Nytårskur 2010, sammendrag

Transkript

1 Nytårskur 2010, sammendrag VELKOMST VED FORMANDEN Velkommen til bestyrelsens nytårskur, som vist er den første af sin slags i skolens historie. Når man siger nytårskur, tænker de fleste på den kur, som vores Dronning afholder i starten af et nyt år. En gallamiddag, hvor der er regler og etiketter, der skal overholdes. Vores nytårskur må siges at være i en anden boldgade. Der er ikke dresscode eller regler for, hvordan man sidder på stolene. Men inden vi går her fra i aften, kan jeg love jer et lille glas og en kop kaffe. Hvorfor indbyder bestyrelsen til nytårskur? Vi har i de seneste to år haft en økonomi, der var sund, og en skole med et stabilt elevtal. Men desværre står vi nu i en situation, hvor vi har været nødt til træffe væsentlige beslutninger for vores skole. Beslutninger, som vi gerne vil informere om nu, frem for at vente til generalforsamlingen i april. Som vi skrev i vores nyhedsbrev før jul er vores elevtal i efterskolen for kommende skoleår væsentligt lavere end i år. Der er pt. indskrevet 55 elever til skoleåret 10/11, men vores forventning er ved hårdt arbejde og med hjælp fra reklamebranchen at nå et elevtal på 90. Til sammenligning har vi i år 100 elever. Det siger sig selv, at et så lavt elevtal får stor afsmittende effekt på skolens økonomi, og som ansvarlig bestyrelse har vi sammen med skolens ledelse reageret på denne negative udvikling både ved at tage vores forholdsregler, samt ved at ransage, hvor det er gået galt. Martin vil om lidt fortælle om, hvilke forholdsregler og initiativer vi har taget for at vende denne udvikling. En af konsekvenserne af det lave elevtal har været, at vi har set os nødsaget til at varsle fyring, samt indgå aftaler med enkelte ansatte om nedsat tid. I vores selvransagelse må vi konstatere, at vi er blevet ramt af nogle ydre faktorer, som vi ikke har kunnet tage højde for: Finanskrisen har gjort, at økonomien rundt om i familierne er stram, og det har for nogle betydet, at et efterskoleophold ikke længere er muligt. Når det er sagt, er det vores oplevelse, at der stadig er rigtig mange unge mennesker, der vælger et efterskoleophold. Så finanskrisen altså ikke hele forklaringen. To nye efterskoler har skabt en hård konkurrence for os, da de tilbyder linier, som vi også tilbyder. Især vores musiklinie er hårdt ramt, i og med at der er startet en ny musikefterskole. En del skoler, som vi i det daglige sammenligner os med, har i de seneste par år investeret massivt i deres bygningsmasse og fremstår derved mere tidssvarende end vores skole. Mange efterskoler har udvidet deres elevantal, således at der alene på Fyn er omkring 300 flere elevpladser. Men vi må nødvendigvis ogå rette blikket indad og spørge, hvor vi fejlede. Vi må konstatere, at vi i for mange år har hvilet på laurbærrene og skolens gode ry vi har ganske enkelt ikke været gode nok til at markedsføre os. Vi har ikke været skarpe nok til at fortælle omverdenen, hvad vores skole kan tilbyde, og hvad det er vi er gode til. Da vi sidste gang gik ud og lavede markedsføring - det var da vi lancerede Adventure-linien - kunne vi se en direkte konsekvens af det, nemlig at vi fik et boom af tilmeldinger. Vi holdt desværre ikke fast i denne strategi. Når man sidder og analysere og laver konsekvensberegninger for de kommende skoleår, er det fristende at trække en streg i sandet og sadle helt om og blive en specialiseret efterskole med én linie, fx. idræt eller design eller noget helt tredje. Men det er vigtigt for bestyrelsen at holde fast i, at vi er en almendannende skole, men med kant. Vi ønsker, at vores elever bliver livsduelige og klar til at begå sig i det omgivende samfund som demokratiske borgere. Samtidig er det vigtigt for os, at de fortsat får en god faglig ballast med sig, så de er klar til ungdomsuddannelserne. Der er nok en enkelt, der nu sidder og tænker: Hvad med friskolen? Vi må sige, at friskolen er meget stabil indenfor det elevtal, vi fysisk kan rumme. At den er stabil betyder ikke, at der ikke også her skal ske udvikling - det skal der helt sikkert. Men det er på den lidt længere bane, og i og med at Lisbeth først er tiltrådt sin stilling som daglig leder i friskolen kort før jul, er det vigtigt, at hun får lov til at lære skolen og de ansatte at kende, så hun kan indgå ligeværdigt i udviklingen af friskolen.

2 Jeg vender lige tilbage til økonomien, for hvad kommer det her til at betyde. Gjort op i kroner og øre betyder det, at skolen mister ,- i tilskud pr. manglende elev i forhold til det elevtal, vi har budgetteret med. Dvs. får vi kun 80 elever, mister vi tilskud for 1 mill. kr. Vi har for de kommende to år budgetteret med underskud, da den strategi, vi har lagt, indebærer udgifter i en størrelsesorden, der ikke kan finansieres af den daglige drift. Heldigvis er vi i den heldige situation, at vi ikke har investeret stort og er gældsatte, men tvært imod har lidt penge på kistebunden. Det betyder, at vi pt. ikke behøver optage lån for at finansiere fx. vores renovering af bygningerne. I den nuværende situation kan man sige, at vi har haft valget mellem at bygge læskure og så håbe på, at det går over. Eller at bygge vindmøller, der kan give fremdrift, så vores skole igen rykker ind i selskabet af efterskoler-med-ventelister. Vi har valgt det sidste, for det fortjener skolen. Og vi er sikre på, at vi har valgt rigtigt. Så vil jeg overlade talerstolen til Martin, som vil konkretisere vores strategi. Bagefter vil Jørgen fortælle om vores tiltag indenfor de fysiske rammer. Motivering ved Martin Falk Jeg takker for ordet Dorte og må så se om jeg kan holde tungen lige i munden og ikke fortabe mig i detaljer i hvert fald vil jeg bestræbe mig på med store penselsstrøg at sætte jer ind i de tanker vi har gjort os med henblik på fortsat udvikling af vores efterskole da det jo er der vi udfordres lidt mere end godt er pt. Som Dorte lige har redegjort for så er der flere faktorer som indvirker på vores nuværende situation og vores fornemste opgave må være at fokusere på, hvordan vi vil agere i et efterskolelandskab, hvor tendensen er tydelig de specialiserede skoler f.eks med idræt, musik, gymnastik rider fortsat på en bølge - hvorimod vi idealister, der fastholder at efterskoleliv skal bestå af en bredt oplevelsesunivers, og handle om den enkeltes udvikling i et dannende fællesskab, hvor forskellige interesser, livssyn og baggrunde er med til at udvikle den enkelte er kommet i knibe. Hørte forleden om en skole som pt. manglede 100 tilmeldinger, så der er andre end os der går en udfordrende tid i møde. Jeg eller vi er ikke et sekund i tvivl om at vi har en skole med bund og masser af potentiale også til at imødekomme fremtidens udfordringer, men det kræver at vi åbensindet og uden parader oppe tør se tingene i øjnene, diskutere og træffe beslutninger. Samtidig skal vi ikke sætte vores lys under en skæppe men tværtimod sætte ord på, fortælle om vores fortræffeligheder så andre end dem der kender os pr. tradition får øjnene op for skolens mange kvaliteter. Grundlæggende kan vi sige at der er 5 hovedområder der har haft vores interesse og bevågenhed i debatten omkring skolens fortsatte udvikling Markedsføring Pæd.indhold/uv. tilbud Ledelsesudvikling Personaleudvikling Skolens fysiske rammer Og det er de overordnede tanker/stragtegier indenfor de områder vi gerne vil informere om ja ja og i særdeleshed markedsføringsdelen, hvor et mere mundret og stedbestemmende navn ikke er til at komme udenom Markedsføring markedsføring er gennem de sidste 4-5 år blevet et parameter alle skoler må forholde sig til og lave strategier efter. Sidst skolen var i problemer for 6-7 år siden entrede skolen med Marginal som dengang fik lavet en fin kampagne skolen med de mange ansigter der gav resultat. Skolen med de mange ansigter fremstår i dagens kontekst som et lidt vagt udtryk. Vi har gennem det sidste år arbejdet med M4M, som har hjulpet os med en kampagneside pressemeddelelser og plakat rundsendelse med fin effekt ligesom vi har arbejdet lidt med facebook og googlereklamer men vores store udfordring er langsigtet markedsføring baseret på en tidssvarende hjemmeside. Målet er at vores skolelogo bliver et brand ser man spiralerne tænker man på os. Vi har i den sammenhæng haft forhandlinger med flere bl.a. de to nævnte, men har valgt at indgå samarbejde med Benner og Løvendahl fra Svendborg, som pt. arbejder hårdt med at finde et formsprog der passer til vores skole. En velfungerende og inspirerende hjemmeside er det måske nok vigtigste værktøj i vores bestræbelser på at fange de unge og deres forældre. (henvis til hjemmesidens funktioner PP) Hvad skal markedsføres skolens linjer Gymnastikken særlige struktur hos os

3 Vores arbejde med niveaudeling i tysk/engelsk/matematik Skolens faglighed - hvilken elevgruppe ønskes, vi har heldigvis ry for at være rummelige og gode til at tackle de skæve unge, men i takt med at flere og flere skoler har specialiseret sig og formuleret de vil eliten, er vores procentielle del blevet for stor og fylder for meget i hverdagen. Vi har I de gode år ca.85% der søger gymnasieeskolen og det skal være vores målsætning. Skolevejledning Muligheder på skolen (faciliteter og brug af disse) Og vigtigst af alt så skal efterkolen kunne stedbestemmes også uden for nærmiljøet, hvorfor en ændring af efterskolens navn i markedsføringsmæssig forstand bør ændres til Midtfyns Efterskole. Udover satsning med ny hjemmeside og navneændring arbejdes der pt. også med en stragtegi for vores generelle net annoncering, mulig brug af tlf. reklamer samt selvfølgelig vores brug af pressen og udsendelse af stragtegisk rigtigt placerede pressemeddelelser Tidshorisonten for etablering af ny hjemmeside er at vi gerne skulle have en ny hjemmeside klar uge 7-9 og at vi med åbningen af den udsender pressemeddelelse om navneændringen og nye tiltag på skolen evt. i samspil med en lille reception i et nyistandsat lokale. Pæd. indhold: Markedsføring og navnetiltag gør jo heldigvis ikke hele arbejdet, hvorfor vi jo også har søsat nogle indholdsmæssige tiltag, hvor udgangspunktet er at som elev på vores skole Sdr.Nærå Friskole/midtfynsefterskole så skal man udfordres menneskeligt fagligt og fysisk. Fokusområderne som i den kommende tid vil blive udviklet med personalet er - Linjerne skærper deres profil, så det tydeligt fremgår hvad der adskiller os fra de andre Linjerne bliver atter selvstændige fag, med fokus på praktisk/musisk aktivitet dvs. dansk bindes ikke længere på linjerne Linjerne investerer i nødvendigt udstyr såsom kajakker, mixerpulte etc. Valgfag udbydes ved skolestart indenfor flg. områder prakt./musisk idræt dannelsesfag og som noget nyt satser vi på at alle årets valgfag er meldt ud inden skolestart, så nye elever kender hele pakken. Valgfagenes kvalitet skal styrkes (uv.planer) og for at tilgodese de fagligt søgende elever skal vi være obs på også at tilbyde f.eks. gymnasiematematik, fysik for nørder, handelskolerelaterede fag eller andre fag med højt fagligt indhold kan selvfølgelig også være i den mere kreative faggruppe. Ty/fysik skal kun kunne fravælges såfremt man iflg. elevplanen ikke har brug for disse fag og anden aktivitet skal selvfølgelig tilbydes køkken/pedel/valgfag/ lektiehjælp med lærer etc. Der skal være obl. idræt/bevægelse hver dag hvis det overhovedet er mulig 9/10 kl. undervises adskilt jf. linjeomlægningen På sigt overvejer vi at indføre cambridge engelsk Der arbejdes pt. ihærdigt på en skemastruktur der kan tilgodese alle vores ønsker og iflg. NK er denstørste udfordring den daglige bevægelsestime. De to sidste punkter ledelsesomlægningen og personaleudviklingen vil jeg ikke medgive så mange ord, men alligevel lige skitsere de rammer vi arbejder med. Alle kender vist til omlægningerne i friskolen og ansættelsen af Lisbeth og for en stund har vi også nedlagt/omlagt afd.lederstillingen i efterskolen, som pt. erstattes af diverse koordinatoropgaver. (se PP) Forstanders primæer funktionssted bliver efterskolen Friskoleleder har fuld kompetence Koordinatoterer indenfor flere område skal skabe ejerskab, medindflydelse og sikre en åben organisation med høj vidensdeling. Personalegruppen har nikket accepterende og vi tror på at konstellationen er det, som skal til på nuværende tidspunkt, hvor vi er lidt pressede. Personaleudvikling er jo egentlig noget der foregår hele tiden, men med så drastiske omlægninger og den trods alt væsentlige udskiftning af personale, der har været gennem de sidste 5-6 år er det klart at vi er opmærksomme på indsatsen skal øges og pt. arbejder jeg på et fællesuddannelsesforløb for efterskolens ansatte, der over de næste 2 sæsoner skal give lærerne en fællesidentitet faktisk en meget gl. problemstilling på skolen, hvor vi altid har brystet os af forskelligheden.forskellighed er også langt henad vejen et gode, men kan også medføre usikkerhed både blandt elever og kollegaer. Teamspirit fagligudvikling som efterskolelærer dialogorienteret kollega; hvordan udvikler vi hinanden / - bliver kodeordene og indsatsen etableres i samarbejde med udefra kommende ressourcepersoner, så vi alle kan få et løft. Lad det være ordene for mig - som I sikker har gennemskuet så er det en ret kompleks og om sig og gribende plan vi har iværksat.ihvertfald så småt er i gang med at få sat i omdrejninger men vi tror på

4 at det er vejen frem såfremt vi ønsker at tage konkurrencen op og atter spille os i superligaen som Sdr.Nærå Friskole / Midtfyns Efterskole en skole et hold. Ja og udover at disse tiltag skal vi sandelig også have blik for vores fysiske rammer, men det overlader jeg til Jørgen Bygningsmassen ved Jørgen Vi har valgt at bruge en del penge på istandsættelse af skolen da mange lokaler og områder ikke lever op til nutidens krav. Samtidig ønsker vi at tiltrække flere efterskoleelever. Vi håber også at børnene og de unge mennesker vil passe bedre på skolen og inventaret når det bliver istandsat. Muligheden og lysten for at lære noget og fordybe sig skulle også gerne forbedres med de kommende investeringer Istandsættelse af div. områder på skolen i 2010 Spisesal Nyt Varmeanlæg Nyt gulv Nyt støjdæmpende loft Maling af vægge og spær Ny belysning og elarbejde Nyt inventar Døre og glasparti Nye yderdøre i alle afd. Nyt glasparti i ved hovedindgang. Nyt låsesystem. Fællesrum i friskolen Nyt gulv Maling af vægge og døre Ny belysning. Indretning af kloge m2 Penge fra Realkredit DK kr. Hallen Efterskolen Fysik Smartboards Skolekøkkenet Maling af loftet i lys farve Vinduer i gavl mod nord 3 stk. Maling af 3 store Klasseværelser Maling af opgang i vest bygningen Inventar på elev områder og Hovedindgang. Renovering af lokalet Nye undervisningsborde Gennemgang af installationer. Genbrug af skabe og udstyr Friskolen 7 KL. Efterskolen 4 klasseværelser og Design Fysik. Et kommende projekt. Plan for rummet er under udarbejdelse Det normale vedligeholdelse budget, vil stadig være til rådighed til forbedringer og reparationer på andre områder af skolen. Igennem de senere år er der blevet udført en del andre vedligeholdelser af bygninger og etablering at nyt faglokale og parkeringsplads, så vi mener, at vi kommer rundt på store dele af skolen.

5 Jeg håber også vi kan få nogle hyggelige haveaftener i 2010 hvor vi får løst en del opgaver sammen. Referat af debatten. Bemærk at ikke alt er skrevet ned og noget kun som stikord. Forslag, kommentarer og spørgsmål fra salen er mærket S, for skolekreds og svar er mærket B, for bestyrelse og ledelse. S: Hvordan mødes potentielle elever til f.eks. adventure-linien? B: Relevant materiale skal være synligt og præsenteres indbydende når kommende elever besøger skolen første gang. Duelighedsbeviser S: Linjefagslærerne skal kunne sælge skolen S: På efterskolerne.dk ligger SNEF langt nede på listen, da skolerne er sorteret alfabetisk. Mener ikke at valgfagene popper nok op. Elever der viser rundt skal være glade og entusiastiske. Der skal være noget salgsmateriale (smart) at sende ud til interesserede Er bange for at navnet Midtfynsefterskole drukner blandt de andre fynske efterskoler. B: Vi skal også hente elever fra Sjælland og Jylland. Der er tænkt på gadget. S: Hvor mange elever kommer fra Fyn og hvor mange fra andre landsdele B: Flest fra Fyn da de kender os, men vi har altså brug for de andre. S: Taxi til at hente/bringe elever fra stationen ol. B: Vi er i gang med lignende tanker. S: Sjælland er ikke så vandt til efterskoler, mener at der er meget fint at kalde der midtfyn, så ved forældrene hvor der er, og kan bedre finde ud af logistikken. Vi skal ikke kun satse på de fynske elever S: Imod navneskift, går glip af gamle elevers anbefalinger. B: Eleverne kommunikerer anderledes i dag, SMS og lign. om de skriver SNFE4Ever eller noget andet. De gamle elever skal nok finde os. S: Hjemmeboende 10. klasse elever, 2 spor i Friskolen i klasse. B: Husk økonomien i at gøre Friskolen 2 sporet. B: Dem der ikke vi være med til nyt navn må betale gildet. S: Mener at faciliteter og udstyr skal være meget tydeligt for besøgende. B: Vi er i gang! De tre linjer er i gang med gode ønskesedler. S: Mener godt, at man kan gøre mere brug af efterskolelærer i klasse i Friskolen. S: Stemningen er vigtigere end det ydre Mener ikke at navnet kan betyde det helt store B: Vedligeholdelsen skal være i orden (mindst 3 eksempler på fravalg fra mødre) S: Tidsperspektiv på forbedringsprojekterne? B: Vinterferien bruges til rigtigt meget og det er planen at alt står færdigt inden sommerferien. S: Låne penge? Bygge mere, f.eks. ny hal. B: Vi har ikke råd til at låne så mange penge, økonomien er for ustabil. B: Friskolen og Efterskolen kan bruge hinanden mere. B: Den dag vi gældsætter os, er det banken der bestemmer løbet. S: Tak for et godt oplæg. Skal linjerne være en del af navnet? Perspektiver omkring elevernes fritid, andre arrangementer, altså ikke undervisning? Elevtalsperspektiv: B: 120 er faktisk lidt for mange Optimalt: elever Aften aktivitet: vagttilsyn er beskåret, da der bruges flere mandetimer til den daglige undervisning Vi er ved at finde rum til mere. Navn: Midtfyns efterskole for adventure, design og musik S: Bo-områderne forbedringer? S: Velkomstpakke? B: Pakke: tøj med logo B: Vi er i gang med en løbende udskiftning af senge stole og møbler i fællesrum