Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Indholdsfortegnelse Leder: So ein ting FAST INDSLAG. Kaffekopper, stole og spejle. I dette nummer beskæftiger vi os med genstande på film. Dette emne betegnes sædvanligvis som rekvisittens felt, men kan alle genstande på film siges at være rekvisitter? Lederartiklen introducerer temaet og en række af de problemstillinger, som knytter sig til feltet. Som i et spejl - spejlmotiver i film FEATURE. Film er os ofte et spejl, hvorigennem vi ser og reflekterer over os selv og vores respektive tilværelser. Men mange film rummer også en række afgørende og iøjnefaldende spejlmotiver. Ikke bare vi, men også filmens karakterer står overfor et spejl. Spørgsmålet, som Jens Amdi Nielsen da søger at besvare er, hvordan og med hvilket formål film anvender sådanne spejlscener og -motiver. Med andre ord: hvad vi ser i det famøse spejl. The One with all the Props FEATURE. TV-serier har en enestående evne til at skabe indforståethed, loyalitet og rituel afhængighed hos seerne. Lau Dalvad Vesterdal beskriver, hvordan dette sker gennem brugen af forskellige former for rekvisitter en ofte overset forklaringsramme. Omdrejningspunktet er sitcom en Friends, der vist ikke behøver yderligere præsentation. Den lille forskel FEATURE. Doughnuts, vindblæsere, cykler, ølflasker og sorte fugle er genstande, der har forskellige betydningsmuligheder på film. I denne feature om den lille forskel kaster Andreas Halskov et kærligt og kritisk blik på genstandens relationelle og excessive funktioner. Det handler kort og godt om Det uendeligt store i det uendeligt små. En scenes anatomi: Lynchs kaffekopper FAST INDSLAG. I sine 10 clues to unlocking this thriller anmoder David Lynch bl.a. seeren om at bemærke kaffekoppen i Mulholland Drive. I denne udgave af En scenes anatomi tager Mathias Bonde Korsgaard udfordringen op og forfølger denne genstand i Mulholland Drive for derved at afdække forholdet mellem filmiske rekvisitter og Kristin Thompsons exces-begreb. Ting i en døende verden FILMANMELDELSE. I et temanummer om ting er det måske paradoksalt at anmelde en film, der er kendetegnet ved manglen på samme. Eller også er sådan, at fraværet netop peger på tingenes betydning? Dorte Schmidt Granild anmelder australske John Hillcoats The Road. Katastrofefilm, roadmovie og litterær adaption. Og så ikke mange flere ord om de tre ting. Det uendeligt store i det uendeligt små DVD-ANMELDELSE. Nils Malmros samlede produktion (minus en) er udkommet på dvd. Andreas Halskov benytter lejligheden til at

2 nedbryde en række udprægede fordomme om ouevret og argumenterer ligeledes for, at Malmros vier særlig opmærksomhed til den nærmest undseelige detalje. 16:9 in English: The Nursemaid s Buckle FEATURE. Mark Le Fanu reflects on the significance of objects, props and magical images in classic movies. Et billedes anatomi: Fanget i et spil FAST INDSLAG. Den usynlige rekvisit kan spille lige så stor en rolle som de mange synlige. Juliane Kvitsau Mølgaard ser nærmere på et sådant eksempel i en frame fra Billy Wilders mesterlige Sunset Boulevard (1950). Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel Gem/åben hele nummeret 16:9 - februar årgang - nummer 35 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 2

3 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Leder: So ein ting I de kulørte blade løber skuespillere og instruktører med det meste af opmærksomheden - indimellem sågar producere og manuskriptforfattere, hvis bølgerne går højt. Men kan du på stående fod nævne din ynglingsrekvistør? Næppe, og hvis du kan, så send en mail til info@16-9.dk og del din viden med os. Ikke desto mindre bugner filmhistorien med mindeværdige rekvisitter. Vi har svært ved at forestille os Indiana Jones uden hat og pisk, eller James Bond uden Qs remedier eller Batman uden those wonderful toys, som jokeren misunder. For slet ikke at tale om Chaplins vagabond uden stok og bowlerhat. Mange af filmhistoriens rekvisitter synes tilmed indhyldet af en aura, der kan få samlere til at spendere tusinder af dollars på dem (se bl.a. Nu skal man ikke forvente, at vi i dette nummer opskriver rekvisitøren til et overset kreativt geni. Selvom rekvisitørens rolle utvivlsomt er undervurderet, så er det indledende spørgsmål misvisende. Én af grundene til, at rekvisitten er et meningsfyldt emne at beskæftige sig med, er jo netop, at den funktionaliseres, gives betydning og indimellem ligefrem besjæles i hænderne på en instruktør, skuespiller, manuskriptforfatter, fotograf eller scenograf. Som så ofte i filmens verden er rekvisittens betydning et resultat af en polyfonisk skabelsesproces, hvor et kollektiv af filmarbejdere hver især har ydet et bidrag. Derfor kan det også være svært entydigt at udvælge én person, der skal løbe med æren. Den lille forskel Hvad er en rekvisit? Dette er umiddelbart et enkelt spørgsmål, men når man forsøger at besvare det, så kommer man ufravigeligt til at reducere rekvisittens betydning og virkefelt i filmens univers. Tag eksempelvis David Bordwell og Kristin Thompsons definition i Film Art: An Introduction: When an object in the setting is motivated to operate actively within the ongoing action, we can call it a prop. (1997, s. 175). Først og fremmest udlægges rekvisitten som en genstand. Det er et hensigtsmæssigt udgangspunkt. Således skal man ikke forstå underoverskriften bogstaveligt, da den lille forskel hentyder til en central anatomisk forskel på hankøn og hunkøn altså ikke en genstand, og derfor ikke et spørgsmål som har med rekvisitten at gøre. Dernæst betoner definitionen, at genstanden har en aktiv funktion. Dermed er samtlige genstande i film altså ikke rekvisitter. Tableaukompositionerne i den russiske stumfilmsinstruktør Yevgeni Bauers film er ofte pakket med genstande, men kun genstande der træder ud af det overordnede scenografiske design og tilddeles en aktiv funktion kan iflg. denne definition altså betegnes som rekvisitter. Så er der det lille ord motiveret. Det får ikke flere ord på vejen i netop denne passage, men motivationsbegrebet er i flere henseender centralt hos Bordwell og Thompson (se fx The Classical Hollywood Cinema 1985, s ). Generelt drejer det sig om, at en medietekst legitimerer sin handlingsgang og stilistiske virkemidler på forskellig vis. Fx er det realistisk motiveret, at der befinder sig et skrivebord på et kontor. Det kan være fortællemæssigt motiveret, at en arkæolog (Indiana Jones) bærer en pisk på ekspeditioner også selvom det ikke nødvendigvis er realistisk motiveret. Det er måske hverken realistisk eller fortællemæssigt motiveret, at Woody Allen som sædcelle eller alien fortsat render rundt med upraktiske runde hornbriller, men det kan være transtekstuelt motiveret, fordi der er tale om en persona, som tilskueren forventer forbliver (forholdsvist) konstant på tværs af de genrer og fortællemæssige universer, som han optræder i. Slutteligt kan der være tale om kunstnerisk motivation, hvis der fx dvæles ved en genstands æstetiske skønhed, selv om denne ikke nødvendigvis har en vigtig fortællemæssig funktion genstandens forekomst i filmen er måske ikke engang realistisk eller transtekstuelt motiveret.

4 Der er forskellige konventioner for motivation alt efter, hvilken type af film vi har med at gøre, men generelt kan man sige, at det i alle tilfælde drejer sig om, at filmen selv motiverer sin anvendelse af fx en bestemt rekvisit. Dermed er vi fremme ved et problem i Bordwell og Thompsons definition, for den tillader ikke megen plads til tilskuerens egen betydningstilskrivelse. Hvis Pia Popcorn kigger lige igennem Sean Connerys nøgne overkrop og lader sit blik vandre mod billedets baggrund, hvor der står en grøn Fiat 500 årgang 1957, som ingen på filmens indspilningstidspunkt havde overvejet kunne tildrage sig opmærksomhed, så vil denne genstand jo ikke være placeret og motiveret som en rekvisit, men som en del af det overordnede scenografiske design. Ikke desto mindre vil bilen for netop denne tilskuer være betydningsfuld og have en selvstændig attraktionsværdi. Det er ikke uproblematisk at flytte definitionen af, hvad der kvalificerer som rekvisit, ud i hovedet på tilskueren. Ikke desto mindre er der netop i dette felt mellem tilskueraktivitet og filmens udspil en række interessante problemstillinger, som man ikke bør udgrænse, før vi overhovedet er begyndt at beskæftige os med fænomenet. Hvorledes den enkelte tilskuer oplever en given rekvisit er svært at besvare, men til enhver filmisk iscenesættelse svarer der et oplevelsespotentiale. I rekvisittens tilfælde er de afgørende faktorer rekvisittens egenart (art, form, farve, lyd), dens placering i den enkelte billedkomposition (upåfaldende placering i baggrunden, påfaldende placering forgrunden af en dybdekomponeret indstilling mv.) samt dens placering i fortællingens overordnede forløb. Sidstnævnte faktor indgår også i definitionen, da Bordwell og Thompson afslutningsvist betoner, at genstande kan være rekvisitter, hvis de tager en aktiv del within the ongoing action. Det betyder ikke nødvendigvis, at genstanden skal have en fortællemæssig funktion, men trods alt at den skal være situeret i handlingsgangen før, at der er tale om en rekvisit. Et eksempel Lad os tage et eksempel, der udfordrer denne definition på alle niveauer. I løbet af Paul Thomas Andersons Boogie Nights (1997) gør den unge Eddie Adams karriere i pornobranchen og hans store succes skyldes i høj grad et gigantisk lem, som filmen igennem ganske rafineret lever sig eget liv i filmens off-screen space. Adskillige karakterer kaster vidende blikke ud af billedrammen på Dirks pragtstykke, men først i filmens sidste billede, ser vi Dirks store fortrin, som der filmen igennem er bygget op til. Kan det betegnes som en rekvisit? For så vidt er der jo tale om en del af Dirks anatomi ikke en genstand men filmen opfordrer bevidst tilskueren til at spekulere over, hvorvidt der er tale om en attrap eller om skuespiller Mark Wahlberg selv har lagt krop til. Et lignende legende udspil til sådanne transtekstuelle spekulationer om Wahlbergs person optræder nemlig tidligere i filmen, da Dirk i lanceringen af en rockkarriere synger pivfalsk er det skuespil eller the real thing: kan Mark Wahlberg (kendt som sangeren Marky Mark) simpelthen ikke synge? Ser tilskueren motivet som en attrap, så er der jo for så vidt tale om en genstand og så kan der vel være tale om en rekvisit? Samtidig er det svært at benægte, at Dirks lem på én og samme tid er aktiv i the ongoing action og samtidig synes selvstændiggjort fra sin indehaver lig en genstand. Denne løsrivelse fra Dirks krop ser man også udtrykt i filmens sidste indstilling: for det første ser vi Dirks lem/wahlbergs attrap i et spejlbillede, og for det andet knyttes det ikke til figuren via fx zoom eller kamerabevægelse. Der er for så vidt tale om en gimmick, men hvilken status har denne indstilling og motivet i den i forhold til den øvrige handling? At tale om et såkaldt non-diegetic insert vil være at gå for vidt, men alligevel synes indstillingen selvstændiggjort fra filmens fortællemæssige univers i øvrigt. Man fristes til at tale om et appendix eller et vedhæng til fortællingen. For så vidt sås der tvivl om rekvisittens situerethed i handlingsgangen. Der er naturligvis ikke tale om en nedskrivning af motivets betydning, men snarere en opskrivning. Motivets status i filmen er stadig tvetydigt og oscillerer mellem den non-diegetiske attrap og omvendt en status som fortællingens højst agtede genstand - indbegrebet af Dirks væsen. Filmen serverer motivet i al sin tvetydighed og gør det til genstand for refleksion. Om der i dette tilfælde vitterligt er tale om en rekvisit er således ikke let at svare på. Forstås og opleves vedhænget som tingsliggjort attrap, så vil vi hælde mod et ja, men det interessante er ikke i så høj grad facit, men dialogen med og afprøvningen af Bordwell og Thompsons definition. Dette nummer I Film Art: an Introduction introduceres rekvisitten i kapitlet om mise-

5 en-scene, som i bogen figurerer som én af fire stilistiske hovedområder (de andre er cinematografi, lyd og redigering). Inden for stilistisk kritik og forskning er det typisk virkemidler som redigering, underlægningsmusik og kamerabevægelse, der tiltrækker sig opmærksomhed. Måske fordi det her er lettere at påpege deres mediespecifikke funktioner og historie. Klippet og kamerabevægelsen kan ses som værende mere filmiske, fordi tidligere kunstarter ikke havde disse virkemidler til disposition. Alligevel er rekvisitten uhyre interessant. Det er den hovedsageligt, fordi studiet af rekvisitten netop ikke kun kan kaldes et stilistisk, fortællemæssigt eller genremæssigt studie. Rekvisitten kan spille en funktion inden for og på tværs af alle disse perspektiver. Skribenterne i dette nummer afsøger og diskuterer rekvisittens funktioner og betydninger. Det lyder overkommeligt, men det er i virkeligheden et enormt stort felt: tænk blot på rekvisittens fortællemæssige funktion, der har afsat sig i begreber som MacGuffin og Chekov s gun. En MacGuffin er således en genstand, som giver fortællemæssig fremdrift, men som i sig selv ikke er væsentlig. Det er med andre ord arbitrært, præcist hvilken genstand, der er tale om: om det er en mikrofilm, et sjældent frimærke eller et brev er altså underordnet. Vigtigt er, at denne genstand er med til at generere fortællemæssig fremdrift det er den genstand, hvorom kampen står og fortællingen drejer. Chekov s gun refererer til det dramaturgiske princip om at lancere en genstand tidligt for senere at flette den i fortællingens kerne. Dette er selvfølgelig også et spørgsmål om fortælleøkonomisk stringens, således at genstande ikke lanceres uden grund ser man en pistol isoleret i et nærbillede i første akt, foreskrives det, at den bringes i anvendelse senere i dramaet. I dette nummer er rekvisittens funktion og betydning i spillefilmen det primære fokus, men med en afslørende afstikker til situationskomedien Friends. I Lau Dalvad Vesterdals artikel ser vi, hvordan rekvisittens funktion i høj grad forandres på grund af den genremæssige kontekst inden for hvilken, den fungerer. I situationskomedien kan rekvisitter blive omdrejningspunkt for et handlingsspor i det enkelte afsnit. Dette kan for så vidt siges at være lig rekvisittens funktion i spillefilmen, men ikke nødvendigvis. At have en rekvisit som omdrejningspunkt kender man fra spillefilm som fx Anthony Manns legendariske western Winchester 77 (1950), men hvor Winchester-riflen i Manns film præsenteres som et integreret element i filmens fortællemæssige univers, så er der i Friends tilfælde ofte tale om, at rekvisitten er et fremmedelement, der smides ind i et univers, der allerede er etableret. En ny rekvisit som fx et dukkehus i Friends kan dermed anvendes til at forstyrre den balance i venneforholdet, som efter en indledende etableringsfase konstant udfordres og re-etableres i seriens forløb (ikke ulig den funktion en gæsteoptrædende kan have). Den serielle fortælleform rummer altså en række interessante muligheder for at iscenesætte rekvisitter. Den ritualiserede seeroplevelse i hjemlige omgivelser er central i denne sammenhæng. Modsat den episodespecifikke rekvisit nævnt ovenfor, er der jo også de gennemgående rekvisitter, der findes på tværs af adskillige afsnit hvis ikke i samtlige. Måske er det ikke kun karaktererne, som seeren knytter sig til over tid, men også de dejligt vante og bekvemme genstande i fast etablerede lokaliteter eller som Vesterdals artikel er inde på den velkendte måde karaktererne omgås disse genstande. Indgår Norms ølglas i Sams bar så aktivt i the ongoing action? Nu er situationskomedien jo ikke præget af dynamisk fortællemæssig udvikling, så hvis den ritualiserede tomgangssnak ved baren er lig med the ongoing action, så er det vel en rekvisit også iflg. Bordwell og Thompsons definition. Ikke alle skribenter i dette nummer forholder sig specifikt til definitionsspørgsmålet, men måske er den bedste strategi også at holde mulighederne åbne, når man bevæger sig ind i et relativt ubelyst felt. Efter at vores bidragydere har taget bestik af emnet, kan vi roligt sige, at der er basis for mindst endnu et nummer om emnet. Kedeligt er det i hvert fald ikke, når man bevæger sig ind i genstandenes verden. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel

6 Gem/åben hele nummeret 16:9 - februar årgang - nummer 35 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 3

7 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Som i et spejl - spejlmotiver i film Af JENS AMDI NIELSEN Spejle er et stærkt redskab til at fortælle visuelt. De kan visualisere en karakters narcissisme de kan fortælle om menneskelig splittelse, eller de kan anvendes til særegne iscenesættelser af rummet. Mulighederne er mange. Artiklen ser på nogle typiske spejlmotiver og diskuterer, om fortolkeren altid tager fejl. Fig. 1: Facaden plejes. Spejle tilbyder mange muligheder til filmskaberen, og der er utallige eksempler på forskelligartede måder at anvende dem på. Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle specifikke traditioner for brug af spejle på film. Spejle og det ydre Når vi til daglig anvender spejle, er det typisk blot med fokus på, hvordan vi ser ud. Vi sikrer os, at håret sidder ordentligt, eller at makeuppen er lagt perfekt, og her drejer det sig altså udelukkende om det ydre. På film er der mange eksempler på denne rent overfladiske spejlbrug, som i nogle tilfælde bliver særligt betydningsfuld, når den kommer til at pege på en films tematiske kerne. Dette sker f.eks. i Far from Heaven, hvor hovedpersonens placering foran et spejl illustrerer hendes (og hendes omgivelsers) optagethed af at holde den ydre pæne facade. I andre film bliver fikseringen på eget udseende decideret forbundet med en art narcissisme. Ordet har som bekendt rødder i myten om Narkissos, der blev forelsket i sit eget spejlbillede og mistede interessen for andre, og man forbinder da også typisk narcissisme med en (sygelig) selvoptagethed - ofte forbundet med det ydre - og en manglende evne til at knytte følelsesmæssige bånd. Spejlet er et oplagt redskab, når narcissismen skal visualiseres. I American Psycho fremstår hovedpersonens optagethed af sit ydre i en sådan sygelig form, altså som en art narcissisme, der finder et stærkt udtryk i en sexscene, hvor han på grotesk vis er optaget af at stirre på sig selv i spejlet (jf. fig. 2). Den ovennævnte scene er ét af mange eksempler på, at spejlet anvendes til at visualisere narcissisme. Et mere underspillet tilfælde optræder i Bergmans Sommeren med Monika; her har Monika og Harry fundet kærligheden sammen, og i en romantisk scene erklærer Monika, at hun er vild med Harry, mens hun samtidig kigger sig selv i et spejl (fig. 3). Selvom hun taler om sin kærlighed, synes billedsiden at modarbejde ordene og pege på et vist narcissistisk element i hendes personlighed. Fig. 2: Mens han har sex, er Bateman optaget af at stirre på sig selv i spejlet. Spejle og den indadskuende karakter Men at se sig selv i spejlet kan omvendt også handle om, hvordan man ser ud indvendigt, og der er i filmhistorien mange eksempler på anvendelsen af spejle til at gå bag overfladen og visuelt fortælle noget om en karakters indre. Inden for denne tradition findes en række tilfælde, hvor man kan tale om indadskuende karakterer. I Per Flys Drabet har den unge terrorist Pil dræbt et menneske, og i en indstilling ser vi hende stirre intenst på sit eget spejlbillede (jf. fig. 4). Indstillingen synes visuelt at fortælle om en selvransagelse beslægtet med en art skyldfølelse. Med andre ord synes hun også i overført forstand at se sig selv i spejlet. Fig. 3: Monika erklærer, at hun er vild med Harry, men er samtidig optaget af sig selv i spejlet. Pil er en af mange eksempler på indadskuende karakterer foran spejle, hvor de ser på sig selv og deres liv. Indstillingerne er typisk knyttet til en art erkendelse eller selvrefleksion, hvor spørgsmål som hvem er

8 jeg, hvad har jeg gjort eller hvad skal jeg gøre med mit liv kan være i spil. Fig. 4: Pil ser sig selv i spejlet. En anden mulighed havde været at verbalisere denne selvrefleksion via en voice over, der ofte kan forekomme uelegant og klodset, eller man kunne have ladet personen tale til sig selv foran spejlet. I stedet kan instruktøren med spejlet altså fortælle udelukkende visuelt endog på en måde, der ofte har en særlig poetisk visuel kvalitet. Spejle og det splittede menneske Spejle kan ligeledes optræde i forbindelse med splittelsesmotiver, som vi kender det fra den illustrative historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Mens Dr. Jekyll repræsenterer den gode og civiliserede side (jf. fig.5), er Mr. Hyde (fig.6) et billede på menneskets anden og oftest skjulte side, som er styret af farlige og ukontrollerede drifter. Splittelsesmotivet handler altså om, at mennesket er todelt, og som eksemplet illustrerer, handler todelingen ofte om netop de mørke farlige drifter over for den civiliserede pæne side. Freud har med andre ord ikke levet forgæves. Splittelsesmotivet har givet anledning til en række forskellige visuelle strategier. Der er på den ene side de mere åbenlyse tilfælde, hvor en karakter kigger sig i spejlet og oplever en uhyggelig anden side bryde frem. Det ses i filmatiseringer af Dr. Jekyll og Mr. Hyde (fig. 7) og i en række gyserprægede værker, f.eks. Twin Peaks. I andre tilfælde artikuleres splittelsen snarere ved hjælp af særlige visuelle kompositioner, som så at sige kalder på en opmærksom fortolker. Den du frygter er historien om en pæn civiliseret mand, der viser sig at indeholde en helt anden farlig og mørk side, og filmen synes netop at udpege denne splittelse i hans personlighed ved brug af spejle (jf. fig. 8). En beslægtet variation optræder i Cape Fear, hvor Scorsese lader en karakter blive tredoblet foran et spejl (jf. fig. 9). Tredoblingen synes her ikke at kalde på en gængs læsning af personligheden som spaltet i en Dr. Jekyll og en Mr. Hyde. Snarere kan man argumentere for, at spejlets tredobling peger mod en opløsning af identiteten som en stabil helhed. Der er noget uhyggeligt ved denne spejlscene, men det lader sig altså ikke entydigt oversætte til en klar fortolkning. Men splittelse kan også visualiseres ved hjælp af mere diskrete kompositioner, hvor en karakter egentlig ikke ser sig selv i spejlet. I Anklaget optræder f.eks. tidligt i filmen en komposition, hvor et spejl bag ved hovedpersonen fordobler ham. Den tilsyneladende sympatiske hovedperson bliver i filmen anklaget for incest, og først til sidst finder vi ud af, at han rent faktisk er skyldig - med den viden synes det oplagt at tolke spejlets fordobling som en visualisering af hans skjulte anden side. En lignende komposition forekommer i Den du frygter (fig. 11), hvor spejlets fordobling af hovedpersonen tilbyder en helt tilsvarende tolkning. We all go a little mad sometimes Hitchcocks Psycho er blandt de mere prominente eksempler på, at kompositioner med spejle kan anvendes til at visualisere det splittede menneske. Flere gange lader han her karakterer fordoble ved hjælp af kompositioner med spejle. Det passer fint med splittelsesmotivet, når Marions fordobles (fig. 12), da en af filmens subtile pointer handler om, at også hun lader andre sider end den rationelle og normale råde, da hun stjæler de dollars. Fig. 5-6: Øverst den noble Dr. Jekyll. Nederst hans anden mørke side, Mr. Hyde. Billederne er fra Rouben Mamoulians Dr. Jekyll and Mr. Hyde fra Fig. 7: Splittelsen er både konkret og billedlig i Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1932). Fig. 8: Spejlet spalter hovedpersonen. Fig. 9: Scorsese lader Leigh blive tredoblet foran spejlet, Men hvorfor lader Hitchcock også detektiven Arbogast fordoble i en række indstillinger (fig. 13), og hvorfor undlader han spejlkompositioner i forbindelse med Norman, som jo så sandelig er en splittet personlighed? Christian Braad Thomsen skriver i denne forbindelse: Norman, derimod, filmens mest åbenlyst spaltede person, ses aldrig i spejlet. Det er logisk nok, for hans spaltning er filmens hovedtema og er så grufuld, at et spejlbillede mildest talt ikke ville slå til... De mennesker, der spaltes i deres spejlbillede, er i alle tilfælde dem, vi identificerer os med filmen igennem. Spaltningen er altså også tilskuernes. Via spejlet lader Hitchcock os forstå, at heller ikke vi er hele mennesker. Vi slæber alle rundt på en dobbeltgænger. (Braad Thomsen, s. 223). Fig. 10: Et spejl bag hovedpersonen anvendes til at fordoble ham, Spejlkompositionerne i filmen kan altså læses som en visualisering af, at alle, både karaktererne og seeren, er spaltede personer. Det er

9 således også i tråd med Normans kommentar: We all go a little mad sometimes. Om at læse spejlscener Jeg vil gerne acceptere Braad Thomsens skråsikre udlægning, men eksemplet peger dog på, at det ikke altid er uproblematisk og ligetil at fortolke anvendelsen af spejle på film. I hvert fald er der for(be)hold, man bør være være opmærksom på, før man skråsikkert fortæller, hvad en given spejlanvendelse betyder. Fig. 11: Hovedpersonen fordobles i Den du frygter. På den ene side er overfortolkning en oplagt risiko. Mange spejlscener kan virke som en invitation til den øvede og ofte yderst kreative fortolker. Fortolkerens projekt handler så om at fortælle, hvad spejlanvendelsen i virkeligheden betyder. Det handler om at vise, hvilken dybde eller mening overfladen, altså billedet, gemmer på. Men ikke alle raffinerede spejlkompositioner gemmer på en særlig dybde eller mening. Hemingway har koket sagt, at hvalen i Den gamle mand og havet bare er... en hval. Der er altså ingen dybere mening, som fortolkeren skal grave frem. På samme måde er der ikke altid en dybere mening i anvendelsen af spejle. Et spejlbillede kan også være blot et spejlbillede, hverken mere eller mindre. Når film som Og din mor (fig. 14) anvender en raffineret spejlkomposition, gemmer indstillingens spejlanvendelse altså ikke nødvendigvis på en dybere mening. I stedet kunne man her anføre, at et spejl simpelthen anvendes til en anderledes orkestrering af rummet. Den kreative fortolker vil sikkert stadig kunne grave en dybere mening ud af billedet, og det vil så være et vurderingsspørgsmål, om man vil acceptere en sådan læsning. Fig : Marion og Arbogast fordobles ved hjælp af spejle. Mere end tusind ord Mens overfortolkning altså er en fare, kan der også være noget dybt utilfredsstillende ved selv en velbegrundet tolkning. Når jeg f.eks. har talt om, at indstillingen fra Drabet (fig.4) visualiserer en art skyldfølelse, er det en udlægning, der kan synes temmelig fattig i forhold til den konkrete indstilling. For kan indstillingen virkelig blot reduceres til visualisering af skyldfølelse? Er der ikke netop tale om, at billedet siger mere end 1000 ord og kan indeholde gådefulde nuancer, som visualisering af skyldfølelse på ingen måde indfanger? Det er et eksempel på, at også fornuftige læsninger ikke udtømmer billedets betydning, men kan have en tendens til at virke reducerende og forsimplende. Fig. 14: Spejlet anvendes til en anderledes orkestrering af rummet. Kompositionen bevirker her, at samtalen mellem de fyre kan visualiseres uden at klippe imellem dem. Jagten på dybde eller mening kan tilmed være en farlig beskæftigelse, fordi den risikerer at reducere billeder til noget rent sekundært, en forhindring som skal afkodes for at komme ind til indholdet, der betragtes som essensen. Analytiske tilgange er typisk præget af et sådan indholdsfokus, som Susan Sontag beskriver således: It is still assumed that a work of art is its content. Or, as it s usually put today, that a work of art by definition says something. ( What X is saying is..., What X is trying to say is..., What X said is... etc., etc.)... Though the actual developments in many arts may seem to be leading us away from the idea that a work of art is primarily its content, the idea still exerts an extraordinary hegemony. (Jf. Sontag). Psykoanalytiske læsninger er et eksempel på dette indholdsfokus, hvor tankegangen groft sagt er, at den sanselige overflade blot skal skubbes til side for at finde ind til det indhold, som det hele drejer sig om. Problemet er, at fortolkerens indholdsfokus indirekte angriber vores evne til at sanse kunstværket, fordi vi blot betragter overfladen, billederne, som noget vi skal igennem for at komme frem til kunstværkets essens. Det ødelægger, så at sige, vores evner til at sanse: Like the fumes of the automobile and of heavy industry which befoul the urban atmosphere, the effusion of interpretations of art today poisons our sensibilities. In a culture whose already classical dilemma is the hypertrophy of the intellect at the expense of energy and sensual capability, interpretation is the revenge of the intellect upon art. (ibid.) Det handler om at lære at sanse kunstværket igen i stedet for at fokusere på at fortolke og udgrave en dybere mening. Sontags kritik af fortolkning hænger sammen med den forestilling, at det moderne liv sløver vores sanser, og i dét lys handler det nu om, at recover our senses. We must learn to see more, to hear more, to feel more. Our task is not to find the maximum amount of content in a work of art, much less to squeeze more content out of the work than is already there. Our task is to cut back content so that we can see the thing at all. (ibid.).

10 Med Sontag in mente må man ikke glemme, at spejlscener kan have en stærk visuel fascinationskraft, som man risikerer at glemme i sin jagt efter betydning og mening. Billedet kan simpelthen tale stærkt til sanserne, eksempelvis i den fascinerende indstilling med Leighs tredobling foran spejlet. At grave en betydning ud af spejlscener kan ofte være velbegrundet, men er det ikke altid. Og selv da taler billederne oftest stærkere end nok så mange fortolkende ord. Fakta Bibliografi Sontag, Susan. hvorfra jeg citerer. Thomsen, Christian Braad. Hitchcock. Hans liv og film. København: Gyldendal, 1990 Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel Gem/åben hele nummeret 16:9 - februar årgang - nummer 35 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 4

11 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English The One with all the Props Af LAU DALVAD VESTERDAL Det amerikanske sitcomfænomen er blevet en central del af det danske TV-billede. Visse serier er endda blevet en integreret del af den daglige programflade, den mest etablerede af disse værende Friends. Der er flere forskellige forklaringer på genrens succes, men fokus vil her være på brugen af rekvisitter. Et ofte overset element, der spiller en mere afgørende rolle, end vi krediterer det for (fig. 1). Rekvisitten i Friends Den 22. september 1994 rullede første afsnit af serien Friends over de amerikanske tv-skærme. En sitcom, situation comedy, om seks unge venner og deres tilværelse i storbyen New York. Trivielt kan man mene, men seriens succes blev enorm, og da seriens afsluttende episode blev sendt 10 år senere d. 6. maj 2004, blev den set af intet mindre end 52 millioner amerikanere. Serien blev ikke blot et hit i USA, men har tillige opnået stor succes over det meste af verden og sendes til stadighed flere gange dagligt på dansk tv. Fig. 1: Serien er bygget op omkring de seks venner; Monica, Rachel, Phoebe, Chandler, Joey og Ross. Hver karakter er unik og præger gruppen på sin helt egen måde. Så hvad er det, der gør den ofte uskyldige og indholdsmæssigt lettilgængelige genre så attraktiv for seeren? Hvilke virkemidler er det, der får os til at slå os ned i sofaen gang på gang for at følge en historie, vi i et vis omfang er i stand til at gætte på forhånd? En del af svaret på disse spørgsmål skal findes i brugen af rekvisitter i serien. Meget lidt fokus har været rettet mod rekvisitten inden for studier af film og tv, oftest anses rekvisitten som fuldstændig ubetydelig i sammenligning med plottet eller skuespilleren, hvilket er ærgerligt, da et aspekt, afsenderen med garanti har tillagt større betydning, derved undermineres. Et kostume vælges ikke ud af den blå luft, og en rekvisit indskrives ikke i medieteksten af ren tilfældighed. At underkende dem således er at negligere en del af teksten. I Friends er der adskillige typer af rekvisitter i spil, og i det følgende skal vi danne os et overblik over dem. Den episodiske rekvisit Som navnet antyder, optræder rekvisitter af denne type i en enkelt episode. Deres betydning er således udelukkende bundet til netop det afsnit, de optræder i, og er derved af den type, man kender fra teatret eller filmen, idet de, så at sige, fortæller hele deres historie på en gang. Et tydeligt eksempel på denne type rekvisit findes i 20. episode fra 3. sæson (fig. 2). Her introduceres et dukkehus, der skaber et stærkt bånd til karakteren Monica, idet hun fra første sekund virker dybt betaget og behandler dukkehuset, som var det et rigtigt hus. Dukkehuset bliver således, det den amerikanske medieforsker Andrew Sofer kalder en feticheret rekvisit, da den af skuespilleren tillægges en særlig betydning. Rekvisitten fremstår som et tydeligt symbol på karakterens lyst eller begær, i dette tilfælde Monicas længsel efter den fine livsstil, det ordentlige eller den ydre skønhed. Gennem Phoebes leg med dukkehuset bliver rekvisittens feticherede status hos Monica blot desto tydeligere, da hun reagerer skarpt på Phoebes tilsyneladende ligegyldighed over for rekvisittens status. Rekvisitten bliver levende, og opnår derved betydning udover sin umiddelbare og naturlige funktion. I dette tilfælde bliver dukkehuset mere end blot et stykke legetøj. Det bliver et symbol på såvel Monicas begær som forskellen mellem Phoebe og hende. Rekvisitten truer seriens fundament, venskabet, da den, på baggrund af sin symbolske natur, skaber splid mellem de to venner. Da Phoebe efterfølgende bygger sit Fig. 2: Monica arver et fint victoriansk dukkehus, som bliver et styrende element for episoden.

12 eget dukkehus, i skarp kontrast til Monicas, underbygges truslen mod ordenen blot (fig. 3). Phoebes dukkehus bliver ikke på samme måde som Monicas feticheret, da det er skabt som modstykke og således repræsenterer karakteren Phoebe og ikke hendes begær. Sofer præciserer: Often props convey information of which the character himself may be unaware and become vehicles of dramatic irony (Sofer 2003: 21). Forskellen på de to rekvisitter ligger i deres forhold til skuespilleren. Phoebe er bevidst om sit dukkehus betydning, et symbolsk angreb på Monica, hvorimod Monicas dukkehus afslører sider af hende, hun ikke selv er klar over eller, om ikke andet, benægter. Den episodiske rekvisits funktion er meget lig gæsteskuespillerens. Den har til formål at skabe et overraskende og potentielt truende problem for seriens seks hovedpersoner. Den fungerede som en form for adspredelse, et overraskende element i de traditionelle omgivelser. Det kan være et objekt, der truer med at fortælle en hemmelighed om en af hovedpersonerne, en rekvisit, der - som i dette tilfælde - fortæller seeren mere end skuespilleren og derved bliver genstand for dramatiske ironi. Fælles for de episodiske rekvisitter er dog, at deres livscyklus altid vil lyde orden-kaos-orden. Deres formål er at true ordenen, aldrig nedbryde den. Fig. 3: Alene den visuelle kontrast mellem Phoebe og Monicas dukkehuse har en truende effekt. Selve sitcom ens sjæl, stabiliteten og de urokkelige forhold angribes. Fig. 4: I denne episode køber Joey de to kæmpe store lænestole, i serien kaldt barcaloungers, og et stort fjernsyn til Chandler og sig selv, da han ansættes fast på soap-operaen Days of Our Lives. Stolene fungerer herefter som centrum i de to mænds lejlighed frem til tidspunktet, hvor Chandler flytter sammen med Monica og tager sin stol med. Føljetonrekvisitten Begrebet føljetonrekvisit er, som med den episodiske rekvisit, stjålet fra tv-serieanalysen, da denne type rekvisit deler mange karakteristika med føljetonserien. Rekvisitten optræder over flere episoder og opnår betydning over tid. Denne type rekvisit adskiller sig naturligt nok fra den typiske teater- og filmrekvisit, men er ikke fuldstændig ukendt. Flere film har genbrugt rekvisitter, tænk bare på Indiana Jones hat, Chewbaccas patronbælte fra Star Wars osv. Et godt eksempel på føljetonrekvisitten møder vi i 15. episode fra 2. sæson, hvor Joey køber to lænestole til Chandler og sig selv. De to stole fungerer efterfølgende som en fast del af serien helt frem til 13. episode af 7. sæson (fig. 4). Når en stol er mere end en stol Da de to lænestole første gang kommer ind i serien, er det i form af en gave fra Joey til Chandler, og måden, hvorpå de indvies, kan beskrives som et forseglende ritual for deres venskab. Under hele denne første episode med lænestolene rejser Joey og Chandler sig ikke én gang fra stolene efter at have sat sig i dem i åbningsscenen. Stolene bliver derfor på mange måder et synonym for deres venskab. Lænestolene opnår en sekundær betydning, idet de sender en række bestemte konnotationer til seeren. Vi forbinder som mennesker en genstand med en ganske bestemt type brug og funktion (fig. 5). Vi har som mennesker en klar forventning om formålet og brugen af en genstand, når vi konfronteres med den. Dette betyder, at enhver genstand sender en lang række signaler om sin karakter, fra det øjeblik vi ser den. I dette tilfælde vil de store lænestole - udover at fortælle, at de ønsker, at du skal sidde i dem - også fortælle, at de ønsker, du skal sidde behageligt, og du skal sidde der alene, og at din komfort er deres vigtigste opgave. Disse genstande er dog rekvisitter og er således på baggrund af semiotization (1) symboler og ikke blot genstande. Af den grund bliver rekvisitternes konnotationer projekteret over på de aktører, der benytter dem, hvilket betyder, at de værdier, vi tillægger lænestolene, bliver symboler for forholdet mellem deres to brugere Joey og Chandler. Det faktum alene, at de to stole er fuldstændigt ens, sender et klart signal om de to mænds forhold. Vi kan ud fra lænestolenes konnotationer beskrive deres forhold som meget nært og eksklusivt, lænestolene giver ikke plads til andre. Og at stolenes funktion, komforten, er vigtigere end deres udseende, vidner om de to venners vægt på afslappet og naturligt samvær. Udvikling i sitcoms? Stolene ændrer dog betydning i det andet af de to afsnit, hvor både Chandler og Joey får deres respektive stole ødelagt, men kun Joey erstatter sin (fig.6). Joey forbliver forbundet til stolens konnotationer, endda i endnu højere grad, da rekvisitten i denne episode har antaget antropomorf karakter, altså tillægges menneskelige egenskaber. Joey kalder stolen Rosita og behandler hendes bortgang, som var det et reelt dødsfald. Rekvisitten får således gennem sin antropomorfe status forstærket sin symbolske værdi. Chandler virker også berørt af at miste sin stol, men accepterer det, hvor Joey kun trøstes ved at få en ny. Stolene, eller nærmere den nye stol, repræsenterer således ikke længere deres forhold, men derimod Chandlers udvikling. Dette skal dog ikke forstås som, at rekvisitten er vidne om deres venskabs forfald, men den er dog et symbol på Fig. 5: Bruno Latour arbejder i sin artikel The Sociology of a Few Mundane Artifacts med det, han kalder en genstands præindskription, altså den idealbrug en genstand ønsker af brugeren. (1) Begrebet semiotization bruges inden for teaterlitteraturen til at beskrive, hvorledes alt på scenen bliver et symbol. Når en stol placeres på scenen, bliver den således et symbol på stolen generelt, men samtidig bliver den også et symbol for noget andet. En trone bliver eksempelvis et symbol på det royale, hvorimod en slidt skammel vil være et symbol på fattigdom. Rekvisitten opnår derved sin betydning ved at repræsentere et symbolsk bånd med virkeligheden (Sofer 2003: 7). Fig. 6: I dette afsnit ødelægges Joeys stol af Rachel, hvorefter hun køber en ny til ham, meget imod hans vilje da han elskede originalen. Chandler tror imidlertid, at han har ødelagt stolen og udskifter den med sin egen. Da Joey nu står med valget mellem sin gamle, på mirakuløs vis helede, stol og den nye luksuriøse, ødelægger han den gamle, som i realiteten er Chandlers, for at kunne beholde den nye.

13 forholdets forandring, idet Chandler, om end en smule modvilligt, giver opkald på det, der i første omgang forseglede venskabet. Chandlers karakter udvikler sig, dog ikke drastisk, hvorimod Joey på baggrund af sit fortsatte symbolske bånd med stolen forbliver den samme. Føljetonrekvisitten fortæller, ganske som den episodiske, ofte noget om karaktererne, men hvor den episodiske som regel har til formål at true ordenen, vil føljetonrekvisitten generelt læne sig op af den allerede etablerede orden og derved underbygge den. Idet rekvisitten optræder over flere afsnit, nogle i forgrunden, andre i baggrunden, vil den være i stand til at smelte sammen med enten en bestemt karakter eller det generelle tema og derved ændre eller forstærke eksisterende forventninger. Ved hjælp af de to begreber præindskription og semiotization har vi altså mulighed for mere nuanceret at tolke en rekvisits betydning, da en rekvisit modsat en virkelig genstand udelukkende består af sine konnotationer. Dette faktum gælder såvel for den episodiske rekvisit som for føljetonrekvisitten, men har en større betydning i føljetonrekvisittens tilfælde, da dennes betydning har en mere vedvarende karakter og derved fortæller mere om seriens overordnede sammenhænge. Den faste rekvisit Og så til en tredje type rekvisit den faste. Med den faste rekvisit menes ikke nødvendigvis blot en rekvisit, der altid er til stede, men også rekvisitter af samme art som eksempelvis flasker, telefoner, kopper, chipsposer osv. Den faste rekvisit tilhører serien, alene fordi den etableres ved gentagende, uafhængige optrædener. Disse rekvisitter er ikke, som de andre typer rekvisitter, levende, da de er indskrevet uden umiddelbar betydning for scenen. De opnår betydning netop gennem deres trivielle selvfølgelighed. Som eksempel kan gives en scene fra episoden med dukkehusene, hvor Ross kommer ind i Monicas lejlighed, råber på Monica, opdager hun er i bad, fortsætter sin gang hen mod køleskabet og tager en flaske juice (fig. 7). Tolker vi dette som en enkeltstående hændelse, vil rekvisitten, juiceflasken, repræsentere noget ganske andet, end hvis vi ser den i lyset af seriens større sammenhæng. En genstand giver som nævnt seeren en række konnotationer, i dette tilfælde konnoterer Monicas køleskab noget privat. Indholdet er således Monicas, og vores kulturelt indskrevne habitus (2) fortæller os, at man ikke tager fra andre, i hvert fald ikke uden i det mindste at spørge om lov. Af den grund vil Ross handling give seeren negative associationer. Ser man derimod på den samme handling, men i stedet ud fra seriens habitus vil betydningen ændre sig. Med seriens habitus menes de normer for interaktion, man som (fast) seer forbinder med serien. I den ramme spiller den faste rekvisit netop en enorm rolle, da den på baggrund af sin gentagende tilstedeværelse giver seeren mulighed for at tolke karakterernes handlinger over længere tid. Fig. 7: En handling opnår sin betydning ud fra konteksten. Præcis som i det virkelige liv tolkes en fiktiv handling ud fra foregående handlingsmønstre. (2) Habitus kan beskrives som vedvarende, lærte dispositioner for handling. Habitus som et strategisk princip gør os i stand til, på baggrund af tidligere handlinger og social interaktioner, at klare fremtidige situationer. Ved, så at sige, at inkorporere tidligere handlinger i vores verdensanskuelser, fungerer habitus som en ramme for mulig handling i en given situation (Bourdieu 1974: 87-89). Oplevelsen af eksemplet med Ross og juiceflasken ændres således, fordi vi som seere kender til vennernes forhold til dit og mit, hvilket er så godt som ikkeeksisterende. Fordi seeren i hver eneste episode flere gange oplever vennerne låne hinandens telefon, tøj, mad osv., vil Ross handling ikke bryde med normen, men tværtimod bekræfte den. Når seeren sammenligner sin eget habitus med vennernes i Friends vil en naturlig konklusion være, at vennerne er meget tætte. Vi deler kun ufortrødent med de mennesker, vi står allernærmest, og vi kunne måske alligevel ikke forestille os at gå i deres køleskab uden at spørge. Den tiltrækkende gentagelse Den faste rekvisit har en handlingsdeterminerende betydning. Den har til formål at give seeren mulighed for at danne sig et overordnet billede af seriens gennemgående karakter og karakterernes handlingsmønstrer. Den får derved også en aura af intimitet, da seeren, så at sige, kommer tættere på serien og oplever at kende karaktererne. Seeren tror, han nyder det nye i historien, men det er faktisk den faste struktur, der er tiltrækkende og får ham til at vende tilbage (fig. 8). Seriers succes skyldes, ifølge Umberto Eco, at brugeren glæder sig, fordi han opdager, at han kan gætte, hvad der vil ske, og fordi han nyder at se det ventede vende tilbage (Eco 1990: 118). At vi gætter rigtigt tilskrives ikke seriens karakter, men derimod vores egen skarpsindighed. Dette argument rammer sitcom-genrens opbygning helt perfekt. Genren bilder brugeren ind, at han er ekspert netop ved at give ham alle redskaberne til at gætte rigtigt. Genrens cykliske natur, og det faktum, at brugeren er bevidst om dette, gør ham i

14 stand til at se ud i fremtiden. Netop her spiller den faste rekvisit en afgørende rolle, idet den lærer seeren seriens habitus at kende og derved skaber klare forventninger til fremtidige gensyn. Rekvisitten i sitcoms Gennem brugen af den faste rekvisit kan sitcom-serier altså skabe et forhold mellem seer og serie. Seeren lærer en eller flere karakterers handlingsrepertoire at kende og opnår, ud fra Ecos teori om det serielle, tilfredsstillelse ved at følge med i de udfordringer, de stilles overfor. Den faste rekvisit har således til formål at binde seeren til serien, men har yderligere den funktion at gøre serien visuelt mere intim. Friends er et utrolig godt et eksempel på, hvordan sitcoms bruger faste rekvisitter til at give scener en form for tredje dimension. Når handlingen foregår hen over kaffe og kage, øl og chips, morgenmad eller lignende forsøger serien, gennem sin afslappethed, at invitere seeren endnu tættere på, eller måske nærmere at flytte handlingen ud af tv ets rammer (fig. 9). Idet seeren tilegner sig karakterernes habitus, eller i det mindste evnen til at aflæse det, opnås en status af ligeværdighed. Man bliver en af vennerne, og når de sidder i det afslappede miljø, man kender så godt, kan man næsten træde ind gennem tv-skærmen og deltage i samtalen (man har alligevel allerede gættet deres svar og har derfor det perfekte samtaleemne parat). Den faste rekvisit, og i stor stil også føljetonrekvisitten, giver serier indenfor sitcom-genren mulighed for at invitere seeren endnu tættere på og gør derved sandsynligheden for deres trofaste tilbagevenden større. Truende humor Da sitcoms er af episodisk karakter spiller den episodiske rekvisit en stor rolle i arbejdet mod genrens værste fjende; kedsomheden. Den giver mulighed for at udfordre karaktererne og fungerer derved, som tidligere nævnt, som et redskab i seriens orden-kaos-orden natur. Dette gælder stort set alle episodiske serier uanset genremæssigt tilhørsforhold. Sitcom-genrens brug af episodiske rekvisitter adskiller sig dog fra andre genrers, da rekvisitternes truende status er indskrevet for at kunne føre til en humoristisk (for)løsning. Den episodiske rekvisit skal fungere truende på en humoristisk måde, og som eksempel kan gives den forløsende scene i episoden med dukkehusene, hvor Phoebes bryder i brand (fig.10). Her fungerer den episodiske rekvisit på en og samme tid som truende objekt og genstand for humor på grund af forholdet til karakteren. Den humor, der forbindes med den episodiske rekvisit, bygger således på forholdet til den pågældende karakters habitus. Den episodiske rekvisit kan kun true karakteren, fordi seeren i forvejen kender den pågældende godt. Den dramatiske ironi, der opstår, idet Monica i starten lader som om, hun intet problem har med Phoebes leg med sit fine dukkehus, opstår kun, fordi seeren i forvejen kender Monicas identitet, og derfor er forvænt med hendes senere skarpe reaktion. Den episodiske rekvisit er derfor i mange henseender afhængig af den faste, da den opnår meget af sin betydning netop gennem forholdet til seriens etablerede normer. Føljetonrekvisitten gør det muligt at etablere udvikling eller forstærke en karakters allerede eksisterende identitet ved at fungere som en fast rekvisit forklædt som en episodisk. Ved fra tid til anden at indgå direkte og eksplicit, i modsætning til den faste rekvisits indirekte ageren, i handlingen kan føljetonrekvisitten rette fokus på bestemte sider af en karakter. Dette giver afsenderen mulighed for at fremhæve karaktertræk, hvor de finder det nødvendigt. Fig. 8: Umberto Eco behandler i sin artikel Fornyelse i det serielle fra 1990 netop denne fascination af seriens serielle struktur. Han hævder, at det serielle element på én gang har en betryggende og tilfredsstillende karakter. Fig. 9: Du kan næsten lugte de friskmalede kaffebønner på Central Perk og griner med på de indforståede jokes. De vante omgivelser gør indlevelsen lettere. Fig. 10: Den truende situation afværges gennem Monica og Phoebes fælles sorg over branden, hvor de begge tillægger dukkehuset en antropomorf karakter, ved at behandle tragedien som var den sket i et virkeligt hus. Fig. 11: Indretningen af et studie sker ikke på baggrund af tilfældigheder, og brugen af rekvisitter sker med helt bestemte mål for øje. Sammensætningen af rekvisitter er vigtig for genren, fordi det giver mulighed for at opfylde Ecos krav om at virke både betryggende og tilfredsstillende. Det er essentielt for sitcom-genren at skabe et intimt bånd til seeren. Hele den humoristiske side, hvilket er alfa omega for genren, hviler på seerens forudgående viden og forståelse for seriens karakterer, og den forståelse bygger altså i høj grad på brugen af rekvisitter. Sitcom-genrens brug af rekvisitter er således på ingen måde tilfældig eller af ringe betydning, men har helt klare, praktiske formål, specielt i opbyggelsen af en series identitet. (fig 11). It s alive Relationen mellem rekvisitter og sitcom-genren kan i høj grad spores tilbage til det økonomiske aspekt af tv-produktion. Serien er et økonomisk vidunder for tv-mediet, da den for relativt få penge gør det muligt at fastholde et publikum over en længere periode. Her spiller genren, præcis som hos spillefilm, en stor rolle, da den giver seeren mulighed for hurtigt at identificere seriens karakter og derved stiller en række på forhånd etablerede forventninger til rådighed. Rekvisitten har så til formål at gøre disse forventninger levende ved så at sige at gøre serien levende for seeren gennem specifikation og identifikation af karakterernes handlingsmønstre, og således gøre ham bekendt med

15 med seriens habitus. Rekvisitten er som vist mere end en tilfældig genstand indskrevet i handlingen for at fylde et ellers tomt studie. Den er levende og spiller en vital rolle for en series succes og overlevelse. Fakta Litteratur Bourdieu, Pierre, 1974, Tre former for teoretisk viden, i Callewaert m.fl. (red.): Pierre Bourdieu. København. Eco, Umberto, Om spejle og andre forunderlige fænomener. Forum, København. Latour, Bruno, Where Are the Missing Masses? The Sociology of a Few Mundane Artifacts i Wiebe E. Bijker og John Law (red.) Shaping Technology/ Building Society. MIT Press, Massachusetts. Sofer, Andrew, The Stage Life of Props. The University of Michigan Press, Michigan. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel Gem/åben hele nummeret TV Friends (Warner Bros. Television & Bright/Kauffman/Crane Productions): 15. episode 2. sæson 20. episode 3. sæson 13. episode 7. sæson 16:9 - februar årgang - nummer 35 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 5

16 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Den lille forskel Af ANDREAS HALSKOV Vi omgiver os af dem, placerer os i og omkring dem, drager nytte af dem, og ditto lyst. Alligevel lærer vi os selv og hinanden, at livet ikke udgøres, endsige afgøres, af genstande. Genstande er tilværelsens og filmens stille hjælpere (hvis ikke ubesungne helte ), der tjener en række ofte usagte og ubemærkede funktioner. I det følgende er det netop disse funktionelle størrelser, og deres funktionelle værdier, som skal besynges. Det skal handle om ting ikke i livet, endsige franske romaner af samme navn, men i filmen. At fokusere på den lille forskel hvad enten der tænkes på forskellen imellem mænd og kvinder, imellem forskellige racer, befolkningsgrupper eller kulturer er ifølge Freud et udslag af narcissisme. En fascination af det lille og atomistiske, af petitessen, over det store og sammenhængsgivende. På samme vis kan man, med en vis rimelighed, beskrive temaet genstande og rekvisitter i film som petitesse-arbejde, og den som skriver på en nærmest arkæologisk fascination af sådanne genstande vil hurtig blive betegnet som en pedant eller sågar en Holgerfortolker. Det er dog næppe pointen med nærværende artikel at gøre den lille genstand mere signifikant og bemærkelsesværdig end den i realiteten er, endsige at tilskrive den enkelte genstand dybde-psykologiske og - symbolske betydningslag, som ikke med rimelighed kan påpeges. Pointen er snarere at illustrere, hvorledes også den lille og ofte oversete komponent i en film kan være betydningsbærende om ikke andet betydningsfremmende og hvordan disse strukturelle, symbolske og dramatiske betydningsmuligheder giver sig til udtryk. Med Mogens Rukow kan man sige, at genstanden potentielt åbenbarer det uendeligt store i det uendeligt små. Hvis en karakter vasker hænder, fortæller hans brug eller misbrug af sæbe noget om karakteren (han er skødesløs, normal eller neurotisk), og taber han sæben, kan denne snart blive genstand for et længere dramatisk forløb (man behøver blot nævne American History X (1998)). Ja, måske kan sæben sågar blive et symbolsk eller excessivt element, der ikke tjener nogen direkte fortællemæssig funktion, men netop derved adskiller filmen fra det klassiske Hollywood-drama. Fig. 1: In the blink of an eye. Rekvisitter er ofte stille hjælpere, der gør sig nyttige uden at påkalde sig særskilt opmærksomhed. Men genstanden rummer en række filmiske nøglefunktioner, såvel fortælle- som billedteknisk. Genstande er stoflighed og atmosfære, dramatiske omdrejningspunkter, symboler og exces. Men genstandens mange funktioner er, som cigarettens røg, svære at få øje (endsige fat) på. Blinker man, risikerer man at misse dem. Billede: Reconstruction (2003, Christoffer Boe). Fig. 2: Genstanden som spejl. Sæben er en lille, ja nærmest atomistisk størrelse, i en filmisk sammenhæng. Men den fortæller os straks noget om den eller de karakterer, der i relativ grad gør brug af den. Er der tale om grundig hygiejne, på grænsen til det neurotiske, en kort, overfladisk omgang eller blot en skødesløs berøring? Karakteren er i genstandens hænder, skønt man skulle tro det omvendt. Genstandens betydningspotentiale Det er altså ikke tilfældigt, at Agent Cooper drikker sort kaffe; at vi i samme serie (med en sær ubehag i kroppen) registrerer vindblæseren nær trappeopgangen i det dysfunktionelle Palmer-hjem; og det er heller ikke tilfældigt, når vi senere i Twin Peaks ( ) introduceres for den lille sorte beostær, Waldo. Dén fugl, som tilhørte Laura Palmer, som stod i Lydeckers patient-kartotek (på dyrehospitalet), og som var vidne til flere af Lauras mest betændte udskejelser. Nej, her er såmænd tale om fire af genstandens mest almindelige og paradigmatiske betydningsmuligheder på film: 1. Genstanden som strukturel/dramatisk linker, 2. Genstanden som symbolsk linker 3. Genstanden som intertekstuel linker 4. Genstanden som excessivt element. Den sidstnævnte genstand, beostæren Waldo, fungerer her som en dramatisk og intertekstuel linker, der giver tilskueren en række spor og vildspor (idet den gentager følgende udtalelse: Hurting me. Hurting me. No. Leo. No. ) og således naturligt indgår i opbygningen Fig. 3-4: Billedpar: Twin Peaks ( ) og Twin Peaks: Fire Walk with Me (1993).

17 af krimiseriens suspense og samtidig henviser til et andet værk, hvis handling og stemning formodes at have betydning for netop Twin Peaks (Waldos dyrlæge hedder således Lydecker, og Waldo Lydecker er, som bekendt, en central karakter i Otto Premingers berømte noirfilm, Laura (1945), hvis titelkarakter også er sammenfaldende med omdrejningspunktet i Twin Peaks). De sorte kaffekopper, som i en anden artikel vil være genstand for et nærmere blik, kan da betegnes som en art exces en centralisering af ellers uvæsentlige, sekundære eller overskydende elementer. Det kan ikke bortvises, at kaffekopperne også måtte have en symbolsk funktion (som da Coopers kaffekop imod seriens slutning ødelægges, og den sorte kaffe i en evokativ slow-motion rammer gulvet). Men oftest må kaffen og Coopers evindelige tale om tærte, træsnit, og chokoladekaniner dog betegnes som et meningsoverskud genstande som skaber stemning og betydning i handlingens og dramaets absolutte periferi (man kan her, med Roland Barthes, tale om en nydelse, der er absolut intransiv (jf. Barthes 2003: s.128)). Vindblæseren hos Palmer-familien er da, i første instans, et stemningsbefordrende element, men det er samtidig nærliggende at tillægge den en symbolsk funktion på lige fod med kævlekvindens falliske kævle (som kropsliggør og substituerer hendes afdøde mand) og spejlet, hvori Leland ser sin skizofrene fraspaltning BOB. Det skal dog ikke handle specifikt om Twin Peaks, men mere generelt om de genstande og rekvisitter der, som i ovennævnte værk, tjener forskellige narrative og ekstra-narrative funktioner. Om det uendeligt store i det uendeligt små. Det strukturgivende objekt: fra stafetfilm til staffage Ordet rekvisit har en broget og fascinerende etymologi, der dels er afledt af substantivet prop (i den simple betydning en genstand i et teaterstykke ) og det gæliske verbum to prop, som betyder at støtte, understøtte eller fremme. Heri kan man samtidig ane genstandens eller rekvisittens mest uomgængelige funktion at strukturelt sammenkoble og fremme filmens fortælling. Dette kan i sagens natur ske på forskellige måder, og rekvisittens sammenkoblingseffekt kan i den forstand sammenlignes med forbinderordenes sproglige sammenkoblingseffekt i en skreven tekst. Tekstlige koblinger sker via klassiske transitionsfraser (som ikke desto mindre, alligevel, og skønt ) og via sproglige gentagelser og synonymi (Twin Peaks bliver fx i denne tekst betegnet som serie, Tv-serie, Twin Peaks og føljeton ). De enkelte forbinderord ligner da filmens rekvisitter derved, at deres betydning primært er strukturel og relationel; vi tillægger ikke adverbiet alligevel i en tekst om Ludvig Holberg den store betydning, men det er strukturelt sammenhængsskabende, og således afgørende for læserens forståelse af tekstens tema og budskab. På samme vis kan man hævde, at knoglen i 2001: A Space Odyssey (1968) ikke er selvstændigt relevant, men at det berømte match-cut imellem knoglen og fartøjet i det ydre rum strukturelt og metaforisk sammenbinder to adskilte handlingsrum. Knoglen og rumfartøjet er således strukturelt væsentlige, og tjener til at forbinde (også på et højere plan) urmennesket og fremtiden, evolutionens før og efter (for mere herom, se Oxholm 2004). Fig. 5: Genstanden har ofte, som her, en sammenkoblende funktion. Dog sjældent i en slet så poetisk og spidsfindig forstand. Billede: 2001: A Space Odyssey (1968). Stafetfilmen Mere typiske eksempler på sådanne strukturelle funktioner finder vi i såkaldte stafetfilm, hvori tilskueren følger en given genstand, som skifter hænder i løbet af fortællingen og således guider tilskuerens opmærksomhed. Genstande der, så at sige, fører tilskueren fra det ene centrale handlings- eller plotpunkt til det næste. (Jf. Petersen 2007, s ). I Julien Duviviers Un carnet de bal (1937, Et Balkort), om en kvinde der efter sin mands død opsøger forskellige bejlere (der alle stod på hendes famøse balkort), er netop genstanden (altså balkortet) i centrum for den dramaturgiske udvikling. Balkortet er centralt, men primært som en strukturel figur, der tjener til at kitte fortællingen og dens enkelte sekvenser sammen. Det samme gør sig da gældende i Broken Flowers (2005) af Jim Jarmusch, hvor det ikke er et balkort men forskellige blomster, som fører os fra den ene karakter og handlingstråd til den næste. Endelig kan nævnes René Clairs virtuose Le million (1931), hvori en lotteriseddel med en formodet gevinst på 1 mio. Franc danner omdrejningspunkt for et længere forviklings- og forvekslingsdrama. Selvom sådanne film ofte er virtuose i deres strukturelle og spændingsmæssige opbygning hvad også kan siges om René Clairs Un Chapeau de paille d Italie (1927, Den italienske Stråhat) så kan man samtidig mene, at der primært er tale om fortællemæssig staffage. I film som disse (måske navnlig i moderne opkog og revyer af denne genre) er den fortællemæssige struktur og

18 spændingsmæssige opbygning mere centrale end noget egentligt tema og budskab. Her bliver det handlingstrådenes forvikling og udredning, som danner centrum for filmen (næppe nogetsteds mere ekstremt end i Lola rennt (1998)), og man kan anføre, at genstandens funktion udelukkende er formel. I nogle film er en sådan strukturel eller dramatisk funktion dog koblet til en større, muligvis symbolsk funktion. Som et eksempel på dette kan nævnes Fritz Langs Fury (1937), hvori en indsyet frakke danner centrum for filmens dramatiske udvikling (idet den senere kommer til at fungere som alibi og således danner grobund for et fortællemæssigt pay-off). Hertil kan da føjes en lang liste af film, hvori genstanden tjener en central fortællemæssig funktion og samtidig kan tilskrives en (mere eller mindre præcis) symbolsk værdi. Her tænkes fx på cyklen i Ladri di biciclette (1946, Cykeltyvene), den røde frakke i Nicolas Roegs Don t Look Now (1973, Rødt chok) og den ærkedanske Hof i kortfilmen Valgaften (1998). Fig. 6-7: Den røde tråd. Tanken om en rød tråd, der går gennem en tekst, holder den sammen og således skaber mening, er hos Jarmusch og Duvivier ikke et billede men en direkte overførbar størrelse. I Un carnet de bal (1937) og Broken Flowers (2005) er det hhv. et balkort og en blomsterbuket, der knytter de enkelte handlingselementer sammen ganske som var de en rød tråd. Men ingen instruktører har formentlig arbejdet mere strukturelt og underfundigt med forskellige rekvisitter end Yasujiro Ozu, Alain Robbe- Grillet og David Lynch. Den formalistiske og symbolske benyttelse af forskellige tilbagevendende genstande og farvekoder er et afgørende kendetræk ved Yasujiro Ozu og Alain Robbe-Grillet, mens rekvisitten hos Jacques Tati og David Lynch ofte har en komisk eller absurd funktion. Ozu og genstandens symbolik Den japanske modernist Yasujiro Ozu, der ofte arbejder inden for den såkaldte jidai-geki (samtidsfilm), betegnes gerne som én af Japans største instruktører. Ja, sammen med Akira Kurosawa og Kenji Mizoguchi har Ozu næsten tegnet japansk film udadtil, endog i en sådan grad, at enkelte forskere og kritikere i dag beklager denne ensidige auteurisme og etnocentrisme, hvormed nogle kulturer og filmnationer reduceres til en lille gruppe store mænd. (Jf. bl.a. Sørensen 2009). Til de mest overbevisende studier af Ozus samtidsfilm hører Lars Martin Sørensens Ph.d.-afhandling The Little Victories of the Bad Losers (2006), hvori forfatteren netop, på autoritativ og imponerende vis, illustrerer Ozus symbolske brug af forskellige rekvisitter. Den vel mest interessante og bemærkelsesværdige af disse genstande som også beskrives af David Bordwell, dog uden henvisning til eventuelle symbolske betydningslag finder vi den nu berømte futon i filmen Record of a Tenement Gentleman (1947). Historien, som den smukt beskrives af Lars Martin Sørensen, omhandler en forældreløs dreng ved navn Kohei, der under et ophold hos en venligsindet kvinde kommer til at tisse på en futon, og dagen efter tvinges til at hænge den til tørre i den frie luft. Som futonen hænger der i den frie luft ligner den unægtelig, som Sørensen påpeger, et amerikansk flag, og tissepletten har da også skræmmende reminiscenser af en paddehattesky dette blot to år efter Anden Verdenskrig og bombningen af Hiroshima og Nagasaki! (Jf. Sørensen 2009, s ). Fig. 8: Bare en øl? Foruden malt, humle og procenter rummer denne flaske, i kortfilmen Valgaften (1998), en lang række filmiske betydningspotentialer. Fig. 9: Record of a Tenement Gentleman (1947, Nagaya shinshiroku). For Sørensen er dette et eksempel på japanernes subtile modstand imod de amerikanske besættelsesstyrker og tidens censur, men uanset hvor stærk en symbolsk vægt man tillægger rekvisitter som den ovennævnte, da er det svært at kalde dem ubetydelige. Der er muligvis tale om en lille, men ikke uvæsentlig forskel, og de iagttagelser forskeren gør sig er næppe blot kuriøse. Hvor der er røg Hos instruktøren og forfatteren Alain Robbe-Grillet, som tilhørte nybølgen i fransk litteratur (Le nouveau roman) men befandt sig i randområdet for dens filmiske sidestykke (La nouvelle vague), indgår den enkelte rekvisit ofte i nogle mere komplekse, metaforiske strukturer. I filmen La belle captive (1983) oplever vi da en særlig strukturelmetaforisk benyttelse af de enkelte genstande, hvor en højhælet sko, en kjole og forskellige røde genstande på obskur, labyrintisk vis sammenkobler forskellige karakterer, scener og sekvenser (jf. fig. 9). På en mere populær, men ikke mindre sindrig, vis benyttes forskellige genstande i Wild at Heart (1991, Vilde hjerter). Flammehavet i filmens opening credits forbinder sig da metaforisk til den tændstik, som stryges i flere af filmens overgange, og derpå til smøgerne, som angiveligt dræbte begge af Sailors forældre og den (tilsyneladende selvforskyldte) brand, hvori Lulas far er omkommet. Tændstikkerne og cigaretterne fungerer da som formelle linkers (som i sammenhæng med de forskellige sound hooks og visuelle overtoninger danner nogle Fig. 10: De enkelte genstande indgår, hos Alain Robbe-Grillet, i et sindrigt, associativt grenværk af forskellige betydninger og strukturer. Billede: La belle captive (1983).

19 relativt sømløse overgange), men ilden fungerer samtidig som et motiv, der binder handlingen sammen på et dybere, metaforisk plan (hvor ilden kan siges at henvise til den lidenskab, som forbinder Sailor (Nicolas Cage) og Lula (Laura Dern), men også vreden, der fortærer moderen (Diane Ladd) og således adskiller hende fra Lula). (Jf. Davison 2004, Chion 1997 m.fl.). Den lidenskab, der for bestandigt forbinder os, men altid truer med at adskille og fortære os. Lynch og genstandens dialektik Foruden en sådan sammenkoblende funktion, hvor de enkelte rekvisitter tjener til at forbinde forskellige scener, karakterer og filmiske motiver, da har genstanden dog også en anden og mere interessant funktion hos David Lynch. Som hos Chaplin og Tati, hvor de enkelte genstande ofte danner grobund for nogle mærkværdige sight og sound gags (tænk blot på cocktailmixeren i Chaplins The Idle Class (1921) eller Hulots kuglepen i Jacques Tatis Playtime (1967)), så har de enkelte genstande ofte en komisk eller absurd funktion hos David Lynch. To iøjefaldende eksempler, der her trænger sig på, kommer begge fra førnævnte føjleton, Twin Peaks, og synes på forskellig vis at illustrere Lynchs særlige brug af forskellige rekvisitter. Den første genstand, der her bør nævnes, introduceres kortvarigt i seriens første sæson, og har ingen umiddelbar fortællemæssig funktion, men må i stedet betegnes som et absurd, excessivt element. Under det indledende opklaringsarbejde befinder Agent Cooper (Kyle MacLachlan) sig på det famøse Great Northern Hotel, hvor nogle forskellige mænd (ja, der kunne næsten være tale om stagehands) i hotellets foyer konstant fragter en gigantisk udstoppet fisk ind og ud af billedrammen. Men hvorfor nu det? Hvilken funktion, udover den billedlige, tjener denne udstoppede fisk (der nærmest ligner ørredens pendant til Aros slemme Dreng)? Det umiddelbare svar må være: ingen. Fiskens funktion er først og fremmest billedlig, overskydende, excessiv; dens mening er en tredje mening, der som den kinesiske kalligrafi skal læses for sin æstetiske og ikke blot tegnmæssige værdi. Samtidig er der her tale om et for Lynch typisk dialektisk greb, hvor forskellige stemmer (her billedets for- og baggrund) er i konstant dialog med hinanden. Brugen af kontrapunktisk lyd og musik, som så ofte er blevet bemærket i Lynchs film (jf. bl.a. Kalinak 1995), er blot ét eksempel på en sådan dialektisk eller dialogisk struktur, og samme stil kan altså bemærkes i instruktørens brug af forskellige, modsætningsfyldte handlingstråde i billedets for- og baggrund (tænk desuden på scenen, hvor Agent Cooper diskuterer nogle retsmedicinske detaljer med Albert Rosenfield, mens en barbershop-kvartet står og synger, let distraherende, i billedets baggrund). Afslutningsvis bør dog nævnes en anden af seriens bemærkelsesværdige (men ofte oversete) scener. I denne scene, fra et af seriens første afsnit, er Agent Cooper og Sheriff Truman (Michael Ontkean) taget ind på stationen for at undersøge Lauras (Sheryl Lee) bankboks. Da Truman og Cooper kommer ind i lokalet, mødes de dog af et sært, uventet syn: et udstoppet hjortehoved ligger midt på bordet, og fylder nu det meste af billedrammen, idet en kvindelig sekretær entrerer lokalet (i billedets baggrund) med en lakonisk, undskyldende kommentar: It fell down. Fig : Metaforiske pejlemærker. Billedserie: Wild at Heart (1991). Fig : Is that bag smiling? Cooper undrer sig over den smilende ligpose, der møder hans åsyn, sådan som han undrer sig over hjortehovedet der umærkeligt er faldet ned på Trumans egetræsbord. Mærkværdigt, må man vel samstemmende sige. Men næppe tilfældigt. Billedpar: Twin Peaks ( ). Som genstand har hjortehovedet ingen klar strukturel funktion (vi ser det blot i denne scene, og der refereres ikke til det senere i seriens løb), men det er svært at omgå hjortehovedets evokative karakter. Dels understreger det seriens og lillebyens absurde verden, dels peger det, i en mere metaforisk forstand, på den uorden og kaos, som hersker under lillebyens velfriserede overflade. Dette, skal vi huske, er en provinsby, hvor ligposerne smiler og morderne danser. (Jf. Telotte 1995, s. 163). Og da førnævnte Waldo bliver skudt, forbløder den da også rigtignok over den nøjsomt opstillede række af doughnuts i et billede, der understreger ordnens kaotiske bagside og manifesterer instruktørens æstetiske iscenesættelse af genstanden. Fig, 16: Et umage par. Billede: Twin Peaks ( ). I sidste ende er dette dog ikke en artikel om doughnuts, vindblæsere, cykler, ølflasker og sorte fugle, der kan snakke. Det er ikke genstandens immanente værdier, der her har interesse, men dens relationelle og excessive funktioner. Det uendeligt store i det uendeligt små.

20 Fakta Citerede værker Barthes, Roland. Lysten ved teksten, org. Le plaisir du texte, i Lysten ved teksten og Variationer over skriften. Oversat af Steffen Nordahl Lund. København: Rævens sorte bibliotek, 2003, ss Davison, Annette. Hollywood Theory, Non-Hollywood Practice: Cinema Soundtracks in the 1980s and 1990s. Leeds: Ashgate, Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel Gem/åben hele nummeret Kalinak, Kathryn. Disturbing the Guests with this Racket : Music and Twin Peaks, i Full of Secrets: Critical Approaches to Twin Peaks, red. David Lavery. Detroit: Wayne State University Press, 1995, ss Oxholm, Jan. En scenes anatomi: fra knogle til rumskib, i 16:9, red. Jakob Isak Nielsen et al., april Petersen, Brian. Giv den videre! Klassisk dramaturgi, multiplot og stafetfilm, i Kosmorama, nr. 238, red. Eva Jørholt. København: DFI, vinter Sørensen, Lars Martin. The Little Victories of the Bad Losers: Resistance against U.S. Occupation Reforms and Film Censorship in the Films of Yasujiro Ozu and Akira Kurosawa Ph.d.-afhandling. København: Det humanistiske fakultet, Sørensen, Lars Martin. I Hattori-bygningens slagskygge: Yasujiro Ozus filmiske brug af fødebyen Tokyo, i Kosmorama, nr. 244, red. Eva Jørholt. København: DFI, vinter Telotte, J.P. The Dis-Order of Things in Twin Peaks, i Full of Secrets: Critical Approaches to Twin Peaks, red. David Lavery. Detroit: Wayne State University Press, 1995, ss :9 - februar årgang - nummer 35 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 6

The One with all the Props

The One with all the Props Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English The One with all the Props Af LAU DALVAD VESTERDAL Det amerikanske sitcomfænomen er blevet en central del af det danske TV-billede. Visse serier

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

buster Vild med film 2018 side 1 af 8 Vild med film 2018 Introduktion Fantastiske fantasy! Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium

buster Vild med film 2018 side 1 af 8 Vild med film 2018 Introduktion Fantastiske fantasy! Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium Vild med film 2018 Fantasy og filmanmeldelse for mellemtrinnet Lærerkompendium Introduktion Fantastiske fantasy! Drager, magi og eventyrlige universer er noget af det, eleverne måske allerede kender fra

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DANSEN OM DEN VARME GRØD

DANSEN OM DEN VARME GRØD 1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Fuckr din hjrne md dig?

Fuckr din hjrne md dig? Fuckr din hjrne md dig? Du behøver ikke en psykopat, en stresset leder eller en Jan Hillingsøe til at fucke med din hjerne. Det klarer den helt fint selv. Bagefter fuckr den så med dig og dit liv. Og du

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Forside 1: Bagside og bogryg:

Forside 1: Bagside og bogryg: Bagside og bogryg: Bagsiden og bogryggen er lavet i de samme farver som forsiden for at opnå et gennemgående og sammendhængende look. Stregen som skal forestille jernbanen er også fortsat på både bogryggen

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

et undervisningsforløb

et undervisningsforløb et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Engelsk årsplan: 4. klasse. 17/18

Engelsk årsplan: 4. klasse. 17/18 Engelsk årsplan: 4. klasse. 17/18 Eleverne skal nu tilpasse sig mellemtrinsniveauet i engelsk. for engelsk foreskriver at eleverne efter 4. klassetrin kan: - Deltage i korte og enkle samtaler om konkrete

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere