Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser"

Transkript

1 Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

2 Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug, December 2014 Denne rapport er udarbejdet af Videncentret for Landbrug som en del af projektet Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg finansieret af EU s landdistriktsmidler og Fonden for Økologisk Landbrug. 1

3 Sammendrag I dette studie er den samlede økonomi for et system med tre økologiske planteavlsbedrifter og et fælles biogasanlæg belyst. Bagrunden for studiet er et ønske om at kunne udfase brugen af konventionel husdyrgødning i økologisk planteproduktion, og det kunne ske ved at kvælstofholdige planteprodukter fra de økologiske bedrifter afgasses i biogasanlæg, hvorefter det afgassede materiale bruges som gødning. Skal dette ske, forudsætter det en god økonomi i at koble biogasproduktion på den økologiske planteproduktion. Der er skitseret en konkret case med tre økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland, og biomasserne afgasses i et tænkt fælles biogasanlæg, der tænkes placeret midt mellem bedrifterne. Seks forskellige firmaer har leveret anlægstilbud på det tænkte biogasanlæg, og der er regnet økonomi i henholdsvis biogasproduktionen og i den planteproduktion, som den afgassede gødning vil kunne danne grundlag for. Omkostningerne til transport og lagring af biomasserne, der går til biogasanlægget, er også beregnet. Den samlede økonomi for casen varierer meget mellem de seks forskellige anlægstyper. Kun to mindre anlæg kan håndtere de økologiske biomasser uden at tilsætte konventionel gylle og samtidig opnå en positiv økonomi. Ændrede forudsætninger som f.eks. energipriser, påvirker den samlede økonomi kraftigt, og ved at bruge mere aktuelle energipriser bliver resultatet, at der ikke kan findes et anlæg, der både kan køre med rent økologiske biomasser og samtidig have en robust økonomi. Interessen for modellen er stadig til stede, men der skal findes nogle bedre forudsætninger. F.eks. kan mindre afstande til biogasanlægget være med til at forbedre økonomien. Indhold Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser... 0 Sammendrag... 1 Indhold... 2 Baggrund... 3 Metode og forudsætninger... 3 Sjællandscase... 3 Anlægstyper... 5 Økonomiske beregninger... 6 Anlægspriser... 6 Gasproduktion... 6 Samlet økonomisk resultat... 7 Biogasproduktionen... 9 Planteproduktionen... 9 Omkostninger til håndtering af biomasser Følsomhedsanalyse på de økonomiske resultater Betydning af biogasanlæggets placering Vurderinger og anbefalinger Referencer Bilag 1: Karakteristika fra de undersøgte anlæg. Bemærk at der er forskel mellem anlæggene i blandingsforholdet af tilførte biomasser

4 Baggrund I økologisk planteproduktion er der ofte problemer med at fremskaffe tilstrækkeligt med gødning til at opnå gode udbytter i afgrøderne. Derfor er der en dispensation til at op til halvdelen af kvælstoffet må tilføres via konventionel husdyrgødning; men der er en klar målsætning om, at der skal findes en økonomisk realistisk løsning, hvor det økologiske landbrug selv kan sørge for de nødvendige næringsstoffer. Det skal ske ved at dyrke flere kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. kløvergræs og ved at recirkulere næringsstoffer fra f.eks. kildesorteret husholdningsaffald. Det kan mest effektivt gøres ved at sende grøngødningsafgrøder og recirkulerede materialer gennem biogasanlæg. De biogasanlæg, vi kender i Danmark, er typisk beregnet til at omsætte gylle og andre flydende biomasser, og de egner sig mindre godt til at håndtere og afgasse faste biomasser, som de nævnte, der er fokus på i forbindelse med at skaffe gødning til økologisk planteproduktion. Der er derfor gennemført en undersøgelse, hvor en række anlægsleverandører er blevet bedt om at skitsere biogasanlæg, der kan håndtere de faste biomasser, og hvad sådanne anlæg koster i anlæg og drift. Denne rapport beskriver økonomien i de foreslåede anlægstyper og giver en vurdering af, i hvor høj grad det vil være muligt at få sådanne biogasanlæg i drift med en fornuftig driftsøkonomi for ejerne. De forskellige anlægstyper er beskrevet i detaljer i rapporten: Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser, som kan ses her Metode og forudsætninger Det er næppe muligt at belyse økonomien i afgasning af økologiske biomasser på et generelt og alment dækkende niveau, da vilkårene varierer betydeligt fra sted til sted. Det blev derfor valgt at beskrive en konkret case, der kan repræsentere en realistisk situation, som godt kunne tænkes gennemført i virkeligheden, hvis casen udviser en fornuftig økonomi. Sjællandscase Da problemstillingen med sparsom adgang til økologisk husdyrgødning især er aktuel i det østlige Danmark blev der valgt en case på Sjælland med tre store økologiske planteavlsbrug, der ligger i samme område og tidligere har vist interesse for at kunne skaffe gødning via biogasanlæg. Bedrift A Bedrift B Bedrift C Fælles biogasanlæg Figur 1: Bedrifter i case og tænkt placering af fælles biogasanlæg. 3

5 Bedrifterne blev beskrevet med de sædskifter (afgrøde-kombinationer) de har, og de tre landmænd blev bedt om at tilkendegive, hvilke plantebiomasser de kunne afse til biogasproduktion (typisk halm, afpuds og andre planterester) samt hvilken husdyrgødning de tilfører fra andre bedrifter. Disse biomasser blev gjort op og dannede, det biomassegrundlag, som der skulle produceres biogas fra. De tre landbrug har et samlet areal på ha, og på 190 ha dyrkes der efterafgrøder. De tre økologiske bedrifter har et typisk sædskifte for Vestsjælland, hvor vårafgrøder og græs/kløver-frø til udsæd dyrkes på de fleste arealer. Figur 2 viser arealfordelingen for de tre bedrifter tilsammen. Med begrænset adgang til husdyrgødning er det en udfordring for de økologiske planteavlsbedrifter, at have gødning til store arealer med kvælstofkrævende afgrøder, derfor er arealet med vinterafgrøder begrænset, og gødningen prioriteres især til frøgræs, der kan give det største økonomiske afkast pr. hektar. Figur 2: Samlede areal for de tre bedrifter (hektar) I figur 3 ses fordelingen af de biomasser de tre bedrifter tilsammen kunne stille til rådighed for biogasproduktion Ton Plante materiale Konv. gødning Øko gødning Ton friskmasse Ton tørstof (TS) Figur 3: Det samlede biomassegrundlag opgjort i plantebiomasse, konventionel samt økologisk gødning. Den samlede mængde biomasse til biogasproduktion er opgjort til ton friskvægt og ton tørstof. Den konventionelle gylle udgør størsteparten af friskvægten; men ikke af tørstoffet, da gylle har et lavt tørstofindhold. De faste biomasser består af halm fra kornafgrøderne og ensilage fra frøgræsmarkerne og efterafgrøderne på i alt ton Skal alt konventionel gødning erstattes med økologiske biomasser, vil der skulle tilføres mere kvælstofholdigt plantemateriale fra f.eks. kløvergræs, og det vil kunne kræve ændringer i sædskifterne. I denne case er det forudsat, at udgangspunktet er de eksisterende sædskifter og al den gødning, der tilføres i dag. Det udgangspunkt er taget for at se, om det i det hele taget vil være attraktivt at gå ind i biogas- 4

6 produktion. Merværdien for planteavlen vil vise sig i mere tilgængelig kvælstof i den afgassede gødning og dermed højere udbytter end i udgangssituationen. På grund af det lave tørstofindhold i gyllen har den konventionelle gødning ikke størst betydning for gasproduktionen. Men gyllen er i nogle biogasanlæg nødvendig for at kunne pumpe og omrøre biomassen. Anlægstyper Efter opgørelsen af tilgængelige biomasser til biogasproduktion blev der udarbejdet et projektgrundlag for et tænkt biogasanlæg med angivelse af de forskellige biomasser og deres sammensætning. Dette projektgrundlag blev sendt til 12 virksomheder i Danmark, Tyskland, Belgien og Schweiz der leverer biogasanlæg. Virksomhederne blev bedt om at komme med forslag til et biogasanlæg, der kunne håndtere de pågældende biomasser, og de skulle angive forventet biogasprodukton, anlægspris og forventede driftsudgifter, så det ville være muligt at lave økonomiberegning på de pågældende anlæg. Seks virksomheder afgav tilbud / projektoplæg, og det er disse projektoplæg, som danner baggrund for de økonomiberegninger, der er vist i denne rapport. De seks tilbud repræsenterer forskellige typer biogasanlæg, der er opbygget forskelligt og derfor også har forskellige funktionsmåder, der påvirker, hvordan de kan håndtere de faste biomasser, der er i fokus i dette studie. Karakteristika for de seks anlæg er opsummeret i tabel 1. Yderligere data om anlæggene kan findes i bilag 1. Tabel 1: Karakteristika for de undersøgte biogasanlæg Anlægstype Gas-mix-anlæg Storpaddel-anlæg Sprinkler-reaktor-anlæg Plug-flow 1 anlæg Plug-flow 2 anlæg Garage-anlæg Karakteristika Et gyllebaseret anlæg, hvor væsken i reaktoren omrøres ved at pumpe fra bunden i reaktoren og spule det ind i den øverste del af reaktoren tilsat bobler af biogas. Kravet om pumpbarhed begrænser tilførslen af tørstof. Et anlæg hvor der omrøres med store padler på horisontale aksler. Det giver mulighed for at tilføre mere tørstof. Materiale, der vil danne flydelag i reaktoren, kan omrøres. I dette anlæg er der ikke omrøring. Biomasserne skubbes ind øverst i reaktoren, de faste biomasser flyder på overfladen og bliver efterhånden nedbrudt. I bunden af reaktoren er materialet flydende, og bundvæsken pumpes op og sprinkles ud over biomassen inde i reaktoren. Systemet tillader tilførsel af store mængder fast biomasse. Her blandes de faste biomasser med flydende biomasse, hvorefter blandingen pumpes op til toppen af en silolignende reaktor gennem rør med meget stor diameter, hvorefter materialet langsomt synker ned gennem reaktoren. Den særlige oppumpningsteknik muliggør tilførsel af meget tørstof. Materialet får flere ture gennem reaktoren, før det pumpes ud. I dette anlæg er der en horisontal reaktor, hvor biomassen bevæges fra den ene ende af reaktoren til den anden ved hjælp af mange kraftige padler, der langsomt drejer rundt. Denne teknik tillader også et højt tørstofindhold og biomassen får kun en tur gennem reaktoren. I garageanlæg afgasses faste biomasser ved at placere dem i lukkede betongarager. Biomasserne overrisles med væske, der cirkuleres rundt mellem en biogasreaktor og garagerne. I dette system skal tørstofindholdet være højt og der skal være en god struktur i materialet, så væsken kan sive igennem biomassen. 5

7 De forskellige anlæg i undersøgelsen er nærmere beskrevet i rapporten Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser se her Økonomiske beregninger Det er vigtigt at understrege, at forudsætningerne for de økonomiske beregninger varierer mellem de forskellige anlæg. Dels er der forskel på sammensætningen af de biomasser, der er brugt i de forskellige anlæg. Dels er de enkelte anlægs økonomiske data beskrevet på forskellig måde, så det har været nødvendigt at omregne disse, så de blev mere sammenlignelige. Når forudsætningerne for beregningerne ikke er fuldt sammenlignelige, er det valgt at beskrive de seks anlægsoplæg som eksempler, og de er derfor anonymiseret. Man kan altså ikke med resultaterne fra dette studie sige, at anlæg fra firma A er bedre end anlæg fra firma B. Men studiet kan forhåbentlig give værdifulde eksempler på, hvordan de økonomiske resultater kan komme til at se ud, og hvor store variationer der kan forventes. Anlægspriser Anlægsprisen for de seks anlæg varier fra 12,5 til 65 mio. kr. Leverandørerne fik frie hænder til at udvælge de biomasser fra casen, der bedst ville kunne fungere i deres anlæg, dog skulle de økologiske biomasser prioriteres først og især de økologiske plantebiomasser. Leverandørerne måtte også gerne øge det samlede biomasse-input, hvis de skønnede det nødvendigt for at opnå en passende og økonomisk anlægsstørrelse, fordelingen mellem biomasserne skulle blot være som i casen. Det skulle illustrere en situation, hvor flere økologiske bedrifter gik med i biogasprojektet. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne anlægsinvesteringerne. Da biomassegrundlaget er udgangspunktet er det interessant at vurdere anlægsprisen i forhold til den mængde tørstof anlægget er planlagt til at afgasse. I figur 4 er anlægsprisen vist i forhold til mængden af tørstof tilført pr. år Investeret beløb pr. ton tørstof Kr. pr. ton tørstof Figur 4: Anlægsinvestering pr. ton TS Det gyllebaserede anlæg har den laveste investering pr. tons tørstof, mens plug-fow 2 anlægget og garageanlægget er væsentligt dyrere end de øvrige. Gasproduktion Den årlige metanproduktion, som leverandørerne har angivet for de viste anlæg, varierer ganske meget. 6

8 Det skyldes dels forskelle i anlæggenes størrelse, dels forskelle i hvordan de har sammensat biomasserne. Tabel 2: Årlig gasproduktion samt mængde og tørstofprocent i tilført biomasse Årlig metanproduktion (1000 m 3 ) Tons behandlet biomasse Gennemsnitlig tørstof pct. i biomasse Ton ammoniumkvælstof i afgasset biomasse Gas-mix Sprinkler Storpaddel Plugflow- 1 Plugflow - 2 Garage På grund af de store forskelle anlæggene imellem er gasproduktionen vist i forhold til den behandlede mængde biomasse. Det giver et udtryk for, hvor meget gas anlæggene får ud af den biomasse, de behandler. Resultatet er vist i figur 5. Metan udbytte (m3) pr. ton friskmasse og tørstof Kubikmeter Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage Metan m3 /ton friskmasse Metan m3 /ton tørstof Figur 5: Gasudbytte (metan) i forhold til tilført biomasse (friskmasse og tørstof) Selvom gasudbytterne sammenlignes med tilført biomasse er der stadig stor variation anlæggene imellem. Det kan have forskellige årsager. Dels sammensætningen i biomasser. Det lave gasudbytte pr. ton friskmasse i gas-mix-anlægget skyldes f.eks. at svinegylle udgør en stor andel af biomassen, og svinegylle har et lavt tørstofindhold og dermed lavt gasudbytte. Gasudbyttet pr. ton tørstof i gas-mixanlægget er derfor også på linje med de øvrige. Andre forklaringer på forskellene kan være forskel i opholdstid, hvor sprinkleranlægget har en meget lang opholdstid, mens plug-flow2 anlægget har en kort. I rapporten om anlæggene er disse forskelle belyst nærmere. Samlet økonomisk resultat 7

9 Set fra de økologiske landmænds synsvinkel er det centrale spørgsmål, om involvering i biogasproduktion vil forbedre deres resultater. Det er derfor i dette studie analyseret, hvordan økonomien samlet set ser ud, når man ser den økologiske planteproduktion og biogasproduktionen som et hele. Økonomien i biogasproduktionen er beregnet som den producerede gas afsat som el og varme produceret i et gasfyret el-generatoranlæg. Derfra er trukket omkostningerne til at drive biogasanlægget herunder også udgifter til at vedligeholde og forrente anlægget. Resultatet af dette er vist i tabel 3 som overskud af biogasproduktion. I planteproduktionen er der for hvert anlæg beregnet, hvor meget afgasset gødning der produceres, og hvor meget ammonium-kvælstof det indeholder. Ud fra de tre bedrifters leverancer til anlægget beregnes deres respektive andel af den afgassede gødning, og det modtagne ammonium-kvælstof fordeles optimalt i de respektive sædskifter, hvorefter afkastet fra planteproduktionen kan beregnes. Det er i tabel 3 anført som planteproduktionens dækningsbidrag. Høst, transport, lagring og udbringning af biomasserne udgør en væsentlig del af omkostningerne ved at koble biogasproduktion ind i den økologiske produktion. Udgiften til dette hører ikke entydigt til i hverken biogasproduktionen eller planteproduktionen og er derfor skilt ud som en særlig udgiftspost i tabel 3. Tabel 3: Økonomisk resultat for økologisk planteproduktion med tilhørende biogasproduktion belyst med seks forskellige biogasanlæg (i kr-) Biogasproduktion (overskud) Planteproduktion (Dækningsbidrag) Omkostninger til biomassehåndtering 1) Samlet økonomisk resultat Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage ) Omkostninger til biomassehåndtering dækker over: høst af afgrøder, transport af disse til og fra biogasanlæg og lager af biomasser og gødning samt udbringning af afgasset biomasse. 8

10 Biogasproduktionen Økonomien i biogasproduktionen varierer voldsomt, hvilket primært skyldes meget store forskelle i anlæggenes pris fra 12,5 til 65 mio. kr., hvilket også delvist hænger sammen med at de har forskellig kapacitet (størrelse). En stor del af udgifterne er til vedligeholdelse, afskrivning og forretning, der alle er beregnet ud fra investeringens størrelse. Ser man på metanudbyttet i forhold til investeringens størrelse (figur 6), så følger det meget godt økonomien i det pågældende anlæg (tabel 3). Det hænger igen sammen med investeringens størrelse i forhold til, hvor meget biomasse anlægget kan behandle (figur 4). Kubikmeter Metanudbytte pr kr. investeret Figur 6: Metanudbytte i forhold til anlæggets pris Men også forskelle i leverandørernes forventning til, hvor meget gas de enkelte biomasser kan give, og forskelle i hvor store udgifter der forventes i driften af de enkelte anlæg, har indflydelse på økonomien i biogasproduktionen. Planteproduktionen Dækningsbidraget i planteproduktionen afspejler ammoniumindholdet i den afgassede gødning, der igen afspejler de biomasser og mængder, der er tilført anlægget. I flere af anlæggene er der tilført mere af visse typer biomasse end, der oprindeligt var fra de tre bedrifter. Det skulle således egentlig være fordelt over et større areal; men for nemheds skyld er det for alle anlæggene fordelt på de tre bedrifters sædskifter, da afgrødefordelingen på disse bedrifter forventes at være meget typiske for økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland. Omkostninger til håndtering af biomasser. Af tabel 3 fremgår det, at udgifterne til at høste, transportere, opbevare og udbringe biomasserne, der skal omkring biogasanlægget, udgør et ganske betydeligt beløb. Den del af biomasserne, der i forvejen indkøbes som husdyrgødning skal i forvejen transporteres, mens plantebiomasserne skal håndteres og transporteres frem og tilbage til biogasanlægget. Alternativt vil man nedmulde planteresterne og på den måde få glæde af næringsstofferne; men en stor del af kvælstoffet vil risikere at forsvinde inden næste vækstsæson, og dermed bliver det både miljømæssigt og gødningsmæssigt en fordel, at få det opbevaret som afgasset biomasse. En af de tre landmænd har forsøgt at producere grøn-gylle ved at blande afhøstet kløver med gylle i eksisterende gylletanke. Det er beskrevet nærmere i en artiklen: Perspektiv i biogasproduktion for økologer i 9

11 planteavlsområder på LandbrugsInfo, der beskriver de tre landmænds vurdering af resultaterne fra dette projekt. Set med landmændenes perspektiv, skal der være en sikker merindtjening ved at tilføje biogasproduktion til deres produktionssystem, før det giver mening at vove sig ud i det. Produktionen i eksemplet med Gas-mix-anlægget giver et pænt overskud. Hvilket hænger sammen med en lav anlægspris i forhold til store mængder biomasse omsat (figur 4); men desværre er dette anlæg ikke i stand til på tilfredsstillende vis, at løse opgaven med at lave gødning ud fra de økologiske biomasser. Gasmixanlægget er afhængig af store mængder (svine)gylle, der kun kan skaffes konventionelt i det område. Gødningens økologi-procent kommer derved ned på 46 %. Stor-paddel og sprinkler-anlæggene er derfor de anlæg, der kommer nærmest på at løse opgaven; men overskuddet er ikke stort, hvilket gør systemet sårbart for udsving i de økonomiske vilkår. Det bliver belyst nærmere i det følgende afsnit. Følsomhedsanalyse på de økonomiske resultater Ved større investeringer som her biogasanlæg er det vigtigt at beregne de økonomiske konsekvenser hvis vilkårene ændrer sig. I basisberegningerne i dette studie er der f.eks. regnet med en elpris på 1,15 kr. pr. kwh, og at al varme fra elproduktionen er afsat til en pris på 0,22 kr. pr. kwh. I perioden efter beregningerne blev udført, er elprisen reelt faldet med ca. 10 øre pr. kwh, og med hensyn til varmesalg har mange biogasanlæg kun mulighed for at sælge noget af den producerede varme. Begge disse forhold vil påvirke det økonomiske resultat negativt. Omvendt vil det også være en god ide, at afsøge de muligheder der måtte være for at forbedre indtjeningen. Kan man opnå en bedre anlægspris end det første tilbud man har regnet på? Kan man placere anlægget mere optimalt i forhold til landbrugene, så biomasserne ikke skal køres så langt? I dette studie har udgangspunktet været, at biogasanlægget skulle ejes af en ekstern investor og der er regnet med at investor forlanger en 10 % forrentning af den investerede kapital. Hvis forrentningskravet kan forhandles ned vil det også påvirke projektets økonomi positivt og omvendt hvis forrentningskravet er større. I tabel 4 og figur 7 er den økonomiske konsekvens af tænkte ændringer i forudsætningerne beregnet. Reduktion af elafregningen med 10 øre/kwh. Ingen indtægt fra salg af varme. Rabat på biogasanlægget på 5 %. Kravet fra ekstern investor til forrentning reduceret fra 10 % til 8 %. Reduceret køreafstand for biomasser ved at biogasanlægget ligger 5 km nærmere bedrifterne. Der er for overskuelighedens skyld udeladt tal for de to anlæg, der havde den dårligste økonomi i den første udregning. Tabel 4: Ændrede forudsætningers påvirkning af det samlede økonomiske resultat. Ændringer i samlet økonomisk resultat, kr. Gas-mix Stor-paddel Sprinkler Plug-flow - 1 Basisberegning Elpris reduceret 10 øre/ kwh

12 Ingen varmesalg Anlægspris 5 % billigere Forrentningskrav reduceret 2% Bedrifter 5 km nærmere på biogasanlæg Minus 10 øre i elpris Ingen varme salg Anlægspris - 5 pct. Kapitalforrent. - 2 pct. Transport - 5 km Figur 7: Ændrede forudsætningers påvirkning af det samlede økonomiske resultat Man kan af tabel 4 og figur 7 se, at det især er de forhold, der påvirker den løbende drift, der for alvor har økonomisk betydning. Altså el- og varmesalget og transportomkostningerne. Ændringer i anlægsprisen og forrentning af investeringen har også betydning, men mindre end ændringer i driftsomkostningerne. I plug-flow-anlægget er anlægsprisen så høj, at disse faktorer har større betydning, men de analyserede ændringer er dog stadig ikke nok til at opnå en positiv samlet økonomi. I tabel 5 er vist hvordan det samlede økonomiske resultat bliver påvirket i en situation, hvor energisalget er mere realistisk for den aktuelle situation, og hvor de øvrige forhold er som i udgangspunktet, altså uden rabatter og reducerede køreafstande. I den situation giver kun to af anlægsmodellerne fortsat et positivt resultat. Gas-mix anlægget er som tidligere beskrevet mindre interessant, når man primært vil afgasse de faste biomasser fra de økologiske gårde og dermed er der kun stor-paddel-anlægget tilbage, og her er resultatet så beskedent, at der kun skal mindre ændringer i forudsætningerne f.eks. en mindre gasproduktion end forudsat før også denne model går i minus. Tabel 5: Økonomisk resultat ved reduceret energi-afregning. Ændringer i samlet økonomisk resultat, kr. Gas-mix Stor-paddel Sprinkler Plug-flow - 1 Basisberegning Elpris minus 10 øre og varmeafsætning halveret

13 Betydning af biogasanlæggets placering I basismodellen er biogasanlægget placeret nogenlunde midt mellem de tre bedrifter og i nærheden af en mindre by, der kunne tænkes at aftage varmen fra el-produktionen. Afstandene fra biogasanlægget til de tre bedrifter er på henholdsvis 15,17 og 20 km. I tabel 6 er vist ændringen i det økonomiske resultat med to andre tænkte placeringer. Placering A hvor man har lagt biogasanlægget lige ved den bedrift, der leverer de største mængder af biomasse. Placering B ligner mere placeringen i basismodellen, men stadig nærmere på bedriften med de største mængder biomasse. Tabel 6: Betydningen af biogasanlæggets placering for det samlede økonomiske resultat. Samlet økonomisk resultat og ændringer (1.000 kr.) Basismodel Km-afstande Ændret placering A. Km-afstande Ændret placering B. Km-afstande Gas-mix Stor-Paddel Sprinkler Plug-flow Af tabel 6 kan man se, at den oprindelige placering økonomisk set var den bedste af de tre alternativer. Forskellene i mængder biomasse er ikke så stor bedrifterne imellem, og derfor bliver det meget dyrt at placere anlægget tæt ved en af bedrifterne, selvom det er den med den største mængde biomasse. Vurderinger og anbefalinger Der er i dette studie kigget på en tænkt case, hvor tre økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland går sammen med en ekstern investor om at etablere et biogasanlæg, der skal behandle restbiomasser fra bedrifternes planteproduktion, og den husdyrgødning de skaffer fra andre bedrifter i området. Målet for projektet er, at de på den måde kan få bedre gødning, der samlet set giver dem et større afkast og en mere robust økologisk planteproduktion, hvor det bliver muligt at udfase den konventionelle husdyrgødning, som de anvender i dag. At afgasse biomasserne i et biogasanlæg øger indholdet af ammoniumkvælstof i gødningen, som derved kan give en større planteproduktion. Samtidig giver biogasproduktionen en indtægt fra salg af el og varme, og dermed er der også en klimagevinst ved fortrængning af fossile brændsler i kraftværkerne. Der er brugt tal fra tre eksisterende økologiske bedrifter for at gøre casen så realistisk som mulig. Placeringen af biogasanlægget er valgt ud fra afstanden fra bedrifterne og i nærheden af en mindre by. Der er ingen virkelige planer for et biogasanlæg der. Casen er regnet omhyggeligt igennem med de biomasser, de tre bedrifter vil kunne levere, og omkostningerne til transport og værdien af den resulterende gødning er bestemt i forhold til de faktiske sædskifter på bedrifterne. For biogasanlæggenes vedkommende er der hjemtaget tilbud fra seks anlægsleverandører med udgangspunkt i de biomasser bedrifterne vil kunne levere. Disse tilbud er ikke fuldt sammenlignelige, da de trods det fælles udgangspunkt har valgt forskellige mix af biomasser, ligesom de forskellige økonomiske poster i tilbuddene er præsenteret på forskellig måde. Disse afvigelser mellem anlæggene er søgt overvundet ved at lægge tallene ind i en standardiseret beregningsmodel. Derfor er det ikke rimeligt at bedømme leverandørfirmaerne på dette grundlag, hvorfor de er anonymiseret og i stedet navngivet med den anlægstype de repræsenterer. Man kan betragte resultaterne af beregningerne som realistiske for det valgte udgangspunkt og betragte de forskellige anlægstyper som eksempler, der belyser de udsving i økonomien, man må regne med i sådanne projekter. 12

14 Studiet må betragtes som meget relevant for økologiske planteavlere i det østlige Danmark, og resultaterne må betragtes som realistiske for den situation de typisk står i. I studiet er medtaget de økonomiske effekter på såvel biogasanlægget, planteproduktionen på bedrifterne og de omkostninger, der er forbundne med transport og håndtering af biomasserne, og de er præsenteret hver for sig og som et samlet økonomisk resultat for hele systemet. Man kan konstatere, at der kan være endog meget store variationer i økonomien alt efter hvilket biogasanlæg, man vælger. Dette hænger primært sammen med ret store forskelle i anlægspriserne; men også i hvor stor en gasproduktion, de enkelte anlægsleverandører regner med, at deres anlæg vil kunne levere. Spørgsmålet om forventet gasproduktion har stor betydning for anlæggets økonomi, og man gør derfor klogt i nøje at vurdere de gasudbytter, der angives i anlægstilbuddene. I dette studie kunne det se ud til, at der både er forventelige, forsigtige og optimistiske gasudbytter, der har været med til at præge de økonomiske resultater. Det overordnede billede af resultaterne er, at det har været meget svært at nå frem til en samlet økonomi, der virker attraktiv og som kunne retfærdiggøre, at de sjællandske økologiske landmænd gik i gang med at realisere et sådant projekt. Modellen med gas-mix anlægget kommer bedst ud; men det anlæg skal have tilført store mængder (svine)gylle for at fortynde plantematerialerne fra bedrifterne. Det er et typisk gylle-anlæg, hvor tørstofprocenten i det tilførte ikke må komme over 14 %. Da gyllen kommer fra konventionelle bedrifter, vil den model ikke løse problemet med at få udfaset den konventionelle husdyrgødning i den økologiske planteproduktion. De to anlæg med stor-paddel og sprinkler kan begge håndtere de økologiske biomasser, uden at skulle tynde dem op med konventionel gylle, og de opnår et mindre plus på bundlinjen. Plug-flow - og garage -anlæggene viser i dette studie en dårlig økonomi, hvilket kommer af en for lille gasproduktion i forhold dyre anlægsinvesteringer. Stor-paddel - og sprinkler -anlæggene er således de mest realistiske i dette studie. I forhold til konkrete projekter i andre situationer bør man dog huske på, at der har været særlige forhold for beregningerne i dette studie. Alle anlægstyperne er fortsat relevante at kigge på i forbindelse med fremtidige biogasprojekter alt efter de konkrete forudsætninger og tilgængelige biomasser. Skal man i gang med et konkret biogasprojekt, gør man klogt i at få tilbud hjem fra flere forskellige anlægsleverandører og gå dem nøje efter mht. de forudsætninger, de har brugt for deres tilbudsgivning. Følsomhedsberegningerne i dette studie viser endvidere, at især ændringer i driftsøkonomien kan få fatale følger for den samlede økonomi. Det prisfald på leveret el, der er set i Danmark i løbet af projektperioden, påvirker økonomien i casen kraftigt, og hvis man også regner med, at kun halvdele af varmen kan sælges, hvilket ikke er unormalt, så ender man på resultat, hvor selv det mest relevante anlæg er tæt på nul. Endelig er betydningen af afstanden mellem biogasanlægget og bedrifterne belyst, og det har også en meget betydelig indflydelse på den samlede økonomi, fordi der skal transporteres så store mængder biomasse. Man bør tilstræbe, at biogasanlægget ligger sådan, at summen af tons gange afstand for biomasserne tilsammen bliver mindst mulig. Samlet set kan man konkludere fra studiet, at det ikke har kunnet vise en attraktiv økonomi for det samlede system, og at denne økonomi oven i købet er ganske sårbar for ændringer i energipriser og i andre forudsætninger for produktionen. 13

15 De tre økologiske landmænd, der har leveret oplysninger om deres bedrifter til studiet, konkluderede da også, da de fik præsenteret de foreløbige beregninger, at det ikke er en attraktiv model, som den ser ud nu. Men hvis økonomien kunne forbedres, er de fortsat interesseret i at kunne forbedre deres planteproduktion ved at kunne gøde med økologisk afgasset gødning fra biogasanlæg. Referencer Fog, Erik, 2014: Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser. Videncentret for Landbrug / LandbrugsInfo Fog, Erik, 2014: Perspektiv i biogasproduktion for økologer i planteavlsområder. Videncentret for Landbrug / LandbrugsInfo Jacobsen, Brian H., 2013: Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. IFRO Rapport nr. 220., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 14

16 Bilag 1: Karakteristika fra de undersøgte anlæg. Bemærk at der er forskel mellem anlæggene i blandingsforholdet af tilførte biomasser. Kendetegn Biomasse i alt (ton) Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage Biomasse TS (ton) Økologi % Opholdstid i anlæg (dage) Metan produceret (1000 Nm 3 ) Metan (Nm3/ton TS) Investering (1000 kr.) Investering, (kr. pr./ton TS) El solgt (1000 kwh) Varme solgt *) (1000 kwh) Energisalg i alt (1000 kr.) **) Drift og vedligehold / år (1000 kr.) Indtjening før forrentning (1000 kr.) Forrentning af investering ***) (1000 kr.) *) Al overskudsvarme forudsættes solgt **) Elpris: 1,15 kr./kwh og varmepris: 0,22 kr./kwh ***) Forrentningen af den investerede kapital er delt op i tre grupper. Der er forudsat at egenkapitalen udgør 20 pct. af investeringen, hvor forrentningen er 10 pct. Realkreditfinansiering 60 pct. med en forrentning på 3 pct. og restfinansieringen er 20 pct. med en forrentning på 8 pct. inkl. afvikling af lån. 15

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet. Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere