Redegørelse om den sociale finansieringsreform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om den sociale finansieringsreform - 2005"

Transkript

1 Redegørelse om den sociale finansieringsreform Afgivet af socialministeren i henhold til 4 i lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger. På den del af det sociale område, hvor finansieringen tidligere var delt mellem kommunen og amtskommunen, blev der med virkning fra 1. januar 2002 indført en ny finansieringsstruktur (grundtakstmodel). Modellen sikrer en bedre sammenhæng mellem ansvaret for, at den rigtige hjælp bliver givet og finansieringen af ydelsen. Den bedre sammenhæng giver både kommuner og amtskommuner større mulighed for at styre området og sikre sammenhængen mellem kvalitet og udgifter til sociale tilbud. Den sociale finansieringsreform overvåges med henblik på, at socialministeren årligt afgiver en redegørelse til Folketinget om udviklingen på området. Overvågningen bygger på redegørelser fra kommuner, amtskommuner og Regionale Udviklingsråd, der er nedsat i alle amter, og hvor brugerorganisationerne er repræsenteret, samt på kommunale og amtskommunale statistiske indberetninger til et centralt informations- og analysesystem og de økonomiske nøgletal på området. Beklageligvis er offentliggørelsen af de kommunale regnskabstal for 2004 generelt forsinket, således at nøgletal ikke foreligger på tidspunktet for denne redegørelse. Nøgletallene vil blive oversendt til Folketingets Socialudvalg snarest muligt. Redegørelsen for 2005, der dækker udviklingen frem til og med 2004 viser, at der ikke er sket markante ændringer i aktivitetsniveauet eller flyttet opgaver mellem kommunerne og amtskommunen. Det overordnede billede i forhold til det samlede sociale system er således et uændret udbud af foranstaltninger. Med hensyn til børn- og ungeområdet vurderer flere Udviklingsråd, at der er en tendens til øget brug af forebyggende foranstaltninger i borgerens nærmiljø. Generelt oplever amtskommunerne, at kvaliteten i visitationssagerne er blevet bedre. Kommunerne er mere delte i deres opfattelse af udviklingen af sagsbehandlingskvaliteten. En del kommuner mener, at kvaliteten er uændret, lidt færre at den er forbedret, og et lille antal oplever, at sagsbehandlingskvaliteten er blevet dårligere. Overordnet set er der dog en positiv tendens i vurderingerne af kvalitet i sagsbehandlingen i forhold til året før. De fleste Udviklingsråd anfører, at kommunerne oplever, at sagsgangen er blevet tungere med reformen, og at den ændrede visitationsprocedure har medført flere arbejdsopgaver. Generelt vurderer både amtskommuner og kommuner dog, at implementeringen af reformen og større erfaringer med sagsforløb har forbedret betingelserne for sagsbehandlingen i det seneste år. Flere kommuner og brugerorganisationer peger på, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget efter reformens indførelse. Redegørelserne viser herudover, at grundtakstreformen har synliggjort udgifterne og givet øget fokus på sammenhængen mellem udgift og kvalitet. Det tredje år med grundtakstreformen viser samlet, at reformen har været meget omfattende at implementere for kommuner og amtskommuner, men at implementerings- 1

2 processen nu i det væsentlige er gennemført, og at samarbejdet mellem amtskommuner og kommuner er blevet forbedret i takt med, at rutiner og procedurer er blevet indarbejdet. Det har imidlertid vist sig muligt at gå videre med endnu klarere ansvarsdeling og endnu klarere sammenhæng mellem beslutning og finansiering. Med kommunalreformen vil de områder, som i dag er omfattet af grundtakstfinansiering, få en myndighed, kommunen, der samtidigt både har forsyningsansvaret og finansieringsansvaret. Udviklingsrådene fortsætter med at følge udviklingen på grundtakstområdet, så længe ordningen gælder. Eva Kjer Hansen Socialminister Indledning Denne redegørelse afgives til Folketinget i henhold til 4 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 (Lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering) med tilhørende bemærkninger, som ændret ved 1 i lov nr af 22. december i lov nr. 489 af 7. juni 2001 beskriver det overvågningssystem, der er etableret i tilknytning til indførelsen af finansieringsreformen (grundtakstreformen) på det sociale område med virkning fra 1. januar På baggrund af overvågningen af finansieringsreformens implementering skal socialministeren årligt afgive en redegørelse til Folketinget om udviklingen på det område, der er omfattet af reformen dvs. udvalgte sociale serviceydelser efter lov om social service (serviceloven). Overvågningen, der var begrænset til en 3-årig periode, blev ved lov nr af 22. december 2004 videreført efter De to første redegørelser blev afgivet til Folketinget i maj 2003 og juni 2004 og dækkede henholdsvis udviklingen i 2002 og udviklingen frem til og med Denne tredje redegørelse om udviklingen efter grundtakstreformens indførelse beskriver udviklingen frem til og med Da nøgletal for udviklingen i 2004 ikke foreligger offentliggjort på tidspunktet for afgivelse af denne redegørelse, indgår disse ikke i redegørelsen. Finansieringsreformen på det sociale område Den 1. januar 2002 trådte en finansieringsreform (grundtaksreformen) i kraft for visse ydelser og tilbud efter lov om social service. Der henvises til lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (L ): Folketingstidende , Till. A 4536, Till. A 4465, FF 4745, Till. B 1252, FF 8677, FF 8891, Till. C

3 Reformen omfatter kommuner og amtskommuner, med undtagelse af Københavns og Frederiksberg kommuner og pr. 1. januar 2003 Bornholms Regionskommune. I stedet for den tidligere delte finansiering mellem kommune og amtskommune er der indført et finansieringsprincip, hvorefter udgangspunktet er, at den myndighed, der beslutter og iværksætter tilbud efter serviceloven, selv fuldt ud afholder udgifterne til foranstaltningen eller tilbuddet. På voksenområdet har finansieringsreformen fx medført, at udgifterne til kommunale støttetilbud til voksne i eget hjem ikke længere deles mellem kommunen og amtskommunen men afholdes fuldt ud af kommunen. På børn- og ungeområdet har reformen eksempelvis betydet, at kommunens udgifter til forebyggende foranstaltninger for børn og unge afholdes fuldt ud af kommunen, hvor udgifterne tidligere blev delt med amtskommunen. Som en undtagelse er der for visse typisk mere omkostningskrævende eller specialiserede - tilbud og foranstaltninger indført en grundtakst. Grundtaksterne modificerer således princippet om, at hver myndighed - kommune eller amtskommune - selv afholder udgifterne for de tilbud, som de sætter i værk. Der er på denne måde taget højde for, at det fortsat har været et ønske, at både kommuner og amtskommuner løser opgaver på det sociale område. Grundtakstmodellen har alene ændret reglerne om, hvordan udgifterne skal finansieres. Der er ikke sket ændringer i forhold til fx borgerens ret til ydelser og deres ret til at klage over afgørelser. Sammenfattende beskrevet bygger reformen på målsætninger om: At sikre en bedre sammenhæng mellem det at være ansvarlig for at den rigtige hjælp bliver givet og at finansiere ydelsen. At den bedre sammenhæng medfører, at både amtskommuner og kommuner får større mulighed for styring på området og bedre sikring af sammenhæng mellem kvalitet og udgifter i tilbuddet. At styrke den forebyggende indsats. Den hurtige indsats skal prioriteres og ske så tæt på borgeren som muligt. At der ikke ændres på borgernes ret til den nødvendige hjælp og deres ret til at klage over afgørelser. At der i videre udstrækning indføres kvalitetsgarantier i forhold til borgerne (kvalitetsstandarder, pligt til at overveje tilbud om handleplaner og uvildige konsulenter). Som led i finansieringsreformen på det sociale område er der etableret et omfattende overvågningssystem, der skal belyse reformens konsekvenser. Overvågningssystemet skal indsamle oplysninger, som især kan belyse konsekvenserne af reformen i forhold til: Det samlede systems kapacitet og opbygning. Opgavefordelingen mellem kommuner og amtskommuner. Udviklingen i samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner, herunder visitationsprocessen. Udviklingen af nye tilbud specielt med henblik på kvalitetssikring af tilbuddene. Brugerorganisationernes erfaringer. 3

4 Udviklingstendenserne til og med 2004 Denne tredje grundtakstredegørelse omfatter udviklingen frem til udgangen af Formålet med redegørelsen er - på baggrund af redegørelser fra De Regionale Udviklingsråd, der har indsamlet og bearbejdet kommunale og amtskommunale redegørelser, samt på baggrund af statistiske indberetninger at påvise landsdækkende udviklingstendenser, som følge af finansieringsreformen. I alle amter er der nedsat Regionale Udviklingsråd med den forudsatte sammensætning af repræsentanter fra kommunerne i amtet, amtskommunen og brugerorganisationer på området. Alle Regionale Udviklingsråd har afgivet deres redegørelse til Socialministeriet. Et enkelt udviklingsråd har dog primært henvist til redegørelsen for Som en del af overvågningen har kommuner og amtskommuner indberettet kvartalsvise oplysninger til et centralt informations- og analysesystem om udviklingen i de enkelte sociale tilbud. De første år med grundtaksten var præget af implementering og indkøring af et fælles administrations- og visitationsgrundlag, som grundlag for dialog mellem kommunerne og amtskommunen. I grundtakstreformens tredje år er denne proces i det væsentlige gennemført. Samarbejdet mellem amtskommune og kommuner vurderes gennemgående at være forbedret i takt med, at rutiner og procedurer er blevet indarbejdet. Udviklingsrådenes redegørelser giver anledning til at konstatere følgende udviklingstender i 2004: Der er generelt ikke sket markante eller signifikante ændringer i antallet eller typer af tilbud og foranstaltninger efter serviceloven. Der er således generelt og overordnet tale om et uændret aktivitetsniveau. Børn- og ungeområdet viser en tendens til øget brug af forebyggende foranstaltninger i borgerens nærmiljø. Det helt overordnede billede er, at der kun i begrænset omfang er ændret i opgavefordelingen mellem amtskommuner og kommuner. Kommunerne har i lighed med 2003 kun i begrænset omfang hjemtaget borgere og i en del af de tilfælde, hvor kommuner har hjemtaget borgere, er hjemtagningen ikke foretaget som konsekvens af finansieringsreformen. I flere redegørelser vurderes det, at der på sigt kan ske en større glidning i opgavevaretagelsen. Samtidig er der en tendens til, at kommunerne begynder at udvikle nye tilbud, selvom det endnu kun er sket i begrænset grad. Kommunerne oplever, at sagsgangen er blevet tungere efter grundtakstreformen, og at den ændrede visitationsprocedure har medført flere arbejdsopgaver. Flere kommuner oplyser, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget som følge af reformen. Blandt de amtskommuner, der har samme opfattelse, forklares den forlængede sagsbehandlingstid blandt andet med, at kommunerne ikke leverer fyldestgørende materiale, og amtskommunen derfor må bruge tid på at indhente supplerende oplysninger. Generelt oplever amtskommunerne, at kvaliteten i visitationssagerne er blevet bedre. Kommunerne er mere delte i deres opfattelse af udviklingen af sagsbehandlingskvaliteten. En del kommuner mener, at kvaliteten er uændret, lidt færre at den er forbedret, og et lille antal oplever, at sagsbehandlingskvaliteten er blevet dårligere. Overordnet set er der dog en positiv tendens i vurderingerne af kvalitet i sagsbehandlingen i forhold til året før. 4

5 Der peges i nogle kommuner på, at der fortsat i sager på voksenområdet opstår uklarheder om opgavevaretagelsen, mens nogle kommuner peger på, at opgavefordelingen er blevet klarere. Det nævnes i flere redegørelser, at der i forbindelse med visiteringen fokuseres mere på sammenhængen mellem kvalitet og udgift end før grundtakstreformen trådte i kraft. Dette har bl.a. medført, at flere kommuner tænker i alternative løsningsmuligheder. Udviklingsrådene konstaterer, at der er indgået generelle aftaler, praksisaftaler, fastsat fælles retningslinier eller tilsvarende for samarbejdet mellem kommuner og amtskommune om amtskommunal medfinansiering af kommunale opgaveløsninger. Samarbejdet på medfinansieringsområdet fungerer overvejende tilfredsstillende, og amtskommunerne medfinansierer langt størstedelen af de samlede kommunale ansøgninger herom. Den generelle vurdering af udviklingen i samarbejdet mellem amtskommuner og kommuner varierer. En del kommuner mener, at samarbejdet er blevet bedre. Dette er sket, selvom de fleste redegørelser peger på, at administrationen er blevet mere belastende som følge af grundtakstreformen. Andre kommuner mener dog, at den tungere administration gør samarbejdet mere problematisk. Overvejende er vurderingen i forhold til 2003, at samarbejdet er blevet bedre i takt med at rutiner og procedurer er blevet indarbejdet. Flere redegørelser peger på, at grundtakstfinansieringen stadig indebærer forøgede sagsbehandlingstider, selvom der ikke mere er overgangssager, og sagsbehandlingsrutinerne er bedre på plads. Der kan ikke udledes noget overordnet om anvendelsen af private tilbud. Redegørelserne viser, at Udviklingsrådene har inddraget en lang række problemstillinger i drøftelserne om grundtakstreformen. Der er iværksat en række konkrete projekter og analysearbejder bl.a. om forebyggelse på børn- og ungeområdet, bosteder og socialpædagogiske opholdssteder, udgiftsvækst, visitation, sagsbehandlingstid og kvalitet, retssikkerhed og brugerinddragelse og elektronisk sagsbehandling. Brugerorganisationerne problematiserer, at ikke alle kommuner har fastlagt målsætninger. Samtidig er der bekymring over sagsbehandlingstiden. Brugerorganisationerne finder, at reformen er bureaukratisk, og at der, i forhold til tidligere, er et øget fokus på økonomi i forhold til socialfaglighed. Vurdering af udviklingen til og med 2004 Den helt overordnede vurdering af grundtakstreformens udvikling frem til og med reformens tredje år er, at der som det var hensigten med lovforslaget - er opnået en bedre sammenhæng mellem beslutning og betaling efter serviceloven, og at reformen har synliggjort udgifterne og givet øget fokus på sammenhængen mellem udgift og kvalitet. Opgavestrukturen og aktiviteten på området er stort set uændret også i reformens tredje år. Det helt overordnede billede er, at der kun i begrænset omfang er ændret i opgavefordelingen mellem amtskommuner og kommuner. Kommunerne har i lighed med 2003 kun i begrænset omfang hjemtaget borgere og i en del af de tilfælde, hvor de har hjemtaget borgere, har det ikke været som konsekvens af finansieringsreformen. 5

6 Børn- og ungeområdet viser en fortsat tendens til øget brug af forebyggende foranstaltninger i borgerens nærmiljø. Tendensen til en større forebyggende hurtig og borgernær - kommunal indsats på børn- og ungeområdet er i overensstemmelse med reformen og de socialpolitiske målsætninger for området. Mange kommuner og brugerorganisationerne oplever grundtakstmodellen som bureaukratisk og peger på, at grundtakstfinansieringen har medført forlænget sagsbehandlingstid. Der ses imidlertid i øvrigt for 2004 overvejende positive tendenser i udviklingen af sagsbehandling og samarbejde. Samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner er forbedret i takt med, at rutiner og procedurer er blevet indarbejdet. Generelt vurderer både amtskommuner og kommuner, at implementeringen af reformen og større erfaringer med sagsforløb har forbedret betingelserne for sagsbehandlingen. Også tendensen i vurderingerne af kvaliteten i sagsbehandlingen er positiv i forhold til året før. Det har imidlertid vist sig muligt at gå videre med endnu klarere ansvarsdeling og endnu klarere sammenhæng mellem beslutning og finansiering. Med kommunalreformen vil de områder, som i dag er omfattet af grundtakstfinansiering, få en myndighed, kommunen, der samtidigt både har forsyningsansvaret og finansieringsansvaret. Redegørelserne fra De Regionale Udviklingsråd Udviklingen på de enkelte områder Udviklingsrådene skal efter overvågningsbekendtgørelsen sammenfattende beskrive udviklingen på de områder, der berøres af grundtakstreformen dvs. tilbud efter serviceloven, der finansieres af kommunerne og tilbud, der grundtakstfinansieres. Flere Udviklingsråd konkluderer, at der generelt ikke er sket markante eller signifikante ændringer i antallet eller typer af tilbud og foranstaltninger efter serviceloven. Der er således generelt og overordnet tale om et uændret aktivitetsniveau. Tendensen er tydeligst på voksenområdet. Mindre udsving indenfor enkelte tilbuds- eller foranstaltningstyper kan ikke direkte henføres som en konsekvens af grundtakstreformen. Enkelte Udviklingsråd peger på en tendens til, at kommunerne vil løse lettere typer af foranstaltninger i eget regi, og en del af kommunerne har derfor oprettet egne tilbud som alternativ til amtslig opgaveløsning. Dette vurderes at være en følge af finansieringsreformen. Med hensyn til børn- og ungeområdet vurderer flere Udviklingsråd, at der er en tendens til øget brug af forebyggende foranstaltninger i borgerens nærmiljø. Udviklingen sammenholdt med målsætningerne for områderne Der er fortsat forskel på, hvor mange kommuner der arbejder med målsætninger på det sociale område. Således har langt fra alle kommuner udarbejdet målsætninger for arbejdet på grundtakstområdet. Som følge heraf er der i Udviklingsrådenes redegørelser mere fokus på, hvorvidt kommunerne har udarbejdet eller planlægger at udarbejde målsætninger, end at sammenholde målsætningerne med udviklingen på grundtakstområdet. 6

7 Et Udviklingsråd oplyser, at man i det kommende år vil sætte fokus på kommunernes udarbejdelse af målsætninger, herunder særligt på børn- og ungeområdet. Den generelle sagsgang og administration ved visitationer I redegørelserne fra de Regionale Udviklingsråd vurderer rådene blandt andet udviklingen i den generelle sagsgang og administration ved visitationer. Alle rådene fortæller, at der er indgået forskellige typer aftaler mellem amtskommune og kommuner på området, herunder visitationsaftaler, rammeaftaler og takstbetalingsaftaler. Flere råd fortæller endvidere, at der er nedsat forskellige typer af visitationsteams, som behandler visitationssagerne og tager stilling ved uenighed mellem amt og kommune. Udviklingsrådene anfører, at kommunerne oplever, at sagsgangene ved reformen er blevet tungere, og at den ændrede visitationsprocedure har medført flere arbejdsopgaver. Nogle amtskommuner oplever ligeledes at have fået nye arbejdsopgaver i forhold til tidligere. Generelt vurderer både amtskommuner og kommuner dog, at implementeringen af reformen og større erfaringer med sagsforløb har forbedret betingelserne for sagsbehandlingen. Enkelte Udviklingsråd anfører, at en mindre del af kommunerne stadigvæk vurderer, at den øgede sagsbehandling medfører ringere service over for borgerne. Flere kommuner oplyser, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget som følge af reformen. Blandt de amtskommuner, som har samme oplevelse, forklares den forlængede sagsbehandlingstid blandt andet med, at kommunerne ikke leverer fyldestgørende materiale, og amtskommunen derfor må bruge tid på at indhente supplerende oplysninger. Generelt oplever amtskommunerne dog, at kvaliteten i visitationssagerne er blevet bedre. Kommunerne er mere delte i deres opfattelse af udviklingen i sagsbehandlingskvaliteten. Mens hovedparten af kommunerne mener, at kvaliteten er uændret, vurderer et mindre antal kommuner, at den er forbedret, og et lille antal at sagsbehandlingskvaliteten er blevet dårligere. Overordnet set er der dog en positiv tendens i vurderingerne af kvalitet i sagsbehandlingen i forhold til året før. En lang række af såvel amtskommuner som kommuner oplever, at samarbejde som følge af den ændrede sagsgang er blevet bedre amtskommune og kommune i mellem. Det nævnes fra flere Udviklingsråd, at kommuner og amtskommuner oplever, at der er kommet en mere tydelig opgavefordeling, som har forenklet administrationen en del. Der er dog stadig nogle gråzoneområder, der volder problemer i nogle amter. Gråzoneområderne opstår typisk, når der er tale om en person, der har behov for flere typer hjælp, og som derfor lapper ind over flere forskellige områder. Her kan der opstå uenighed om, hvem der har finansieringsforpligtigelsen. Der bliver i forbindelse med visiteringen fokuseret mere på sammenhængen mellem udgift og kvalitet end før grundtakstreformen trådte i kraft. Dette har bl.a. medført, at flere kommuner i højere grad tænker i alternative løsningsmuligheder end tidligere. 7

8 Aftaler om amtskommunal medfinansiering Udviklingsrådene skal efter overvågningsbekendtgørelsen beskrive aftalerne om amtskommunal medfinansiering. Udviklingsrådene konstaterer, at der er indgået generelle aftaler, praksisaftaler, fastsat fælles retningslinier eller tilsvarende for samarbejdet mellem kommuner og amtskommune om amtskommunal medfinansiering af kommunale opgaveløsninger. Samarbejdet på medfinansieringsområdet fungerer overvejende tilfredsstillende, og amtskommunerne medfinansierer langt størstedelen af de samlede kommunale ansøgninger om medfinansiering. I situationer, hvor amtskommunen afslår medfinansiering af et kommunalt tilbud, oplyser langt de fleste kommuner, at afslaget ikke har betydning for tilbuddet til borgeren. Flere Udviklingsråd vurderer, at kr.-reglen har bidraget til at forbedre og afklare tidligere konstaterede problemstillinger vedrørende forsyningsansvar og medfinansiering, således at fokus i større omfang sættes på fagligheden. Det anføres dog samtidig, at ikke alle afgrænsningsproblemer er løst med reglen. Ændringer i opgavefordeling og samarbejde mellem kommune og amtskommune Det helt overordnede billede er, at der kun i begrænset omfang er ændret i opgavefordelingen mellem amtskommuner og kommuner. Kommunerne har i lighed med 2003 kun i begrænset omfang hjemtaget borgere og i en del af de tilfælde, hvor kommuner har hjemtaget borgere, er hjemtagningen ikke foretaget som konsekvens af finansieringsreformen. I flere redegørelser vurderes det, at der på sigt kan ske en større glidning i opgavevaretagelsen. Samtidig er der en tendens til, at kommunerne begynder at udvikle nye tilbud, selvom det endnu kun er sket i begrænset grad. Vurderingen af udviklingen i samarbejdet mellem amtskommuner og kommuner varierer. En del kommuner mener, at samarbejdet er blevet bedre. Dette er sket, selvom de fleste redegørelser peger på, at administrationen er blevet mere omfangsrig som følge af grundtakstreformen. Andre kommuner mener dog, at den tungere administration gør samarbejdet mere problematisk. Overvejende er vurderingen i forhold til 2003, at samarbejdet er blevet bedre i takt med, at rutiner og procedurer er blevet indarbejdet. Der peges også i nogle kommuner på, at der i sager på voksenområdet stadig er uklarheder om opgavevaretagelsen, mens nogle kommuner anfører, at opgavefordelingen er blevet klarere. Flere redegørelser peger på, at grundtakstfinansieringen har medført længere sagsbehandlingstider, selvom der ikke mere er overgangssager, og sagsbehandlingsrutinerne er bedre på plads. Konsekvenser i forhold til det kommunale sociale system Det overordnede billede i forhold til det samlede sociale system er fortsat et uændret udbud af foranstaltninger. Der redegøres for en vis tendens til, at kommunerne særligt på børn- og ungeområdet opretter egne, kommunale tilbud, og enkelte Udviklingsråd peger på en tendens til en 8

9 opgaveglidning fra amtskommuner til kommuner, hvor lettere typer af foranstaltninger løses i eget regi. Der kan ikke udledes noget overordnet om anvendelsen af private tilbud. Udviklingsrådenes arbejde med forskellige problemstillinger Udviklingsrådene skal efter overvågningsbekendtgørelsen beskrive de problemstillinger, som rådene har taget op og drøftet som led i overvågningen af grundtakstreformen. Redegørelserne viser, at Udviklingsrådene har inddraget en lang række problemstillinger i drøftelserne om grundtakstreformen. Der er iværksat en række konkrete projekter og analysearbejder bl.a. om forebyggelse på børn- og ungeområdet, bosteder og socialpædagogiske opholdssteder, udgiftsvækst, visitation, sagsbehandlingstid og -kvalitet, retssikkerhed og brugerinddragelse og elektronisk sagsbehandling. Udover særlige undersøgelser har en række Udviklingsråd defineret fokuspunkter, hvor rådene særligt har fulgt udviklingen. Nogle udviklingsråd peger på, at motivationen og ressourceforbruget til udarbejdelse af grundtakstredegørelserne og for det videre arbejde med særlige problemstillinger på grundtakstområdet påvirkes af, at kommunalreformen forventes at føre til, at grundtakstreformen afvikles. Et udviklingsråd vurderer således, at ressourcerne fremadrettet bør anvendes på implementering af kommunalreformen i kommunerne og regionen, idet der dog fortsat samtidig på sagsbehandlerniveau skal være fokus på optimering af sagsgange og samarbejde med henblik på en smidig afvikling af samarbejdet på grundtakstområdet. Brugerorganisationernes bemærkninger De Regionale Udviklingsråd oplever stadig, at en stor del af kommunerne ikke sender de kommunale redegørelser i høring hos kommunale brugerorganisationer. Nogle kommuner anfører, at der ikke lokalt findes brugerorganisationer. En række redegørelser er derfor kommenteret af brugerorganisationer regionalt. Følgende temaer går igen i brugerorganisationernes høringssvar: Vægt på at der udarbejdes konkrete målsætninger. Bekymring over ventetid/sagsbehandlingstid Reformen er administrativ tung og bureaukratisk Frygt for fokus på økonomi frem for socialfaglighed. Svært at kommenterer på de kommunale redegørelser, da en stor del består af afkrydsninger. Udviklingen vedrørende forsorgshjem mv. Botilbud efter servicelovens 94 (Forsorgshjem og herberger m.v.) er ikke omfattet af finansieringsreformen. Området følges imidlertid i overvågningsperioden gennem den etablerede statistik på området. Formålet er at følge den tilsandingsproblematik, der kan være på området. Den såkaldte tilsandingsproblematik omhandler tilfælde, hvor personers ophold på 94-boformer forlænges ud over, hvad personen har behov for, fordi der mangler relevante udslusnings- eller botilbud. Opgørelsen omfatter 66 boformer med i alt pladser. Boformerne udgøres af forsorgshjem, herberger, pensionater mv. Krisecentre for voldsramte er ikke omfattet. Der blev i 2003 udskrevet næsten beboere fra 94-boformer. Tre fjerdedele af brugerne var mænd og en fjerdedel var kvinder. Gennemsnitsalderen var 40,8 år. 79 pct. af de indskrevne var danske statsborgere. 9

10 Det gennemsnitlige ophold på de enkelte boformer varede 42 dage. For 12 pct. varede opholdet mere end 120 dage. Fast ophold hele året på en 94-boform udgjorde 4 pct. af registreringerne. Ser man på det samlede ophold i løbet af året, dvs. hvor der er flere boformer involveret, er det gennemsnitlige ophold på 112 dage. Indberetninger til informations- og analysesystemet I forbindelse med grundtakstovervågningen indberetter kommuner og amtskommuner kvartalsvise oplysninger om nytilgang og bestand i dele af de sociale foranstaltninger, som er omfattet af grundtakstreformen. Oplysningerne indberettes via Internettet til et centralt informations- og analysesystem, som blev oprettet i tilknytning til grundtakstovervågningen. Indtil 1. januar 2004 varetog Ankestyrelsen arbejdet med informations- og analysesystemet, hvorefter Styrelsen for Social Service overtog opgaven. Der efterstræbes høj kvalitet i de oplysninger, som formidles i grundtakstovervågningen, hvorfor oplysningerne fra kommuner og amtskommuner, forud for offentliggørelse, valideres og korrigeres i det omfang, det er praktisk og tidsmæssigt muligt. Derfor vil de kvartalsvise oplysninger løbende blive justeret og der kan altså være mindre differencer i forhold til de oplysninger for samme periode i de tidligere redegørelser. I det følgende sammenlignes indberetningerne fra kommuner og amtskommuner vedrørende fjerde kvartal i 2002, 2003 og Tallene er trukket fra systemet medio marts Københavns og Frederiksberg kommuner samt, fra 1. januar 2003, også Bornholms Regionskommune indgår ikke i de kvartalsvise oplysninger. Det overordnede billede fra grundtakstovervågningen er, at mens antallet af foranstaltninger rettet mod børn og unge steg i 2002, har antallet stabiliseret sig i 2003 og 2004, dog stiger antallet af forebyggende foranstaltninger fortsat svagt. Den overordnede udvikling på voksenområdet viser en svag stigning i antallet af foranstaltninger i perioden, hvor flere voksne bor i boformer og botilbud, har beskyttet beskæftigelsestilbud, aktivitets- og samværstilbud eller har en handicaphjælper. 10

11 Børn- og ungeområdet Tabel 1: Udviklingen på børn- og ungeområdet Anbringelser Nytilgang Andel ift. bestanden Antal (pct.) Under grundtakst (pct.) Bestanden Over grundtakst (pct.) I alt Indeks (primo 2002=100) 4. kvartal kvartal kvartal Forebyggende foranstaltninger rettet mod børn og unge 4. kvartal kvartal kvartal Forebyggende foranstaltning rettet mod familier 4. kvartal kvartal kvartal Særlige dag- og klubtilbud 4. kvartal kvartal kvartal Anbringelser Antallet af anbringelser er faldet en smule fra i udgangen af 2003 til med udgangen af Fordelingen af bestanden over og under grundtaksten viser en svag tendens til, at andelen af sager under grundtakstniveau falder ca. 60 pct. af anbringelserne ligger i 2004 under grundtakstniveauet. Sammenholdes første og fjerde kvartal i 2004 har der været fald i antal anbringelser af børn og unge i familiepleje og i socialpædagogiske opholdssteder. Antallet af børn og unge i døgninstitutioner er stort set uændret, mens der er en stigning i antallet af børn og unge, der anbringes på kost- og efterskoler. Forebyggende foranstaltninger rettet mod børn og unge Fra 2002 til 2004 er der sket en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger rettet mod børn og unge på ca , eller ca. 7 pct. I 2004 er der fra første kvartal til fjerde kvartal sket en stigning i nytilgangen fra til Udviklingen dækker over, at flere børn og unge modtog aflastningstilbud, fast kontaktperson, praktikophold og økonomisk støtte til ophold på kost- og efterskole, mens antallet af børn og unge, der får en personlig rådgiver, er relativ stabil. 11

12 I udgangspunktet er forebyggende foranstaltninger 100 pct. kommunalt finansieret, undtaget aflastningstilbud, som er grundtakstbelagt. I fjerde kvartal 2004 var ca. 80 pct. af aflastningsforanstaltningerne under grundtakstniveauet. Fordelingen af sager over og under grundtakstniveau er relativ stabil over årene. Forebyggende foranstaltninger rettet mod familien Fra 2002 og 2004 er bestanden af forebyggende foranstaltninger rettet mod familier relativt stabilt. Det samme er nytilgangen. Forebyggende foranstaltninger rettet mod familier finansieres også i udgangspunktet af kommunen. Det er alene døgnophold for familier, som er grundtakstbelagt. I 2004 var ca. halvdelen af foranstaltningerne over grundtakstniveau og halvdelen under. Særlige dag- og klubtilbud Fra en bestand på knap i fjerde kvartal 2002 stiger antallet af børn og unge i dageller klubtilbud til ca i fjerde kvartal i 2003 og falder igen til ca i Ca. 53 pct. af foranstaltningerne er under grundtaksten. Nytilgangen falder fra ca. 130 i starten af 2004 til ca. 120 i fjerde kvartal Voksenområdet Tabel 2: Udviklingen på voksenområdet Botilbud og boformer Nytilgang Andel ift. bestanden Antal (pct.) Under grundtakst (pct.) Bestanden Over grundtakst (pct.) I alt Indeks (primo 2002=100) 4. kvartal kvartal kvartal Beskyttet beskæftigelse og aktivitetsog samværstilbud 4. kvartal kvartal kvartal Handicaphjælpere 4. kvartal kvartal kvartal Botilbud og boformer Oplysningerne dækker over midlertidige botilbud, længerevarende botilbud til udviklingshæmmede, fysisk handicappede m.v. samt sindslidende, plejehjem og beskyttede boliger og almene boliger. Bestanden er steget med ca. 200 fra fjerde kvartal i 2003 til fjerde kvartal i Udviklingen dækker over en generel stigning i anvendelsen af de omfattede tilbud, med undtagelse af længerevarende botilbud til udviklingshæmmede og fysisk handicappede m.v. efter servicelovens 92, hvor der er et mindre fald i bestanden. 12

13 Fordelingen af botilbud og boformer har været konstant. Således er ca. 40 pct. under grundtaksten og 60 pct. over. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Bestanden af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud steg til ca i fjerde kvartal Fra indgangen til udgangen af 2004 steg bestanden med ca. 400, svarende til 2 pct. Fordelingen af sager over og under grundtaksten er forholdsvis konstant i 2004 med 35 pct. under grundtakstniveau og 65 pct. over grundtakstniveau. Handicaphjælpere Fra 2002 til 2004 er bestanden steget med ca I 2003 lå bestanden på ca og steg først til ca i andet kvartal Fordelingen af sager under grundtakstniveau er faldet til 36 pct., og sager over grundtakstniveau tilsvarende steget til 64 pct. i fjerde kvartal

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3010 Jour. nr.: Ref.: HC-GV

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2012

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2012 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2012 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m. Til samtlige kommuner, regioner m.fl. Dato: Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m. Kommunerne har det fulde

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Rammeaftale 2016 for det sociale område Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013 Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3. Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Fredensborg kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Fredensborg kommune Fredensborg kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Fredensborg kommune Kontaktperson Martin Ishøy 72565138 Mail.: maki2fredensborg.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 95-13 4300221-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 95-13 4300221-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 95-13 4300221-12 Status: Gældende Principafgørelse om: efterværn - personkreds - positiv udvikling Lov:

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

NATIONAL VINKEL MV. - Koordinationsforum - Sikrede institutioner - Tilbudsportalen - Input til styregruppen - Mv.

NATIONAL VINKEL MV. - Koordinationsforum - Sikrede institutioner - Tilbudsportalen - Input til styregruppen - Mv. NATIONAL VINKEL MV. - Koordinationsforum - Sikrede institutioner - Tilbudsportalen - Input til styregruppen - Mv. Koordinationsforum 27/11 Status og fælles fokus på tværs af de fem regioner i forhold til

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2007/2 LSF 63 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-2431 Fremsat den 30. januar 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 04-06-2016. Sagsbehandlingstider i patientklagesystemet

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 04-06-2016. Sagsbehandlingstider i patientklagesystemet Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

årsrapport 2010: eksperimentel behandling årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd

Læs mere

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem. Frikommune forsøg Rehabilitering af borgere på forsorgshjem Ansøgning til frikommuneforsøg Odense Kommune og andre kommuner i Region Syddanmark ønsker sammen at ansøge om tilladelse til at afprøve et frikommuneforsøg

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Af TDU Udarbejdet den 22.11.2011 Side 1 af 1

Af TDU Udarbejdet den 22.11.2011 Side 1 af 1 Kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Evalueringsrapport 2011 Af TDU Udarbejdet den 22.11.2011 Side 1 af 1 Indhold 1 Kvalitetsstyringssystemets tilstand og status...1 2 Ændringer...2

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108. - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108. - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU) Myndighedsafdelingen Sagsbehandling og tidsfrister i henhold til følgende lovgivning: - Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver Den 16. maj 2007 Efterreguleringsoversigt Ribe Amt Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver, rettigheder

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Godkendelse af Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Godkendelse af Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Punkt 4. Godkendelse af Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2015-037353 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender at Svarfristerne i Familie-

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo januar 2016 et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Heri

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven

Læs mere

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Kvalitetsstandard Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater Serviceloven 110 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Center Bøgely Godkendelse Udvalget for Social og Sundhed Revidering 2018

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen Københavns kommune Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen 215 1-3-216 Antal Antal Figur 1. Udvikling i antal klager (29-215) Tallene fra 29-213 er opgjort den 28. oktober 214 og tallet for 214 er opgjort

Læs mere

Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016

Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016 Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016 Intro Udfordring: Kommunerne i Region Midtjylland oplever en mangel på aflastningsplejefamilier Baggrund: Notat

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Vedlagt fremlægges overblik over magtanvendelser på SÆH-området for 2014. Fremlæggelsen er opdelt i:

Vedlagt fremlægges overblik over magtanvendelser på SÆH-området for 2014. Fremlæggelsen er opdelt i: Bilag 1: Årsberetning for magtanvendelser på SÆH- området 2014 Side 1. Vedlagt fremlægges overblik over magtanvendelser på SÆH-området for 2014. Fremlæggelsen er opdelt i: - Magtanvendelser, hvor er myndighed

Læs mere

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

Bilag 1 Principper for decentral styring

Bilag 1 Principper for decentral styring Bilag 1 Principper for decentral styring I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med Kvalitetsreformen har regeringen og KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring.

Læs mere

Demografianalyse for borgere med sindslidelse

Demografianalyse for borgere med sindslidelse Bilag 16 Demografianalyse for borgere med sindslidelse Demografimidler // [Økonomiforvaltningen, Center for Økonomi] [Socialforvaltningen, Tværgående Økonomi] 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt klagenævn for familiesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt klagenævn for familiesammenføring m.v. 2007/2 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. april 2008 af Morten Østergaard (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV),

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og

Læs mere

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere