INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12."

Transkript

1 INDLÆG VED FINANSTILSYNETS KONFERENCE OM "FINANSIELLE KRISER HVORDAN OPSTÅR DE HVORDAN KAN DE BEKÆMPES" TIRSDAG DEN 12. SEPTEMBER 2006 "FINANSIELLE KRISER: HVAD HAR DEN FINANSIELLE SEKTOR LÆRT AF 90'ERNE" VED FORMANDEN FOR FINANSRÅDET ORDF. DIREKTØR PETER STRAARUP

2 2 INDLEDNING Først en tak til Tilsynet for at invitere mig her i dag. Der er lejlighedsvis udsagn om, at intet er så kort som en bankmands hukommelse. Det vil jeg forsøge at overbevise de tilstedeværende om, ikke er helt korrekt. Men jeg må indrømme, at jeg fuldstændig havde glemt, hvor rædselsfuldt det var at være bankmand i begyndelsen af 90-erne. Det er jo altid interessant at spørge, hvis skyld det var. Jeg har noteret mig, at der ikke i programmet er nogen fra myndighedsside, som er blevet bedt om at tale om, hvad man har lært i denne periode. Arrangørerne har jo haft visse fordele ved at beslutte, hvem det er, der skal komme og skrifte. Jeg vil først bruge lidt tid på at beskrive den krise, som sektoren oplevede fra midten af 80'erne og frem til Her er den økonomiske udvikling meget væsentlig. Det er trods alt meget sjældent, at det lykkes for en bankledelse helt alene at køre en bankvirksomhed i sænk. Man skal som regel have lidt hjælp hertil. En konjunktur der går lidt skævt eller en branche, der får markant ændrede betingelser, er normalt god grobund for problemer med solvensen. Når det går godt for samfundsøkonomien - går det godt for pengeinstitutterne. Det ser vi i disse år. I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom om man skulle have lyst til det. Men det er der forhåbentlig ingen, der har.

3 3 Det afgørende er, hvor godt man som pengeinstitut er forberedt på de konjunkturudsving, som enhver økonomi er underlagt. Hvor hurtigt man agerer på den ændrede samfundskonjunktur. Og så selvfølgelig hvor dybt og langvarigt det økonomiske tilbageslag er. For at tage det sidste først, så var det kartoffelkur, mixlån og skattereform, der udløste lavkonjunkturen. Der var dog ingen vej udenom. En hestekur var nødvendig. Væksten i perioden 82 til 86 skete for lånte penge med rekordstore underskud på betalingsbalancen som resultat. Fra politisk hold bliver der truffet beslutning om at forsøge at genoprette landets økonomi ved at sende et missil ind i bankernes privatkunders økonomi i form af kartoffelkuren og skattereformen blev det markant dyrere at låne, særligt til forbrug. Indgrebene omfattede restriktioner på såvel lånetyper som løbetider. I dagens Danmark med prioritetslån og afdragsfrie realkreditlån, der kan omkonverteres i én uendelighed, er det jo spændende at erindre sig, at der for få år siden var noget, der hed Mixlån. Skattereformen fra 1987 begrænsede bl.a. rentefradragsretten væsentligt. Indgrebene udløste en lavkonjunktur, som blev meget langvarig fra 1986 og frem til 1994 var der nulvækst i dansk økonomi. Arbejdsløsheden toppede med over 12% i Selvom et indgreb i 1987 var nødvendigt, kan man i bagklogskabens lys nok også konstatere, at det blev en anelse overdoseret. Ser man på

4 4 førsteårsydelsen for nye boligkøbere, så steg den lige så meget, som hvis renten var steget med 8%. Og det på kort tid uden forvarsel. Der var brug for en opbremsning, men næppe brug for en 7-årig vækstpause. Det nævner jeg, for at minde om, at pludselige og dramatiske økonomiske indgreb i sig selv kan bidrage til at skabe finansiel ustabilitet. Den finansielle sektor Lavkonjunkturen medførte, at sektoren målt fra 1986 til og med 1995 over perioden hensatte op mod 20 kroner for hver 100-krone, man havde udlånt. Det gjorde naturligvis ondt. Til sammenligning har sektoren over de sidste ti år i gennemsnit kun hensat tre ud af hundrede udlånte kroner. Mens kartoffelkur og skattereform i historiebøgerne udløste lavkonjunkturen, så blev kimen til krisen allerede lagt i starten af 80-erne. Det er vigtigt at bemærke, at bankkrisen ikke var et isoleret fænomen i Danmark. Med lokale variationer var der i slutningen af 1980-erne og starten af 1990-erne bankkriser i Sverige, Norge, Finland og USA. Den økonomiske litteratur - som kriserne har affødt - peger på, at de har en del fællestræk. Et af de helt centrale var, at finansiel deregulering i starten af 1980-erne fjernede en lang række snærende bånd for bankerne. De blev sat fri fra kunstige regulatoriske spændetrøjer og fik mulighed for i højere grad at agere på markedsbetingelser. Det betød på en gang større muligheder og større risici. Risici som bankerne ikke var vant til at håndtere. Hvis man er

5 5 vant til at køre på cykel med støttehjul, ender den første tur uden støttehjul som regel ikke særligt godt. Dereguleringen var i sig selv ganske positiv. Faktisk vil jeg hævde, at Danmark ikke ville kunne have opnået den økonomiske succes, vi har i dag, hvis vi ikke havde et innovativt og effektivt finansielt marked. Og det havde vi ikke haft, hvis bankerne og de finansielle institutioner stadig havde kørt med støttehjul. Men som sagt, er den første tur farlig. Da reguleringen blev løsnet i 1980-erne fokuserede sektoren i første omgang primært på de ekspansionsmuligheder, som blev åbnet. Mange finansielle institutioner benyttede lejligheden til at søge aggressive vækststrategier og mange andre følte sig nødsaget til at følge med i kampen om markedsandele. Skattereglerne opfordrede dengang til stor grad af lånegearing især for private. Og der herskede i perioden en overdreven optimisme. Man talte om Schlüter-effekten. Optimismen indfandt sig også i den finansielle sektor, der i perioden oplevede rekordresultater. Her skyldtes de gunstige resultater samlet set dog alt overvejende kursgevinster på obligationsbeholdningen pga. de kraftige rentefald, der satte ind i denne periode. Der var altså tale om engangsindtægter. Det var alle måske ikke lige opmærksomme på.

6 6 Mange penge blev brugt på at udvide filialnet og opbygge omkostningstunge organisationer. Udenlandske aktiviteter kom til. Og nogle bevægede sig fx ved holdingkonstruktioner ind på nye forretningsområder. Man havde først og fremmest fokus på vækst og diversifikation. Sektoren ekspanderede sit udlån ganske kraftigt til og med 1987 med vækstrater op mod 30 pct. i både 85 og 86. Kombinationen af optimisme og manglende erfaring var medvirkende til, at kvaliteten af nyudlånet samlet set ikke var god nok. Da lavkonjunkturen indfandt sig betød det, at risici man havde påtaget sig, i mange tilfælde blev for store. Tab og især hensættelser voksede eksplosivt fra 1986 og frem. Over perioden 1987 til og med 1994 ophørte 47 institutter, der efter undersøgelse af Finanstilsynet blev vurderet som værende i krise. Heldigvis lykkedes det i langt de fleste tilfælde at finde en fusionspartner eller et institut, der var villig til at videreføre bankforretningerne. Mange af os kan stadig huske forløbet omkring adskillige af disse institutter. Hver bank og sparekasse i problemer havde sin egen historie at fortælle. Tilsvarende var redningen af det enkelte institut ofte et kapitel for sig. I en periode havde jeg ikke en weekend, uden det var nødvendigt at aflægge Finanstilsynet et besøg på Gl. Kongevej. Og det var ikke fordi Danske Bank var i problemer. Vi blev

7 7 inviteret enten som Danske Bank eller i Finansrådets regi, for at søge løsninger for finansielle virksomheder i akut krise. Det var hårdt arbejde. Som en personlig bemærkning kan jeg oplyse, at perioden gav mig en mindre ægteskabelig krise. Min hustru syntes knapt så godt om de adskillige natlige telefonopringninger, som Finanstilsynets direktør belemrede vores husstand med. Det er til orientering heldigvis holdt op og jeg har samme hustru endnu. Men tilbage til institutterne, som kom i uføre. De havde nogle fællestræk. For det første var mange eksponeret for kraftigt i forhold til enkelte sektorer eksempelvis bygge- og ejendomssektoren. Mange havde også eksponeret sig kraftigt i forhold til nogle få, men meget store udlån. For nogle institutter blev den geografiske koncentration af udlånet et problem. Og de der forsøgte at diversificere geografisk, fik også problemer. Når man bor i provinsen, er det altid hyggeligt at komme til København. Jeg tror dog, der var flere af de lokale pengeinstitutter, som satte forretningssteder op i hovedstaden, som bitterligt fortrød. Der var også nogle steder problemer med udenlandske engagementer. Og så var der en del kommanditselskabslångivning, som var skruet dårligt sammen. Forklaringerne var mangfoldige.

8 8 Og så måske alligevel ikke. For når alt kommer til alt, så handlede krisen om ledelsessvigt. Om mangel på sund fornuft, mangel på grundighed og mangel på forsigtighed. I kølvandet på krisen blev der gennemført en rundspørge blandt tilsynets undersøgere i de kriseramte institutter. Resultatet var ikke opløftende. De kriseramte institutter var typisk også ramt af ledelsessvigt i form af: Manglende overblik, urealistisk vurdering af kreditrisici, manglende styring af store kunder og manglende interesse for kontrol af kreditrisici. Der peges i undersøgelsen også på "svage" bestyrelser. Efter krisen i den finansielle sektor Men hvad er der egentlig sket efter krisen ud over selvransagelse? På lovgivningsområdet kom direktivet om store engagementer i Indskydergarantifonden fik fra 1994 mulighed for at tilføre midler og stille garantier til dækning for et nødlidende pengeinstituts indskydere mv. De mest grundlæggende ændringer er dog sket for nylig med de nye kapitaldækningskrav og regnskabsregler. De nye kapitaldækningsregler, der knytter kapitalkravet tættere til den faktiske økonomiske risiko frem for de tidligere one size fits allregler bidrager klart til en tættere engagementsstyring, der udover kreditrisikoen tillige medtager den operationelle risiko. Man bliver så

9 9 at sige tvunget til at forholde sig mere aktivt til sine risici herunder ikke mindst kreditrisici. Og så er hensættelser i dag blevet noget man skal kunne føre bevis for, er fornødne. Dette er en stor nyskabelse for sektoren. Til de der mener, at de tidligere regler gav en stødpude, når det gik ned ad bakke, kan man måske sige, at reglerne måske snarere var en sovepude end en stødpude. Den rating af låneporteføljens kvalitet, som de fleste institutter i dag anvender, vil betyde, at der på et langt tidligere tidspunkt gives et signal om, at der er begyndt at være skred i debitorernes evne til at betale tilbage. Og her tror jeg, at institutterne er blevet langt bedre til at igangsætte handlingsplaner for engagementer, som viser svaghedstegn. Der er heller ingen tvivl om, at stress-tests er forbedret kraftigt gennem årene. Ratings og stresstests indgår i dag som integrerede dele af bankdriften. Man kan dertil overveje, om de tidligere forsigtige principper for hensættelse ikke i virkeligheden havde en forstærkende effekt på bankkrisen. I dag skal der foretages nedskrivning, når der foreligger en objektiv indikation af tab på et mellemværende. De tidligere regler om forsigtig hensættelsespraksis indebar et sortsyn, hvor svage engagementer antoges kun at kunne kan gå én vej. Uomtvisteligt er det, at hensættelserne i perioden fra 1988 til 1993 oversteg tabene med over 25 mia. kr. Samlet set henover krisen fra 1988 til 1998 oversteg hensættelserne de realiserede tab med en størrelse på op mod 13 mia. kr. Der er næppe tvivl om, at den kraftige hensættelsesaktivitet i krisens indledende periode har virket kontraktiv. Så spørgsmålet om, hvorvidt de gamle eller nye regler skaber størst volatilitet, er endnu ikke ordentligt belyst. Det er der nogen, der på et tidspunkt må forsøge

10 10 at bruge lidt tid på. Andre forbedringer i pengeinstitutterne omfatter langt bedre likviditetsstyring. Der er også bedre kontrolmiljø, og jeg tror i det hele taget, at forretningsgangene er blevet strammet op. Endelig har vi som nævnt fået nye regnskabsprincipper. De er mere dynamiske og stiller større krav til den korrekte værdiansættelse men giver også et mere retvisende billede. Kigger man på et pengeinstituts resultatopgørelse i dag og sammenligner med situationen for 15 år siden, vil man også her opdage, at indtjeningsstrukturen ser anderledes ud i dag. I 1990-erne fyldte indtægterne fra serviceydelser under 15 pct. af de samlede indtægter fra nettorenteindtjening og serviceydelser. I 1993 talte Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer om utilstrækkelig indtjening i sektoren og om behovet for større grad af betaling for serviceydelser. Det varmer om hjertet at dvæle ved denne offentlige anprisning af pengeinstitutternes stigende gebyrindtjening. I dag fylder serviceydelser over 30 pct. Udviklingen har dog ikke kun fundet sted for at glæde banken i Havnegade. Andre forhold har bidraget: Pres på rentemarginalen, nye, flere og bedre produkter mv. Uanset forklaring, er det dog en væsentlig pointe, at vi siden krisen i 90'erne har set en diversificering af sektorens indtægtsgrundlag. En anden helt central forandring er globaliseringen af kapitalmarkederne. Bankerne har i dag langt bedre mulighed for at afdække risici i likvide globale markeder.

11 11 Vi kan konstatere, at vi i oplevede det største aktiekrak siden 1930-erne, uden at det fik nogen større finansiel institution til at komme i vanskeligheder. Den virkelige verdens stress tests er ofte de vanskeligste. Og man må vel sige, at bankerne i den vestlige verden bestod den seneste. Det viser, at den disintermediering der er sket over de seneste 20 år, fundamentalt har ændret bankernes rolle. Vi er blevet stadigt bedre til at leve af at formidle risiko, frem for blot at tage risiko. Det skyldes både den teknologiske og den finansteoretiske udvikling. Meget tyder således på, at finansielle derivater faktisk har bidraget til finansiel stabilitet. Var vi i byggebranchen, kunne man samlet sige, at vi de sidste ti år har fået flere værktøjer i vores værktøjskasse og at vi har fået bedre sikkerhedsudstyr. Men bedre værktøj og sikkerhedsudstyr er som bekendt ingen garanti mod byggesjusk. Og her kommer jeg så til de mindre håndgribelige men ikke mindre væsentlige - resultater af krisen. Forhåbentlig har begivenhederne sat sig varige spor i holdningen til bankdrift for så vidt angår den generation af bankfolk, der har oplevet krisen. De tiltag og regelændringer, jeg har beskrevet, kan ses som en direkte eller indirekte konsekvens af krisen. Jeg er dog helt overbevist om, at den vigtigste lektie stadig sidder mellem ørene på den generation af bankfolk, der i dag står ved roret i banker og sparekasser.

12 12 Med de nye værktøjer har man i dag som ledelse klart bedre muligheder for at styre et pengeinstitut på et bedre og mere informeret grundlag. Og med et bedre beslutningsgrundlag træffes der bedre beslutninger. Men det er samtidigt helt afgørende, at man har en fornuftig kreditpolitik. Det er kernen i sund bankdrift. Vi står allerede nu med en generation af dygtige bankfolk, som ikke selv har oplevet krisen i 90erne. Det er derfor vigtigt, at de tilegner sig forståelsen og betydningen af en højt udviklet kreditkultur, og at denne udmønter sig i egentlige kreditpolitikker og -holdninger, som alle i pengeinstituttet kan identificere sig med. Lykkes det, står vi samlet set rigtigt godt rustet til at møde fremtiden. Går vi en fremtid i møde uden finansielle kriser? Næppe. Men set i bakspejlet, tror jeg ikke, at forudsætningerne for en tilsvarende krise, som den i 90 erne, er til stede. Jeg har nævnt en masse sektorspecifikke forhold, der gør os langt bedre rustet. Makroøkonomisk ser verden også anderledes ud i dag, hvor dansk økonomi på trods af risikoen for overophedning er i langt bedre form end dengang. De fundamentale ubalancer i økonomien eksisterer

13 13 ikke længere. Og forhåbentligt vil vi ikke igen komme i en situation, hvor en katastrofeopbremsning bliver nødvendig. Finanstilsynet Finanstilsynet spillede en aktiv rolle under krisen i den finansielle sektor og bidrog uden tvivl til at minimere skadevirkningerne til gavn for samfundet. En ihærdig og smidig indsats fra tilsynet blev i mange tilfælde afgørende for, at et nødlidende pengeinstitut ikke gik konkurs. Tilsynet fik ikke altid tildelt den anerkendelse, som tilsynet fortjente, men historien har efterfølgende fældet en positiv dom over tilsynets indsats. Der skulle dog gå 14 år, inden det sidste punktum blev sat. Vi lægger i Finansrådet vægt på et effektivt tilsyn, som i tide kan afdække spirende problemer i de enkelte institutter, således at ledelsen i instituttet under overvågning af og i samarbejde med tilsynet, kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Men det kan også være nødvendigt, at lade falde hvad ikke kan stå, hvis der ikke er en fusionspartner. Kriseårene viste nemlig også, at der ofte knyttede sig en ikke ubetydelig "badwill" til institutter, som påtog sig opgaven at overtage et nødlidende institut. Sporene skræmmer. Tiden må vise, hvilken effekt det har haft på lysten til at overtage et nødlidende institut. Afslutning

14 14 Jeg har nu været rundt om forskellige aspekter af den finansielle krise vi oplevede herhjemme. Og lad mig slutte med at sige, at jeg alt i alt er fortrøstningsfuld, når vi kigger fremad. Ikke fordi, der ikke kan opstå finansielle kriser igen. Men fordi vi som sektor i dag er langt bedre forberedt end vi var dengang. Og fordi vi er erfaringerne rigere. Tak for ordet.

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster USA: Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk k k Side 1/9 Rentestigning: hvad skal vi holde øje med? Den 10-årige åi rente

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse

Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse Bestyrelsen og direktionen for Fjordbank Mors A/S Algade 2 7900 Nykøbing Mors 24. juni 2011 Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse heraf 1. Finanstilsynets afgørelse og klagevejledning Det

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde. 1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2011. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2011. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud 6 fakta om Sparekassens Soliditet 2011 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 30. juni 2011 2 3 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere