som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men"

Transkript

1 FLEMMING SLOTH ANDERSEN (30/04/17-536) NOTER TIL 60-1RS JUBILÆET 5 Opvækst på landet; søn ar lærer, sidstrødt i en søskehdeflok på 4 (2 drenge" 2 piger hvorar ældst~ gift med Rektor på Sorø Akademi senere Undervisningsdirektør Sigurd HBjby). Første linie i Torbjørn. Bennikes "paradigme". Herefter må lodret ned ad bakke med mine meriter i nærværende noter følger altså næsten ordret jeg indrømme at det går sammenligning med Torbjørns, som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. boede de 2 Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men rørste år hos gasværksbestyrer Jensen, Sorø Gasværk, hvor et nu livslangt venskab med den yngste af "gasserne" (3 brødre, som alle gik på Akademiet og alle blev kaldt "gas"), nu civ. ing. Erik Vagn Jensen, betød ikke så lidt for min start på skolen. Han var 2 kammerater gav i år ældre end jeg, og det at jeg "gik" med ham og hans at afpresse mig min madpakke til gengæld ror alumnernes franskbrødsbolle med margarine. hvert fald så meget prestige, at ingen fandt på Fra den tid mindes jeg herlige racer-ture på gasværksterrænet på en gammel motorcykel, som "ingeniøren." Erik havde købt for 5 kr. og flikket sammen, samt ganske hyppige besøg af gasværksbestyrerens barndomsven, kgl o festligt bekendtskab. Arbejdede mig op til en alumneplads i skuespiller Henrik Malberg, som var et 3. mellem. Mindes fra de følgende år specielt jazz-samværet med Erik Bjerner, den habile selvlærte jazzpianist, som jeg så godt jeg (ikke mindre selvlært) forsøgte at følge på henholdsvis violin, banjo og guitar. Nogle af jer må have krummet tæer under vor sporadiske optræden mellem lan- ~.~,.. ciers og andre danse ved vand-og kongeballer. Det var vel dengang j eg fik mit tilnavn "Dingle", :fordi jeg altid g:i.k og dinglede med hoved,arme og ben i jazz-rytmer. I den forb~delse erindrer jeg en mindeværdig udflugt til København sammen med Bjerner og hans klassekammerat - og på det tidspunkt min kammerctuks - Christian Jensen ("Pinki Ul ), hvor vi skulle ind og modtage Louis Armstrong på Hovedbanegården. Det lykkedes "Pinki" at trykke "Old Satschmo" (slet ikke så "Old" dengang) på næven, så han vaskede ikke højre hånd en hel uge af'ter. Med mine musikalske interesser var det - blandt lærerne naturligvis mest vor sanglærer Andrup, smukke jeg havde glæde ar. Den og strålende sangerinde Else Brems' død (nov. 1995, 87 år

2 - 2 - gammel) bragte mindet tilbage om op~ørelsen af Gades "Elverskud" på hotel "Klubben" under Andrups ledelse. Her optrådte Else Brems og Thyge Thygesen i hovedpartierne og Aage Sund og jeg i mere tilbagetrukket rolle i koret. Fra gymnasieårene husker jeg det hyggelige kammer-samvær med klassens ubestridte bedste sportsmand, senere borgmester i Køge, Aage Sund som jeg kun at: og til ~orsøgte at gøre rangen stridig i tennis. Havde iøvrigt ingen sportslige aspirationer, men dyrkede i højere grad "intellektuelle" interesser sammen med Kaj Steffen Rasmussen, den senere lærer ved vor skole. Jeg var gentagne gange i Sorø i min svoger Sigurd Højby's rektortid, hvor jeg så ved Jule-tid indirekte nød godt a~ rektoratets privilegium: levering af et rådyr fra Akademiets skove. Lige efter studentereksamen og tilbage i København cirkulerede jeg rundt mellem forskellige studier ved Københavns Universitet, som alle -undtagen et - skuffede mig ved deres kedsommelighed. Den e neste undtagelse var Religionshistorie, under pro~essor Vilhelm Grønbech. Desværre l~~ede han gassen ud a~ min ballon ved at forklare mig, at studiet var fuldstændigt brødløst, med mindre jeg aspirerede a~ter at indtage hans plads, som han agtede at beholde adskillige år endnu. Morsom i ded..-"1.e tid var kun min exstrafortjeneste til studierne som statist ved Det Kongelige Teater, et job jeg havde opnået takket være min kontubernal, Aage Sund, hvis far i sine unge dage havde arbejdet sa~nen med Ghita Nørbys far, Kongelig Operasanger Ejnar Nørby. Som ren farce mindes jeg i den forbindelse min rolle som "griber" af den. unge pige, Senta, i operaen "Den Flyvende Hollænder". Den unge pige var en gæsteoptrædende dansk-østrigst sangerinde: Rena Pfiffer Madsen. Hun vejede omkring 100 kg. og i scenen, hvor den unge pige springer i havet, havde statis~ormand Madsen udset sig mig til at gribe hende. - godt anbragt oven på et lag af flere madrasser. Det siger sig selv at jeg, i betragtning af omstændighederne, ikke forsøgte at anbringe mig direkte under nedslaget, men søgte at lempe hende sideværts ned så vi faldt om ved siden af hinanden på madrasserne. Damen var rasende og forlangte min,af'sked, men Madsen kunne ikke stille nogen bedre mand, så hun måtte finde sig i samarbejdet med mig så længe operaen gik på teatret,. Det er utroligt så meget der kan foregå på så stor en scen.e

3 - 3 - uden at publ~kum mærker noget. Når, i den samme opera, "Hollænderen" Kgl. Operasanger Holger Byrding,(som vi statister iøvrigt kaldte "Skipper Skræk"), sang om mandskabets aktivitet på dæk og i master,' sad vi i bunden a~ skibet i den side,der vendte bort fra publikum, og skålede i øl med kollegaer ude i kulisserne i anledning af en fødselsdag. Når "Skipper Skræk" så sang om de stille stunder på det blikstille hav, kravlede vi rundt i master og ræer i støjende og let bedugget tilstand.. Fr~ en forestilling, "Darduse", med Johannes Poulsen som hovedfigur - en gammel kinesisk filoso~ og vagabund - mindes jeg adskillige muntre episoder under prøver og frem~ørelse. på et tidspunkt dukkede Poul Reumert op, uvist af hvilken grund, og indledte et enormt skænderi med Johannes Poulsen,som ud~oldede sig under et ~uldstændigt barokt replikski~te: "Du er apoplektisk, Johannes, du dør ung og ingen her på stedet eller blandt publikum vil savne dig. Dit navn vil forsvinde som sne, der faldt ifjor l" "Kander du min mor, Poul,en lille tynd dame som snart fylder hal\fems? Sådan ender jeg, når du forlængst er væk og kun mindes som teatrets største spradebasse! "Johannes, den dag jeg dør, dør den Danske Skueplads, det ved du lige så godt som jeg" osv. i en halv eller hel time, medens sceneinstruktøren forgæves forsøgte at appellere til "de to store" om ro til at komme videre med arbejdet. Imedens sad vi statister i første parket og nød forestillingen og tjente vores ;,75 kr. i timen (en særdeles god timebetaling dengang). På et vist tidspunkt skulle vi, udklædt som kulier, styrte ind i en paladssal og bortføre nogle yndige unge piger, rekrutteret fra balletkorpset. Vi havde naturligvis hver især udsøgt os vores yndlings9ige. Ved en a~ prøverne, hvor jeg efter bortførelsen blev stående ude i kulissen med min pige i armene og underholdt mig udmærket med hende, dukkede pludselig en lille balletdanser op og protesterede over vores opførsel. Men da pigen yderligere klemte armene om halsen pa mig, og da manden var en forholdsvis lille spirrevip, måtte han trække sig tilbage med uforrettet sag.. Ved en senere lejlighed hævnede han sig dog grusomt, idet han som deltager i et optog passerede forbi mig, der var opstillet som hellebardist med ryggen til en søjle.. Da han var ud for mig, gav han mig en albue i maven, så jeg knækkede sammen, og søjlen var lige ved at falde ud over scenen. I af'slutningsscenen :l "Darduse" var uheldet ude efter mig ligesom i "Den Flyvende Hollænder". En lille flok ballet-piger skulle fra hver side af scenen løbe over til den modsatte side. Den første pige i hver flok holdt under løbet et langt, hvidt slør over hovedet, som

4 - 4 - ~angsomt b~ev givet los af en scenearbejder, anbragt på bro højt oppe i ku~issen. Det. hele gav så en meget dekorativ virkning, når slørene krydsedes højt oppe i ~uften midt på scenen. Jeg og en anden statist var så anbragt på en stol ude i ku~issen i hver sin sceneside" hvor vi så skulle gribe sløret og holde det svævende så længe som muligt. Under genera~prøven skete det hverken værre eller bedre en at jeg, sandsynligvis fordi jeg var mere optaget af de søde piger end af s~øretp væltede med stolen så i hvert fald nogle af tilskuerne i parkettet så mig rulle liggende rundt på gulvet under fortvivlede anstrengelser for at holde sløret svævende. Det Kongelige Teaters chefdirigent på det tidspunkt var Egisto Tango, en overordentlig dygtig og overordentlig temperamentsfuld italiener. Af og til kom han farende ned i kantinen i kælderetagen og hev og sled i de store, tykke sangere fra koret, som ikke var så nemme at rykke væk fra deres øl. Under prøverne på operaen "Jægerbruden" var vi tre statister, der var blevet udstyret hver med vort valdhorn eller jagthorn, selvfølgelig tilstoppet så vi ikke skulle deltage i musikken. på en eller anden måde lykkedes det os at pille stopningen ud, så vi frembragte tre forskellige, tristlydende toner, som absolut ikke hørte med til billedet. Egis~Tango var ude af sig selv, knækkede taktsto~cen og var lige ved at falde ned i orkestergraven. Endnu en gang var jobbet i fare, men da vi denne gang var hele tre syndere, lod statisformand Madsen nåde gå for ret. Fra Shakespeares tlham~et" med Ejvind Johan Svendsen i hovedrollen mindes jeg mit " samarbe,jde It med Bodil Ipsen,,der spillede dronningemoderen. I den store slutningsscene, hvor alle hovedfigurerne ligger døde på gu~vet og hvor Bodil Ipsen lå for enden af trappen op til tronstolen med hovedet nedad, sagde hun allerede fra :første prøvedag: "Kom her hen, lille statist, og hjælp mig opu. Jeg var naturligvis stærkt beæret og benovet over opgaven - og ingenlunde upåvirket a:f den magnetisme, der udgik fra den store dame. Men på en af forestillingerne kom jeg :for skade at stirre inte~esseret på hende på nært hold, da hun sad ude i kulisserne og hidsede sig op til det store opgør med Ham~eto Da hun pludselig :fik øje på mig, medens hun var i fuld gang med at sige sådan noget som: "Næh - det er dog for galt. Den elendige skurk ", etc. brød hun af og skreg: "Gå ad helvede til:" hvad jeg selvfølgelig skyndsomst gjorde. Da vi den aften kom frem til slutningsscenen, hvor jeg sku~le hjælpe hende op, forholdt jeg mig afventende af frygt for at jeg var :faldet i unåde, men hun viftede som sædvanligt meget venligt

5 - 5 - t~l mig og havde t~lsyneladende glemt det hele. Jeg m~ndes også fra den per~ode en smuk kv~ndel~g skuesp~llerelev om hvem v~ statister altid sagde: "Hvor er hun ynd~g, men hvor er hun dog talentløs!" Hun hed såmænd Bodil Kjær. Af Torbjørns curriculum vitae ser jeg også med nogen misundelset at han ikke mindre end to gange har været på Grønland i medfør. embeds Det første jeg gjorde, da jeg kom til København efter Sorø, var så at gå op til Biskop Schu1tz Lorentzen ude på Christianshavn, som var øverste myndighed over koloniens undervisningsspørgsmål, for at spørge om ikke man kunne bruge mig deroppe som huslærer eller et eller andet inden for M.ns område. Han svarede blot: "Unge mand t når du om 5 eller 7 år kommer tilbage med en cand. mage-eksamen, kan vi tale om det". Da de forskell~ge universitetsstud~ersom sagt kedede mig grusomt, besluttede jeg at tage et sabbatår hos min morbroder, Rudolf Sloth, som havde en udmærket gård i havde tilbragt mine sommerfer~er. Det var hårdt, men dejl~gt Voldby ved Grenå, hvor jeg tit arbejde, sammen med to meget skrappe karle, og jeg må åbenbart ikke ha~ gjort det så dårligt, for efter et halvt års tid kaldte min morbroder og hans kone Marie mig i enrum og spurgta~ om jeg ikke kunne tænke mig at indstille mig på at overtage gården? Hans adoptivsøn, Viktor, som egentlig skulle være selvskreven til det, havde han iklæ nogen som helst tillid til som arbejdskraft eller gårdbestyrer. Tingene kom noget bag på mig. Jeg havde aldrig forestillet mig selv som landmand. Den lokale landbrugskonsulent, Larsen Ledet (broder til en dengang kendt afholdsprædikant), bearbejdede mig også kraftigt og sagde, at han nok skulle bistå mig med råd og dåd. "Hænderne sidder jo godt nok på dig. Rudolf f'ortæller mig. at du sagtens kan "holde" to tre mand med-leen, når der skal "høstes for" før selvbinderen tager resten," sagde han. Det var jo før mejetærskernes tid, så man var nødt til at hugge et skår med leen, før hestene med mejemaskinen kunne komme Det kunne nemt blive en hård og langstrakt tørn at holde to, tre til. mand i ånde med at binde det mejede korn i neg, hvis det var en god, lang ager der skulle gøres klar til selvbinderen. A propos høsten, så mindes jeg den dag morbror Rudolf sagde til mig: ItJa, ~morgen, Erik Flemming, ka' du gå u. i æ mark å væ 'en æ røv emo ae vinn! II Jeg var noget desorienteret. Hvorfor :fanden s.kulle jeg"gå ud i marken og vende røven imod vinden? Forklaringen var

6 - 6 - l~get~l og ~orståelig ~or enhver jysk gennemsnitslandmand, hvad jeg jo ikke var. ALle de kornneg, som mejetærskeren de ~oregående havde e~terladt dage spredt over marken, skulle vendes med rod-enderne mod vindent så de kluu1e blive gpdt gennemblæste ~ør man stillede dem op i "traver~ til yderligere tørring o Hele den teknik er jo nu landbrugshistorie og komplet ~ortidig. Men det var nu ganske hyggeligt at have oplevet det. Fra min tid i Voldby mindes jeg også tidligere Præsident for Landbrugsrådet og senere Økonomiminister Anders Andersens bryllup, som jeg havde ~ornøjelsen at blive inviteret med til - på tredieda gen som var de unges dag, dem på alder med Anders. Vi var ca. 200 mennesker o De to foregående dage, de ældres og mellemgenerationens dage, havde der været et lignende antal o Det var store forhold. Jeg bad min morbror om betænkningstid, da jeg egentlig havde tænkt mig at studere til cand. mag. med gymnastik som bifag på statens Gymnastikinstitut (nu Danmarks Højskole ~or Legemsøvelser), men lige først ville en tur omkring OlIerup Gymnastikhøjskole for at komme rigtig i ~ormd Jeg tog så tilollerup, som på det tidspunkt var et særdeles internationalt præget foretagende med elever f~a Tyskland, England, Frankrig, Israel, Japan, Sydafrika, etc. og følgelig, udover det sportslige, et særdeles interessant sted at opholde sig. Blandt vennerne derfra mindes jeg Amos Golani, en kæmpekraftkarl fra Israel, som lærte mig den jødiske nationalsang, Sadao Yamada ~ra Japan, som lærte mig den japanske ditto og som af og til faldt besvimet om af overanstrengelse under springøvelserne, ford~ han absolut ikke ville stå tilbage for nogen. Jeg mindes med glæde mit venskab med Christian Michael Rottbøll (kaldet li~ch~), ende sit liv for to danske kriminalbetjentes kugler i som få år senere skulle på 0sterbro$ Han var da fungerende chef for Special Forces i Danmark, en lejlighed og det danske politi fungerede jo på det tidspunkt (september 1942) stort set nærmest som Gestapos forlængede arm o Gunnar Salomonsen, islænding og stærk mand, så var der som rejste rundt på markeder og gav opvisninger med at bøje jern, rive telefonbøger over og bære ti-tolv mand på skuldrene, etc. Han var dog kun på kort besøg, inviteret af Niels Bukh, som forgæves opfordrede ham til at deltage lidt i gymnastikken. Det var ikke noget ~or Gunnar, som mente at han kun ville tabe sine kræfter ved at deltage i sådan noget pjat., Han nåede dog at ~ortælle mig sin "saga": Familien bestod af ~ar,

7 - 7 - mor og syv sønner~ a~~e næsten lige stærke. Moderen var dog den stærkeste og endte af og til med at smide dem alle ud af huset~ la~de,r når de for megen uro. Sønnerne kom tidligt ud at tjene hos bønder rundt om på øen og så kun hinanden ved festlige lejligheder med flere års me~lemrum. Da Gunnar var en år rejste han så meget som muligt rundt på markeder for at prøve kræfter med andre unge og havde endnu ikke mødt nogen der kunne k1are ham~ dag i indtil han en skønne en fjern afkrag af øen stødte på en nogenlunde jævnaldrende, som han ikke kunne rokke af pletten. "Hvad hedder du?", spurgte Gunnar. "Jeg hedder Thor", svarede den unge mand. "Og hvad er dit efternavn", spurgte Gunnar. "Jeg hedder Salomonsen!" "Nå, så kan jeg bedre forstå det, du er jo min brorli, sagde Gunnar.. Blandt andre af Niels Bu1~'s Benjamino Gigli,som optrådte for os i gæster mindes jeg ganske særligt den store, overdækkede idrætshal. Det var en uforglemmelig oplevelse, og da jeg ved samværet med ham bagefter i Niels Bukh's dagligstue - et samvær som Niels Bukh altid arrangerede mellem gæster og elever - forsøgte at taklee ham for oplevelsen, fik jeg indtryk af en umådelig rar og beskeden lille (stor) mand. på Gymnastikhøjskolen boede jeg sammen med en dansk argentiner, Svend Rybner~ som før hjemrejsen ti~ Argentina var på Det Argentinske Genera~konsu1at i København for at få sit pas bragt i orden. Generalkonsulen havde spurgt ham, om han ikke kendte en københavnerelev,som efter kursusafslutningen ~e give ham gymnastikundervisning. Han havde lige afsluttet et 5-årigt hospita~sophold og vi~~e komme i form igen. gerne se at Det første jeg gjorde efter hjemkomsten fra Ollerup var så at præsentere mig for Generalkonsulen, Elzear Mouret,en ca 40-årig mand, som ganske rigtigt så noget hærget ud efter sit hospita~sophold, som han havde overstået et par måneder før. Han viste mig ind i sin store lejligheds b~~steværelse, hvor han havde alle mulige træningsredska-,;',~-: ber, bl.. a.et par 30 cm. høje træblokke med håndgreb til armbøjninger. Jeg forsøgte mig med nogle bøjninger og nåeele vist op på omkring 25, under kritik fra Mouret for ikke at få brystet tilstrækkelig tæt ned mod gulvet. Derpå tog han fat og nåede op på ca. 100, og efter at have,y~st '(',_,~i" konstat~'r~:; mig forskellige andre øvelser måtte jeg noget chokeret a-t det var mig, lige hjemkommet fra Ollerup Gymnastikhøjskole, som snarere kunne lære noget af rekonvalcenten. Vi skulle så aftale mødetider og over en kop kaffe konverserede vi om alt mellem himmel og jord: filosofi, som han var ekspert i; sprog, som han var ekspert i. Han talte glimrende dansk, omend med

8 - B - stærk spansk akcent. Det v:l.ste s:l.g. at han under s:l.t hospitalsophold havde læst alle de danske kl.assikere og havde lært hele sider af Blicher. Pontoppidan og Johs. Vq Jensen udenad. hvilket alt i alt bevirkedet at ham også skriftligt kunne udtrykke sig komplet f$jlfrit indtil det mindste komma. Under hospitalsopholdet havde lægerne forklaret ham, at der ville gå relativt lang tid før han kunne gå og bevæge sig ordentligt efter hjemkomsten. Dette havde han ikke villet akceptere. Hver aften ved B-tiden havde han derfor mentalt gennemført et træningsprogram i sin n'gymnastiksal" og løbeture i Fælledparken, som lå lige ved siden af hans lejlighed i Borgmester Jensens Alle. Når sygeplejerskerne kom 'ind og blev bekymrede over at se ham stærkt svedende, bad han dem forsvinde, han vidste udmærket godt, hvad der var i vejen med ham. En uge efter hospitalsudskrivningen var han da også igang igen. Vi startede så med vores træning~ hvor det viste sig, at jeg kunne lære adskilligt ms re af ham end han af mig. Da han hørte, a t jeg var gammelsproglig, ville han meget gerne genopfriske sit græsk og latin, hvor han naturligvis igen viste sig at ligge flere længder foran mig. Senere udvidede vi med nygræsk og spansk, som jeg ganske naturligt begyndte at fatte stærk interesse for efter at have gjort det bekendtskab. Efter kort tids forløb spurgte han mig, om ikke jeg kunne komme og arbejde på hans kontor. Han havde en kontormand, spansk translatør, som så så ualmindelig kontormandsagtig ud at han ikke rigtig kunne holde det ud. Mouret var sportsmand,tidligere (amatør)verdensmester i mellemvægt i boksningo Vor kontortid var fra kl , fortrinsvis tilbragt med kaffedrikning~ sprog-og andre diskussioner. D'e praktiske kilnto:rgøremål, regnskaber:lletc. blev stadigvæk stort set klaret ved et ugentligt besøg af translatøren. Dem betragtede Mouret som under vor værdighed. Nar der kom kunder i buti~n blev de, så vidt muligt, frosset ud. Vi havde vigtigere ting at tage os til. Medens jeg endnu var på Gymnastikhøjskolen havde jeg hørt et rad d.ioforedrag af kordegn Kofoed om hans skole, Kofoeds Skole, på Christianshavn. Det havde interesseret mig meget, og jeg henvendte mig derfor straks efter Ollerup-tiden til Kofoed og spurgte, om ikke de kunne bruge en gymnastiklærer. Det var lige, hvad han kunne, sagde Kofoed. Det var en afdeling, der gik lidt sløjt, så han håbede, jeg kunne banke den op. Jag rykkede så ind i en lejlighed i Prinsessegade 14, lige over

9 - 9 for sko.len som dengang l.å i en gammel bygning i Prinsessegade 7.. lier boede jeg så på studentervi~kår, kost og logi året rundt mod ca timers dagligt arbejde i vintersæsonen, s~n med de øvrfge studerende, som fortrinsvis var teologer. Koføed selv var indremissionsk, noget man mærkede meget lidt til i det daglige, hvor han, da jeg hurtigt nåede op på err gymnaster dagl.igt til. trods for vor temmelig lille gymnastiksal., fuldt ud bakkede mig op over for en studenterkollega, som mente at jeg, med min erk.lærede ateismeg faldt.lidt uden for teamet...tsloth prædiker dobbelt så godt i sin gymnastiksal, som mange af jer med besked k.lageren fik.. jeres hellige snak rundt på afdelingerne, t, var den Jeg burde måske af kollegiale grunde i. højere grad have bivænet den daglige andagt, der blev ledet af de forskellige teologer.. eneste gange~ stud.. jeg kom, var når det var Kofoed der stod for den9 eller theol. Jensen, også kaldet "Marokko-Jensen", en tidligere fremmedlegionær.. Dem var der noge~ "go" i, navn.lig "Marokko-Jensen n kunne få lokalet til atliswinge". Kofoed var en fremragende, meget speciel leder. Vi kunne af og til være meget uenige med ham, når han f.. eks. uden at blegne eller betænke sig "lånte" en efter vor opfattelse uforbederlig fupmager en hundredkroneseddel, når denne havde disket op med en tilstrækkelig rørende historie for at opnå lånet. på den anden side skete det virkelig af og til at sådan en fyr skammede sig så meget, at der kom en tilbagebetaling.. "Man skal tro på menneskene", var Kofoeds livsfilosofie Da jeg begyndte der betalte Kofoed så vidt jeg husker 10,000 kr. årligt i Dengang blev skolen drevet udelukkende på privat velgørenhed. husleje ti.l kommunen for nogle meget primitive loka.ler. En dag opdagede Kofoed på hjørnet af' bygningen en inskription, som han fik pudset op.. Det viste sig at den gik ud på at Etatsrådind~ Kofoed, en af Kofoeds forfædre, hvade skænket kommunen bygningen til veldædige formål. Den oplysning var Kofoed naturligvis ikke sen til at benytte og fik da også kommunens pris trykket ned til Jeg vekslede nu mellem. virksomheden på Kofoeds Skole og mit samvær med Mouret, begge steder var der interessante oplevelser, så interessante, at det var særdeles sporadisk, hvad der blev tilovers til universitetsstudier. I mit morgenhold i gymnastik. Meningen med dette var at holde de arbejdsløse i vinterhalvåret kunne jeg f.eks. starte k.l. 7 om mogenen med form til med kort varsel at kunne påtage sig et arbejde, hvis der bød sig noget, hvad der jo meget sjældent gjorde, med mindre De

10 de reflekterede på det myndighederne. og sågar fagforeningerne, anbefalede dem, da vi var nået hen i krigsårene. nemlig at tage arbejde i Tyskland. Dem deræflekterede på tilbudet fik jo heller ikke meget ud af' det. Mange a f dem var pludselig blevet til landsforrædere, når de vendte hj~m. Jeg havde af og til nogle triste oplevelser med enkelte selvmord mellem mine morgengymnaster, for hvem det i det lange løb ikke var nok med et godt varmt måltid efter morgengymnastikken og senere fremmøde til tøjvask, tøjreparation. møbelsnedkeri, etc. og hvad skolen ellers bød på. ~ Efter morgengymnastikke~cykledejeg så ud til Borgmester Jensens Alle, hvor Generalkonsulatet lå og hvor Mouret og jeg så enten tog os en løbetur i Fælledparken, medbringende sjippetov og lette håmdvægte til skyggeboksning, eller også mødtes vi i ØsterbroSvømmehal til et par kilometers svømning før kontortid. Til trods for at jeg fra OlIerup var udgået som gymnastik, idræts- og svømmeinstruktør lå jeg på dette sidste felt efter kort tid langt efter argentineren. Han havde aldrig svømmet før han kom til Danmark og vi tog så nogle timer hos Ingeborg Poul Petersen, de danske svømmepigers træner dengang disse virkelig lå i international top inden for ffertne' ~fjortsgren med navne som Ragnhild Hveger, Karen. Marg::bethe Harup og (lille henrivende) Inge Sørensen. Ved vor første lektion tog det ikke mange minutter før Ingeborg erklærede ham der argentineren virkelig kunne drive det til noget, hvorimod jeg aldrig ville kunne nå de store højder. Det viste sig da også forholdsvis kort tid efter, når vi af og til forsøgte at "hænge på" ude på sidelinien når nogle konkurrencesvømmere trænede. Her kunne Mouret faktisk følge dem til dørs, medens jeg lå langt bagefter. Efter kontor-tiden (fra Kl ) kom så eftermiddagsgymnastikken på Kofoeds Skole. Når den var overstået så igen tilbage, enten til ro-træning i DSR, hvor jeg var kommet på kaproningsholdet, eller til en gang hård træning i Mouret.ls overordentlig veludstyrede træningslokale, hvor bl. a. behandlingen af boksebolde (punchinghalls) "argentinian-style" godt kunne tage luften ud af selv hårdt trænede folk, når man f. eksil samtidigt skal holde tre bolde igang: en ophængt i ansigtshøjde,en ophængt i bæltestedshøjde i væggen og en fa.hængt i beslag i gulvet ti1 behandling med fødderne. Alle ophæng foretaget med rå-hud og ikke i stålkuglele jer, som man ser det normalt i boksetræningslokaler, en ophængning som gør bolden uendelig man,g"e gange langsoiw'llfl re. Efter sådan en gang træning kunne det ske at Mouret invitere-

11 de på middag, personligt tilberedt af ham selv, hvilket ikke gjorde den ringere, da han ud over sine øvrige evner var en sand Escoffier i et køkken. Ved sådanne lejligheder kunne man af og til komme i selskab med Piet Hein, som på det tidspunkt var gift med en argentds dame og som åbenbart var yderst interesseret i tankeudvekslinger med Mouret. Eller det kunne være danske sprogfolk af den yngre skole som var stærkt interesseret i at komme i huset fordi Mouret, som beherskede sproget til fuldkommenhed, i sin egenskab af udlænding kunne se opbygningen "udefra" og af og til inspirere dem til nye synsvinl~er. I hvert fald noterede de altid livligt når de kom hos ham. Eller måske var det den ungarske professor (Baron) George de Hevesy fra Nials Bohr-Instituttet, som kom der meget ofte. Før eller senere forsvandt de to ind i træningssalen (hvor Mouret havde ophængt en tavle til brug for vore sprogstudier) og fyldte denne med matematiske eller kemiske formler under livlige diskussioner på skiftevis engelsk, fransk, tysk eller dansk (Hevesy var dansk gift), dette sidste sprog udtalt med henholdsvis tyk ungarsk eller tyk spansk akcent. ~lit bidrag til underholdningen indskrænkede sig af gode grunde kun til konstant brygning af stærk kaffe og servering af sa~e for de to ivrigt gestikulerende herrer. Da jeg en gang hjalp Hevesy frakken på ude i korridoren bemærkede han til mig: "Det er en overorden~~~~l!!ernbehar, hr. Sloth" Det kunne. jeg naturligvis kun bekræfte, men da jeg senere gengav udtalelsen over for Mouret, grinede han højt og sagde: "Den pokkers ungarer glemte at sige at han er 100 gange skrappere end mig, det skulle ikke undre mig om han ender med en Nobel-pris." Rent faktisk fik Hevesy senere Nobelprisen for 1943 i kemi. Jeg kunne tænke mig, selvom jeg ikke har noget som helst belæg for det, at selv Hevesy lulnne blive inspireret af ideer fra Mourets skarpe hj~'j:'ne, ellers ville han vel ikke have vist sig så ofte. Så vidt jeg ;~rstod det var han på det tidspunkt optaget af et samarbejde med chefkirurg Ole Chievitz på Finsen Hospitalet og med August Krog på RockefelIer Instituttet om anvendelsen af isotoper i medicinsk forskning og ville sikkert ikke have spildt megen tid på almindeligt selskabeligt samvær. Idrætslægen Ove Bøje kom også ofte i huset for at få sig en sports~snak med Mouret og se os behandle vore forskellige apparater i træningslokalet. Mouret var meget glad for dennbs barske humor som den f.eks. en dag ytrede sigt da Bøje gav Mouret kiropraktisk behandling af den øverste ryghvirvelsøjle, som var blevet lidt for krummet

12 - l.2 - under hans S-års hosp~tal.sophol.do Kouret, som lå på maven på en rul.lemåtte og fik tildelt nogle gevaldige slag og tryk af' Bøje, stønnede så: "Hvad sker der, hvis jeg dør af dette her?". "Der sker s'gu ~kkenoget, svarede Bøje, "jeg har fors~kret for Mange år senere, da jeg ha:vde fået hus i Granholmen i Holte og på min daglige morgentur til. Holte Station ad Vejlesøvej, hvor Bøje havde sin villa, af og til. mødte denne og benyttede mødet t~l at klage over min ~schias og fortal.te ham, at jeg kun kunne mildne den ved at rejse mig fra sengen ved S-tiden om morgenen og gå ud og grave i min have, sagde han at det eneste man rigtig kunne gøre ved det var at operere, jeg skulle bare komme ind til ham, så skulle han klare det. Han selv havde noget lignende og plejede at mildne sme rterne ved a t fælde træer i sin have.. "Skal du så ikke opereres?lt, spurgte jeg ham. lidet. kunne s I gu da aldrig falde mig ind", svarede Bøje på sin sædvanlige beroligende måde. Kouret omgikkes fortrinsvis danskere, skomageren, slagteren, etc. og hvem han ellers kom i berøring med i det daglige. En af hans meget nære venner overretssagfører Arentsen, fortalte mig, at han havde megen glæde af venskabet, da Kouret havde en ualmindelig skarp juridisk hjerne. så også der var Kouret altså på højde med de bedste. Det var derimod meget sjældent han omgikkes sine diplomatiske kolj.egaer, som han stort set ikke nærede høje tanker om. En dag, hvor vi talte om diplomati, sagde han f.eks.: "Når jeg hører at det trækker sammen til et eller andet alvorligt et eller andet sted i verden bliver jeg selvfølgelig "bekymre't", som vi plejer at udtrykke det blandt diplomater. Men hvis jeg så hører, at der i den forbindelse er livlig dipj.oma.tisk virksomhed,så går der panik i mig - når jeg tænker på mine koj.legers intelligens". En dag, hvor han havde sin chef den argentinske ambassadør på besøg, kom jeg forfærdelig galt afsted. Da vi sad ved kaffen, bad Mouret mig med en ejendommelig blinken i øjet om at gå ud i køkkenet og hente Cognac'en. Jeg troede at øjen-blinket betød at det skulle være den bedste cognac,der skulle frem - det var dog trods alt Missions-Chefen, der var på besøg, men da jeg kom tilbage kunne jeg tydeligt mærke, at der var noget galt. Da. ambassadøren var gået eksploderede Mouret: "Hvad fanden er det De laver,sloth, det var min bedste Cognac.. Den er beregnet tij. os og ikke til den undermåler! lti Mine oplevelser på Kofoeds Skole var af en nogen anden art, men ikke mindre interessante. Klientellet var fortrinsvis arbejds-

13 J.øse - og det var temmeligt hårdt at være arbejdsj.øs den gang. Der var ikke mange bistandsmuligheder at trække på. Når man nu ser, hvordan sneen ved vintertid fårj.ov til. at hobe sig op hvor de J.angsomme trafikanter, fodgænge~e, bevæger sig, uden at der sker noget særligt, mindes jeg de vinterdage, hvor Kofoeds SkoJ.e var haj.vtom~ fordi aj.le var ude for at få et "snetegnl9 og få lov til a.t få en skovl i hånden og tjene,lidt ekstra. BJ.andt"eleverne" var der dog også en hel del l1aj.v-eller helkriminelle og vagabonder (sidstnævn.te blev dog på et vist tidllllpunkt a:f Kofoed forment adgang til skolen, med den begrundelse at de jo kunne henvende sig på "Himmelekspressen", det herberge, der var blevet oprettet i en gammel jernbanevogn ude på jernbaneterrænet). Jeg og også andre blandt afdelingslederne, var i grunden kede af dette forbud. Der var utroligt mange festlige typer blandt vagabonderne. Blandt de relativt "festlige", der blev tilbage" mindes jeg maleren Svend Aage Tauscher, som jeg ganske vist aldrig så i gymnastiksalen (det var han aldrig ædru nok til), men som jeg ofte diskuterede religion med. Han var et dybt religiøst menneske og til trods for vore meningsforskell~ plejede han altid at slutte samtalen med: "Du er nu alligevel en Guds Mand, Sloth, Gud være med digj" En særdeles vellignende buste af ham kan nu se:s på bagsiden af Nikolaj Kirke over mod Skjalm P. 's butik. En anden interessant mand var "Fanø-pigens Morder", som heller ikke var en af mine "kunder", men som jeg traf ved en afslutningsfest på min kollega, stud. theol. Ove Bangsgaard Jørgensens engelskhold. Han var tidligere sømand, hvis store drøm det havde været at blive lægeo Han havde aldrig haft råd til det, men havde ikke kunnet lade være at fuske i lægefaget, og så var det gået galt med en provokeret ab~rt på en tjenestepige fra Fanøo Da pigen døde gik der panik i ham og han skar hende i stykker og destruerede resterne dels i sin kakkelovn og dels smed h~ dem ud til kattene på Christianshavns Volde. Den slags er jo altid mere makabert, når det ikke foregår inden for hospitalets fire vægge, og dommen er vel også hårdere end den vil le være over en professionel fuskero Han var et af de mest charmerende og intelligente mennesker, jeg har mødt o Underholdt hele selskabet med sine fortællinger :fra de syv verdenshave, krydret med Shakespeare-citater, udtalt med formidabel Oxford-akcent, hvor han så ellers havde den fra? Jeg må indrø~ at jeg, takket være ham, opdagede denne digter for første gang og har været meget glad for bekendtskabet lige siden. Så var der Gyldenstjerne (det lyder også " shakespearsk lt, men

14 på Kofoeds Sko1e kontroj.1erede vi aldrig om fo1k opgav falsk eller ægte navn), en gent1eman der aj.tid optrådte i e1egant (noget luvslidt] sort frakke med f1øj1skrave~ sam~ bowlerhat. Frakken kunne jeg da få ham: ti1 at smide i også behoj.dt på hovedet under badet. gymnastiktimen, men aldrig bowlerhatten, som han En speciel type var også -l&seeksperten", som jeg engang i samtalens løb fortalte at jeg havde været i fænomenal ekspert i Cirkus Schumann og set en at bestjæj.e folk. Han kunne til publikums moro stjæle a1t fra de publikummere, der stillede sig til rådighed, arm-..;/ båndsur, seler, fyldepenne, etc. "Det er da ikke noget særligt", sagde "låseeksperten", It jeg kam da også stjæle a1t fra dig, ude~ at du lægger mærke til det." Vi fortsatte samtalen og p1udselig spørger han mig: "Hvad er klokken?" Da jeg skal til at svare opdager jeg, at armbåndsuret er væk, hvorpå han holder det op for næsen af mig.det samme andre effekter jeg har på mig i sker med de få min træningsdrqgt, lommetørklæde fra sidej.ommen og blyant fra brystlommen. Bagefter viste han mig, hvordan han uden besvær kunne dirke Yale-låsen ind tij. Kofoeds kontor op ved hjælp af en hårnål,han lånte af en af skolens forbipasserende kvinde J.ige medarbejdere. (det var den gang damer gik med hårnåle). "Hvordan pokker lærer man den slags", spurgte jeg ham. "Ham du så i Cirkus Schumann var min lærer på en tyveskole i Paris", svarede 1låseeksperten". En kort overgang ( ) blev jeg af NieJ.s Bukh kaj.dt til et mindre repetitionskursus på Gymnastikhøjskolen med henblik på et gymnastiklærer-job i Club de Gimnasia y Esgrima i Buenos Aires, et stort foretagende med 40,000 medlemmer. bj.. Det var et hyggeligt gensyn med OJ.lerup, hvor jeg denne gang a. var med til at bygge den store afdeling af skoj.en som ligger til venstre for hovedindgangen. Niels Bukh havde et enormt talent for byggeri i stor stil - med eleverne som arbejdskraft. Denne gang fik jeg mig en argentinsk ven, som jeg så kunne praktisere sproget med på fuld kraft. Han var en malerisk figur, først og fremmest a1ene ved sit navn, Amadeo Cacopardo. Caco pardo betyder ordret oversat: jeg skider brunt - så den danske oversættelse af hans navn må vel nærmest være sådan noget som: Gudernes Yndling Brunskideren. Han var en argentinsk t,older.. overrasket en argentinsk forretningsmand i uden om som sammen med en kollega havde at indsmugle guldure toj.den. Da Cacopardo og hans kollega unders~te hans kasser, fandt de at alle de øverste J.ag bestod af stålure, sådan som det

15 - l.5 - skulle være ifølge deklarationen, medens de to nederste lag bestod af guldure. De to toldere fjernede så lagene med guldure, lod resten gå igennem behørigt deklarerede, og del.te så hvad der kom ind af salget af guldurene. Cacopardos del. rakte til Ollerupopholdet og et par År ekstra i Danmark, hvor han uddannede sig til massør. Cacopardo var en hyppig gæst på vort konsulat, hvor Houret gang på gang sagde til ham: "Mand dog, De kan simpelt hen ikke hedde det, De hedder. Tag dog navneforandring".cacopardo var ubøjelig. Hans ældre broder, dirigent for et kendt argentinsk tangoorkeæter (som iøvrigt et par år tidligere havde optrådt i Scala i National København), havde ikke søgt navneforandring, så hvorfor skulle han dog gøre noget ved det. Mange år senere vendte Cacopardo tilbage til København som hovmester ombord på et af den Statslige Handelsflådes (Flota Mercante del Estado) skibe, og vi genopfriskede gamle minder under en middag på skibet med bøffer, som kun argentinerne kan servere dem, p og med vine, som ~~ argentinerne kan producere dem. Efter Ollerup-opholdet vendte jeg tilbage til Kofods Skole for at afvente definitivt nyt fra Argentina, noget der imidlertid aldrig indfandt sig. på et vist tidspunkt udvidede jeg mit. træningsprogram på Kofods Skole med undervisning i boksning. Baggrunden for denne tilføjelse var følgende: Jeg var med vort kaproningshold til en kaproning i Vejle elle Kolding, jeg husker ikke nøje hvilken af byerne. Vi vandt vort løb og var selvfølgelig bagefter ude i byen for at male den mere eli. mindre rød, og stærkt opsatte på at finde nogle søde piger. Jeg havde da også fundet en yndig lille pakke, so~ var faldet for denne fyr i blå DSR-Jakke, som vor formand, grosserer Gudmund Schack, med noget besvær, trods Krigsrationeringer, stadig kunne udstyre os med, Pludselig møder vi en lille fyr som temmelig brysk påstar at jeg går med hans forlovede. "Hvad fanden rager det mig, nu kan du jo se at hun går med mig", siger jeg så, fuldstændig over/bevist om at denne mindre forhindring uden større besvær kunne fjernes af mig. Få sekunder efter måtte jeg liggende erkende den gamle lære, at man aldrig skal undervurdere en modstander, selv om han til syneladende skulle være nem at overkomme. Temmelig groggy så jeg ham stille og roligt dampe af med pigen lydigt i hælene.. Jeg blev senere klar over at det var en jysk mester i mellemvægt, oplevelse~ jeg desværre havde mødt den dag. boksning, På hjemvejen fra Vejle elle Kolding kom jeg i tanker om en jeg tidligere havde haft. en dag VAd min ankomst ved

16 lo-t~den t~l Argentinas Generalkonsulat. Da jeg kom. ind på kontoret så jeg en temmel~g stor mand l~gge fuldstændig sammenkrøllet henne ~ et hjørne. Mouret, som sad rol~gt tilbagelænet i s~n kontorstol, bad mig straks gå ud ~ at smide i køkkenet efter en spand vand til hovedet på ham. Vi førte ham så, temmelig medtaget, ud af bygningen og satte ham på trappestenen, hvor han efter at have siddet og virret lidt med hovedet dampede af. Mouret forklarede mig at der havde været et pigemellemværende mellem dem. Den store fyr var kommet ind på kontoret, rakt hen over skrivebordet og grebet fast i Mourets slips i håb om at kunne give ham en afklapsnin#. Den store havde, åbenbart lige som jeg, totalt undervurderet sin modstander. Mouret var tidligere argentinsk {amatør)mester i mellemvægtsboksning. Han l~vde simpelthen lænet sig tilbage i sin fjedrer-de kontorstol og med sine ualmindelig lange arme givet den store en lige venstre til hagen,som resulterede :l en omgående knock-out. Mouret bad mig ved samme lejlighed blande mig fuldstændig udenom~ hvis jeg tilfældigvis skulle være til stede ved lignende tij.fælde i fremtiden. Det var så sjældent, at han i sin nuværende metier havde lejlighed til genopfriskning af tidligere kunnen, så sådant noget ville han meget gerne reservere sig eneretten til at afgøre. Da jeg dengang, i nogen grad imponeret, havde spurgt ham, om han ikke kunne lære mig lidt boksning9 slog han det hen med en bemærkning om at boksning jo nuomstunder ~kke var salontone blandt kultiverede mennesker, at det var en brutal, fortidig sport,etc. så det kunne han ikke se nogen grund til at; lære videre. Da jeg nu kom hjem og fortalte ham, hvad der var sket mig, spurgte han mig, hvordan min modstander havde set ud. Jo, han havde været noget mindre end mig" særligt frygtindgydende at se på. "Nå, tætbygget, men ellers ikke noget så er han først gået dybt til solar-plexus og derefter højt til hagen", sagde Mouret. Hvilket var nøjagtigt, hvad der var sket. Jeg forklarede ham, var færdig med roning og at nu måtte han lære mig boksning. at jeg Før jeg helt forlader roningen vil jeg lige referere et par gode oplevelser fra Danske Studenters Roklub. Ved sæsonafslutningsfeat i ~ubben, hvor stemningen var høj, fordi træningsperioden var overstået og vi igen kunne tillade os at drikke og ryge lidt, m~ndes jeg midt i balladen en hyggel~g sam-j tale i en st~lle krog med (den nylig afdøde - 92 år) Grønlands-fo~I i sker Greve Eigil Knuth~ som jeg fortalte om m~n gamle kærlighed. til det Grønland,jeg aldrig havde fiet oplevet. Han beklagede, at

17 - ~7 - han ikkb kunne gøre noget for mig i øjeb~ikl~et - det var ~ige i begyndelsen af krigen, så han havde ikke selv nogle muligheder for at komme derop - men måske kunne vi snakke om det bagefter. Desværre fik jeg aldrig senere sagen fulgt op. Kronprins Frederik~ medlem af klubben, var også tilstede~ ledsaget af Kronprinsesse Ingrid. Røjel, senere overlæge ved sygehuset i Kolding~ så vidt jeg husker, som vist aldrig er vecist tilbage for noget (kendt modstandsmand, for forholdsvis nylig i Afganistan som læge, etc.) veg denne aften heller ikke tilbage for at anmode Frederik om lov til at danse med Ingrid. "Bare klø pål!, sagde Frederik. Kort efter forlod Ingrid brat Røjel midt på gulvet. Den noget overraskede Røjel kom tilbage til Frederik og beklagede sig højlydt. "Det skal du s'gu ikke tage så højtideligtit, skal Frederik have sagt "du ved hun er svensk og holder sig meget til protokollen. Du har sikkert begyndt at snakke med hende, hvor det efter reglerne er hender der skal indlede. Tag det roligt, hun bliver god igen!" Nå~ Mouret og jeg gik s:å igang med boksningen, og som sædvanligt med Mouret, fuldstændigt systematisk, nærmest videnskabeligt. Jeg husker hvordan jeg i begyndelsen var desperat over ikke at kunne komme igennem hans parader,ti1' trods for at han slet ikke så efter, hvor jeg slog, men udelukkende kiggede på mine fødder. Mouret forklarede mig a t slagets ef:fektivitet udelukkende afhang af fodst!l.. lingen: medæn eli. den fodstilling kunne jeg udelukl<ende levere et effektivt slag med højrehånden, med den eli. den stilling udelukkende effektivt med venstrehånd - det indrettede han sine pe.rader ef- - ter. Efterhånden vovede jeg mig til at give mine kundskaber videre ude på Kofods Skole, hvor Mouret af og til duy~ede op og hjalp til med instruktionen. Der var en del gamle boksere blandt klientellet på skolen, men da det i reglen var gamle "ringvrag", repræsenterede de gennemgående ilgke noget problem for mig. Nogle af dem levede i den grad i minderne om fordums storhed at de fuldstændig forsømte at tænke på parader, så jeg havde nogenlunde let ved at klare mig. En vis Larsen, som kom hos mig, sørgede jeg dog hurtigst muligt at bruge som min medinstruktør. Han slog som en hest sparker og havde et enormt talent for boksning. Hvis han havde haft Tom Bogs alder~ da denne mødte argentineren Carlos Monz6n, er jeg ikke sikker på at Monz6n havde klaret faderen så hurtigt, som han klarede sønnen, Larsen var nemlig Tom Bogs far. Min værste (ell. bedste) oplevelse som bokseinstruktør havde jeg dog med IISnot-Tage", en bomstærk, frygtelig slagsbroder, som i

18 - ~8 - reglen slog sine folder i Nyhavn~ hvor hans kræfter så gik ud over hans to hovedfjender: svenskere og politibetjente. Det blev sagt, at når politiet hørte at der var ballade med "Snot-Tage" i Nyhavn, rykkede man a~tid ud med "skovvognen"~ altså altid med flere betjente på een gang. Jeg havde i lange tider. med alle~ mulige gode og dårlige undskyldningerp undgået at gå ind på "Snot-Tages" opfordringer til at bokse med ham~ men til sidst måtte jeg,,for ikke at miste alt for megen prestige. gå med på spøgen. Jeg har a~drig i mit liv været så bange, men tog naturligvis alle mulige forholdsregler, også nogle af de "beskidte", som havde lært af Moureto Jeg sørgede for at udstyre Tage med de store træningshandsker,som taldcet være deres udstopning mildner noget af slagets virkning. Selv beholdt jeg mine jeg "slå-handsker" på, d.v.s. de ganske små, hårdt stoppede handsker, man bruger til behandling af boksebold og sandsæko Ydermere lykkedes det mig at dyppe handskerne \'1 i vand i håndvaskev! træningssalen, uden at Tage eller andre bemærkede det. En sådan fugtning bevirker at handskerne klæber fuldstændigkæt til hænderne og giver dem en virkning næsten som kno-jern. ham: Jeg dirigerede Tage hen i "Når jeg siger til mødes vi på midten, Tage:" ringens modsatte hjørne og sagde til Som sagt så gjort. Tage kom styrtenden frem med vildt svingende arme, og jeg havde det held, med afsæt fra tovene og min fulde vægt bag slaget - i kombination med Tages egen fart fremad - at l~ de en præcis venstre på Tages hageo Resultat: knock-out. Da Tage vågnede op var han henrykt. "Du er min bedste ven. Sloth, du slog mig s'gu ud:" råbte han med høj røst. Det var ikke sidste gang. jeg fik dette at høre. Hver gang Tage var ude mellem fængselsopholdene, var han altid ude på skolen for' at hilse på. så kunne det hænde at man, medens man stod i snak med andre. pludselig blev grebet bagfra. og løftet højt op, og når man så hang der som i en skruestik og sprællede, spurgte Tage - for ham var det naturligvis - som regel med sin hæse kæmperøst: "Kan du gæt- [ i te p hvem det er, Sloth1".. Hvorpå jeg som regel svarede: "Jeg gætter : på at det er en lille mand,som hedder Tage". så skulle der gøres klar til det hårde nedslag i gulvet og alle musklerne i kroppen skul-i' i le spændee for at klare den efterfølgende omfavnelse, som ellers me-i t " " ge nemt kunne resultere i et par brækkede ribben. Sluttelig kom så I den sædvanlige præsentation for alle de omkringstående af "Tages bedste ven~ Sloth, som s'gu havde slået Tage ud:" Mit store held varp at Tage aldrig fandt på at bede om revanche. Den kunne meget I I

19 vel være gået gruelig galt Jeg :forbedrede noget på mm egen :form ved besøg på nmalles" bokseinstitut inde i sen at kunne prikks Mogens _1eth lidt i Nørregade, hvor jeg a:fog til havde fornøjel-' maven, som var hans svageste punkt. Iøvrigt slog han en ganske proper næve. Eller også trænede jeg lidt i "Håkonssons Institut", som lå i Store Kongensgade, lige på hjørnet af Kgs. Nytorv i baggården omme bag daværende Hotel Metropol, der hvor nu Spaniens Nationale Turistbureau ligger. Håkonsson :fik den dårlige ide at gør~ mig til sparringspartner for et sværvægtshåb ved navn Trebbien, han havde i Det er et ideelt arrangement for den tungere mand, sin stald. som lærer hurtigere reaktioner. Det eneste jeg fik ud af det var at lære altid at have paraderne oppe, samt :forbedring af mine dukninger. Der var et tidspunkx, hvor jeg var lige ved at gå ned med flaget både som gymnastik-og bokselærero Det var da Ko:foeds Skole flyttede fra de ældgamle lokaler i Prinsessegade og over til den davæ-.2)ro.,.., n In 'fe f.a.cie.- rende Christianshavns Kommuneskole i parallelgaden ~, der hvor nu Christianshavns Beboerhus ligger. Ombygningen af skolen til Kofoeds formål var lige ved at gå i skuddermudder på grund af Christianshavnerungdommens interesse :for byggepladsen. Så snart arbejderne om eftermiddagen havde :forladt denne, strømmede kvarterets unger og unge mennesker ind og splittede byggeriet totalt. Kofod havde aldrig anvendt tilkaldelse af politi for at klare vanskelige situationer, og ville heller ikke gøre det ved denne lejlighed. Men en skønne dag dukkede der en delegation af kvarterets ungdom op på hans kontor for at bede om tilladelse til at låne vore lokaler til gymnastik og boksning. Den chance lod Kofod ikke gå fra sig og svarede dem at det kunne udmærket lade sig gøre, under den forudsætning at det var hans gymnastik og bokselærer der skulle lede foretagender. Det blev altså mit job. Og hvilket job!: Der kom mindst 50 unger den første dag. I alle aldre, lige :fra småfyre i storebrors frakke og drivende snotnæser, til store klepperter på år. Da jeg i den forholdsvis lille sal ikke kunne have dem igang allesammen på een gang, forsøgte jeg først med håndbold, hvor nogle af dem så måtte sidde langs væggene og se på to hold og afvente deres tur. Det ~!k nåturligvis ikke. I løbet af få minutter var hele flokken i vildt slagsm~l om ude midt på banen. Det tog mig mindst 3 uger at få nogenlunde hold på begivenhederne og inddelt dem i mindre hold, som kom forskellige dage, hvilket jo ikke gjorde arbejdet mindre for mig. Kofoed var henrykt over

20 roen på sin byggeplads og syntes det var hylende morsomt, da jeg fortalte ham om mine besværligheder. Hvad bokseundervisningen angår forlangte jeg forældrenes skriftlige tilladelse til deltagelse og modtog så skrivelser af følgende stil: negon må got bogse. Ge ham bae noe goe øretæver. Karl jensen Egons fa." Eu anden uheldig oplevelse fra min bokser-karriere var den dag stud theol. Ove Bangsgaard Jørgensen og jeg fra vor studenterlejlighed på førstesalen i Prinsessegade 14 hørte og så fru Tranholm hænge ud af vinduet i stuelejligheden neden under og råba:"hjælp, hjælp han slår mig ihjel:" Alle i kvarteret vidste at man kunne vente sig lidt af hvert fra Tranholms side. Han var havnearbejder og en frygtelig drukkenbolt og slagsbroder. Ove Bangsgaard siger så til mig: "Du er jo bokselærer Sloth, du må da gøre noget her:" Jeg var dum nok til at gå ind på tankegangen men næppe var jeg kommet inden for døren nede hos Tranholms, før de begge to kastede sig over mig. Min eneste udvej var at springe ud af det vindue, fru Tranholm før havde hængt ud af, iført et blåt øje og et skjorteærme mindre,som fru Tranholm stod tilbage i ~duet og viftede med. I somneren 1942 havde jeg et eftermiddagsjob som livredder på Bellevue Strand, hvor jeg sidste gang tra:f min gamle ven "Mich" Rottbø~l (det må have været et par måneder før han blev likvideret a:f det: danske politi). Her blev jeg klar over, hvorfor jeg aldrig havde hørt mere fra Club de Gimnasia y Esgrima i Buenos Aires. Rottbøll var i begyndelsen a:f 1939 taget til Argentina, hvor han :først havde arbejdet på en :farm - blevet træt a:f dette og var taget til Buenos Aires, hvor han forbedrede sine spansk-kundskaber og :fik job som gymnastiklærer i førnævnte klub. Hvor:for skulle klubben betale min rejse til Argentina, hvis den allerede havde en mand på stedet? Rottbøll havde ingen anelse om mine interesser i :foretagendet, ellers ville han ikke, hvis jeg kendte ham ret, have rørt ved jobbet med en ildtang. Ved krigens afslutning :følte jeg igen trang til at "vende tilbage til naturen". Min :fader, pensioneret overlærer, havde i flere år boet som "paying guest" hos en frk~ Sophie Schultz på Kaptajnsgården ved Engesvang i nærheden af Silkeborg. Jeg havde tilbragt :flere sommer:ferier på stedet og :frk. Schultz var efterhånden blevet så begejstret :for mine, iw,e helt glemte, evner som landbrugsmedhj~~perat hun foreslog at jeg, da hun var absolut uden :familie eli. e:fterkom-

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Onsdag den 29. januar 2014

Onsdag den 29. januar 2014 Læs avisen fra Gladby om forskellige butikker, fødselsdage, efterlysninger. Se plan for biografen, samt hør borgmesteren udtale sig. Politiet holder godt øje med befolkningen om alt er som det skal være.

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere