Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling."

Transkript

1 Eva Fock DU STORE VERDEN! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

2 - 1 - PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Eva Fock Du store verden! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning PUFF nr Maj 2008 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Ansvarshavende redaktør: Carl Erik Kühl Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 2 - PUFF fra Vestjysk Musikkonservatorium PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på Vestjysk Musikkonservatorium, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Vestjysk Musikkonservatorium, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på trykning Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: I øjeblikket kan følgende skrifter rekvireres: 1-07 Mogens Christensen: Ugler i musen. Om viden, tænkning og refleksion på musikkonservatoriet Fredrik Søegaard: Lyden af Viking. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed Carl Erik Kühl: Auditiv analyse. Helhed og del. Lighed og forskel. Stabilitet og forandring 4-07 Hans Sydow: Tonespace et musikalsk eksperimentarium 5-08 Charles Morrow Lydkunst i det offentlige rum 6-08 Elisabeth Meyer-Topsøe Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Om operadivaen Birgit Nilssons sangteknik 7-08 Niels la Cour Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen - og lidt om Palestrinas almene betydning 8-08 Orla Vinther At skabe en interesse Fra et liv i musikformidlingens tjeneste 9-08 EvaFock Du store verden! Refleksioner over flerkulturel musikundervisning

4 - 3 - Eva Fock DU STORE VERDEN Refleksioner over flerkulturel musikundervisning Her følger historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken 1, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen, og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt. Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat? At undervise er at skabe verdenssyn! Der kan være mange forskellige overvejelser bag det at undervise og mange forskellige konsekvenser af en given undervisningsstrategi, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så skabes der gennem undervisning verdenssyn. Det sker, uanset (1) om der i undervisningen fokuseres på vidensformidling i traditionel forstand, hvor et fagligt stof formidles til eleverne under én eller anden form, (2) om der arbejdes med at give eleverne de grundfærdigheder (vi kunne måske tale om redskaber), som er nødvendige for at udøve musik, (3) om 1 Projektet Tværsnit i musikken kørte i perioden med midler fra Egmont Fonden i samarbejde mellem mig selv som projektleder og musiklærerne på fire gymnasier i Københavnsområdet: Frederiksberg Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Vestreborgerdyds Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Erfaringerne udkommer i bogform i slutningen af 2008 som et samlet undervisningsmateriale på forlaget Malling Beck.

5 - 4 - det er de egentlig kreative processer, som prioriteres, eller (4) om vægten lægges på kunstneriske (sanse)oplevelser. Der skabes verdenssyn ved såvel til- som fravalg i timerne og gennem den placering, musikken får (eller ikke får). Men hvilke verdenssyn ønsker vi, at eleverne skal gå ud af skolen med? Hvad vurderer vi, at de skal lære, for at det opfyldes? Og hvilket (musikfagligt) læringsrum ønsker vi i det hele taget for de kommende generationer? Det flerkulturelle vidensfelt i musikundervisningen Selvom verdenssyn ikke specielt handler om verden i en global forstand, så bør det flerkulturelle vidensfelt indgå i sådanne overvejelser. Det første spørgsmål må hér være en afklaring af, om verden overhovedet er på programmet, og hvis ja, i hvilken form og i hvilket forhold til Vesten? Er verden derude eksempelvis altid fjern, eller kan den også ligne os? Er verden nødvendigvis legende eksotisk, eller kan den bygge på et teoretisk grundlag, som ligner noget, vi kender? Hvis vi vil skabe logiske undervisningsforløb med en sammenhæng mellem, hvad vi har på programmet, hvordan det præsenteres, og hvad vi vil opnå, er det nødvendigt at gøre os helt klart, hvad formålet egentligt er, og stille skarpt på den opgave. Når talen falder på inddragelsen af ikke-vestlig musik i undervisningen, dukker flere forskellige begrundelser op. En del af disse har et særligt fokus på det etniske. De har forskellige historiske baggrunde, de peger i vidt forskellige retninger og har svingende reel betydning. Det drejer sig om 2 : 1. Et postkolonialt ønske om at give de gamle kolonier en musikalsk stemme. 2. Mødet med de ikke-vestlige kulturer kan være en del af et mere generelt humanistisk eller ligefrem humanitært projekt, som handler om solidaritet med de fattige og om et ønske om at dele sin rigdom også på det kulturelle område. 2 Volk 1998, Campbell m.fl. 2005, Akrofi m.fl

6 Fascinationen af en mere kropslig og legende tilgang til musikundervisningen, som den præsenteres i bl.a. afrikansk musik. 4. Tilstedeværelsen af personer i samfundet (konkret: klassen) med anden etnisk baggrund. Dette fører til forskellige underargumenter: (a) Unge med indvandrerbaggrund skal lære om deres kulturelle rødder. (b) Majoritetsbefolkningen skal lære om minoriteternes traditioner: viden skaber respekt. (c) Etnisk musik er god til at tiltrække opmærksomhed ved særlige integrationsarrangementer. (d) Unge med indvandrerbaggrund skal styrkes i deres selvværd gennem musikalske aktiviteter. (e) Vi skal opdrage fremtidens publikum 3 og lægge spiren til fremtidens kunstnere. (d) Et ønske om at give kunstnere med indvandrerbaggrund en professionel platform. (f) Et ønske om at skabe et læringrum, som er inkluderende, hvor alle elever uanset etnisk baggrund føler, de hører til, har noget at bidrage med og har en egen stemme. Hertil kommer begrundelser, der bygger på en mere generel tanke om mangfoldighed 4 : 5. Eleverne skal have så mange forskellige indtryk som muligt i skolen ud fra en grundliggende demokratisk tankegang (hvilket er en forudsætning for fremtidige valg.) 6. Andre musiktraditioner kan være en pædagogisk og musikalsk inspirationskilde. 7. Det lyder godt. 8. Hvorfor ikke? Sådanne spørgsmål er nødvendige, uanset hvilket niveau undervisningen finder sted på, fordi de hjælper med til at definere indholdet og skabe fokus og logik i 3 Fænomenet kaldes New Audience Development, en variant af Audience Development, hvor der i særlig grad fokuseres på etniske minoriteter. Området har i en årrække tiltrukket sig stor opmærksomhed i bl.a. England, hvorfra det har bredt sig til Danmark. 4 Mangfoldighed kan både være en pædagogisk strategi og en filosofisk idé, som handler om dimensioner i dannelse og om det hele menneske, som bl.a. filosoffen Mogens Pahuus talte om på konferencen Sandhed, skønhed og godhed, afholdt i april 2008 på VIA University College, Århus.

7 - 6 - undervisningen. Men både spørgsmål og svar tager selvfølgelig lidt forskellig form, afhængig af lærerens professionaliseringsgrad, og svaret vil have vidt forskellige konsekvenser for, hvad der undervises i og hvordan: I folkeskolen, hvor vi har at gøre med en grunduddannelse for alle børn uanset etnisk baggrund, er musikfaget obligatorisk de første seks år. I musiktimerne hér skal både viden, kreative aktiviteter og kunstnerisk oplevelse indgå. Her er det relevant at overveje samtlige otte mulige begrundelser for at inddrage andre musikkulturer i undervisningen, om end nogle vil være mere relevante end andre. I gymnasiet, hvor ca. 50% af en ungdomsårgang går i dag, er musikundervisningen siden reformen i 2006 blevet valgfri. Det har medført, at de fleste unge med anden etnisk baggrund har fravalgt musikfaget. Ligesom i grundskolen omfatter musikfaget hér en kombination af viden, kreative aktiviteter og kunstnerisk oplevelse, men på et højere niveau, hvilket udgør den store faglige udfordring for lærerne. Også her kan samtlige otte begrundelser tages i betragtning, men igen med svingende relevans. I musikskolerne, hvor kun meget få elever med anden etnisk baggrund kommer, står instrumentalundervisningen i centrum. Her er tale om frivillige aktiviteter med et markant anderledes overordnet mål og andre målgrupper. På musikskolerne, som ikke hidtil har været i stand til at bryde den sociale arv blandt danske elever, virker det temmelig ambitiøst, hvis man pludselig skal indgå aktivt i integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund. På den anden side har musikskolerne dels et ansvar for og en interesse i at opdrage nye generationer til både musikere og publikum, dels har de mulighed for at finde ny inspiration i de tværkulturelle tilgange. På læreruddannelserne, både på seminarierne og universitetet, kombineres de udøvende og reflekterende sider af faget med vidensformidling og pædagogik. Her er der, ligesom i folkeskolen og gymnasiet, mulighed for at indtænke alle otte begrundelser, men her desuden med en lærerrefleksion, fordi der med lærerrollen følger nogle særlige forpligtelser. På konservatorieniveau bliver det eksempelvis relevant at stille spørgsmålet, om konservatorierne skal kunne rumme uddannelser i ikke-europæisk musik, om eleverne skal blive bi-musikalske (altså om de skal lære en anden

8 - 7 - tradition), eller om der skal skabes grobund for gensidig kulturel og musikalsk befrugtning. Her har vi, ligesom i musikskolerne, at gøre med en niche uden grunduddannelsernes bredde, men det forhindrer ikke det tværkulturelle felt og mulighederne for at kunne bidrage med musikalsk og pædagogisk inspiration. Desuden er der også hér gode grunde til, at de studerende får hørt andre typer musik som led i et dannelsesprojekt. Uanset uddannelsesstedet bør overvejelsen om verdenssynet sammenholdes med på den ene side de formelle krav for både institutionen og faget, på den anden side ideen bag de konkrete forløb. Mon farven har en anden lyd? Inden en grundigere beskrivelse af selve projektet Tværsnit i musikken vil det være nødvendigt med lidt baggrundsviden. Forskningsprojektet Mon farven har en anden lyd? 5 var min egen rejse ind i det flerkulturelle Danmark, et land jeg ikke kendte, hverken fra mit eget liv eller via mine musikvidenskabelige studier. Her blev jeg præsenteret for et Danmark, som på mange måde afveg radikalt fra alt det, jeg kendte. Forskningsprojektet omhandlede unge danskere med tyrkisk-kurdisk, pakistansk og marokkansk baggrund unge efterkommere af de gæstearbejdere, som kom til landet op gennem 60 erne og 70 erne. Disse unge spillede på daværende tidspunkt (sidst i 90 erne) ingen væsentlig rolle i kulturlivet. De deltog kun sjældent i den frivillige (valgfri) musikundervisning, hverken i grundskolen, gymnasiet eller musikskolen. De hørte ikke til blandt koncertsalenes kernepublikum, og de studerede kun sjældent på konservatorierne. Det var samtidig en ungdomsgruppe, som mange havde meninger om og holdninger til, men oftere baseret på medier end på personlige møder. Alt dette gælder stadig i vidt omfang, bortset fra at fronterne nu er blevet hårdere trukket op, men der findes heldigvis altid inspirerende undtagelser. 5 Fock 2000.

9 - 8 - I interviewene dengang begrundede de unge deres fravalg af musikfaget i skolen med, at det var ligegyldigt, at lærerne ikke kendte noget til deres musik, og at det hele var fokuseret på dansk og vestlig kultur en situation som ikke har ændret sig væsentligt. I virkeligheden er grunden til det massive fravær langt mere kompliceret end som så, og det relaterer sig til både indvandrermiljøerne, det danske samfund generelt og musiklivet, men alt dette ligger uden for denne artikels ramme 6. Hvad der er vigtigt her og nu, er elevernes opfattelse af lærernes manglende viden om og manglende interesse for etnisk musik, samt deres oplevelse af manglende plads til deres viden og erfaring i skolen. I sammenhænge, hvor skoler og lærere forsøger at skabe en plads til unge med indvandrerbaggrund, arbejdes der ofte med en form for etnisk repræsentation, hvor elevernes baggrundskultur præsenteres af eleverne. Dette er ikke i sig selv noget problem, for hvem kan have noget imod at elever medbringer musik hjemmefra. Problemet ved denne arbejdsform er, at den er med til at fastholder det etniske som noget særligt, fordi den musik kun præsenteres af eleverne og kun i etno-sammenhænge. Rigtige musikfaglige emner præsenteres derimod af læreren. Desuden forstærker den musikalske etnificering en forbindelse mellem disse elever og deres forældres traditionelle værdier, fordi den musik, eleverne medbringer, vælges ud fra nogle gensidige forventninger: Læreren forventer traditionel folkemusik fra forældrene. Eleverne præsenterer det, der forventes, men tilføjer dog også ofte noget af den populærmusik, de synes om. Denne sammenblanding af elevsmag og forældresmag er særlig uheldig for elever med indvandrerbaggrund, fordi de har et ekstra behov for at blive set som sig selv og ikke kun som repræsentanter for deres forældres værdier. Disse mønstre er med til at gøre elever med indvandrerbaggrund til en slags gidsler i et kulturelt identitetsspil. Som professionel kulturpolitisk iagttager har jeg gennem årene set, hvor let de grundliggende mål glemmes undervejs eller slet ikke bringes frem i lyset. Herved bliver projekterne ufokuserede, eller de mislykkes helt. Er det eksempelvis hensigtsmæssigt, som vi ofte ser det, at bruge afrikansk musik som 6 Fock 2000.

10 - 9 - et centralt integrationsværktøj i forhold til elever med indvandrerbaggrund, når stort set ingen af disse elever har afrikansk baggrund? Tværtimod ser mange fra netop Mellemøsten ned på sort afrikansk kultur og føler ubehag ved den mere ekstroverte kropskultur som findes dér. Hvorfor forventer vi, at elever med indvandrerbaggrund foretrækker (traditionel) musik fra forældrenes baggrundskultur, når de fleste unge i øvrigt foretrækker at distancere sig fra deres forældre? 7 Skaber præsentationen af mellemøstlig folkemusik i forbindelse med mad-musik-mavedans-aktiviteter nødvendigvis større respekt for mellemøstlig kultur, når den musik, som præsenteres i musiktimerne, lærebøgerne og medierne, er vestlig populærmusik og klassisk musik? Er de offentlige musikskoler vejen til at inddrage unge med indvandrerbaggrund i musiklivet, når de endnu ikke har haft held til at nå ud over middelklassens børn, selv blandt unge uden indvandrerbaggrund? Er det koncerter med danske musikere, som spiller etnisk musik, eller London-baserede fusionsbands, som er vejen til det etniske publikum, når de selv lytter til folkemusik eller lokal populærmusik? Der med andre ord gode grunde til at overveje, på hvilket grundlag vi vælger at inddrage andre musikkulturer i undervisningen, og om det samfundsmæssigt og musikalsk er hensigtsmæssigt at knytte det sammen med den kørende indvandrerdiskussion. Projektet, som beskrives her, er et eksempel på en sådan overvejelse. 7 Fock 1998.

11 Tværsnit i musikken I konsekvens af de ovennævnte erfaringer var det oplagt for mig at arbejde videre med udviklingen af (et) læringsrum for musikfaget, som var inkluderende, som kunne rumme alle elever uanset etnisk baggrund, og som var lige relevante for alle ud fra et bredt dannelsesbegreb og baseret på både faglighed og mangfoldighed. Det blev til projektet Tværsnit i musikken. Det var vigtigt at indvandrere ikke spillede nogen direkte rolle i emnevalg, og at etnisk repræsentation ikke indgik i opgaverne. Det etniske skulle hverken eksoticeres (i form af mad-musik-mavedansprojekter) eller dæmoniseres (ved at blive knyttet til en problematisk integrationsdiskussion), men indgå på samme præmis som al anden musik i arbejdet med musikfagets forskellige dimensioner: både de musikteoretiske, de praktisk-musiske, de kreative og de bredere vidensorienterede aktiviteter. Musikfagligheden i hele dens bredde skulle i centrum. Men hvordan kunne det gøres? Der er tradition for at lade skolernes musikforløb være struktureret ud fra enten en genre, en kunstner, en periode eller evt. en kultur: Mozart, wienerklassik, rap, Beatles, barokken, ny kompositionsmusik, reggae etc. Hermed præsenteres stoffet typisk gennem sammenhængende systemer, hvor opfattelsen af tid og rum er forbundet, og hvor stemningsprincipper, rytme, melodiske strukturer, tekstur og form inden for det enkelte emneområde forholder sig til den samme filosofiske tænkning. Oven i købet vil de allerfleste forløb i praksis bygge på en vestlig tænkning, med et tonalt grundlag, en (funktions)harmonisk grundidé, faste taktarter med divisive rytmer etc. I udviklingen af et læringsrum, der på én gang sigter mod inklusion, mangfoldighed og faglighed, bliver den første udfordring at finde ud af, hvad der kendetegner musik, på tværs af genrer, kunstnere eller perioder. Vi kan nærmest tale om en slags definition på musik. Ved at finde logikken i stoffet var det håbet, at det ville blive muligt at skabe en vej gennem verdens mangfoldighed af musik: Ruter frem for rødder. Her rammer vi ind i et

12 ordspil af ældre dato om modsætningen mellem på engelsk roots og routes. 8 Nu vil definitioner altid afhænge af sammenhængen, og begrebet musik er ingen undtagelse. Den engelske musiketnolog John Blacking talte om humanly organized sound 9, og dette inspirerede til en tredelt definition, som virkede brugbar i denne pædagogiske sammenhæng: A. Musik er struktureret lyd. B. Musik er organiseret af mennesker. C. Musik er betydningsbærende udtryk. Genre, kunstner, periode, kultur Struktureret lyd Organiseret af mennesker Betydningsbærende udtryk Fig. 1. To tilgange til det musikalske stofområde Med afsæt i disse tre niveauer af musikforståelse blev det muligt ikke bare at udvikle et konkret enkeltstående forløb, men i højere grad at udvikle en generel model, som kunne anvendes på mange typer af forløb, mange musikformer og mange uddannelsesniveauer. Definitionen gjorde det muligt at finde veje gennem alverdens musik på tværs af kulturer og samtidig etablere en ramme, som kunne binde eksemplerne sammen, uden at musikfagligheden blev taberen. Herved ville mangfoldigheden ikke blive målet i sig selv, men et bærende princip, hvilket gør en vigtig forskel. De tre niveauer i definitionen repræsenterede desuden en form for progression, som styrkede den logiske sammenhæng mellem lagene. Endelig blev 8 I 1990 forslog den engelske kulturforsker Ian Chambers (Chambers 1990) at kulturelle rødder skulle omformes til en vifte af kulturelle ruter. Denne diskussion blev senere overtaget den britiske kulturanalytiker, Paul Gilroy (Gilroy 1993). 9 Blacking 1973.

13 musikfagets forskellige faglige dimensioner (viden, praktiske redskaber, oplevelse, kreativitet m.m.) kombineret i denne model. Det overordnede formål er blevet suppleret med forskellige delformål i de enkelte undervisningsforløb. Det er disse formål, som har været ledetråden i det pædagogiske arbejde. Første niveau: Musik er struktureret lyd Musik som struktureret lyd omfatter mødestedet mellem musik og naturvidenskab - inden kulturel tænkning får den store indflydelse. På dette niveau arbejdes der bl.a. med, hvordan lyden eksisterer og formes på baggrund af fysikkens regler for klang, tonehøjde, styrke og varighed. Et forløb om stemningsprincipper kan på den ene side tage afsæt i et rørs harmoniske overtonerække, på den anden side i en strengs uendelighed af mulige tonehøjder. Herfra kan man bevæge sig hen mod de mange forskellige løsningsforslag, som er blevet udtænkt rundt om i verden med afsæt i matematikken og filosofien. Puls er rytmens grundramme, som først og fremmest kendes fra vores egen krop, både i åndedrættet, hjertet og kroppens bevægelser. Puls og rytme kendes også fra naturen, hvor regnen og blæsten, skovens, slettens, kystens og byens forskellige lyde indeholder pulsindtryk, som vi som mennesker påvirkes af. I et sangforløb tages der udgangspunkt i en krop, som er stort set ens over hele verden. Den byder på en række stemmemæssige muligheder, som går langt ud over de gængse (vestlige) sangtraditioner.

14 Fysikken i musikken musikken i fysikken. Et eksempel. Et undervisningsforløb om fysikken i musikken musikken i fysikken vil ud fra denne tilgang se på relationen mellem lyd og håndværk, med funktion og/eller æstetik som tredje medspiller. lyd (fysik) håndværk (organologien) funktion/æstetik Fig. 2 Hvis man starter ved håndværket, introduceres eleverne til forskellige instrumentkategorier, forskellige måder at frembringe lyd på. Her vil Sachs og Hornbostels organologiske system 10, som i sin tid blev udviklet til at rumme alverdens musikinstrumenter i de gamle tyske museumssamlinger, være en fin ramme. Systemet blev netop opbygget ud fra spørgsmålet om, hvor vibrationen skabes, og har dermed en direkte forbindelse til fysikken. Derfra går vejen naturligt videre ind i både fysikken (som forklaringsramme for klang, lydstyrke, tonehøjde og varighed), funktionen (hvad musik skal bruges til) og æstetikken (hvad vi synes lyder godt). Konkret kan man lade eleverne selv lave instrumenter ud fra de organologiske principper. For at få et godt resultat her forudsættes det, at børnene har set, hvor forskelligt denne opgave løses rundt om i verden altså at de har fået både inspiration og viden. Det virker ulogisk, at børn absolut skal 10 Et af de mest kendte klassifikationssystemer for musikinstrumenter blev udviklet i 1914 af den tyske musikforsker Curt Sachs ( ) og hans østrigske kollega Erich von Hornbostel ( ). Det omfatter fire hovedkategorier: Aerofoner (lyden frembringes af en vibrerende luftsøjle), chordofoner (lyden frembringes af vibrerende strenge), membranofoner (lyden frembringes ved vibrationer i en udspændt membran) og idiofoner (instrumenter frembragt af naturligt klangfuldt materiale, så det er materialet selv der vibrerer. Sachs 1949.

15 starte på nogle af de mest komplicerede instrumenttyper (instrumenterne fra den (vestlige) klassiske musik), når der findes mange enklere modeller, som er både sjove og lettere tilgængelige. Efterfølgende kan man arbejde med principperne for at ændre på instrumenterne (enten i praksis eller i teorien): Hvad skal der ændres, hvis tonehøjden, klangen, lydstyrken eller varigheden skal forandres? For at kunne løse opgaven fornuftigt skal der dels være begrænsninger på instrumentopgaven, dels er det nødvendigt at forstå de grundliggende fysiske principper. Hvorvidt man starter med organologien eller fysikken, vil med fordel kunne varieres. Nogle gange vil det være en fordel at starte med fysikkens principper for derefter at afprøve dem i praksis gennem bygning af instrumenter. Eller hvad med at starte med funktionen, hvor opgaven går ud på at lave instrumenter, som egner sig til at spille ude i regnvejr, og så gå videre med lyden og håndværket? Afslutningsvis vil det være muligt at arbejde med nye sammenspilsformer og forskellige kompositionsprincipper omkring disse instrumenter. Herved skabes nye muligheder for kreativitet, men baseret på faste rammer. Forløbet hér blev gennemført på Frederiksberg Gymnasium, 1.g. Det havde som sit centrale formål at give eleverne en oplevelse af, i hvor høj grad æstetik, teknik og naturvidenskab hænger sammen. Eleverne skulle opbygge (1) en teoretisk forståelse af lyd (2) en fysisk oplevelse af, hvordan materialer og naturlove i fællesskab sætter rammer for konstruktionen af instrumenter (3) en forståelse af hvilke knapper, der skal drejes på for at skabe de lyde, man ønsker, (4) en bevidstgørelse af, hvilke lyde vi søger (æstetik) (5) en forståelse af, hvordan det alt sammen spiller sammen med mennesket som bruger (funktion og æstetik). Desuden var det formålet at give eleverne en forståelse af, at den vestlige musik kun er én af mange muligheder, hverken mere eller mindre videnskabelig korrekt, naturlig eller teoretisk velfunderet end alle mulige andre musiktraditioner.

16 Udgangspunktet er hele vejen igennem at skabe en kulturneutral tilgang, med rummelighed, mangfoldighed og (musik)faglighed i centrum. Men der er en række sideeffekter, som er pædagogisk interessante. Først og fremmest kan denne tilgang være med til at nedbryde den kunstigt opsatte modsætning mellem de naturvidenskabelige fag og de kunstnerisk æstetiske fag. I virkeligheden eksisterer en sådan modsætning ikke, den dækker kun over forskellige faglige og metodiske traditioner. Desuden kan denne type opgaver, forudsat at det faglige fokus fastholdes, være med til at sikre, at kreativitet bliver udfordrende og krævende. De praktiske eller praktisk-musiske forløb skal ikke kun stå for underholdningen, men være med til at styrke den samlede faglighed. Et forløb som fysikforløbet kan, hvis det gennemføres rigtigt, kombinere et meget kreativt arbejde omkring instrumentbygning med forståelsen af de bagvedliggende fysiske principper. Og gennem en forståelse af instrumenterne reflekteres der over den musik, som produceres. Herved skabes den faglige og strukturelle grobund, som giver de bedste vækstbetingelser for kreativitet blandt børn: Kombinationen af en faglig baggrund, de kan bygge på og lade sig inspirere af, med en opgave, som fokuserer arbejdet (hvis projektet formuleres godt nok) og samtidig giver en stor frihed i løsningen. Desuden indgår der muligheder for at blive klogere på forskellige niveauer samtidig. Andet niveau: Musik er organiseret af mennesker Hvis man i stedet tager udgangspunkt i musik som lyd, der er organiseret af mennesker, flyttes fokus til de mere traditionelle musikvidenskabelige områder. Instrumenterne organiseres i orkestre, og de knyttes til særlige stilarter og brugssammenhænge. Tonerne organiseres i skalaer, modi, melodier og musikalske strukturer. Pulsen udvikles til rytmer og metriske mønstre, som bygger på både naturen, menneskets bevægelser, sproget og poesien, i kombination med musikken i øvrigt.

17 Musikkens elementer organiseres i de enkelte værker, i suiteformer, i forholdet mellem komposition og improvisation, i en forbindelse mellem eksempelvis rytmisk tænkning og melodisk tænkning, etc. Musikerne organiseres, ikke i politiske foreninger, men i måder at arbejde med det musikalske materiale: Hvordan spiller man sammen er musikken homofon, heterofon, polyfon etc.? Hvordan fordeler man en melodisk stemme skal én person spille mange toner, eller skal mange mennesker deles om at spille få toner? Hvordan opbygges et værk hvilke elementer inddrages, og hvad er forholdet mellem de forskellige deltagere? Spørgsmålene er mange, men den store udfordring er at formulere dem i et så bredt sprog, at det er muligt at rumme vidt forskellige musiktraditioner uden at blive ligegyldigt. En af måderne at gøre det på er ved at lytte grundigt og fordomsfrit, før de musikteoretiske systemer præsenteres, og at inddrage og oversætte forskellige musikteoretiske systemer, så den vestlige tænkning ikke begrænser analysen. Eksempler: Hoforkestre. Ornamentik. Et andet sangbegreb. Sammenspilsformer Et forløb om hoforkestre kan præsentere både wienerklassikken og komponisterne i Christian IV s hof, men også traditioner som den persiske radif, den andalusiske nouba, den centraljavanske hofgamelan og den japanske gagaku. Ved at inddrage så vidt forskellige traditioner i analysen tvinges den til at åbne sig, så tværgående diskussioner muliggøres. Det interessante er, at der trods store indbyrdes forskelle er en række relevante analyseparametre, som gør det muligt at diskutere både inden for en tradition og på tværs af traditioner. Her kan man med fordel kombinere forskellige arbejdsmetoder: intensiv lytning, præsentation af musikteoretiske grundbegreber, analyser med afsæt i notation, komposition på baggrund af organiseringsprincipper, erfaring med at spille de forskellige musikformer. Dette forløb blev gennemført på Frederiksberg Gymnasium i g, og det kombinerede flere formål:

18 (1) For det første var det tanken, at eleverne skulle møde andre lydbilleder og dermed andre former for æstetik altså meninger om hvad der er skønt og grimt - end dem, de oplever til hverdag. Herigennem ville de også møde kulturer og tidsbilleder, som er forskellige fra deres egne. (2) For det andet var det hensigten at træne elevernes evner til at lytte til musik de ikke kendte, hvilket er koncentrationskrævende. (3) For det tredje var det et mål at træne deres analytiske evner, så de gennem lytning, analyse og diskussion med kammerater ville blive i stand til at gennemskue de overordnede principper for, hvordan komplicerede lydbilleder kan opbygges. (4) Endelig var det formålet at vise, hvordan musikkens funktionelle ramme og lydbillede er forbundet, og at ikke kun Vesten har hofmusik, kunstmusik og musikteori på højt niveau. Ornamentik i billede og lyd er et andet eksempel på en tværgående tilgang til musikalske udtryk, hvor formålet er at træne eleverne i at lytte. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er tale om grundkurser i forskellige musiktraditioner, men hvis elevernes nysgerrighed vækkes på den gode måde, vil de søge eller efterspørge mere information. I stedet for, som så ofte i traditionel musikanalyse at fokusere på melodi, tonalitet, rytme og harmonik, arbejdes der her med analyseparametre som f.eks.: Tæthed: Tæt/luftigt Tempo: Hurtig/langsom Metrik: Regelmæssig/uregelmæssig Struktur: Fast-struktureret/improviseret-frit Tekstur: Énstemmig/flerstemmig Regelmæssighed: Repetition/variation/unika Sammenhæng: Sammenhængende/adskilt Retning: Slynget/retliniet Vægt: Lethed/tyngde Ideen hér er at se på og lytte til eksempler fra udvalgte traditioner, som arbejder med ornamentik. Eksemplerne hentes fra kulturer med en sammenhængende

19 ornamenteringstradition i både musik og billeder, og de udvælges, så de supplerer hinanden. På musiksiden kan det eksempelvis handle om dansk barok, dansk nyklassicisme, centraljavansk gamelan/batik, klassisk persisk, klassisk andalusisk og klassisk osmannisk tradition, kinesisk Ming, Bakuba fra Zaire og amerikansk minimalisme. Ved at sammenholde indtryk fra forskellige kulturer bliver eleverne klogere på analyseparametre, som kan anvendes tværkulturelt, og på sammenhænge mellem tid, sted og udtryk. Her skal man høre/se godt efter, stille skarpt og ikke tage noget for givet. Forløbet kan desuden danne afsæt for kompositions- og improvisationsopgaver. Dette forløb blev gennemført på Ingrid Jespersens Gymnasieskole 3. g med det formål at gøre eleverne til bedre lyttere. Ved at fokusere på ornamentikken blev opmærksomheden rettet mod et ofte overset element i musikken, for derved på sigt at øge forståelsen af musikkens mange forskellige virkemidler. Ved at arbejde dobbeltsanseligt var det målet at styrke det samlede indtryk og åbne for begrebsmæssige og analytiske krydsbefrugtninger. Arbejdet med et andet sangbegreb tager udgangspunkt i kroppen, i kroppens muligheder, frem for i udvalgte sangidealer eller rollemodeller. Ved at opbygge sangundervisningen omkring forskellige skiftende dimensioner udvides perspektivet, så det omfatter: at lytte til forskellige sange (sangformer) fra hele verden at udtrykke de samme stemninger og følelser i kroppen en introduktion til sangtekniske analysebegreber at reflektere over det hørte eller gjorte at analysere det hørte at efterligne Det er vigtigt at rækkefølgen til stadighed ændres. Ved at flytte perspektivet fra de vestlige traditioner (klassiske og populære) videre ud til hele verden med dens uendeligt mange sangtraditioner vil vi se, at det, vi umiddelbart oplever som universelt, kun bør betragtes som som lokalt. Overalt har mennesker fundet deres helt egne måder at synge på. Ved at inddrage hele verden i analysen frigøres vi af de snævre vestlige genrebindinger, og vi konfronteres

20 med indtryk, som måske umiddelbart kan forvirre, skræmme eller fascinere: indtryk, som vi knap har ord for. En sådan erkendelse stiller nye krav til vores analyser og dermed til vores sangbegreb. Forløbet blev gennemført på Københavns Åbne Gymnasium, 3.g. Formålet var: (1) at udforske sangen som et universelt forekommende udtryk med en mangfoldighed af virkemidler, både analytisk og praktisk, herunder at udvikle et begrebsapparat, som kan bruges på sangformer fra hele verden. (2) at arbejde med sangen ud fra en mangfoldighed af tilgange, både praktiske og teoretiske, lyttende, udøvende og analyserende, reproducerende og nyskabende, og på den baggrund udvikle og arbejde med analyseredskaber, som er frigjort fra genrebinding (3) at arbejde med både et eksistentielt og et æstetisk sangbegreb. (4) at forstå sammenhænge mellem det sanglige udtryk og andre (f.eks. funktionelle eller samfundsmæssige) forhold. Sammenspilsformer. Hvorfor er rockbandet så interessant som sammenspilsform i klasseværelset, når det grundlæggende opdeler eleverne mellem i nogle få instrumentalister, som spiller hovedroller, og mange, som synger biroller? Hvorfor kopierer man numrene i dårligere udgaver i stedet for at skabe noget nyt og anderledes? Hvorfor ikke deles om melodien på en anden måde end den traditionelle melodi/2.stemme/akkorder/basstemme? Hvorfor ikke gøre op med de faste kompositioner i nutidens stomp med færdigudviklede instrumentarier og tilbageerobre kreativiteten i musikudfoldelsen? For at kunne gøre det skal der viden til, og den viden kan med fordel hentes fra alverdens musikformer. Ved at lytte, analysere og eksperimentere vil man kunne lege med både kendt og ukendt musik. Her kunne formålet være at udvikle tværkulturelle kompositions- og improvisationsmetodikker. Også hér bliver en flerkulturel tilgang naturlig, det etniske bliver ikke et projekt i sig selv, men en naturlig måde at løse opgaven på, en kilde til inspiration sammen med al anden musik. Samtidig udfordres de ofte meget stereotype billeder af verden som ren folkemusik (og enkel populærmusik), idet også de klassiske traditioner sættes på programmet. Det

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10. klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning 1. juli 2010 Projektbeskrivelse: Brobygningskursus inklusionsprojekt for indvandrede musikere Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning Befolkningsstatistikker fra de seneste årtier viser

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 På Bifrost har vi dagligt morgensang for alle. Morgensang er en god begyndelse på dagen og kan give følelsen af fællesskab, hvor der er plads til alle,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere