KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND"

Transkript

1 KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND GENERELLE OVERVEJELSER Kapitel 1 giver mange muligheder for diskussion og AHA-oplevelser, og det kan være godt i starten af et undervisningsår, hvor en klasse skal rystes sammen. Risikoen er, at disse diskussioner kan blive alt for holdningsprægede og tage for lang tid lærerens opgave kan være at sørge for fagligheden i debatten og for, at man kommer videre i teksten! Det er også godt at starte undervisningen med kapitel 1, fordi dette kapitel behandler en række modeller og temaer, som bliver brugt senere i bogen, og som eleverne derfor gerne skal have på plads fra start; der er særlig grund til at gøre opmærksom på det gode liv (figur 1.2), den kulturelle kode (herunder figur 1.4 og 1.5), og den historiske udvikling i afsnit 1.7. Afsnit 1.7 er særlig vigtigt, fordi det kan give eleverne en mere dynamisk tilgang til faget: Samfundets opbygning og mennesker er ikke statisk, men skal forstås i en historisk sammenhæng. Afsnit 1.7 er derfor fint i et samarbejde med for eksempel religion og historie omkring AT og kulturfaget på HF. Der er også gode muligheder for at bruge modellerne i fremstillingen som afsæt til at arbejde dybere med nogle emner (eventuelt som AT-forløb eller i tværfagligt samarbejde). Et af de vigtige emner i kapitel 1 er mødet mellem gamle og nye danskere. Det er oplagt at supplere med flere tekster og eventuelt lave et lidt større projekt, som også inddrager den politiske side (kap 4). Men man kan også arbejde videre med andre emner for eksempel: - skole og uddannelse - familieformer og kønsroller - sundhed og sygdom - kriminalitet og afvigelse Kapitel 1 mangler en beskrivelse og diskussion af livsformer. Dette er udtryk for en prioritering: Bogen må ikke blive for lang, og der er grænser for, hvor mange synsvinkler eleverne kan magte. Det er i øvrigt også ret let at finde materiale om disse emner i andre grundbøger. Modellerne omkring kulturel kode (figur 1.4 og 1.5) er i øvrigt særdeles gode, når man vil beskrive og diskutere adfærd, holdninger og værdier i de forskellige livsformer. DE ENKELTE AFSNIT Afsnit 1.1. Dyr og menneske (én timeblok på 90 minutter) Jeg har god erfaring med at starte timeblokken om dyr og menneske med at gennemgå figur 1.1 på tavlen med eksempler og lægge vægt på, at der er tale om et kontinuum og ikke om et enten-eller. Billedet af de forskellige kvinder skulle meget gerne provokere en diskussion. Udgangspunktet for denne diskussion kan være et summemøde (et kort gruppearbejde med eleverne 2 og 2) med følgende arbejdsspørgsmål: Hvad er din opfattelse: Skyldes forskellene mellem kvinder og mænd natur eller kultur? 1

2 Dette arbejdsspørgsmål vil selv de mest generte og tilbageholdende elever blive fristet af, særligt hvis de har talt med sidemanden om det - en god måde at skabe social kontakt og få alle til at ytre sig i klasserummet. Herefter kan man så diskutere på grundlag af arbejdsspørgsmålet i bogen: Bliver vi lykkelige af mere ligestilling? Afsnit 1.1 er udpræget en appetitvækker, hvor der lægges vægt på at bryde isen i en ny klasse og at skabe et rum, hvor alle kan ytre sig. Man kan vælge at gå ned i en diskussion af forskellen mellem biologiske og sociologiske forklaringsmodeller (jf. for eksempel kapitel 1 og 4 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann) Overvejelserne omkring Dyr og menneske kan suppleres med en tekst fra Samvirke april 2001 s 70-72, som hedder Jæger med jakkesæt og mobiltelefon. Eller: Tag hjernen alvorligt (Politiken ) Afsnit 1.2. Det gode liv (én timeblok på 90 minutter) Afsnittet er bygget op omkring en model (figur 1.2) og to eksempler (uddannelsessystemet og kræftdødeligheden), som grundlæggende har samme pointe. Dette kan udnyttes på den måde, at læreren starter timeblokken med at gennemgå figur 1.2 grundigt ved at bruge argumenterne fra det ene eksempel (kræftdødelighed er nok at foretrække). Herefter arbejder eleverne i grupper med det andet eksempel med arbejdsspørgsmålene: Hvilken tolkning og hvilke handlingsmuligheder skal vi foretrække? Hvordan skal vi skabe dygtige og sunde danskere? ( disse arbejdsspørgsmål står lige før afsnit 1.3 i 3 udgave af ) Til sidst klassedebat ud fra gruppernes arbejde (som meget gerne må blive politisk, eller i det mindste lægge op til gennemgangen af ideologier i kapitel 2). I denne debat kan man næsten ikke undgå at indsparke aktuelle eksempler: Fede børn alkoholrejser til Bulgarien for unge drab på en italiensk turist eller de positive: Mønsterbryderne. Det er under alle omstændigheder vigtigt at bede eleverne tage stilling til, hvorledes de selv vil sørge for at få succes med deres uddannelse/kræftrisiko: Arbejdsspørgsmål i forbindelse med uddannelse kunne være: Hvordan skal vi sikre, at de unge bliver så dygtige, at Danmark kan blive ved med at være et velfærdssamfund skal vi følge USA og lægge mere vægt på programmering og egen indsats, eller skal vi lægge vægt på omverden? Men man kan også lægge vægt på den mere personlige handling: Forklaringerne i figur 1.2 kan også bruges på det enkelte menneske: Hvorfor får nogle elever gode karakterer ved eksamen, medens andre klarer sig dårligt? Eller helt kort og kontant: Hvad skal du gøre for at få en dårlig karakter i samfundsfag ved eksamen her til sommer? 2

3 Arbejdsspørgsmål i forbindelse med kræftrisiko kunne være: Der findes mange tolkninger af årsagerne til den høje danske kræftdødelighed. Hvilken tolkning bedst, hvis vi skal forklare denne dødelighed og opstille nogle handlingsmuligheder? Eller lidt mere kontant: Hvor mange af jer ryger, spiser ernæringsrigtigt og dyrker idræt? Eller helt kontant og personligt: Hvor stor risiko har du for at få kræft, og hvad vil du gøre ved det? Jeg har haft megen glæde af at indføje en timeblok om intelligens og The Bell Curve (lektie til eleverne for eksempel: Racehygiejne på amerikansk (Information ) og Tankens kraft (Politiken ). Blokken starter med, at eleverne laver en IQ-test (som i sig selv giver en oplevelse), hvorefter man har en oplagt (og sjælden) mulighed for at diskutere validitet og reliabilitet på et konkret og helt personligt grundlag (spørg eleverne, måler IQ-testen, om man er klog? og giver IQ-testen samme resultat hver gang?). Herefter gennemgang og debat af Belle Curve ud fra spørgsmålene: 1. Redegør for synspunkterne i The Bell Curve 2. Diskuter The Belle Curve ud fra figur 1.2 Dette lille forløb kan udvides med en video, hvor en række forskere ud fra et genetisk synspunkt forelægger deres synspunkter ( HardDisken Color (DR )) En anden mulighed er at tage en diskussion om donorsæd og racehygiejne. Politiken havde i foråret 2001 en række artikler om dette emne: Verdens største sædbank i etisk dilemma (Politiken ), Fri adgang til donorsæd og De sendte en mulat (Politiken ) og Racehygiejnen er på vej (Politiken ) Nogle andre artikler: Hvem har ansvaret for de ødelagte lunger (Politiken ) Frivillighedens forbandelse (Politiken ) Sundhed og frihed (Politiken ) Afsnit 1.3. Det normale liv (én timeblok på 90 minutter) Timeblokken kan starte med, at læreren illustrerer normaliteten ved at tegne en figur på tavlen med den klokkeformede normalfordeling, hvor det normale område i midten afskæres af tolerancegrænser, som definerer de positive og negative afvigere (jævnfør Goldschmidts gamle model i Gruppe og Samfund (1969) s 103). Pointen er, at det tolerante samfund har en stor mængde inden for normalområdet og anvender bløde sanktioner over for afvigere. Herefter arbejder eleverne med spørgsmålene: 1. Beskriv kort primær, sekundær og tertiær socialisering 2. Hvorledes indlæres etikken: Beskriv nogle positive og negative sanktioner, som forældre kan anvende i deres opdragelse - hvilke sanktioner er bedst til at socialisere barnet? 3

4 3. (eventuelt arbejdsspørgsmål) Sammenlign forældrenes sanktioner med de sanktioner, som bruges i en kammeratgruppe til at få et af gruppemedlemmerne til at overholde normerne. 4. Brug figur 1.3 til at beskrive normerne for lærere og elever i en undervisningssituation. 5. (eventuelt arbejdsspørgsmål) Hvilke normer gælder ved et bryllup eller en begravelse? 6. Diskuter fordele og ulemper ved at leve i tolerante/intolerante samfund Disse spørgsmål skulle give god mulighed for at diskutere forskellige former for sanktioner positive/negative, formelle/uformelle, bevidste/ubevidste, verbale/nonverbale (positivt og negativt kropssprog, kærtegn og fysisk straf, økonomisk belønning eller straf (bøder), nærvær og udelukkelse (fængsel)/udslettelse (dødsstraf og bad standing hos Bandidos),. Særligt vedrørende arbejdsspørgsmål 4: Bemærk, at linien mellem det normale og det unormale ofte er en kampzone hvor f eks elever og lærere ikke er enige (må man småsnakke i timerne, have sin mobil åben, afbryde osv). Dette gælder også i andre situationer, f eks mellem forældre og unge i puberteten eller i parforhold: Nogle ting er man ubevidst helt enige om, medens kampen står der, hvor linien skal trækkes. Problemstillingen omkring det normale liv kan også lægge op til et større eller mindre projekt om kriminelle og andre afvigere. Afsnit 1.4. Kulturel kode og livsstil (én timeblok på 90 minutter) Arbejdsspørgsmål til eleverne: 1. Beskriv omhyggeligt figur 1.4 og beskriv den kulturelle kode hos amerikanere og danskere ud fra oplysningerne i dagens lektie. 2. Du møder på dit nye job og ser, at parkeringspladsen foran hovedindgangen er reserveret til direktøren, og at der holder en sort Mercedes på denne plads hvad viser dette om firmaet og dets ledelse? 3. Gennemgå omhyggeligt figur 1.5 (husk at starte med akserne). Og find nogle forskellige mennesketyper, som passer ind i de forskellige segmenter hvilke jobs har de, hvor bor de, hvordan bruger de deres fritid, hvor rejser de hen på ferie, hvilke drikkevarer og massemedier forbruger de, hvilken bil drømmer de om? Ad spørgsmål 1: Bemærk, at figur 1.4. er noget forenklet, fordi den af hensyn til overskueligheden mangler dimensionen bevidst/ubevidst: Adfærd og holdninger er bevidste, medens værdierne er ubevidste et udtryk for kulturel blindhed. Jeg plejer at tegne denne dimension ind i figuren på tavlen, når vi gennemgår figuren (arbejdsspørgsmål 1), hvorefter vi i fællesskab kan finde nogle eksempler på ubevidste værdier og påpege, at værdierne er ubevidste, fordi de er internaliseret i tidlig barndom. Jeg har god erfaring med at diskutere vores egen kulturel blindhed med eleverne (f.eks. de forskellige kulturelle koder hos jyder og københavnere og vore fordomme om disse forskelle Jacob Haugård over for Ørkenens sønner / Linie 3. Eller forskelle i den 4

5 kulturelle kode hos mænd og kvinder Mars/Venus. Eller forskelle mellem kristne og muslimer). Figur 1.4 er også rigtig god, når man f.eks. skal beskrive og forklare myrer, snegle og kamæleoner eller menneskesynet bag forskellige ideologier. Ad spørgsmål 2: Overvejelserne omkring afkodning kan være lidt af en øjeåbner, som skaber sociologisk fantasi og en diskussion af vores ubevidste perception. Det kan blive ganske fornøjeligt, men det kan også tage lang tid træf et valg om, hvor meget tid der skal bruges til denne sag! Eksemplet med Merceren er hentet fra Schein hvor dette artefact og denne adfærd peger i retning af et traditionelt, solidt og hierarkisk firma, hvor direktøren nok er en lidt ældre herre. Prøv at bede eleverne beskrive direktørens kontor. Eksemplet kan få en skæg drejning, hvis man på et tidspunkt giver bilen en anden farve, f.eks. rød eller skifter bilmærke til en Alfa Romeo. Nogle andre eksempler på spørgsmål kunne være: Det ringer på din dør du åbner og ser to pæne unge mennesker, som spørger, om du har tid et øjeblik. Hvem er disse mennesker? (De fleste elever finder hurtigt frem til, at de unge mennesker nok er fra Jehovas Vidner). To unge mænd møder hinanden på gaden eller i kantinen på din skole og giver hinanden hånden hvem er disse mennesker? (de fleste elever i København bør kunne finde ud af, at denne adfærd er normal for indvandrere og sjælden for unge gammeldanskere). Ad spørgsmål 3: Figur 1.5 bør tages ret omhyggeligt, fordi den bliver brugt en del i resten af bogen (men det er nu heller ikke noget problem, da eleverne normalt synes, at den er ret interessant). Men HUSK at insistere på at lægge akserne helt fast, førend man går ud i farverne eleverne vil normalt meget gerne starte i farverne, og så er der risiko for forvirring. Nogle af eleverne har måske set nogle fjernsynsprogrammer, hvor en livsstilsekspert kommer på besøg i et privathjem, og ud fra sine observationer prøver at slutte sig til, hvilke mennesker bor i dette hjem (disse programmer kom på DR 1 i 90'erne under navnene "Må vi se?" og "Kender du typen?"). Det er bemærkelsesværdigt, at en af de gange, hvor livsstilseksperten slet ikke kunne afkode beboerne ud fra deres bolig, var en indvandrerfamilie hvor manden netop ikke kendte den kulturelle kode (der kommer stadig med jævne mellemrum denne slags programmer) I bogen (lige før afsnit 1.5) lægges der op til, at man kan placere en enkelt person i figur jeg plejer at vælge mig selv som eksempel, dels fordi jeg er nem at afkode, dels for at lege med de afkodninger, som de allerede bevidst og ubevidst har foretaget PAS PÅ med at vælge en af eleverne det kan blive alt for personligt! Diskussionerne omkring kulturel kode og livsstil har den smukke sideeffekt, at eleverne lærer at modeller og teorier i samfundsfag er generaliseringer med mange afvigelser: De fleste unge har svært ved at placere sig klart i figur 1.5 og eleverne finder hurtigt ud af, at Hofstedes undersøgelse af nationale kulturer er MEGET bred. 5

6 Figur 1.5 kan lidt humoristisk illustreres med en tekst om Jul i fire farver (Politiken ). Man kan lade eleverne lave en lille skriveøvelse, hvor de prøver at placere sig selv i figur 1.5: Hvilke værdier lægger du vægt på hvilken farve har du selv? (husk at sige til eleverne, at de ALTID skal starte med akserne, før de ser på farverne. En del elever vil i øvrigt finde ud af, at det er lettere at placere sig efter akserne end efter farverne: De vil f.eks. placere sig som sociale eller moderne - medens farven mange gange vil være mere uklar). Man kan også vælge at tage en timeblok med overvejelser om parforholdsdannelse i forskellige kulturer (giver også en repetition og anvendelse af figur 1.4!). Arbejdsspørgsmål: 1. Beskriv den kulturelle kode i det islamiske og det danske pardannelse (brug alle de tre niveauer i figur 1.4). 2. Diskuter fordele og ulemper for begge køn ved den muslimske og den danske pardannelse. Tekster (gamle, men egentlig stadig ret gode): Det adskilte bryllup (Politiken ), På vej til den store magtkamp (Politiken ), Vi lever vores liv i serier (Politiken ), En lille dosis latin lover (Politiken ) Afsnit 1.5. Levekår og ulighed (½ timeblok på 45 minutter) Arbejdsspørgsmål: 1. Redegør for, hvorledes socialgruppeinddelingen er bygget op 2. Diskuter, hvilken af ulighedsteorierne er mest holdbar Dette afsnit kan være en god anledning til at diskutere determinisme ved at se på mønsterbryderne, som netop ikke passer ind i det generelle billede. Og man kan diskutere mulighederne for mønsterbryderne i forskellige samfund (USA, Danmark arabisk kultur). Teorierne omkring ulighed peger tilbage mod figur 1.2 om forklaringer på det gode liv, men de peger også frem mod ideologierne i kapitel 2 og mod diskussionen af motivationsfaktorer i kapitel 3.4. Nogle Artikler: Nørrebro-borgere lever ti år kortere end Søllerød-borgeren (Politiken ) Pæn ung mand slap for fængsel (Politiken meget kort, men smuk notits) Danskerne vælger ældrepleje og sygehuse (Politiken ) Afsnit 1.6. Kulturelle konflikter (½ timeblok på 45 minutter) Arbejdsspørgsmål: 1. Beskriv kort fordelene/ulemperne ved en fælles kulturel kode og konfliktspiralen i mødet mellem kulturerne. 2. Beskriv de tre strategier (segregering/gensidig tilpasning/assimilation) og diskuter, hvilken strategi vi skal følge. 6

7 Bemærk, at eleverne efter min erfaring næsten altid vil vælge den gensidige tilpasning, fordi dette lyder pænest det er derfor vigtigt at fastholde dem i en argumentation omkring de reelle muligheder for denne pæne strategi. Overvejelserne i dette afsnit er trukket skarpt op for at lægge op til diskussion og måske nogle flere timer eller et projektforløb omkring det brogede Danmark. Dette projektforløb kunne også inddrage det politiske kredsløb i kapitel 4, og skabe en klar sammenhæng mellem tilpasning og påvirkning (socialisering og politik). Der er MANGE muligheder for at udvide denne ½ timeblok og næsten altid masser af aktuelt materiale. Jeg skal derfor blot anføre nogle enkelte artikler, som har fungeret godt i min undervisning: Han rykker ved muslimske fordomme (Berlingske Tidende ), Tvang strider mod koranen (Berlingske Tidende ), Fra klient til aktiv dansker (Politiken ), Skillevej. Multikulturalismens umulighed (Politiken ), Integrationen klares ikke bare med et job (Politiken ), Krisecentre: Undersøg vold mod danske indvandrerpiger (Politiken ), Bistandsløn (Weekendavisen ), Sløret er som hagekorset et symbol på fascistisk ideologi (Politiken ). Afsnit 1.7. Samfundsudvikling (2 timeblokke på hver 90 minutter) Dette afsnit er informationstæt og passer derfor IKKE særlig godt til en traditionel klasseundervisning og diskussion afsæt 2 timeblokke til arbejdet med afsnit 1.7. Det er en bedre ide at lade eleverne arbejde selvstændigt i grupper i en hel timeblok med henblik på at forelægge resultaterne for resten af klassen næste blok måske ud fra stikord på en overheadplanche. Arbejdsspørgsmålet til denne blok kunne være: Sammenlign traditionssamfund, industrisamfund og informationssamfund, hvad angår: - udviklingshastighed - produktion og arbejde - familie og slægt - velfærd og sociale forskelle - nationalstatens rolle - den kulturelle kode hos myren, sneglen og kamæleonen Næste timeblok kan starte med gruppernes forelæggelser (½ blok), hvorefter eleverne i resten af timeblokken kan arbejde med de to spørgsmål, som står i afslutningen af kapitlet i 3 udgaven: - Prøv at finde træk af myren, sneglen og kamæleonen i dit eget eller din families liv - Overvej, om nogle af problemerne mellem danskere og nydanskere kan forklares ud fra forskellige kulturelle koder hos myrer, snegle og kamæleoner Bemærk, at mange elever er tilbøjelige til at overfortolke sig selv som kamæleoner - det er vigtigt at understrege, at vi er alle en blanding af forskellige personlighedstyper, selv om myren og sneglen svækkes og kamæleonen styrkes. 7

8 Dette kan give en god diskussion omkring moderetninger inden for samfundsfag, hvor tvivlsomme eksperter overfortolker og generaliserer ud fra spinkle data og aktuelle modetendenser: Måske er der slet ikke så stor forskel mellem dagens unge og de unge for 40 år siden? Og måske er det en myte, at 68-erne var de store oprørere? Det sidste arbejdsspørgsmål (om kulturel kode mellem danskere og nydanskere)giver en god sammenfatning af større dele af kapitel 1, og har en vigtig pointe omkring årsager til konflikterne mellem nye og gamle danskere. Nogle andre refleksioner til dette afsnit: Et spøjst eksempel på, at engelsk er blevet det dominerende sprog i globaliseringens tidsalder, kan findes ved de senere års melodi grandprix, hvor selv franskmændene er begyndt at synge nogle vers på engelsk for at kunne vinde på den globale underholdningsscene. Mobiltelefonen er valgt som symbol for kamæleonen, fordi mobiltelefonen af mange unge er den nødvendige navlestreng til livet i gruppen og til ens egen placering i gruppen en adfærd, som har betydelige økonomiske konsekvenser i form af voldsomme regninger! Der er garanteret nogle i klassen, som kan en del heftige historier. Debatten om kamæleonen i informationssamfundet kan få et interessant drej ved at inddrage figuren Patrick Bateman fra American Psycho den psykopatiske og handlekraftige kamæleon, som er ekstremt optaget af tingenes overflade og af omverdenens indtryk af ham, og som derfor er fri til at begå de værste forbrydelser, fordi han mangler de etiske grænser, som styrer de normale mennesker (han er altså marginaliseret på samme måde som nogle af de mest forvirrede unge indvandrere). 8

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? GENERELLE OVERVEJELSER Mange unge er ikke særligt interesserede i politik, og politikere har et dårligt ry hos dem. Dette er uheldigt, fordi de unge skal kunne tage del

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Sven Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2011 VUC Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Benjamin

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2017 Institution Det naturvidenskabelige gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over undervisningsforløb. Side 1 af 7. Termin Juni 2016. Uddannelse. Karl Aage Rasmussen. 15hx1hMatFys.

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over undervisningsforløb. Side 1 af 7. Termin Juni 2016. Uddannelse. Karl Aage Rasmussen. 15hx1hMatFys. Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HANSENBERG htx Karl Aage Rasmussen 15hx1hMatFys Oversigt over undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 10/11 Handelsskolen Silkeborg HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-vest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleåret 2013/2014 Institution VBC Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14uni 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14uni 0813 Samfundsfag C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14uni 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Uniform Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Samfundsfag i SRP på htx

Samfundsfag i SRP på htx Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015/2016 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

KAPITEL 3. ØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK - ARBEJDE OG ARBEJDSLØSHED

KAPITEL 3. ØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK - ARBEJDE OG ARBEJDSLØSHED KAPITEL 3. ØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK - ARBEJDE OG ARBEJDSLØSHED GENERELLE OVERVEJELSER Kapitel 3 er mindre diskuterende der er en del konkret viden, som altså skal på plads. Og det kan være nyt og besværligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Kbh Syd HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-Enkeltfag Samfundsfag C

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2015 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold AVU HF-Broen Samfundsfag

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere