KIRKEBLADET. Gravstenen og egetræet. Påske, pinse og mange andre begivenheder. Den første påske. Bromme - Pedersborg.

Transkript

1 Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET Årgang 56 nr. 1 Marts - April - Maj 2015 Gravstenen og egetræet Artikel på side 8 Påske, pinse og mange andre begivenheder Side 2, 3, 4, 5, 12, 13 og bagsiden Den første påske Fortælling på side 6

2 Parforholdets glæder og udfordringer Sognegården, torsdag den 16. april kl Parforholdets glæder og udfordringer bliver vendt og drejet af psykolog Mattias Stølen Due. Mattias Stølen Due arbejder til daglig med parkurser og parterapi hos Center for Familieudvikling. Han vil sætte fokus på en række temaer om livet i parforholdet, som de fleste vil kunne genkende: F.eks. hvor hurtigt det kan gå skævt, når kommunikationen er dårlig, eller når tidspresset bliver for stort. Det vil han gøre gennem sjove historier og gennemgang af situationer, som de fleste par kan genkende. Undervejs vil der være ord og tips til eftertanke, og der vil blive stillet spørgsmål, som deltagerne udfordres til at drøfte og besvare. I løbet af aftenen bliver der serveret ost og rødvin, hvorfor det er nødvendigt at tilmelde til foredraget er nødvendig. Det skal ske til Anders på abj@ km.dk eller senest dagen før. Prisen for foredrag og traktement er 40 kr. pr. person. Der er mulighed for børnepasning af større børn under foredraget (børn er gratis). Aftenen slutter kl Samtalegruppe for forældre med afbrudt kontakt til et barn Sognegården, tirsdag den 17. marts kl Der har altid været børn, som valgte at afbryde kontakten med deres forældre, og de fleste vil fra familie og omgangskreds kunne nævne eksempler. Tendensen lige nu er tilsyneladende, at fænomenet bliver mere og mere udbredt. Det sker i takt med, at mange mennesker, som de siger, vælger at bruge tid på dem, som de får noget ud af at være sammen med. En anden årsag er lommepsykologiske forklaringer om, at dårlige ting i eget liv skyldes forældrene. Ved kirken har vi de senere år oplevet bisættelser, hvor afdøde nok har børn, men hvor ingen ønsker at komme. Som præst ved jeg godt, at mange forældre helst ikke vil rippe op i det. De har gjort så mange mislykkede forsøg på genopretning, de er blevet mødt med så mange overfusninger eller andre afvisninger, at de ikke orker mere. Det nytter ikke, siger de. Men måske nytter det at møde ligestillede. Måske vil det ikke være salt, men salve i såret at høre andres historie eller fortælle sin egen. For forældre, der har bare et lille håb om, at samtale kan gavne, vil jeg anbefale den samtalegruppe, som nu tilbydes i Sognegården. Der er foreløbig programsat en enkelt aften. Her vil de fremmødte kunne tage stilling til, om der skal aftales flere aftener. Det er Hanne og Michael Foersom, som forestår aftenen. Hanne er sygeplejerske og Michael er præst. Tilsammen har de mange års erfaring med at lytte til det, som er svært at tale om. Deltagerne kommer i høj grad til at styre aftenens forløb, og det er frivilligt, om man vil fortælle sin historie eller blot lytte til andres. Man er også hjertelig velkommen med fortællinger om genoprettet forbindelse. Der serveres en kop kaffe eller te. Tilmelding er ikke nødvendig, men det er måske nemmere at komme af sted, hvis man har lavet en forhåndstilmelding til Hanne og Michael Foersom, tlf , hmfoersom@gmail.com, Lars Poulsen Få indblik i vores udblik - beretninger fra Kherwara Sognegården, tirsdag d. 17. marts kl Siden 2005 har Bromme og Pedersborg kirker samlet over kr. ind til fattige indiske pigers skolegang og trivsel. De fleste, der sætter deres ben i vores kirke, kender da også vores missionsprojekt. I hvert fald i grove træk. Derfor er det en glæde at kunne invitere ind til en hyggelig og indsigtsfuld eftermiddag, hvor bl.a. Anne Birthe Ottsen vil give et dybere indblik i forholdene på pigehjemmet i Kherwara: Hvad går vores penge egentlig til? Hvordan bor pigerne? Og hvad er det for nogle skæbner og omstændigheder, som pigerne på hjemmet kommer fra? Anne Birthe har besøgt vores piger i Kherwara to gange sidste år og har igennem besøgene fået et unikt kendskab til den forskel, hjemmet gør men også i de udfordringer, det er at drive et hjem for godt 80 fattige piger i en fattig egn af Indien. Foredraget suppleres med fakta om og billeder fra pigehjemmet. Der serveres et let traktement. Der er fri entré til arrangementet, der slutter kl Kherwara-indsamlingen I 2014 er der i alt indsamlet kr til pigerne i Indien. De mange penge stammer fra både indsamlinger i kirkerne og mere målrettede indsamlingsaktiviteter, som når den lokale indsamlingsleder Anne-Birthe Ottsen har sat lykkehjul op ved Pedersborgdag eller holdt foredrag om pigehjemmet. Pedersborg og Bromme har nu totalt givet kr til Dansk Kherwaramission. 2 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 3

3 Langfredagsvandring for medlemmer af forskellige kristne kirker I solidaritet med verdens lidende mindes vi Kristi smertefulde vej til korset Påskeforberedelse ved og for børn Påsken er den kristne kirkes hovedhøjtid. Begivenhederne fra palmesøndag til påskedag sammenfatter, hvad kristendom går ud på. Derfor vil vi gerne give alle børn en grundig introduktion til påsken. Ja, vi vil gerne forberede alle på at høre påskens sammenhæng. Faktisk veksler vores påskeforberedelse mellem fortælling for børn og børn, der synger for voksne. Onsdag den 25. marts har kirken lavet aftale med Pedersborg skole om et påskeindslag for skolens yngste elever. Onsdag den 25. marts kl Påskekoncert ved Pederborg kirkes tre børne- og ungdomskor under ledelse af organist Solveig Bjergkvist. De mange pigestemmer blandes med fortælling gennem et meget bevægende sangprogram om påsken, der spænder fra mismod og sorg til boblende glæde. Der er gratis adgang for både børn og voksne. Palmesøndag den 29. marts kl Børnegudstjeneste På kirkens fladskærme illustrerer børnenes tegninger, hvordan Jesus blev modtaget med jubel i Jerusalem, men siden blev hånet og mishandlet til døde uden at gøre modstand. Til slut hører børnene om, hvordan Jesu opstandelse har givet nyt mod og håb til mange mennesker. Alt sammen fortalt i børnehøjde. Man må gerne deltage uden at have et barn med. Via Dolorosa betyder Smertens Vej. I Jerusalem betegner det den rekonstruerede rute, ad hvilken Jesus måtte bære sit kors fra Pilatus borg til Golgata. Siden Jesu henrettelse har troende på pilgrimsfærd fulgt ruten i Jerusalem og indlagt 14 stop med fordybelse i Jesus lidelse. For kristne, som ikke kunne tage til Jerusalem, blev Via Dolorosa allerede i middelalderen gengivet med korsvejsstationer i europæiske kirker eller under åben himmel. Nu indbyder vi på initiativ af den katolske menighed på Lærkevej sammen til en sådan vandring langfredag den 3. april. Efter en kort langfredagsgudstjeneste i Pedersborg kirke kl 10.30, begiver vi os på vej mod kapellet på Lærkevej. Vi stopper ved den første station umiddelbart uden for kirkedøren, hvor det læses, hvordan Jesus på Gabbata-højen blev dømt til døden. Efter 12 stationer mere på korsvejen læses der ved det katolske kapel om Jesu gravlæggelse. Ved hvert korsvejsstop gives med få ord oplæg til en meget kort meditation og bøn. Vi indbyder medlemmer af forskellige kristne trossamfund til at forestå disse oplæg. Efter vandringen serveres suppe. Der er mange grunde til denne langfredagsvandring netop i år. Vi har på det seneste hørt om hændelser ude i verden, hvor mennesker lemlæstes og dræbes med en grusomhed, der overgår al forstand. Jesus har gået frygtens og smertens vej forud for og sammen med alle verdens lidende. Han, der hele sit jordiske liv havde mødt mennesker med omsorg og tilgivelse, ramtes til sidst af hadet. Dermed blev der peget på voldens totale meningsløshed. Død og pine er ikke Guds vilje, og i Jesu opstandelse lærte vi, at Guds vilje er liv og kærlighed. Langfredag besinder vi os på, at Jesus afstod fra vold og gengældelse. Helt bogstaveligt vil ruten føre os ad Fredensvej. Gudstjenesten i Bromme kirke langfredag kl 9.00 er en traditionel liturgisk langfredagsgudstjeneste. Øvrige gudstjenester i påsken: Palmesøndag d. 29. marts kl i Bromme og kl. 14 i Pedersborg (børnegudstjeneste se omtale side 4). Skærtorsdag kl i Pedersborg: Vi samles omkring et langt bord i kirken og mindes Jesu sidste aften med sine disciple Påskedag kl. 9 i Bromme og i Pedersborg: Vi fejrer, at Jesus er livets herre og kilden til det kristne håb 2. påskedag kl i Pedersborg: Festen forsætter 4 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 5

4 Dødsenglen og den første påske. Charles Fosters bibelbilleder fra 1897 Den første påske Af Anders Bo Engrob Jørgensen Farao! Fat det nu: Du skal løslade mit folk fra slaveriet her i Egypten og lade dem vende hjem til det land, som vores Gud har lovet os. sagde Moses. Hans dirrende stemme afslørede, at han var både vred og ked af det på samme tid. Se hvor din stædighed allerede har ført dig og dit land hen: Landet ligger i ruiner, efter at Gud har tilføjet det den ene plage efter den anden, fordi du ikke vil bøje dig. Farao stirrede ondt på Moses. Det var svært at forestille sig, at de havde været hinandens bedste venner, dengang de var børn. Det er MIG, der er gud her! snerrede Farao. I får ALDRIG lov til at forlade dette land, ikke om jeg så skal dø! Vov ikke at vise dig igen her. Ellers slår jeg dig ihjel! Moses forlod Farao og efterabede hans ord for sig selv... det er mig der er gud her. Hvor blind og forhærdet kunne man være? Egypterne havde oplevet, at deres vand blev til blod, at der blev fyldt med frøer, myg og fluer. De havde oplevet elendigheden i kvægpesten og bylderne. Alle deres afgrøder var blev slået ned af hagl og senere ædt op af kolossale græshoppesværme. Og så det forfærdelige mørke, der havde dækket hele landet. Som om Gud nærmest gjorde grin med Farao, som kaldte sig selv for solguden. Men det værste var altså endnu i vente. Farao havde sat sig op mod selveste skaberen af himlen og jorden - Farao, som i sine unge dage havde været så paranoid, at han havde ladet alle hebræernes nyfødte drengebørn kaste i Nilen. Nu lå han, som han havde redt: Gud, som er herre over liv og død, ville sende døden igennem Egypten og dræbe alt førstefødt liv. Moses skælvede ved tanken på grund af det smerteskrig, som han forestillede sig ville lyde i enhver gade i Egypten og over, at Gud var Gud og åbenbart kunne gøre, lige hvad der passede ham. Den sidste plage ville være så frygtindgydende, at Farao ikke blot ville give hebræerne tilladelse til at forlade Egypten. Han ville ligefrem jage dem ud. Døden ville ramme alle. Ethvert hus ville få den at føle. Dog havde Gud lavet en pagt med sit folk og igennem Moses givet hebræerne nogle nøje instrukser om, hvordan de kunne sikre sig, at døden gik forbi deres huse: De skulle slagte et lam og smøre noget af lammets blod på dørstolperne. Derefter skulle de stege kødet og spise det sammen med usyret brød. De skulle være parate til at forlade Egypten allerede næste morgen. Gud havde nøje indskærpet Moses, at dette måltid skulle fejres hvert år til minde om deres udfrielse fra slaveriet, som Gud havde tilvejebragt. Moses stod og betragtede sin nabo, der havde bundet et lam op i bagbenene, så det hang helt udstrakt. På trods af denne noget grove behandling fandt lammet sig i det og var helt stumt. Så tog han en kniv og skar halsen over på det. Blodet fossede ned i en skål, som naboen bar udenfor, hvor han omhyggeligt smurte blodet fra det uskyldige lam ud på dørstolpernes nærmest korsformede træværk.hvor var det egentlig mærkeligt, at det var på den måde, at Gud ville lade døden gå forbi dem? Moses anede, at denne handling havde et eller andet symbolsk over sig at deres egen historie om udfrielsen blot var en lille fortælling i en langt større kosmisk beretning om befrielse. Men Moses kunne ikke gennemskue, hvad den gik ud på Fakta Ordet påske kommer af det hebraiske pesach, som betyder at gå forbi eller springe over. Da Jesus indstiftede nadveren Skærtorsdag var det det jødiske påskemåltid de fejrede. Se også 2 Mos 11-12; Es 53,7 og Joh 19, Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 7

5 Gravstenen og egetræet fortæller I artikelserien om haverne omkring vore kirker møder vi denne gang en kvinde, der satte sit præg på både lands- og lokalsamfundet, inden hun fandt hvile på Pedersborg kirkegård. I en smuk egetræskiste blev Magdalene Lauridsen ført til Pedersborg kirkegård i juli Hun blev fulgt af familie, venner, lærere og alle eleverne på Ankerhus. Magdalene Lauridsen var død tre dage før, den 5. juli, i sit hjem, en km i lige linje fra gravstedet på kirkebakkens sydskråning med udsigt over Pedersborg sø og ned til Ankerhus med det store egetræ ved indkørslen. Mindehøjtideligheden fandt ikke sted i kirken, men i Magdalene Lauridsens stuer i villaen ved Ankerhus. Daværende præst ved Pedersborg kirke, Carl Johannes Hanson, forestod mindehøjtideligheden og omtalte især fru Lauridsens enorme betydning for husholdningssagen. Men han kunne også have omtalt hendes betydning for kvindernes ligeret, for deres valgret og deres ret til at blive ordineret som præst. Kisten blev båret ud af villaen og forbi alle de bygninger, Ankerhus grundlægger havde fået opført gennem de mange år, hun på den ene eller anden måde havde stået for det sted, som fik så stor betydning for landhusholdningerne i Danmark. Kisten passerede derved også egetræet, hun fik plantet 42 år tidligere for at markere, at kvinderne fik valgret. Kvindernes eg Det er nu 100 år siden, at Magdalene Lauridsen plantede Kvindernes Eg i overværelse af alle lærere og elever på skolen for at fejre grundloven af 5. juni 1915, som gav kvinderne valgret. Magdalene Lauridsen havde været en ivrig fortaler for, bl.a. i Dansk Kvindesamfund, at kvinder skulle have samme grundlovsgivne ret som mænd til at stemme og til at blive valgt. Rundt om i Danmark blev der i øvrigt plantet en hel del egetræer i anledning af grundlovsændringen. Flere år tidligere, i 1909, var Magdalene Lauridsen medvirkende til en lovændring. Den betød, at også kvinder kunne få adgang til at få et billigt lån Ankerhus i kvindeegen er der endnu, men lider af barkskader. Mindestenene ved dets fod er mosgroede og navnene svære at tyde: Det sidste gælder også mindepladen på træet. 8 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 9

6 og købe en jordlod på ca. to tdr. land, så de kunne bygge et hus og ernære sig selv med et par husdyr og en køkkenhave. Frk. Lauridsen, som hun endnu blev kaldt på det tidspunkt, havde selv formået at klare sig som enlig kvinde. Men hun havde som enlig mor måttet lade sit barn vokse op i en plejefamilie, indtil hun efter næsten tre år fik foden under eget bord og kunne få sin datter hjem. I en artikel i Husholdningsbladet i 1903 skrev hun, at enligt stillede mødre på landet ville have særlig stor hjælp af en sådan ordning: Mange af disse er jo netop ulykkeligt stillede, fordi de ikke kan få selvstændigt erhverv og derfor enten ved privates eller det offentliges hjælp må lade deres børn opdrage af andre. For en ugift mor ville det sikkert være en stor moralsk støtte, om hun fik lejlighed til at opdrage sit barn selv. Lovændringen Artiklen vakte opsigt i dagspressen, fortæller Gustav Nedergaard, der langt senere blev rektor for Ankerhus Seminarium, i sin bog om Magdalene fra Ankerhus. Dansk Kvindesamfund i Sorø tog sagen op, og det endte med, at Dansk Kvindesamfunds hovedbestyrelse sendte en resolution til Rigsdagen. Loven blev dog først ændret af Rigsdagen flere år senere, i Den reviderede lov sikrede, at kvinder kunne få adgang til at erhverve jord på lige fod med mænd. Frk. Lauridsen blev i juli 1911 til fru Lauridsen, da hun giftede sig med sin elskede Peter Dam og ja, det er ham, der har lagt navn til Peter Damsvej. Peter Dam var da blevet enkemand og flyttede fra sin fødeø Bornholm til Sorø med sine seks børn. På Ankerhus blev han forenet med Magdalene og deres datter, som Magdalene havde født under et længerevarende studieophold i England 11 år tidligere. Ifølge Gustav Nedergaards bog om Magdalene fra Ankerhus blev der ikke talt nævneværdigt om den kendsgerning, at frk. Lauridsen havde fået det, der den gang blev kaldt et uægte barn. Datteren, Margaret Lauridsen, kom til at spille en stor rolle for Ankerhus og var i mange år leder af husholdsskolen på Ankerhus. Hun er begravet ved siden af sin mor. Kvindelige præster Peter Dam ligger ikke på Pedersborg kirkegård, men blev af sin hustru ført tilbage til Bornholm, da han døde i I Nexø blev han begravet ved siden af sin første kone. Men hans søn Folmer Dam ligger i nærheden af Magdalene Lauridsens grav. Folmer Dam blev leder af Ankerhus, men måtte flygte i 1944, da det tyske politi kom efter ham, og var Sverige i de sidste 14 måneder af besættelsestiden, fordi han var en del af modstandsbevægelsen i Sorø. I mellemtiden trådte Magdalene Lauridsen igen til som leder af Ankerhus. Hun var da 71 år og havde på ingen måde tabt kampånden. Nok havde kvinder fået valgret, men de måtte stadig ikke være præster. I flere omgange tordnede hun mod modstanden mod at lade kvinder blive ordineret: Jeg skammer mig som kvinde, fordi vi kvinder undlod i tusindtal af protestere imod at Rigsdagen vedtog en lov, der stempler kvinder som en kaste, der ikke er værdig til at forkynde Guds ord, skrev hun i et læserbrev i 1921 i Dansk Kvindesamfunds blad, Kvinden og Samfundet. I tiden op til, at Rigsdagen i 1947 endelig vedtog, at kvinder kunne blive præster, skrev hun i Tidens Røst om debatten: Skal kvinder betragtes som en kaste, ringere end mænd, kirkeligt set. Kan den danske Folkekirke fremdeles være kvinder foruden, kristeligt set? Det kunne folkekirken ikke. De tre første kvinder blev ordineret i Odense domkirke i Blandt kirkegængerne var Magdalene Lauridsen. Jette Hvidtfeldt 10 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 11

7 Hav og Fjord Natur og kultur ved Ringkøbing Fjord september 2015 Når man kommer til Nymindegab ved det nu tilsandede udløb fra Ringkøbing Fjord, får man en følelse af, at herfra er det kun natur. Der er godt nok asfalt på vejen op over den smalle tange mellem fjord og Vesterhav. Og man støder på klynger af sommerhuse fordelt i det langstrakte klitområde. Men oplevelsen er præget af hav og fjord, af klitter og strandenge. Ser man godt efter, finder man også spor af menneskers liv og ernæring gennem århundreder. De har kæmpet for at holde et afløb fra fjorden åbent, de har fisket og jaget. Små og store museer fortæller om livet ved fjorden. Dette enestående område er målet for Pedersborg-Bromme pastorats sensommertur Med ophold på Nymindegab Kro ligger dette skønne vestjyske landskab bogstaveligt talt lige uden for vinduerne. Fra kroen kører vi udflugter til hyggelige Ringkøbing, fiskerihavnen Hvide Sande, sandskulpturfestivalen i Søndervig og vikingebopladsen Bork Havn. Turens vandrere får mulighed for at komme tæt på det enorme naturgenoprettelsesprojekt i Skjern Enge. Færgen over åen er gratis, men så skal man også selv trække i wiren. Der bliver også tid til besøg i egnens andet naturgenoprettelsesprojekt, Filsø, der efter en årrække som landbrugsjord på ganske kort tid er blevet Danmarks 6. største sø med et spændende fugleliv. Alle kommer tæt på søen, men der kan også her blive anvendelse for vandresko for dem, der måtte have kræfter til det. Egnsprægede oplevelser er den ene ingrediens i pastoratets rejser. Gennem mere end 25 år har den anden været hyggelige rejsefæller, som tager sig af hinanden, synger godt med ved morgen- og aftensang og hjælper til med at stille frokostbuffeterne op i naturskønne omgivelser. Der indbydes til planlægningsmøde i juli måned. Pris for turen er kr i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse kan bestilles mod et tillæg på 700 kr. Beløbene dækker rejse, værelse, måltider, entreer og guidninger Drikkevarer for egen regning. Tilmelding til Annie og Lars Poulsen, lpo@km.dk, Depositum 500 kr indbetales på konto Sankt Hans aften sammen med Lasse og Mathilde Lasse og Mathilde spænder vidt i dansk musikliv. Det var i 1975, at Mathilde Bondos første soloplade Pigesind med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner udkom. Og det blev starten på duoen på scenen og privat. De var med til at åbne showet for Joan Baez, Bob Dylan og Santana i Parken i Internationale musikalske forbindelser gav et tæt samhørighedsforhold til New Orleans og byens rige musikliv. Men Lasse Helner og Mathilde Bondo skriver også musik til tekster af f.eks. Piet Hein og Knud Rasmussen, den danske polarforsker. De er danske ind til benet, men henter masser inspiration fra hele verden. Efter 6 år studiepause udkom albummet Verden Venter i Det mærkes, at Lasse og Mathilde har fået kant. Det skyldes den dna, der ligger i Helner og Bondo, de to privatpersoner, der ligesom os andre må muge ud i tingene derhjemme engang imellem for at finde frem til nye værdier fra et levet liv på godt og ondt. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde. Med tekster til eftertanke, til en befriende latter og drys af cayennepeber til en lige lovlig kynisk tidsalder. I jubilæumsåret 2015 har vi inviteret duoen til at DubstepGudstjeneste elektronisk musik i kirkerummet Torsdag d. 12. marts åbner Pedersborg Kirke dørene for en anderledes gudstjeneste. Under temaet You ve been tagged! (du er blevet mærket) tages der livtag med de mærker og sår, som andre har påført os, og som vi påfører hinanden. Men det vil også handle om det livgivende mærke, som Gud giver os i dåben. Temaet ledsages bl.a. af dubstepmusik, som er en elektronisk musikstil. give koncert Sankt Hans aften i Pedersborg Præstegårdshave. Som vanligt kommer aftenen også til at byde på mulighed for middag i det fri, fællessang ved bålet og midsommerandagt i Pedersborg kirke. Og hvad skal vi så møde Sankt Hans aften ud over violin, guitar og to varme stemmer? Et herligt mix af det ovennævnte fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer det hele, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og voldsom hygge. En koncert med det hele, og en koncert med gode minder, der appellerer til genhør og gensyn. Sankt Hans program med klokkeslæt og tilmeldingsoplysninger bringes i juni måneds kirkeblad. Gudstjenesten planlægges og udføres af Teenklubben i Pedersborg og årets konfirmander og begynder kl Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 13

8 Pedersborg sogn Graver John Truelsen Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej Sorø Træffes bedst Mail til menighedsrådet: Bromme sogn Graver Niels Larsen Træffes alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6, 4190 Munke Bjergby Menighedsrådsformand Povl Erik Olsen Slagelsevej 57B 4180 Sorø T Mail: Der er flere informationer på Bromme og Pedersborg sognes side på Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktion: Lisbeth Grove Lundgaard, Anker Lundgaard, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, Anders Bo Engrob Jørgensen og Lars Rugaard (ansv.). Tryk: Narayana Press Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen Kirkevænget Sorø Fax Træffes bedst tir.-fre Mail: LPO@km.dk Sogne- og ungdomspræst Anders Bo Engrob Jørgensen / Træffes i sognegården tir.-fre Mail: ABJ@km.dk Aktiviteter Organist Solveig Bjergkvist Mail: solveig@bjergkvist.dk Kordegn Helle Holm-Christensen Træffes telefonisk man.-fre Træffes i præsteboligen fre Mail: HHO@km.dk Kirkebil til begge kirker Menighedsrådene kan ses på eller Bogsalg i sognegården Henriette Hansen, , mail: HBHansen@dlgtele.dk. Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg. Anette Pind, , mail: AnettePind@stofanet.dk. Café intro - folkekirken på gadeplan Café intro - mobil café for unge med samtaler i intro-bussen samt aktiviteter i Teenklubben. Anders Bo, Mail: ABJ@km.dk Café intro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud. Caféen direkte, Annie Bech Poulsen, , Mail: keramiker@anniebechpoulsen.dk Kherwara - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Anders Bo Engrob Jørgensen, / Mail: ABJ@km.dk Kirkebakkebil i Pedersborg - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne. Pedersborg kirkes børnekor - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, Sangcafé - fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, Gudstjenester Pedersborg Bromme Marts søndag i fasten ABEJ 9.00 ABEJ søndag i fasten 9.00 LP Husstandsindsamling Ingen 12. Dubstep-gudstjeneste ABEJ 15. Midfaste ABEJ 9.00 ABEJ 19. Prise med Spise ABEJ 22. Mariæ bebudelse LP 9.00 LP 29. Palmesøndag LP Børnegudstjeneste LP April 2. Skærtorsdag LP 3. Langfredag LP 9.00 LP 5. Påskedag LP + ABEJ 9.00 LP + ABEJ påskedag ABEJ søndag efter påske 9.00 LP LP søndag efter påske ABEJ 9.00 ABEJ søndag efter påske LP 9.00 LP Maj 1. Bededag LP + ABEJ Konfirmation søndag efter påske LP + ABEJ Konfirmation 9.00 LP søndag efter påske LP 14. Kristi himmelfart ABEJ søndag efter påske ABEJ 9.00 ABEJ 24. Pinsedag ABEJ 9.00 ABEJ pinsedag Fælles gudstjeneste, Kongsgården i Vester Broby - se bagsiden. 28. Prise med Spise ABEJ 31. Trinitatis LP Juni søndag efter trinitatis LP søndag efter trinitatis ABEJ 9.00 ABEJ Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Anders Bo Engrob Jørgensen (ABEJ) Flere informationer på hjemmesiderne eller Brug evt. scan-koden til højre i din smartphone/tablet til at finde hjemmesiderne. 14 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Pedersborg-Bromme Kirkeblad 15

9 2. Pinsedag mandag den 25. maj kl Traditionen tro rykker vi denne dag ud i naturen og holder fælles gudstjeneste under åben himmel. I Ringsted-Sorø provsti er der i år to friluftsgudstjenester, og gudstjenesten i vores del af provstiet afholdes på den smukke eng ved Susåen, Kongsgården i Vester Broby. Når tiden nærmer sig, se da mere om pinsegudstjenesten i pressen. Forårskoncert Sognegården, onsdag den 13. maj kl Sangcafé i Pedersborg sognegård torsdag formiddag kl Der indledes hver gang med morgensang og formiddagskaffe, som der betales 20 kr. for. Under kaffen er er tid til en snak med de øvrige deltagere. Foto et stammer fra en tidligere pinsegudstjeneste i Vester Broby - den pinse, hvor også hestene ville være med. Kirkens børnekor og pigekor har i løbet af foråret indstuderet John Høybyes Kormusical Går jorden under eller hva?! Det er fortællingen om Noahs ark, som Johannes Møllehave har sat på vers og John Høybye har komponeret musik til. Ungdomskoret har en afdeling med satser fra deres repertoire ved koncerten. Jazzpianisten Mads Granum medvirker på klaver. Koncerten dirigeres af Solveig Bjergkvist. Herefter er det tid til dagens program. Der synges ca. 15 sange, som alle er valgt ud fra dagens tema: 5. marts: Havet 9. april: Den nyere sangskat 7. maj: Jeppe Aakjær.