Forestillinger om forandringer Organisatoriske forandringer i to danske folkebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forestillinger om forandringer Organisatoriske forandringer i to danske folkebiblioteker"

Transkript

1 Forestillinger om forandringer Organisatoriske forandringer i to danske folkebiblioteker Nanna Kann-Christensen Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole

2

3 Forestillinger om forandringer Organisatoriske forandringer i to danske folkebiblioteker Nanna Kann-Christensen Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole

4

5 Notions on Change Organizational Changes in two Danish Public Libraries Nanna Kann-Christensen PhD thesis from the Research programme Knowledge Culture and Knowledge Media Royal School of Library and Information Science, Denmark

6

7 CIP Cataloguing in Publication Kann-Christensen, Nanna Forestillinger om forandringer organisatoriske forandringer i to danske folkebiblioteker / Nanna Kann-Christensen. København: Danmarks Biblioteksskole, XII, 252 p. ISBN ISBN Copyright Nanna Kann-Christensen All rights reserved I

8

9 Forord Kære læser. Du stiger nu ombord på et tog, der har været længe undervejs. Ved rejsens begyndelse var endemålet ganske uklart, men som tiden gik, kunne man efterhånden ane et mål. Undervejs futtede toget afsted igennem artikler, bøger og lange tænkepauser. Mange gange sneg toget sig op af bjerge af socialkonstruktivistisk videnskabsteori, andre gange gik det derudaf. På vejen stod mange mennesker af og på. Spændende undervisere på ph.d. kurser, vejledere og kolleger. Og på den sidste del af rejsen susede det i vild fart gennem landskaber af referencer, stavefejl og appendikser. Den mest interessante del af rejsen gik til Tårnby og Århus, hvor mere end 20 dygtige bibliotekarer, ledere og forvaltningschefer med stor varme og tillid fortalte om deres Forestillinger om Forandringer. Nu er endestationen nået, og nye passagerer stiger på. Kære Læser Jeg håber din tid her på toget bliver interessant. En ph.d. afhandling bliver ikke til uden hjælp og jeg har fået meget hjælp. For det vil jeg gerne sige tak. Først og fremmest tak til min hovedvejleder Niels Ole Pors. Du har været en uvurderlig støtte. Tak for din åbne dør og dine kloge kommentarer. En kærlig tak til min mor Lene Koch, som har hjulpet mere, end hun selv ved. At have en så klog og kærlig mor er noget alle burde have. Tak for alle de tirsdage hvor du har læst og spurgt og foreslået åbenlyse forbedringer af manuskriptet. Og tak for te og opmuntring når det var hårdt. En stor tak skal også lyde til ledere og personale ved bibliotekerne i Tårnby og Århus. I har åbnet dørene, kontorerne og lukket mig ind i jeres verden. Uden jeres tid og tillid var der slet ikke kommet en afhandling. Tak! Min projektvejleder Dorte Skot Hansen skal også ha en tak. Tak fordi du lærte mig, hvor vigtig struktur er, når man skriver. Til Laura Skouvig, Gitte Balling og Tove Faber Frandsen skal lyde en dybfølt tak for kaffe! Men tak også for gode diskussioner, gennemlæsninger og opmuntringer. På 5. sal, hvor det meste af afhandlingen er blevet skrevet, sidder også Camilla Moring. Det har været godt at have én at følges med undervejs. Resten af ridderne af det runde bord skal også nævnes her. I ved selv hvem I er. III

10 Forestillinger om forandringer Frokosten har ofte været dagens lyspunkt. Og mange af jer har desuden også lyttet, kommenteret og på mange måder hjulpet mig. Tak til Carl Gustav Johansen for ideen med overhovedet at gå i gang. Tak til Ragnhild Riis for kommaerne. Til Danmarks Biblioteksskole lyder den sidste, men ikke mindste tak. Det er Biblioteksskolen der har støttet afhandlingen gennem en udvidelse af min forskningstid igennem 4 år. Tak for det. Her er godt at være. Afhandlingen tilegner jeg institutionen Henrik og Lene. Nanna Kann-Christensen. Maj 2009 IV

11 Resume Denne afhandling undersøger, hvordan institutionaliserede logikker hhv. en New Public Management-logik og en bibliotekarlogik former involveredes forestillinger om planlagte organisatoriske forandringers begrundelser og effekter. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i NPM-inspirerede forandringer i folkebiblioteksfeltet. Afhandlingen analyserer ledere, mellemledere og bibliotekarers forestillinger om bibliotekernes behov for forandring og deres forestillinger om egnede opskrifter for drift og beslutningsstruktur i forbindelse med to konkrete organisationsudviklingsprojekter på hovedbibliotekerne i hhv. Århus og Tårnby. Afhandlingens problemstilling kredser om, hvad der sker, når et felt, som er domineret af et traditionelt sæt af normer og logikker, skal forholde sig til andre nye og udefra kommende normer og logikker. Tilgangen til undersøgelsesspørgsmålene er socialkonstruktivistisk i sit udgangspunkt. Analysen af det empiriske materiale er foregået med et sociologisk institutionsteoretisk blik. NPM-logikken sætter fokus på vigtigheden af effektivitet, strategisk ledelse og omstillingsparathed. Denne logik præger en del af ledernes forestillinger om forandringer. Bibliotekarlogikken peger på vigtigheden af formidling af viden og kultur, det er den bibliotekariske faglighed der er i fokus. Bibliotekarlogikken præger til dels bibliotekarernes og mellemledernes forestillinger om forandringer. Afhandlingen undersøger 1) fremstillinger af begrundelser for forandringer, 2) forestillinger om teams og teamledelse samt 3) forestillinger om beslutningsstrukturer i de to organisationer som er undersøgt. 1) Informanternes begrundelser kan inddeles i begrundelser der tager udgangspunkt i behov for ekstern tilpasning og intern omstrukturering. Men analysen viser, at der er store forskelle på opfattelserne af begrundelsernes gyldighed og effekter. Disse forskelle kan forstås som krydspres mellem NPM-logikken og bibliotekarlogikken. 2) Både i Tårnby og i Århus har man valgt en organisationsform, som er teambaseret. Jeg har i afhandlingen fokuseret på to aspekter af organisationsforandringerne. Nemlig forskelle i opfattelserne af teambegrebet, og forskelle i opfattelser af hvordan magt- V

12 Forestillinger om forandringer strukturerne i organisationen er og bør være. Disse to fokuspunkter har illustreret, hvordan forestillingerne om egnede opskrifter for drift i bibliotekerne er forskellige. 3) Vedrørende forestillinger om hierarkiet i de to biblioteker viser analysen, at der også her er divergerende holdninger blandt personalegrupperne. Både i Århus og i Tårnby fremstilles den nye struktur af ledelsen som fladere end før, men bibliotekarerne fremstiller begge steder strukturen som mere hierarkisk. Afhandlingen identificerer mange interne modsigelser. Det er et af afhandlingens væsentlige resultater, både at der findes så mange forskellige og modsatrettede forestillinger om teams, teamledere, begrundelser og struktur. Logikkerne former de involveredes forestillinger forskelligt, alt efter hvor de er placeret i organisationen. Både på feltniveau og på organisationsniveau kan der således identificeres en bibliotekarprofession, som betragter brugerkontakt, formidling af viden og kultur som det afgørende, samtidig med, at professionen ikke principielt øver modstand mod hverken krav om effektivitet eller kontinuerlig omstilling i biblioteksvæsenet. Derimod kan der identificeres en modstand, når forandringerne fratager bibliotekarerne muligheden for medindflydelse og udøvelse af faglighed. Afhandlingen bidrager til biblioteksforskningen ved at fokusere på, hvorledes aktørerne i biblioteksfeltet oplever deres handlerum. Viden om aktørernes forestillinger er afgørende for at forstå og kunne agere målrettet i det bibliotekariske felt. Der er nemlig ganske forskellige forestillinger om, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt i bibliotekernes forandringsprocesser på spil, i de forskellige aktørgrupper. Afhandlingen illustrerer et konkret eksempel på, hvordan et traditionelt fag som bibliotekarfaget søger at manøvrere og overleve som profession under nye udfordringer. Analysen har således åbnet for muligheden for at arbejde videre med begrebet institutionelle logikker som teoretisk begreb inden for biblioteksforskningen. VI

13 Abstract This dissertation examines how institutionalized logics respectively a NPM-logic and a library-professional-logic shape notions about planned organizational change, reasons and effects. The study is conducted based on the NPM-inspired changes in the field of public libraries. The dissertation examines the leaders, middle managers and librarians ideas about libraries need for change and their ideas about suitable organizational recipes for the operation and governance in relation to two specific organizational development projects at the main libraries in Aarhus and Tårnby. The problem in focus revolves around what happens when a field that is dominated by a traditional set of rules and logic has to deal with other new and exogenous norms and logics. The approach to the questions is social constructivist in its base. The analysis of the empirical material has been conducted with a sociological institutional approach. The NPM-logic highlights the importance of performance, strategic management and willingness to change. This logic characterizes a part of managers ideas about change. Librarian logic points to the importance of promotion of knowledge and culture; it is the librarian professionalism which is in focus. The library-professional-logic partially characterizes the librarians and the middle managers ideas about change. The dissertation examines 1) representations of the reasons for change, 2) ideas about teams and team management and 3) ideas about hierarchy in the two organizations that are studied. 1) The explanations given by the three groups of actors in the libraries can be divided into explanations which fits the need for external adaptation and internal restructuring. But the analysis shows that there are large differences in the views of the reasons and effects. These differences can be understood as cross pressure between NPM-logic and library-professional-logic 2) Both Tårnby and Aarhus have chosen a team-based organization. In the dissertation there has been focus on two aspects of organizational change, namely, differences in perceptions of the team concept and differences in perceptions of how power structures within the organization are and should be. These two focal points have illustrated how representations of recipes suitable for the operation of the libraries are different. 3) On the notions of hierarchy in the two libraries, the analysis shows that there are di- VII

14 Forestillinger om forandringer vergent opinions among staff groups. Both in Aarhus and in Tårnby managers portray the new organizational structure as flatter and more organic than before, while librarians find that the structure is now more hierarchical. The thesis identifies many internal contradictions. It is a significant result that there are so many different and conflicting notions on teams, team managers, grounds and structures. The two logics examined form the core ideas involved in different ways depending on where the actors are located in the organization. Both at field level and organizational level one can thus identify a library-profession that regards user contact, promotion of knowledge and culture as crucial, while the profession is not in principle opposed to either exert pressure for efficiency or continuous change of the library. However, one can identify a resistance towards changes that take away the possibility of librarians influence. The thesis contributes to library research by focusing on how actors in the library field are experiencing their possibility to act. Knowledge about actors' notions on change are important in order to understand and be able to act in the field of libraries. There are indeed quite different ideas about what is important and not important in libraries change processes involved in the various stakeholder groups. The thesis illustrates a concrete example of how a traditional discipline such as the librarian profession seeks to maneuver and survive as a profession under the new challenges. The analysis has thus opened up the possibility of working on the concept of institutional logics as a theoretical concept in library science. VIII

15 Indhold 1 FORESTILLINGER OM FORANDRINGER BAGGRUND, PROBLEMSTILLINGER OG RAMME INDLEDNING BAGGRUND UNDERSØGELSENS SIGTE UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL AFHANDLINGENS STRUKTUR ORGANISATIONSUDVIKLING ELLER BIBLIOTEKSUDVIKLING TIDLIGERE FORSKNING KONKLUSION STRATEGI FOR PRODUKTION OG ANALYSE AF EMPIRISK GRUNDLAG ET INSTITUTIONELT BLIK PÅ FORANDRINGSPROCESSER INDLEDNING Afhandlingens undersøgelsesspørgsmål HISTORIEN OM DEN FORSVUNDNE POPULATION (ELLER BAGGRUNDEN FOR DEN SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE TILGANG) ANALYSESTRATEGI Organisationsudvikling Institutionel teori Institutioner og institutionel forandring Rationalitet og alternative logikker Løse koblinger Legitimitet Kritik af institutionel teori BLIKKET PÅ MATERIALET METODE: EN INTERAKTIONISTISK TILGANG UNDERSØGELSESDESIGN Casestudiet Interview Dokumentanalyse KONKLUSION INSTITUTIONELLE LOGIKKER I BIBLIOTEKSVÆSENET OG DETS OMVERDEN NPM VS. BIBLIOTEKARISK PRAKSIS INDLEDNING EMPIRISK GRUNDLAG INFORMATIONS- OG VIDENSAMFUNDET NEW PUBLIC MANAGEMENT DISKUSSION I FORHOLD TIL BIBLIOTEKSVÆSENET LOV OM BIBLIOTEKSVIRKSOMHED Lovens tilblivelse Ligestillingen af medierne, det udvidede biblioteksbegreb Betalbare ydelser Ledelse og kompetenceudvikling UDVIKLINGSMIDLER Projekter Udviklingspuljerne Effektiv biblioteksdrift og organisation IX

16 Forestillinger om forandringer Diskussion KONKLUSION ANALYSESTRATEGISK MELLEMSPIL INDLEDNING FRA SAMFUNDS- OG FELT NIVEAU TIL ORGANISATIONSNIVEAU ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER Institutionelle logikker NPM Bibliotekarlogikken KONKLUSION HOVEDBIBLIOTEKET I TÅRNBY - FRA DEN DER LEVER SKJULT LEVER GODT TIL MODERNE HOVEDBIBLIOTEK INDLEDNING EMPIRISK GRUNDLAG: BIBLIOTEKSVÆSENET I TÅRNBY TÅRNBY FØR DER SKETE IKKE NOGET SKIFTET - BEHOVET FOR FORANDRING TÅRNBY EFTER PÅ VEJ MOD ET MODERNE HOVEDBIBLIOTEK Hierarki Fælles fodslag på Kamillevej Teams FORHOLDET TIL KOMMUNEN KONKLUSION HOVEDBIBLIOTEKET I ÅRHUS - SPYDSPIDS OG PROJEKTKULTUR INDLEDNING EMPIRISK GRUNDLAG ÅKB BESKRIVELSEN AF ÅRHUS SOM SPYDSPIDS EKSEMPLER PÅ ORGANISATORISKE OG ADMINISTRATIVE ÆNDRINGER I PERIODEN Forsøg med kontraktstyring Visionsproces Nye ydelser og servicetiltag Oprettelse og nedlæggelse af CBY Automatisering af udlån og aflevering Fremtiden, Multimediehuset ORGANISATIONSUDVIKLING I ÅRHUS SAMT Teamorganiseringen Udviklingsorganisationen Behovet for forandring Processen KONKLUSION BEGRUNDELSER FOR FORANDRINGER INDLEDNING OG REKAPITULERING AF UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL EKSTERN TILPASNING Overlevelse Markedstilpasning Opsamling Ekstern tilpasning INTERN OMSTRUKTURERING Ét hus: Den fleksible organisation - det ensartede bibliotek Ensartede brugertilbud Fagligheds- og lånerperspektiv Arbejdspladsperspektiv X

17 Forståelse for ledelsens perspektiv fagprofessionelle værdier i forandring Kampen om låneren. Opsamling på fleksibilitetstemaet Forandringer i beslutningsstrukturen Kommandovejen Opsamling intern integration KONKLUSION ORGANISATIONSMODELLER OG EFFEKTER INDLEDNING BESKRIVELSE AF ORGANISATIONSMODELLERNE I TÅRNBY OG ÅRHUS FREMSTILLINGER AF TEAMENES KENDETEGN MAGT OG STATUS Afdelingsledere kæmper om ressourcer Teamkoordinatorernes lavere status Teamkoordinatoren som afdelingsleder Teamledere som led mellem gulvet og har kontakt til ledelsen OPSAMLING PÅ MAGT OG STATUS HVAD ER ET TEAM? Den teoretiske forskel Teams som arbejdsfællesskab Teams som tværgående På tværs af enheder På tværs af faggrænser Problemer modsigelser eller multistandarder MYSTERIET OM DEN MANGLENDE MELLEMREGNING Teams som opskrift Institutionelle pres og normlogik KONKLUSION DEN STYREDE SELVLEDELSE. BIBLIOTEKETS BESLUTNINGSSTRUKTURER INDLEDNING FREMSTILLINGER AF BESLUTNINGSSTRUKTUREN I TÅRNBY OG I ÅRHUS TÅRNBY Mellemledernes fremstillinger af beslutningsstrukturen i Tårnby ÅRHUS Mellemledernes fremstillinger af beslutningsstrukturen i Århus OPSAMLING PÅ LEDER- OG MELLEMLEDERNIVEAU I ÅRHUS OG TÅRNBY BIBLIOTEKARERNES FREMSTILLINGER AF BESLUTNINGSSTRUKTUREN Teamlederens rolle i beslutningsstrukturen Ledelseslag og Hierarki KONKLUSION KONKLUSION AFHANDLINGENS RESULTATER SAMSPILLET MELLEM EMPIRI, DATAPRODUKTION OG TEORI PERSPEKTIVERING Afhandlingens praktiske perspektiver REFERENCER LISTE OVER FORKORTELSER BILAG Bilag 1: Interviewguides Tårnby Spørgeramme til interview med F-T XI

18 Forestillinger om forandringer Spørgeramme til første interview med Bibliotekschef Tårnby Spørgeramme til andet interview med Bibliotekschef Tårnby Spørgeramme til interview med øvrige L-T (2 interview) Spørgeramme til interview med M-T (3 interview) Spørgeramme til gruppeinterview med B-T (3 interview) Bilag 2: Interviewguides Århus Spørgeramme til interview med F-Å Spørgeramme til første interview med Bibliotekschef Århus Spørgeramme til andet interview med Bibliotekschef Århus Spørgeramme til interview med øvrige L-Å (2 interview) Spørgeramme til interview med M-Å (3 interview) Spørgeramme til gruppeinterview med Å-T (3 interview) Bilag 3: Tårnbys organisationsdiagram Bilag 4: Århus organisationsdiagram XII

19 1. Baggrund, problemstillinger og ramme 1 Forestillinger om forandringer Baggrund, problemstillinger og ramme 1.1 Indledning Den offentlige sektor har i de senere år undergået en omfattende forandring. Man kan tale om en generel tendens, hvor ideer om frit valg, øget responsivitet, fokus på brugeren, ny teknologi og decentralisering under samlebegrebet New Public Management (NPM) indoptages af offentlige organisationer både centralt og lokalt. Hensigten med NPM-reformer er primært at gøre den offentlige sektor mere effektiv. NPM-reformerne har på mange områder ændret den offentlige forvaltningspraksis radikalt. Eksempler på en ændret offentlig praksis er den øgede brug af kontraktstyring, udlicitering og taxameterstyring. Kurt Klaudi Klausen (1996, 2001, 2005) har beskæftiget sig indgående med ændringerne i det offentlige. Hans bog "Sku' det være noget særligt? (2001) beskæftiger sig med ledelse i det offentlige og er et opgør, dels med NPM og dens påstand om effektivitet og dels med tanken om, at teorier om ledelse og strategi, som er udviklet i forbindelse med den private sektor, uden videre kan anvendes i den offentlige sektor. En vigtig pointe hos Klausen er, at de offentlige institutioner lever af politisk legitimitet, mens de private lever af profit (som naturligvis nemmest opnås hvis man nyder en eller anden form for legitimitet), og at dette er en af de vigtige årsager til, at den offentlige og private sektors organisationer har forskellige vilkår. Således kan NPM karakteriseres som en samlebetegnelse for en række initiativer, der har det tilfælles, at de udspringer af en nyliberalistisk tankegang og har til formål at effektivisere den offentlige sektor ved hjælp af metoder og ideer fra den private sektor (Busch et al, 2005). Biblioteksvæsenet er på forskellige måder blevet pålagt at anvende styringsmekanismer og rationaler, som hører til NPM-tankegangen. Dette er sket både på nationalt og lokalt plan. På nationalt plan via Biblioteksloven fra 2000, som indeholder flere NPM elementer. På lokalt plan har de enkelte kommuner i forskellig grad taget forskellige NPMværktøjer i brug ved fx at sætte bibliotekets ydelser og finansiering på kontrakt (for en nærmere analyse af overbegrebet NPM henvises til kap. 3). 1

20 Forestillinger om forandringer De danske folkebiblioteker har således gennemgået store forandringer i de senere år. Forandringerne kan for nogles vedkommende relateres direkte til NPM, hvor andre har rod i teknologiens udvikling og endnu andre må kobles til ændrede krav på baggrund af et ændret sammensætning af brugere. Mange folkebiblioteker har desuden været igennem en organisationsudvikling (Pors, 2005). En hel del biblioteker er som følge af kommunalreformen fusioneret, andre har gennemgået en selvvalgt forandring af strukturen i organisationen, og endnu andre har haft mere afgrænsede projekter, som dog også kan siges at have organisatorisk karakter, fx med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og videndeling. Den slags forandringer betegnes i afhandlingen som planlagte organisatoriske forandringer og organisationsudviklingsprojekter. 1.2 Baggrund Denne afhandling udspringer af en undren over, hvorfor mange folkebiblioteker i de senere år har givet sig i kast med forholdsvis omfattende omorganiseringer i form af organisationsudviklingsprojekter. Og desuden en undren over hvordan det kan være, at organisatorisk omstilling fremstår som en god løsningsmodel eller et naturligt svar på de mange forskelligartede problemer, som bibliotekerne må håndtere. Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund Born behandler dette problem i bogen Kærlighed og omstilling (2001). Her præsenteres en tekstanalyse, som bygger på dokumenter fra den offentlige forvaltning og det politiske niveau. Disse dokumenter behandler på forskellig vis den offentligt ansatte. Andersen og Borns analyse viser, at idealet for den offentlige medarbejder i dag (i mordsætning til tidligere) er at omstille sig til omstilling (Andersen & Born, 2001). Omstilling er således blevet et mål i sig selv. Ovenfor berørtes kort fænomenet NPM, som har haft stor gennemslagskraft i den offentlige forvaltning. Rationalet bag NPM er, at den offentlige sektor kan (og skal) forbedres og effektiviseres ved at indføre nye styringsværktøjer, som bygger på en markedslogik, og at disse skal ledsages af ledelsesværktøjer som har vist sit værd i den private sektor. Også indenfor NPM-tænkningen er omstilling et nøgleord. Om end sigtet her ikke er at pege på, at omstilling sker for omstillingens skyld, men at omstilling er 2

21 1. Baggrund, problemstillinger og ramme nødvendig for at sikre en bedre og mere effektiv offentlig sektor. I en NPM-logik bliver omstilling et fænomen som knytter sig til nytte og rationalitet. Når omstilling fx i form af organisatoriske forandringer bliver et ideal, der knytter sig til en forventning om nytte, altså en tankegang der bygger på rationalitet og er i tråd med de rationaler, som findes i NPM tankegangen, så er det interessant, at det er en etableret opfattelse i organisationsudviklingslitteraturen, at ikke alle organisationsudviklingsprojekter nødvendigvis fører til den ønskede ændring eller læring. Inden for den institutionelle organisationsteori, som er det teoretiske udgangspunkt for afhandlingen er et vigtigt bidrag Meyer og Rowan (1977). Meyer og Rowan diskuterer, hvordan formelle organisatoriske strukturer opstår i stærkt institutionaliserede sammenhænge og at bestemte normer angiver, hvilke organiseringsformer der er passende for en bestemt organisation i en bestemt situation. En central pointe er, at institutionaliserede normer om passende organisationsstrukturer virker som stærke myter, og mange organisationer tilegner sig dem rituelt. En rituel tilpasning vil sige, at selvom organisationen beskriver sig selv på én måde (taleniveauet), kan den faktiske adfærd i organisationen (handleniveauet) godt være en anden, end den pågældende organisationsstruktur hævder. En anden pointe er, at konformitet til institutionaliserede normer kan være i modstrid med effektivitetskriterier, dvs. at konformitet til en bestemt organisationsmåde, der er anerkendt af omverdenen eller måske er blevet organisationen pålagt at anvende vil kunne skabe legitimitet, selvom den ikke forbedrer organisationens effektivitet. Der kan m.a.o. eksistere løse koblinger mellem tale og handling i forbindelse med organisationsudvikling. Der er dog noget problematisk i den analytiske skelnen mellem reel og konform effektivitet, og Niels Brunsson tager bl.a. dette emneområde op, når han gør opmærksom på, at en organisation ligefrem bør adskille taleniveauet og handlingsniveauet fra hinanden for at leve om til normer og forventninger, som er i konflikt med hinanden (Brunsson, 2002). Desuden behøver effektivitet og legitimitet ikke være i modstrid med hinanden, tværtimod er effektivitet i den offentlige sektor særdeles vigtig for den politiske legitimitet som følge af den ovenfor beskrevne NPM tankegang. I sammenhæng med Meyer & Rowan og Brunsson skriver den danske evalueringsforsker Peter Dahler Larsen (1998) i sin undersøgelse af evalueringsprojekter i Danmark, at evalueringer i den offentlige sektor ofte er en organisatorisk aktivitet, der har rituelle træk dvs. ikke nødvendigvis forbedrer kvaliteten af det, der evalueres, men også har an- 3

22 Forestillinger om forandringer dre funktioner som fx legitimering i organisationen. På denne måde er der en sammenhæng mellem også Dahler Larsen og Brunsson, idet de begge mener, at løse koblinger kan være elegante løsninger på komplekse problemer. Det skal altså ikke forstås som udelukkende negativt når der identificeres løse koblinger, hvilket jeg vender tilbage til senere. De tre ovenstående teoribidrag: Meyer og Rowan (1977), Brunsson (2002) og Dahler Larsen (1998) sætter alle fokus på en problematik, hvor organisationer er tvunget til at forholde sig til modstridende krav fra omverdenen i kampen for overlevelse. Samtidig sætter de fokus på, hvordan organisationer kan navigere i disse pres ved hjælp af løse koblinger. I den offentlige sektor findes der flere eksempler på, hvordan normer og forventninger kan være modstridende (Klausen, 2001, Brunsson & Sahlin Andersson, 2005), også på biblioteksområdet kan der undertiden identificeres et skisma mellem mål og midler (Kann-Christensen & Pors 2004). Fx påpeger Audunson (2005), at biblioteket bør fungere som et lavintensivt tredje sted, men samtidig skal biblioteket leve op til forventninger om effektivitet, dvs. biblioteket skal både fungere på markedets præmisser og fungere som et fristed fra det. I den institutionelle teori er forskellige institutionelle pres og organisationers håndtering af disse et kerneelement. Den institutionelle teori bidrager således til dette problemfelt ved at insistere på at løfte blikket fra handlingerne (i biblioteket) til at se på betingelser og vilkår for handlinger. Sammenfattende kan man sige, at organisationer i den offentlige sektor lever bl.a. af politisk legitimitet. I vores samfund er de faktorer, som udløser legitimitet modsatrettede og diffuse og ikke nødvendigvis sammenhængende, men der er en stærk tendens til en markedsgørelse af den offentlige sektor, som under navnet NPM skubber de offentlige organisationer i retning af et stærkt fokus på effektivitet. En af de måder bibliotekerne kan navigere i denne situation, er ved at planlægge organisatoriske forandringer. Organisationsudvikling er med andre ord et af de midler, der kan gribes til, for at opnå legitimitet. Men der er meget, der tyder på, at der ikke findes en fast kobling mellem mål (legitimitet) og midler (omstilling). 4

23 1. Baggrund, problemstillinger og ramme Derfor er det væsentligt at forsøge at belyse, hvilken rolle forskellige rationaler og institutionaliserede logikker (fx NPM) har i forbindelse med formningen af dels konkrete organisatoriske forandringer og dels af de involveredes forestillinger om forandringerne. I det ovenstående har jeg nævnt flere eksempler på udefra kommende pres som kan være modstridende. Men i afhandlingen her er fokus ikke kun på udefra kommende pres, men også på hvordan de forskellige dele af organisationen kan opleve vigtigheden af forskellige tiltag forskelligt. Således kan også aktørerne inde i organisationen have forskellige forestillinger om forandring og omstilling. Disse forestillinger kan fx afspejle den professionelle identitet, og den enkeltes position i organisationen fx som leder, mellemleder eller bibliotekar. Den professionelle identitet vil præge opfattelsen af, hvad der forekommer vigtigt og mindre vigtigt, rigtigt og forkert. Begrebet institutionaliserede logikker indfanger således også de interne forskelle, der kan være i forståelsen af dels nødvendigheden af forandringerne og dels forståelsen og vurderingen af effekterne. Jeg vender nedenfor samt i kapitel 2 tilbage til definitionerne og de teoretiske implikationer af anvendelsen af dette begreb. 1.3 Undersøgelsens sigte Det overordnede tema som afhandlingen er optaget af er organisationsudvikling i den offentlige sektor, specielt hvad der sker i mødet mellem en NPM-inspireret og en traditionel professionsbaseret faglig logik. Med udgangspunkt i institutionel teori vil jeg undersøge erfaringer med dette møde, som de bliver fremstillet af en række informanter i biblioteksvæsenet i hhv. Tårnby og Århus. Biblioteksvæsenet har traditionelt været ledet og drevet af et fagbureaukrati med dybe rødder i en biblioteksprofessionel identitet og faglig stolthed (Emerek, 2001, Skouvig, 2006). Denne tradition kan betragtes som båret af en institutionaliseret bibliotekarprofessionel logik. Med NPM bølgen generelt - og gennemførelsen af en række konkrete organisationsudviklingsprojekter specifikt - bliver denne tradition udfordret og tvunget til omstilling på en række punkter. Denne proces er som nævnt baggrunden for denne afhandling. Det overordnede tema som afhandlingen søger at belyse er: Hvordan former institutionaliserede logikker som hhv. NPM og bibliotekarlogikken de involveredes forestillinger om planlagte organisatoriske forandringers begrundelser og effekter, og hvordan forløber det konkrete møde mellem disse logikker i biblioteksfeltet? 5

Institutionelle logikker i biblioteksvæsenet og dets omverden

Institutionelle logikker i biblioteksvæsenet og dets omverden Institutionelle logikker i biblioteksvæsenet og dets omverden NPM vs. Bibliotekarisk praksis 1 Af Nanna Kann-Christensen Abstract Artiklen analyserer hvordan eksempler på NPM-inspirerede forandringer i

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

At kende vejen er at gå den

At kende vejen er at gå den 1 Faglig temadag for alle medarbejdere i Katrinehaven Nord At kende vejen er at gå den Peter Plys motto Iflg. årshjulet for de faglige temamøder i Katrinehaven Nord er næste emne Kompetenceudvikling og

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57 Indhold Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 1.1 Indledning 11 1.2 Organisationer som produktionssystemer 14 1.3 Organisationer ens og forskellige 20 1.4 En evidensbaseret tilgang 25 1.5 Opsummering

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere