Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser"

Transkript

1 Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

2 Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug, December 2014 Denne rapport er udarbejdet af Videncentret for Landbrug som en del af projektet Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg finansieret af EU s landdistriktsmidler og Fonden for Økologisk Landbrug. 1

3 Sammendrag I dette studie er den samlede økonomi for et system med tre økologiske planteavlsbedrifter og et fælles biogasanlæg belyst. Bagrunden for studiet er et ønske om at kunne udfase brugen af konventionel husdyrgødning i økologisk planteproduktion, og det kunne ske ved at kvælstofholdige planteprodukter fra de økologiske bedrifter afgasses i biogasanlæg, hvorefter det afgassede materiale bruges som gødning. Skal dette ske, forudsætter det en god økonomi i at koble biogasproduktion på den økologiske planteproduktion. Der er skitseret en konkret case med tre økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland, og biomasserne afgasses i et tænkt fælles biogasanlæg, der tænkes placeret midt mellem bedrifterne. Seks forskellige firmaer har leveret anlægstilbud på det tænkte biogasanlæg, og der er regnet økonomi i henholdsvis biogasproduktionen og i den planteproduktion, som den afgassede gødning vil kunne danne grundlag for. Omkostningerne til transport og lagring af biomasserne, der går til biogasanlægget, er også beregnet. Den samlede økonomi for casen varierer meget mellem de seks forskellige anlægstyper. Kun to mindre anlæg kan håndtere de økologiske biomasser uden at tilsætte konventionel gylle og samtidig opnå en positiv økonomi. Ændrede forudsætninger som f.eks. energipriser, påvirker den samlede økonomi kraftigt, og ved at bruge mere aktuelle energipriser bliver resultatet, at der ikke kan findes et anlæg, der både kan køre med rent økologiske biomasser og samtidig have en robust økonomi. Interessen for modellen er stadig til stede, men der skal findes nogle bedre forudsætninger. F.eks. kan mindre afstande til biogasanlægget være med til at forbedre økonomien. Indhold Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser... 0 Sammendrag... 1 Indhold... 2 Baggrund... 3 Metode og forudsætninger... 3 Sjællandscase... 3 Anlægstyper... 5 Økonomiske beregninger... 6 Anlægspriser... 6 Gasproduktion... 6 Samlet økonomisk resultat... 7 Biogasproduktionen... 9 Planteproduktionen... 9 Omkostninger til håndtering af biomasser Følsomhedsanalyse på de økonomiske resultater Betydning af biogasanlæggets placering Vurderinger og anbefalinger Referencer Bilag 1: Karakteristika fra de undersøgte anlæg. Bemærk at der er forskel mellem anlæggene i blandingsforholdet af tilførte biomasser

4 Baggrund I økologisk planteproduktion er der ofte problemer med at fremskaffe tilstrækkeligt med gødning til at opnå gode udbytter i afgrøderne. Derfor er der en dispensation til at op til halvdelen af kvælstoffet må tilføres via konventionel husdyrgødning; men der er en klar målsætning om, at der skal findes en økonomisk realistisk løsning, hvor det økologiske landbrug selv kan sørge for de nødvendige næringsstoffer. Det skal ske ved at dyrke flere kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. kløvergræs og ved at recirkulere næringsstoffer fra f.eks. kildesorteret husholdningsaffald. Det kan mest effektivt gøres ved at sende grøngødningsafgrøder og recirkulerede materialer gennem biogasanlæg. De biogasanlæg, vi kender i Danmark, er typisk beregnet til at omsætte gylle og andre flydende biomasser, og de egner sig mindre godt til at håndtere og afgasse faste biomasser, som de nævnte, der er fokus på i forbindelse med at skaffe gødning til økologisk planteproduktion. Der er derfor gennemført en undersøgelse, hvor en række anlægsleverandører er blevet bedt om at skitsere biogasanlæg, der kan håndtere de faste biomasser, og hvad sådanne anlæg koster i anlæg og drift. Denne rapport beskriver økonomien i de foreslåede anlægstyper og giver en vurdering af, i hvor høj grad det vil være muligt at få sådanne biogasanlæg i drift med en fornuftig driftsøkonomi for ejerne. De forskellige anlægstyper er beskrevet i detaljer i rapporten: Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser, som kan ses her Metode og forudsætninger Det er næppe muligt at belyse økonomien i afgasning af økologiske biomasser på et generelt og alment dækkende niveau, da vilkårene varierer betydeligt fra sted til sted. Det blev derfor valgt at beskrive en konkret case, der kan repræsentere en realistisk situation, som godt kunne tænkes gennemført i virkeligheden, hvis casen udviser en fornuftig økonomi. Sjællandscase Da problemstillingen med sparsom adgang til økologisk husdyrgødning især er aktuel i det østlige Danmark blev der valgt en case på Sjælland med tre store økologiske planteavlsbrug, der ligger i samme område og tidligere har vist interesse for at kunne skaffe gødning via biogasanlæg. Bedrift A Bedrift B Bedrift C Fælles biogasanlæg Figur 1: Bedrifter i case og tænkt placering af fælles biogasanlæg. 3

5 Bedrifterne blev beskrevet med de sædskifter (afgrøde-kombinationer) de har, og de tre landmænd blev bedt om at tilkendegive, hvilke plantebiomasser de kunne afse til biogasproduktion (typisk halm, afpuds og andre planterester) samt hvilken husdyrgødning de tilfører fra andre bedrifter. Disse biomasser blev gjort op og dannede, det biomassegrundlag, som der skulle produceres biogas fra. De tre landbrug har et samlet areal på ha, og på 190 ha dyrkes der efterafgrøder. De tre økologiske bedrifter har et typisk sædskifte for Vestsjælland, hvor vårafgrøder og græs/kløver-frø til udsæd dyrkes på de fleste arealer. Figur 2 viser arealfordelingen for de tre bedrifter tilsammen. Med begrænset adgang til husdyrgødning er det en udfordring for de økologiske planteavlsbedrifter, at have gødning til store arealer med kvælstofkrævende afgrøder, derfor er arealet med vinterafgrøder begrænset, og gødningen prioriteres især til frøgræs, der kan give det største økonomiske afkast pr. hektar. Figur 2: Samlede areal for de tre bedrifter (hektar) I figur 3 ses fordelingen af de biomasser de tre bedrifter tilsammen kunne stille til rådighed for biogasproduktion Ton Plante materiale Konv. gødning Øko gødning Ton friskmasse Ton tørstof (TS) Figur 3: Det samlede biomassegrundlag opgjort i plantebiomasse, konventionel samt økologisk gødning. Den samlede mængde biomasse til biogasproduktion er opgjort til ton friskvægt og ton tørstof. Den konventionelle gylle udgør størsteparten af friskvægten; men ikke af tørstoffet, da gylle har et lavt tørstofindhold. De faste biomasser består af halm fra kornafgrøderne og ensilage fra frøgræsmarkerne og efterafgrøderne på i alt ton Skal alt konventionel gødning erstattes med økologiske biomasser, vil der skulle tilføres mere kvælstofholdigt plantemateriale fra f.eks. kløvergræs, og det vil kunne kræve ændringer i sædskifterne. I denne case er det forudsat, at udgangspunktet er de eksisterende sædskifter og al den gødning, der tilføres i dag. Det udgangspunkt er taget for at se, om det i det hele taget vil være attraktivt at gå ind i biogas- 4

6 produktion. Merværdien for planteavlen vil vise sig i mere tilgængelig kvælstof i den afgassede gødning og dermed højere udbytter end i udgangssituationen. På grund af det lave tørstofindhold i gyllen har den konventionelle gødning ikke størst betydning for gasproduktionen. Men gyllen er i nogle biogasanlæg nødvendig for at kunne pumpe og omrøre biomassen. Anlægstyper Efter opgørelsen af tilgængelige biomasser til biogasproduktion blev der udarbejdet et projektgrundlag for et tænkt biogasanlæg med angivelse af de forskellige biomasser og deres sammensætning. Dette projektgrundlag blev sendt til 12 virksomheder i Danmark, Tyskland, Belgien og Schweiz der leverer biogasanlæg. Virksomhederne blev bedt om at komme med forslag til et biogasanlæg, der kunne håndtere de pågældende biomasser, og de skulle angive forventet biogasprodukton, anlægspris og forventede driftsudgifter, så det ville være muligt at lave økonomiberegning på de pågældende anlæg. Seks virksomheder afgav tilbud / projektoplæg, og det er disse projektoplæg, som danner baggrund for de økonomiberegninger, der er vist i denne rapport. De seks tilbud repræsenterer forskellige typer biogasanlæg, der er opbygget forskelligt og derfor også har forskellige funktionsmåder, der påvirker, hvordan de kan håndtere de faste biomasser, der er i fokus i dette studie. Karakteristika for de seks anlæg er opsummeret i tabel 1. Yderligere data om anlæggene kan findes i bilag 1. Tabel 1: Karakteristika for de undersøgte biogasanlæg Anlægstype Gas-mix-anlæg Storpaddel-anlæg Sprinkler-reaktor-anlæg Plug-flow 1 anlæg Plug-flow 2 anlæg Garage-anlæg Karakteristika Et gyllebaseret anlæg, hvor væsken i reaktoren omrøres ved at pumpe fra bunden i reaktoren og spule det ind i den øverste del af reaktoren tilsat bobler af biogas. Kravet om pumpbarhed begrænser tilførslen af tørstof. Et anlæg hvor der omrøres med store padler på horisontale aksler. Det giver mulighed for at tilføre mere tørstof. Materiale, der vil danne flydelag i reaktoren, kan omrøres. I dette anlæg er der ikke omrøring. Biomasserne skubbes ind øverst i reaktoren, de faste biomasser flyder på overfladen og bliver efterhånden nedbrudt. I bunden af reaktoren er materialet flydende, og bundvæsken pumpes op og sprinkles ud over biomassen inde i reaktoren. Systemet tillader tilførsel af store mængder fast biomasse. Her blandes de faste biomasser med flydende biomasse, hvorefter blandingen pumpes op til toppen af en silolignende reaktor gennem rør med meget stor diameter, hvorefter materialet langsomt synker ned gennem reaktoren. Den særlige oppumpningsteknik muliggør tilførsel af meget tørstof. Materialet får flere ture gennem reaktoren, før det pumpes ud. I dette anlæg er der en horisontal reaktor, hvor biomassen bevæges fra den ene ende af reaktoren til den anden ved hjælp af mange kraftige padler, der langsomt drejer rundt. Denne teknik tillader også et højt tørstofindhold og biomassen får kun en tur gennem reaktoren. I garageanlæg afgasses faste biomasser ved at placere dem i lukkede betongarager. Biomasserne overrisles med væske, der cirkuleres rundt mellem en biogasreaktor og garagerne. I dette system skal tørstofindholdet være højt og der skal være en god struktur i materialet, så væsken kan sive igennem biomassen. 5

7 De forskellige anlæg i undersøgelsen er nærmere beskrevet i rapporten Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser se her Økonomiske beregninger Det er vigtigt at understrege, at forudsætningerne for de økonomiske beregninger varierer mellem de forskellige anlæg. Dels er der forskel på sammensætningen af de biomasser, der er brugt i de forskellige anlæg. Dels er de enkelte anlægs økonomiske data beskrevet på forskellig måde, så det har været nødvendigt at omregne disse, så de blev mere sammenlignelige. Når forudsætningerne for beregningerne ikke er fuldt sammenlignelige, er det valgt at beskrive de seks anlægsoplæg som eksempler, og de er derfor anonymiseret. Man kan altså ikke med resultaterne fra dette studie sige, at anlæg fra firma A er bedre end anlæg fra firma B. Men studiet kan forhåbentlig give værdifulde eksempler på, hvordan de økonomiske resultater kan komme til at se ud, og hvor store variationer der kan forventes. Anlægspriser Anlægsprisen for de seks anlæg varier fra 12,5 til 65 mio. kr. Leverandørerne fik frie hænder til at udvælge de biomasser fra casen, der bedst ville kunne fungere i deres anlæg, dog skulle de økologiske biomasser prioriteres først og især de økologiske plantebiomasser. Leverandørerne måtte også gerne øge det samlede biomasse-input, hvis de skønnede det nødvendigt for at opnå en passende og økonomisk anlægsstørrelse, fordelingen mellem biomasserne skulle blot være som i casen. Det skulle illustrere en situation, hvor flere økologiske bedrifter gik med i biogasprojektet. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne anlægsinvesteringerne. Da biomassegrundlaget er udgangspunktet er det interessant at vurdere anlægsprisen i forhold til den mængde tørstof anlægget er planlagt til at afgasse. I figur 4 er anlægsprisen vist i forhold til mængden af tørstof tilført pr. år Investeret beløb pr. ton tørstof Kr. pr. ton tørstof Figur 4: Anlægsinvestering pr. ton TS Det gyllebaserede anlæg har den laveste investering pr. tons tørstof, mens plug-fow 2 anlægget og garageanlægget er væsentligt dyrere end de øvrige. Gasproduktion Den årlige metanproduktion, som leverandørerne har angivet for de viste anlæg, varierer ganske meget. 6

8 Det skyldes dels forskelle i anlæggenes størrelse, dels forskelle i hvordan de har sammensat biomasserne. Tabel 2: Årlig gasproduktion samt mængde og tørstofprocent i tilført biomasse Årlig metanproduktion (1000 m 3 ) Tons behandlet biomasse Gennemsnitlig tørstof pct. i biomasse Ton ammoniumkvælstof i afgasset biomasse Gas-mix Sprinkler Storpaddel Plugflow- 1 Plugflow - 2 Garage På grund af de store forskelle anlæggene imellem er gasproduktionen vist i forhold til den behandlede mængde biomasse. Det giver et udtryk for, hvor meget gas anlæggene får ud af den biomasse, de behandler. Resultatet er vist i figur 5. Metan udbytte (m3) pr. ton friskmasse og tørstof Kubikmeter Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage Metan m3 /ton friskmasse Metan m3 /ton tørstof Figur 5: Gasudbytte (metan) i forhold til tilført biomasse (friskmasse og tørstof) Selvom gasudbytterne sammenlignes med tilført biomasse er der stadig stor variation anlæggene imellem. Det kan have forskellige årsager. Dels sammensætningen i biomasser. Det lave gasudbytte pr. ton friskmasse i gas-mix-anlægget skyldes f.eks. at svinegylle udgør en stor andel af biomassen, og svinegylle har et lavt tørstofindhold og dermed lavt gasudbytte. Gasudbyttet pr. ton tørstof i gas-mixanlægget er derfor også på linje med de øvrige. Andre forklaringer på forskellene kan være forskel i opholdstid, hvor sprinkleranlægget har en meget lang opholdstid, mens plug-flow2 anlægget har en kort. I rapporten om anlæggene er disse forskelle belyst nærmere. Samlet økonomisk resultat 7

9 Set fra de økologiske landmænds synsvinkel er det centrale spørgsmål, om involvering i biogasproduktion vil forbedre deres resultater. Det er derfor i dette studie analyseret, hvordan økonomien samlet set ser ud, når man ser den økologiske planteproduktion og biogasproduktionen som et hele. Økonomien i biogasproduktionen er beregnet som den producerede gas afsat som el og varme produceret i et gasfyret el-generatoranlæg. Derfra er trukket omkostningerne til at drive biogasanlægget herunder også udgifter til at vedligeholde og forrente anlægget. Resultatet af dette er vist i tabel 3 som overskud af biogasproduktion. I planteproduktionen er der for hvert anlæg beregnet, hvor meget afgasset gødning der produceres, og hvor meget ammonium-kvælstof det indeholder. Ud fra de tre bedrifters leverancer til anlægget beregnes deres respektive andel af den afgassede gødning, og det modtagne ammonium-kvælstof fordeles optimalt i de respektive sædskifter, hvorefter afkastet fra planteproduktionen kan beregnes. Det er i tabel 3 anført som planteproduktionens dækningsbidrag. Høst, transport, lagring og udbringning af biomasserne udgør en væsentlig del af omkostningerne ved at koble biogasproduktion ind i den økologiske produktion. Udgiften til dette hører ikke entydigt til i hverken biogasproduktionen eller planteproduktionen og er derfor skilt ud som en særlig udgiftspost i tabel 3. Tabel 3: Økonomisk resultat for økologisk planteproduktion med tilhørende biogasproduktion belyst med seks forskellige biogasanlæg (i kr-) Biogasproduktion (overskud) Planteproduktion (Dækningsbidrag) Omkostninger til biomassehåndtering 1) Samlet økonomisk resultat Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage ) Omkostninger til biomassehåndtering dækker over: høst af afgrøder, transport af disse til og fra biogasanlæg og lager af biomasser og gødning samt udbringning af afgasset biomasse. 8

10 Biogasproduktionen Økonomien i biogasproduktionen varierer voldsomt, hvilket primært skyldes meget store forskelle i anlæggenes pris fra 12,5 til 65 mio. kr., hvilket også delvist hænger sammen med at de har forskellig kapacitet (størrelse). En stor del af udgifterne er til vedligeholdelse, afskrivning og forretning, der alle er beregnet ud fra investeringens størrelse. Ser man på metanudbyttet i forhold til investeringens størrelse (figur 6), så følger det meget godt økonomien i det pågældende anlæg (tabel 3). Det hænger igen sammen med investeringens størrelse i forhold til, hvor meget biomasse anlægget kan behandle (figur 4). Kubikmeter Metanudbytte pr kr. investeret Figur 6: Metanudbytte i forhold til anlæggets pris Men også forskelle i leverandørernes forventning til, hvor meget gas de enkelte biomasser kan give, og forskelle i hvor store udgifter der forventes i driften af de enkelte anlæg, har indflydelse på økonomien i biogasproduktionen. Planteproduktionen Dækningsbidraget i planteproduktionen afspejler ammoniumindholdet i den afgassede gødning, der igen afspejler de biomasser og mængder, der er tilført anlægget. I flere af anlæggene er der tilført mere af visse typer biomasse end, der oprindeligt var fra de tre bedrifter. Det skulle således egentlig være fordelt over et større areal; men for nemheds skyld er det for alle anlæggene fordelt på de tre bedrifters sædskifter, da afgrødefordelingen på disse bedrifter forventes at være meget typiske for økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland. Omkostninger til håndtering af biomasser. Af tabel 3 fremgår det, at udgifterne til at høste, transportere, opbevare og udbringe biomasserne, der skal omkring biogasanlægget, udgør et ganske betydeligt beløb. Den del af biomasserne, der i forvejen indkøbes som husdyrgødning skal i forvejen transporteres, mens plantebiomasserne skal håndteres og transporteres frem og tilbage til biogasanlægget. Alternativt vil man nedmulde planteresterne og på den måde få glæde af næringsstofferne; men en stor del af kvælstoffet vil risikere at forsvinde inden næste vækstsæson, og dermed bliver det både miljømæssigt og gødningsmæssigt en fordel, at få det opbevaret som afgasset biomasse. En af de tre landmænd har forsøgt at producere grøn-gylle ved at blande afhøstet kløver med gylle i eksisterende gylletanke. Det er beskrevet nærmere i en artiklen: Perspektiv i biogasproduktion for økologer i 9

11 planteavlsområder på LandbrugsInfo, der beskriver de tre landmænds vurdering af resultaterne fra dette projekt. Set med landmændenes perspektiv, skal der være en sikker merindtjening ved at tilføje biogasproduktion til deres produktionssystem, før det giver mening at vove sig ud i det. Produktionen i eksemplet med Gas-mix-anlægget giver et pænt overskud. Hvilket hænger sammen med en lav anlægspris i forhold til store mængder biomasse omsat (figur 4); men desværre er dette anlæg ikke i stand til på tilfredsstillende vis, at løse opgaven med at lave gødning ud fra de økologiske biomasser. Gasmixanlægget er afhængig af store mængder (svine)gylle, der kun kan skaffes konventionelt i det område. Gødningens økologi-procent kommer derved ned på 46 %. Stor-paddel og sprinkler-anlæggene er derfor de anlæg, der kommer nærmest på at løse opgaven; men overskuddet er ikke stort, hvilket gør systemet sårbart for udsving i de økonomiske vilkår. Det bliver belyst nærmere i det følgende afsnit. Følsomhedsanalyse på de økonomiske resultater Ved større investeringer som her biogasanlæg er det vigtigt at beregne de økonomiske konsekvenser hvis vilkårene ændrer sig. I basisberegningerne i dette studie er der f.eks. regnet med en elpris på 1,15 kr. pr. kwh, og at al varme fra elproduktionen er afsat til en pris på 0,22 kr. pr. kwh. I perioden efter beregningerne blev udført, er elprisen reelt faldet med ca. 10 øre pr. kwh, og med hensyn til varmesalg har mange biogasanlæg kun mulighed for at sælge noget af den producerede varme. Begge disse forhold vil påvirke det økonomiske resultat negativt. Omvendt vil det også være en god ide, at afsøge de muligheder der måtte være for at forbedre indtjeningen. Kan man opnå en bedre anlægspris end det første tilbud man har regnet på? Kan man placere anlægget mere optimalt i forhold til landbrugene, så biomasserne ikke skal køres så langt? I dette studie har udgangspunktet været, at biogasanlægget skulle ejes af en ekstern investor og der er regnet med at investor forlanger en 10 % forrentning af den investerede kapital. Hvis forrentningskravet kan forhandles ned vil det også påvirke projektets økonomi positivt og omvendt hvis forrentningskravet er større. I tabel 4 og figur 7 er den økonomiske konsekvens af tænkte ændringer i forudsætningerne beregnet. Reduktion af elafregningen med 10 øre/kwh. Ingen indtægt fra salg af varme. Rabat på biogasanlægget på 5 %. Kravet fra ekstern investor til forrentning reduceret fra 10 % til 8 %. Reduceret køreafstand for biomasser ved at biogasanlægget ligger 5 km nærmere bedrifterne. Der er for overskuelighedens skyld udeladt tal for de to anlæg, der havde den dårligste økonomi i den første udregning. Tabel 4: Ændrede forudsætningers påvirkning af det samlede økonomiske resultat. Ændringer i samlet økonomisk resultat, kr. Gas-mix Stor-paddel Sprinkler Plug-flow - 1 Basisberegning Elpris reduceret 10 øre/ kwh

12 Ingen varmesalg Anlægspris 5 % billigere Forrentningskrav reduceret 2% Bedrifter 5 km nærmere på biogasanlæg Minus 10 øre i elpris Ingen varme salg Anlægspris - 5 pct. Kapitalforrent. - 2 pct. Transport - 5 km Figur 7: Ændrede forudsætningers påvirkning af det samlede økonomiske resultat Man kan af tabel 4 og figur 7 se, at det især er de forhold, der påvirker den løbende drift, der for alvor har økonomisk betydning. Altså el- og varmesalget og transportomkostningerne. Ændringer i anlægsprisen og forrentning af investeringen har også betydning, men mindre end ændringer i driftsomkostningerne. I plug-flow-anlægget er anlægsprisen så høj, at disse faktorer har større betydning, men de analyserede ændringer er dog stadig ikke nok til at opnå en positiv samlet økonomi. I tabel 5 er vist hvordan det samlede økonomiske resultat bliver påvirket i en situation, hvor energisalget er mere realistisk for den aktuelle situation, og hvor de øvrige forhold er som i udgangspunktet, altså uden rabatter og reducerede køreafstande. I den situation giver kun to af anlægsmodellerne fortsat et positivt resultat. Gas-mix anlægget er som tidligere beskrevet mindre interessant, når man primært vil afgasse de faste biomasser fra de økologiske gårde og dermed er der kun stor-paddel-anlægget tilbage, og her er resultatet så beskedent, at der kun skal mindre ændringer i forudsætningerne f.eks. en mindre gasproduktion end forudsat før også denne model går i minus. Tabel 5: Økonomisk resultat ved reduceret energi-afregning. Ændringer i samlet økonomisk resultat, kr. Gas-mix Stor-paddel Sprinkler Plug-flow - 1 Basisberegning Elpris minus 10 øre og varmeafsætning halveret

13 Betydning af biogasanlæggets placering I basismodellen er biogasanlægget placeret nogenlunde midt mellem de tre bedrifter og i nærheden af en mindre by, der kunne tænkes at aftage varmen fra el-produktionen. Afstandene fra biogasanlægget til de tre bedrifter er på henholdsvis 15,17 og 20 km. I tabel 6 er vist ændringen i det økonomiske resultat med to andre tænkte placeringer. Placering A hvor man har lagt biogasanlægget lige ved den bedrift, der leverer de største mængder af biomasse. Placering B ligner mere placeringen i basismodellen, men stadig nærmere på bedriften med de største mængder biomasse. Tabel 6: Betydningen af biogasanlæggets placering for det samlede økonomiske resultat. Samlet økonomisk resultat og ændringer (1.000 kr.) Basismodel Km-afstande Ændret placering A. Km-afstande Ændret placering B. Km-afstande Gas-mix Stor-Paddel Sprinkler Plug-flow Af tabel 6 kan man se, at den oprindelige placering økonomisk set var den bedste af de tre alternativer. Forskellene i mængder biomasse er ikke så stor bedrifterne imellem, og derfor bliver det meget dyrt at placere anlægget tæt ved en af bedrifterne, selvom det er den med den største mængde biomasse. Vurderinger og anbefalinger Der er i dette studie kigget på en tænkt case, hvor tre økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland går sammen med en ekstern investor om at etablere et biogasanlæg, der skal behandle restbiomasser fra bedrifternes planteproduktion, og den husdyrgødning de skaffer fra andre bedrifter i området. Målet for projektet er, at de på den måde kan få bedre gødning, der samlet set giver dem et større afkast og en mere robust økologisk planteproduktion, hvor det bliver muligt at udfase den konventionelle husdyrgødning, som de anvender i dag. At afgasse biomasserne i et biogasanlæg øger indholdet af ammoniumkvælstof i gødningen, som derved kan give en større planteproduktion. Samtidig giver biogasproduktionen en indtægt fra salg af el og varme, og dermed er der også en klimagevinst ved fortrængning af fossile brændsler i kraftværkerne. Der er brugt tal fra tre eksisterende økologiske bedrifter for at gøre casen så realistisk som mulig. Placeringen af biogasanlægget er valgt ud fra afstanden fra bedrifterne og i nærheden af en mindre by. Der er ingen virkelige planer for et biogasanlæg der. Casen er regnet omhyggeligt igennem med de biomasser, de tre bedrifter vil kunne levere, og omkostningerne til transport og værdien af den resulterende gødning er bestemt i forhold til de faktiske sædskifter på bedrifterne. For biogasanlæggenes vedkommende er der hjemtaget tilbud fra seks anlægsleverandører med udgangspunkt i de biomasser bedrifterne vil kunne levere. Disse tilbud er ikke fuldt sammenlignelige, da de trods det fælles udgangspunkt har valgt forskellige mix af biomasser, ligesom de forskellige økonomiske poster i tilbuddene er præsenteret på forskellig måde. Disse afvigelser mellem anlæggene er søgt overvundet ved at lægge tallene ind i en standardiseret beregningsmodel. Derfor er det ikke rimeligt at bedømme leverandørfirmaerne på dette grundlag, hvorfor de er anonymiseret og i stedet navngivet med den anlægstype de repræsenterer. Man kan betragte resultaterne af beregningerne som realistiske for det valgte udgangspunkt og betragte de forskellige anlægstyper som eksempler, der belyser de udsving i økonomien, man må regne med i sådanne projekter. 12

14 Studiet må betragtes som meget relevant for økologiske planteavlere i det østlige Danmark, og resultaterne må betragtes som realistiske for den situation de typisk står i. I studiet er medtaget de økonomiske effekter på såvel biogasanlægget, planteproduktionen på bedrifterne og de omkostninger, der er forbundne med transport og håndtering af biomasserne, og de er præsenteret hver for sig og som et samlet økonomisk resultat for hele systemet. Man kan konstatere, at der kan være endog meget store variationer i økonomien alt efter hvilket biogasanlæg, man vælger. Dette hænger primært sammen med ret store forskelle i anlægspriserne; men også i hvor stor en gasproduktion, de enkelte anlægsleverandører regner med, at deres anlæg vil kunne levere. Spørgsmålet om forventet gasproduktion har stor betydning for anlæggets økonomi, og man gør derfor klogt i nøje at vurdere de gasudbytter, der angives i anlægstilbuddene. I dette studie kunne det se ud til, at der både er forventelige, forsigtige og optimistiske gasudbytter, der har været med til at præge de økonomiske resultater. Det overordnede billede af resultaterne er, at det har været meget svært at nå frem til en samlet økonomi, der virker attraktiv og som kunne retfærdiggøre, at de sjællandske økologiske landmænd gik i gang med at realisere et sådant projekt. Modellen med gas-mix anlægget kommer bedst ud; men det anlæg skal have tilført store mængder (svine)gylle for at fortynde plantematerialerne fra bedrifterne. Det er et typisk gylle-anlæg, hvor tørstofprocenten i det tilførte ikke må komme over 14 %. Da gyllen kommer fra konventionelle bedrifter, vil den model ikke løse problemet med at få udfaset den konventionelle husdyrgødning i den økologiske planteproduktion. De to anlæg med stor-paddel og sprinkler kan begge håndtere de økologiske biomasser, uden at skulle tynde dem op med konventionel gylle, og de opnår et mindre plus på bundlinjen. Plug-flow - og garage -anlæggene viser i dette studie en dårlig økonomi, hvilket kommer af en for lille gasproduktion i forhold dyre anlægsinvesteringer. Stor-paddel - og sprinkler -anlæggene er således de mest realistiske i dette studie. I forhold til konkrete projekter i andre situationer bør man dog huske på, at der har været særlige forhold for beregningerne i dette studie. Alle anlægstyperne er fortsat relevante at kigge på i forbindelse med fremtidige biogasprojekter alt efter de konkrete forudsætninger og tilgængelige biomasser. Skal man i gang med et konkret biogasprojekt, gør man klogt i at få tilbud hjem fra flere forskellige anlægsleverandører og gå dem nøje efter mht. de forudsætninger, de har brugt for deres tilbudsgivning. Følsomhedsberegningerne i dette studie viser endvidere, at især ændringer i driftsøkonomien kan få fatale følger for den samlede økonomi. Det prisfald på leveret el, der er set i Danmark i løbet af projektperioden, påvirker økonomien i casen kraftigt, og hvis man også regner med, at kun halvdele af varmen kan sælges, hvilket ikke er unormalt, så ender man på resultat, hvor selv det mest relevante anlæg er tæt på nul. Endelig er betydningen af afstanden mellem biogasanlægget og bedrifterne belyst, og det har også en meget betydelig indflydelse på den samlede økonomi, fordi der skal transporteres så store mængder biomasse. Man bør tilstræbe, at biogasanlægget ligger sådan, at summen af tons gange afstand for biomasserne tilsammen bliver mindst mulig. Samlet set kan man konkludere fra studiet, at det ikke har kunnet vise en attraktiv økonomi for det samlede system, og at denne økonomi oven i købet er ganske sårbar for ændringer i energipriser og i andre forudsætninger for produktionen. 13

15 De tre økologiske landmænd, der har leveret oplysninger om deres bedrifter til studiet, konkluderede da også, da de fik præsenteret de foreløbige beregninger, at det ikke er en attraktiv model, som den ser ud nu. Men hvis økonomien kunne forbedres, er de fortsat interesseret i at kunne forbedre deres planteproduktion ved at kunne gøde med økologisk afgasset gødning fra biogasanlæg. Referencer Fog, Erik, 2014: Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser. Videncentret for Landbrug / LandbrugsInfo Fog, Erik, 2014: Perspektiv i biogasproduktion for økologer i planteavlsområder. Videncentret for Landbrug / LandbrugsInfo Jacobsen, Brian H., 2013: Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. IFRO Rapport nr. 220., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 14

16 Bilag 1: Karakteristika fra de undersøgte anlæg. Bemærk at der er forskel mellem anlæggene i blandingsforholdet af tilførte biomasser. Kendetegn Biomasse i alt (ton) Gas-mix Storpaddel Sprinkler Plug-flow 1 Plug-flow 2 Garage Biomasse TS (ton) Økologi % Opholdstid i anlæg (dage) Metan produceret (1000 Nm 3 ) Metan (Nm3/ton TS) Investering (1000 kr.) Investering, (kr. pr./ton TS) El solgt (1000 kwh) Varme solgt *) (1000 kwh) Energisalg i alt (1000 kr.) **) Drift og vedligehold / år (1000 kr.) Indtjening før forrentning (1000 kr.) Forrentning af investering ***) (1000 kr.) *) Al overskudsvarme forudsættes solgt **) Elpris: 1,15 kr./kwh og varmepris: 0,22 kr./kwh ***) Forrentningen af den investerede kapital er delt op i tre grupper. Der er forudsat at egenkapitalen udgør 20 pct. af investeringen, hvor forrentningen er 10 pct. Realkreditfinansiering 60 pct. med en forrentning på 3 pct. og restfinansieringen er 20 pct. med en forrentning på 8 pct. inkl. afvikling af lån. 15

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas 14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl Økologisk Landsforening 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug De økologiske jordbrugere udvikler og udøver en alternativ

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

ComBigaS Complete Biogas Solutions

ComBigaS Complete Biogas Solutions Complete Biogas Solutions Complete Biogas Solutions 30 års erfaring i design, udvikling og drift af biogasanlæg ComBigaS repræsenterer, gennem sit samarbejde med en række danske højkvalificerede virksomheder,

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Miljøvenlig fødevareproduktion

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere