Den danske model. af Mogens Lykketoft. - en europæisk succeshistorie 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske model. af Mogens Lykketoft. - en europæisk succeshistorie 1"

Transkript

1 Den danske model - en europæisk succeshistorie 2006 af Mogens Lykketoft - en europæisk succeshistorie 1

2 2 Den danske model

3 Indholdsfortegnelse Danmark fra fortid til nutid... 6 Demokratiets sejrsgang - først bønderne, så arbejderne i spidsen... 7 Den danske model: fra krise og krig til den store velstandsfremgang... 8 Samspillet mellem faglig og politisk kamp Efter oliekrisen: Arbejdsløshed og devalueringsstrategi : Fra aktiv reformkurs til ny stor ledighed Fornyelsen af Den danske Model Mange på indkomstoverførsler - men kun en beskeden arbejdskraftreserve Skattestoppet og det frie valg - den danske model under pres? Sammenfattende rubrik om den danske model en europæisk succeshistorie 3

4 4 Den danske model

5 Forord: Denne udgivelse er en dansk version af den lille bog LE MODELE DANOIS, udgivet af det franske forlag ESPRIT OUVERT. Bogen er bestilt og specielt skrevet til et fransk publikum, der i den aktuelle diskussion om reformer af den franske økonomi, hele tiden henviser til den danske model som inspirationskilde. AErådet - april 2006 Om forfatteren: Mogens Lykketoft (født 1946) har de seneste 25 år været i front i dansk politik. Siden 1981 medlem af Folketinget og nu udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet. Var i 1960erne socialdemokratisk studenterleder. Uddannet nationaløkonom fra Københavns Universitet. I 1970 erne leder af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er en økonomisk tænketank for LO og Socialdemokratiet skatteminister. Fra i opposition og formand for flere forskellige folketingsudvalg og hovedforhandler med centrumhøjreregeringen om økonomisk politik. Fra den hidtil længst fungerende finansminister i Danmark og arkitekt for den økonomiske reformpolitik udenrigsminister partileder. - en europæisk succeshistorie 5

6 Den danske model - en europæisk succeshistorie af Mogens Lykketoft For otte år siden var jeg som dansk finansminister sammen med den tidligere formand for EU-kommissionen Jacques Delors - i Det Danske Hus i Paris til en konference med franske politikere om, hvorfor den danske humlebi kan flyve. Baggrunden var, at udviklingen i Danmark fra tog en helt anderledes positiv retning i beskæftigelse og samfundsøkonomi end resten af Europa, og i særdeleshed end store kontinentaleuropæiske lande som Tyskland og Frankrig. Det gav dengang som nu anledning til stor interesse for Den danske Model i udlandet. For neoliberale og konservative politikere og økonomer forekommer det uforståeligt, at et land med så høje skatter som Danmark kan have større konkurrenceevne og bedre beskæftigelse end andre. Lad mig atter prøve at give en forklaring nu i et længere perspektiv. Danmark fra fortid til nutid Først nogle fakta om Danmarks nyere historie, den politiske struktur og erhvervsmønsteret: Danmark er mindre end en tiendedel af Frankrig, både i folketal og areal. Den del af det danske kongerige, der er medlem af Den europæiske Union, har kun 5,4 millioner indbyggere og km2 land. Men målt i nationalindkomst pr. indbygger er Danmark blandt de rigeste i EU - kun overgået af Luxembourg - og på det seneste af Irland. Dette er en fortælling om, hvordan Danmark gik fra at være regional stormagt i fortiden til at blive succesrig småstat i det 20. århundrede: Det er længe siden, Danmark var den nordeuropæiske stormagt. Ved krige midt i 1600-tallet mistede Danmark denne position til Sverige og måtte afstå folkerige danske og norske provinser såvel som overherredømmet på Østersøen til svenskerne. Men frem til 1814 regerede den danske konge fortsat i Norge tillige med Island, Færøerne og Grønland samt i hertugdømmerne Slesvig og Holstein. Med sin placering på tabersiden i Napoleonskrigene mistede Danmark stillingen som maritim magt og måtte afstå Norge til Sverige. Danskerne nedkæmpede et oprør fra de tyske undersåtter i Slesvig-Holsten. Men allerede i 1864 førte krig med Bismacks Preussen til, at hertugdømmerne blev afstået til Tyskland kom det dansksindede Nordslesvig efter en i 6 Den danske model

7 Versailles-traktaten fastsat folkeafstemning - tilbage til Danmark. I 1918 fik Island selvstændighed. I 1948 fik Færøerne med indbyggere udstrakt selvstyre. I 1979 fik kæmpeøen Grønland oppe under Nordkalotten med knapt indbyggere et lige så udstrakt selvstyre som Færøerne Kort sagt: Danskerne er for længst blevet en nation uden ambitioner om at dominere andre store og små lande. Men vi synes, vi kan bidrage med gode erfaringer og ideer til, hvordan demokrati og social sammenhængskraft kan gøre et samfund rigt. Demokratiets sejrsgang - først bønderne, så arbejderne i spidsen Demokratiet fik en tidlig start i Danmark: Kongen afstod frivilligt sin enevældige magt og godkendte vor første fri forfatning i I 1901 accepterede kongemagten også parlamentarismens princip, dvs. at regeringen altid skal have tilslutning fra Folketingets flertal. Ved grundlovsrevisionen i 1915 bortfaldt de store jordbesidderes fortrin ved valgene til førstekammeret og der blev lige og almindelig valgret for både mænd og kvinder. Siden 1953 har parlamentet kun bestået af ét kammer- Folketinget, der nu er valgt af alle borgere over 18 år. Danmarks tab af territorium og magt i 1800-tallet gjorde landet til en lille, homogen nationalstat, der i kulturel og social udvikling fik en række særpræg, som alle bidrager til at forklare det danske samfunds styrke ved indgangen til det 21. århundrede. Landbruget, der langt frem i tiden var hovederhvervet, blev domineret af en selvejende og selvbevidst bondestand, som organiserede en stærk andelsbevægelse og vandt den politiske magt fra Folkehøjskolerne blev en højborg for udvikling af demokratisk samfundsholdning og kristen funderet nationalitetsfølelse. Hastig industrialisering mod slutningen af 1800-tallet bragte byerne i vækst og skabte stærke faglige organisationer som modvægt til den private kapitalmagt. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet var fra begyndelsen politisk og organisatorisk forbundne. Og i Danmark som i de øvrige nordiske lande blev det fagligt-politiske samspil i den socialdemokratiske arbejderbevægelse den drivende kraft i udviklingen af en meget livskraftig velfærdsmodel, hvis hovedtræk er udligning af de økonomiske forskelle gennem investering i skattefinansieret service inden for uddannelse, sundhed, ældreomsorg og børnepasning og god - ligeledes skattebetalt - økonomisk sikring ved arbejdsløshed, sygdom, invaliditet og alderdom. Selv om Socialdemokratiet oprindeligt havde samfundseje af produktionsmidlerne på sit program, så har Den danske model ikke handlet om at afskaffe kapitalismen, men om at menneskeliggøre den ved at insistere på stærke samfundsrammer, der gav mere lige muligheder og stærkere tryghed for den enkelte end markedskræfterne alene. Udviklingen af modellen har ikke fulgt én stor plan og er ikke gået i en lige linie. Sociale fremskridt til gavn for fagbevægelsens medlemmer og Socialdemokratiets vælgere er opnået skridt og skridt - i kamp og kompromis med arbejdsgivere og borgerlige politiske partier. Afgørende blev det, at Socialdemokratiet tidligt i samarbejde med det lille socialliberale parti (Det Radikale Ven- En europæisk succeshistorie 7

8 stre) fik stor politisk indflydelse og satte en dagsorden for social reform, som mange liberale og konservative som udgangspunkt var imod, men som de efterhånden adopterede væsentlige dele af, fordi projektet viste sig at have stor folkelig appel. Der har kun i et par korte glimt på i alt godt tre år (1967 og ) eksisteret et socialistisk folketingsflertal af Socialdemokratiet og venstrefløjspartiet Socialistisk Folkeparti. Disse flertal gav ikke anledning til at genoplive gamle socialistiske paroler. Men i 1967 fik dette flertal sikret de to væsentligste indtægtskilder for velfærdssamfundet -kildeskatten og momsen. Fra 1924, da den første socialdemokratiske regering kom til, var partiet indtil 1982 faktisk kun udenfor regeringen i 12 år. Siden 1982 har der derimod kun været socialdemokratisk ledelse i knap 9 år fra januar 1993 til november Det blev til gengæld en periode, hvor den danske model blev fornyet, og der kom en i 90ernes Europa enestående fremgang i økonomi og beskæftigelse, som Danmark fortsat nyder godt af. Den danske model: fra krise og krig til den store velstandsfremgang Den danske model har naturligvis udviklet sig i samspil med de enorme forandringer, der er sket i de samfundsøkonomiske vilkår. Dens første store udfordring men også dens første store spring fremad var 1930ernes krise og massearbejdsløshed Samme dag som Hitler overtog magten i Tyskland i 1933 indgik den danske socialdemokratiske statsminister Stauning et stort politisk forlig med det liberale (partiet Venstre). Forliget satte ind mod arbejdsløsheden, rettede op på landbrugets indtjening og lagde retning for en socialreform, hvor økonomisk bistand ved ledighed og sociale problemer var en ret - ikke en nådegave. Op gennem 1930erne førte Danmark en økonomisk politik med bl.a. store offentlige investeringer til at sætte mennesker i arbejde. Det stemte godt med de epokegørende ideer hos den store britiske økonom Keynes om, at staten i krisetider skal pumpe penge ud og sætte gang i beskæftigelsen. Men det er meget usikkert, om datidens beslutningstagere kendte til Keynes teoribog. Efter befrielsen fra den tyske besættelse i 1945 tog politikerne tråden op på ny. Samfundet skulle spille en mere aktiv rolle for at sikre vejen tilbage til fuld beskæftigelse. Men samtidig oplevede man som overalt i den vestlige verden hvordan den voldsomme teknologiske udvikling og åbningen af markederne overfor omverdenen betød store forandringer i jobmuligheder og ændrede indholdet i de fleste job. Fra 1950erne eksploderede levestandarden. Der begyndte en revolution i familiemønsteret. Der er ingen afsluttet fortælling om det. Men faktum er, at vi lever, bor og arbejder under helt andre vilkår end for få årtier siden, og at omvæltningerne de seneste år i det historiske perspektiv er sket på rekordtid. Siden midten af 1900-tallet er de økonomiske og sociale forandringer drevet af to store folkevandringer: Den massive vandring fra land til by og kvindernes indtog på det lønnede arbejdsmarked. I 1950 levede mennesker af landbrug i Danmark. I 2005 er antallet Denne udvikling førte til affolkning af landdistrikterne og enorme inve- 8 Den danske model

9 steringer i boliger og infrastruktur i storbyerne. Og de få tilbageværende i landbruget producerer 14 gange så meget, som de 6 gange så mange beskæftigede gjorde i 1950! I 1950 var 33 pct. af arbejdsstyrken kvinder. I 2005 er det 48 pct. Beskæftigelsesfrekvensen i 2005 var 79 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder. For et par generationer siden var de fleste gifte kvinders rolle at tage sig af børnene, de gamle og de syge inden for familiens rammer. Ikke særligt synligt. Og uden løn. Nu er den yngre generations kvinder også småbørnsmødrene lige så meget på arbejdsmarkedet som deres mænd. Men hvor gik de hen alle dem, der vandrede fra landbruget og fra hjemmearbejdet? De vigtigste bevægelser fremgår af figur 1. I grove tal er forskydningerne følgende: Landbruget har mistet en arbejdsstyrke på , industrien har haft et tab på Bygge og anlægssektoren er vokset med , den offentlige service med (!) og den private servicesektor med ansatte siden Fra steg Danmarks bruttonationalprodukt - renset for prisstigninger pct. Danmark er verdens sjette rigeste land, hvis man måler i købekraftspariteter, - dvs. ikke regner om efter officielle valutakurser, men tager hensyn til hvor meget, der kan købes for pengene i de enkelte lande. World Economic Forums seneste indeks for konkurrenceevne placerer Danmark blandt de fire i toppen på verdens- Figur 1. Erhvervsstruktur Landbrug Industri Bygge og anlæg Offentlige service Privat service En europæisk succeshistorie 9

10 plan. Og World Transparency Index placerer os som nr. 4. bedst i korruptionsindekset. Det er vanskeligt at kvantificere de enkelte faktorer, som er årsagen til den beskrevne udvikling. Men lad mig fremhæve nogle vigtige punkter: 1) Godt alment uddannelsesniveau med høj kvalitet i folkeskolen, med vægt på at lære at fungere sammen med andre - udvikle social kompetence- og udvikle evnen til at improvisere. Desuden solide traditioner for god håndværksmæssige uddannelse. Endelig ligesom i andre europæiske lande - en dramatisk vækst i andelen af befolkningen, der får en videregående uddannelser: Fra 25 pct. i 1980 til 45 pct. i 2003! 2) Mange små, omstillingsdygtige, personligt ejede virksomheder står for størstedelen af den private beskæftigelse. Men der er også en enkelt international gigant ( A.P. Møller/ Mærsk) inden for shipping og olie-gasudvinding og meget, meget andet der i perioden har tegnet sig for en markant voksende andel af værdiskabelsen og valutaindtjeningen i det danske samfund. 3) En meget liberal erhvervspolitik, hvor staten ikke er kommet som redningsmand for virksomheder i knibe. Danmark har ikke haft store, omstillingstunge, subsidiekrævende virksomheder i minedrift og tung industri og intet statseje på sådanne erhvervsområder. Det offentlige har derimod traditionelt haft ejerskab til eller kontrol over områder som telekommunikation, elektricitet og vandforsyning samt kollektiv trafik. På nogle af de traditionelt offentlige ejede områder har den teknologiske udvikling, behovet for større konkurrence og skærpede EU-krav om konkurrence ført til udlicitering (kollektiv trafik) eller direkte salg af statsligt ejerskab (telekommunikation). Filosofien er, at beskyttelse af forbrugerne og værn mod udbytning fra private monopoler i nutiden bedre varetages gennem skærpet konkurrence hen over grænserne og en mere effektiv national og europæisk regulering end gennem offentligt ejerskab. 4) Den førte økonomiske politik har understøttet vækst og omstilling i de private erhverv. En ny skattelovgivning fra 1957, der gav virksomhederne meget rundhåndede afskrivningsmuligheder på al slags maskineri bidrog afgørende til fornyelsen af dansk industri. Desuden har prioriteringen af en velfærdsudvikling med gode tilbud til alle borgere f.eks. på sundhedsområdet tidligt skabt et hjemmemarked, der har givet dansk industri mulighed for at blive ledende på værdifulde nicher af verdensmarkedet. Det er baggrunden for Danmarks førende rolle på insulin (NOVO) og andre medicinske produkter. Et andet eksempel er Danmarks dominerende markedsposition på høreapparater. Det er ikke tilfældigt, at den nu afdøde kinesiske leder Deng Xiaoping havde et dansk meget avanceret høreapparat fra Oticon. Eller at en anden dansk virksomhed 10 Den danske model

11 (Danavox) har masseproduktion af et robust og billigt høreapparat på og til det kinesiske marked. Behovet for at udvikle en mere miljømæssigt bæredygtig energiforsyning førte især i 1990erne til, at staten støttede udviklingen af vindmølleteknologien med afgiftsmæssige begunstigelser og forsknings- og udviklingsmidler. Det gav afsæt for en meget betydelig eksportsucces og god beskæftigelsesudvikling ikke mindst for ufaglærte i erhvervsmæssigt svage yderområder i Danmark. Der er helt sikkert et meget større potentiale for sådanne samspil mellem på den ene side offentlige krav+ støttemidler til en miljømæssigt eller socialt ønskværdig udvikling og på den anden side privat erhvervsudvikling. Bl.a. når det gælder andre former for vedvarende energi. 5) Danmark var fra slutningen af 1950erne som lille land med meget stor udenrigshandel på forkant med at fjerne importrestriktioner og tåle konkurrencen udefra. Det gav store omstillingskrav, men også nye eksportmuligheder. Hele industrigrene f.eks. traditionel fremstilling af tekstil og beklædning - forsvandt tidligt, fordi Danmark gik i spidsen med at afvikle importrestriktioner. 6) Til gengæld blev der tidligt satset på at opdyrke nye produktioner, der bedre kunne bære en ordentlig løn. Fagbevægelsen medvirkede meget aktivt til denne udvikling ved en massiv indsats for oplæring i ny teknik, og aftaler om nye produktionsfremmende lønsystemer. Den solidariske lønpolitik, der betød relativt høje mindstelønninger i de kollektive overenskomster, medvirkede også til at fremskynde udfasningen af lavtlønserhverv fra Danmark. Det var en bevidst politik. Og udviklingen bekræftede, at der med efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken og investering i produktionsapparatet kunne skabes meget høj beskæftigelse uanset en relativt høj mindsteløn. Sagt på en anden måde: Når der er forholdsvis beskedne lønforskelle i Danmark, så skyldes det, at den solidariske lønpolitik i overenskomstforhandlingerne har været understøttet af en betydelig uddannelsesindsats, så de ufaglærte er blevet færre og andelen veluddannede specialarbejdere har været stigende. Kompetencespredningen er simpelt hen mindre i Danmark end i de fleste andre lande, jfr. figur 2. 7) Aftalerne om ansættelsesregler i kombination med arbejdsløshedsforsikringens indretning og finansiering har understøttet en udvikling i retning af flere og mere velbetalte jobs på det danske arbejdsmarked: Det har været en del af den sociale kontrakt, at fagbevægelsen ikke insisterede på lange opsigelsesvarsler for arbejderne. Derfor har arbejdsgiverne sammenlignet med deres kolleger i Tyskland og Frankrig haft meget lettere ved at hyre og fyre i takt med svingende konjunkturer. Og der er ingen tvivl om, at visheden for, at man igen kan komme af med arbejdskraften - når konjunkturerne vender - har mindsket virksomhedernes tøven med at ansætte ny folk, når et opsving var i gang: F.eks. havde Danmark i midten En europæisk succeshistorie 11

12 Figur 2. Lønspredning og kompetencespredning. Kompetencespredning målt som de 95 procent bedste i forhold til de 5 procent dårligste USA 32 Ire UK R 2 = 0,6856 Lønspredning DK Tyskland Nor Hol Sve Fin Bel Svejts Aus Can 20 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 Kompetencespedning Kilde: OECD af 1990erne en hurtigere og stærkere fremgang i den private beskæftigelse end de fleste andre europæiske lande. Men den anden side af den sociale kontrakt er, at der eksisterer en arbejdsløshedsforsikring, hvor de lavest lønnede fra dag ét i ledighed og adskillige år frem med ledighed er sikret dagpenge, der svarer til 90 pct. af deres hidtidige løn. Der er så et beløbsmaksimum for dagpengene, der betyder at dækningen er betydeligt lavere for de bedre lønnede f.eks. får faglærte metalarbejdere vel ca. 60 pct. af deres løn i dagpenge ved ledighed Ideologien bag den rundhåndede dagpengeret for de lavtlønnede er, at ingen skal tvinges til f.eks. at sælge hus på grund af ledighed. Til gengæld er betingelsen for at hæve dagpenge ved ledighed naturligvis - at dagpengemodtageren i praksis er til rådighed for arbejdsmarkedet. Men afgørende for, om systemet fungerer efter sin hensigt, er, at arbejdsmarkedspolitikken og den almindelige økonomiske politik tilrettelægges, så alle, der rammes af ledighed, hurtigt kommer videre med efteruddannelse, jobtræning eller et nyt job. Det var ikke muligt i starten af 90erne, da arbejdsløsheden nåede op på 12 pct. Derfor var den helt centrale målsætning med oprustningen af den aktive arbejdsmarkedspolitik under socialdemokratisk regeringsledelse i 90erne at give alle ledige et godt tilbud, de ikke kunne afslå; at gøre rådighedskravet reelt; at opgradere de lediges kvalifikationer til at møde de nye jobmuligheder, der meldte sig. Dagpengeniveauet er i øvrigt det samme ved sygdom - og i barselsperioder, hvor der nu er indført op til et års frihed. Dagpengeret ved sygdom og barsel erhverves efter meget kort erhvervsakti- 12 Den danske model

13 Figur 3. Skattestruktur i Danmark og Frankrig ,9 44,3 Procent af BNP DK Frankrig Indkomstskatter Bidrag til sociale ordninger Skat af formue,ejendom og besiddelse Afgifter og to vitet, mens ret til dagpenge ved ledighed kræver at man har 12 måneders forudgående beskæftigelse og har været medlem af en arbejdsløshedskasse i 12 måneder. Hvis en person ikke opfylder kravene til at være arbejdsløshedsforsikret henvises vedkommende til kontanthjælp efter reglerne om social bistand. Her er ydelsen lavere og den er afhængig af familiens samlede situation, idet ægtefællens indkomst trækker fra i retten til kontanthjælp. Det danske dagpengesystem betales således: - hele udgiften til dagpenge ved sygdom og barsel samt til kontanthjælp og det meste af udgiften til arbejdsløshedsdagpenge er betalt over de almindelige skatter (indkomstskat, moms m.v.), - lønmodtagerne betaler via kontingentet til arbejdsløshedskasserne kun en mindre del af dagpengeudgiften, - arbejdsgiverne bidrager ikke til finansiering af arbejdsløshedsforsikringen 8) I øvrigt er også den danske selskabsskat relativt lav og afskrivningsmulighederne gunstige. Senest er selskabsskattesatsen nedsat fra 30 til 28 pct. Så også fra denne synsvinkel er det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Men dertil kommer, at der stort set ikke findes lovpligtige arbejdsgiver- eller virksomhedsbidrag til sociale forsikringer (- heller ikke til folke- og førtidspension). Den alt overvejende del af velfærdsstatens udgifter betales over skatter, som betales af hele befolkningen, og de fleste sociale rettigheder er åbne for alle grupper af befolkningen. Derfor er både den personlige indkomstskat og momsen høj, og der er høje forbrugsafgifter på biler, energi, øl, vin, spiritus, tobak m.v. En europæisk succeshistorie 13

14 I sammenligningen mellem Danmark og Frankrig er det netop ikke forskellen i summen af skatter, afgifter og lovpligtige bidrag i andel af BNP, der falder mest i øjnene, men den meget forskellige metode til at opkræve næsten halvdelen af det samlede nationalprodukt i skatter og afgifter. Man kan hævde, at metodeforskellene måske i praksis er mindre betydningsfulde, fordi det historiske forløb i Frankrig har været, at de aftalte lønninger er steget mindre end i Danmark. I Frankrig skulle arbejdsgiverne oven i lønnen aflevere en meget stor sum til de obligatoriske sociale formål. I Danmark har der været større lønstigninger, men staten har taget en meget større andel af lønningerne tilbage i direkte indkomstskat. Resultatet for den enkelte det beløb, der er tilbage til private formål i pengepungen - er derimod ikke meget forskelligt i de to lande. En principiel forskel er, at det danske system betyder, at de lavest lønnede beholder mere til sig selv og de højtlønnede mindre end i de fleste andre lande (- dog modarbejdes effektiv progression i den danske indkomstbeskatning af at de højtlønnede scorer den største andel af skattefri formuegevinster på ejerboliger og har de største lodder i skattebegunstigede ordninger til aldersopsparing). Men det samlede billede er ubestrideligt, at disponible indkomster fordeles mere ligeligt i Danmark end de fleste andre steder i verden: I vore rige samfund retter borgernes behov sig jo ikke bare mod at få bedre materielle vilkår i dagligdagen som bedre mad og tøj m.v., god bolig, moderne apparater i husholdningen, IT, ferie og oplevelser. Borgerne efterspørger i mindst lige så høj grad ressourcer og kvalitet af børnenes skole og uddannelser, i pasningsordningerne for småbørn, i omsorgen for de ældre og i sygdomsbehandling. Fordelingen af de disponible indkomster bliver mest lige, når skole og uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sygehusbehandling overvejende betales over (progressive) skatter. Væsentligste træk ved den danske model er præcis dette: - Al uddannelse er - som udgangspunkt - gratis. Selv private skoler, som forældrene kan vælge som alternativ til folkeskolen, betales 85 pct. af det offentlige. En faglig eller boglig uddannelse er gratis. Dertil kommer, at Danmark har verdens mest rundhåndede stipendiestøtteordning uden tilbagebetalingspligt for de uddannelsessøgende. Og der er ved lov og overenskomst mange muligheder for gratis efteruddannelse - I kommunale børnepasninger - vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger - er forældrenes egenbetaling typisk under en tredjedel af driftsomkostningen; for familier med flere børn og for lavtlønnede endda endnu mindre. Tre fjerdedele af de samlede udgifter betales over de almindelige skatter. Det har økonomisk lettet kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og er med til at forklare, at 90 pct. af alle børn mellem 2-5 år er i pasningsordninger. 14 Den danske model

15 - Hjemmehjælp til ældre, der har besvær med selv at klare madlavning og rengøring mv., leveres gratis efter kommunal visitation. Der er store offentlige tilskud til at nedbringe huslejen på plejehjem m.v. for ældre, der slet ikke kan klare sig selv. - Det er gratis at gå til læge og komme på sygehus. Få europæiske lande har drevet velfærdsmodellen helt så vidt. Og sammenlignes Danmark med USA er forskellene dramatiske ikke mindst når det gælder graden af ulighed i indkomstfordelingen. Årsagen er åbenbar: Mens mennesker med lav indkomst i Danmark alene betaler for velfærden i forhold til indkomst og forbrug, så er det helst anderledes i USA. Der slipper de velhavende med meget lave skatter endnu mere nu, end før præsident George W. Bush kom til. Til gengæld skal familierne spare formuer op for at få deres børn på gode universiteter eller betale for ordentlig pleje af deres gamle. Familiebudgettet må selv klare den fulde pris for børnehaver, og private sygeforsikringer er nødvendige for ordentlig læge- og sygehusbehandling. Brugerbetaling og private forsikringer, hvor præmierne betales efter risikoen for sygdom og arbejdsløshed, tynger naturligvis meget hårdere i det lille familiebudget end i det store. Professorerne John L.Campbell og Ove K.Pedersen, Copenhagen Business School har analyseret forskellen på Danmark og USA på følgende måde: Realindkomst pr. indbygge, produktivitet, arbejdsløshed og inflation er nogenlunde på samme niveau siden 2. halvdel af 1990erne. Danmark har fået store overskud på de offentlige finanser og nedbringer gæld, mens USA siden præsidentskiftet i 2001 har udviklet et nyt stort underskud og stor gældsætning. FNs Human Development Index 2002 placerer Danmark og USA på linie i øverste klasse i verden. Men indkomstuligheden er dramatisk meget større i USA end i Danmark: Ginikoefficienten, der et udtryk for hvor stor en del af den samlede indkomst, der skal omfordeles for at få helt jævn indkomstfordeling, var i midten af 1990erne 25 pct. i Danmark og 40 pct. i USA. Andelen af befolkningen med indkomst under halvdelen af medianindkomsten er i Danmark 9 pct. og i USA 21 pct. (medianindkomsten er dén indkomst, hvor halvdelen af befolkningen er over og halvdelen under). Andelen af befolkningen mellem år, der i midten af 1990erne var funktionelle analfabeter var i Danmark 10 pct. og i USA 21 pct. Skatter og sociale udgifter er dobbelt så stor en andel af BNP i Danmark som i USA. 9) Det har gennem de seneste år været et entydigt ønske fra de fleste kvinder, at de ville ud på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene. Realiteten er også, at kvinderne erhvervsdeltagelse næsten er kommet på højde med mændenes. Men det er dog stadig sådan, at kvinder i noget større omfang end mænd er på deltid; at de har en større andel af familiens arbejde med En europæisk succeshistorie 15

16 børn og hus hjemme; og at de i mindre grad end mændene gør karriere og får lederstillinger. Kvindernes høje erhvervsdeltagelse er både årsag til og virkning af den vældige udbygning af kommunernes og statens rolle, når det gælder pasning af børn, syge og gamle. Og mens kvinderne i det gamle samfund varetog denne omsorg inden for familiens rammer, er det nu overvejende kvindelig arbejdskraft, der løser opgaven for det større fællesskab i børnehaver, på sygehuse og plejehjem mv. Samspillet mellem faglig og politisk kamp De særegne sociale strukturer, der er skabt i Danmark i det 20. århundrede er som allerede nævnt - i høj grad resultat af fagbevægelsens og Socialdemokratiets stærke organisation, indbyrdes samarbejde og store politiske indflydelse. Der har været tale om en effektiv, men også uhyre pragmatisk arbejdsdeling mellem den faglige og politiske arbejderbevægelse. Fagbevægelsen blev allerede for mere end 100 år siden anerkendt som forhandlingspartner over for arbejdsgiverne, og der blev efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter lovgivet om fredspligt i de perioder, de kollektive overenskomster gælder for. Derfor er vilde strejker aldrig blevet et udbredt fænomen i Danmark, og de fleste overenskomstfornyelser gennem tiden er også blevet forhandlet på plads uden konflikt. Fagbevægelsen kom i forhandlingerne med arbejdsgiverne et godt stykke med at sikre bedre løn - og arbejdsvilkår. Men hvor overenskomstvejen ikke gav tilstrækkelige muligheder, tog fagbevægelsens politiske venner over. F.eks. blev der tidligt lovgivet for at sikre et bedre arbejdsmiljø. De faglige organisationers egen arbejdsløsheds- og sygeforsikring blev erstattet af lovgivning om ordninger, der sikrede risikoudjævning på tværs af faggrænser. Dvs. at der ikke betales præmie efter risikoen for arbejdsløshed og sygdom på de enkelte fagområder. I en række situationer blev der lovgivet, så forbedringer, der først var aftalt i kollektive overenskomster, blev udstrakt til at komme alle beskæftigede til gode, uanset om de havde stærke eller svage fagforeninger eller slet ikke var fagligt organiserede. Det gjaldt f.eks. retten til ferie med løn (i 1938) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP - i 1964). Men det karakteristiske for det danske arbejdsmarked er, at der stort set ikke er konkurrerende faglige organisationer og at organisationsprocenten er ekstremt høj den overgås kun og kun marginalt - i Sverige. Det har bidraget meget til den høje organisationsprocent i Danmark, at medlemskab af arbejdsløshedsforsikring og fagforening i praksis er kædet sammen for de fleste. Trods mange forsøg fra borgerlig side på at ændre det, så er den helt overvejende del af A-kasserne politisk og administrativ knyttet til fagforbundene, og det er lykkedes at fastholde en bevidsthed om, at det at være arbejdsløshedsforsikret og fagligt organiseret er to sider af samme sag. De traditionelle arbejdergrupper er stort set entydigt organiseret i LO dvs. den del af fagbevægelsen, der historisk har været forbundet med Socialdemokratiet. De seneste 50 år er to andre stærke hoved- 16 Den danske model

17 organisationer vokset frem FTF, der samler store grupper af medarbejdere i den offentlige servicesektor som lærere, sygeplejersker og pædagoger, samt funktionærer i bl.a. finansverdenen, og AC, der samler akademikere både i offentlig og privat ansættelse. Der eksisterer som hovedregel en klar afgrænsning af medlemsgrupperne mellem forbund og hovedorganisationer. De faglige hovedorganisationer har tradition for samarbejde i forhandlinger med arbejdsgiverne. De deltager i en lang række offentlige nævn, råd og udvalg sammen med arbejdsgiverog erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder og har dermed også indflydelse på oplæg til ny arbejdsmarkedslovgivning m.v. Det skal nævnes, at fagbevægelsen flere gange - ikke mindst fra 1960erne til 1980erne - har accepteret forskellige varianter af såkaldt indkomstpolitiske helhedsløsninger, hvor man forenklet sagt accepterede at få mindre i aftalt lønstigning end markedsforholdene rummede mulighed for, mod til gengæld at få lovgivet om sociale forbedringer og få sikkerhed for en beskæftigelsesfremmende økonomisk politik. Sådanne aftaler byggede naturligvis på, at de faglige organisationer havde styrken til med ret stor præcision at levere den aftalte afdæmpning i lønudviklingen, og regeringerne på deres side havde flertal i parlamentet til at indfri deres løfter om den økonomiske politik. Fra slutningen af 1980erne føjede sig en ny facet til den hidtil kendte danske model. Indtil da forlod det store flertal af arbejdere sig på en alderdom, baseret på den forholdsvis lave, men meget solidariske folkepension plus den beskedne ATP, som opspares af alle, der har haft lønarbejde. Derimod havde de store og voksende grupper af tjenestemænd og funktionærer oven i folkepension + ATP gode kollektivt aftalte og finansierede pensionsordninger, hvortil arbejdsgivere og lønmodtagere tilsammen bidrog med pct. af lønsummen. Det blev klart for LO-fagbevægelsen, at denne tilstand i det lange løb var uholdbar. En arbejderfamilie, hvor begge ægtefæller havde været på arbejdsmarkedet, havde ikke mulighed for at opretholde deres levestandard ved overgang til pensionsalderen, medmindre der også blev aftalt en supplerende pensionsordning via deres kollektive overenskomster. Det er faktisk gennem de seneste år lykkedes LO-forbundene at overbevise deres medlemmer om, at de skal kræve bedre pension frem for sædvanlige stigninger i den udbetalte løn, og man er nu oppe på, at der af den typiske arbejderløn lægges 10 pct. til side til supplerende arbejdsmarkedspension. Opbygningen af arbejdsmarkedspension har haft en betydelig positiv indvirkning på samfundsøkonomien. Opsparingen er vokset, og det har sammen med meget betydelige indtægter fra olie- og gasudvinding i Nordsøen bidraget til, at et kronisk underskud på betalingsbalancen over for udlandet frem til 1980erne er vendt til et meget betydeligt overskud. Samtidig har den lavere stigning i de udbetalte lønninger bidraget til at aflaste statsfinanserne for omkostningerne ved parallelle løft i niveauet for overførselsindkomsterne, fordi den lovfæstede mekanik betyder, at folkepension, dagpenge og andre skattefinansierede ydelser reguleres efter udviklingen i de udbetalte lønninger på arbejdsmarkedet. På langt sigt er aflastningen af statens finanser ved den stærkt stigende pen- En europæisk succeshistorie 17

18 sionsopsparing endnu større, da en væsentlig del af folkepensionen er tillæg, der kun udbetales til borgere med meget lille supplerende egenpension. Og sådanne borgere vil i fremtiden blive stadigt færre. Alt i alt må man konstatere, at det danske alderspensionssystem er blevet sat sammen på en harmonisk måde, hvor en voksende andel er opsparingsbaseret. Danmark har ikke nært dé finansieringsproblemer med alderspensionerne som en lang række andre vestlige lande har udsigt til om få år. Men selvfølgelig har vi alle et problem mere eller mindre fælles: Over de seneste årtier er den gennemsnitlige levealder lykkeligvis hævet betydeligt, og der er grund til at tro at denne udvikling vil fortsætte og blive ledsaget af, at de fleste ældre er sundere og mere arbejdsføre i en senere alder end tidligere. Men samtidig har vi frem til nu udviklet vore tilbagetrækningsordninger, så flere har fået ret til og økonomisk mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Lidt forenklet ser billedet i Danmark således ud: I 1970 trak danskerne sig typisk tilbage i 67 års alderen og levede gennemsnitligt til de var 72 år. I 2005 trækker de sig typisk tilbage i 62 års alderen og lever, til de gennemsnitligt er mindst 77 år. Nedsættelsen af tilbagetrækningsalderen har sammenhæng med oprettelsen af den såkaldte efterlønsordning i Lidt forenklet sagt blev der dengang etableret en mulighed for, at personer med langt medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen fra det fyldte 60. år kunne vælge at ophøre med at være til rådighed for arbejdsmarkedet og alligevel få en ydelse svarende til arbejdsløshedsdagpenge, indtil de gik på folkepension som 67-årige. Etableringen af denne ekstra rettighed blev ikke ledsaget af en kontingentforhøjelse, så udgifterne blev helt overvejende betalt over de almindelige skatter. Efterlønsordningen blev til især efter ønske fra de ufaglærte arbejderes store fagforbund (SiD). I bemærkningerne til de oprindelige lovforslag om efterløn var det forudset, at der efterhånden ville være personer, der benyttede sig af tilbuddet, og især personer, der havde haft hårdt fysisk arbejde i år. Det gik imidlertid helt anderledes. I dag er på efterløn, og selv om der er en større andel ufaglærte end andre, så er der store grupper, der har gode pensionsordninger og som bruger efterlønnen som bidrag til at gå tidligere på pension. Dette førte i 1998 et stort flertal i Folketinget til at vedtage en justering af ordningen for at begrænse omkostningerne for statens finanser og drænet fra arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken vil alt andet lige være faldende i de kommende år, når store årgange fra 1940erne går fra og små årgange fra 1980erne kommer ind på arbejdsmarkedet revisionen indeholdt fire hovedpunkter: Der blev opkrævet et særskilt kontingent for folk, der ønskede at abonnere på efterlønsordningen - men dog kun en brøkdel af de aktuarmæssige omkostninger ved ordningen. Hvis man går på efterløn før 62 år, så nedsættes efterlønsydelsen i forhold til andre pensionsrettigheder. Hvis man helt undlader at trække på ordningen, får man en bonus på op til kr. ved overgangen til folkepension. Folkepensionsalderen blev sænket fra 67 år til 65 år, så der mod tidligere 7 år nu kun er 3 år med efterløn uden modregning for andre pensionsrettighe- 18 Den danske model

19 der. Den sidste ændring skal ses i sammenhæng med, at efterlønssatsen er højere end folkepensionen, og langt de fleste faktisk trak sig tilbage før den officielle folkepensionsalder, da den endnu var 67 år. Efterlønsrevisionen i 1998 har virket efter sin hensigt, og vil utvivlsomt gøre det i endnu højere grad i de kommende år. Men den blev et ulivssår for den socialdemokratisk ledede regering, fordi der kom en voldsom reaktion fra fagbevægelsen og en bredere offentlighed. Årsagen hertil var ikke mindst, at daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, lige op til at revisionen blev gennemført, gav udtryk for, at der ikke ville ske ændringer/ forringelser i efterlønsordningen. Trods de politiske omkostninger ved at justere på ordningen er der grund til at tro, at den står foran en ny revision, efter at den nuværende borgerlige regerings Velfærdskommission har fremlagt sin rapport ultimo Kommissionens medlemmer har meget entydigt sagt, at der i det mindste bør ske en gradvis forhøjelse af aldersgrænsen for at kunne få efterløn og folkepension i takt med den stigende levealder. Både fra Socialdemokratiets og regeringens side er der givet udtryk for forståelse for nødvendigheden heraf. Efter oliekrisen: Arbejdsløshed og devalueringsstrategi Et kort tilbageblik over de seneste godt 30 års økonomiske politik kan give perspektivet på, hvad der blev gjort af erfaringer og rettet af fejludviklinger i den danske model under de skiftende økonomiske og politiske konjunkturer. Efter 16 år med ubrudt høj vækst blev Danmark fra 1973 ligesom resten af verden ramt af stigende arbejdsløshed som følge af den første oliekrise. De første år var der stor usikkerhed om, hvordan man skulle reagere, og vi fik den ubehagelige blanding af inflation og stagnation - med meget høj rente, der forværrede problemerne ved at slå investeringerne ihjel. For Danmark blev disse problemer forstærket, fordi de kollektive overenskomster havde automatisk dyrtidsregulering, hvilket betød, at store lønstigninger blev udløst i kølvandet på stigende oliepriser. For at dæmme op for den deraf følgende forværring af konkurrenceevnen bevægede den danske regering sig i 1970erne og begyndelsen af 1980erne ind på en kurs, hvor valutaen med jævne mellemrum blev devalueret i forhold til vore vigtigste samarbejdspartnere. Devalueringerne gengav i hvert fald momentant dansk økonomi sin konkurrencekraft. I 1979 blev gennemført den største offensive devaluering kombineret med indefrysning af noget af den aftalte dyrtidsregulering. Problemet med denne politik var, at den skabte forventning i de internationale markeder om, at Danmark med korte mellemrum ville gøre det igen. Det bidrog til at drive renten op i ekstreme højder. Og beskæftigelsen gik yderligere den gale vej ved kombinationen af en skattestramning og udbruddet af den 2. oliekrise i Disse problemer sled den daværende socialdemokratiske mindretalsregering op. Den kunne ikke få støtte til en tilstrækkeligt sammenhængende beskæftigelsesfremmende politik, og statsfinanserne gled over i et uoverskueligt stort underskud. En europæisk succeshistorie 19

20 : Fra aktiv reformkurs til ny stor ledighed Det var situationen, da en borgerlig mindretalsregering overtog i efteråret 1982 under ledelse af den konservative Poul Schlüter. Schlüter fik held til i skiftende centrum-højrealliancer at beholde regeringens ledelse i godt 10 år. I første fase var den borgerlige regering meget offensiv og fik lagt nogle linier, der har holdt under skiftende regeringer lige siden og bidraget til stabilitet og konkurrenceevne i dansk økonomi: Man kunne med troværdighed gennemføre det tiltrængte skift fra devaluerings- til fastkurspolitik. Siden da har den danske krone været klistret fast til først den tyske mark og siden til euroen i et helt fast vekselforhold. Knæsætningen af fastkurspolitikken blev ledsaget af den lige så nødvendige endelige likvidering af den automatiske dyrtidsregulering af lønningerne. Da der var skabt troværdighed om fastkurspolitikken og styr på løninflationen indtrådte ret hurtigt et væsentligt fald i renteniveauet til gavn for investeringsklimaet. Det rettede sammen med et begyndende internationalt opsving fint op på beskæftigelsen fra Regeringen opnåede også en vis stabilisering af statsfinanserne ved i en overgangsperiode helt at fastlåse satserne for dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed og andre overførselsindkomster i kroner, hvor disse hidtil havde været løbende reguleret med prisudviklingen. Endelig trak regeringen store pengebeløb hjem fra tilskuddet til kommunerne, der så måtte sætte skatten i vejret. Men det væsentligste og mest varige bidrag til at stabilisere statens finanser var gennemførelsen af en beskatning af de løbende renteindtægter og kursgevinster i pensionskasser og forsikringsselskaber, der hidtil skattefrit havde tilskrevet den meget høj rente til borgernes pensionstilgodehavender. Denne beskatning af værdistigningen havde den socialdemokratiske regering forgæves søgt tilslutning hos de borgerlige til at gennemføre. Nu blev den foreslået af en borgerlig regering og gennemført med støtte fra den socialdemokratiske opposition! Schlüter-regeringen opnåede aldrig at få bragt samtidigt styr på de tre underskud, der var blevet kroniske i dansk økonomi siden 1973: Underskud på jobs, på statsfinanser og på betalingsbalance. Frem til 1987 havde man fremgang med at nedbringe de to første underskud. Der kom mange nye jobs, og det hjalp automatisk til at stabilisere statens budget. Men medaljens bagside var, at kraftig vækst i privatforbruget stillede sig i vejen for en ellers begyndende fremgang i eksporten. Betalingsbalancen blev derfor faretruende forringet. Denne udvikling var med til at fremkalde aftalen fra sommeren 1985 mellem den borgerlige regering og socialdemokraterne om en længe diskuteret reform af indkomstskattereglerne, der først og fremmest fra og med 1987 betød en meget væsentlig reduktion i værdien af fradraget for renteudgifter på ejerboliger for den bedre lønnede del af befolkningen. Indtil da havde de højeste indkomster sparet 73 pct. af renteudgiften i skatten, og inflationen betalte mere end resten. Dvs. at den del af befolkningen, der havde størst evne til at spare op faktisk 20 Den danske model

Den Danske Model. - en europæisk succeshistorie. Mogens Lykketoft

Den Danske Model. - en europæisk succeshistorie. Mogens Lykketoft Den Danske Model - en europæisk succeshistorie Mogens Lykketoft Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77 11 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt LO s nyhedsbrev nr. 22/2001 Indhold Frit valg koster dyrt......... 1 Frit valg af sygehus og børnepasning vil belaste de offentlige budgetter, trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, skade ligestilling

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere