KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND"

Transkript

1 KAPITEL 1. MENNESKE OG SAMFUND GENERELLE OVERVEJELSER Kapitel 1 giver mange muligheder for diskussion og AHA-oplevelser, og det kan være godt i starten af et undervisningsår, hvor en klasse skal rystes sammen. Risikoen er, at disse diskussioner kan blive alt for holdningsprægede og tage for lang tid lærerens opgave kan være at sørge for fagligheden i debatten og for, at man kommer videre i teksten! Det er også godt at starte undervisningen med kapitel 1, fordi dette kapitel behandler en række modeller og temaer, som bliver brugt senere i bogen, og som eleverne derfor gerne skal have på plads fra start; der er særlig grund til at gøre opmærksom på det gode liv (figur 1.2), den kulturelle kode (herunder figur 1.4 og 1.5), og den historiske udvikling i afsnit 1.7. Afsnit 1.7 er særlig vigtigt, fordi det kan give eleverne en mere dynamisk tilgang til faget: Samfundets opbygning og mennesker er ikke statisk, men skal forstås i en historisk sammenhæng. Afsnit 1.7 er derfor fint i et samarbejde med for eksempel religion og historie omkring AT og kulturfaget på HF. Der er også gode muligheder for at bruge modellerne i fremstillingen som afsæt til at arbejde dybere med nogle emner (eventuelt som AT-forløb eller i tværfagligt samarbejde). Et af de vigtige emner i kapitel 1 er mødet mellem gamle og nye danskere. Det er oplagt at supplere med flere tekster og eventuelt lave et lidt større projekt, som også inddrager den politiske side (kap 4). Men man kan også arbejde videre med andre emner for eksempel: - skole og uddannelse - familieformer og kønsroller - sundhed og sygdom - kriminalitet og afvigelse Kapitel 1 mangler en beskrivelse og diskussion af livsformer. Dette er udtryk for en prioritering: Bogen må ikke blive for lang, og der er grænser for, hvor mange synsvinkler eleverne kan magte. Det er i øvrigt også ret let at finde materiale om disse emner i andre grundbøger. Modellerne omkring kulturel kode (figur 1.4 og 1.5) er i øvrigt særdeles gode, når man vil beskrive og diskutere adfærd, holdninger og værdier i de forskellige livsformer. DE ENKELTE AFSNIT Afsnit 1.1. Dyr og menneske (én timeblok på 90 minutter) Jeg har god erfaring med at starte timeblokken om dyr og menneske med at gennemgå figur 1.1 på tavlen med eksempler og lægge vægt på, at der er tale om et kontinuum og ikke om et enten-eller. Billedet af de forskellige kvinder skulle meget gerne provokere en diskussion. Udgangspunktet for denne diskussion kan være et summemøde (et kort gruppearbejde med eleverne 2 og 2) med følgende arbejdsspørgsmål: Hvad er din opfattelse: Skyldes forskellene mellem kvinder og mænd natur eller kultur? 1

2 Dette arbejdsspørgsmål vil selv de mest generte og tilbageholdende elever blive fristet af, særligt hvis de har talt med sidemanden om det - en god måde at skabe social kontakt og få alle til at ytre sig i klasserummet. Herefter kan man så diskutere på grundlag af arbejdsspørgsmålet i bogen: Bliver vi lykkelige af mere ligestilling? Afsnit 1.1 er udpræget en appetitvækker, hvor der lægges vægt på at bryde isen i en ny klasse og at skabe et rum, hvor alle kan ytre sig. Man kan vælge at gå ned i en diskussion af forskellen mellem biologiske og sociologiske forklaringsmodeller (jf. for eksempel kapitel 1 og 4 i Individ og samfund af Gregers Friisberg og Irene Thor Kaufmann) Overvejelserne omkring Dyr og menneske kan suppleres med en tekst fra Samvirke april 2001 s 70-72, som hedder Jæger med jakkesæt og mobiltelefon. Eller: Tag hjernen alvorligt (Politiken ) Afsnit 1.2. Det gode liv (én timeblok på 90 minutter) Afsnittet er bygget op omkring en model (figur 1.2) og to eksempler (uddannelsessystemet og kræftdødeligheden), som grundlæggende har samme pointe. Dette kan udnyttes på den måde, at læreren starter timeblokken med at gennemgå figur 1.2 grundigt ved at bruge argumenterne fra det ene eksempel (kræftdødelighed er nok at foretrække). Herefter arbejder eleverne i grupper med det andet eksempel med arbejdsspørgsmålene: Hvilken tolkning og hvilke handlingsmuligheder skal vi foretrække? Hvordan skal vi skabe dygtige og sunde danskere? ( disse arbejdsspørgsmål står lige før afsnit 1.3 i 3 udgave af ) Til sidst klassedebat ud fra gruppernes arbejde (som meget gerne må blive politisk, eller i det mindste lægge op til gennemgangen af ideologier i kapitel 2). I denne debat kan man næsten ikke undgå at indsparke aktuelle eksempler: Fede børn alkoholrejser til Bulgarien for unge drab på en italiensk turist eller de positive: Mønsterbryderne. Det er under alle omstændigheder vigtigt at bede eleverne tage stilling til, hvorledes de selv vil sørge for at få succes med deres uddannelse/kræftrisiko: Arbejdsspørgsmål i forbindelse med uddannelse kunne være: Hvordan skal vi sikre, at de unge bliver så dygtige, at Danmark kan blive ved med at være et velfærdssamfund skal vi følge USA og lægge mere vægt på programmering og egen indsats, eller skal vi lægge vægt på omverden? Men man kan også lægge vægt på den mere personlige handling: Forklaringerne i figur 1.2 kan også bruges på det enkelte menneske: Hvorfor får nogle elever gode karakterer ved eksamen, medens andre klarer sig dårligt? Eller helt kort og kontant: Hvad skal du gøre for at få en dårlig karakter i samfundsfag ved eksamen her til sommer? 2

3 Arbejdsspørgsmål i forbindelse med kræftrisiko kunne være: Der findes mange tolkninger af årsagerne til den høje danske kræftdødelighed. Hvilken tolkning bedst, hvis vi skal forklare denne dødelighed og opstille nogle handlingsmuligheder? Eller lidt mere kontant: Hvor mange af jer ryger, spiser ernæringsrigtigt og dyrker idræt? Eller helt kontant og personligt: Hvor stor risiko har du for at få kræft, og hvad vil du gøre ved det? Jeg har haft megen glæde af at indføje en timeblok om intelligens og The Bell Curve (lektie til eleverne for eksempel: Racehygiejne på amerikansk (Information ) og Tankens kraft (Politiken ). Blokken starter med, at eleverne laver en IQ-test (som i sig selv giver en oplevelse), hvorefter man har en oplagt (og sjælden) mulighed for at diskutere validitet og reliabilitet på et konkret og helt personligt grundlag (spørg eleverne, måler IQ-testen, om man er klog? og giver IQ-testen samme resultat hver gang?). Herefter gennemgang og debat af Belle Curve ud fra spørgsmålene: 1. Redegør for synspunkterne i The Bell Curve 2. Diskuter The Belle Curve ud fra figur 1.2 Dette lille forløb kan udvides med en video, hvor en række forskere ud fra et genetisk synspunkt forelægger deres synspunkter ( HardDisken Color (DR )) En anden mulighed er at tage en diskussion om donorsæd og racehygiejne. Politiken havde i foråret 2001 en række artikler om dette emne: Verdens største sædbank i etisk dilemma (Politiken ), Fri adgang til donorsæd og De sendte en mulat (Politiken ) og Racehygiejnen er på vej (Politiken ) Nogle andre artikler: Hvem har ansvaret for de ødelagte lunger (Politiken ) Frivillighedens forbandelse (Politiken ) Sundhed og frihed (Politiken ) Afsnit 1.3. Det normale liv (én timeblok på 90 minutter) Timeblokken kan starte med, at læreren illustrerer normaliteten ved at tegne en figur på tavlen med den klokkeformede normalfordeling, hvor det normale område i midten afskæres af tolerancegrænser, som definerer de positive og negative afvigere (jævnfør Goldschmidts gamle model i Gruppe og Samfund (1969) s 103). Pointen er, at det tolerante samfund har en stor mængde inden for normalområdet og anvender bløde sanktioner over for afvigere. Herefter arbejder eleverne med spørgsmålene: 1. Beskriv kort primær, sekundær og tertiær socialisering 2. Hvorledes indlæres etikken: Beskriv nogle positive og negative sanktioner, som forældre kan anvende i deres opdragelse - hvilke sanktioner er bedst til at socialisere barnet? 3

4 3. (eventuelt arbejdsspørgsmål) Sammenlign forældrenes sanktioner med de sanktioner, som bruges i en kammeratgruppe til at få et af gruppemedlemmerne til at overholde normerne. 4. Brug figur 1.3 til at beskrive normerne for lærere og elever i en undervisningssituation. 5. (eventuelt arbejdsspørgsmål) Hvilke normer gælder ved et bryllup eller en begravelse? 6. Diskuter fordele og ulemper ved at leve i tolerante/intolerante samfund Disse spørgsmål skulle give god mulighed for at diskutere forskellige former for sanktioner positive/negative, formelle/uformelle, bevidste/ubevidste, verbale/nonverbale (positivt og negativt kropssprog, kærtegn og fysisk straf, økonomisk belønning eller straf (bøder), nærvær og udelukkelse (fængsel)/udslettelse (dødsstraf og bad standing hos Bandidos),. Særligt vedrørende arbejdsspørgsmål 4: Bemærk, at linien mellem det normale og det unormale ofte er en kampzone hvor f eks elever og lærere ikke er enige (må man småsnakke i timerne, have sin mobil åben, afbryde osv). Dette gælder også i andre situationer, f eks mellem forældre og unge i puberteten eller i parforhold: Nogle ting er man ubevidst helt enige om, medens kampen står der, hvor linien skal trækkes. Problemstillingen omkring det normale liv kan også lægge op til et større eller mindre projekt om kriminelle og andre afvigere. Afsnit 1.4. Kulturel kode og livsstil (én timeblok på 90 minutter) Arbejdsspørgsmål til eleverne: 1. Beskriv omhyggeligt figur 1.4 og beskriv den kulturelle kode hos amerikanere og danskere ud fra oplysningerne i dagens lektie. 2. Du møder på dit nye job og ser, at parkeringspladsen foran hovedindgangen er reserveret til direktøren, og at der holder en sort Mercedes på denne plads hvad viser dette om firmaet og dets ledelse? 3. Gennemgå omhyggeligt figur 1.5 (husk at starte med akserne). Og find nogle forskellige mennesketyper, som passer ind i de forskellige segmenter hvilke jobs har de, hvor bor de, hvordan bruger de deres fritid, hvor rejser de hen på ferie, hvilke drikkevarer og massemedier forbruger de, hvilken bil drømmer de om? Ad spørgsmål 1: Bemærk, at figur 1.4. er noget forenklet, fordi den af hensyn til overskueligheden mangler dimensionen bevidst/ubevidst: Adfærd og holdninger er bevidste, medens værdierne er ubevidste et udtryk for kulturel blindhed. Jeg plejer at tegne denne dimension ind i figuren på tavlen, når vi gennemgår figuren (arbejdsspørgsmål 1), hvorefter vi i fællesskab kan finde nogle eksempler på ubevidste værdier og påpege, at værdierne er ubevidste, fordi de er internaliseret i tidlig barndom. Jeg har god erfaring med at diskutere vores egen kulturel blindhed med eleverne (f.eks. de forskellige kulturelle koder hos jyder og københavnere og vore fordomme om disse forskelle Jacob Haugård over for Ørkenens sønner / Linie 3. Eller forskelle i den 4

5 kulturelle kode hos mænd og kvinder Mars/Venus. Eller forskelle mellem kristne og muslimer). Figur 1.4 er også rigtig god, når man f.eks. skal beskrive og forklare myrer, snegle og kamæleoner eller menneskesynet bag forskellige ideologier. Ad spørgsmål 2: Overvejelserne omkring afkodning kan være lidt af en øjeåbner, som skaber sociologisk fantasi og en diskussion af vores ubevidste perception. Det kan blive ganske fornøjeligt, men det kan også tage lang tid træf et valg om, hvor meget tid der skal bruges til denne sag! Eksemplet med Merceren er hentet fra Schein hvor dette artefact og denne adfærd peger i retning af et traditionelt, solidt og hierarkisk firma, hvor direktøren nok er en lidt ældre herre. Prøv at bede eleverne beskrive direktørens kontor. Eksemplet kan få en skæg drejning, hvis man på et tidspunkt giver bilen en anden farve, f.eks. rød eller skifter bilmærke til en Alfa Romeo. Nogle andre eksempler på spørgsmål kunne være: Det ringer på din dør du åbner og ser to pæne unge mennesker, som spørger, om du har tid et øjeblik. Hvem er disse mennesker? (De fleste elever finder hurtigt frem til, at de unge mennesker nok er fra Jehovas Vidner). To unge mænd møder hinanden på gaden eller i kantinen på din skole og giver hinanden hånden hvem er disse mennesker? (de fleste elever i København bør kunne finde ud af, at denne adfærd er normal for indvandrere og sjælden for unge gammeldanskere). Ad spørgsmål 3: Figur 1.5 bør tages ret omhyggeligt, fordi den bliver brugt en del i resten af bogen (men det er nu heller ikke noget problem, da eleverne normalt synes, at den er ret interessant). Men HUSK at insistere på at lægge akserne helt fast, førend man går ud i farverne eleverne vil normalt meget gerne starte i farverne, og så er der risiko for forvirring. Nogle af eleverne har måske set nogle fjernsynsprogrammer, hvor en livsstilsekspert kommer på besøg i et privathjem, og ud fra sine observationer prøver at slutte sig til, hvilke mennesker bor i dette hjem (disse programmer kom på DR 1 i 90'erne under navnene "Må vi se?" og "Kender du typen?"). Det er bemærkelsesværdigt, at en af de gange, hvor livsstilseksperten slet ikke kunne afkode beboerne ud fra deres bolig, var en indvandrerfamilie hvor manden netop ikke kendte den kulturelle kode (der kommer stadig med jævne mellemrum denne slags programmer) I bogen (lige før afsnit 1.5) lægges der op til, at man kan placere en enkelt person i figur jeg plejer at vælge mig selv som eksempel, dels fordi jeg er nem at afkode, dels for at lege med de afkodninger, som de allerede bevidst og ubevidst har foretaget PAS PÅ med at vælge en af eleverne det kan blive alt for personligt! Diskussionerne omkring kulturel kode og livsstil har den smukke sideeffekt, at eleverne lærer at modeller og teorier i samfundsfag er generaliseringer med mange afvigelser: De fleste unge har svært ved at placere sig klart i figur 1.5 og eleverne finder hurtigt ud af, at Hofstedes undersøgelse af nationale kulturer er MEGET bred. 5

6 Figur 1.5 kan lidt humoristisk illustreres med en tekst om Jul i fire farver (Politiken ). Man kan lade eleverne lave en lille skriveøvelse, hvor de prøver at placere sig selv i figur 1.5: Hvilke værdier lægger du vægt på hvilken farve har du selv? (husk at sige til eleverne, at de ALTID skal starte med akserne, før de ser på farverne. En del elever vil i øvrigt finde ud af, at det er lettere at placere sig efter akserne end efter farverne: De vil f.eks. placere sig som sociale eller moderne - medens farven mange gange vil være mere uklar). Man kan også vælge at tage en timeblok med overvejelser om parforholdsdannelse i forskellige kulturer (giver også en repetition og anvendelse af figur 1.4!). Arbejdsspørgsmål: 1. Beskriv den kulturelle kode i det islamiske og det danske pardannelse (brug alle de tre niveauer i figur 1.4). 2. Diskuter fordele og ulemper for begge køn ved den muslimske og den danske pardannelse. Tekster (gamle, men egentlig stadig ret gode): Det adskilte bryllup (Politiken ), På vej til den store magtkamp (Politiken ), Vi lever vores liv i serier (Politiken ), En lille dosis latin lover (Politiken ) Afsnit 1.5. Levekår og ulighed (½ timeblok på 45 minutter) Arbejdsspørgsmål: 1. Redegør for, hvorledes socialgruppeinddelingen er bygget op 2. Diskuter, hvilken af ulighedsteorierne er mest holdbar Dette afsnit kan være en god anledning til at diskutere determinisme ved at se på mønsterbryderne, som netop ikke passer ind i det generelle billede. Og man kan diskutere mulighederne for mønsterbryderne i forskellige samfund (USA, Danmark arabisk kultur). Teorierne omkring ulighed peger tilbage mod figur 1.2 om forklaringer på det gode liv, men de peger også frem mod ideologierne i kapitel 2 og mod diskussionen af motivationsfaktorer i kapitel 3.4. Nogle Artikler: Nørrebro-borgere lever ti år kortere end Søllerød-borgeren (Politiken ) Pæn ung mand slap for fængsel (Politiken meget kort, men smuk notits) Danskerne vælger ældrepleje og sygehuse (Politiken ) Afsnit 1.6. Kulturelle konflikter (½ timeblok på 45 minutter) Arbejdsspørgsmål: 1. Beskriv kort fordelene/ulemperne ved en fælles kulturel kode og konfliktspiralen i mødet mellem kulturerne. 2. Beskriv de tre strategier (segregering/gensidig tilpasning/assimilation) og diskuter, hvilken strategi vi skal følge. 6

7 Bemærk, at eleverne efter min erfaring næsten altid vil vælge den gensidige tilpasning, fordi dette lyder pænest det er derfor vigtigt at fastholde dem i en argumentation omkring de reelle muligheder for denne pæne strategi. Overvejelserne i dette afsnit er trukket skarpt op for at lægge op til diskussion og måske nogle flere timer eller et projektforløb omkring det brogede Danmark. Dette projektforløb kunne også inddrage det politiske kredsløb i kapitel 4, og skabe en klar sammenhæng mellem tilpasning og påvirkning (socialisering og politik). Der er MANGE muligheder for at udvide denne ½ timeblok og næsten altid masser af aktuelt materiale. Jeg skal derfor blot anføre nogle enkelte artikler, som har fungeret godt i min undervisning: Han rykker ved muslimske fordomme (Berlingske Tidende ), Tvang strider mod koranen (Berlingske Tidende ), Fra klient til aktiv dansker (Politiken ), Skillevej. Multikulturalismens umulighed (Politiken ), Integrationen klares ikke bare med et job (Politiken ), Krisecentre: Undersøg vold mod danske indvandrerpiger (Politiken ), Bistandsløn (Weekendavisen ), Sløret er som hagekorset et symbol på fascistisk ideologi (Politiken ). Afsnit 1.7. Samfundsudvikling (2 timeblokke på hver 90 minutter) Dette afsnit er informationstæt og passer derfor IKKE særlig godt til en traditionel klasseundervisning og diskussion afsæt 2 timeblokke til arbejdet med afsnit 1.7. Det er en bedre ide at lade eleverne arbejde selvstændigt i grupper i en hel timeblok med henblik på at forelægge resultaterne for resten af klassen næste blok måske ud fra stikord på en overheadplanche. Arbejdsspørgsmålet til denne blok kunne være: Sammenlign traditionssamfund, industrisamfund og informationssamfund, hvad angår: - udviklingshastighed - produktion og arbejde - familie og slægt - velfærd og sociale forskelle - nationalstatens rolle - den kulturelle kode hos myren, sneglen og kamæleonen Næste timeblok kan starte med gruppernes forelæggelser (½ blok), hvorefter eleverne i resten af timeblokken kan arbejde med de to spørgsmål, som står i afslutningen af kapitlet i 3 udgaven: - Prøv at finde træk af myren, sneglen og kamæleonen i dit eget eller din families liv - Overvej, om nogle af problemerne mellem danskere og nydanskere kan forklares ud fra forskellige kulturelle koder hos myrer, snegle og kamæleoner Bemærk, at mange elever er tilbøjelige til at overfortolke sig selv som kamæleoner - det er vigtigt at understrege, at vi er alle en blanding af forskellige personlighedstyper, selv om myren og sneglen svækkes og kamæleonen styrkes. 7

8 Dette kan give en god diskussion omkring moderetninger inden for samfundsfag, hvor tvivlsomme eksperter overfortolker og generaliserer ud fra spinkle data og aktuelle modetendenser: Måske er der slet ikke så stor forskel mellem dagens unge og de unge for 40 år siden? Og måske er det en myte, at 68-erne var de store oprørere? Det sidste arbejdsspørgsmål (om kulturel kode mellem danskere og nydanskere)giver en god sammenfatning af større dele af kapitel 1, og har en vigtig pointe omkring årsager til konflikterne mellem nye og gamle danskere. Nogle andre refleksioner til dette afsnit: Et spøjst eksempel på, at engelsk er blevet det dominerende sprog i globaliseringens tidsalder, kan findes ved de senere års melodi grandprix, hvor selv franskmændene er begyndt at synge nogle vers på engelsk for at kunne vinde på den globale underholdningsscene. Mobiltelefonen er valgt som symbol for kamæleonen, fordi mobiltelefonen af mange unge er den nødvendige navlestreng til livet i gruppen og til ens egen placering i gruppen en adfærd, som har betydelige økonomiske konsekvenser i form af voldsomme regninger! Der er garanteret nogle i klassen, som kan en del heftige historier. Debatten om kamæleonen i informationssamfundet kan få et interessant drej ved at inddrage figuren Patrick Bateman fra American Psycho den psykopatiske og handlekraftige kamæleon, som er ekstremt optaget af tingenes overflade og af omverdenens indtryk af ham, og som derfor er fri til at begå de værste forbrydelser, fordi han mangler de etiske grænser, som styrer de normale mennesker (han er altså marginaliseret på samme måde som nogle af de mest forvirrede unge indvandrere). 8

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fagpakke, der sigter mod ansættelse i politiet. Fagpakken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Campus

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Informations materiale.

Informations materiale. Informations materiale. Et program for unge og deres pårørende om Kriminalitet Af Gunnar Bergström Firma Pedagogkonsult Oversat af Johnny Lundby "At vælge en ny vej Et program for unge som risikerer at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Fag: Samfundsfag C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag B alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager (Amagerafd.) Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Side 1 af 2 Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Udover artiklen Gigt tvang Jacob væk fra havet skal du læse de andre artikler på samfundsfagssiden forud for opgaverne herunder. Herefter skal du

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere