medfører. Den organisation som vil blive undersøgt er Udlændingeservice. Her man siden 2006 arbejdet intensivt med forandringsledelse, og man har inddraget forskellige ledelsesværktøjer i dette arbejde. Dette speciale vil vise, at begrebet forandringsledelse ikke er entydigt men flertydigt, og at man i Udlændingeservice rent faktisk ikke kommunikerer om forandringsledelse men om forandringsledelser. Hensigten er således, at berige Udlændingeservice med kompleksitet. Med dette menes, at der i Udlændingeservice på nuværende tidspunkt eksisterer en forståelse af forandringsledelse, som jeg ønsker at supplere med yderligere betragtninger. På den måde åbnes der op for en bredere forståelse af begrebet forandringsledelse og Udlændingeservices arbejde med dette. I Udlændingeservice italesætter man ikke arbejdet med forandringer som decideret forandringsledelse, man taler derimod om forbedring (Bedre service i Udlændingeservice 2008). Derfor vil jeg endvidere undersøge, hvordan dette forbedringsarbejde finder sted, samt hvad det har af konsekvenser for Udlændingeservice. Problematikken som dette speciale udspringer af er således, at man når man i Udlændingeservice i en given situation arbejder med forbedring, er man ikke klar over hvornår man skal anvende den ene type forandringsledelse frem for den anden til at skabe denne forbedring. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan håndteres og differentieres forandringsledelse i Udlændingeservice? 8

9 1.1 Uddybning af problemformulering Jeg har de følgende valgt at uddybe, hvordan problemformuleringen i dette speciale skal forstås. Dette gøres for at øge gennemskueligheden i forhold til, hvad der menes med problemformuleringens begreber. Afsnittet er opbygget som en begrebsafklaring, hvor der samtidig vil blive redegjort for den erkendelsesinteresse, der forbundet med problemformuleringen. På den måde vil der blive dannet et samlet billede af den problematik, der vil blive undersøgt i dette speciale. Håndtering: Håndtering skal her forstås som et samlende begreb for forskellige aktiviteter forbundet med forandringsledelse i Udlændingeservice. Der således tale om, hvordan det reelle arbejde med forandringsledelse finder sted; hvilke former for kommunikation og iagttagelse der er forbundet med dette, samt hvordan konsekvenser af dette håndteres. Erkendelsesinteressen er således at opnå indsigt i, hvordan en organisation arbejder med forandringsledelse, samt hvilke konsekvenser dette arbejde har for organisationen. Differentiering: Problemformuleringens fokus på differentiering handler om, at der ikke kun i samfundet eksisterer forskellige forståelse og tilgange til forandringsledelse. Differentieringen af forandringsledelse kan også eksistere i den enkelte organisation. Dette vil blive vist ved at undersøge, hvordan forskellige forståelser og tilgange til forandringsledelse eksisterer side om side i Udlændingeservice. Derudover vil jeg undersøge, hvad denne differentiering har af betydning for Udlændingeservice. Dette gøres ud fra en erkendelsesinteresse, der bunder i et spørgsmål om, hvilke konsekvenser en differentieret forandringsledelse medfører for en organisation. Forandringsledelse: Omdrejningspunktet i dette speciale er forandringsledelse, men der er ikke kun tale om en forståelse af begrebet som en leder i en organisation, der leder forandringer. I specialet arbejder jeg med en bredere forståelse af begrebet, og beskæftiger mig således med, hvordan en organisation arbejder med forandringer. Derfor vil jeg undersøge, hvordan alle ansatte i Udlændingeservice arbejder med forandringsledelse. Dog er der flere tilfælde, hvor der er forskel på ledere og medarbejdere, og i disse tilfælde vil de to grupper blive behandlet separat. Endvidere er der tilfælde, hvor begrebet forandringsledelse ikke synes adækvat, og disse tilfælde vil der blive talt om 9

10 arbejdet med forandringer, forandringsprocesser og forandringer generelt. Disse tilfælde vil være, når der ikke decideret er tale om en leder, der leder forandringer. 1.2 Specialets struktur For at svare på spørgsmålet i problemformuleringen, har jeg udarbejdet fire arbejdsspørgsmål, som vil være styrende for, hvordan specialet struktureres. De fire arbejdsspørgsmål vil samlet give et billede af, hvordan forandringsledelse håndteres og differentieres i Udlændingeservice. 1. Hvilke semantiske forme er tilgængelige for kommunikationen om forandringsledelse? For at svare på dette spørgsmål vil jeg foretage en semantisk analyse af forandringsledelse. Formålet med semantikanalysen er at undersøge, hvordan begrebet forandringsledelse er opstået over tid, og finde frem til de semantiske former, der er til rådighed i kommunikationen. Med andre ord vil jeg altså vise, hvordan forandringsledelse forandres. Herigennem fremtræder mulighedsbetingelserne for, hvordan forandringsledelse kan opfattes på forskellige måder, ved at vise dets kontingens. Dette gøres for at komme en forståelse af begrebet forandringsledelse nærmere, og denne forståelse vil efterfølgende blive anvendt i formanalysen af Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse. 2. Hvilke forskellige forme optræder i Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse? Her vil jeg lave en formanalyse af kommunikationen om forandringsledelse i Udlændingeservice, og undersøge hvilke forskellige forme der er på spil i Udlændingeservices kommunikation om forandringsledelse. Formålet med analysen er todelt. For det første ønsker jeg at undersøge, hvordan Udlændingeservice håndterer forandringsledelse, i forhold til hvilke muligheds og umulighedsbetingelser der er for kommunikationen om forandringsledelse. For det andet ønsker jeg at undersøge, 10

11 hvordan de forskellige forme i kommunikationen om forandringsledelse adskiller sig fra hinanden. 3. Hvordan skelner Udlændingeservice mellem system og omverden i forbindelse med forandringsledelse? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved at undersøge, hvordan Udlændingeservice iagttager sig selv og dets omverden. Hensigten er at vise de forskellige forandringsidentiteter, som eksisterer i Udlændingeservice. Dette vil blive gjort ved at finde frem til, hvordan Udlændingeservice differentierer sig selv fra dets omverden. Jeg vil her udelukkende beskæftige mig med iagttagelser, der finder sted i kommunikationen om forandringsledelse i Udlændingeservice. Denne analyse vil således trække på formanalysens resultater vedrørende, hvor og hvornår kommunikation om forandringsledelse finder sted. 4. Hvordan er Udlændingeservice temporalt differentieret i forbindelse med forandringsledelse? Her vil der blive foretaget en analyse af Udlændingeservices temporale differentiering i forbindelse med forandringsledelse. Formålet er, at undersøge hvilke former for tidsbinding der eksisterer, og vise at der i Udlændingeservice ikke kun finder en enkelt tidsbinding sted, men at der derimod eksisterer flere samtidige tidsbindinger. Nedenstående figur illustrerer specialets struktur, og tydeliggør dets problemorientering. 11

12 12

13 2 Analysestrategi I dette kapitel vil der blive redegjort for specialets analysestrategiske fundament. Nærværende speciale har fokus på kommunikation om forandringsledelse, og på hvordan de relationer, der kan iagttages i kommunikation, former organisationer. Derfor anvendes en analysestrategi og teori, der synes hensigtsmæssig til netop dette forehavende, og her kommer Niklas Luhmanns teoriapparat ind i billedet. Luhmann placerer sig inden for et poststrukturalistiske videnskabsparadigme (Esmark et al. 2005), så derfor vil der indledningsvis blive redegjort for, hvad dette indebærer. Først og fremmest betyder Luhmanns poststrukturalistiske tilgang til videnskab, at man afskriver muligheden for at iagttage verden objektivt. Verden kan udelukkende iagttages gennem konstruktioner af virkeligheden. Ydermere abonnerer Luhmanns poststrukturalistiske tilgang på en epistemologisk orienteret videnskabsteori. Modsætningen hertil er den ontologisk orienterede videnskabsteori, der spørger til, hvad det betyder, at noget eksisterer. Her anvendes metodiske spørgsmål, som er kendetegnet ved at opstille procedureregler i forhold til at frembringe videnskabelig erkendelse, og en interesse i muligheder for at afgøre hvorvidt en teori er sand, objektiv eller videnskabelig (Åkerstrøm Andersen 1999:13f). Den epistemologisk orienteret videnskabsteori adskiller sig derfra, ved at spørge til, hvordan en bestemt meningsfuldhed er blevet til, som eksempelvis en semantik eller et kommunikationssystem. Her anvendes en analysestrategi med det formål, at opstille procedureregler for, hvordan man kan opnå en erkendelse, der adskiller sig fra eksisterende meningsfuldheder, og dermed afselvfølgeliggøre selvfølgeligheder. Der spørges ikke til hvad, men til hvordan. Med en epistemologisk tilgang forudsættes analysens genstand ikke. Man arbejder med en tom ontologi (Luhmann 2009:220). Epistemologi handler netop om at observere, hvordan verden bliver til, i og med at individer, organisationer eller systemer kigger på deres omverden i bestemte perspektiver, der får verden i bredeste forstand til at dukke op på bestemte måder (samtidig med at observatørerne selv dukker op som f.eks. individer 13

14 eller organisationer) (Åkerstrøm Andersen 1999:14). Det medfører, at dette speciales perspektiv konstruerer både iagttageren og det iagttagede. Analysestrategien skal altså ses som et valg med konsekvenser, og der kunne være truffet andre valg med andre konsekvenser for, hvordan specialets genstand kunne iagttages, således at genstanden ville fremtræde på alternativ vis. Niels Åkerstrøm Andersen (1999:15) opstiller nedenstående model i forhold til at illustrere forskellen på metode og analysestrategi. Metode Iagttagelser af et objekt Det gælder om at producere sand viden om en given genstand Hvilke procedureregler skal anvendes for frembringelse af videnskabelig erkendelse? Analysestrategi Iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser Det gælder om at problematisere selvfølgeligheder, om at deontologisere Ved hjælp af hvilke analysestrategier kan vi opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed? 2.1 Niklas Luhmann Det teoretiske udgangspunkt for nærværende speciale er som nævnt Niklas Luhmanns teoriapparat. Dette afsnit vil derfor introducere de grundlæggende elementer i hans teori. Derudover vil de dele af hans teori, der anvendes i specialets analyser, blive operationaliseret løbende i de konkrete afsnit, hvor de bringes i spil Sociale systemer Luhmann er systemteoretiker. Ifølge ham konstitueres og vedligeholdes et system gennem en difference til dets omverden, som er defineret ved alt det, systemet ikke er. Eksempelvis er en virksomhed et system, der blandt andet er defineret ved, hvilken branche virksomheden er beskæftiget inden for, de ansatte i virksomheden, de beslutninger der træffes i virksomheden osv. Virksomhedens (systemets) omverden er samtidig defineret ved alle de dele og elementer, som virksomheden ikke indeholder. Omverdenens enhed opretholdes i relation til systemet, og er ikke i sig selv ikke et 14

15 system, men indeholder systemer (Luhmann 2009:52f). Alle systemer har grænser, som regulerer differencen til deres omverden. Grænser forudsætter eksistensen af noget på den anden side af grænsen og en mulighed for overskridelse (Luhmann 2009:66). Luhmann bringer i den forbindelse begreberne element og relation på banen. Et system indeholder elementer, som befinder sig inden for dets grænse, mens det har relationer til elementer i systemer uden for dets grænse. Eksempelvis består en virksomhed af kommunikation blandt de ansatte (elementer), og de kommunikerer med andre virksomheder (relationer). Det er altså muligt for et system at have relationer til systemer, der befinder sig i dets omverden. Grænserne ligger dog ikke fast. Systemets grænser varierer, fordi systemet må indstille sine grænser alt efter, hvilket system i dets omverden det differentierer sig fra (Luhmann 2009:68). Luhmann skelner mellem forskellige systemer, som er illustreret i nedenstående figur. Dette speciale vil primært beskæftige sig med sociale systemer, som alle har begrebet dobbeltkontingens til fælles. Ved dette forstås den situation, hvor to systemers selektioner er afhængige af hinanden, hvilket medfører et problem i forhold til, hvilket system der træffer det første valg, som skal være udgangspunktet for, hvordan det andet system reagerer (la Cour 2003:232). Dobbeltkontingensen indeholder således en usikkerhed og kompleksitet, som må reduceres for at undgå en fastlåst situation. Hver type af socialt system har sin egen måde at reducere kompleksiteten på: Samfundet differentieres i funktionssystemer, organisationer anvender beslutninger om medlemskab, og interaktionen skelner mellem, hvem der er til stede og ikke er til stede i kommunikationen (Luhmann 2009:Kapitel 3). De tre typer af sociale systemer præsenteres med vilje horisontalt frem for vertikalt. Det skyldes, at samfundet ikke 15

16 opfattes som den samlede mængde af organisationer, ligesom organisationer heller ikke opfattes som en enhed, bestående af mindre enheder af interaktioner. Endvidere repræsenterer de tre typer af sociale systemer heller ikke hver deres analyseniveau (la Cour 2003:232f). De tre typer af sociale systemer er defineret ud fra deres forskellige måder at håndtere dobbeltkontingens på Autopoesis Helt centralt for Luhmanns opfattelse af sociale systemer er tanken om deres selvreference, og han benytter sig i den forbindelse af begrebet autopoesis 1. Autopoetiske systemer er levende dannelser, som fremstiller og opretholder sig selv. Det sker, idet de selv producerer og fremstiller de komponenter og bestanddele, som de består af. De skaber m.a.o. fortløbende deres egen organisation gennem deres egen opereren. Dette må man forestille sig ske på den måde, at komponenterne interagerer med hinanden i en cirkulær proces, og at der derved bestandigt bliver skabt de komponenter, som er nødvendige for systemets opretholdelse. (Kneer & Nassehi 2006:53). Autopoetiske systemer skal forstås som rekursivt lukkede systemer. Det vil sige, at de anvender de produkter og resultater, der skabes gennem egne operationer som udgangspunkt for videre operationer. Systemet skaber altså selv de komponenter, der er nødvendige for at opretholde sig selv. Dog er autopoetiske systemer samtidig åbne systemer qua deres relationer til omverdenen. Produktionen af systemets komponenter sker nemlig også i kraft af disse relationer, men relationerne fastlægges alene i det autopoetiske system. Ifølge Luhmann består sociale systemers komponenter af kommunikation, og det er ikke individer, der står bag kommunikationen. Kun kommunikation kan kommunikere. Kommunikation er således ikke noget, individet producerer, men noget de autopoetiske sociale systemer producerer i en fortløbende proces, hvor kommunikation knyttes an til kommunikation (Kneer & Nassehi 2006:72). 1 Begrebet blev oprindeligt udviklet af biologerne Humberto Maturana og Francisco Valera. 16

17 2.1.3 Iagttagelse Udgangspunktet for Luhmanns analytiske blik er iagttagelser af forskelle. Når vi oplever verden, gør vi det hele tiden i distinktioner ofte ubevidst. Den eneste måde vi kan navigere i verden på, er ved at iagttage forskelle, hvilket kan være helt banalt: det er en stol, ikke en papkasse eller mere komplekst: det er en terrorist, ikke en frihedskæmper. Iagttagelser indeholder to elementer, der altid optræder sammen; skelnen og markering. Der skelnes mellem ret og uret, men kun den ene side af forskellen markeres i iagttagelsen. Det kan ikke lade sig gøre at markere begge sider af forskellen samtidigt, men det er muligt at den ene side markeres på et givent tidspunkt, og at der herefter sker en omveksling, hvorefter den anden side markeres. Forskellens to sider er givet samtidig, men kan ikke markeres samtidig. Men der kan over tid veksles mellem markering af den ene eller den anden side (Kneer & Nassehi 2006:101). Iagttagelse er således markeringen af den ene side i en forskel i kommunikationen. Denne iagttagelse af en forskel kalder Luhmann for en første ordens iagttagelse. Analytikerens blik i systemteorien hviler på denne forskelstænkning, og i særdeleshed på de såkaldte anden ordens iagttagelser, der ikke alene er iagttagelser af forskelle, men iagttagelser, af iagttagelser af forskelle. Når man iagttager iagttagelser, træder den distinktion, den iagttagede iagttagelse hviler på i fokus. Det kan eksempelvis være, at en gruppe aktører kommunikerer, at der er forskel på forandringsledelse og projektledelse. Som analytiker på anden orden vurderer man ikke, 17

18 hvorvidt forandringsledelse faktisk er forskellig fra projektledelse, man iagttager blot, at der er en kommunikation, der iagttager, at der er en forskel. Som anden ordens iagttager, iagttager man hvilken distinktion, den iagttagelse man undersøger, hviler på. Som første ordens iagttager, bliver den markerede side af en forskel ofte tydeligere, når den ses i kontrast til det omkringliggende. Eksempelvis står det tydeligere for os, hvem der er ved regeringsmagten, når denne sættes op overfor oppositionen. Det giver ikke mening, at iagttage noget som værende regering og opposition samtidigt, og distinktionen er på den måde med til at reducere kompleksitet, fordi det kontingente fikseres i forskelsoperationen. Der er altid et paradoks forbundet med iagttagelser på første orden, fordi første ordens iagttagelsen ikke er bevidst om, hvilken forskel iagttagelsen hviler på men alligevel er stand til at skelne. Anden ordens iagttagelsen træder et skridt væk og kan dermed både se, hvilken forskel første ordens iagttagelsen hviler på, og hvordan dens paradoks bliver skubbet ud af iagttagerens synsfelt, og med Luhmanns terminologi afparadokseres (Åkerstrøm Andersen 1999:114). Men på anden orden opstår et nyt paradoks, nemlig det, at en anden ordens iagttager ikke kan iagttage sig selv som iagttager, hvorved en blind plet opstår. Man kan ikke se, at man ikke kan se, hvad man ikke kan se. (Åkerstrøm Andersen 1999:114) Der findes altså ingen fuldendte iagttagelser, for man vil aldrig kunne begribe, det fulde omfang af de forskelle ens iagttagelser hviler på uanset om man er nået op på anden, tredje eller fjerde orden Meningsbegrebet Sociale systemer skaber sig selv gennem mening, og sociale systemer kan ikke eksistere eller operere uden mening. Luhmann definerer mening som værende the link between the actual and the possible: it is not the one or the other. (Luhmann 1985:102). Så hvis Luhmanns egen forskelsterminologi anvendes, kan mening forklares ved enheden af forskellen Aktualitet Potentialitet, hvilket betyder, at i et givent øjeblik vil noget optræde som aktuelt i kommunikationen, mens andet vil optræde som en mængde potentielle alternativer (Kneer &Nassehi 2006:79f). 18

19 I forbindelse med sit meningsbegreb præsenterer Luhmann tre dimensioner (Åkerstrøm Andersen 1999:144), der kan anvendes, når aktualiseret mening skal iagttages. Disse dimissioner er illustreret i nedenstående figur. 1) Sagsdimensionen handler om hvilke genstande og temaer, der markeres i kommunikationen. Her er der fokus på, hvad der markeres frem for noget andet. 2) Socialdimension er forholdet mellem os og dem. Man kan ikke iagttage os, uden samtidig at markere hvem os ikke er, eller hvem der ikke er en del af os. 3) Tidsdimension er spændingen mellem fortiden og fremtiden, hvilket har betydning for, hvordan nutiden konstrueres og emergerer Funktionssystemskoder og iagttagelsesledende forskelle Luhmann mener, at samfundet er funktionelt differentieret, i det han kalder funktionssystemer 2. Til hvert funktionssystem er tilknyttet et symbolsk generaliseret medie, der muliggør kommunikation mellem aktører, der ikke kender hinanden. Medierne kan fungere i alle former for kommunikation, uanset hvad denne handler om. Et eksempel på et symbolsk generaliseret medie er penge, som er knyttet til funktionssystemet økonomi. Der kan i princippet kommunikeres om alt i økonomiens kode, da alt i teorien kan prissættes. Befinder man sig inden for økonomiens kode, vil alt blive forstået økonomisk, 2 Funktionssystemer og deres koder ikke genstand for analyse i dette speciale, men der vil alligevel blive redegjort for disse, da de illustrerer principperne for iagttagelsesledende forskelle, som vil blive anvendt i specialet. 19

20 befinder man sig inden for rettens kode, vil alt blive forstået retligt osv. Koder udelukker hinanden, idet de skal forstås som totale logiciteter (Åkerstrøm Andersen 2002:28). Symbolsk generaliserede medier kommunikerer i binære koder. Ved dette forstås et todelt blik, der skelner mellem en positiv og en negativ værdi. I det økonomiske funktionssystem, der kommunikerer i mediet penge, kommunikeres i den binære kode Betale Ikke betale. Fordi koden er binær, deler den verden i to dele. Alt kan placeres på en af kodens sider. I økonomiens kode kan alt sammenfattes, i det man kan/vil betale for, og det man ikke kan/ikke vil betale for tilstande der udelukker hinanden, idet man ikke kan betale og samtidigt ikke betale (Åkerstrøm Andersen 2002:28). Fordi erkendelsesinteressen i dette speciale ikke kredser om et decideret funktionssystem, er det ikke koder der iagttages, men nærmere det Luhmann kalder iagttagelsesledende forskelle. Iagttagelsesledende forskelle virker et langt stykke hen ad vejen som koder, men de er ikke som sådan bundet op på systemerne økonomi, politik osv. 2.2 Afgrænsning I dette afsnit vil jeg redegøre for specialets afgrænsning i forbindelse med min case, teori og empiri Case I dette speciale vil Udlændingeservice fungere som case. Her har man gennem de seneste år gennemført omfattende forandringer, og arbejder stadig videre med dette. Udlændingeservice arbejder med en række forskellige ledelsesværktøjer, der har til formål at skabe forandring i organisationen, og er derfor en formålstjenlig case i forhold til at undersøge den problemstilling, som dette speciale udspringer af. Dette speciale vil ikke beskæftige sig med, hvilke overvejelser der ligger bag Udlændingeservices valg af ledelsesværktøjer. Her fungerer Udlændingeservice udelukkende som en empirisk genstand, hvis arbejde med forandringsledelse skal illustrere, at de valg der træffes har konsekvenser, og at forandringsledelse er et differentieret begreb. 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer

Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer - En analyse af FOA og LO s kommunikation i det polycentrerede samfund Medier Aftalesystemet Kærlighed Politik Økonomi Udvikling Af Martin Højkjær Larsen Kandidatafhandling

Læs mere

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53 The theme of this thesis is the ongoing discussion of defining stress as a phenomenon. Throughout the last decade, a significant part of the debate has evolved around the issue of trying to establish some

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 2. LÆSEGUIDE... 9

ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 2. LÆSEGUIDE... 9 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 1.1. AFHANDLINGENS UDGANGSPUNKT: ORGANISATIONSÆNDRING GENNEM IT... 6 1.2. PROBLEMFORMULERING... 7 1.3.

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig.

Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig. Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig. Et speciale om Danske Bank s håndtering af finanskrisen set fra et kundeperspektiv. Skrevet af Marie Korsbakke Jensen xxxxxx-xxxx Cand.Soc.PKL

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi

Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi Balance between work and family illustrated through a semantic analysis Tanja Vilhof Kandidatafhandling Aflevering d.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sammen hver for sig. En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Kandidatafhandling Cand.soc.

Sammen hver for sig. En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Kandidatafhandling Cand.soc. Sammen hver for sig En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Kandidatafhandling Cand.soc.PKL CBS Rebecca Cabo Josefsen & Sofie Mark Vejleder: Holger Højlund

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere