Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde.
|
|
- Fredrik Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S D24677 Det talte ord gælder. Formand for Realkreditrådet Koncernchef Peter Engberg Jensen Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011 Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde. En særlig velkomst til Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Nationalbankdirektør Nils Bernstein, der vil give en orientering om aktuelle forhold for dansk økonomi og det finansielle marked. Vi glæder os meget til at høre Jeres indlæg. Endvidere en særlig velkomst til ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen fra Danmarks faste repræsentation i EU, der vil tale om "Den økonomiske dagsorden i EU frem mod det danske formandskab" og som i den forbindelse også vil komme ind på CRD IV. Det er forslaget til fremtidigt direktiv om især kapital og likviditet i kreditvirksomheder, som vil få så stor betydning for vores virksomhed. Endelig skal der lyde en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der også i år glæder os ved at være til stede. 1
2 ... Mit indlæg i dag kommer på et tidspunkt, hvor de værste resultater af den finansielle og økonomiske krise er kommet lidt på afstand og hvor de seneste økonomiske nøgletal giver basis for en vis optimisme. Men det er samtidig også perioden, hvor den regulatoriske oprydning er ved at finde sted. Dermed er grundlaget for de finansielle virksomheders fremtid ved at blive lagt. Det gælder ikke mindst for danske realkreditvirksomheder. Det vil i høj grad præge mit indlæg. For én ting er, at vi i sektoren bliver påvirket, men det gør udviklingen og væksten i samfundet så sandelig også. Finanskrise hvor er vi nu? Jeg vil derfor indledningsvis vurdere, hvor vi lige nu er i krisens forløb. Derefter vil jeg se på dansk realkredit gennem Herefter vil jeg koncentrere mig om den forventede regulering på vores område både internationalt og i Danmark og give Realkreditrådets kommentarer og holdninger til de forskellige forslag. Vi står lige nu i en ganske særlig international makroøkonomisk situation. Efter en periode med næsten utænkelige tilbageslag i flere vestlige landes økonomier er de makroøkonomiske signaler i denne tid positive både internationalt og i Danmark. 2
3 Der er imidlertid - for at skabe denne udvikling - gjort kraftig brug af økonomiske stimuli, så den vestlige verdens ubalancer er store og der er politiske ønsker om hurtigt at genfinde balancen i flere lande. Det skaber en sprødhed i det økonomiske opsving, fordi ønsket om statsfinansielle stramninger og stramninger på rentemarkedet vil indebære, at dette vil ske hurtigst muligt med en vækstdæmpende effekt. Som en yderligere potentiel vækstdæmper står de stramninger af den finansielle sektor, som der netop nu arbejdes med internationalt. Man kan derfor godt være bekymret for, at en for ivrig restrukturering både af økonomier og den finansielle sektor kan være en større væksthæmmer, end vi egentlig ønsker. Dansk realkredit i 2010 Indtil videre ser det imidlertid godt ud også når vi ser på dansk realkredits udvikling i Boligmarkedet er igennem de seneste kvartaler blevet stabiliseret. De ekstraordinære høje prisstigninger særligt i Hovedstadsområdet er blevet reverseret og prisudviklingen har været mere rolig i de seneste kvartaler og forventes at fortsætte sådan men boligmarkedet er sprødt. På tilsvarende måde er restanceprocenten for private ejerboliger svagt faldende efter stigninger frem mod 2010, ligesom antallet af tvangsauktioner har vist svage fald. 3
4 Det udtrykker vel i bund og grund, at de danskere, der er i arbejde, i 2010 har oplevet en privatøkonomisk forbedring både som følge af de generelle indkomst- og skatteforhold og som følge af den faldende rente. Realkredittens samlede udlån voksede også i 2010 med godt 4 pct. Netto nyudlånet blev 110 mia. kr., mens bruttoudlånet blev 444 mia. kr., og det samlede udlån for alle realkreditinstitutter udgør i dag 2362 mia. kr. svarende til 140 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Dermed har udlånet år for år igennem den finansielle krise være positiv i dansk realkredit dog med en svagt faldende tendens. Det er min forventning, at vi også i 2011 vil se en afdæmpet og måske faldende udlånsvækst. Realkredittens fortsatte udlån har således været en afgørende faktor for, at Danmark trods alt er sluppet nogenlunde igennem finanskrisen. En anden indikator for realkreditmarkedets udvikling er renten. Danske realkreditobligationers spread i forhold til statsobligationer er relativt stabilt og blandt de laveste i Europa. Det er et sundt udtryk for markedets og systemets funktionalitet. Det ikke alle markeder, der har fungeret lige godt igennem den finansielle og økonomiske krise. Det er baggrunden for, at der netop nu 4
5 arbejdes ihærdigt internationalt for at opstille det regelsæt, som den finansielle sektor skal virke under fremover. Ny regulering internationalt og i Danmark Basel Komitéen kom med sine første forslag i december 2009 og et intensivt arbejde foregår netop nu i Kommissionen med at udarbejde de direktiver og forordninger, der gør Basel Komitéens anbefalinger til europæisk lov. Det er forventningen, at disse direktivudkast vil blive offentliggjort hen over sommeren og skal forhandles igennem efteråret for at blive vedtaget i foråret 2012 et tidspunkt, hvor Danmark har formandskabet i EU. Det kunne af nogle opfattes som en fordel. Det er det ikke. I formandsperioden er man som land forpligtet til at være moderator og forhandler og ikke forfølge egne synspunkter ihærdigt så derfor er opgaven med at påvirke den europæiske lovgivning fra dansk side et arbejde, der skal fuldføres så hurtigt som muligt i Det arbejder vi så på. Alt er i spil. Der forhandles på stort set alle væsentlige områder om hvilke nye regler, der skal fastlægges i løbet af de nærmeste år. I EU er der lagt op til, at vi ikke alene skal gennemføre Basel III, men også yderligere harmonisere reguleringen af den finansielle sektor på 5
6 tværs af EU. I det spil er realkreditten desværre på grund af sine unikke karakteristika et potentielt offer. Det er uden sammenligning det største lovkompleks, der nogensinde er forsøgt skubbet igennem på det finansielle område. Det bør få én til at reflektere over, om der på samme tid gennemføres flere ændringer, end man umiddelbart kan vurdere effekten af. Jeg vil prøve at strukturere min gennemgang af disse forslag ved at se på, hvad et stabilt og sundt realkreditsystem er sammensat af og hvad jeg i al beskedenhed synes karakteriserer det danske. Der er tale om, at systemet er: velkapitaliseret har balanceret likviditet har en fornuftig investorbase og et obligationsmarked med lav rente og god likviditet yder en ansvarlig långivning med gode incitamenter har et diversificeret produktudbud understøtter den finansielle stabilitet og endelig sikrer en kreditformidling til gavn for makroøkonomien. Alle disse forhold bliver netop nu belyst med henblik på at sikre den fremtidige realkreditsektors stabilitet. For det første foreslås en stramning af kapitalkravene. Det skal gradvist ske fra 2012 frem til Det indebærer en forhøjelse af kapitalkravet 6
7 fra aktuelt 8 pct. til op mod 13 pct. i perioder med makroøkonomisk vækst. Samtidig arbejdes der på at indføre en såkaldt leverage ratio på 3 pct., der vil indebære, at finansielle virksomheder som minimum skal have en kapital på 3 pct. af balancen uanset balancens sammensætning. Den danske realkreditsektor er velkapitaliseret og vil kunne håndtere disse krav. Men det er ikke uden omkostninger af den grund. Den samlede låneformidling vil alt andet lige blive reduceret og omkostningerne i forbindelse med at låne ud vil blive øget. Et langt mere bekymrende tiltag er de forslag om fremtidige likviditetsregler i den finansielle sektor, som Basel Komitéen er kommet med, og som der netop arbejdes på at indføre i europæisk lovgivning. Der er tale om regler både for den korte og den lange likviditet. For den korte likviditet defineres efter nærmere regler en beholdning af likvide aktiver, som en finansiel virksomhed skal have. Sådanne regler er der også i dag her skal man holde 10 pct. af balancen i likvide aktiver. Det væsentligste problem set med dansk realkredits øjne er imidlertid definitionen af, hvad der er likvide aktiver. I dag er danske realkreditobligationer lige så gode likvide aktiver som statsobligationer. Men fremover kan kun 40 pct. af kravene til likvide aktiver dækkes med realkreditobligationer. 7
8 I stedet må anvendes statsobligationer hvis man har dem. Vi er i Danmark heldigvis karakteriseret ved, at vores statsgæld er lille. Dermed er mængden af statsobligationer også begrænset i forhold til BNP. Vi er samtidig også karakteriseret af, at vores udlån på realkreditområdet er stort. Dermed er den cirkulerende mængde af realkreditobligationer ligeledes betragtelig i forhold til BNP. Lægger vi dertil det faktum, at Danmark ikke er med i Euroen så får vi med de nye regler et udbud-efterspørgselsforhold i det danske obligationsmarked, der kun kan give højere renter hvis det overhovedet kan cleares. Det er ikke realkreditten, der i første omgang vil blive ramt. Det er samfundet i kraft af stigende renter og dermed lavere vækst. Det påvirker naturligvis så i anden omgang realkreditten. Man kan stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i et regelsæt, som foreslået af Basel Komitéen og nu forsøgt indarbejdet i europæisk lovgivning. Det gør vi også fra dansk side og arbejder intenst for at denne likviditetsregel skal blive ændret. Vi arbejder sammen med bl.a. Sverige, Tyskland og Polen for at få Kommissionen overbevist om, at det ikke bør være navnet på 8
9 obligationen, der er afgørende. Uanset om der er tale om en dansk realkreditobligation eller græsk statsobligation, så bør det afgørende være obligationens kvalitet og styrke som likviditetsinstrument. Det vil sige en vurdering af obligationens likviditet, kursspredning og lignende. Analyser om det danske realkreditmarked viser, at der er store overensstemmelser mellem disse karakteristika for markedet for realkredit- og statsobligationer. Det fremgår blandt andet af Nationalbankens studie af danske realkreditobligationer før, under og efter krisen. Et andet spørgsmål på likviditetssiden er nye likviditetsregler for rentetilpasningslån regler for lang likviditet. Efter Basel Komitéens forslag skal lange udlån ikke kunne finansieres ved et-årige obligationer, som vi i dag kender i det danske rentetilpasningssystem. Overvejelserne om disse ændringer sker samtidig med, at der i Danmark er en bekymring for, at de meget store enkeltstående auktioner i rentetilpasningsobligationer kan reducere den finansielle stabilitet selvom det igennem den finansielle krise er lykkedes at refinansiere hver gang. Vi er i Realkreditrådet enige i, at det er uhensigtsmæssigt med en meget samlet refinansiering, som hidtil har fundet sted. Vi indgik derfor også en 9
10 aftale i 2009 om at sprede refinansieringerne, og refinansiering for nye kunder sker i dag uden for december måned. Ser vi således på, hvordan spredningen p.t. er, er decemberterminen efter springet i 2010 nu faldende i takt med, at det meste nyudlån foregår på to andre terminer. Det er derfor sådan i dag, at hvert fjerde lån refinansieres uden for december, hvor det kun var et par procent for et par år siden En spredning af auktionerne som den aktuelle vil imidlertid ikke indebære, at de danske rentetilpasningslån med én årlig termin kan opfylde de krav til lang likviditet, som er foreslået af Basel Komitéen. Basel Komitéen ønsker, at likviditetsrisiciene minimeres. Likviditetsrisiciene betragtes som små, hvis finansieringen for eksempel er sket i et pengeinstitut ved private indlån. Vi er derfor i Realkreditrådet fremkommet med et forslag om, at vi indretter refinansieringen af rentetilpasningslån på en sådan måde, at stabiliteten i likviditeten faktisk er bedre end på private indlån i pengeinstitutter. Tanken er simpelthen at gennemføre auktioner dagligt. Man har så 4 årlige terminer, og op til hver termin bliver der i en periode på 3 måneder foretaget løbende salg af papirer til den førstkommende refinansiering. 10
11 Hermed vil i teorien kun 0,5 pct. af den samlede indlånsbase være usikker nemlig den enkelte dags salg og dermed væsentlig mindre end de potentielle muligheder for hævninger, som der er på en hvilken som helst privat indlånskonto. Vi drøfter et sådant forslag med Realkreditforeningen og myndighederne med henblik på at gennemføre det så betids, at man overfor de europæiske myndigheder kan dokumentere, at vi har et system med lav likviditetsrisici, som bør være omfattet af reglerne for stabil funding i NSFR (Net Stable Funding Ratio). Den fremtidige udvikling på obligationsmarkedet bliver også påvirket af andre forslag. Der arbejdes lige nu med indførelse af højere kapitalkrav for livs- og pensionsselskaber. Et højere kapitalkrav vil alt andet lige betyde, at investeringskapaciteten bliver reduceret med en stigning i renterne til følge. Samtidig er kapitalkravene afhængig af den enkelte udsteders rating. Det er vel at mærke på en sådan måde, at flytningen af ratingen med 1 notch - det vil sige et trin - kan få væsentlige ændringer i kapitalmængden til følge. Det er den såkaldte Cliff-effekt. Der er store spring i vægtene ved blot en lille ændring i ratingen. Vi kan ikke anbefale en sådan praksis, fordi det skaber finansiel ustabilitet. 11
12 Endelig vil obligationsmarkedet også være påvirket af, at reglerne om god likviditet som jeg nævnte tidligere ikke omfatter egne obligationer. Vi har i danske realkreditinstitutter altid investeret i vores egne obligationer med det formål at sikre markedets effektivitet og vores kunder muligheden for at købe obligationerne i forbindelse med indfrielser. Denne mulighed vil ligeledes blive reduceret. Et andet forhold, der drøftes, er ansvarlig långivning. Vi har netop modtaget udkast til et direktiv på dette område, der også skal indføres i Danmark. Ansvarlig långivning er og har altid været en vigtig del af realkreditvirksomhed, og vi har da også allerede dansk lovgivning på dette område. I forbindelse med drøftelserne heraf skal vi sikre, at der ikke skabes ændringer for det markedsbestemte indfrielsessystem, der er en unik mulighed for billig omlægning af lån og høj mobilitet. Indfrielsessystemet kan blive svækket, hvis den internationale lovgivning ikke skrives med den spidse pen. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at der ikke lægges hindringer i vejen via direktivet for det effektive system for tvangsauktioner, som vi har i Danmark. Uanset at tvangsauktioner er en ulykkelig hændelse er det en vigtig ting for et velfungerende realkreditsystem. 12
13 På den nationale front har vi diskuteret det aktuelle produktudbud. For at øge den finansielle stabilitet og stabilisere boligmarkedet, er der stillet forslag om at afskaffe afdragsfrie lån samt overveje en lavere lånegrænse for rentetilpasningslån. Vi mener ikke, at disse forslag gavner forbrugerne og bør indføres. Ser vi på mængden af variabelt forrentede lån, er det fra tid til anden opfattelsen, at en meget stor del er variabelt forrentede lån med kort refinansiering. Det er faktisk ikke tilfældet. 2/3 af danske realkreditlån til private er med variabel rente men mindre end halvdelen af disse er F1- lån. Øvrige lån har renteloft såkaldte garantilån og andre har længere end 1 år mellem refinansieringerne. En anden overvejelse er, at vi rent faktisk i Danmark har mange fastforrentede lån i forhold til de lande, vi oftest sammenligner os med. I Sverige, Norge og Finland er andelen af fastforrentede lån langt lavere end i Danmark. Et variabelt forrentet lån i Sverige er i øvrigt ofte med 3 måneders refinansiering. Herudover viser alle erfaringer, at boligejerne kender til risikoen og er forberedte. 7 ud af 10 forventer lige nu stigende renter og 9 ud af 10 er forberedt i høj eller meget høj grad på, at ydelsen på deres rentetilpasningslån kan blive højere. 13
14 Vore kunder kender altså risikoen. Rentebesparelserne anvendes i øvrigt til en eller anden form for investeringer eller opsparing. Kunderne føler sig godt informeret eller særdeles godt om den renterisiko, de har. Man skal altså ikke reducere de variabelt forrentede lån på grund af manglende rådgivning. Vi ønsker i Realkreditrådet et diversificeret produktudbud med god rådgivning. Det skal være enkelt og forståeligt for kunderne. Og vi ønsker et system, hvor man ikke lokkes til et midlertidigt billigere lån, som man senere kan få svært ved at betale ved en stigende rente. Det er derfor vores holdning, at kreditvurderingen som i dag skal ske på basis af et lån med fast rente og afdrag. Når lånets størrelse herefter er bevilget, bør låntager frit kunne vælge låneform altså variabel rente eller eventuelt afdragsfrihed. Det nuværende system er det mest enkle system set fra kundernes side. Prøv at forestil jer en konvertering fra fastforrentede lån til rentetilpasningslån, hvis der er forskellige lånegrænser efter låneform. Er der et ønske fra Nationalbanken eller politisk side om at justere risikoniveauet i realkreditsektoren, bør man derfor generelt ændre på 14
15 lånegrænsen frem for at indføre et komplekst lånesystem, der bliver vanskeligt for forbrugerne. Men det er heller ikke gratis. Vi har konstateret, efter at spørgsmålet er kommet på banen, at der fra flere sider siges, at det vil betyde dyrere lån, hvis realkredittens lånegrænser reduceres. Svaret hertil er ja. Et andet af de karakteristika, som jeg indledningsvist nævnte for et stabilt og sundt realkreditsystem, var understøttelse af den finansielle stabilitet. Den opgave har det danske realkreditsystem udfyldt under den finansielle krise, hvor der løbende har været tale om vækst i udlånet. Der har ikke været tale om en uhensigtsmæssig eller ustabil udvikling på obligations- og fundingmarkedet. Dertil kommer, at renteudviklingen for de låntagere, der har rentetilpasningslån, har bidraget til at stabilisere konjunkturudviklingen og den finansielle stabilitet. Vi må dog desværre erkende, at med den fremtidige lovgivning bliver realkreditsystemets understøtning af finansiel stabilitet mindre. Vi har fået en likviditetsusikkerhed i og med, at realkreditten altid skal have sikkerhed i fast ejendom inden for de fastsatte lånegrænser for at opfylde SDO-kriterierne i modsat fald bliver obligationerne reklassificeret og mister deres status. 15
16 Der er tale om en 0-1 situation. Dem kommer der flere af fremover, forstået på den måde at rating får stigende betydning for vægtning af modparter, anvendelse af garantier etc. Et skift i ratingen kan pludselig væsentligt ændre markedsvilkårene for det enkelte realkreditinstitut. Det sker vel at mærke ikke kontinuerligt men i en trappefunktion. Det er uheldigt for den finansielle stabilitet. Og gennemføres de nuværende forslag fra CRD IV om likviditet herunder anvendelse af egne obligationer - skal væsentlige dele af de nuværende investeringsbeholdninger i det finansielle system finde nye ejere eller rebalanceres. Vi har regnet på, hvad konsekvenserne af de foreslåede likviditetsregler vil være for et udvalg af danske pengeinstitutter. Kun meget få institutter vil kunne leve op til kravene. Det understøtter heller ikke den finansielle stabilitet. Hvis danske realkreditobligationer imidlertid betragtes som lige så god likviditet som statsobligationer, vil billedet blive et helt andet. Jeg synes, at vi i Danmark har en helt særlig forpligtelse til at gennemføre impact studies for Danmark af den kommende regulering. De spørgsmål, som vi skal besvare er, om vi har: nok kapital til investeringsbeholdningerne nok statsobligationer 16
17 for mange realkreditpapirer er der funktionaliteter i form af garantier etc., som ikke længere lader sig gøre. Min fornemmelse er, at vi er det land i Europa, der vil blive hårdest ramt for vores finansielle infrastruktur. Vi har virkelig behov for at regne det igennem. Der er lidt tid endnu. De kommende år frem til 2013 indebærer en europæisk test af betydningen af de nye regler. Fra 2015 skal likviditetsreglerne så indføres, herefter skal de ekstra kapitalkrav indføres og endelig fremme i 2018 de langsigtede likviditetskrav, der eventuelt vil påvirke rentetilpasningslån. Men testene foregår primært på institutniveau. Vi har en særlig forpligtelse i også at foretage det på systemniveau i Danmark. Det vil jeg håbe, at vi virkelig regner igennem. Konklusioner Jeg vil derfor sammenfatte min beretning med nogle relativt få budskaber: 1. Der er en stor risiko for, at de kommende regler både omkring likviditet, lang finansiering for rentetilpasningslån og kapital kan virke rentehævende på den måde, at renten på realkreditobligationer stiger i forhold til statsrenten. 17
18 2. Det vil komme gradvist og snigende men vil gøre finansieringen dyrere. 3. Drøftelserne omkring isoleret danske indretninger af lånesystemet skal vi naturligvis foretage, men huske på, at vi har et sprødt boligmarked, hvor markedspsykologi spiller en væsentlig rolle for prisdannelsen. Men vigtigst af alt er, at vi får undersøgt virkningen af den kommende lovgivning. Ikke blot på institutniveau men på et dansk finansielt systemniveau og for samfundet, så vi ikke langt henne i processen opdager effekterne, når først toget er kørt. Jeg ved, at det er op ad bakke at få indrettet den samlede europæiske realkreditlovgivning efter 5 mio. mennesker i et lille land nordpå. Men jeg vil godt kvittere for det samarbejde, der p.t. foregår med at overbevise de europæiske lovgivere om systemets kvaliteter. Det er et forbilledligt samarbejde, der foregår mellem myndigheder, organisationer og virksomheder og som jeg er sikker på vil gøre det endelige resultat anvendeligt. Tak for opmærksomheden. 18
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2011. Onsdag den 27. april 2011 Ingeniørforeningens Mødecenter
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2011 Onsdag den 27. april 2011 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 DISPOSITION Finanskrise hvor er vi nu? Dansk realkredit i 2010 Ny regulering internationalt og i Danmark Konklusioner
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.
Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag
Finanstilsynet 2. december 214 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Faktabilag I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter har Finanstilsynet foretaget en række dataindsamlinger,
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereLån med længere rentebinding vinder frem
P R E S S E M E D D E L E L S E Lån med længere rentebinding vinder frem I 1. kvartal 2012 blev der udbetalt fastforrentede lån til boligejerne for 44 mia. kr. Men i samme periode indfriede boligejerne
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2012
22. januar 2013 Realkreditudlånet 4. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,5 mia. kr. i 4. kvartal 2012 og udgør nu 2.456,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereDansk Realkredit. Oktober 2011
Dansk Realkredit Oktober 2011 Agenda Investorerne Udvalgt historik Styrker Risici Samarbejde mellem institutterne Opsummering 2 Investorerne Banker + Realkredit: 40-50 pct. F&P: 20 25 pct. Udland : 10
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs merePenge- og pensionspanelet
1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereBOLIGXLÅN REALKREDITLÅN MED VARIABEL RENTE
BOLIGXLÅN REALKREDITLÅN MED VARIABEL RENTE BOLIGXLÅN FRA TOTALKREDIT INGEN GIVER DIG SÅ MANGE MULIGHEDER! BoligXlån er Totalkredits realkreditlån med variabel rente. Det kaldes også et rentetilpasningslån,
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 1. OKTOBER 2015
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 1. OKTOBER 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære alle, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. I de seneste par måneder har jeg rejst så flittigt rundt
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereBekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig
BEK nr 13 af 13/01/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0013 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFinanstilsynets direktør Jesper Berg
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 216 Offentligt Oplæg til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets ekspertmøde Finanstilsynets direktør Jesper Berg Onsdag den 16. marts 2016
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereNye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)
Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereSjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde
Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereTale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012
Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereCovered bonds - og den fremtidige realkreditfinansiering
Covered bonds - og den fremtidige realkreditfinansiering Den Danske Finansanalytikerforening 15. november 2006 Vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen Chef for Finansafdelingen, Nykredit Hvorfor tale om
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs merePuljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000. Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999
PuljeNyt Nr. 3-2000 Puljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 2. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 3. kvartal Kommentarer til puljens
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereBetingelser for et godt realkreditsystem
Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs merewww.kogp.dk 11798 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700
www.kogp.dk 11798 Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Her er resultatet af vores landsdækkende undersøgelse I efteråret
Læs mereVELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP
VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 1. halvår 2013. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 1. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereBekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)
Bekendtgørelse nr. 1178 af 11. oktober 2007 Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) I medfør af 18 b, stk. 4 og 5, 33 a, stk. 4, 33 b, stk.
Læs mereInvestor Brief. Løft dit forventede risikojusterede afkast
2015 Løft dit forventede risikojusterede afkast : De seneste måneders turbulens på aktiemarkedet giver anledning til at sæ tte fokus på væ rdien af risikospredning, som er nøglen til at reducere udsvingene
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER HENRIK SASS LARSENS TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE D. 26. SEPTEM- BER 2013
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER HENRIK SASS LARSENS TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE D. 26. SEPTEM- BER 2013 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for ordet. Og tak for invitationen. I sidste uge kom
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereBalanceforskydninger
- 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mereFlere får bygget nyt hus men aktiviteten er stadig lav
28. juni 216 Flere får bygget nyt hus men aktiviteten er stadig lav Flere danskere har fået appetit på at få opført ny bolig. Således er der blevet fuldført 724 flere enfamiliehuse over det seneste år
Læs mereØkonomien forbundet med førtidspensionsreform
Click here to enter text. Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Til Kopi til Fra Arne Lund Kristensen Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet 13. august 2012 Init.: joa/njk Sagsnr./Dok.nr. 2012-30409
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mereGeneralforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015
BERETNING 2015 Indledning Året 2015 er gået og det er tid for en ny beretning. Beretningen beskriver, hvordan året 2015 er gået for vores forening og butik. Helt naturligt tager beretningen udgangspunkt
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereFinanskrisens årsager. Anders Jensen 23. september 2013
Finanskrisens årsager Anders Jensen 23. september 2013 Den finansielle nedsmeltning i 2008 og 2009 2 3 Overordnet set Godt, at vi har fået Rangvid rapporten God og balanceret analyse og dokumentation af
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mere