Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der. gode til noget. Aulum 8.marts 2011
|
|
- Fredrik Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på betweenagere, unge og idræt Aulum 8.marts 2011
2 Hvad er der påp programmet? Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene - en kort intro til unges fritidsliv De skal helst i gang inden 12.september i 4.kl!!!!! Det kommer i tre bølger om rekruttering i børnehave, 3.kl. og 7.kl. - Dem der begynder sidst stopper først om de senere startere. - Idræt som et rituelt frirum idræt på ungdomsuddannelserne - Og så foreslog de at jeg stoppede om frafald - Kæft,trit og retning forventninger til trænerne/lederne/voksne. - Et par udfordringer.
3 Hverdagsritualer i 3-5.kl Ser TV Sammen med venner Lytter til musik Dyrker sport Nettet SFO/klub 86 pct. 73 pct. 72 pct. 69 pct 66 pct 52 pct.
4 Hverdagsritualerne der får f r livet til at hænge sammen 7-9.kl7 Internettet: 96,9 pct. Fjernsyn: 94,6 pct. Lytte til musik: 94,5 pct. Læse lektier: 83 pct. Facebook: 76,2 pct. Venner: 74,2 pct. Sport: 70,1 pct. Fra undersøgelsen Aktivter tiltrækker, relationer fastholder måske! 2010.
5 2010 Aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritidsaktiviteter i perioden Fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6
6 Det tredje rum er blevet en integreret del af ungdomslivet! Den primære ændring består i, at internettet og diverse sociale medier er blevet en integreret del af ungdomslivet og nettet anvendes primært til underholdning, information og vedligehold af relationer.
7 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Børne- og ungdomsliv anno 2011 Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer
8 Hvad skete der i skolen i dag,terkel? om det at vokse op i primært rt beskrivende kulturer Unge lever primært i såkaldt deskriptive eller manifestations-kulturer - mens halter lidt med evnen til at analysere.. Hvis foreningen opleves som et rum for refleksion medvirker det til at fastholde medlemmer på den lange bane.,
9 De dropper ud. Aktivitet Idræt 64,3 62,5 65,2 60,5 Klub 37,6 36,7 28,5 25,2 Ungdomsk. 30,7 22,2 20,5 16,4 Musiksk. 12,8 10,5 10,5 13,6 Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9 Går ikke til faste ak ,2
10 Primære re og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?
11 Vi zoomer ind. 67 pct. af eleverne i 7. klasse dyrker idræt i en forening, mens dette kun er tilfældet for 54 pct. af eleverne i 9. klasse. 64 pct. af eleverne i yderkommuner dyrker idræt i en forening, mens 52 pct. af eleverne i bykommuner er aktive i en idrætsklub. 47 pct. af eleverne, der primært bor sammen med én voksen, er aktive i en idrætsforening, mens 63 pct. af de elever, der bor sammen med to voksne, er aktive i en idrætsforening.
12 Hvad er vigtigt, når n r man går g r til noget? Det skal være sjovt 95,5 Det skal være spændende 91,8 At jeg er tilfreds med lederne 79,8 At jeg er sammen med mine venner 77,2 At der er tid til at hygge sig 76,1 At det er seriøst 73,9
13 Det SKAL være sjovt og spændende! Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af at gå til en aktivitet selve aktivitetens indhold, samværet med venner, oplevelsen af trænere og ledere m.v. Spændende knytter sig i højere grad til selve aktiviteten det at man oplever progression og bliver udfordret!
14 Det giver ingen mening, hvis det ikke er sjovt! Den primære årsag til, at I spiller håndbold? (1): Det er, fordi det er pissesjovt. (2): Jeg bliver aldrig rigtig træt af det. (1): Jeg ville ikke have fortsat i 11 år, hvis det ikke var noget, jeg gad. (2): Nej, jeg vil også rigtig gerne noget med det. (Drenge, 9. klasse)
15 En god træner skal At de kan lære udøverne noget nyt At der er rum for medindflydelse At de generelt er lydhøre i forhold til udøverne At det er en person, som jeg har respekt for 75,2 pct.. 74,9 pct. 72,5 pct. 69,2 pct.
16 Det handler først og fremmest om faglighed, engagement og evnen til at sætte sig i respekt! forventninger til lederne! Fire ud af fem udøvere påpeger vigtigheden af, at man i forbindelse med udøvelsen af en aktivitet er tilfredse med lederne/trænere! At man er tilfreds knytter sig såvel til trænerens faglighed, pædagogiske evner herunder evnen til at skabe en tryg ramme - samt sociale kompetencer.
17 Kæft, trit og retning. (1): Hun er rigtig, rigtig, rigtig god. Rigtig, rigtig, dygtig håndboldtræner. Når hun går på banen, så kan man godt smide sin hjerne på hylden. Uden for banen er det eneste sted, hun er en lille smule useriøs. (2): Og det skal man altså også gide, for der hvor vi spiller er der bare kæft trit og retning. Hvis man bare vil spille sådan noget hygge-noget skal man tage ud til X-købing eller sådan (Drenge, 9. klasse)
18 Classroom-manegement Hvilken betydning har trænerne? De betyder meget. F.eks. på mit håndboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme (Pige 9. klasse)
19 Hvad kunne du godt tænke t dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går g r til? Vil gerne udfordres noget mere 30,0 Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0 Vi gerne lære noget nyt 24,2 At det bliver mere seriøst 19,3 Vil gerne have nye venner 18,4 At der er mere tid til at hygge sig 15,9 Vil gerne have mere ansvar 7,0 Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6
20 Kvaliteten tiltrækker relationen fastholder Lidt om rekruttering..1 og 2 bølge og 3 skvulp!
21 Min dreng ligner da Mikkel Hansen! - 1.bølge. Forældre der reproducerer deres egen idrætshistorie og sender deres børn til idræt i 5-6 års alderen. De kender bage kage-køre-sommerfest-setup et
22 Det bedste er at prøve sådan s nogle syge, sjove ting når r fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg 2.bølge Ja, meget Ja, lidt Nej I alt Vigtigt, sammen med venner Vigtigt, jeg lærer noget nyt Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen Vigtigt, det er spændende Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
23 Der er gymnastikvenner og sås rigtige venner Har du så mange venner til gymnastik? Ja, jeg har rigtig mange. Er det nogen, du også mødes med i fritiden? Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke været hjemme ved dem endnu. (Dreng, 10 år, 4.klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
24 Primære re- og sekundære vennegrupper Den primærvennegruppe, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den lokale gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. De relationer,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en sekundær vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.
25 Når r man dropper ud i 3-4.kl 3 handler det ofte om at: At fritidsliv er blevet en arena for selvvalg At man ikke er god nok i overgangen fra børne- til ungdomsidræt At man ikke oplever at trænerne behandler en med respekt. At man ikke oplever at kvaliteten er god!
26 Seriøsitet er vigtigt mens det er knapt sås vigtigt at vinde. Tre ud af fire aktive idrætsudøvere i 5. klasse angiver, at det er vigtigt, at de bliver bedre til den idræt, de dyrker, og at de kommer i god form Endvidere tillægges det, at vi spiller kamp og seriøsitet stor betydning, mens selve det at vinde betyder mindre. Blandt elever i 5. klasse er det kun ca. én ud af tre, der betoner dette som meget vigtigt! en tendens der bliver mere udtalt jo ældre de bliver!
27 Det er mor der bestemmer! Talrige undersøgelser peger på en sammenhæng mellem valg af fritidsaktiviteter og familiebaggrund f.eks. er børn der vokser lever med en voksen er væsentligt mindre idrætsaktive end dem der vokse op med to voksne! Specielt i forhold til idrætsdeltagelse ser det ud til have stor betydning, i hvilket omfang forældrene specielt moderen dyrker eller har dyrket idræt. Når idrætsinaktive børn skal aktivires går det ofte gennem moderen og argumenter som øget neuroplasticitet lytter de gerne til.
28 Og hvad er så vigtig forud for at man går i gang med at dyrke idræt? At der er nogen på mit niveau 58,9 At det er sammen med nogen, jeg kender 37,4 Jeg var 11 år og var den eneste, der ikke havde et bælte med en farve. Det er overhovedet ikke sjovt. At være den eneste nybegynder. (Pige, 8. klasse) Pct.
29 BootCamp intro til et projekt 8 mdr. intensiv træning for sene startere Og så skal I lige sadle op 8 mdr. intensiv forældretræning
30 Motiver og faktorer der har betydning i forhold til at påbegynde idræt i en forening i 7-9.kl For at komme i form 76,9 Fordi jeg gerne ville blive bedre til en idræt 73,9 Fordi mine venner gik til det 52,7 For at få nye venner 50,6 Jeg havde set den pågældende idrætsgren i fjernsynet og fik lyst til at prøve 28,1 Det var mine forældres forslag 27,9 Jeg begyndte efter at prøvet den pågældende idræt i skole, SFO eller til skolesport 16,0
31 Idræt i gymnasiet 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter og de aktive er aktive i 2,6 aktivitet! Man har ofte en primær aktivitet og en sekundær aktivitet. Primær: Lang historie, seriøst, prioriterer og skemalægger aktiviteterne. Sekundær: Dyrkes, når der er huller i kalenderen. Det er i højere grad pigerne, der vælger fra drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv.
32 Hvad går de til? Procent Fodbold 23 Håndbold 14 Svømning 6 Anden idræt 44 Kreative 27 Spejder 4 Politisk ungdomsarbejde 6 Kirkeligt ungdomsarbejde 5 Andre faste fritidsaktiviteter 38 Andre: E-game, aktiviteter i naturen, socialt frivilligt arbejde
33 Jeg har ikke gået til sport siden. Har du tidligere gået til idræt? Jeg spillede håndbold i mange år. Da jeg begyndte i gymnasiet, gik mit hold mere eller mindre i opløsning, fordi vi blev spredt ud til forskellige efterskoler og gymnasier. Jeg har ikke gået til sport siden. Men ville du gerne have været fortsat med håndbold? Jah. Jeg er stadig interesseret i håndbold, men der er ingen hold heromkring (Dreng, 1.år, HTX)
34 Manglende tid??? Hm. Skal jeg primært satse på at skrive en ny historie med mine nye venner, eller skal jeg også holde fast i min gamle historie? Problemet med fleksible skemaer og manglende rytme i forbindelse med afleveringer m.v. Når manglende tid bliver en god anledning til at stoppe!
35 Skemalagte aktiviteter ja tak! De selvorganiserede aktiviteter er for mange i praksis vanskeligt at administrere. Det er væsentligt nemmere at få tid til de faste fritidsaktiviteter de er allerede i kalenderen!
36 Hvis man dyrker selvorganisieret idræt er det ofte noget, man gør i hovedet snarere end med resten af kroppen! Jeg holdt op med håndbold, før jeg skulle i gymnasiet, fordi jeg godt vidste, at det fik jeg nok ikke tid til, når jeg også skulle lave lektier Dyrker du stadig en eller anden form for idræt? Ja, jeg løber hver 2. dag. Det er vigtigt for mig at holde mig i form! Hvor meget løb du i sidste uge? [lang tavshed] Ja, i sidste uge hm... der løb jeg slet ikke! (Pige, 1.g)
37 Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier. Men hvis man er sammen med sine venner, tænker man, ej, jeg skulle også have været hjemme og lave lektier i stedet for at se FIFA eller et eller andet (Drenge, 1.g) Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier... (Dreng, 1.g)
38 Frafald blandt årige idrætsud tsudøvere handler som regel om: Det blev kedeligt, tidspres.er sjældent de reelle årsager. Fællesskaber der smuldrer Hold der ophører med at eksistere Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end den aktivitet man er sammen om At breddeidræt ofte bliver defineret med afsæt i en eliteperspektiv.
39 Lærende organisationer hm. Man taler ikke med ledere og trænere omkring sine overvejelser. Klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor spillerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af foreningslivet kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen.
40 Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at dyrke idræt? Hvad synes du er det mindst sjove ved dyrke idræt? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at dyrke idræt? Hvad kunne gøre at du holdt op med at dyrke idræt? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?
41 Er frafald fra idrætsforeningerne et problem? Er det et demokratisk problem? Er det det et problem i forhold til folkesundheden? Er det et problem i forhold til det individuelle dannelsesprojekt?
42 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som idrætsforeningerne har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i foreningslivet ud over at lære dem indspil til stregen? Og når man som konsulent stiller dette spørgsmål i en lokal forening bliver der ofte meget stille!
43 De unge gør g r det de er opdraget til. I det omfang at lokale foreninger blot er en ramme omkring aktiviteter betyder det også at man i stadigt stigende grad blot bliver en blot endnu en aktør på markedet for fritidsaktiviteter og her er konkurrencen endog meget hård! Og hvad gør de unge brugere? De agerer som det de er blevet opdraget til nemlig at være forbrugere og de stemmer i vid udstrækning med deres ben - forstået på den måde at de søger hen i de sammenhænge hvor kvaliteten er højest og i den konkurrence er der et stadigt stigende antal foreninger der oplever at komme til kort!
44 Hvad kan foreningen??? Men hvis foreningslivet også på sigt skal være en vigtig arena i minimum 60 pct af danske unges fritidsliv er en vigtig pointe lige netop at vi er nødt til at ikke kun at tænke i kundesegmenter og produkter, men genoverveje hvad det egentlig er at den lokale idrætsforening kan som man ikke kan i fitnesscenteret?
45 En intentionel fritidsarena. Udfordringen til klub- og foreningslivet udover at optimere de konkrete aktiviteter et måske at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. og dermed tilbyde et produkt som ikke udbydes så mange andre steder!
46 Men det kræver at vi. Afklarer hvad projektet er udover at vinde på lørdag Hvorfor vi gør som vi gør.. Skelner mellem tradition og tradtionalisme..
47 Idræt t handler om mere end blot at score et mål m l mere end modstanderen.. Det også om at blive: at blive set at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med en bold eller bat at gøre
48 Et par udfordringer At vi bliver bedre til at præsentere de rigtige tilbud på de rigtige tidspunkter At vi udfordrer foreningerne på at afklare projektet At vi uddanner trænere og ledere der tør involvere sig. Vi må blive bedre til at lære af de udøvere der forlader foreningen Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv..
49 Bøger og kontaktinfo
50 Opsummering Aha det var nyt at. Jeg blev mindet om at. Selvfølgelig! Det vil jeg bruge Joker CUR Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på betweenagere, unge og idræt 12.november
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereDer er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på unge, frivillighed og foreningsliv!
Læs mereEt input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er
Læs meremange venner men mere alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige sås mange venner men mere alene Et input omkring mainstream ungdomsliv og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring og rullefald?
Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs mereI gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge
Læs mereBørneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel
Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?
Læs mereDet er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur
Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011 Hvad er der på menuen? Unge hvad mener vi egentlig???? Ungdomsliv anno 2011 - nogle få fragmenter Unge og faste fritidsaktiviteter
Læs mereAktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv
Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv Christiansborg 2. december 2010 Hvad er der på programmet? Flere bekendte, lige så mange venner men mere tid
Læs mereUngdommens drop-out fra Håndbold. JHF Kreds 3, Aulum 21/01-2012
Ungdommens drop-out fra Håndbold JHF Kreds 3, Aulum 21/01-2012 Fakta Frafald fra U-14 til U-18 JHF: 21 47 % tilbage af en årgang fra U-14 til U-18 Kreds 3: (øverst: drenge, nederst: piger) Kreds 3 2006/07
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereBilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereMaja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk
Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Idræt og livsfaser 24. februar 2009 Mange voksne og rigtig mange børn dyrker sport eller motion regelmæssigt Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereHvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?
Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Organiser Jer 2 eller 3 og drøft dette Herefter fremlæggelse / diskussion Konklusion efter ophængte stickers! I skal hurtigt i gang. Hvilke udfordringer
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereI gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere
I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge og en fritidsarena i forandring! Holstebro 18.september 2017 Børne-
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereHvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?
Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereForeningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Foreningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling Henrik H. Brandt, DGI-huset, Vejle, den 29. september 2012 1 I behøver ikke udvikle
Læs merePerspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereDen gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet
Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Hvad skal vi gøre i dag Hvis vi ønsker at fastholde vandrotterne når
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereLeg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereBørn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd
Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd Hvem er Furesø Idrætsråd? Furesø Idrætsråd er en paraplyorganisation for alle idrætsforeninger i Furesø Kommune. Der
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereFLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)
FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 1985 Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 2015 Center for Ungdomstudier (CUR)
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.
Læs mereSelvevaluering 2010/11
Fra værdigrundlaget: Vi tilstræber at skabe rammer: for et rummeligt idrætsbegreb, der har fokus på sundhed og giver lyst til, muligheder for og kompetencer til et fortsat idrætsliv Selvevalueringen tager
Læs mereProfilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Indskoling Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag.:-) Profilfag er små aktivitetsforløb på ca. 10 uger,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereResultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereBenchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse 2011. EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning EUC Nord, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereVA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN 20 2 12 1-20 2 13 1
VALGFAG HUMMELTOFTESKOLEN 2012-2013 2013 Til elever i 7. - 8. klasse og deres forældre Folkeskoleloven giver elever i 8. og 9. klasse et tilbud om at vælge valgfag. Men hvad er valgfag for noget?... det
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1
Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mere