Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie"

Transkript

1 Den Europæiske Gældskrise - fra Tysk Parabel til Græsk Tragedie Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet August 7, 2013 Abstract Europæiske politikere synes i vildrede og uden værktøjer til at håndtere den eskalerende europæiske gældskrise. Økonomer er ikke til megen hjælp idet de hverken tegner et entydigt billede af krisens årsag eller af mulige udveje. Nogle økonomer tegner et billede af den offentlige gæld som årsag til krisen og ser fiscal austerity som eneste udvej, mens andre peger på betalingsbalanceproblemer som roden til ondet og påpeger nødvendigheden af at give PIIGS landene mere tid til at vokse sig ud af problemerne. Begge disse forklaringer synes dog ufuldstændige. Ikke alle PIIGS 1 landene havde da problemerne opstod, et problem med den offentlige gæld - det så for eksempel ganske fornuftigt ud for Irland og Spanien. Betalingsbalanceproblemer kan omvendt passe på alle PIIGS lande - men hvad er årsag, og hvad er effekt? Bunder landenes problemer i pris- og produktivitetsuligevægte og/eller uansvarlig finanspolitik, eller er der i virkeligheden tale om et problem skabt i landenes finansielle forhold fremfor deres økonomiske politik og strukturelle produktionsforhold? Den europæiske gældskrise fylder en stadig stigende del af politikernes og mediernes bevågenhed. Økonomer synes ikke at kunne bidrage synderligt de forudså ikke den nuværende situation, og deres løsninger synes blot at gøre gældskrisen værre. Årsagen kan være en manglende forståelse af de grundliggende mekanismer der er på spil. Den tyske økonom Wolfgang Stützel publicerede i 1958 værket Volkswirtschaftliches Saldenmecanik, der i Tyskland stadig prises som et skelsættende værk - især for forståelsen af økonomier, hvor finansielle transaktioner spiller en tiltagende rolle. Det essentielle i Stützels tilgang er at tage udgangspunkt i bogholderimæssige sammenhænge, og fordringsfrit analysere, hvilke mekanismer der kan lede frem til de bogholderimæssige sammenhænge. Det mest velkendte eksempel er vel nok sammenhængen mellem investering og opsparing, der i en lukket økonomi uden en offentlig sektor nødvendigvis må være lig hinanden. 1 P ortugal, Irland, Italien, GrækenlandogSpanien. 1

2 Men hvilke af de to størrelser omfatter det residual der betinger deres lighed? Under hvilke forhold påtvinger investor andre aktører i økonomien en opsparing, eller omvendt, kan en opsparer gennem sin beslutning påtvinge andre aktører en investering? Det er sådanne forhold Stützels saldomekaniske tilgang tilstræber at belyse. Relationen til den europæiske gældskrise skulle være åbenbar. Ser vi på den simple nationalregnskabsidentitet: (M X) = (I S) + (G T ) (1) er det åbenbart, at GIIPS landene alle kan karakteriseres ved et underskud i forhold til udlandet, hvad enten det modsvares af et opsparingsunderskud i den private eller den offentlige sektor. Relationen tydeliggør også, hvorfor der eksisterer forskellige forklaringer på problemet. Fokuseres på underskuddet i forhold til udlandet, vil forklaringer typisk søges i landenes konkurrenceevne, mens såvel et offentligt som et privat opsparingsunderskud som bivirkning også kan have en større import og dermed handelsbalanceunderskud. De fleste forklaringer fokuserer på strømstørrelserne i ligning (1) mens de tilhørende beholdningsstørrelser snarere ses som virkninger fremfor årsager. Det kan dog lige såvel være de implicerede enheders beslutninger med hensyn til deres formues størrelse og sammensætning der har skabt problemet, som deres beslutninger med hensyn til løbende udgifter og indtægter. Man kan med andre ord lige så vel postulere, at enhedernes udgifter overstiger deres indtægter fordi de ønsker at reducere deres finansielle nettoformue som man kan postulere at faldet i den finansielle nettoformue skyldes for høje udgifter i forhold til indtægter, eller for lave indtægter i forhold til udgifter. Hvilke forklaringer kan man finde, hvis man anlægger et beholdningssyn på den Europæiske gældskrise og spørger, hvad der har ansporet borgere i GIIPS landene til at reducere deres pengeformue, hvad der ansporer deres regeringer til at opbygge offentlig gæld, og ikke mindst, hvad der ansporer de øvrige landes indbyggere til, ikke alene at øge deres finansielle nettoformue, men ydermere at placere denne i GIIPS landene. For vi må huske at disse frivillige beslutninger truffet på kapitalmarkederne, er forudsætningen for den nuværende situation. Først når disse overvejelser er gjort, kan man spørge til vejen ud af det nuværende morads. 1 Daneia - en parabel om galloperende gæld I sit hovedværk Volchswirtschaftliche Saldomechanik bruger Wolfgang Stützel følgende parabel til at illustrere, hvordan tilsyneladende strukturelle betalingsbalanceproblemer kan have sin rod i finansielle fremfor reale forhold 2. Parabelen foregår i et land med to regioner, og vi vil efterfølgende diskutere, om denne situation kan sidestilles med Eurozonen som land og Grækenland og Tyskland som regioner. 2 Parablen, der findes på s i Stützel (1958) er oversat og gengivet med tilladelse fra forlaget J.C.B. Mohr. 2

3 Landet Daneia består af et industrielt højtudviklet kerneområde samt et lavere udviklet randområde. De strukturelle forskelle mellem de to områder er større, end forskellene mellem Daneia og dets nabolande. På trods af dette var der ikke betalingsbalanceproblemer mellem de to dele af Daneia. Randområdet havde endda et overskud på handelsbalancen idet investeringerne her var lavere end opsparingen, mens det i kerneområdet forholdt sig omvendt. Der var ingen fiskal udligning mellem landsdelene. På trods af, at situationen mellem landsdelene således var stabil, var der ikke udsigt til, at de strukturelle forskelle mellem de to landsdele med tiden ville udlignes. Tværtimod led randområdet derved, at profitter og afskrivninger ikke blev reinvesteret i området, og på grund af denne kapitalafvikling, var der en tendens til, at flere virksomheder kom i betalingsvanskeligheder. Så fremkom en af landets erhvervspolitikere med den idé at hjælpe randområdet. Han havde en fabelagtig plan dertil. Der skulle stilles en kredithjælp til rådighed for randområdet således at alle forretningsbanker i området fik åbne, rentefrie kreditlinier hos landets centralbank. Omfanget af denne kredit ville blive forhandlet årligt. Hvad skete der? I første omgang afveg bankerne i randområdet ikke en tøddel fra deres hidtidige principper for kreditgivning. De bevilgede med andre ord kun de kreditter de ellers ville have bevilget. Dette beroede ikke på bankernes modvilje, men på det forhold, at bankerne ikke følte sig sikre på den åbne kreditlinie. Derfor ønskede bankerne at være i stand til at efterkomme deres forpligtigelser gennem udbetaling af centralbankpenge i en situation, hvor den åbne kreditline blev bragt til ophør. Bankerne var følgeligt meget optagne af at holde deres udlån så bonitets- og afkastmæssigt gode (m.h.t. risiko, rente og løbetid), at deres fordringer i nødstilfælde kunne overdrages til andre banker på frivillig basis. De ønskede dermed kun at udlåne til projekter der kunne forrentes til gældende rentesats. Alt forblev ved det gamle. Bankerne tog den rentefrie kreditlinie i brug og vandt derved et højere rentedifferentiale, men kundekredsen fik ikke en øre mere end de ville have fået uden kredithjælpen. Planen tjente således ikke sit formål. Parlamentet brokkede sig over bankerne, der blot havde stukket fordelen i deres egen lomme. Bankerne blev herefter tvunget til at give kreditter de ellers ikke ville have givet. Som påskrevet så gjort - bankerne gav nu lån til lavere rente eller med mindre sikkerhed. Prompte voksede kreditefterspørgslen. Selv de virksomhedsejere, der tidligere havde investeret deres egne midler i virksomheder placeret i randområdet, lånte nu pengene til dette formål, mens deres egne midler blev investeret til højere rente og højere sikkerhed i landets kerneområde (men naturligvis kunne de bevise, at de billige kreditter kun blev anvendt i randområdet). Efterhånden fyldtes bankbalancen i randområdet med aktiver, som bonitetsmæssigt ikke længere tilsvarede aktiverne på kerneområdebankernes balance. Der var på det tidspunkt hverken retslig eller faktisk indskudsgaranti. Det var således op til den enkelte bankindskyder at studere bankens balance, og derudfra vurdere om pengene kunne betros den pågældende bank. En dag kunne man i avisen læse, at en af bankerne 3

4 i randområdet ikke kunne udbetale de ønskede centralbankpenge til sine kreditorer og indlånere, før de var færdige med forhandlinger om forhøjelse af den åbne kreditlinie - men der var naturligvis ingen grund til at blive urolige. Det var blot et spørgsmål om få dage, før banken igen kunne udbetale centralbankpenge. Denne meddelelse blev dog dementeret næste dag. Den åbne kreditlinie var en død sild. Nu blev bankkunderne mistænkelige. Det kom i enkelte tilfælde dertil, at efterspørgere i randområdet kun fik varer leveret på den betingelse, at betalingen blev godskrevet af en bank i kerneområdet, eller blev betalt kontant i centralbankpenge. Altså kunne man i randområdet kun betale med centralbankpenge eller tilgodehavender i banker i kerneområdet. Med det samme begyndte et run på centralbankpenge i randområdet. Katastrofen var indtruffet. Har man sagt A må man også sige B. For at den fantastiske plan overhovedet kunne videreføres måtte udbuddet af centralbankpenge i nødområdet kontingenteres. Den uindskrænkede indløselighed af tilgodehavender hos banker i randområdet i kerneområdets betalingsmiddel eller centralbankpenge måtte ophæves. Centralbankpenge blev kun stillet til rådighed for borgere i randområdet i det omfang der var tale om import af livsnødvendigheder. Centralbankpenge og indeståender i kerneområdebanker fik karakter af hård valuta. Skæbnen gik sin gang. Importen fra kerneområdet kontingenteres, eksporten fremmes og private kapital- og kreditbevægelser forhindres af frygt for kapitalflugt (efter at de fleste havde bragt deres på det tørre). Checks i lokalvaluta udstedt af banker i randområdet blev en dag handlet til kurs 80 enheder for hver 100 enheder bankchecks. Udgiftsoverskuddet for virksomheder og husholdninger i randområdet var blevet nøjagtig så meget større som størrelsen på den anvendte kreditlinie. Randområdet havde pludselig et handelsbalanceunderskud. Der opstod mangel på centralbankpenge og der var en difference mellem handelsbalanceunderskud og frivillig kapitalimport - på nøjagtig samme størrelse som den åbne kreditlinie. Eksperter, som man havde hyret langvejs fra, så de kunne afgive en erklæring om, hvordan man kunne komme tilbage til normale tilstande, slog fast, at manglen på centralbankpenge i randområdet tydeligvis var strukturelt betinget. Først måtte man fjerne de store strukturelle forskelle, før man kunne genskabe de tidligere forhold. Den åbne kreditlinie måtte gøres gældende så længe, at bankerne i randområdet fik mulighed for at skaffe finansielle betingelser under hvilke ingen pengeudlåner fra kerneområdet ville træde til. Så vidt denne historie. 2 Hvad skete der i Daneia? Daneia er selvsagt et konstrueret eksempel med Stützel som herre over årsag og virkning. Inden eksemplets empiriske relevans diskuteres, er det dog formålstjenstligt at tage et kig på de årsag-virkningssammenhænge Stützel med ek- 4

5 semplet ønsker at fokusere på. Først er det vigtigt at slå fast, at der ikke var ubalancer forbundet med udgangspositionen på trods af de store strukturelle forskelle mellem de to regioner i Daneia. Problemerne opstod først efter at den svage region havde modtaget en gave i form af en rentefri kreditlinie. Det bør også bemærkes, at der i Stützels parabel ikke er direkte henvisninger til de enkelte komponenter af den aggregerede efterspørgsel. Den rentefrie kreditlinie tages i brug i randområdet, men der henvises ikke til, om det resulterer i øget forbrug eller øgede investeringer. Blot konstateres det, at handelsbalanceunderskuddet har nøjagtig samme størrelse som den anvendte rentefrie kredit. Dette skyldes, at Stützel finder årsagen på kapitalposterne mens effekten aflæses på de løbende poster og dermed på den aggregerede efterspørgsel. Ændringer i udgifter og indtægter ses som en metode til at foretage ændringer i den finansielle nettoformuen og lempelige kreditvilkår gør det mindre attraktivt at holde finansiel formue, mere attraktivt at låne penge. Stützels Dania parabel bygger først og fremmest på bogholderimæssige sammenhænge idet han understreger, at betalingsbalancens løbende poster og betalingsbalancens kapitalposter udgør det aggregerede nettoresultat af de individuelle agenters tilsvarende balancer (Stützel (1958)ss ). For at have et underskud på betalingsbalancens løbende poster, må de individuelle agenter gennemsnitligt købe mere end de sælger, og for at dette kan ske, må der forekomme en netto kapitalimport eller en reduktion i landets officielle reserver (valutakassen). Herved forekommer et fald i landets finansielle nettoformue. Vi kan også bemærke, at i et lukket system, vil den finansielle nettoformue aggregere til nul. Det er kun muligt for et land at have en finansiel nettoformue der afviger fra nul, gennem samhandel med et andet land. Stützel kombinerer de bogholderimæssige sammenhænge med, hvad han kalder plausible adfærdsantagelser idet han postulerer, at de økonomiske aktører ved en stramning af kreditforholdene vil have en tendens til at øge deres salg (indtægter) i forhold til deres køb (betalinger), for derigennem at øge deres finansielle nettoformue (Stützel (1958) s. 153). En nettoformue, der med den højere rente som positiv størrelse vil give et større afkast, og som negativ størrelse nu vil være forbundet med højere omkostninger. Heraf følger det, at en kreditrestriktion har tendens til at reducere aggregerede købsoverskud, hvilket kan aflæses som en forbedring på betalingsbalancens løbende poster uafhængig af eventuelle ændringer i priskonkurrenceevnen. I Stützel (1976) bliver han mere specifik omkring kreditvilkårene og diskuterer forholdet mellem det forventede reale afkast på realkapital (kapitalens marginaleffektivitet) og den forventede reale rente på finansiel formue (pengerenten). Enhedernes adfærd lader Stützel afhænge af forholdet mellem disse to renter i stil med Wicksells kumulative proces. Hvis kapitalens marginaleffektivitet er højere end pengerenten, vil enhederne i højere grad låne penge for at opbygge realkapital. Hvis den forventede fremtidige pengerente er højere end den faktiske pengerente, vil enhederne have en tendens til at udstede gæld - også udover den gæld der skal anvendes til forbrug eller investeringer. I parablen lettes kreditvilkårene i randområdet. Det får aktører, der har en tendens til underskud på de løbende betalinger, altså de aktører der hver måned 5

6 er ude at låne til deres indkøb, til at øge faldet i deres finansielle nettoformue de tenderer altså mod at opbygge en større negativ finansiel nettoformue. Omvendt vil de aktører, der hver måned har en tendens til at spare op, have en tendens til at reducere opsparingen. Dette er lige ud af landevejen: Hvis kredit er let tilgængelig vil der være større tendens til at f.eks studerende lånefinansierer deres forbrug, og der vil være mindre tendens til at familier sparer op til fremtidigt forbrug. Ifølge Stützels (1976) artikel, vil der også være en tendens til at aktørerne reducerer deres finansielle nettoformue, for at øge deres reale formue. Aktørerne tager f.eks. banklån for at investere i ejendom eller aktier, der nu forventes at give et højt afkast i forhold til lånerenten. Hvorvidt man modellerer investeringer og forbrug direkte som funktioner af lånevilkårene er ifølge Stützel ikke væsentligt. Det væsentlige er, at aktørerne kæmper om at reducere den finansielle nettoformue når kreditvilkårene er lempelige. De penge der forsøges fjernet fra den finansielle formue, kan ikke umiddelbart finde en sikker havn. At reducere finansiel formue genererer indkomststrømme og vil således havne som en større finansiel formue hos en anden agent som under de givne betingelser heller ikke ønsker at øge sin finansielle formue. Finansielle formuer bliver dermed den varme grød som ingen vil have og den cirkulerer rundt i systemet som uventet indkomst. I Stützels parabel er en vigtig pointe desuden, at den realkapital borgerne ønsker at holde, ikke er i form af produktionskapital i randområdet. Denne kapital skulle nemlig, efter at kreditlinien rent faktisk blev taget i brug, ikke længere leve op til de samme bonitetskrav som realkapitalen i kerneområdet, og forventedes derfor at give et lavere afkast. Investeringer afhænger ikke så meget af kreditforholdene som af boniteten i investeringsprojekterne. Når randområdets borgere ønsker at øge deres beholdning af realkapital tyr de derfor mod kerneområdet. Alternativt kunne de foretage investeringer i fast ejendom i randområdet eller andre aktiver, der ikke har relation til områdets produktive aktiviteter. 3 Grækenland Eurolands randområde? I hvilket omfang kan mekanismerne i det stiliserede eksempel genfindes i Grækenland? Først må vi argumentere for, at der inden Grækenlands indtræden i Euroen eksisterede en stabil situation, hvor Grækenland var i rimelig balance, blot på et andet niveau end det øvrige Europa pga. strukturelle forhold. Fig. 1 viser udviklingen i BNP per capita, og niveauforskellen fremstår tydeligt. Men udgjorde forskellen et holdbarhedsproblem for Grækenland? For at danne et hurtigt overblik over dette anvendes CEP default Index et redskab udviklet til at vurdere udviklingen i landes kreditværdighed, eller den langsigtede holdbarhed af et lands position i forhold til udlandet (Gerken et al. 2013). At være nettolåntager og køre med underskud på betalingsbalancens løbende poster, er ikke i sig selv noget faresignal. Det afhænger af, om underskuddet anvendes til at forbedre den fremtidige balance. CEP indekset omfatter således to hovedelementer; den samlede økonomis nettolåntagning/långivning og ka- 6

7 BNP per capita $ per capita Danmark Tyskland Grækenland Figure 1: BNP per Capita. Kilde: OECD. pacitetsudvidende investeringer. For at nå sidstnævnte udtryk fratrækkes investeringer (fixed capital formation), afskrivninger, investeringer i fast ejendom, lagerændringer samt køb af ikke-finansielle ikke-producerede goder. Dette sker ud fra en tanke om, at kun de tilbageværende kapacitetsudvidende investeringer kan bidrage til i fremtiden at afdrage gælden. Som det fremgår af Fig. 2 havde Grækenland en fornuftig udvikling i forholdet mellem nettolåntagning og kapacitetsudvidende investeringer frem til årtusindskiftet med en gennemsnitligt CEP indeks på omkring 0. Først derefter kan man stille spørgsmål ved langtidsholdbarheden af den græske økonomi. Grækenland blev ved overgangen til Euroen ikke stillet en gratis kreditlinie til rådighed, men uden at have gennemgået væsentlige strukturelle ændringer, faldt renten i Grækenland voldsomt gennem konvergensperioden frem til I perioden 2002 til 2008 er der således stort set ingen forskel på den lange rente i henholdsvis Grækenland og Tyskland til trods for, at Grækenland i perioden gennemsnitligt oplevede en inflationsrate på 3,37% mod Tysklands 1,86% (Eurostat), og på trods af, at Grækenland gennem hele perioden var nettolåntagere med gennemsnitligt 12 % af BNP mod Tysklands rolle som nettokreditorer på 5% af BNP(Eurostat). Der synes at herske en vis ambivalens hvad angår fortolkningen af den nye situation efter Eurolands etablering. Skal Eurolands finansielle markeder behandles som et fuldt integreret marked, eller har det betydning i hvilken Euro nation en given låntager befinder sig? Scitovsky gjorde allerede i 1958 opmærksom på, at det har stor betydning for etableringen af en monetær union, hvorvidt kapitalmarkederne er fuldt integrerede (Scitovsky (1958)). En monetær union 7

8 15 10 Netto Låntagning Investeringer (Kapacitet) CEP Index 5 % af BNP Figure 2: CEP default indeks. Kilde: OECD (Egne beregninger) 30 Grækenland lang rente (konvergens) Tyskland lang rente (konvergens) Figure 3: Lang rente. Kilde: Eurostat 8

9 Resten af verden Offentlig Husholdning Erhverv Figure 4: Nettolåntagning i Grækenland fordelt på sektor. Kilde: Eurostat. som den europæiske vil ifølge ham kun fungere, hvis der er fuldt integrerede kapitalmarkeder. Og det er ikke nok, at hindringer for kapitalens frie bevægelighed fjernes - det indbefatter også at långiver ikke skelner mellem låntagers placering blandt unionens nationer. Det bliver således irrelevant at tale om landerisiko indenfor unionen, ligesom man ikke vil kunne tale om forskellige renteniveauer. Risiko tildeles enkelte agenter eller institutioner ikke nationer. Men hverken EU eller ECB har magt til at forhindre de finansielle markeder i at tildele landerisici. Det var således finansmarkederne der fra Grækenlands indtræden i Euroen valgte, ikke at forlange en særlig risikopræmie for udlån til Grækenland. Det var også disse markeder der valgte efter 2008 igen at pålægge græske låntagere et særligt risikotillæg. Dette taler for at betragte Grækenland, fra dets indtræden i Euroen i 2002 og frem til sammenbruddet, som en region i Euroland, der snarere af politiske end realøkonomiske årsager, udsættes for en næsten fri kreditlinie som det skete i Daneia. Spørgsmålet er så, hvordan grækerne reagerede på den billige kredit. I forhold til en sammenligning mellem Grækenland og Daneia, kan det være formålstjenligt at se lidt nærmere på netto låntagningen for hvem i Grækenland er det der låner? Opdeles nettolåntagningen på sektorerne offentlig, husholdning og erhverv ser vi, at mens erhvervslivet opererer med overskud i forhold til de øvrige sektorer, opererer både det offentlige og husholdningerne med underskud. Der er for perioden ikke noget usædvanligt i, at erhvervssektoren opererer med overskud - det usædvanlige ligger snarere i størrelsen af underskuddene i de øvrige sektorer. Især med hensyn til husholdningerne skal vi huske på, at 9

10 Privat Gæld i % af BNP Danmark Tyskland Grækenland 200 % af BNP Figure 5: Husholdningernes gæld i procent af BNP. Kilde: Eurostat. bag disse aggregerede størrelser finder vi beslutninger hos de græske husholdninger om at reducere deres finansielle nettoformue. Ser vi på udviklingen af husholdningernes gæld, er den igennem perioden vokset betragtelig. Dette betyder ikke, at de græske husholdninger i dag er mere gældsatte end f.eks. de danske. De startede blot ud med en meget lav gældsætningsgrad efter 90 ernes høje renteniveau. I 2011 var de danske husholdningernes gældsætning således stadig dobbelt så høj som de græske husholdningers. Og de græske husholdningers gældsætning modsvares i høj grad af investeringer i fast ejendom. I Danmark taler vi om et boom på ejendomsmarkedet, med høje investeringer i nye boliger i 00 erne men det synes for intet at regne mod niveauet i Grækenland, hvor husholdningernes investeringer på sit højeste nåede 16% af BNP mod Danske husholdningers 7% i 2007 (Eurostat). Når de græske husholdninger vælger at gældsætte sig ligger der ikke nødvendigvis noget uansvarligt i det. I så fald ville de danske husholdninger udvise langt højere grad af økonomisk uansvarlighed. Det lave renteniveau har blot givet dem mulighed for at investere i egen bolig. Renten har f.eks. gjort det mindre attraktivt at spare op for at kunne erlægge en stor udbetaling til senere boligkøb, og mere attraktivt f.eks. at spare op til sin pension ved at lånefinansiere køb af feriebolig som så afdrages frem til pensionsalderen. Helt almindelige dispositioner, som også mange danske familier foretager. Men når de græske husholdninger disponerer på denne måde, genereres der hele tiden nye indkomststrømme. Dette ophører så snart det ønskede niveau for den finansielle nettoformue er nået, men i perioden frem mod dette vil indkomststrømmene genereret ved f.eks. nybyggeri, bidrage til andre græske 10

11 300 Aktiver Passiver Netto position 200 % af BNP Figure 6: Grækenlands beholdning af udenlandske aktiver og passiver i procent af BNP. Kilde: Eurostat. borgeres nettoformue hvor de ifølge Stützels fortælling ikke vil finde ro, men medvirke til generering af nye indkomststrømme. Den velkendte keynesianske indkomstmultiplikator træder i kraft, i denne sammenhæng blot iværksat af beholdningstilpasninger. Udover at animere til investering i fast ejendom kan en lettelse af kreditvilkårene ifølge Stützel også animere erhvervslivet til at lånefinansiere deres kapitalinvesteringer, mens deres egne formuer placeres i udlandet. Der investeres således ikke mere i landet det hidtidige investeringsniveau finansieres nu blot ved lån. At dette også er sket i Grækenland i et vist omfang afsløres af grækernes beholdning af udenlandske aktiver. Som det fremgår af Fig. 6 er ikke kun Grækenlands beholdning af udenlandske passiver, altså gæld til udlandet steget det er beholdningen af udenlandske aktiver også. I perioden steg Grækenlands beholdning af udenlandske aktiver således med knap 50%. Dette kan naturligvis også forklares ved den stigende internationalisering på finansmarkederne, men til sammenligning steg beholdningen af udenlandske aktiver i Danmark og Tyskland med henholdsvis 30% og 25% (kilde: Eurostat). Som i Daneia synes den billige og lette adgang til kredit først og fremmest at have påvirket præferencerne for nettoformue hos de private husholdninger, og til dels også den offentlige sektor. Til gengæld har den lave rente ikke animeret til væsentlig højere investeringer, der ville kunne bringe Grækenland op på niveau med gennemsnittet i Euroland hvad angår levestandard. Investeringsniveauet i Grækenland lå i perioden på niveau med det tyske (Eurostat) når der korrigeres for investering i fast ejendom. Som det fremgår af arbejdskraftens produktivitet 11

12 Arbejdskraftens reale produktivitet Danmark Tyskland Grækenland Euro per arb.time Figure 7: Arbejdskraftens reale produktivitet målt i Euro per arbejdstime. Kilde: Eurostat. (se Figur 7), har Grækenland i perioden ikke hentet ind på hverken Tyskland eller Danmark. Lettelsen af kreditbetingelserne i Grækenland, var ikke resultatet af en politisk beslutning om at nå et niveau for BNP per capita på niveau med gennemsnittet i Euroland. Tilstrømningen af kreditter var derimod et resultat af landets deltagelse i den Europæiske Monetære Union. I 00 erne var såvel de internationale som de europæiske finansmarkeder konstant på udkig efter nye steder at udvide deres balancer. Finansmarkederne ønskede at udlåne flere penge, og Grækenland stod klar som modtager. For Europæiske banker havde udlån til den græske stat ydermere den fordel, at statsgældsbeviserne talte med som tier one sikkerhed i forhold til det europæiske centralbanksystem. Når kreditterne strømmede til Grækenland var det altså ikke fordi Grækenland med sit lavere kapitalniveau (illustreret ved arbejdskraftens lavere produktivitet), var et oplagt sted at foretage investeringer i produktionskapital (som økonomisk teori kunne foranledige en til at tro). Det var snarere fordi de græske borgere efter årtier med høje renter, ikke var belånte i samme grad som den gennemsnitlige borger i Euroland. 4 Konklusion De verserende forklaringer på den græske gældskrise er mangeartede, men kun få kan forklare, hvorfor det netop eskalerede i 00 erne. Grækenland har siden 12

13 80 erne vedvarende haft underskud på det offentlige budget, og har i samme periode haft en lav produktivitet og et BNP per capita på ca. halvdelen af den danske. Hverken budgetunderskuddene eller produktiviteten ændrede kurs gennem 00 erne alt var tilsyneladende business as usual. Og dog. Gennem 00 erne valgte de græske husholdninger, der hidtil havde finansieret den offentlige sektors underskud, at reducere deres finansielle nettoformue, hvilket fik katastrofale følger for Grækenland som nation. Stützels parabel giver os en indikation af hvorfor det skete og hvad konsekvenserne var. De internationale finansmarkeder betragtede tilsyneladende Euroland som ét land, og skelnede ikke mellem værdipapirer udstedt i Eurolands forskellige nationer. Dermed blev Grækenland, på samme måde som Daneia, reelt udsat for en gratis kreditlinie, der tippede landets indre balance. Grækenlands nettolåntagning steg, uden at investeringer i landets produktionskapacitet fulgte med. Da det gik op for de internationale finansmarkeder, at Eurolands nationer enkeltvis stod til ansvar for deres passiver, standsede kreditstrømmen og Grækenland blev efterladt uden fremtidsudsigter. Som i Daneia har de fremmeste økonomiske eksperter også bedømt situationen i Grækenland, og deres dom er ikke meget forskellig. Grækenland påtvinges at rette op på den offentlige budgetbalance, og fremme deres priskonkurrenceevne tiltag der presser de græske husholdninger yderligere. Husholdninger der i forvejen var efterladt med en stor del af regningen for 00 ernes internationale forbrugsfest. Den mest effektive kur mod gældskriser er forebyggelse fremfor behandling. Det europæisk monetære system, Euroen har fejlet når Grækenland sammen med adskillige andre Eurolande har kunnet havne i tilsyneladende endeløse gældsspiraler. Systemet har ikke fejlet fordi enkelte lande, enkelte institutioner eller enkeltindivider ikke har anvendt det efter hensigten. Det har fejlet fordi de nødvendige forudsætninger for systemets funktion, de ligevægtsskabende mekanismer, ikke har været til stede. References [1] Gerken, Lüder, Matthias Kullas og Iris Hohmann (2013), CEP Default Index 2013 Current creditworthiness trends in Euro countries and other countries outside the Euro Zone. Centrum für Europäische Politik (CEP). [2] Scitovsky, Tibor (1958), The Theory of the Balance of Payments and the Problem of a common European Currency i Economic Theory and Western European Integration ed. af T. Scitovsky. Routledge reprint [3] Stützel, Wolfgang (1958), Volkswirtschaftliche Saldenmachanik - Ein Beitrag zur Geldtheorie. J.C.B.Mohr. [4] Stützel, Wolfgang (1976), How to Forecast and to Explain the Balance on Current Account of Small Countries? i Inflation in Small Countries ed. af H. Frisch. Lecture Notes in Economics and Mathematical Systems 119. Springer-Verlag. 13

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk?

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet cbruun@dps.aau.dk July 5, 2013 Abstract Med den Europæiske gældskrise

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere