Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser.

Transkript

1 Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp g medmenneskelig støtte i frbindelse med ulykker, verfald eller andre vldsmme plevelser. PSYKOLOGISK BEREDSKAB

2 Indledning I Dansk Krisekrps har vi siden 1994 ydet psykisk førstehjælp til mennesker, der i deres prfessinelle virke eller fritid er blevet udsat fr psykiske belastninger. Når man har været udsat fr en vldsm hændelse, vil man fte efterfølgende reagere både fysisk g psykisk. Når du kender de typiske reaktiner, er det frhåbentligt lettere fr dig at acceptere g gdtage dem. Det er gså gdt, hvis dine klleger, din familie g dine nærmeste kender til krise reaktiner. Vldsmme hændelser skaber utryghed. Vres sædvanlige måde at løse prblemer på slår ikke til g vres pfattelse af tilværelsen, s selv g måske andre mennesker, bliver rystet. Det reagerer vi på g den ramtes reaktiner kan være få eller mange. Det har vist sig at være rigtig hjælpsmt fr de skadelidte g pårørende samt kllegaer g ledere at få udleveret denne pjece. Den medvirker til fælles frståelse af, at det er nrmalt at reagere i en ikke nrmal situatin. Pjecen kan understøtte, hvad der er gdt at gøre. Frmålet med pjecen er at frmidle viden m: Kriser g krisefrløb Almindelige reaktiner efter vldsmme hændelser Hjælp til selvhjælp Psykisk førstehjælp g medmenneskelig støtte Hvrnår man bør psøge prfessinel hjælp Hvr g hvrdan man kan få prfessinel hjælp Generelt m krisehjælp samt rganisatrisk rådgivning Nyttige links Pjecen er udarbejdet g udgivet af Dansk Krisekrps. 9. versin er redigeret af Mette Nayberg, 2021 Lay-ut g ft Susanne Dyrbye Indhldsfrtegnelse Indledning Hvad er en krise? Krisereaktiner Hjælp til selvhjælp Psykisk førstehjælp g medmenneskelig støtte Hvrnår bør man søge prfessinel hjælp? Offentligt tilbud m hjælp Virksmhedens tilbud m hjælp Generelt m krisehjælp samt rganisatrisk rådgivning Generelle retningslinjer vedrørende psykisk førstehjælp/ akuthjælp ved ulykker g psykisk/fysisk verfald af medarbejder Generel rådgivning til ledelsen m etablering af kriseberedskab Knkret frslag til prcedure i frbindelse med akutte krisesituatiner.. 16 Appendiks Dansk Krisekrps Kntakt Dansk Krisekrps Nyttige links Egne nter: Læs mere m Dansk Krisekrps på: Mangfldiggørelse eller gengivelse af denne pjece eller dele heraf er i henhld til gældende dansk lv m phavsret kun tilladt efter skriftlig aftale med Dansk Krisekrps. Citater g uddrag er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. 2 3

3 Hvad er en krise? Kriser kan være meget frskellige i deres indhld g det frløb, de kan tage. Sm ftest indebærer en krise, at der er en fare eller en trussel md en selv, eller en man hlder af. Det kan gså være en trussel m at miste nget. Når man er i krise, kan man pleve, at den måde, man plejer at håndtere g mestre tingene på ikke længere slår til. Mange kan pleve dette sm udfrdrende g føle, at de mister kntrl. Der er en række reaktiner knyttet til en krise, men der er str variatin i reaktinerne, ligesm der gså er stre individuelle frskelle med hensyn til, hvrdan reaktinerne kmmer til udtryk. Ngle mennesker plever, at de ikke reagerer sådan sm de havde frventet, mens andre plever slet ikke at reagere. Derudver kan ens mgivelser frvente, at man skal reagere på en bestemt måde. Dette kan betyde, at man trr, man reagerer frkert. Der er ikke ngen bestemt måde at reagere på g man skal huske, at uanset, hvrdan man reagerer, så er reaktinerne sm udgangspunkt nrmale reaktiner på en unrmal hændelse. Krisereaktiner Umiddelbare reaktiner I den umiddelbare tid efter en krise ses en række reaktiner, herunder chk. Man kan få en følelse af, at det hele er meget uvirkeligt, sm m man er med i en drøm eller en dårlig film. Tidsfrnemmelsen kan gså blive påvirket, så man enten får plevelsen af, at tiden står stille eller flyver afsted. Andre kan frnægte, at hændelsen har fundet sted. Ofte ser man gså, at mennesker i krise, der reagerer umiddelbart på en vldsm hændelse, kan have svært ved at frstå beskeder, have svært ved at huske g kncentrere sig. Det er heller ikke unrmalt, at man plever stærke fysiske symptmer sm svimmelhed, kvalme, hvedpine g mavepine, indre ur g kulde/varmefrnemmelser. Der kan være vldsmme følelsesudbrud sm fx gråd, men det er ligeså nrmalt, at der ikke er g at man måske føler sig mere frstenet. Ngle kriser er frbundet med flere på hinanden følgende chk g derfr kan det være svært at sige nget m tidsperspektivet fr de umiddelbare reaktiner. Efterfølgende reaktiner I tiden efter de umiddelbare reaktiner kan man fte se reaktiner af hhv. psykisk, fysisk, mental g adfærdsmæssig karakter. Der er tit verlap mellem disse reaktiner g de enkelte reaktiner kan være svære at adskille. Det kan være vigtigt at have tålmdighed med sig selv g tillade sig selv de reaktiner, der dukker p, men det er gså vigtigt at man kan tillade sig selv pauser fra krisen/det svære. Psykiske reaktiner Det er almindeligt, at man i den efterfølgende tid mærker afmagt eller magtesløshed i frbindelse med krisen g at man kan føle sig hjælpeløs. Der kan desuden være angst, fx angsten fr at miste eller angst fr, at det skal gentage sig. Man kan pleve bekymringer g vrede, men gså glæde g taknemmelighed ver at man er i live, klarede den, eller fik gd støtte. Fysiske reaktiner Krppen reagerer stærkt på en krise. Man er i højt alarmberedskab, hvilket kan gøre det svært at slappe af - man kan føle det sm m, man er på vagt hele tiden. Man kan sammenligne de fysiske reaktiner med de symptmer, man kan pleve i frbindelse med stress. Derudver kan man pleve influenzalignende symptmer, såsm hved- g mavepine, diarré, mærke ur, have diffuse smerter eller generelt føle sig fysisk svækket. Appetit g søvn påvirkes gså. Der er nrmalt, at man ikke kan sve de første par dage g man skal ikke blive bange fr, at man aldrig kmmer til det igen. Det er nrmalt g er krppens måde at reagere g bearbejde det vldsmme, man har været udsat fr. Dg kan det være hensigtsmæssigt at tale med egen læge, hvis søvnprblemerne strækker sig ver mere end 14 dage g hvis der er vedvarende mareridt. Mentale reaktiner Tænkning påvirkes hurtigt, når man er i krise: Man kan få vanskeligt ved at huske, kncentrere sig g få svært ved at træffe beslutninger. Mange kan miste verblikket g føle sig frtabte, mens andre igen kan pleve, at deres pmærksm på ganske få detaljer skærpes g gør dem handlekraftige. I krisesituatiner er ens sanser meget skærpet g man kan pleve stærke fysiske reaktiner i frbindelse med sansemæssige påvirkning (lyde, lugte, berøring). Det er nrmalt, at man i den efterfølgende tid genplever krisen eller brudstykker af denne enten i frm af flashbacks, mareridt eller påtrængende tanker. Efterfølgende kan gså bestemte lyde eller lugte fremkalde stærke erindringer m krisen/ traumet igen. Fr ngle mennesker kan en krise påvirke den måde, hvrpå man tænker m sig selv g sine mgivelser g måske ender man med at træffe nye beslutninger eller ændre på den måde, man hidtil har tilrettelagt sit liv på. Adfærdsmæssige reaktiner Gråd g svingende humør er tydelige adfærdsmæssige reaktiner. Ngle plever i tiden efter en krise at være handlingslammede g fysisk meget udmattede, mens andre har brug fr at være aktive g måske engagere sig i aktiviteter. Mange kan pleve det svært at møde andre mennesker g undgår ting eller steder g islerer sig. Andre kan have strt behv fr at være sciale g frtælle m det skete mange gange. Ngle plever str gavn af at bruge sit netværk, men ngle plever gså, at deres netværk ikke kan rumme det skete g den enkeltes behv fr eks. at tale m det skete. Det er ikke unrmalt, at der kan ske ændringer i ens netværk - både at nye kmmer til g relatiner styrkes, men gså at ngen falder fra. 4 5

4 Der findes mange reaktiner g ikke alle er listet her. Det er vigtigt, at man respekterer egne reaktiner g finder en måde at mestre det på. Langt de fleste plever, at symptmer g de efterfølgende reaktiner på en krise aftager i kraft af, at man får større begreb g frståelse af krisen, eks. afklaring g tid til at frhlde sig til det skete, både selv g sammen med ens nærmeste mgivelser. Varer reaktinerne ved g man bliver utryg eller synes man ikke kan genkende sig selv, er det vigtigt at søge hjælp. Hjælp til selvhjælp Accepter at det er naturligt at reagere Gdtag alle følelser, tanker g handlinger gså dem du finder skræmmende g mærkelige. Reaktinsmønsteret kan se ud på mange frskellige måder g der er ikke reaktiner, der er mere rigtige end andre. Del dine tanker g følelser med andre Vis din svaghed, så andre ikke trr, du klarer det hele selv. Tag imd andres støtte g msrg. Har du mulighed fr det, er det gdt at være sammen med andre, der har plevet nget lignende. Det er særligt vigtigt at dele plevelser g erfaringer med de mennesker, der var en del af begivenheden g de mennesker, der er tæt på dig. Bliv ved med at frtælle - gså når nyhedens interesse er væk. Find ngle sm kan være dine frtrlige. Hver gang du sætter rd på det, du føler, får du sat dele af den svære plevelse på plads. Undgå at tage hensyn til m andre kan klare at høre på dig - det er deres ansvar. Knfrnter dig med virkeligheden - gerne sammen med én du kender g føler dig tryg ved: kig på ftgrafier; se på de beskadigede eller ødelagte ting; psøg steder g persner, du frbinder med det skete; vend tilbage til ulykkesstedet; se den afdøde, hvis du har mistet en nærtstående g deltag i begravelsen. Men tag dig den tid, du har brug fr g det mfang, du kan verskue. Lad dine mgivelser reagere Lad både dine børn g dine nære give udtryk fr deres følelser g tanker, alle vil være påvirket af situatinen på hver deres måde. Undgå at være frdømmende, hvis andre reagerer anderledes end dig. Vær respektfuld m den enkeltes reaktiner g tanker. Oprethld dine daglige rutiner Genptag dit arbejde så snart du synes, du kan klare det. Bed evt. m særrdning/ skåne-arbejde, sm letter den sværeste tid. Det kan være en gd idé at infrmere dine klleager m det skete - enten persnligt eller i en mail. Pas på dig selv Nye ulykker gså færdselsulykker sker ftere efter vldsmme begivenheder. Det er almindeligt ikke at være så pmærksm, sm man plejer, fx ved bilkørsel eller andre aktiviteter, der kræver høj grad af kncentratin. Sørg fr at give dig selv gde rammer Gør ting, du hlder af at gøre g tag generelt ekstra gdt vare på dig selv. 6 7

5 Flygt ikke fra prblemerne Når livet gør ndt, er det nemt g fristende at bruge flugtveje sm medicin, alkhl eller hektisk aktivitet. Det kan måske dulme den umiddelbare smerte, men er en meget uhensigtsmæssig strategi, der kan frhindre din hjernes naturlige bearbejdning g give dig flere prblemer. Søg adspredelse Det er meget pslidende at være i det svære hele tiden. Det er legalt at tage pauser fra det skete g tænke på nget andet. Let fysisk aktivitet kan være gdt g mdvirker stress g kan hjælpe dig til en bedre søvn, hvis din søvn er påvirket. Husk gså, at det er legalt gså at kunne mærke glæde, selvm man har haft vldsmme plevelser. Dit netværk sm hjælper I langt de fleste tilfælde kan familie, venner g arbejdskllegaer, ved almindelig msrg være hjælpsmt fr dig, men hvis ikke de akutte belastningsreaktiner begynder at aftage inden fr de første dage, så skal du søge hjælp. Psykisk førstehjælp g medmenneskelig støtte Vær til rådighed Tag kntakt til den kriseramte g vær sammen med ham eller hende. Menneskeligt nærvær er i sig selv meget helende. Undgå at spørge hvrfr Undgå at stille hvrfr -spørgsmål, da det kan være svært fr den kriseramte at frklare evt. valg g tanker. Hvis du selv kmmer i tvivl, så vær ærlig mkring dette g spørg direkte til, hvrdan du bedst kan hjælpe. Prøv ikke at fjerne skyldfølelser Når dårlig samvittighed eller skyld bliver mødt med respektfuld lytten g saglig infrmatin, kan det virke meget berligende. Hvis man derimd frsøger at fjerne skyld g evt. skam, kan den kriseramte pleve det sm, at man ikke kan rumme at høre m det g at det ikke nytter nget at tale med andre. Insister venligt på kntakten Det kan ske, at den kriseramte ikke ønsker at tale m hændelsen. Bliver du afvist, kan du sige, at det vil gavne at tale m det, der er sket. Hvis vedkmmende frtsat ikke ønsker at tale m det, må du frsøge igen på et senere tidspunkt. Tilbyd praktisk hjælp Hjælp den kriseramte med praktiske gøremål, hvis vedkmmende har behv fr det. Den praktiske hjælp skal dg udelukkende fungere sm støtte til den ramte g man skal således ikke vertage ansvaret, da det kan frøge den ramtes plevelse af hjælpeløshed. Brug netværk Husk at bruge dit eget netværk - det kan være hårdt at skulle rumme g håndtere en andens smerte g svære plevelser. Giv infrmatin Giv relevant infrmatin til den kriseramte, så vedkmmende kan få en frm fr verblik ver, hvad der er sket. Gentag vigtige infrmatiner. Kriseramte mennesker kan have svært ved at huske, hvad de har fået at vide, da den generelle kncentratinsevne er nedsat. Lyt aktivt Frhld dig åbent g accepterende til den ramtes udlægning af det skete. Lyt til beretninger igen g igen. Lad være med at bagatellisere, verdramatisere eller brtlede den kriseramtes tanker g plevelser. Undgå gså at bruge tmme fraser, det kan den ramte ikke bruge til nget. Stil spørgsmål Stil direkte, knkrete g uddybende spørgsmål, der hjælper den kriseramte med at få hld på det, der er sket. Man kan fx sige: Prøv at frtælle mig, hvad der først skete. Hvad gjrde/tænkte du, da det skete? Hvrdan har du det nu? Hvad tænker du på nu? Hvad skal der ske nu/g senere? Har du brug fr hjælp/støtte? 8 9

6 Hvrnår bør man søge prfessinel hjælp? Offentligt tilbud m hjælp Hvis man ikke har ngen at tale med m det skete. Hvis man selv er meget bekymret fr sin tilstand. Hvis man bliver ved med at føle sig dårligt tilpas. Hvis familie- g arbejdslivet bliver påvirket mere g mere negativt. Hvis man får seksuelle vanskeligheder, plages af vedvarende søvnbesvær eller mareridt. Hvis man uphørligt plages af selvbebrejdelse g skyldfølelse. Hvis man bliver mere g mere irritabel, pfarende g ukncentreret. Hvis man bliver tiltagende ligeglad med sig selv g sine mgivelser. Hvis man er nødt til at være i knstant aktivitet fr ikke at mærke, hvrdan man har det. Du kan henvises til psyklghjælp, hvis din praktiserende læge vurderer, at du hører ind under en af nedenstående grupper g derved få øknmisk tilskud fra den ffentlige sygesikring: 1. Røveri-, vlds- g vldtægtsfre. 2. Trafik- g ulykkesfre. 3. Pårørende til alvrligt psykisk syge persner. 4. Persner ramt af en alvrligt invaliderende sygdm. 5. Pårørende til persner, der er ramt af en alvrligt invaliderende sygdm. 6. Pårørende ved dødsfald. 7. Persner, der har frsøgt selvmrd. 8. Kvinder, der får fretaget prvkeret abrt efter 12. graviditetsuge. Hvis man udvikler fysiske symptmer. Hvis man er på vej ud i et knstant frbrug af alkhl eller medicin. Det er frskelligt hvrdan, hvr meget g hvr længe mennesker reagerer på vldsmme plevelser. Måske frstærkes reaktinen af, at tidligere frtrængte plevelser er dukket frem i frbindelse med den nuværende svære situatin. Et verrdnet alarmsignal, sm vidner m at der er brug fr prfessinel hjælp, er, at reaktiner varer ved eller ligefrem øges i intensitet. Dine reaktiner er ikke tegn på svaghed, men hvis du flere uger efter det skete plever din hverdag meget belastende, bør du søge prfessinel hjælp. 9. Persner, der inden de fyldte 18. år, har været fre fr incest eller andre seksuelle vergreb. 10. Persner, der har en let til mderat depressin g på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år. 11. Persner, der lider af let til mderat angst, herunder let til mderat OCD, g på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år. Henvisningen skal tages i brug inden fr en måned efter, at den er blevet udstedt. Tilskuddet udgør 60 % af psyklgens hnrar. Medlemmer af sygesikringen Danmark kan yderligere få øknmisk tilskud til psyklghjælp. Psykiatrisk behandling er gratis, når lægen har henvist. HUSK altid kntakt til dit frsikringsselskab, fr at undersøge m du kan få hjælp. Tjek www. sundhed.dk fr evt. ændringer 10 11

7 Virksmhedens tilbud m hjælp Hvis den virksmhed, du er ansat i, er kunde hs Dansk Krisekrps, er der endvidere følgende tilbud m krisehjælp: Psykisk førstehjælp til de ramte medarbejdere givet af psyklger (se intranet, kntakt nærmeste leder eller kntaktpersn). Krisepsyklgisk rådgivning til medarbejder g ledelse i den akutte situatin samt vejledning m pfølgende initiativer. Eller afhængig af den knkrete aftale, denne hjælp til selvhjælp: Rådgivning til ledelse m etablering af kriseberedskab på arbejdspladsen. Kurser, wrkshps g fredrag fr persnalegrupper m psykisk førstehjælp g kllegial støtte. Generelt m krisehjælp samt rganisatrisk rådgivning Når en vldsm hændelse sker, er det vigtigt, at følgende sættes i værk: 1. Organisatinen skal handle Når ulykken eller vergrebet sker, er det vigtigt, at ansvarshavende leder g klleger ved, hvrdan de skal handle. Dette kan sikres ved, at rganisatinen har et etableret kriseberedskab på arbejdspladsen. Det bør aldrig være p til fferet g øvrige kriseramte selv at skulle bede m hjælp, ganske enkelt frdi vi mennesker i en krisesituatin ikke er i stand til at vide, hvad vi har brug fr. 2. Den eksterne hjælp skal kmme hurtigt Det er vigtigt, at den første samtale med psyklgen gennemføres så hurtigt sm muligt efter ulykken/situatinen er pstået. Mødet er vigtigt fr, at psyklgen g den/de kriseramte i fællesskab kan afgøre, hvad der videre er behv fr. Den psykiske førstehjælp vil bestå i praktisk, psyklgisk g rganisatrisk støtte med henblik på at understøtte mbilisering af den enkeltes g gruppens ressurcer. 3. Hjælpen skal være krtvarig g effektiv hjælp til selvhjælp Den enkelte skal være indstillet på et frløb på 5 timer med mulighed fr variatin afhængig af, hvad hændelsen sætter i gang. Idéen i kriseterapi er, at den er effektiv g krtvarig. Hjælpen kncentrerer sig m det skete g er fremtidsrienteret, frdi det sm regel er almindeligt velfungerende mennesker, sm er kmmet ud fr en uheldig hændelse, sm har frårsaget en akut krise. Hjælpen skal være hjælp til selvhjælp g bygge på de ressurcer persnen g gruppen/rganisatinen samt ledelsen i frvejen er i besiddelse af. De fleste aftaler vil fregå mellem den persn fra rganisatinen, sm kntakter Dansk Krisekrps, de kriseramte g den psyklg, der får tildelt pgaven. 4. Der skal fregå erfaringspsamling Det er vigtigt fr rganisatinens læring g den enkelte medarbejders tryghed, at de nødvendige erfaringer drages ud af hændelsen - fx ved at der freligger en af alle kendt skriftlig meddelelse/prcedure med henblik på frebyggelse eller håndtering af næste gang en lignende situatin pstår. 5. Psyklgen samarbejder med lederen g/eller kntakt- persnen Psyklgen samarbejder med rganisatinen g ledelsen m frskellige anbefalinger vedr. den kriseramtes arbejdssituatin sm fx tidsbegrænsede skånejbs, hvrdan lederen/kntaktpersnen bedst støtter medarbejderen, at ledelsen, kntaktpersnen g persnalet hlder infrmatinsmøde g udveksler erfaringer m hændelsen eller at sikkerhedsprcedurer ændres

8 Generelle retningslinjer vedrørende psykisk førstehjælp/akuthjælp ved ulykker g psykisk/fysisk verfald af medarbejder fx eksplsiner, brand, kemiske udslip mv. fx verfald, røveri, tyveri, ran, trusler m vld mv. Akut 1. Sørg fr at få medarbejderen (de invlverede) bragt til et sikkert sted uden frstyrrelser. Sørg fr at vedkmmende aldrig er alene heller ikke hjemme hs sig selv. 2. Accepter medarbejderens (de invlveredes) reaktiner - de er nrmale i den givne situatin. 3. Få plyst hvad der er sket, spørg til hvrdan medarbejderen har det g hld øje med reaktiner. 4. Ring til rette myndighed, fx pliti. Efterfølgende: 7. Det er vigtigt, at nærmeste leder eller kntaktpersnen støtter medarbejderen (de invlverede), så ingen føler sig frkerte. Fx hvis psyklgen g lederen eller kntaktpersnen indgår aftaler med medarbejderen, der betyder ændrede vilkår i en peride. 8. Sørg fr at der bliver udfyldt skadesanmeldelse samt at medarbejderens læge kntaktes. 9. I frbindelse med ulykken/vergrebet er det vigtigt, at nærmeste leder eller kntaktpersnen hlder øje med de invlveredes trivsel. 10. Psyklgen samarbejder med nærmeste leder eller kntaktpersnen m at psamle erfaringer i frhld til at vurdere m gældende regler/sikkerhedsprcedurer er tilstrækkelige eller m nye skal udarbejdes. 11. Hvis der efter 1 2 år er tegn på frtsat fysisk påvirkning g/eller psyklgiske tegn, sm fx fastlåst krise-reaktin, er det vigtigt at medarbejderen tilbydes yderligere psyklghjælp. 12. I mindst et år efter hændelsen er der vigtigt, at nærmeste leder eller kntaktpersnen viser interesse fr de invlverede medarbejderes fysiske g psykiske trivsel. 5. Kntakt Dansk Krisekrps på døgnvagt Vagt telefn Psyklgen på vagt, skal have plysninger m, hvem der er invlveret, hvad der er sket, hvrdan de invlverede har det samt deres symptmer. Endvidere hvr ulykken/vergrebet er sket, tidspunktet, navnet på en kntaktpersn samt dennes tlf. nummer. Dansk Krisekrps vil herefter etablere kntakt til krisepsyklgen. 6. Frklar medarbejderen (de invlverede), at der er truffet aftale med en krisepsyklg g at dette er en helt nrmal prcedure i sådanne sager

9 Generel rådgivning til ledelsen m etablering af kriseberedskab Grundlæggende spørgsmål til ledelsen/kntaktpersnen ved pstilling af en handleplan, så der gøres brug af kllegiale ressurcer i krisefrløbet: 1. Hvad skal der ske, når der pstår en krisesituatin? 2. Hvad har den enkelte medarbejder ret g pligt til? 3. Hvem har ansvar fr, hvad der skal ske samt hvrdan hjælpen skal fregå? 4. Hvrdan følges der p på såvel individ sm rganisatinsniveau? 5. Medfører hændelsen ændringer i frhld til adfærd, regler, viden samt frståelse/ læring? 6. Hvad g hvrdan infrmeres der m venstående? Knkret frslag til prcedure i frbindelse med akutte krisesituatiner Inden en kllega kmmer i en krisesituatin skal følgende være afklaret g frmidlet til alle i rganisatinen: Når du eller en kllega er i krise, skal følgende prcedure træde i kraft 1. Kntakt mgående nærmeste kllega g ansvarlig kntaktpersn den/de skadelidte må ikke lades alene. 2. Sørg fr at den/de skadelidte bringes til et rligt sted; udvis msrg g lyt. accepter de frskellige følelsesmæssige reaktiner. verlad i den akutte situatin aldrig den/de skadeslidte til selv, at vurdere hvad der skal ske. 3. Den ansvarlige kntakter Dansk Krisekrps g anmder m psyklghjælp samt ringer evt. til pliti/læge. 4. Alle invlverede bliver på stedet, til der er truffet aftale m det videre frløb med psyklgen. 5. Den/de skadeslidte må ikke gå hjem/være alene det første døgn med en ubearbejdet hændelse. 6. Den/de skadeslidte, ansvarlig kntaktpersn g leder udarbejder dagen efter hændelsen gerne i samarbejde med psyklgen en skånsm arbejdsplan fr den følgende uge, der så evalueres. 7. Alle medarbejdere i rganisatinen/afdelingen rienteres m hændelsen samt at der er taget hånd m det skete/de invlverede. 1. Hvrnår der udløses krisehjælp. 2. Hvem der er ansvarlig(e) kntaktpersn(er) g sm: kntakter Dansk Krisekrps g dermed psyklg samt evt. pliti/lægehjælp. planlægger skånearbejde/aflastning fr den skadeslidte samt støtte til nær meste medarbejdere. hlder øje med den skadeslidte i tiden derefter. frmidler hændelsen ud i rganisatinen, bl.a. fr at frebygge rygter. sørger fr eventuel anmeldelse, kntakt til sikkerhedsrepræsentant mv. 3. Hvrdan nærmeste kllegaer skal frhlde sig her g nu samt på længere sigt. 4. Hvr plysninger m krisehjælp kan findes samt hvr infrmatiner m ansvarlig leder/kntaktpersn g vedkmmendes telefnnummer er placeret. 5. Hvr, hvr fte g hvrdan den eksisterende sikkerhedsprcedure evalueres

10 Dansk Krisekrps PSYKOLOGISK BEREDSKAB Sm kntraktudbyder er Dansk Krisekrps grundprincipper Akut krisehjælp Psyklgisk rådgivning Krttidsterapi Stresshåndtering Knflikthåndtering Beredskabsplaner Krisekmmunikatin Kurser i psykisk førstehjælp Dansk Krisekrps A/S er et landsdækkende firma med mere end 500 asscierede psyklger. Dansk Krisekrps yder i dag akut krisehjælp, psyklgisk rådgivning, krttidsterapi, g hjælp til stresshåndtering. Vi hjælper med kmmunikatinen i krisesituatiner g træder til sm knsulenter, når der skal udarbejdes beredskabsplaner. Vi afhlder kurser i psykisk førstehjælp g vi tilkaldes, når grupper eller afdelinger har knflikter g samarbejdsvanskeligheder. Opgaverne løses fr private virksmheder samt ffentlige rganisatiner. Vres ydelser g interventiner bygger på mange års erfaringer høstet i krydsfeltet mellem rganisatrisk g psyklgisk viden. Psyklgerne i Dansk Krisekrps er udvalgt på baggrund af kvalifikatiner sm rganisatins-psyklger samt terapeutisk- g krise/katastrfe-psyklgisk efteruddannelse. Vi lægger str vægt på, at vres psyklger i Dansk Krisekrps er tpkvalificerede. Vi udvikler g gennemfører i samarbejde med relevante fagpersner, kurser fr psyklgerne samt superviserer dem på pgaveløsning. Ledelsen deltager i internatinale knferencer g tager internatinale efteruddannelser. Dansk Krisekrps varetager gså pgaver i udlandet. Vres visin fr Dansk Krisekrps Vi vil være den gruppe af psyklger i Danmark, hvr kunden får den bedste ydelse til prisen indenfr krisepsyklgiske interventiner, krttidsterapi, stressreduktin samt ved løsningen af knflikter g samarbejdsvanskeligheder. Vres ambitin er at tilføre mrådet ny viden samt nye effektive arbejds- g interventinsfrmer. Vi har 24 timers vagt g telefnen er bemandet med psyklger. Kunden betaler kun fr faktiske ydelser. Knfrntatinstaksten fr akutte ydelser er den samme uanset hvrnår på døgnet psyklgen tilkaldes. Vi ansætter kun psyklger med både rganisatins- g terapierfaring. Vi yder krtvarig akuthjælp i krisesituatiner. Vi yder krttidsterapi, når denne ydelse passer til pgaven. Vi cacher, når kntrakthlderen ønsker det. Vi har ekspertviden g mange års erfaring i at løse samarbejdsvanskeligheder g knflikter. Opgaver af denne karakter løses på knsulentbasis i Dansk Erhvervspsyklgi regi. Vi arbejder knstant på at have et effektivt g fleksibelt frhld til kunden g er åbne verfr ønsker m ændringer i ydelser eller måder at samarbejde på. Vi giver efter aftale kunden plysninger vedrørende egen rganisatin tilbage. Vi samarbejder altid med kunden m løsningen af pgaverne. Vi medvirker gerne til at frebygge fx ulykker, verfald, trusler samt stressbelastninger via plysningsmateriale, intranet g beredskabsplaner. Vi afvikler frebyggende fredrag, wrkshps g træningsbaserede kurser. Vi indsamler data g genererer ny viden samt udvikler nye mere effektive interventinsfrmer til anvendelse i fx krisesituatiner

11 Kntakt Dansk Krisekrps Ønsker man at benytte sig af et eller flere af tilbuddene kntaktes Dansk Krisekrps. Dansk Krisekrps - kntr Tlf hverdage kl Dansk Krisekrps - akut Tlf døgnvagt krisekrps@danskerhvervspsyklgi.dk Web: Nyttige links På følgende websider kan du i r g mag søge efter de infrmatiner, du har brug fr: Angstfreningen På denne side vil du få kendskab til g frståelse fr: angst stress fbi Depressins Freningen Få mere viden m depressin, støttegrupper, temaaftener, frskning g medier. Freningen Kræftens Bekæmpelse Læs m hvrdan du kan få hjælp, hvis du eller dine nære har kræft. Landsfreningen fr efterladte På siden kan du se, hvrdan du kan få hjælp, når en nærtstående persn begår selvmrd. Psykiatrifnden På denne side kan du finde infrmatin m depressin, årsager, behandling mm., læse persnlige histrier m mødet med depressin, få henvisning til mere infrmatin m depressin m.v. Sundhedsstyrelsen Her kan du læse m de mråder styrelsen arbejder med, der berører de fleste g se eksempler på knkrete tiltag. Sundhedsvæsenet på nettet Her kan du nemt g hurtigt får adgang til de infrmatiner, du har brug fr sm patient, pårørende eller medarbejder i sundhedsvæsenet. Stressfreningen Her kan du få viden g støtte

12 Livslinien Hvis du er i krise eller har tanker m selvmrd, så sig det til ngen. Ring evt. til livslinien. Egne nter: Børnetelefnen Du er ikke alene. På børnetelefnen sidder de klar til at hjælpe dig. Annym hjælp til alt fra kærlighed til ensmhed g vld i familien. Din psyklg: Telefn: 22 23

13 PSYKOLOGISK BEREDSKAB Yderligere eksemplarer af denne pjece kan bestilles hs Dansk Krisekrps på Pjecen kster kr. 50,00 pr. stk. + mms g frsendelse. Udgave 2021, versin 9