INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12."

Transkript

1 INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12. SEPTEMBER 2006 "FINANSIELLE KRISER: HVAD HAR DEN FINANSIELLE SEKTOR LÆRT AF 90'ERNE" VED FORMANDEN FOR FINANSRÅDET ORDF. DIREKTØR PETER STRAARUP

2 2 INDLEDNING Først en tak til Tilsynet for at invitere mig her i dag. Der er lejlighedsvis udsagn om, at intet er så kort som en bankmands hukommelse. Det vil jeg forsøge at overbevise de tilstedeværende om, ikke er helt korrekt. Men jeg må indrømme, at jeg fuldstændig havde glemt, hvor rædselsfuldt det var at være bankmand i begyndelsen af 90-erne. Det er jo altid interessant at spørge, hvis skyld det var. Jeg har noteret mig, at der ikke i programmet er nogen fra myndighedsside, som er blevet bedt om at tale om, hvad man har lært i denne periode. Arrangørerne har jo haft visse fordele ved at beslutte, hvem det er, der skal komme og skrifte. Jeg vil først bruge lidt tid på at beskrive den krise, som sektoren oplevede fra midten af 80'erne og frem til Her er den økonomiske udvikling meget væsentlig. Det er trods alt meget sjældent, at det lykkes for en bankledelse helt alene at køre en bankvirksomhed i sænk. Man skal som regel have lidt hjælp hertil. En konjunktur der går lidt skævt eller en branche, der får markant ændrede betingelser, er normalt god grobund for problemer med solvensen. Når det går godt for samfundsøkonomien - går det godt for pengeinstitutterne. Det ser vi i disse år. I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom om man skulle have lyst til det. Men det er der forhåbentlig ingen, der har.

3 3 Det afgørende er, hvor godt man som pengeinstitut er forberedt på de konjunkturudsving, som enhver økonomi er underlagt. Hvor hurtigt man agerer på den ændrede samfundskonjunktur. Og så selvfølgelig hvor dybt og langvarigt det økonomiske tilbageslag er. For at tage det sidste først, så var det kartoffelkur, mixlån og skattereform, der udløste lavkonjunkturen. Der var dog ingen vej udenom. En hestekur var nødvendig. Væksten i perioden 82 til 86 skete for lånte penge med rekordstore underskud på betalingsbalancen som resultat. Fra politisk hold bliver der truffet beslutning om at forsøge at genoprette landets økonomi ved at sende et missil ind i bankernes privatkunders økonomi i form af kartoffelkuren og skattereformen blev det markant dyrere at låne, særligt til forbrug. Indgrebene omfattede restriktioner på såvel lånetyper som løbetider. I dagens Danmark med prioritetslån og afdragsfrie realkreditlån, der kan omkonverteres i én uendelighed, er det jo spændende at erindre sig, at der for få år siden var noget, der hed Mixlån. Skattereformen fra 1987 begrænsede bl.a. rentefradragsretten væsentligt. Indgrebene udløste en lavkonjunktur, som blev meget langvarig fra 1986 og frem til 1994 var der nulvækst i dansk økonomi. Arbejdsløsheden toppede med over 12% i Selvom et indgreb i 1987 var nødvendigt, kan man i bagklogskabens lys nok også konstatere, at det blev en anelse overdoseret. Ser man på

4 4 førsteårsydelsen for nye boligkøbere, så steg den lige så meget, som hvis renten var steget med 8%. Og det på kort tid uden forvarsel. Der var brug for en opbremsning, men næppe brug for en 7-årig vækstpause. Det nævner jeg, for at minde om, at pludselige og dramatiske økonomiske indgreb i sig selv kan bidrage til at skabe finansiel ustabilitet. Den finansielle sektor Lavkonjunkturen medførte, at sektoren målt fra 1986 til og med 1995 over perioden hensatte op mod 20 kroner for hver 100-krone, man havde udlånt. Det gjorde naturligvis ondt. Til sammenligning har sektoren over de sidste ti år i gennemsnit kun hensat tre ud af hundrede udlånte kroner. Mens kartoffelkur og skattereform i historiebøgerne udløste lavkonjunkturen, så blev kimen til krisen allerede lagt i starten af 80-erne. Det er vigtigt at bemærke, at bankkrisen ikke var et isoleret fænomen i Danmark. Med lokale variationer var der i slutningen af 1980-erne og starten af 1990-erne bankkriser i Sverige, Norge, Finland og USA. Den økonomiske litteratur - som kriserne har affødt - peger på, at de har en del fællestræk. Et af de helt centrale var, at finansiel deregulering i starten af 1980-erne fjernede en lang række snærende bånd for bankerne. De blev sat fri fra kunstige regulatoriske spændetrøjer og fik mulighed for i højere grad at agere på markedsbetingelser. Det betød på en gang større muligheder og større risici. Risici som bankerne ikke var vant til at håndtere. Hvis man er

5 5 vant til at køre på cykel med støttehjul, ender den første tur uden støttehjul som regel ikke særligt godt. Dereguleringen var i sig selv ganske positiv. Faktisk vil jeg hævde, at Danmark ikke ville kunne have opnået den økonomiske succes, vi har i dag, hvis vi ikke havde et innovativt og effektivt finansielt marked. Og det havde vi ikke haft, hvis bankerne og de finansielle institutioner stadig havde kørt med støttehjul. Men som sagt, er den første tur farlig. Da reguleringen blev løsnet i 1980-erne fokuserede sektoren i første omgang primært på de ekspansionsmuligheder, som blev åbnet. Mange finansielle institutioner benyttede lejligheden til at søge aggressive vækststrategier og mange andre følte sig nødsaget til at følge med i kampen om markedsandele. Skattereglerne opfordrede dengang til stor grad af lånegearing især for private. Og der herskede i perioden en overdreven optimisme. Man talte om Schlüter-effekten. Optimismen indfandt sig også i den finansielle sektor, der i perioden oplevede rekordresultater. Her skyldtes de gunstige resultater samlet set dog alt overvejende kursgevinster på obligationsbeholdningen pga. de kraftige rentefald, der satte ind i denne periode. Der var altså tale om engangsindtægter. Det var alle måske ikke lige opmærksomme på.

6 6 Mange penge blev brugt på at udvide filialnet og opbygge omkostningstunge organisationer. Udenlandske aktiviteter kom til. Og nogle bevægede sig fx ved holdingkonstruktioner ind på nye forretningsområder. Man havde først og fremmest fokus på vækst og diversifikation. Sektoren ekspanderede sit udlån ganske kraftigt til og med 1987 med vækstrater op mod 30 pct. i både 85 og 86. Kombinationen af optimisme og manglende erfaring var medvirkende til, at kvaliteten af nyudlånet samlet set ikke var god nok. Da lavkonjunkturen indfandt sig betød det, at risici man havde påtaget sig, i mange tilfælde blev for store. Tab og især hensættelser voksede eksplosivt fra 1986 og frem. Over perioden 1987 til og med 1994 ophørte 47 institutter, der efter undersøgelse af Finanstilsynet blev vurderet som værende i krise. Heldigvis lykkedes det i langt de fleste tilfælde at finde en fusionspartner eller et institut, der var villig til at videreføre bankforretningerne. Mange af os kan stadig huske forløbet omkring adskillige af disse institutter. Hver bank og sparekasse i problemer havde sin egen historie at fortælle. Tilsvarende var redningen af det enkelte institut ofte et kapitel for sig. I en periode havde jeg ikke en weekend, uden det var nødvendigt at aflægge Finanstilsynet et besøg på Gl. Kongevej. Og det var ikke fordi Danske Bank var i problemer. Vi blev

7 7 inviteret enten som Danske Bank eller i Finansrådets regi, for at søge løsninger for finansielle virksomheder i akut krise. Det var hårdt arbejde. Som en personlig bemærkning kan jeg oplyse, at perioden gav mig en mindre ægteskabelig krise. Min hustru syntes knapt så godt om de adskillige natlige telefonopringninger, som Finanstilsynets direktør belemrede vores husstand med. Det er til orientering heldigvis holdt op og jeg har samme hustru endnu. Men tilbage til institutterne, som kom i uføre. De havde nogle fællestræk. For det første var mange eksponeret for kraftigt i forhold til enkelte sektorer eksempelvis bygge- og ejendomssektoren. Mange havde også eksponeret sig kraftigt i forhold til nogle få, men meget store udlån. For nogle institutter blev den geografiske koncentration af udlånet et problem. Og de der forsøgte at diversificere geografisk, fik også problemer. Når man bor i provinsen, er det altid hyggeligt at komme til København. Jeg tror dog, der var flere af de lokale pengeinstitutter, som satte forretningssteder op i hovedstaden, som bitterligt fortrød. Der var også nogle steder problemer med udenlandske engagementer. Og så var der en del kommanditselskabslångivning, som var skruet dårligt sammen. Forklaringerne var mangfoldige.

8 8 Og så måske alligevel ikke. For når alt kommer til alt, så handlede krisen om ledelsessvigt. Om mangel på sund fornuft, mangel på grundighed og mangel på forsigtighed. I kølvandet på krisen blev der gennemført en rundspørge blandt tilsynets undersøgere i de kriseramte institutter. Resultatet var ikke opløftende. De kriseramte institutter var typisk også ramt af ledelsessvigt i form af: Manglende overblik, urealistisk vurdering af kreditrisici, manglende styring af store kunder og manglende interesse for kontrol af kreditrisici. Der peges i undersøgelsen også på "svage" bestyrelser. Efter krisen i den finansielle sektor Men hvad er der egentlig sket efter krisen ud over selvransagelse? På lovgivningsområdet kom direktivet om store engagementer i Indskydergarantifonden fik fra 1994 mulighed for at tilføre midler og stille garantier til dækning for et nødlidende pengeinstituts indskydere mv. De mest grundlæggende ændringer er dog sket for nylig med de nye kapitaldækningskrav og regnskabsregler. De nye kapitaldækningsregler, der knytter kapitalkravet tættere til den faktiske økonomiske risiko frem for de tidligere one size fits allregler bidrager klart til en tættere engagementsstyring, der udover kreditrisikoen tillige medtager den operationelle risiko. Man bliver så

9 9 at sige tvunget til at forholde sig mere aktivt til sine risici herunder ikke mindst kreditrisici. Og så er hensættelser i dag blevet noget man skal kunne føre bevis for, er fornødne. Dette er en stor nyskabelse for sektoren. Til de der mener, at de tidligere regler gav en stødpude, når det gik ned ad bakke, kan man måske sige, at reglerne måske snarere var en sovepude end en stødpude. Den rating af låneporteføljens kvalitet, som de fleste institutter i dag anvender, vil betyde, at der på et langt tidligere tidspunkt gives et signal om, at der er begyndt at være skred i debitorernes evne til at betale tilbage. Og her tror jeg, at institutterne er blevet langt bedre til at igangsætte handlingsplaner for engagementer, som viser svaghedstegn. Der er heller ingen tvivl om, at stress-tests er forbedret kraftigt gennem årene. Ratings og stresstests indgår i dag som integrerede dele af bankdriften. Man kan dertil overveje, om de tidligere forsigtige principper for hensættelse ikke i virkeligheden havde en forstærkende effekt på bankkrisen. I dag skal der foretages nedskrivning, når der foreligger en objektiv indikation af tab på et mellemværende. De tidligere regler om forsigtig hensættelsespraksis indebar et sortsyn, hvor svage engagementer antoges kun at kunne kan gå én vej. Uomtvisteligt er det, at hensættelserne i perioden fra 1988 til 1993 oversteg tabene med over 25 mia. kr. Samlet set henover krisen fra 1988 til 1998 oversteg hensættelserne de realiserede tab med en størrelse på op mod 13 mia. kr. Der er næppe tvivl om, at den kraftige hensættelsesaktivitet i krisens indledende periode har virket kontraktiv. Så spørgsmålet om, hvorvidt de gamle eller nye regler skaber størst volatilitet, er endnu ikke ordentligt belyst. Det er der nogen, der på et tidspunkt må forsøge

10 10 at bruge lidt tid på. Andre forbedringer i pengeinstitutterne omfatter langt bedre likviditetsstyring. Der er også bedre kontrolmiljø, og jeg tror i det hele taget, at forretningsgangene er blevet strammet op. Endelig har vi som nævnt fået nye regnskabsprincipper. De er mere dynamiske og stiller større krav til den korrekte værdiansættelse men giver også et mere retvisende billede. Kigger man på et pengeinstituts resultatopgørelse i dag og sammenligner med situationen for 15 år siden, vil man også her opdage, at indtjeningsstrukturen ser anderledes ud i dag. I 1990-erne fyldte indtægterne fra serviceydelser under 15 pct. af de samlede indtægter fra nettorenteindtjening og serviceydelser. I 1993 talte Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer om utilstrækkelig indtjening i sektoren og om behovet for større grad af betaling for serviceydelser. Det varmer om hjertet at dvæle ved denne offentlige anprisning af pengeinstitutternes stigende gebyrindtjening. I dag fylder serviceydelser over 30 pct. Udviklingen har dog ikke kun fundet sted for at glæde banken i Havnegade. Andre forhold har bidraget: Pres på rentemarginalen, nye, flere og bedre produkter mv. Uanset forklaring, er det dog en væsentlig pointe, at vi siden krisen i 90'erne har set en diversificering af sektorens indtægtsgrundlag. En anden helt central forandring er globaliseringen af kapitalmarkederne. Bankerne har i dag langt bedre mulighed for at afdække risici i likvide globale markeder.

11 11 Vi kan konstatere, at vi i oplevede det største aktiekrak siden 1930-erne, uden at det fik nogen større finansiel institution til at komme i vanskeligheder. Den virkelige verdens stress tests er ofte de vanskeligste. Og man må vel sige, at bankerne i den vestlige verden bestod den seneste. Det viser, at den disintermediering der er sket over de seneste 20 år, fundamentalt har ændret bankernes rolle. Vi er blevet stadigt bedre til at leve af at formidle risiko, frem for blot at tage risiko. Det skyldes både den teknologiske og den finansteoretiske udvikling. Meget tyder således på, at finansielle derivater faktisk har bidraget til finansiel stabilitet. Var vi i byggebranchen, kunne man samlet sige, at vi de sidste ti år har fået flere værktøjer i vores værktøjskasse og at vi har fået bedre sikkerhedsudstyr. Men bedre værktøj og sikkerhedsudstyr er som bekendt ingen garanti mod byggesjusk. Og her kommer jeg så til de mindre håndgribelige men ikke mindre væsentlige - resultater af krisen. Forhåbentlig har begivenhederne sat sig varige spor i holdningen til bankdrift for så vidt angår den generation af bankfolk, der har oplevet krisen. De tiltag og regelændringer, jeg har beskrevet, kan ses som en direkte eller indirekte konsekvens af krisen. Jeg er dog helt overbevist om, at den vigtigste lektie stadig sidder mellem ørene på den generation af bankfolk, der i dag står ved roret i banker og sparekasser.

12 12 Med de nye værktøjer har man i dag som ledelse klart bedre muligheder for at styre et pengeinstitut på et bedre og mere informeret grundlag. Og med et bedre beslutningsgrundlag træffes der bedre beslutninger. Men det er samtidigt helt afgørende, at man har en fornuftig kreditpolitik. Det er kernen i sund bankdrift. Vi står allerede nu med en generation af dygtige bankfolk, som ikke selv har oplevet krisen i 90erne. Det er derfor vigtigt, at de tilegner sig forståelsen og betydningen af en højt udviklet kreditkultur, og at denne udmønter sig i egentlige kreditpolitikker og -holdninger, som alle i pengeinstituttet kan identificere sig med. Lykkes det, står vi samlet set rigtigt godt rustet til at møde fremtiden. Går vi en fremtid i møde uden finansielle kriser? Næppe. Men set i bakspejlet, tror jeg ikke, at forudsætningerne for en tilsvarende krise, som den i 90 erne, er til stede. Jeg har nævnt en masse sektorspecifikke forhold, der gør os langt bedre rustet. Makroøkonomisk ser verden også anderledes ud i dag, hvor dansk økonomi på trods af risikoen for overophedning er i langt bedre form end dengang. De fundamentale ubalancer i økonomien eksisterer

13 13 ikke længere. Og forhåbentligt vil vi ikke igen komme i en situation, hvor en katastrofeopbremsning bliver nødvendig. Finanstilsynet Finanstilsynet spillede en aktiv rolle under krisen i den finansielle sektor og bidrog uden tvivl til at minimere skadevirkningerne til gavn for samfundet. En ihærdig og smidig indsats fra tilsynet blev i mange tilfælde afgørende for, at et nødlidende pengeinstitut ikke gik konkurs. Tilsynet fik ikke altid tildelt den anerkendelse, som tilsynet fortjente, men historien har efterfølgende fældet en positiv dom over tilsynets indsats. Der skulle dog gå 14 år, inden det sidste punktum blev sat. Vi lægger i Finansrådet vægt på et effektivt tilsyn, som i tide kan afdække spirende problemer i de enkelte institutter, således at ledelsen i instituttet under overvågning af og i samarbejde med tilsynet, kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Men det kan også være nødvendigt, at lade falde hvad ikke kan stå, hvis der ikke er en fusionspartner. Kriseårene viste nemlig også, at der ofte knyttede sig en ikke ubetydelig "badwill" til institutter, som påtog sig opgaven at overtage et nødlidende institut. Sporene skræmmer. Tiden må vise, hvilken effekt det har haft på lysten til at overtage et nødlidende institut. Afslutning

14 14 Jeg har nu været rundt om forskellige aspekter af den finansielle krise vi oplevede herhjemme. Og lad mig slutte med at sige, at jeg alt i alt er fortrøstningsfuld, når vi kigger fremad. Ikke fordi, der ikke kan opstå finansielle kriser igen. Men fordi vi som sektor i dag er langt bedre forberedt end vi var dengang. Og fordi vi er erfaringerne rigere. Tak for ordet.

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Regnskab for 1.halvår 2004 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen

Regnskab for 1.halvår 2004 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen Regnskab for 1.halvår 2004 Peter Straarup, ordførende direktør Præsentation for pressen Planche 1: (velkommen til pressepræsentation) Tak fordi I har taget jer tid til at deltage i vores præsentation af

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Regnskab for 1. halvår 2009

Regnskab for 1. halvår 2009 Pressemøde Regnskab for 1. halvår 2009 11. august 2009 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Velkommen til, og tak fordi I har valgt at

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Matematik økonomi - samfund Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Den simple matematik Sum af uendelig kvotientrække Den komplicerede økonomi Udlejningsejendom i storby: Forventet stigende lejeindtægter i al

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Konkurrencen på realkreditmarkedet

Konkurrencen på realkreditmarkedet Konkurrence styrelsen Den 11. februar 2000 Jnr.: 2:802-31, ke Konkurrencen på realkreditmarkedet Resumé og konklusion Konkurrencestyrelsen har i løbet af 2. halvår 1999 undersøgt konkurrencen på realkreditmarkedet.

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere