Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling."

Transkript

1 Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

2 - 1 - PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Eva Fock Du store verden! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning PUFF nr Maj 2008 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Ansvarshavende redaktør: Carl Erik Kühl Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 2 - PUFF fra Vestjysk Musikkonservatorium PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på Vestjysk Musikkonservatorium, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Vestjysk Musikkonservatorium, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på trykning Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: I øjeblikket kan følgende skrifter rekvireres: 1-07 Mogens Christensen: Ugler i musen. Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet Fredrik Søegaard: Lyden af Viking. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed Carl Erik Kühl: Auditiv analyse. Helhed og del. Lighed og forskel. Stabilitet og forandring 4-07 Hans Sydow: Tonespace et musikalsk eksperimentarium 5-08 Charles Morrow Lydkunst i det offentlige rum 6-08 Elisabeth Meyer-Topsøe Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Om operadivaen Birgit Nilssons sangteknik 7-08 Niels la Cour Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen - og lidt om Palestrinas almene betydning 8-08 Orla Vinther At skabe en interesse Fra et liv i musikformidlingens tjeneste 9-08 EvaFock Du store verden! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning

4 - 3 - Eva Fock DU STORE VERDEN Refleksioner over flerkulturel musikundervisning Her følger historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken 1, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen, og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt. Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat? At undervise er at skabe verdenssyn! Der kan være mange forskellige overvejelser bag det at undervise og mange forskellige konsekvenser af en given undervisningsstrategi, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så skabes der gennem undervisning verdenssyn. Det sker, uanset (1) om der i undervisningen fokuseres på vidensformidling i traditionel forstand, hvor et fagligt stof formidles til eleverne under én eller anden form, (2) om der arbejdes med at give eleverne de grundfærdigheder (vi kunne måske tale om redskaber), som er nødvendige for at udøve musik, (3) om 1 Projektet Tværsnit i musikken kørte i perioden med midler fra Egmont Fonden i samarbejde mellem mig selv som projektleder og musiklærerne på fire gymnasier i Københavnsområdet: Frederiksberg Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Vestreborgerdyds Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Erfaringerne udkommer i bogform i slutningen af 2008 som et samlet undervisningsmateriale på forlaget Malling Beck.

5 - 4 - det er de egentlig kreative processer, som prioriteres, eller (4) om vægten lægges på kunstneriske (sanse)oplevelser. Der skabes verdenssyn ved såvel til- som fravalg i timerne og gennem den placering, musikken får (eller ikke får). Men hvilke verdenssyn ønsker vi, at eleverne skal gå ud af skolen med? Hvad vurderer vi, at de skal lære, for at det opfyldes? Og hvilket (musikfagligt) læringsrum ønsker vi i det hele taget for de kommende generationer? Det flerkulturelle vidensfelt i musikundervisningen Selvom verdenssyn ikke specielt handler om verden i en global forstand, så bør det flerkulturelle vidensfelt indgå i sådanne overvejelser. Det første spørgsmål må hér være en afklaring af, om verden overhovedet er på programmet, og hvis ja, i hvilken form og i hvilket forhold til Vesten? Er verden derude eksempelvis altid fjern, eller kan den også ligne os? Er verden nødvendigvis legende eksotisk, eller kan den bygge på et teoretisk grundlag, som ligner noget, vi kender? Hvis vi vil skabe logiske undervisningsforløb med en sammenhæng mellem, hvad vi har på programmet, hvordan det præsenteres, og hvad vi vil opnå, er det nødvendigt at gøre os helt klart, hvad formålet egentligt er, og stille skarpt på den opgave. Når talen falder på inddragelsen af ikke-vestlig musik i undervisningen, dukker flere forskellige begrundelser op. En del af disse har et særligt fokus på det etniske. De har forskellige historiske baggrunde, de peger i vidt forskellige retninger og har svingende reel betydning. Det drejer sig om 2 : 1. Et postkolonialt ønske om at give de gamle kolonier en musikalsk stemme. 2. Mødet med de ikke-vestlige kulturer kan være en del af et mere generelt humanistisk eller ligefrem humanitært projekt, som handler om solidaritet med de fattige og om et ønske om at dele sin rigdom også på det kulturelle område. 2 Volk 1998, Campbell m.fl. 2005, Akrofi m.fl

6 Fascinationen af en mere kropslig og legende tilgang til musikundervisningen, som den præsenteres i bl.a. afrikansk musik. 4. Tilstedeværelsen af personer i samfundet (konkret: klassen) med anden etnisk baggrund. Dette fører til forskellige underargumenter: (a) Unge med indvandrerbaggrund skal lære om deres kulturelle rødder. (b) Majoritetsbefolkningen skal lære om minoriteternes traditioner: viden skaber respekt. (c) Etnisk musik er god til at tiltrække opmærksomhed ved særlige integrationsarrangementer. (d) Unge med indvandrerbaggrund skal styrkes i deres selvværd gennem musikalske aktiviteter. (e) Vi skal opdrage fremtidens publikum 3 og lægge spiren til fremtidens kunstnere. (d) Et ønske om at give kunstnere med indvandrerbaggrund en professionel platform. (f) Et ønske om at skabe et læringrum, som er inkluderende, hvor alle elever uanset etnisk baggrund føler, de hører til, har noget at bidrage med og har en egen stemme. Hertil kommer begrundelser, der bygger på en mere generel tanke om mangfoldighed 4 : 5. Eleverne skal have så mange forskellige indtryk som muligt i skolen ud fra en grundliggende demokratisk tankegang (hvilket er en forudsætning for fremtidige valg.) 6. Andre musiktraditioner kan være en pædagogisk og musikalsk inspirationskilde. 7. Det lyder godt. 8. Hvorfor ikke? Sådanne spørgsmål er nødvendige, uanset hvilket niveau undervisningen finder sted på, fordi de hjælper med til at definere indholdet og skabe fokus og logik i 3 Fænomenet kaldes New Audience Development, en variant af Audience Development, hvor der i særlig grad fokuseres på etniske minoriteter. Området har i en årrække tiltrukket sig stor opmærksomhed i bl.a. England, hvorfra det har bredt sig til Danmark. 4 Mangfoldighed kan både være en pædagogisk strategi og en filosofisk idé, som handler om dimensioner i dannelse og om det hele menneske, som bl.a. filosoffen Mogens Pahuus talte om på konferencen Sandhed, skønhed og godhed, afholdt i april 2008 på VIA University College, Århus.

7 - 6 - undervisningen. Men både spørgsmål og svar tager selvfølgelig lidt forskellig form, afhængig af lærerens professionaliseringsgrad, og svaret vil have vidt forskellige konsekvenser for, hvad der undervises i og hvordan: I folkeskolen, hvor vi har at gøre med en grunduddannelse for alle børn uanset etnisk baggrund, er musikfaget obligatorisk de første seks år. I musiktimerne hér skal både viden, kreative aktiviteter og kunstnerisk oplevelse indgå. Her er det relevant at overveje samtlige otte mulige begrundelser for at inddrage andre musikkulturer i undervisningen, om end nogle vil være mere relevante end andre. I gymnasiet, hvor ca. 50% af en ungdomsårgang går i dag, er musikundervisningen siden reformen i 2006 blevet valgfri. Det har medført, at de fleste unge med anden etnisk baggrund har fravalgt musikfaget. Ligesom i grundskolen omfatter musikfaget hér en kombination af viden, kreative aktiviteter og kunstnerisk oplevelse, men på et højere niveau, hvilket udgør den store faglige udfordring for lærerne. Også her kan samtlige otte begrundelser tages i betragtning, men igen med svingende relevans. I musikskolerne, hvor kun meget få elever med anden etnisk baggrund kommer, står instrumentalundervisningen i centrum. Her er tale om frivillige aktiviteter med et markant anderledes overordnet mål og andre målgrupper. På musikskolerne, som ikke hidtil har været i stand til at bryde den sociale arv blandt danske elever, virker det temmelig ambitiøst, hvis man pludselig skal indgå aktivt i integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund. På den anden side har musikskolerne dels et ansvar for og en interesse i at opdrage nye generationer til både musikere og publikum, dels har de mulighed for at finde ny inspiration i de tværkulturelle tilgange. På læreruddannelserne, både på seminarierne og universitetet, kombineres de udøvende og reflekterende sider af faget med vidensformidling og pædagogik. Her er der, ligesom i folkeskolen og gymnasiet, mulighed for at indtænke alle otte begrundelser, men her desuden med en lærerrefleksion, fordi der med lærerrollen følger nogle særlige forpligtelser. På konservatorieniveau bliver det eksempelvis relevant at stille spørgsmålet, om konservatorierne skal kunne rumme uddannelser i ikke-europæisk musik, om eleverne skal blive bi-musikalske (altså om de skal lære en anden

8 - 7 - tradition), eller om der skal skabes grobund for gensidig kulturel og musikalsk befrugtning. Her har vi, ligesom i musikskolerne, at gøre med en niche uden grunduddannelsernes bredde, men det forhindrer ikke det tværkulturelle felt og mulighederne for at kunne bidrage med musikalsk og pædagogisk inspiration. Desuden er der også hér gode grunde til, at de studerende får hørt andre typer musik som led i et dannelsesprojekt. Uanset uddannelsesstedet bør overvejelsen om verdenssynet sammenholdes med på den ene side de formelle krav for både institutionen og faget, på den anden side ideen bag de konkrete forløb. Mon farven har en anden lyd? Inden en grundigere beskrivelse af selve projektet Tværsnit i musikken vil det være nødvendigt med lidt baggrundsviden. Forskningsprojektet Mon farven har en anden lyd? 5 var min egen rejse ind i det flerkulturelle Danmark, et land jeg ikke kendte, hverken fra mit eget liv eller via mine musikvidenskabelige studier. Her blev jeg præsenteret for et Danmark, som på mange måde afveg radikalt fra alt det, jeg kendte. Forskningsprojektet omhandlede unge danskere med tyrkisk-kurdisk, pakistansk og marokkansk baggrund unge efterkommere af de gæstearbejdere, som kom til landet op gennem 60 erne og 70 erne. Disse unge spillede på daværende tidspunkt (sidst i 90 erne) ingen væsentlig rolle i kulturlivet. De deltog kun sjældent i den frivillige (valgfri) musikundervisning, hverken i grundskolen, gymnasiet eller musikskolen. De hørte ikke til blandt koncertsalenes kernepublikum, og de studerede kun sjældent på konservatorierne. Det var samtidig en ungdomsgruppe, som mange havde meninger om og holdninger til, men oftere baseret på medier end på personlige møder. Alt dette gælder stadig i vidt omfang, bortset fra at fronterne nu er blevet hårdere trukket op, men der findes heldigvis altid inspirerende undtagelser. 5 Fock 2000.

9 - 8 - I interviewene dengang begrundede de unge deres fravalg af musikfaget i skolen med, at det var ligegyldigt, at lærerne ikke kendte noget til deres musik, og at det hele var fokuseret på dansk og vestlig kultur en situation som ikke har ændret sig væsentligt. I virkeligheden er grunden til det massive fravær langt mere kompliceret end som så, og det relaterer sig til både indvandrermiljøerne, det danske samfund generelt og musiklivet, men alt dette ligger uden for denne artikels ramme 6. Hvad der er vigtigt her og nu, er elevernes opfattelse af lærernes manglende viden om og manglende interesse for etnisk musik, samt deres oplevelse af manglende plads til deres viden og erfaring i skolen. I sammenhænge, hvor skoler og lærere forsøger at skabe en plads til unge med indvandrerbaggrund, arbejdes der ofte med en form for etnisk repræsentation, hvor elevernes baggrundskultur præsenteres af eleverne. Dette er ikke i sig selv noget problem, for hvem kan have noget imod at elever medbringer musik hjemmefra. Problemet ved denne arbejdsform er, at den er med til at fastholder det etniske som noget særligt, fordi den musik kun præsenteres af eleverne og kun i etno-sammenhænge. Rigtige musikfaglige emner præsenteres derimod af læreren. Desuden forstærker den musikalske etnificering en forbindelse mellem disse elever og deres forældres traditionelle værdier, fordi den musik, eleverne medbringer, vælges ud fra nogle gensidige forventninger: Læreren forventer traditionel folkemusik fra forældrene. Eleverne præsenterer det, der forventes, men tilføjer dog også ofte noget af den populærmusik, de synes om. Denne sammenblanding af elevsmag og forældresmag er særlig uheldig for elever med indvandrerbaggrund, fordi de har et ekstra behov for at blive set som sig selv og ikke kun som repræsentanter for deres forældres værdier. Disse mønstre er med til at gøre elever med indvandrerbaggrund til en slags gidsler i et kulturelt identitetsspil. Som professionel kulturpolitisk iagttager har jeg gennem årene set, hvor let de grundliggende mål glemmes undervejs eller slet ikke bringes frem i lyset. Herved bliver projekterne ufokuserede, eller de mislykkes helt. Er det eksempelvis hensigtsmæssigt, som vi ofte ser det, at bruge afrikansk musik som 6 Fock 2000.

10 - 9 - et centralt integrationsværktøj i forhold til elever med indvandrerbaggrund, når stort set ingen af disse elever har afrikansk baggrund? Tværtimod ser mange fra netop Mellemøsten ned på sort afrikansk kultur og føler ubehag ved den mere ekstroverte kropskultur som findes dér. Hvorfor forventer vi, at elever med indvandrerbaggrund foretrækker (traditionel) musik fra forældrenes baggrundskultur, når de fleste unge i øvrigt foretrækker at distancere sig fra deres forældre? 7 Skaber præsentationen af mellemøstlig folkemusik i forbindelse med mad-musik-mavedans-aktiviteter nødvendigvis større respekt for mellemøstlig kultur, når den musik, som præsenteres i musiktimerne, lærebøgerne og medierne, er vestlig populærmusik og klassisk musik? Er de offentlige musikskoler vejen til at inddrage unge med indvandrerbaggrund i musiklivet, når de endnu ikke har haft held til at nå ud over middelklassens børn, selv blandt unge uden indvandrerbaggrund? Er det koncerter med danske musikere, som spiller etnisk musik, eller London-baserede fusionsbands, som er vejen til det etniske publikum, når de selv lytter til folkemusik eller lokal populærmusik? Der med andre ord gode grunde til at overveje, på hvilket grundlag vi vælger at inddrage andre musikkulturer i undervisningen, og om det samfundsmæssigt og musikalsk er hensigtsmæssigt at knytte det sammen med den kørende indvandrerdiskussion. Projektet, som beskrives her, er et eksempel på en sådan overvejelse. 7 Fock 1998.

11 Tværsnit i musikken I konsekvens af de ovennævnte erfaringer var det oplagt for mig at arbejde videre med udviklingen af (et) læringsrum for musikfaget, som var inkluderende, som kunne rumme alle elever uanset etnisk baggrund, og som var lige relevante for alle ud fra et bredt dannelsesbegreb og baseret på både faglighed og mangfoldighed. Det blev til projektet Tværsnit i musikken. Det var vigtigt at indvandrere ikke spillede nogen direkte rolle i emnevalg, og at etnisk repræsentation ikke indgik i opgaverne. Det etniske skulle hverken eksoticeres (i form af mad-musik-mavedansprojekter) eller dæmoniseres (ved at blive knyttet til en problematisk integrationsdiskussion), men indgå på samme præmis som al anden musik i arbejdet med musikfagets forskellige dimensioner: både de musikteoretiske, de praktisk-musiske, de kreative og de bredere vidensorienterede aktiviteter. Musikfagligheden i hele dens bredde skulle i centrum. Men hvordan kunne det gøres? Der er tradition for at lade skolernes musikforløb være struktureret ud fra enten en genre, en kunstner, en periode eller evt. en kultur: Mozart, wienerklassik, rap, Beatles, barokken, ny kompositionsmusik, reggae etc. Hermed præsenteres stoffet typisk gennem sammenhængende systemer, hvor opfattelsen af tid og rum er forbundet, og hvor stemningsprincipper, rytme, melodiske strukturer, tekstur og form inden for det enkelte emneområde forholder sig til den samme filosofiske tænkning. Oven i købet vil de allerfleste forløb i praksis bygge på en vestlig tænkning, med et tonalt grundlag, en (funktions)harmonisk grundidé, faste taktarter med divisive rytmer etc. I udviklingen af et læringsrum, der på én gang sigter mod inklusion, mangfoldighed og faglighed, bliver den første udfordring at finde ud af, hvad der kendetegner musik, på tværs af genrer, kunstnere eller perioder. Vi kan nærmest tale om en slags definition på musik. Ved at finde logikken i stoffet var det håbet, at det ville blive muligt at skabe en vej gennem verdens mangfoldighed af musik: Ruter frem for rødder. Her rammer vi ind i et

12 ordspil af ældre dato om modsætningen mellem på engelsk roots og routes. 8 Nu vil definitioner altid afhænge af sammenhængen, og begrebet musik er ingen undtagelse. Den engelske musiketnolog John Blacking talte om humanly organized sound 9, og dette inspirerede til en tredelt definition, som virkede brugbar i denne pædagogiske sammenhæng: A. Musik er struktureret lyd. B. Musik er organiseret af mennesker. C. Musik er betydningsbærende udtryk. Genre, kunstner, periode, kultur Struktureret lyd Organiseret af mennesker Betydningsbærende udtryk Fig. 1. To tilgange til det musikalske stofområde Med afsæt i disse tre niveauer af musikforståelse blev det muligt ikke bare at udvikle et konkret enkeltstående forløb, men i højere grad at udvikle en generel model, som kunne anvendes på mange typer af forløb, mange musikformer og mange uddannelsesniveauer. Definitionen gjorde det muligt at finde veje gennem alverdens musik på tværs af kulturer og samtidig etablere en ramme, som kunne binde eksemplerne sammen, uden at musikfagligheden blev taberen. Herved ville mangfoldigheden ikke blive målet i sig selv, men et bærende princip, hvilket gør en vigtig forskel. De tre niveauer i definitionen repræsenterede desuden en form for progression, som styrkede den logiske sammenhæng mellem lagene. Endelig blev 8 I 1990 forslog den engelske kulturforsker Ian Chambers (Chambers 1990) at kulturelle rødder skulle omformes til en vifte af kulturelle ruter. Denne diskussion blev senere overtaget den britiske kulturanalytiker, Paul Gilroy (Gilroy 1993). 9 Blacking 1973.

13 musikfagets forskellige faglige dimensioner (viden, praktiske redskaber, oplevelse, kreativitet m.m.) kombineret i denne model. Det overordnede formål er blevet suppleret med forskellige delformål i de enkelte undervisningsforløb. Det er disse formål, som har været ledetråden i det pædagogiske arbejde. Første niveau: Musik er struktureret lyd Musik som struktureret lyd omfatter mødestedet mellem musik og naturvidenskab - inden kulturel tænkning får den store indflydelse. På dette niveau arbejdes der bl.a. med, hvordan lyden eksisterer og formes på baggrund af fysikkens regler for klang, tonehøjde, styrke og varighed. Et forløb om stemningsprincipper kan på den ene side tage afsæt i et rørs harmoniske overtonerække, på den anden side i en strengs uendelighed af mulige tonehøjder. Herfra kan man bevæge sig hen mod de mange forskellige løsningsforslag, som er blevet udtænkt rundt om i verden med afsæt i matematikken og filosofien. Puls er rytmens grundramme, som først og fremmest kendes fra vores egen krop, både i åndedrættet, hjertet og kroppens bevægelser. Puls og rytme kendes også fra naturen, hvor regnen og blæsten, skovens, slettens, kystens og byens forskellige lyde indeholder pulsindtryk, som vi som mennesker påvirkes af. I et sangforløb tages der udgangspunkt i en krop, som er stort set ens over hele verden. Den byder på en række stemmemæssige muligheder, som går langt ud over de gængse (vestlige) sangtraditioner.

14 Fysikken i musikken musikken i fysikken. Et eksempel. Et undervisningsforløb om fysikken i musikken musikken i fysikken vil ud fra denne tilgang se på relationen mellem lyd og håndværk, med funktion og/eller æstetik som tredje medspiller. lyd (fysik) håndværk (organologien) funktion/æstetik Fig. 2 Hvis man starter ved håndværket, introduceres eleverne til forskellige instrumentkategorier, forskellige måder at frembringe lyd på. Her vil Sachs og Hornbostels organologiske system 10, som i sin tid blev udviklet til at rumme alverdens musikinstrumenter i de gamle tyske museumssamlinger, være en fin ramme. Systemet blev netop opbygget ud fra spørgsmålet om, hvor vibrationen skabes, og har dermed en direkte forbindelse til fysikken. Derfra går vejen naturligt videre ind i både fysikken (som forklaringsramme for klang, lydstyrke, tonehøjde og varighed), funktionen (hvad musik skal bruges til) og æstetikken (hvad vi synes lyder godt). Konkret kan man lade eleverne selv lave instrumenter ud fra de organologiske principper. For at få et godt resultat her forudsættes det, at børnene har set, hvor forskelligt denne opgave løses rundt om i verden altså at de har fået både inspiration og viden. Det virker ulogisk, at børn absolut skal 10 Et af de mest kendte klassifikationssystemer for musikinstrumenter blev udviklet i 1914 af den tyske musikforsker Curt Sachs ( ) og hans østrigske kollega Erich von Hornbostel ( ). Det omfatter fire hovedkategorier: Aerofoner (lyden frembringes af en vibrerende luftsøjle), chordofoner (lyden frembringes af vibrerende strenge), membranofoner (lyden frembringes ved vibrationer i en udspændt membran) og idiofoner (instrumenter frembragt af naturligt klangfuldt materiale, så det er materialet selv der vibrerer. Sachs 1949.

15 starte på nogle af de mest komplicerede instrumenttyper (instrumenterne fra den (vestlige) klassiske musik), når der findes mange enklere modeller, som er både sjove og lettere tilgængelige. Efterfølgende kan man arbejde med principperne for at ændre på instrumenterne (enten i praksis eller i teorien): Hvad skal der ændres, hvis tonehøjden, klangen, lydstyrken eller varigheden skal forandres? For at kunne løse opgaven fornuftigt skal der dels være begrænsninger på instrumentopgaven, dels er det nødvendigt at forstå de grundliggende fysiske principper. Hvorvidt man starter med organologien eller fysikken, vil med fordel kunne varieres. Nogle gange vil det være en fordel at starte med fysikkens principper for derefter at afprøve dem i praksis gennem bygning af instrumenter. Eller hvad med at starte med funktionen, hvor opgaven går ud på at lave instrumenter, som egner sig til at spille ude i regnvejr, og så gå videre med lyden og håndværket? Afslutningsvis vil det være muligt at arbejde med nye sammenspilsformer og forskellige kompositionsprincipper omkring disse instrumenter. Herved skabes nye muligheder for kreativitet, men baseret på faste rammer. Forløbet hér blev gennemført på Frederiksberg Gymnasium, 1.g. Det havde som sit centrale formål at give eleverne en oplevelse af, i hvor høj grad æstetik, teknik og naturvidenskab hænger sammen. Eleverne skulle opbygge (1) en teoretisk forståelse af lyd (2) en fysisk oplevelse af, hvordan materialer og naturlove i fællesskab sætter rammer for konstruktionen af instrumenter (3) en forståelse af hvilke knapper, der skal drejes på for at skabe de lyde, man ønsker, (4) en bevidstgørelse af, hvilke lyde vi søger (æstetik) (5) en forståelse af, hvordan det alt sammen spiller sammen med mennesket som bruger (funktion og æstetik). Desuden var det formålet at give eleverne en forståelse af, at den vestlige musik kun er én af mange muligheder, hverken mere eller mindre videnskabelig korrekt, naturlig eller teoretisk velfunderet end alle mulige andre musiktraditioner.

16 Udgangspunktet er hele vejen igennem at skabe en kulturneutral tilgang, med rummelighed, mangfoldighed og (musik)faglighed i centrum. Men der er en række sideeffekter, som er pædagogisk interessante. Først og fremmest kan denne tilgang være med til at nedbryde den kunstigt opsatte modsætning mellem de naturvidenskabelige fag og de kunstnerisk æstetiske fag. I virkeligheden eksisterer en sådan modsætning ikke, den dækker kun over forskellige faglige og metodiske traditioner. Desuden kan denne type opgaver, forudsat at det faglige fokus fastholdes, være med til at sikre, at kreativitet bliver udfordrende og krævende. De praktiske eller praktisk-musiske forløb skal ikke kun stå for underholdningen, men være med til at styrke den samlede faglighed. Et forløb som fysikforløbet kan, hvis det gennemføres rigtigt, kombinere et meget kreativt arbejde omkring instrumentbygning med forståelsen af de bagvedliggende fysiske principper. Og gennem en forståelse af instrumenterne reflekteres der over den musik, som produceres. Herved skabes den faglige og strukturelle grobund, som giver de bedste vækstbetingelser for kreativitet blandt børn: Kombinationen af en faglig baggrund, de kan bygge på og lade sig inspirere af, med en opgave, som fokuserer arbejdet (hvis projektet formuleres godt nok) og samtidig giver en stor frihed i løsningen. Desuden indgår der muligheder for at blive klogere på forskellige niveauer samtidig. Andet niveau: Musik er organiseret af mennesker Hvis man i stedet tager udgangspunkt i musik som lyd, der er organiseret af mennesker, flyttes fokus til de mere traditionelle musikvidenskabelige områder. Instrumenterne organiseres i orkestre, og de knyttes til særlige stilarter og brugssammenhænge. Tonerne organiseres i skalaer, modi, melodier og musikalske strukturer. Pulsen udvikles til rytmer og metriske mønstre, som bygger på både naturen, menneskets bevægelser, sproget og poesien, i kombination med musikken i øvrigt.

17 Musikkens elementer organiseres i de enkelte værker, i suiteformer, i forholdet mellem komposition og improvisation, i en forbindelse mellem eksempelvis rytmisk tænkning og melodisk tænkning, etc. Musikerne organiseres, ikke i politiske foreninger, men i måder at arbejde med det musikalske materiale: Hvordan spiller man sammen er musikken homofon, heterofon, polyfon etc.? Hvordan fordeler man en melodisk stemme skal én person spille mange toner, eller skal mange mennesker deles om at spille få toner? Hvordan opbygges et værk hvilke elementer inddrages, og hvad er forholdet mellem de forskellige deltagere? Spørgsmålene er mange, men den store udfordring er at formulere dem i et så bredt sprog, at det er muligt at rumme vidt forskellige musiktraditioner uden at blive ligegyldigt. En af måderne at gøre det på er ved at lytte grundigt og fordomsfrit, før de musikteoretiske systemer præsenteres, og at inddrage og oversætte forskellige musikteoretiske systemer, så den vestlige tænkning ikke begrænser analysen. Eksempler: Hoforkestre. Ornamentik. Et andet sangbegreb. Sammenspilsformer Et forløb om hoforkestre kan præsentere både wienerklassikken og komponisterne i Christian IV s hof, men også traditioner som den persiske radif, den andalusiske nouba, den centraljavanske hofgamelan og den japanske gagaku. Ved at inddrage så vidt forskellige traditioner i analysen tvinges den til at åbne sig, så tværgående diskussioner muliggøres. Det interessante er, at der trods store indbyrdes forskelle er en række relevante analyseparametre, som gør det muligt at diskutere både inden for en tradition og på tværs af traditioner. Her kan man med fordel kombinere forskellige arbejdsmetoder: intensiv lytning, præsentation af musikteoretiske grundbegreber, analyser med afsæt i notation, komposition på baggrund af organiseringsprincipper, erfaring med at spille de forskellige musikformer. Dette forløb blev gennemført på Frederiksberg Gymnasium i g, og det kombinerede flere formål:

18 (1) For det første var det tanken, at eleverne skulle møde andre lydbilleder og dermed andre former for æstetik altså meninger om hvad der er skønt og grimt - end dem, de oplever til hverdag. Herigennem ville de også møde kulturer og tidsbilleder, som er forskellige fra deres egne. (2) For det andet var det hensigten at træne elevernes evner til at lytte til musik de ikke kendte, hvilket er koncentrationskrævende. (3) For det tredje var det et mål at træne deres analytiske evner, så de gennem lytning, analyse og diskussion med kammerater ville blive i stand til at gennemskue de overordnede principper for, hvordan komplicerede lydbilleder kan opbygges. (4) Endelig var det formålet at vise, hvordan musikkens funktionelle ramme og lydbillede er forbundet, og at ikke kun Vesten har hofmusik, kunstmusik og musikteori på højt niveau. Ornamentik i billede og lyd er et andet eksempel på en tværgående tilgang til musikalske udtryk, hvor formålet er at træne eleverne i at lytte. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er tale om grundkurser i forskellige musiktraditioner, men hvis elevernes nysgerrighed vækkes på den gode måde, vil de søge eller efterspørge mere information. I stedet for, som så ofte i traditionel musikanalyse at fokusere på melodi, tonalitet, rytme og harmonik, arbejdes der her med analyseparametre som f.eks.: Tæthed: Tæt/luftigt Tempo: Hurtig/langsom Metrik: Regelmæssig/uregelmæssig Struktur: Fast-struktureret/improviseret-frit Tekstur: Énstemmig/flerstemmig Regelmæssighed: Repetition/variation/unika Sammenhæng: Sammenhængende/adskilt Retning: Slynget/retliniet Vægt: Lethed/tyngde Ideen hér er at se på og lytte til eksempler fra udvalgte traditioner, som arbejder med ornamentik. Eksemplerne hentes fra kulturer med en sammenhængende

19 ornamenteringstradition i både musik og billeder, og de udvælges, så de supplerer hinanden. På musiksiden kan det eksempelvis handle om dansk barok, dansk nyklassicisme, centraljavansk gamelan/batik, klassisk persisk, klassisk andalusisk og klassisk osmannisk tradition, kinesisk Ming, Bakuba fra Zaire og amerikansk minimalisme. Ved at sammenholde indtryk fra forskellige kulturer bliver eleverne klogere på analyseparametre, som kan anvendes tværkulturelt, og på sammenhænge mellem tid, sted og udtryk. Her skal man høre/se godt efter, stille skarpt og ikke tage noget for givet. Forløbet kan desuden danne afsæt for kompositions- og improvisationsopgaver. Dette forløb blev gennemført på Ingrid Jespersens Gymnasieskole 3. g med det formål at gøre eleverne til bedre lyttere. Ved at fokusere på ornamentikken blev opmærksomheden rettet mod et ofte overset element i musikken, for derved på sigt at øge forståelsen af musikkens mange forskellige virkemidler. Ved at arbejde dobbeltsanseligt var det målet at styrke det samlede indtryk og åbne for begrebsmæssige og analytiske krydsbefrugtninger. Arbejdet med et andet sangbegreb tager udgangspunkt i kroppen, i kroppens muligheder, frem for i udvalgte sangidealer eller rollemodeller. Ved at opbygge sangundervisningen omkring forskellige skiftende dimensioner udvides perspektivet, så det omfatter: at lytte til forskellige sange (sangformer) fra hele verden at udtrykke de samme stemninger og følelser i kroppen en introduktion til sangtekniske analysebegreber at reflektere over det hørte eller gjorte at analysere det hørte at efterligne Det er vigtigt at rækkefølgen til stadighed ændres. Ved at flytte perspektivet fra de vestlige traditioner (klassiske og populære) videre ud til hele verden med dens uendeligt mange sangtraditioner vil vi se, at det, vi umiddelbart oplever som universelt, kun bør betragtes som som lokalt. Overalt har mennesker fundet deres helt egne måder at synge på. Ved at inddrage hele verden i analysen frigøres vi af de snævre vestlige genrebindinger, og vi konfronteres

20 med indtryk, som måske umiddelbart kan forvirre, skræmme eller fascinere: indtryk, som vi knap har ord for. En sådan erkendelse stiller nye krav til vores analyser og dermed til vores sangbegreb. Forløbet blev gennemført på Københavns Åbne Gymnasium, 3.g. Formålet var: (1) at udforske sangen som et universelt forekommende udtryk med en mangfoldighed af virkemidler, både analytisk og praktisk, herunder at udvikle et begrebsapparat, som kan bruges på sangformer fra hele verden. (2) at arbejde med sangen ud fra en mangfoldighed af tilgange, både praktiske og teoretiske, lyttende, udøvende og analyserende, reproducerende og nyskabende, og på den baggrund udvikle og arbejde med analyseredskaber, som er frigjort fra genrebinding (3) at arbejde med både et eksistentielt og et æstetisk sangbegreb. (4) at forstå sammenhænge mellem det sanglige udtryk og andre (f.eks. funktionelle eller samfundsmæssige) forhold. Sammenspilsformer. Hvorfor er rockbandet så interessant som sammenspilsform i klasseværelset, når det grundlæggende opdeler eleverne mellem i nogle få instrumentalister, som spiller hovedroller, og mange, som synger biroller? Hvorfor kopierer man numrene i dårligere udgaver i stedet for at skabe noget nyt og anderledes? Hvorfor ikke deles om melodien på en anden måde end den traditionelle melodi/2.stemme/akkorder/basstemme? Hvorfor ikke gøre op med de faste kompositioner i nutidens stomp med færdigudviklede instrumentarier og tilbageerobre kreativiteten i musikudfoldelsen? For at kunne gøre det skal der viden til, og den viden kan med fordel hentes fra alverdens musikformer. Ved at lytte, analysere og eksperimentere vil man kunne lege med både kendt og ukendt musik. Her kunne formålet være at udvikle tværkulturelle kompositions- og improvisationsmetodikker. Også hér bliver en flerkulturel tilgang naturlig, det etniske bliver ikke et projekt i sig selv, men en naturlig måde at løse opgaven på, en kilde til inspiration sammen med al anden musik. Samtidig udfordres de ofte meget stereotype billeder af verden som ren folkemusik (og enkel populærmusik), idet også de klassiske traditioner sættes på programmet. Det

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere