som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men"

Transkript

1 FLEMMING SLOTH ANDERSEN (30/04/17-536) NOTER TIL 60-1RS JUBILÆET 5 Opvækst på landet; søn ar lærer, sidstrødt i en søskehdeflok på 4 (2 drenge" 2 piger hvorar ældst~ gift med Rektor på Sorø Akademi senere Undervisningsdirektør Sigurd HBjby). Første linie i Torbjørn. Bennikes "paradigme". Herefter må lodret ned ad bakke med mine meriter i nærværende noter følger altså næsten ordret jeg indrømme at det går sammenligning med Torbjørns, som jo simpelthen er, som en gammel soraners bør være, lige til Den Blå Bog. boede de 2 Startede iklee som alumne på Sorø Akademi (for få points), men rørste år hos gasværksbestyrer Jensen, Sorø Gasværk, hvor et nu livslangt venskab med den yngste af "gasserne" (3 brødre, som alle gik på Akademiet og alle blev kaldt "gas"), nu civ. ing. Erik Vagn Jensen, betød ikke så lidt for min start på skolen. Han var 2 kammerater gav i år ældre end jeg, og det at jeg "gik" med ham og hans at afpresse mig min madpakke til gengæld ror alumnernes franskbrødsbolle med margarine. hvert fald så meget prestige, at ingen fandt på Fra den tid mindes jeg herlige racer-ture på gasværksterrænet på en gammel motorcykel, som "ingeniøren." Erik havde købt for 5 kr. og flikket sammen, samt ganske hyppige besøg af gasværksbestyrerens barndomsven, kgl o festligt bekendtskab. Arbejdede mig op til en alumneplads i skuespiller Henrik Malberg, som var et 3. mellem. Mindes fra de følgende år specielt jazz-samværet med Erik Bjerner, den habile selvlærte jazzpianist, som jeg så godt jeg (ikke mindre selvlært) forsøgte at følge på henholdsvis violin, banjo og guitar. Nogle af jer må have krummet tæer under vor sporadiske optræden mellem lan- ~.~,.. ciers og andre danse ved vand-og kongeballer. Det var vel dengang j eg fik mit tilnavn "Dingle", :fordi jeg altid g:i.k og dinglede med hoved,arme og ben i jazz-rytmer. I den forb~delse erindrer jeg en mindeværdig udflugt til København sammen med Bjerner og hans klassekammerat - og på det tidspunkt min kammerctuks - Christian Jensen ("Pinki Ul ), hvor vi skulle ind og modtage Louis Armstrong på Hovedbanegården. Det lykkedes "Pinki" at trykke "Old Satschmo" (slet ikke så "Old" dengang) på næven, så han vaskede ikke højre hånd en hel uge af'ter. Med mine musikalske interesser var det - blandt lærerne naturligvis mest vor sanglærer Andrup, smukke jeg havde glæde ar. Den og strålende sangerinde Else Brems' død (nov. 1995, 87 år

2 - 2 - gammel) bragte mindet tilbage om op~ørelsen af Gades "Elverskud" på hotel "Klubben" under Andrups ledelse. Her optrådte Else Brems og Thyge Thygesen i hovedpartierne og Aage Sund og jeg i mere tilbagetrukket rolle i koret. Fra gymnasieårene husker jeg det hyggelige kammer-samvær med klassens ubestridte bedste sportsmand, senere borgmester i Køge, Aage Sund som jeg kun at: og til ~orsøgte at gøre rangen stridig i tennis. Havde iøvrigt ingen sportslige aspirationer, men dyrkede i højere grad "intellektuelle" interesser sammen med Kaj Steffen Rasmussen, den senere lærer ved vor skole. Jeg var gentagne gange i Sorø i min svoger Sigurd Højby's rektortid, hvor jeg så ved Jule-tid indirekte nød godt a~ rektoratets privilegium: levering af et rådyr fra Akademiets skove. Lige efter studentereksamen og tilbage i København cirkulerede jeg rundt mellem forskellige studier ved Københavns Universitet, som alle -undtagen et - skuffede mig ved deres kedsommelighed. Den e neste undtagelse var Religionshistorie, under pro~essor Vilhelm Grønbech. Desværre l~~ede han gassen ud a~ min ballon ved at forklare mig, at studiet var fuldstændigt brødløst, med mindre jeg aspirerede a~ter at indtage hans plads, som han agtede at beholde adskillige år endnu. Morsom i ded..-"1.e tid var kun min exstrafortjeneste til studierne som statist ved Det Kongelige Teater, et job jeg havde opnået takket være min kontubernal, Aage Sund, hvis far i sine unge dage havde arbejdet sa~nen med Ghita Nørbys far, Kongelig Operasanger Ejnar Nørby. Som ren farce mindes jeg i den forbindelse min rolle som "griber" af den. unge pige, Senta, i operaen "Den Flyvende Hollænder". Den unge pige var en gæsteoptrædende dansk-østrigst sangerinde: Rena Pfiffer Madsen. Hun vejede omkring 100 kg. og i scenen, hvor den unge pige springer i havet, havde statis~ormand Madsen udset sig mig til at gribe hende. - godt anbragt oven på et lag af flere madrasser. Det siger sig selv at jeg, i betragtning af omstændighederne, ikke forsøgte at anbringe mig direkte under nedslaget, men søgte at lempe hende sideværts ned så vi faldt om ved siden af hinanden på madrasserne. Damen var rasende og forlangte min,af'sked, men Madsen kunne ikke stille nogen bedre mand, så hun måtte finde sig i samarbejdet med mig så længe operaen gik på teatret,. Det er utroligt så meget der kan foregå på så stor en scen.e

3 - 3 - uden at publ~kum mærker noget. Når, i den samme opera, "Hollænderen" Kgl. Operasanger Holger Byrding,(som vi statister iøvrigt kaldte "Skipper Skræk"), sang om mandskabets aktivitet på dæk og i master,' sad vi i bunden a~ skibet i den side,der vendte bort fra publikum, og skålede i øl med kollegaer ude i kulisserne i anledning af en fødselsdag. Når "Skipper Skræk" så sang om de stille stunder på det blikstille hav, kravlede vi rundt i master og ræer i støjende og let bedugget tilstand.. Fr~ en forestilling, "Darduse", med Johannes Poulsen som hovedfigur - en gammel kinesisk filoso~ og vagabund - mindes jeg adskillige muntre episoder under prøver og frem~ørelse. på et tidspunkt dukkede Poul Reumert op, uvist af hvilken grund, og indledte et enormt skænderi med Johannes Poulsen,som ud~oldede sig under et ~uldstændigt barokt replikski~te: "Du er apoplektisk, Johannes, du dør ung og ingen her på stedet eller blandt publikum vil savne dig. Dit navn vil forsvinde som sne, der faldt ifjor l" "Kander du min mor, Poul,en lille tynd dame som snart fylder hal\fems? Sådan ender jeg, når du forlængst er væk og kun mindes som teatrets største spradebasse! "Johannes, den dag jeg dør, dør den Danske Skueplads, det ved du lige så godt som jeg" osv. i en halv eller hel time, medens sceneinstruktøren forgæves forsøgte at appellere til "de to store" om ro til at komme videre med arbejdet. Imedens sad vi statister i første parket og nød forestillingen og tjente vores ;,75 kr. i timen (en særdeles god timebetaling dengang). På et vist tidspunkt skulle vi, udklædt som kulier, styrte ind i en paladssal og bortføre nogle yndige unge piger, rekrutteret fra balletkorpset. Vi havde naturligvis hver især udsøgt os vores yndlings9ige. Ved en a~ prøverne, hvor jeg efter bortførelsen blev stående ude i kulissen med min pige i armene og underholdt mig udmærket med hende, dukkede pludselig en lille balletdanser op og protesterede over vores opførsel. Men da pigen yderligere klemte armene om halsen pa mig, og da manden var en forholdsvis lille spirrevip, måtte han trække sig tilbage med uforrettet sag.. Ved en senere lejlighed hævnede han sig dog grusomt, idet han som deltager i et optog passerede forbi mig, der var opstillet som hellebardist med ryggen til en søjle.. Da han var ud for mig, gav han mig en albue i maven, så jeg knækkede sammen, og søjlen var lige ved at falde ud over scenen. I af'slutningsscenen :l "Darduse" var uheldet ude efter mig ligesom i "Den Flyvende Hollænder". En lille flok ballet-piger skulle fra hver side af scenen løbe over til den modsatte side. Den første pige i hver flok holdt under løbet et langt, hvidt slør over hovedet, som

4 - 4 - ~angsomt b~ev givet los af en scenearbejder, anbragt på bro højt oppe i ku~issen. Det. hele gav så en meget dekorativ virkning, når slørene krydsedes højt oppe i ~uften midt på scenen. Jeg og en anden statist var så anbragt på en stol ude i ku~issen i hver sin sceneside" hvor vi så skulle gribe sløret og holde det svævende så længe som muligt. Under genera~prøven skete det hverken værre eller bedre en at jeg, sandsynligvis fordi jeg var mere optaget af de søde piger end af s~øretp væltede med stolen så i hvert fald nogle af tilskuerne i parkettet så mig rulle liggende rundt på gulvet under fortvivlede anstrengelser for at holde sløret svævende. Det Kongelige Teaters chefdirigent på det tidspunkt var Egisto Tango, en overordentlig dygtig og overordentlig temperamentsfuld italiener. Af og til kom han farende ned i kantinen i kælderetagen og hev og sled i de store, tykke sangere fra koret, som ikke var så nemme at rykke væk fra deres øl. Under prøverne på operaen "Jægerbruden" var vi tre statister, der var blevet udstyret hver med vort valdhorn eller jagthorn, selvfølgelig tilstoppet så vi ikke skulle deltage i musikken. på en eller anden måde lykkedes det os at pille stopningen ud, så vi frembragte tre forskellige, tristlydende toner, som absolut ikke hørte med til billedet. Egis~Tango var ude af sig selv, knækkede taktsto~cen og var lige ved at falde ned i orkestergraven. Endnu en gang var jobbet i fare, men da vi denne gang var hele tre syndere, lod statisformand Madsen nåde gå for ret. Fra Shakespeares tlham~et" med Ejvind Johan Svendsen i hovedrollen mindes jeg mit " samarbe,jde It med Bodil Ipsen,,der spillede dronningemoderen. I den store slutningsscene, hvor alle hovedfigurerne ligger døde på gu~vet og hvor Bodil Ipsen lå for enden af trappen op til tronstolen med hovedet nedad, sagde hun allerede fra :første prøvedag: "Kom her hen, lille statist, og hjælp mig opu. Jeg var naturligvis stærkt beæret og benovet over opgaven - og ingenlunde upåvirket a:f den magnetisme, der udgik fra den store dame. Men på en af forestillingerne kom jeg :for skade at stirre inte~esseret på hende på nært hold, da hun sad ude i kulisserne og hidsede sig op til det store opgør med Ham~eto Da hun pludselig :fik øje på mig, medens hun var i fuld gang med at sige sådan noget som: "Næh - det er dog for galt. Den elendige skurk ", etc. brød hun af og skreg: "Gå ad helvede til:" hvad jeg selvfølgelig skyndsomst gjorde. Da vi den aften kom frem til slutningsscenen, hvor jeg sku~le hjælpe hende op, forholdt jeg mig afventende af frygt for at jeg var :faldet i unåde, men hun viftede som sædvanligt meget venligt

5 - 5 - t~l mig og havde t~lsyneladende glemt det hele. Jeg m~ndes også fra den per~ode en smuk kv~ndel~g skuesp~llerelev om hvem v~ statister altid sagde: "Hvor er hun ynd~g, men hvor er hun dog talentløs!" Hun hed såmænd Bodil Kjær. Af Torbjørns curriculum vitae ser jeg også med nogen misundelset at han ikke mindre end to gange har været på Grønland i medfør. embeds Det første jeg gjorde, da jeg kom til København efter Sorø, var så at gå op til Biskop Schu1tz Lorentzen ude på Christianshavn, som var øverste myndighed over koloniens undervisningsspørgsmål, for at spørge om ikke man kunne bruge mig deroppe som huslærer eller et eller andet inden for M.ns område. Han svarede blot: "Unge mand t når du om 5 eller 7 år kommer tilbage med en cand. mage-eksamen, kan vi tale om det". Da de forskell~ge universitetsstud~ersom sagt kedede mig grusomt, besluttede jeg at tage et sabbatår hos min morbroder, Rudolf Sloth, som havde en udmærket gård i havde tilbragt mine sommerfer~er. Det var hårdt, men dejl~gt Voldby ved Grenå, hvor jeg tit arbejde, sammen med to meget skrappe karle, og jeg må åbenbart ikke ha~ gjort det så dårligt, for efter et halvt års tid kaldte min morbroder og hans kone Marie mig i enrum og spurgta~ om jeg ikke kunne tænke mig at indstille mig på at overtage gården? Hans adoptivsøn, Viktor, som egentlig skulle være selvskreven til det, havde han iklæ nogen som helst tillid til som arbejdskraft eller gårdbestyrer. Tingene kom noget bag på mig. Jeg havde aldrig forestillet mig selv som landmand. Den lokale landbrugskonsulent, Larsen Ledet (broder til en dengang kendt afholdsprædikant), bearbejdede mig også kraftigt og sagde, at han nok skulle bistå mig med råd og dåd. "Hænderne sidder jo godt nok på dig. Rudolf f'ortæller mig. at du sagtens kan "holde" to tre mand med-leen, når der skal "høstes for" før selvbinderen tager resten," sagde han. Det var jo før mejetærskernes tid, så man var nødt til at hugge et skår med leen, før hestene med mejemaskinen kunne komme Det kunne nemt blive en hård og langstrakt tørn at holde to, tre til. mand i ånde med at binde det mejede korn i neg, hvis det var en god, lang ager der skulle gøres klar til selvbinderen. A propos høsten, så mindes jeg den dag morbror Rudolf sagde til mig: ItJa, ~morgen, Erik Flemming, ka' du gå u. i æ mark å væ 'en æ røv emo ae vinn! II Jeg var noget desorienteret. Hvorfor :fanden s.kulle jeg"gå ud i marken og vende røven imod vinden? Forklaringen var

6 - 6 - l~get~l og ~orståelig ~or enhver jysk gennemsnitslandmand, hvad jeg jo ikke var. ALle de kornneg, som mejetærskeren de ~oregående havde e~terladt dage spredt over marken, skulle vendes med rod-enderne mod vindent så de kluu1e blive gpdt gennemblæste ~ør man stillede dem op i "traver~ til yderligere tørring o Hele den teknik er jo nu landbrugshistorie og komplet ~ortidig. Men det var nu ganske hyggeligt at have oplevet det. Fra min tid i Voldby mindes jeg også tidligere Præsident for Landbrugsrådet og senere Økonomiminister Anders Andersens bryllup, som jeg havde ~ornøjelsen at blive inviteret med til - på tredieda gen som var de unges dag, dem på alder med Anders. Vi var ca. 200 mennesker o De to foregående dage, de ældres og mellemgenerationens dage, havde der været et lignende antal o Det var store forhold. Jeg bad min morbror om betænkningstid, da jeg egentlig havde tænkt mig at studere til cand. mag. med gymnastik som bifag på statens Gymnastikinstitut (nu Danmarks Højskole ~or Legemsøvelser), men lige først ville en tur omkring OlIerup Gymnastikhøjskole for at komme rigtig i ~ormd Jeg tog så tilollerup, som på det tidspunkt var et særdeles internationalt præget foretagende med elever f~a Tyskland, England, Frankrig, Israel, Japan, Sydafrika, etc. og følgelig, udover det sportslige, et særdeles interessant sted at opholde sig. Blandt vennerne derfra mindes jeg Amos Golani, en kæmpekraftkarl fra Israel, som lærte mig den jødiske nationalsang, Sadao Yamada ~ra Japan, som lærte mig den japanske ditto og som af og til faldt besvimet om af overanstrengelse under springøvelserne, ford~ han absolut ikke ville stå tilbage for nogen. Jeg mindes med glæde mit venskab med Christian Michael Rottbøll (kaldet li~ch~), ende sit liv for to danske kriminalbetjentes kugler i som få år senere skulle på 0sterbro$ Han var da fungerende chef for Special Forces i Danmark, en lejlighed og det danske politi fungerede jo på det tidspunkt (september 1942) stort set nærmest som Gestapos forlængede arm o Gunnar Salomonsen, islænding og stærk mand, så var der som rejste rundt på markeder og gav opvisninger med at bøje jern, rive telefonbøger over og bære ti-tolv mand på skuldrene, etc. Han var dog kun på kort besøg, inviteret af Niels Bukh, som forgæves opfordrede ham til at deltage lidt i gymnastikken. Det var ikke noget ~or Gunnar, som mente at han kun ville tabe sine kræfter ved at deltage i sådan noget pjat., Han nåede dog at ~ortælle mig sin "saga": Familien bestod af ~ar,

7 - 7 - mor og syv sønner~ a~~e næsten lige stærke. Moderen var dog den stærkeste og endte af og til med at smide dem alle ud af huset~ la~de,r når de for megen uro. Sønnerne kom tidligt ud at tjene hos bønder rundt om på øen og så kun hinanden ved festlige lejligheder med flere års me~lemrum. Da Gunnar var en år rejste han så meget som muligt rundt på markeder for at prøve kræfter med andre unge og havde endnu ikke mødt nogen der kunne k1are ham~ dag i indtil han en skønne en fjern afkrag af øen stødte på en nogenlunde jævnaldrende, som han ikke kunne rokke af pletten. "Hvad hedder du?", spurgte Gunnar. "Jeg hedder Thor", svarede den unge mand. "Og hvad er dit efternavn", spurgte Gunnar. "Jeg hedder Salomonsen!" "Nå, så kan jeg bedre forstå det, du er jo min brorli, sagde Gunnar.. Blandt andre af Niels Bu1~'s Benjamino Gigli,som optrådte for os i gæster mindes jeg ganske særligt den store, overdækkede idrætshal. Det var en uforglemmelig oplevelse, og da jeg ved samværet med ham bagefter i Niels Bukh's dagligstue - et samvær som Niels Bukh altid arrangerede mellem gæster og elever - forsøgte at taklee ham for oplevelsen, fik jeg indtryk af en umådelig rar og beskeden lille (stor) mand. på Gymnastikhøjskolen boede jeg sammen med en dansk argentiner, Svend Rybner~ som før hjemrejsen ti~ Argentina var på Det Argentinske Genera~konsu1at i København for at få sit pas bragt i orden. Generalkonsulen havde spurgt ham, om han ikke kendte en københavnerelev,som efter kursusafslutningen ~e give ham gymnastikundervisning. Han havde lige afsluttet et 5-årigt hospita~sophold og vi~~e komme i form igen. gerne se at Det første jeg gjorde efter hjemkomsten fra Ollerup var så at præsentere mig for Generalkonsulen, Elzear Mouret,en ca 40-årig mand, som ganske rigtigt så noget hærget ud efter sit hospita~sophold, som han havde overstået et par måneder før. Han viste mig ind i sin store lejligheds b~~steværelse, hvor han havde alle mulige træningsredska-,;',~-: ber, bl.. a.et par 30 cm. høje træblokke med håndgreb til armbøjninger. Jeg forsøgte mig med nogle bøjninger og nåeele vist op på omkring 25, under kritik fra Mouret for ikke at få brystet tilstrækkelig tæt ned mod gulvet. Derpå tog han fat og nåede op på ca. 100, og efter at have,y~st '(',_,~i" konstat~'r~:; mig forskellige andre øvelser måtte jeg noget chokeret a-t det var mig, lige hjemkommet fra Ollerup Gymnastikhøjskole, som snarere kunne lære noget af rekonvalcenten. Vi skulle så aftale mødetider og over en kop kaffe konverserede vi om alt mellem himmel og jord: filosofi, som han var ekspert i; sprog, som han var ekspert i. Han talte glimrende dansk, omend med

8 - B - stærk spansk akcent. Det v:l.ste s:l.g. at han under s:l.t hospitalsophold havde læst alle de danske kl.assikere og havde lært hele sider af Blicher. Pontoppidan og Johs. Vq Jensen udenad. hvilket alt i alt bevirkedet at ham også skriftligt kunne udtrykke sig komplet f$jlfrit indtil det mindste komma. Under hospitalsopholdet havde lægerne forklaret ham, at der ville gå relativt lang tid før han kunne gå og bevæge sig ordentligt efter hjemkomsten. Dette havde han ikke villet akceptere. Hver aften ved B-tiden havde han derfor mentalt gennemført et træningsprogram i sin n'gymnastiksal" og løbeture i Fælledparken, som lå lige ved siden af hans lejlighed i Borgmester Jensens Alle. Når sygeplejerskerne kom 'ind og blev bekymrede over at se ham stærkt svedende, bad han dem forsvinde, han vidste udmærket godt, hvad der var i vejen med ham. En uge efter hospitalsudskrivningen var han da også igang igen. Vi startede så med vores træning~ hvor det viste sig, at jeg kunne lære adskilligt ms re af ham end han af mig. Da han hørte, a t jeg var gammelsproglig, ville han meget gerne genopfriske sit græsk og latin, hvor han naturligvis igen viste sig at ligge flere længder foran mig. Senere udvidede vi med nygræsk og spansk, som jeg ganske naturligt begyndte at fatte stærk interesse for efter at have gjort det bekendtskab. Efter kort tids forløb spurgte han mig, om ikke jeg kunne komme og arbejde på hans kontor. Han havde en kontormand, spansk translatør, som så så ualmindelig kontormandsagtig ud at han ikke rigtig kunne holde det ud. Mouret var sportsmand,tidligere (amatør)verdensmester i mellemvægt i boksningo Vor kontortid var fra kl , fortrinsvis tilbragt med kaffedrikning~ sprog-og andre diskussioner. D'e praktiske kilnto:rgøremål, regnskaber:lletc. blev stadigvæk stort set klaret ved et ugentligt besøg af translatøren. Dem betragtede Mouret som under vor værdighed. Nar der kom kunder i buti~n blev de, så vidt muligt, frosset ud. Vi havde vigtigere ting at tage os til. Medens jeg endnu var på Gymnastikhøjskolen havde jeg hørt et rad d.ioforedrag af kordegn Kofoed om hans skole, Kofoeds Skole, på Christianshavn. Det havde interesseret mig meget, og jeg henvendte mig derfor straks efter Ollerup-tiden til Kofoed og spurgte, om ikke de kunne bruge en gymnastiklærer. Det var lige, hvad han kunne, sagde Kofoed. Det var en afdeling, der gik lidt sløjt, så han håbede, jeg kunne banke den op. Jag rykkede så ind i en lejlighed i Prinsessegade 14, lige over

9 - 9 for sko.len som dengang l.å i en gammel bygning i Prinsessegade 7.. lier boede jeg så på studentervi~kår, kost og logi året rundt mod ca timers dagligt arbejde i vintersæsonen, s~n med de øvrfge studerende, som fortrinsvis var teologer. Koføed selv var indremissionsk, noget man mærkede meget lidt til i det daglige, hvor han, da jeg hurtigt nåede op på err gymnaster dagl.igt til. trods for vor temmelig lille gymnastiksal., fuldt ud bakkede mig op over for en studenterkollega, som mente at jeg, med min erk.lærede ateismeg faldt.lidt uden for teamet...tsloth prædiker dobbelt så godt i sin gymnastiksal, som mange af jer med besked k.lageren fik.. jeres hellige snak rundt på afdelingerne, t, var den Jeg burde måske af kollegiale grunde i. højere grad have bivænet den daglige andagt, der blev ledet af de forskellige teologer.. eneste gange~ stud.. jeg kom, var når det var Kofoed der stod for den9 eller theol. Jensen, også kaldet "Marokko-Jensen", en tidligere fremmedlegionær.. Dem var der noge~ "go" i, navn.lig "Marokko-Jensen n kunne få lokalet til atliswinge". Kofoed var en fremragende, meget speciel leder. Vi kunne af og til være meget uenige med ham, når han f.. eks. uden at blegne eller betænke sig "lånte" en efter vor opfattelse uforbederlig fupmager en hundredkroneseddel, når denne havde disket op med en tilstrækkelig rørende historie for at opnå lånet. på den anden side skete det virkelig af og til at sådan en fyr skammede sig så meget, at der kom en tilbagebetaling.. "Man skal tro på menneskene", var Kofoeds livsfilosofie Da jeg begyndte der betalte Kofoed så vidt jeg husker 10,000 kr. årligt i Dengang blev skolen drevet udelukkende på privat velgørenhed. husleje ti.l kommunen for nogle meget primitive loka.ler. En dag opdagede Kofoed på hjørnet af' bygningen en inskription, som han fik pudset op.. Det viste sig at den gik ud på at Etatsrådind~ Kofoed, en af Kofoeds forfædre, hvade skænket kommunen bygningen til veldædige formål. Den oplysning var Kofoed naturligvis ikke sen til at benytte og fik da også kommunens pris trykket ned til Jeg vekslede nu mellem. virksomheden på Kofoeds Skole og mit samvær med Mouret, begge steder var der interessante oplevelser, så interessante, at det var særdeles sporadisk, hvad der blev tilovers til universitetsstudier. I mit morgenhold i gymnastik. Meningen med dette var at holde de arbejdsløse i vinterhalvåret kunne jeg f.eks. starte k.l. 7 om mogenen med form til med kort varsel at kunne påtage sig et arbejde, hvis der bød sig noget, hvad der jo meget sjældent gjorde, med mindre De

10 de reflekterede på det myndighederne. og sågar fagforeningerne, anbefalede dem, da vi var nået hen i krigsårene. nemlig at tage arbejde i Tyskland. Dem deræflekterede på tilbudet fik jo heller ikke meget ud af' det. Mange a f dem var pludselig blevet til landsforrædere, når de vendte hj~m. Jeg havde af og til nogle triste oplevelser med enkelte selvmord mellem mine morgengymnaster, for hvem det i det lange løb ikke var nok med et godt varmt måltid efter morgengymnastikken og senere fremmøde til tøjvask, tøjreparation. møbelsnedkeri, etc. og hvad skolen ellers bød på. ~ Efter morgengymnastikke~cykledejeg så ud til Borgmester Jensens Alle, hvor Generalkonsulatet lå og hvor Mouret og jeg så enten tog os en løbetur i Fælledparken, medbringende sjippetov og lette håmdvægte til skyggeboksning, eller også mødtes vi i ØsterbroSvømmehal til et par kilometers svømning før kontortid. Til trods for at jeg fra OlIerup var udgået som gymnastik, idræts- og svømmeinstruktør lå jeg på dette sidste felt efter kort tid langt efter argentineren. Han havde aldrig svømmet før han kom til Danmark og vi tog så nogle timer hos Ingeborg Poul Petersen, de danske svømmepigers træner dengang disse virkelig lå i international top inden for ffertne' ~fjortsgren med navne som Ragnhild Hveger, Karen. Marg::bethe Harup og (lille henrivende) Inge Sørensen. Ved vor første lektion tog det ikke mange minutter før Ingeborg erklærede ham der argentineren virkelig kunne drive det til noget, hvorimod jeg aldrig ville kunne nå de store højder. Det viste sig da også forholdsvis kort tid efter, når vi af og til forsøgte at "hænge på" ude på sidelinien når nogle konkurrencesvømmere trænede. Her kunne Mouret faktisk følge dem til dørs, medens jeg lå langt bagefter. Efter kontor-tiden (fra Kl ) kom så eftermiddagsgymnastikken på Kofoeds Skole. Når den var overstået så igen tilbage, enten til ro-træning i DSR, hvor jeg var kommet på kaproningsholdet, eller til en gang hård træning i Mouret.ls overordentlig veludstyrede træningslokale, hvor bl. a. behandlingen af boksebolde (punchinghalls) "argentinian-style" godt kunne tage luften ud af selv hårdt trænede folk, når man f. eksil samtidigt skal holde tre bolde igang: en ophængt i ansigtshøjde,en ophængt i bæltestedshøjde i væggen og en fa.hængt i beslag i gulvet ti1 behandling med fødderne. Alle ophæng foretaget med rå-hud og ikke i stålkuglele jer, som man ser det normalt i boksetræningslokaler, en ophængning som gør bolden uendelig man,g"e gange langsoiw'llfl re. Efter sådan en gang træning kunne det ske at Mouret invitere-

11 de på middag, personligt tilberedt af ham selv, hvilket ikke gjorde den ringere, da han ud over sine øvrige evner var en sand Escoffier i et køkken. Ved sådanne lejligheder kunne man af og til komme i selskab med Piet Hein, som på det tidspunkt var gift med en argentds dame og som åbenbart var yderst interesseret i tankeudvekslinger med Mouret. Eller det kunne være danske sprogfolk af den yngre skole som var stærkt interesseret i at komme i huset fordi Mouret, som beherskede sproget til fuldkommenhed, i sin egenskab af udlænding kunne se opbygningen "udefra" og af og til inspirere dem til nye synsvinl~er. I hvert fald noterede de altid livligt når de kom hos ham. Eller måske var det den ungarske professor (Baron) George de Hevesy fra Nials Bohr-Instituttet, som kom der meget ofte. Før eller senere forsvandt de to ind i træningssalen (hvor Mouret havde ophængt en tavle til brug for vore sprogstudier) og fyldte denne med matematiske eller kemiske formler under livlige diskussioner på skiftevis engelsk, fransk, tysk eller dansk (Hevesy var dansk gift), dette sidste sprog udtalt med henholdsvis tyk ungarsk eller tyk spansk akcent. ~lit bidrag til underholdningen indskrænkede sig af gode grunde kun til konstant brygning af stærk kaffe og servering af sa~e for de to ivrigt gestikulerende herrer. Da jeg en gang hjalp Hevesy frakken på ude i korridoren bemærkede han til mig: "Det er en overorden~~~~l!!ernbehar, hr. Sloth" Det kunne. jeg naturligvis kun bekræfte, men da jeg senere gengav udtalelsen over for Mouret, grinede han højt og sagde: "Den pokkers ungarer glemte at sige at han er 100 gange skrappere end mig, det skulle ikke undre mig om han ender med en Nobel-pris." Rent faktisk fik Hevesy senere Nobelprisen for 1943 i kemi. Jeg kunne tænke mig, selvom jeg ikke har noget som helst belæg for det, at selv Hevesy lulnne blive inspireret af ideer fra Mourets skarpe hj~'j:'ne, ellers ville han vel ikke have vist sig så ofte. Så vidt jeg ;~rstod det var han på det tidspunkt optaget af et samarbejde med chefkirurg Ole Chievitz på Finsen Hospitalet og med August Krog på RockefelIer Instituttet om anvendelsen af isotoper i medicinsk forskning og ville sikkert ikke have spildt megen tid på almindeligt selskabeligt samvær. Idrætslægen Ove Bøje kom også ofte i huset for at få sig en sports~snak med Mouret og se os behandle vore forskellige apparater i træningslokalet. Mouret var meget glad for dennbs barske humor som den f.eks. en dag ytrede sigt da Bøje gav Mouret kiropraktisk behandling af den øverste ryghvirvelsøjle, som var blevet lidt for krummet

12 - l.2 - under hans S-års hosp~tal.sophol.do Kouret, som lå på maven på en rul.lemåtte og fik tildelt nogle gevaldige slag og tryk af' Bøje, stønnede så: "Hvad sker der, hvis jeg dør af dette her?". "Der sker s'gu ~kkenoget, svarede Bøje, "jeg har fors~kret for Mange år senere, da jeg ha:vde fået hus i Granholmen i Holte og på min daglige morgentur til. Holte Station ad Vejlesøvej, hvor Bøje havde sin villa, af og til. mødte denne og benyttede mødet t~l at klage over min ~schias og fortal.te ham, at jeg kun kunne mildne den ved at rejse mig fra sengen ved S-tiden om morgenen og gå ud og grave i min have, sagde han at det eneste man rigtig kunne gøre ved det var at operere, jeg skulle bare komme ind til ham, så skulle han klare det. Han selv havde noget lignende og plejede at mildne sme rterne ved a t fælde træer i sin have.. "Skal du så ikke opereres?lt, spurgte jeg ham. lidet. kunne s I gu da aldrig falde mig ind", svarede Bøje på sin sædvanlige beroligende måde. Kouret omgikkes fortrinsvis danskere, skomageren, slagteren, etc. og hvem han ellers kom i berøring med i det daglige. En af hans meget nære venner overretssagfører Arentsen, fortalte mig, at han havde megen glæde af venskabet, da Kouret havde en ualmindelig skarp juridisk hjerne. så også der var Kouret altså på højde med de bedste. Det var derimod meget sjældent han omgikkes sine diplomatiske kolj.egaer, som han stort set ikke nærede høje tanker om. En dag, hvor vi talte om diplomati, sagde han f.eks.: "Når jeg hører at det trækker sammen til et eller andet alvorligt et eller andet sted i verden bliver jeg selvfølgelig "bekymre't", som vi plejer at udtrykke det blandt diplomater. Men hvis jeg så hører, at der i den forbindelse er livlig dipj.oma.tisk virksomhed,så går der panik i mig - når jeg tænker på mine koj.legers intelligens". En dag, hvor han havde sin chef den argentinske ambassadør på besøg, kom jeg forfærdelig galt afsted. Da vi sad ved kaffen, bad Mouret mig med en ejendommelig blinken i øjet om at gå ud i køkkenet og hente Cognac'en. Jeg troede at øjen-blinket betød at det skulle være den bedste cognac,der skulle frem - det var dog trods alt Missions-Chefen, der var på besøg, men da jeg kom tilbage kunne jeg tydeligt mærke, at der var noget galt. Da. ambassadøren var gået eksploderede Mouret: "Hvad fanden er det De laver,sloth, det var min bedste Cognac.. Den er beregnet tij. os og ikke til den undermåler! lti Mine oplevelser på Kofoeds Skole var af en nogen anden art, men ikke mindre interessante. Klientellet var fortrinsvis arbejds-

13 J.øse - og det var temmeligt hårdt at være arbejdsj.øs den gang. Der var ikke mange bistandsmuligheder at trække på. Når man nu ser, hvordan sneen ved vintertid fårj.ov til. at hobe sig op hvor de J.angsomme trafikanter, fodgænge~e, bevæger sig, uden at der sker noget særligt, mindes jeg de vinterdage, hvor Kofoeds SkoJ.e var haj.vtom~ fordi aj.le var ude for at få et "snetegnl9 og få lov til a.t få en skovl i hånden og tjene,lidt ekstra. BJ.andt"eleverne" var der dog også en hel del l1aj.v-eller helkriminelle og vagabonder (sidstnævn.te blev dog på et vist tidllllpunkt a:f Kofoed forment adgang til skolen, med den begrundelse at de jo kunne henvende sig på "Himmelekspressen", det herberge, der var blevet oprettet i en gammel jernbanevogn ude på jernbaneterrænet). Jeg og også andre blandt afdelingslederne, var i grunden kede af dette forbud. Der var utroligt mange festlige typer blandt vagabonderne. Blandt de relativt "festlige", der blev tilbage" mindes jeg maleren Svend Aage Tauscher, som jeg ganske vist aldrig så i gymnastiksalen (det var han aldrig ædru nok til), men som jeg ofte diskuterede religion med. Han var et dybt religiøst menneske og til trods for vore meningsforskell~ plejede han altid at slutte samtalen med: "Du er nu alligevel en Guds Mand, Sloth, Gud være med digj" En særdeles vellignende buste af ham kan nu se:s på bagsiden af Nikolaj Kirke over mod Skjalm P. 's butik. En anden interessant mand var "Fanø-pigens Morder", som heller ikke var en af mine "kunder", men som jeg traf ved en afslutningsfest på min kollega, stud. theol. Ove Bangsgaard Jørgensens engelskhold. Han var tidligere sømand, hvis store drøm det havde været at blive lægeo Han havde aldrig haft råd til det, men havde ikke kunnet lade være at fuske i lægefaget, og så var det gået galt med en provokeret ab~rt på en tjenestepige fra Fanøo Da pigen døde gik der panik i ham og han skar hende i stykker og destruerede resterne dels i sin kakkelovn og dels smed h~ dem ud til kattene på Christianshavns Volde. Den slags er jo altid mere makabert, når det ikke foregår inden for hospitalets fire vægge, og dommen er vel også hårdere end den vil le være over en professionel fuskero Han var et af de mest charmerende og intelligente mennesker, jeg har mødt o Underholdt hele selskabet med sine fortællinger :fra de syv verdenshave, krydret med Shakespeare-citater, udtalt med formidabel Oxford-akcent, hvor han så ellers havde den fra? Jeg må indrø~ at jeg, takket være ham, opdagede denne digter for første gang og har været meget glad for bekendtskabet lige siden. Så var der Gyldenstjerne (det lyder også " shakespearsk lt, men

14 på Kofoeds Sko1e kontroj.1erede vi aldrig om fo1k opgav falsk eller ægte navn), en gent1eman der aj.tid optrådte i e1egant (noget luvslidt] sort frakke med f1øj1skrave~ sam~ bowlerhat. Frakken kunne jeg da få ham: ti1 at smide i også behoj.dt på hovedet under badet. gymnastiktimen, men aldrig bowlerhatten, som han En speciel type var også -l&seeksperten", som jeg engang i samtalens løb fortalte at jeg havde været i fænomenal ekspert i Cirkus Schumann og set en at bestjæj.e folk. Han kunne til publikums moro stjæle a1t fra de publikummere, der stillede sig til rådighed, arm-..;/ båndsur, seler, fyldepenne, etc. "Det er da ikke noget særligt", sagde "låseeksperten", It jeg kam da også stjæle a1t fra dig, ude~ at du lægger mærke til det." Vi fortsatte samtalen og p1udselig spørger han mig: "Hvad er klokken?" Da jeg skal til at svare opdager jeg, at armbåndsuret er væk, hvorpå han holder det op for næsen af mig.det samme andre effekter jeg har på mig i sker med de få min træningsdrqgt, lommetørklæde fra sidej.ommen og blyant fra brystlommen. Bagefter viste han mig, hvordan han uden besvær kunne dirke Yale-låsen ind tij. Kofoeds kontor op ved hjælp af en hårnål,han lånte af en af skolens forbipasserende kvinde J.ige medarbejdere. (det var den gang damer gik med hårnåle). "Hvordan pokker lærer man den slags", spurgte jeg ham. "Ham du så i Cirkus Schumann var min lærer på en tyveskole i Paris", svarede 1låseeksperten". En kort overgang ( ) blev jeg af NieJ.s Bukh kaj.dt til et mindre repetitionskursus på Gymnastikhøjskolen med henblik på et gymnastiklærer-job i Club de Gimnasia y Esgrima i Buenos Aires, et stort foretagende med 40,000 medlemmer. bj.. Det var et hyggeligt gensyn med OJ.lerup, hvor jeg denne gang a. var med til at bygge den store afdeling af skoj.en som ligger til venstre for hovedindgangen. Niels Bukh havde et enormt talent for byggeri i stor stil - med eleverne som arbejdskraft. Denne gang fik jeg mig en argentinsk ven, som jeg så kunne praktisere sproget med på fuld kraft. Han var en malerisk figur, først og fremmest a1ene ved sit navn, Amadeo Cacopardo. Caco pardo betyder ordret oversat: jeg skider brunt - så den danske oversættelse af hans navn må vel nærmest være sådan noget som: Gudernes Yndling Brunskideren. Han var en argentinsk t,older.. overrasket en argentinsk forretningsmand i uden om som sammen med en kollega havde at indsmugle guldure toj.den. Da Cacopardo og hans kollega unders~te hans kasser, fandt de at alle de øverste J.ag bestod af stålure, sådan som det

15 - l.5 - skulle være ifølge deklarationen, medens de to nederste lag bestod af guldure. De to toldere fjernede så lagene med guldure, lod resten gå igennem behørigt deklarerede, og del.te så hvad der kom ind af salget af guldurene. Cacopardos del. rakte til Ollerupopholdet og et par År ekstra i Danmark, hvor han uddannede sig til massør. Cacopardo var en hyppig gæst på vort konsulat, hvor Houret gang på gang sagde til ham: "Mand dog, De kan simpelt hen ikke hedde det, De hedder. Tag dog navneforandring".cacopardo var ubøjelig. Hans ældre broder, dirigent for et kendt argentinsk tangoorkeæter (som iøvrigt et par år tidligere havde optrådt i Scala i National København), havde ikke søgt navneforandring, så hvorfor skulle han dog gøre noget ved det. Mange år senere vendte Cacopardo tilbage til København som hovmester ombord på et af den Statslige Handelsflådes (Flota Mercante del Estado) skibe, og vi genopfriskede gamle minder under en middag på skibet med bøffer, som kun argentinerne kan servere dem, p og med vine, som ~~ argentinerne kan producere dem. Efter Ollerup-opholdet vendte jeg tilbage til Kofods Skole for at afvente definitivt nyt fra Argentina, noget der imidlertid aldrig indfandt sig. på et vist tidspunkt udvidede jeg mit. træningsprogram på Kofods Skole med undervisning i boksning. Baggrunden for denne tilføjelse var følgende: Jeg var med vort kaproningshold til en kaproning i Vejle elle Kolding, jeg husker ikke nøje hvilken af byerne. Vi vandt vort løb og var selvfølgelig bagefter ude i byen for at male den mere eli. mindre rød, og stærkt opsatte på at finde nogle søde piger. Jeg havde da også fundet en yndig lille pakke, so~ var faldet for denne fyr i blå DSR-Jakke, som vor formand, grosserer Gudmund Schack, med noget besvær, trods Krigsrationeringer, stadig kunne udstyre os med, Pludselig møder vi en lille fyr som temmelig brysk påstar at jeg går med hans forlovede. "Hvad fanden rager det mig, nu kan du jo se at hun går med mig", siger jeg så, fuldstændig over/bevist om at denne mindre forhindring uden større besvær kunne fjernes af mig. Få sekunder efter måtte jeg liggende erkende den gamle lære, at man aldrig skal undervurdere en modstander, selv om han til syneladende skulle være nem at overkomme. Temmelig groggy så jeg ham stille og roligt dampe af med pigen lydigt i hælene.. Jeg blev senere klar over at det var en jysk mester i mellemvægt, oplevelse~ jeg desværre havde mødt den dag. boksning, På hjemvejen fra Vejle elle Kolding kom jeg i tanker om en jeg tidligere havde haft. en dag VAd min ankomst ved

16 lo-t~den t~l Argentinas Generalkonsulat. Da jeg kom. ind på kontoret så jeg en temmel~g stor mand l~gge fuldstændig sammenkrøllet henne ~ et hjørne. Mouret, som sad rol~gt tilbagelænet i s~n kontorstol, bad mig straks gå ud ~ at smide i køkkenet efter en spand vand til hovedet på ham. Vi førte ham så, temmelig medtaget, ud af bygningen og satte ham på trappestenen, hvor han efter at have siddet og virret lidt med hovedet dampede af. Mouret forklarede mig at der havde været et pigemellemværende mellem dem. Den store fyr var kommet ind på kontoret, rakt hen over skrivebordet og grebet fast i Mourets slips i håb om at kunne give ham en afklapsnin#. Den store havde, åbenbart lige som jeg, totalt undervurderet sin modstander. Mouret var tidligere argentinsk {amatør)mester i mellemvægtsboksning. Han l~vde simpelthen lænet sig tilbage i sin fjedrer-de kontorstol og med sine ualmindelig lange arme givet den store en lige venstre til hagen,som resulterede :l en omgående knock-out. Mouret bad mig ved samme lejlighed blande mig fuldstændig udenom~ hvis jeg tilfældigvis skulle være til stede ved lignende tij.fælde i fremtiden. Det var så sjældent, at han i sin nuværende metier havde lejlighed til genopfriskning af tidligere kunnen, så sådant noget ville han meget gerne reservere sig eneretten til at afgøre. Da jeg dengang, i nogen grad imponeret, havde spurgt ham, om han ikke kunne lære mig lidt boksning9 slog han det hen med en bemærkning om at boksning jo nuomstunder ~kke var salontone blandt kultiverede mennesker, at det var en brutal, fortidig sport,etc. så det kunne han ikke se nogen grund til at; lære videre. Da jeg nu kom hjem og fortalte ham, hvad der var sket mig, spurgte han mig, hvordan min modstander havde set ud. Jo, han havde været noget mindre end mig" særligt frygtindgydende at se på. "Nå, tætbygget, men ellers ikke noget så er han først gået dybt til solar-plexus og derefter højt til hagen", sagde Mouret. Hvilket var nøjagtigt, hvad der var sket. Jeg forklarede ham, var færdig med roning og at nu måtte han lære mig boksning. at jeg Før jeg helt forlader roningen vil jeg lige referere et par gode oplevelser fra Danske Studenters Roklub. Ved sæsonafslutningsfeat i ~ubben, hvor stemningen var høj, fordi træningsperioden var overstået og vi igen kunne tillade os at drikke og ryge lidt, m~ndes jeg midt i balladen en hyggel~g sam-j tale i en st~lle krog med (den nylig afdøde - 92 år) Grønlands-fo~I i sker Greve Eigil Knuth~ som jeg fortalte om m~n gamle kærlighed. til det Grønland,jeg aldrig havde fiet oplevet. Han beklagede, at

17 - ~7 - han ikkb kunne gøre noget for mig i øjeb~ikl~et - det var ~ige i begyndelsen af krigen, så han havde ikke selv nogle muligheder for at komme derop - men måske kunne vi snakke om det bagefter. Desværre fik jeg aldrig senere sagen fulgt op. Kronprins Frederik~ medlem af klubben, var også tilstede~ ledsaget af Kronprinsesse Ingrid. Røjel, senere overlæge ved sygehuset i Kolding~ så vidt jeg husker, som vist aldrig er vecist tilbage for noget (kendt modstandsmand, for forholdsvis nylig i Afganistan som læge, etc.) veg denne aften heller ikke tilbage for at anmode Frederik om lov til at danse med Ingrid. "Bare klø pål!, sagde Frederik. Kort efter forlod Ingrid brat Røjel midt på gulvet. Den noget overraskede Røjel kom tilbage til Frederik og beklagede sig højlydt. "Det skal du s'gu ikke tage så højtideligtit, skal Frederik have sagt "du ved hun er svensk og holder sig meget til protokollen. Du har sikkert begyndt at snakke med hende, hvor det efter reglerne er hender der skal indlede. Tag det roligt, hun bliver god igen!" Nå~ Mouret og jeg gik s:å igang med boksningen, og som sædvanligt med Mouret, fuldstændigt systematisk, nærmest videnskabeligt. Jeg husker hvordan jeg i begyndelsen var desperat over ikke at kunne komme igennem hans parader,ti1' trods for at han slet ikke så efter, hvor jeg slog, men udelukkende kiggede på mine fødder. Mouret forklarede mig a t slagets ef:fektivitet udelukkende afhang af fodst!l.. lingen: medæn eli. den fodstilling kunne jeg udelukl<ende levere et effektivt slag med højrehånden, med den eli. den stilling udelukkende effektivt med venstrehånd - det indrettede han sine pe.rader ef- - ter. Efterhånden vovede jeg mig til at give mine kundskaber videre ude på Kofods Skole, hvor Mouret af og til duy~ede op og hjalp til med instruktionen. Der var en del gamle boksere blandt klientellet på skolen, men da det i reglen var gamle "ringvrag", repræsenterede de gennemgående ilgke noget problem for mig. Nogle af dem levede i den grad i minderne om fordums storhed at de fuldstændig forsømte at tænke på parader, så jeg havde nogenlunde let ved at klare mig. En vis Larsen, som kom hos mig, sørgede jeg dog hurtigst muligt at bruge som min medinstruktør. Han slog som en hest sparker og havde et enormt talent for boksning. Hvis han havde haft Tom Bogs alder~ da denne mødte argentineren Carlos Monz6n, er jeg ikke sikker på at Monz6n havde klaret faderen så hurtigt, som han klarede sønnen, Larsen var nemlig Tom Bogs far. Min værste (ell. bedste) oplevelse som bokseinstruktør havde jeg dog med IISnot-Tage", en bomstærk, frygtelig slagsbroder, som i

18 - ~8 - reglen slog sine folder i Nyhavn~ hvor hans kræfter så gik ud over hans to hovedfjender: svenskere og politibetjente. Det blev sagt, at når politiet hørte at der var ballade med "Snot-Tage" i Nyhavn, rykkede man a~tid ud med "skovvognen"~ altså altid med flere betjente på een gang. Jeg havde i lange tider. med alle~ mulige gode og dårlige undskyldningerp undgået at gå ind på "Snot-Tages" opfordringer til at bokse med ham~ men til sidst måtte jeg,,for ikke at miste alt for megen prestige. gå med på spøgen. Jeg har a~drig i mit liv været så bange, men tog naturligvis alle mulige forholdsregler, også nogle af de "beskidte", som havde lært af Moureto Jeg sørgede for at udstyre Tage med de store træningshandsker,som taldcet være deres udstopning mildner noget af slagets virkning. Selv beholdt jeg mine jeg "slå-handsker" på, d.v.s. de ganske små, hårdt stoppede handsker, man bruger til behandling af boksebold og sandsæko Ydermere lykkedes det mig at dyppe handskerne \'1 i vand i håndvaskev! træningssalen, uden at Tage eller andre bemærkede det. En sådan fugtning bevirker at handskerne klæber fuldstændigkæt til hænderne og giver dem en virkning næsten som kno-jern. ham: Jeg dirigerede Tage hen i "Når jeg siger til mødes vi på midten, Tage:" ringens modsatte hjørne og sagde til Som sagt så gjort. Tage kom styrtenden frem med vildt svingende arme, og jeg havde det held, med afsæt fra tovene og min fulde vægt bag slaget - i kombination med Tages egen fart fremad - at l~ de en præcis venstre på Tages hageo Resultat: knock-out. Da Tage vågnede op var han henrykt. "Du er min bedste ven. Sloth, du slog mig s'gu ud:" råbte han med høj røst. Det var ikke sidste gang. jeg fik dette at høre. Hver gang Tage var ude mellem fængselsopholdene, var han altid ude på skolen for' at hilse på. så kunne det hænde at man, medens man stod i snak med andre. pludselig blev grebet bagfra. og løftet højt op, og når man så hang der som i en skruestik og sprællede, spurgte Tage - for ham var det naturligvis - som regel med sin hæse kæmperøst: "Kan du gæt- [ i te p hvem det er, Sloth1".. Hvorpå jeg som regel svarede: "Jeg gætter : på at det er en lille mand,som hedder Tage". så skulle der gøres klar til det hårde nedslag i gulvet og alle musklerne i kroppen skul-i' i le spændee for at klare den efterfølgende omfavnelse, som ellers me-i t " " ge nemt kunne resultere i et par brækkede ribben. Sluttelig kom så I den sædvanlige præsentation for alle de omkringstående af "Tages bedste ven~ Sloth, som s'gu havde slået Tage ud:" Mit store held varp at Tage aldrig fandt på at bede om revanche. Den kunne meget I I

19 vel være gået gruelig galt Jeg :forbedrede noget på mm egen :form ved besøg på nmalles" bokseinstitut inde i sen at kunne prikks Mogens _1eth lidt i Nørregade, hvor jeg a:fog til havde fornøjel-' maven, som var hans svageste punkt. Iøvrigt slog han en ganske proper næve. Eller også trænede jeg lidt i "Håkonssons Institut", som lå i Store Kongensgade, lige på hjørnet af Kgs. Nytorv i baggården omme bag daværende Hotel Metropol, der hvor nu Spaniens Nationale Turistbureau ligger. Håkonsson :fik den dårlige ide at gør~ mig til sparringspartner for et sværvægtshåb ved navn Trebbien, han havde i Det er et ideelt arrangement for den tungere mand, sin stald. som lærer hurtigere reaktioner. Det eneste jeg fik ud af det var at lære altid at have paraderne oppe, samt :forbedring af mine dukninger. Der var et tidspunkx, hvor jeg var lige ved at gå ned med flaget både som gymnastik-og bokselærero Det var da Ko:foeds Skole flyttede fra de ældgamle lokaler i Prinsessegade og over til den davæ-.2)ro.,.., n In 'fe f.a.cie.- rende Christianshavns Kommuneskole i parallelgaden ~, der hvor nu Christianshavns Beboerhus ligger. Ombygningen af skolen til Kofoeds formål var lige ved at gå i skuddermudder på grund af Christianshavnerungdommens interesse :for byggepladsen. Så snart arbejderne om eftermiddagen havde :forladt denne, strømmede kvarterets unger og unge mennesker ind og splittede byggeriet totalt. Kofod havde aldrig anvendt tilkaldelse af politi for at klare vanskelige situationer, og ville heller ikke gøre det ved denne lejlighed. Men en skønne dag dukkede der en delegation af kvarterets ungdom op på hans kontor for at bede om tilladelse til at låne vore lokaler til gymnastik og boksning. Den chance lod Kofod ikke gå fra sig og svarede dem at det kunne udmærket lade sig gøre, under den forudsætning at det var hans gymnastik og bokselærer der skulle lede foretagender. Det blev altså mit job. Og hvilket job!: Der kom mindst 50 unger den første dag. I alle aldre, lige :fra småfyre i storebrors frakke og drivende snotnæser, til store klepperter på år. Da jeg i den forholdsvis lille sal ikke kunne have dem igang allesammen på een gang, forsøgte jeg først med håndbold, hvor nogle af dem så måtte sidde langs væggene og se på to hold og afvente deres tur. Det ~!k nåturligvis ikke. I løbet af få minutter var hele flokken i vildt slagsm~l om ude midt på banen. Det tog mig mindst 3 uger at få nogenlunde hold på begivenhederne og inddelt dem i mindre hold, som kom forskellige dage, hvilket jo ikke gjorde arbejdet mindre for mig. Kofoed var henrykt over

20 roen på sin byggeplads og syntes det var hylende morsomt, da jeg fortalte ham om mine besværligheder. Hvad bokseundervisningen angår forlangte jeg forældrenes skriftlige tilladelse til deltagelse og modtog så skrivelser af følgende stil: negon må got bogse. Ge ham bae noe goe øretæver. Karl jensen Egons fa." Eu anden uheldig oplevelse fra min bokser-karriere var den dag stud theol. Ove Bangsgaard Jørgensen og jeg fra vor studenterlejlighed på førstesalen i Prinsessegade 14 hørte og så fru Tranholm hænge ud af vinduet i stuelejligheden neden under og råba:"hjælp, hjælp han slår mig ihjel:" Alle i kvarteret vidste at man kunne vente sig lidt af hvert fra Tranholms side. Han var havnearbejder og en frygtelig drukkenbolt og slagsbroder. Ove Bangsgaard siger så til mig: "Du er jo bokselærer Sloth, du må da gøre noget her:" Jeg var dum nok til at gå ind på tankegangen men næppe var jeg kommet inden for døren nede hos Tranholms, før de begge to kastede sig over mig. Min eneste udvej var at springe ud af det vindue, fru Tranholm før havde hængt ud af, iført et blåt øje og et skjorteærme mindre,som fru Tranholm stod tilbage i ~duet og viftede med. I somneren 1942 havde jeg et eftermiddagsjob som livredder på Bellevue Strand, hvor jeg sidste gang tra:f min gamle ven "Mich" Rottbø~l (det må have været et par måneder før han blev likvideret a:f det: danske politi). Her blev jeg klar over, hvorfor jeg aldrig havde hørt mere fra Club de Gimnasia y Esgrima i Buenos Aires. Rottbøll var i begyndelsen a:f 1939 taget til Argentina, hvor han :først havde arbejdet på en :farm - blevet træt a:f dette og var taget til Buenos Aires, hvor han forbedrede sine spansk-kundskaber og :fik job som gymnastiklærer i førnævnte klub. Hvor:for skulle klubben betale min rejse til Argentina, hvis den allerede havde en mand på stedet? Rottbøll havde ingen anelse om mine interesser i :foretagendet, ellers ville han ikke, hvis jeg kendte ham ret, have rørt ved jobbet med en ildtang. Ved krigens afslutning :følte jeg igen trang til at "vende tilbage til naturen". Min :fader, pensioneret overlærer, havde i flere år boet som "paying guest" hos en frk~ Sophie Schultz på Kaptajnsgården ved Engesvang i nærheden af Silkeborg. Jeg havde tilbragt :flere sommer:ferier på stedet og :frk. Schultz var efterhånden blevet så begejstret :for mine, iw,e helt glemte, evner som landbrugsmedhj~~perat hun foreslog at jeg, da hun var absolut uden :familie eli. e:fterkom-

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Forretningsmanden Michael Christiansen er 39 år. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Herning, men gennemførte

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere