Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie"

Transkript

1 Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet August 7, 2013 Abstract Europæiske politikere synes i vildrede og uden værktøjer til at håndtere den eskalerende europæiske gældskrise. Økonomer er ikke til megen hjælp idet de hverken tegner et entydigt billede af krisens årsag eller af mulige udveje. Nogle økonomer tegner et billede af den offentlige gæld som årsag til krisen og ser fiscal austerity som eneste udvej, mens andre peger på betalingsbalanceproblemer som roden til ondet og påpeger nødvendigheden af at give PIIGS landene mere tid til at vokse sig ud af problemerne. Begge disse forklaringer synes dog ufuldstændige. Ikke alle PIIGS 1 landene havde da problemerne opstod, et problem med den offentlige gæld - det så for eksempel ganske fornuftigt ud for Irland og Spanien. Betalingsbalanceproblemer kan omvendt passe på alle PIIGS lande - men hvad er årsag, og hvad er effekt? Bunder landenes problemer i pris- og produktivitetsuligevægte og/eller uansvarlig finanspolitik, eller er der i virkeligheden tale om et problem skabt i landenes finansielle forhold fremfor deres økonomiske politik og strukturelle produktionsforhold? Den europæiske gældskrise fylder en stadig stigende del af politikernes og mediernes bevågenhed. Økonomer synes ikke at kunne bidrage synderligt de forudså ikke den nuværende situation, og deres løsninger synes blot at gøre gældskrisen værre. Årsagen kan være en manglende forståelse af de grundliggende mekanismer der er på spil. Den tyske økonom Wolfgang Stützel publicerede i 1958 værket Volkswirtschaftliches Saldenmecanik, der i Tyskland stadig prises som et skelsættende værk - især for forståelsen af økonomier, hvor finansielle transaktioner spiller en tiltagende rolle. Det essentielle i Stützels tilgang er at tage udgangspunkt i bogholderimæssige sammenhænge, og fordringsfrit analysere, hvilke mekanismer der kan lede frem til de bogholderimæssige sammenhænge. Det mest velkendte eksempel er vel nok sammenhængen mellem investering og opsparing, der i en lukket økonomi uden en offentlig sektor nødvendigvis må være lig hinanden. 1 P ortugal, Irland, Italien, GrækenlandogSpanien. 1

2 Men hvilke af de to størrelser omfatter det residual der betinger deres lighed? Under hvilke forhold påtvinger investor andre aktører i økonomien en opsparing, eller omvendt, kan en opsparer gennem sin beslutning påtvinge andre aktører en investering? Det er sådanne forhold Stützels saldomekaniske tilgang tilstræber at belyse. Relationen til den europæiske gældskrise skulle være åbenbar. Ser vi på den simple nationalregnskabsidentitet: (M X) = (I S) + (G T ) (1) er det åbenbart, at GIIPS landene alle kan karakteriseres ved et underskud i forhold til udlandet, hvad enten det modsvares af et opsparingsunderskud i den private eller den offentlige sektor. Relationen tydeliggør også, hvorfor der eksisterer forskellige forklaringer på problemet. Fokuseres på underskuddet i forhold til udlandet, vil forklaringer typisk søges i landenes konkurrenceevne, mens såvel et offentligt som et privat opsparingsunderskud som bivirkning også kan have en større import og dermed handelsbalanceunderskud. De fleste forklaringer fokuserer på strømstørrelserne i ligning (1) mens de tilhørende beholdningsstørrelser snarere ses som virkninger fremfor årsager. Det kan dog lige såvel være de implicerede enheders beslutninger med hensyn til deres formues størrelse og sammensætning der har skabt problemet, som deres beslutninger med hensyn til løbende udgifter og indtægter. Man kan med andre ord lige så vel postulere, at enhedernes udgifter overstiger deres indtægter fordi de ønsker at reducere deres finansielle nettoformue som man kan postulere at faldet i den finansielle nettoformue skyldes for høje udgifter i forhold til indtægter, eller for lave indtægter i forhold til udgifter. Hvilke forklaringer kan man finde, hvis man anlægger et beholdningssyn på den Europæiske gældskrise og spørger, hvad der har ansporet borgere i GIIPS landene til at reducere deres pengeformue, hvad der ansporer deres regeringer til at opbygge offentlig gæld, og ikke mindst, hvad der ansporer de øvrige landes indbyggere til, ikke alene at øge deres finansielle nettoformue, men ydermere at placere denne i GIIPS landene. For vi må huske at disse frivillige beslutninger truffet på kapitalmarkederne, er forudsætningen for den nuværende situation. Først når disse overvejelser er gjort, kan man spørge til vejen ud af det nuværende morads. 1 Daneia - en parabel om galloperende gæld I sit hovedværk Volchswirtschaftliche Saldomechanik bruger Wolfgang Stützel følgende parabel til at illustrere, hvordan tilsyneladende strukturelle betalingsbalanceproblemer kan have sin rod i finansielle fremfor reale forhold 2. Parabelen foregår i et land med to regioner, og vi vil efterfølgende diskutere, om denne situation kan sidestilles med Eurozonen som land og Grækenland og Tyskland som regioner. 2 Parablen, der findes på s i Stützel (1958) er oversat og gengivet med tilladelse fra forlaget J.C.B. Mohr. 2

3 Landet Daneia består af et industrielt højtudviklet kerneområde samt et lavere udviklet randområde. De strukturelle forskelle mellem de to områder er større, end forskellene mellem Daneia og dets nabolande. På trods af dette var der ikke betalingsbalanceproblemer mellem de to dele af Daneia. Randområdet havde endda et overskud på handelsbalancen idet investeringerne her var lavere end opsparingen, mens det i kerneområdet forholdt sig omvendt. Der var ingen fiskal udligning mellem landsdelene. På trods af, at situationen mellem landsdelene således var stabil, var der ikke udsigt til, at de strukturelle forskelle mellem de to landsdele med tiden ville udlignes. Tværtimod led randområdet derved, at profitter og afskrivninger ikke blev reinvesteret i området, og på grund af denne kapitalafvikling, var der en tendens til, at flere virksomheder kom i betalingsvanskeligheder. Så fremkom en af landets erhvervspolitikere med den idé at hjælpe randområdet. Han havde en fabelagtig plan dertil. Der skulle stilles en kredithjælp til rådighed for randområdet således at alle forretningsbanker i området fik åbne, rentefrie kreditlinier hos landets centralbank. Omfanget af denne kredit ville blive forhandlet årligt. Hvad skete der? I første omgang afveg bankerne i randområdet ikke en tøddel fra deres hidtidige principper for kreditgivning. De bevilgede med andre ord kun de kreditter de ellers ville have bevilget. Dette beroede ikke på bankernes modvilje, men på det forhold, at bankerne ikke følte sig sikre på den åbne kreditlinie. Derfor ønskede bankerne at være i stand til at efterkomme deres forpligtigelser gennem udbetaling af centralbankpenge i en situation, hvor den åbne kreditline blev bragt til ophør. Bankerne var følgeligt meget optagne af at holde deres udlån så bonitets- og afkastmæssigt gode (m.h.t. risiko, rente og løbetid), at deres fordringer i nødstilfælde kunne overdrages til andre banker på frivillig basis. De ønskede dermed kun at udlåne til projekter der kunne forrentes til gældende rentesats. Alt forblev ved det gamle. Bankerne tog den rentefrie kreditlinie i brug og vandt derved et højere rentedifferentiale, men kundekredsen fik ikke en øre mere end de ville have fået uden kredithjælpen. Planen tjente således ikke sit formål. Parlamentet brokkede sig over bankerne, der blot havde stukket fordelen i deres egen lomme. Bankerne blev herefter tvunget til at give kreditter de ellers ikke ville have givet. Som påskrevet så gjort - bankerne gav nu lån til lavere rente eller med mindre sikkerhed. Prompte voksede kreditefterspørgslen. Selv de virksomhedsejere, der tidligere havde investeret deres egne midler i virksomheder placeret i randområdet, lånte nu pengene til dette formål, mens deres egne midler blev investeret til højere rente og højere sikkerhed i landets kerneområde (men naturligvis kunne de bevise, at de billige kreditter kun blev anvendt i randområdet). Efterhånden fyldtes bankbalancen i randområdet med aktiver, som bonitetsmæssigt ikke længere tilsvarede aktiverne på kerneområdebankernes balance. Der var på det tidspunkt hverken retslig eller faktisk indskudsgaranti. Det var således op til den enkelte bankindskyder at studere bankens balance, og derudfra vurdere om pengene kunne betros den pågældende bank. En dag kunne man i avisen læse, at en af bankerne 3

4 i randområdet ikke kunne udbetale de ønskede centralbankpenge til sine kreditorer og indlånere, før de var færdige med forhandlinger om forhøjelse af den åbne kreditlinie - men der var naturligvis ingen grund til at blive urolige. Det var blot et spørgsmål om få dage, før banken igen kunne udbetale centralbankpenge. Denne meddelelse blev dog dementeret næste dag. Den åbne kreditlinie var en død sild. Nu blev bankkunderne mistænkelige. Det kom i enkelte tilfælde dertil, at efterspørgere i randområdet kun fik varer leveret på den betingelse, at betalingen blev godskrevet af en bank i kerneområdet, eller blev betalt kontant i centralbankpenge. Altså kunne man i randområdet kun betale med centralbankpenge eller tilgodehavender i banker i kerneområdet. Med det samme begyndte et run på centralbankpenge i randområdet. Katastrofen var indtruffet. Har man sagt A må man også sige B. For at den fantastiske plan overhovedet kunne videreføres måtte udbuddet af centralbankpenge i nødområdet kontingenteres. Den uindskrænkede indløselighed af tilgodehavender hos banker i randområdet i kerneområdets betalingsmiddel eller centralbankpenge måtte ophæves. Centralbankpenge blev kun stillet til rådighed for borgere i randområdet i det omfang der var tale om import af livsnødvendigheder. Centralbankpenge og indeståender i kerneområdebanker fik karakter af hård valuta. Skæbnen gik sin gang. Importen fra kerneområdet kontingenteres, eksporten fremmes og private kapital- og kreditbevægelser forhindres af frygt for kapitalflugt (efter at de fleste havde bragt deres på det tørre). Checks i lokalvaluta udstedt af banker i randområdet blev en dag handlet til kurs 80 enheder for hver 100 enheder bankchecks. Udgiftsoverskuddet for virksomheder og husholdninger i randområdet var blevet nøjagtig så meget større som størrelsen på den anvendte kreditlinie. Randområdet havde pludselig et handelsbalanceunderskud. Der opstod mangel på centralbankpenge og der var en difference mellem handelsbalanceunderskud og frivillig kapitalimport - på nøjagtig samme størrelse som den åbne kreditlinie. Eksperter, som man havde hyret langvejs fra, så de kunne afgive en erklæring om, hvordan man kunne komme tilbage til normale tilstande, slog fast, at manglen på centralbankpenge i randområdet tydeligvis var strukturelt betinget. Først måtte man fjerne de store strukturelle forskelle, før man kunne genskabe de tidligere forhold. Den åbne kreditlinie måtte gøres gældende så længe, at bankerne i randområdet fik mulighed for at skaffe finansielle betingelser under hvilke ingen pengeudlåner fra kerneområdet ville træde til. Så vidt denne historie. 2 Hvad skete der i Daneia? Daneia er selvsagt et konstrueret eksempel med Stützel som herre over årsag og virkning. Inden eksemplets empiriske relevans diskuteres, er det dog formålstjenstligt at tage et kig på de årsag-virkningssammenhænge Stützel med ek- 4

5 semplet ønsker at fokusere på. Først er det vigtigt at slå fast, at der ikke var ubalancer forbundet med udgangspositionen på trods af de store strukturelle forskelle mellem de to regioner i Daneia. Problemerne opstod først efter at den svage region havde modtaget en gave i form af en rentefri kreditlinie. Det bør også bemærkes, at der i Stützels parabel ikke er direkte henvisninger til de enkelte komponenter af den aggregerede efterspørgsel. Den rentefrie kreditlinie tages i brug i randområdet, men der henvises ikke til, om det resulterer i øget forbrug eller øgede investeringer. Blot konstateres det, at handelsbalanceunderskuddet har nøjagtig samme størrelse som den anvendte rentefrie kredit. Dette skyldes, at Stützel finder årsagen på kapitalposterne mens effekten aflæses på de løbende poster og dermed på den aggregerede efterspørgsel. Ændringer i udgifter og indtægter ses som en metode til at foretage ændringer i den finansielle nettoformuen og lempelige kreditvilkår gør det mindre attraktivt at holde finansiel formue, mere attraktivt at låne penge. Stützels Dania parabel bygger først og fremmest på bogholderimæssige sammenhænge idet han understreger, at betalingsbalancens løbende poster og betalingsbalancens kapitalposter udgør det aggregerede nettoresultat af de individuelle agenters tilsvarende balancer (Stützel (1958)ss ). For at have et underskud på betalingsbalancens løbende poster, må de individuelle agenter gennemsnitligt købe mere end de sælger, og for at dette kan ske, må der forekomme en netto kapitalimport eller en reduktion i landets officielle reserver (valutakassen). Herved forekommer et fald i landets finansielle nettoformue. Vi kan også bemærke, at i et lukket system, vil den finansielle nettoformue aggregere til nul. Det er kun muligt for et land at have en finansiel nettoformue der afviger fra nul, gennem samhandel med et andet land. Stützel kombinerer de bogholderimæssige sammenhænge med, hvad han kalder plausible adfærdsantagelser idet han postulerer, at de økonomiske aktører ved en stramning af kreditforholdene vil have en tendens til at øge deres salg (indtægter) i forhold til deres køb (betalinger), for derigennem at øge deres finansielle nettoformue (Stützel (1958) s. 153). En nettoformue, der med den højere rente som positiv størrelse vil give et større afkast, og som negativ størrelse nu vil være forbundet med højere omkostninger. Heraf følger det, at en kreditrestriktion har tendens til at reducere aggregerede købsoverskud, hvilket kan aflæses som en forbedring på betalingsbalancens løbende poster uafhængig af eventuelle ændringer i priskonkurrenceevnen. I Stützel (1976) bliver han mere specifik omkring kreditvilkårene og diskuterer forholdet mellem det forventede reale afkast på realkapital (kapitalens marginaleffektivitet) og den forventede reale rente på finansiel formue (pengerenten). Enhedernes adfærd lader Stützel afhænge af forholdet mellem disse to renter i stil med Wicksells kumulative proces. Hvis kapitalens marginaleffektivitet er højere end pengerenten, vil enhederne i højere grad låne penge for at opbygge realkapital. Hvis den forventede fremtidige pengerente er højere end den faktiske pengerente, vil enhederne have en tendens til at udstede gæld - også udover den gæld der skal anvendes til forbrug eller investeringer. I parablen lettes kreditvilkårene i randområdet. Det får aktører, der har en tendens til underskud på de løbende betalinger, altså de aktører der hver måned 5

6 er ude at låne til deres indkøb, til at øge faldet i deres finansielle nettoformue de tenderer altså mod at opbygge en større negativ finansiel nettoformue. Omvendt vil de aktører, der hver måned har en tendens til at spare op, have en tendens til at reducere opsparingen. Dette er lige ud af landevejen: Hvis kredit er let tilgængelig vil der være større tendens til at f.eks studerende lånefinansierer deres forbrug, og der vil være mindre tendens til at familier sparer op til fremtidigt forbrug. Ifølge Stützels (1976) artikel, vil der også være en tendens til at aktørerne reducerer deres finansielle nettoformue, for at øge deres reale formue. Aktørerne tager f.eks. banklån for at investere i ejendom eller aktier, der nu forventes at give et højt afkast i forhold til lånerenten. Hvorvidt man modellerer investeringer og forbrug direkte som funktioner af lånevilkårene er ifølge Stützel ikke væsentligt. Det væsentlige er, at aktørerne kæmper om at reducere den finansielle nettoformue når kreditvilkårene er lempelige. De penge der forsøges fjernet fra den finansielle formue, kan ikke umiddelbart finde en sikker havn. At reducere finansiel formue genererer indkomststrømme og vil således havne som en større finansiel formue hos en anden agent som under de givne betingelser heller ikke ønsker at øge sin finansielle formue. Finansielle formuer bliver dermed den varme grød som ingen vil have og den cirkulerer rundt i systemet som uventet indkomst. I Stützels parabel er en vigtig pointe desuden, at den realkapital borgerne ønsker at holde, ikke er i form af produktionskapital i randområdet. Denne kapital skulle nemlig, efter at kreditlinien rent faktisk blev taget i brug, ikke længere leve op til de samme bonitetskrav som realkapitalen i kerneområdet, og forventedes derfor at give et lavere afkast. Investeringer afhænger ikke så meget af kreditforholdene som af boniteten i investeringsprojekterne. Når randområdets borgere ønsker at øge deres beholdning af realkapital tyr de derfor mod kerneområdet. Alternativt kunne de foretage investeringer i fast ejendom i randområdet eller andre aktiver, der ikke har relation til områdets produktive aktiviteter. 3 Grækenland Eurolands randområde? I hvilket omfang kan mekanismerne i det stiliserede eksempel genfindes i Grækenland? Først må vi argumentere for, at der inden Grækenlands indtræden i Euroen eksisterede en stabil situation, hvor Grækenland var i rimelig balance, blot på et andet niveau end det øvrige Europa pga. strukturelle forhold. Fig. 1 viser udviklingen i BNP per capita, og niveauforskellen fremstår tydeligt. Men udgjorde forskellen et holdbarhedsproblem for Grækenland? For at danne et hurtigt overblik over dette anvendes CEP default Index et redskab udviklet til at vurdere udviklingen i landes kreditværdighed, eller den langsigtede holdbarhed af et lands position i forhold til udlandet (Gerken et al. 2013). At være nettolåntager og køre med underskud på betalingsbalancens løbende poster, er ikke i sig selv noget faresignal. Det afhænger af, om underskuddet anvendes til at forbedre den fremtidige balance. CEP indekset omfatter således to hovedelementer; den samlede økonomis nettolåntagning/långivning og ka- 6

7 BNP per capita $ per capita Danmark Tyskland Grækenland Figure 1: BNP per Capita. Kilde: OECD. pacitetsudvidende investeringer. For at nå sidstnævnte udtryk fratrækkes investeringer (fixed capital formation), afskrivninger, investeringer i fast ejendom, lagerændringer samt køb af ikke-finansielle ikke-producerede goder. Dette sker ud fra en tanke om, at kun de tilbageværende kapacitetsudvidende investeringer kan bidrage til i fremtiden at afdrage gælden. Som det fremgår af Fig. 2 havde Grækenland en fornuftig udvikling i forholdet mellem nettolåntagning og kapacitetsudvidende investeringer frem til årtusindskiftet med en gennemsnitligt CEP indeks på omkring 0. Først derefter kan man stille spørgsmål ved langtidsholdbarheden af den græske økonomi. Grækenland blev ved overgangen til Euroen ikke stillet en gratis kreditlinie til rådighed, men uden at have gennemgået væsentlige strukturelle ændringer, faldt renten i Grækenland voldsomt gennem konvergensperioden frem til I perioden 2002 til 2008 er der således stort set ingen forskel på den lange rente i henholdsvis Grækenland og Tyskland til trods for, at Grækenland i perioden gennemsnitligt oplevede en inflationsrate på 3,37% mod Tysklands 1,86% (Eurostat), og på trods af, at Grækenland gennem hele perioden var nettolåntagere med gennemsnitligt 12 % af BNP mod Tysklands rolle som nettokreditorer på 5% af BNP(Eurostat). Der synes at herske en vis ambivalens hvad angår fortolkningen af den nye situation efter Eurolands etablering. Skal Eurolands finansielle markeder behandles som et fuldt integreret marked, eller har det betydning i hvilken Euro nation en given låntager befinder sig? Scitovsky gjorde allerede i 1958 opmærksom på, at det har stor betydning for etableringen af en monetær union, hvorvidt kapitalmarkederne er fuldt integrerede (Scitovsky (1958)). En monetær union 7

8 15 10 Netto Låntagning Investeringer (Kapacitet) CEP Index 5 % af BNP Figure 2: CEP default indeks. Kilde: OECD (Egne beregninger) 30 Grækenland lang rente (konvergens) Tyskland lang rente (konvergens) Figure 3: Lang rente. Kilde: Eurostat 8

9 Resten af verden Offentlig Husholdning Erhverv Figure 4: Nettolåntagning i Grækenland fordelt på sektor. Kilde: Eurostat. som den europæiske vil ifølge ham kun fungere, hvis der er fuldt integrerede kapitalmarkeder. Og det er ikke nok, at hindringer for kapitalens frie bevægelighed fjernes - det indbefatter også at långiver ikke skelner mellem låntagers placering blandt unionens nationer. Det bliver således irrelevant at tale om landerisiko indenfor unionen, ligesom man ikke vil kunne tale om forskellige renteniveauer. Risiko tildeles enkelte agenter eller institutioner ikke nationer. Men hverken EU eller ECB har magt til at forhindre de finansielle markeder i at tildele landerisici. Det var således finansmarkederne der fra Grækenlands indtræden i Euroen valgte, ikke at forlange en særlig risikopræmie for udlån til Grækenland. Det var også disse markeder der valgte efter 2008 igen at pålægge græske låntagere et særligt risikotillæg. Dette taler for at betragte Grækenland, fra dets indtræden i Euroen i 2002 og frem til sammenbruddet, som en region i Euroland, der snarere af politiske end realøkonomiske årsager, udsættes for en næsten fri kreditlinie som det skete i Daneia. Spørgsmålet er så, hvordan grækerne reagerede på den billige kredit. I forhold til en sammenligning mellem Grækenland og Daneia, kan det være formålstjenligt at se lidt nærmere på netto låntagningen for hvem i Grækenland er det der låner? Opdeles nettolåntagningen på sektorerne offentlig, husholdning og erhverv ser vi, at mens erhvervslivet opererer med overskud i forhold til de øvrige sektorer, opererer både det offentlige og husholdningerne med underskud. Der er for perioden ikke noget usædvanligt i, at erhvervssektoren opererer med overskud - det usædvanlige ligger snarere i størrelsen af underskuddene i de øvrige sektorer. Især med hensyn til husholdningerne skal vi huske på, at 9

10 Privat Gæld i % af BNP Danmark Tyskland Grækenland 200 % af BNP Figure 5: Husholdningernes gæld i procent af BNP. Kilde: Eurostat. bag disse aggregerede størrelser finder vi beslutninger hos de græske husholdninger om at reducere deres finansielle nettoformue. Ser vi på udviklingen af husholdningernes gæld, er den igennem perioden vokset betragtelig. Dette betyder ikke, at de græske husholdninger i dag er mere gældsatte end f.eks. de danske. De startede blot ud med en meget lav gældsætningsgrad efter 90 ernes høje renteniveau. I 2011 var de danske husholdningernes gældsætning således stadig dobbelt så høj som de græske husholdningers. Og de græske husholdningers gældsætning modsvares i høj grad af investeringer i fast ejendom. I Danmark taler vi om et boom på ejendomsmarkedet, med høje investeringer i nye boliger i 00 erne men det synes for intet at regne mod niveauet i Grækenland, hvor husholdningernes investeringer på sit højeste nåede 16% af BNP mod Danske husholdningers 7% i 2007 (Eurostat). Når de græske husholdninger vælger at gældsætte sig ligger der ikke nødvendigvis noget uansvarligt i det. I så fald ville de danske husholdninger udvise langt højere grad af økonomisk uansvarlighed. Det lave renteniveau har blot givet dem mulighed for at investere i egen bolig. Renten har f.eks. gjort det mindre attraktivt at spare op for at kunne erlægge en stor udbetaling til senere boligkøb, og mere attraktivt f.eks. at spare op til sin pension ved at lånefinansiere køb af feriebolig som så afdrages frem til pensionsalderen. Helt almindelige dispositioner, som også mange danske familier foretager. Men når de græske husholdninger disponerer på denne måde, genereres der hele tiden nye indkomststrømme. Dette ophører så snart det ønskede niveau for den finansielle nettoformue er nået, men i perioden frem mod dette vil indkomststrømmene genereret ved f.eks. nybyggeri, bidrage til andre græske 10

11 300 Aktiver Passiver Netto position 200 % af BNP Figure 6: Grækenlands beholdning af udenlandske aktiver og passiver i procent af BNP. Kilde: Eurostat. borgeres nettoformue hvor de ifølge Stützels fortælling ikke vil finde ro, men medvirke til generering af nye indkomststrømme. Den velkendte keynesianske indkomstmultiplikator træder i kraft, i denne sammenhæng blot iværksat af beholdningstilpasninger. Udover at animere til investering i fast ejendom kan en lettelse af kreditvilkårene ifølge Stützel også animere erhvervslivet til at lånefinansiere deres kapitalinvesteringer, mens deres egne formuer placeres i udlandet. Der investeres således ikke mere i landet det hidtidige investeringsniveau finansieres nu blot ved lån. At dette også er sket i Grækenland i et vist omfang afsløres af grækernes beholdning af udenlandske aktiver. Som det fremgår af Fig. 6 er ikke kun Grækenlands beholdning af udenlandske passiver, altså gæld til udlandet steget det er beholdningen af udenlandske aktiver også. I perioden steg Grækenlands beholdning af udenlandske aktiver således med knap 50%. Dette kan naturligvis også forklares ved den stigende internationalisering på finansmarkederne, men til sammenligning steg beholdningen af udenlandske aktiver i Danmark og Tyskland med henholdsvis 30% og 25% (kilde: Eurostat). Som i Daneia synes den billige og lette adgang til kredit først og fremmest at have påvirket præferencerne for nettoformue hos de private husholdninger, og til dels også den offentlige sektor. Til gengæld har den lave rente ikke animeret til væsentlig højere investeringer, der ville kunne bringe Grækenland op på niveau med gennemsnittet i Euroland hvad angår levestandard. Investeringsniveauet i Grækenland lå i perioden på niveau med det tyske (Eurostat) når der korrigeres for investering i fast ejendom. Som det fremgår af arbejdskraftens produktivitet 11

12 Arbejdskraftens reale produktivitet Danmark Tyskland Grækenland Euro per arb.time Figure 7: Arbejdskraftens reale produktivitet målt i Euro per arbejdstime. Kilde: Eurostat. (se Figur 7), har Grækenland i perioden ikke hentet ind på hverken Tyskland eller Danmark. Lettelsen af kreditbetingelserne i Grækenland, var ikke resultatet af en politisk beslutning om at nå et niveau for BNP per capita på niveau med gennemsnittet i Euroland. Tilstrømningen af kreditter var derimod et resultat af landets deltagelse i den Europæiske Monetære Union. I 00 erne var såvel de internationale som de europæiske finansmarkeder konstant på udkig efter nye steder at udvide deres balancer. Finansmarkederne ønskede at udlåne flere penge, og Grækenland stod klar som modtager. For Europæiske banker havde udlån til den græske stat ydermere den fordel, at statsgældsbeviserne talte med som tier one sikkerhed i forhold til det europæiske centralbanksystem. Når kreditterne strømmede til Grækenland var det altså ikke fordi Grækenland med sit lavere kapitalniveau (illustreret ved arbejdskraftens lavere produktivitet), var et oplagt sted at foretage investeringer i produktionskapital (som økonomisk teori kunne foranledige en til at tro). Det var snarere fordi de græske borgere efter årtier med høje renter, ikke var belånte i samme grad som den gennemsnitlige borger i Euroland. 4 Konklusion De verserende forklaringer på den græske gældskrise er mangeartede, men kun få kan forklare, hvorfor det netop eskalerede i 00 erne. Grækenland har siden 12

13 80 erne vedvarende haft underskud på det offentlige budget, og har i samme periode haft en lav produktivitet og et BNP per capita på ca. halvdelen af den danske. Hverken budgetunderskuddene eller produktiviteten ændrede kurs gennem 00 erne alt var tilsyneladende business as usual. Og dog. Gennem 00 erne valgte de græske husholdninger, der hidtil havde finansieret den offentlige sektors underskud, at reducere deres finansielle nettoformue, hvilket fik katastrofale følger for Grækenland som nation. Stützels parabel giver os en indikation af hvorfor det skete og hvad konsekvenserne var. De internationale finansmarkeder betragtede tilsyneladende Euroland som ét land, og skelnede ikke mellem værdipapirer udstedt i Eurolands forskellige nationer. Dermed blev Grækenland, på samme måde som Daneia, reelt udsat for en gratis kreditlinie, der tippede landets indre balance. Grækenlands nettolåntagning steg, uden at investeringer i landets produktionskapacitet fulgte med. Da det gik op for de internationale finansmarkeder, at Eurolands nationer enkeltvis stod til ansvar for deres passiver, standsede kreditstrømmen og Grækenland blev efterladt uden fremtidsudsigter. Som i Daneia har de fremmeste økonomiske eksperter også bedømt situationen i Grækenland, og deres dom er ikke meget forskellig. Grækenland påtvinges at rette op på den offentlige budgetbalance, og fremme deres priskonkurrenceevne tiltag der presser de græske husholdninger yderligere. Husholdninger der i forvejen var efterladt med en stor del af regningen for 00 ernes internationale forbrugsfest. Den mest effektive kur mod gældskriser er forebyggelse fremfor behandling. Det europæisk monetære system, Euroen har fejlet når Grækenland sammen med adskillige andre Eurolande har kunnet havne i tilsyneladende endeløse gældsspiraler. Systemet har ikke fejlet fordi enkelte lande, enkelte institutioner eller enkeltindivider ikke har anvendt det efter hensigten. Det har fejlet fordi de nødvendige forudsætninger for systemets funktion, de ligevægtsskabende mekanismer, ikke har været til stede. References [1] Gerken, Lüder, Matthias Kullas og Iris Hohmann (2013), CEP Default Index 2013 Current creditworthiness trends in Euro countries and other countries outside the Euro Zone. Centrum für Europäische Politik (CEP). [2] Scitovsky, Tibor (1958), The Theory of the Balance of Payments and the Problem of a common European Currency i Economic Theory and Western European Integration ed. af T. Scitovsky. Routledge reprint [3] Stützel, Wolfgang (1958), Volkswirtschaftliche Saldenmachanik - Ein Beitrag zur Geldtheorie. J.C.B.Mohr. [4] Stützel, Wolfgang (1976), How to Forecast and to Explain the Balance on Current Account of Small Countries? i Inflation in Small Countries ed. af H. Frisch. Lecture Notes in Economics and Mathematical Systems 119. Springer-Verlag. 13

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk?

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet cbruun@dps.aau.dk July 5, 2013 Abstract Med den Europæiske gældskrise

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

København, d. 7. august 2008. Pressemøde. Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro

København, d. 7. august 2008. Pressemøde. Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro København, d. 7. august 2008 Pressemøde Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro En svær tid - uro på kapitalmarkederne 2 Koncernregnskab 1. halvår 2008 - Stabile indtægter trods finansiel

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere