DM KORT FORTALT Å R S R A P P O R T

Transkript

1 DM KORT FORTALT Å R S R A P P O R T

2 DM S MEDLEMMER SEKTORER I DM DM Offentlig: Medlemmer ansat i administrative job i staten, regioner og kommuner. DM Privat: Privatansatte medlemmer. Medlemsfordelingen i sektorer og sektioner ved udgangen af 2009: DM Forskning og Formidling: Hovedparten af medlemmerne er beskæftiget med forskning, udredning, rådgivning og formidling. En mindre del har ledelsesmæssige og administrative opgaver. DM Forskning og videregående uddannelser: Medlemmer ansat på blandt andet universiteter og højere læreanstalter, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, musikkonservatorier, undervisningsinstitutioner under Kulturministeriet og øvrige undervisningsinstitutioner. SEKTORER 21% 19% 24% 7% 22% 7% DM HTDA: Medlemmer i tidsbegrænsede eller timelønnede job, ansatte i deltidsjob og arbejdssøgende. DM Studerende: Studerende. DM Forskning og uddannelse DM Forskning og formidling DM HTDA DM Offentlig DM Privat DM Studerende DM S MEDLEMMER SEKTIONER I DM Der findes sektioner for: SEKTIONER DM HAVDE CIRKA MEDLEMMER I MEDLEMMERNE ER TILKNYTTET FORSKELLIGE SEKTO- RER OG SEKTIONER, OG SOM UDGANGSPUNKT HØRER MAN HJEMME I EN AF DEM ALT EFTER, HVOR MAN ARBEJDER. NÅR MAN MELDER SIG IND I DM, PLACERES MAN AUTOMATISK I EN SEKTOR ELLER SEKTION, MEN KAN VÆLGE AT SKIFTE TIL EN ANDEN * Pensionister Udlandsansatte Freelancere og selvstændige Ledere 69% 17% 3% 6% 5% Sektorer og sektioner har eget budget, ledes af en politisk valgt bestyrelse og arbejder selvstændigt inden for den kompetence, de har fået af hovedbestyrelsen. Sektorerne er direkte repræsenteret i DM s Hovedbestyrelse. DM Pensionist DM Udland DM Leder Passive og uplacerede DM Freelancere og selvstændige *Gælder ikke studerende, ledere og pensionister. 2 3

3 DM S MEDLEMMER DM S MEDLEMMER FORDELING I SEKTORERNE EFTER MEDLEMMERNES ALDER ALDERSFORDELING NÅR MAN MELDER SIG IND I DM, PLACERES MAN AUTOMATISK I EN SEKTOR ELLER SEKTION. MAN KAN VÆLGE AT SKIFTE TIL EN ANDEN * *Gælder ikke studerende, ledere og pensionister DM Offentlig Forskning og videregående uddannelse Honorar og timelønnede DM Studerende Forskning og formidling Privatansatte FORDELING I SEKTORERNE PÅ KVINDER OG MÆND Privat ansatte Honarar og timelønnede Forskning og formidling Forskning og videregående uddannelse DM Studerende DM Offentlig Mænd Kvinder 4 5

4 DM S ØKONOMI DM S DRIFT HAVDE I 2009 EN OMSÆTNING PÅ OMKRING 125 MILLIONER KRONER ØKONOMI DM S ØKONOMI DM s samlede økonomi består af tre regnskaber: Et for driften af DM, et for Reservefonden og et for Den Sociale Sikringsfond. Reservefonden er populært sagt DM s strejkekasse, mens midlerne i Den Sociale Sikringsfond bruges til rentefrie lån til medlemmer, som er kommet i økonomisk klemme i kraft af deres job, som oftest i forbindelse med konkurssager. DM s Reservefond er støt stigende. I 2008 var der 88 millioner kroner i fonden, som i 2009 steg til 240 millioner kroner. Finanskrisen betød dog et fald i 2008, men det blev mere end indhentet i Antallet af udlån fra Den Sociale Sikringsfond er steget fra 2008 til 2009, hvor der der blev bevilget 81 lån til 47 medlemmer i alt. KONTINGENTER FORDELT PÅ MEDLEMSGRUPPER Fuldtidsansatte Studenter medlemmer Pensionister Øvrige I alt DM S SAMLEDE RESULTAT FOR 2009 VAR ET OVERSKUD PÅ CIRKA 33,6 MILLIONER KRONER MOD ET BUDGETTERET OVERSKUD PÅ 16 MILLIONER KRONER. AT OVERSKUDDET BLEV SÅ MEGET STØRRE END FORVENTET, SKYLDES PRIMÆRT ET HØJERE AFKAST FRA RESERVEFONDEN END FORVENTET DM s drift havde i 2009 en omsætning på omkring 125 millioner kroner. Den primære indtægtskilde er medlemmernes kontingenter, som udgjorde 109 millioner kroner. Den største post på udgiftssiden var personaleudgifter til de knap 110 medarbejdere i DM, som leverer den daglige betjening og rådgivning af medlemmer og politikere samt servicer dem. Personaleomkostningerne udgjorde cirka halvdelen af DM s udgifter. Omkring 17 procent af udgifterne gik til kontorudgifter, mens resten fordelte sig på politiske møder og aktiviteter, tillidsrepræsentant- og medlemsaktiviteter, interessevaretagelse, information og Magisterbladet. FORDELING AF OMKOSTNINGER 12% 13% 2% 4% 52% 17% 6 7 Lokale og kontoromkostninger Sekretariatsbemanding Medlemsydelser, møder og kurservirksomhed TR-aktiviteter Politisk arbejde / kollektiv interessevaretagelse Kommunikation, markedsføring og blade

5 DM S RÅDGIVNING MEDLEMSSAGER MEDLEMSSAGER Forhandlingsafdelingerne har en daglig telefonvagt, som medlemmerne kan ringe eller skrive til. De henvendelser, som DM ikke umiddelbart kan give et enkelt svar på, og som udvikler sig til egentlige sager, fordelte sig i 2009 på en række sagstyper. På de fire største områder fordelte de sig procentvis omtrent således: SAGSTYPE/OMRÅDE LEDERE FORSKERE OG UNDERVISERE PRIVATANSATTE OFFENTLIGT ANSATTE Løn 65,5 % 34,1 % 14,2 % 54,7 % Afskedigelse 6,9 % 29,7 % 24,9 % 15,1 % Ansættelse 26,1 % 34,4 % 58,2 % 28,8 % Advarsel 1,5 % 1,9 % 2,7 % 1,4 % DM S RÅDGIVNING MEDLEMSSAGER DM RÅDGIVER MEDLEMMERNE OM LØN OG ANSÆTTELSE OG YDER JURIDISK BISTAND, HVIS DET ER NØDVENDIGT. DM FORHANDLER OGSÅ MED ARBEJDSGIVERNE OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR, FØR MEDLEMMER ANSÆTTES, UNDER ANSÆTTELSEN OG NÅR DE FRATRÆDER I alt 100 % 100 % 100 % 100 % SOCIALRÅDGIVERORDNINGEN DM har en socialrådgiverordning, som tilbyder råd og vejledning til medlemmer, der har svært ved at få, eller er ved at miste fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer. I 2009 registrerede DM 215 henvendelser til ordningen mod 175 i Størsteparten af henvendelserne i 2009 drejede sig om langvarig sygdom, og om hvordan den påvirker arbejdsevnen. Nogle sygdomme skyldes arbejdet, andre er akutte eller kroniske lidelser og enkelte følger efter ulykker, der nedsætter arbejdsevnen. Nogle medlemmer fik forklaret sagsgangen i en sygedagpengesag hos kommunen, mens andre fik hjælp til at søge aktindsigt, få en bisidder ved afgørende møder med kommunen, og hjælp til at klage over afgørelser som stop af sygedagpenge, afslag på fleksjob og lignende. Medlemmerne vejledes også i arbejdsskadesager. Der var i 2009 cirka 15 løbende sager. Mange af de anmeldte sager drejede sig om psykiske lidelser, som medlemmerne mente skyldtes belastninger i arbejdet. Arbejdsskadestyrelsen er sjældent enig i den vurdering, og stort set alle anmeldelser om psykiske lidelser på grund af arbejdet, afvises af Arbejdsskadestyrelsen. PSYKOLOGORDNINGEN DM har mulighed for at henvise medlemmer med psykiske problemer, der realterer sig til arbejdsmiljøet, til psykolog. DM bevilger mellem 5 og 10 behandlinger til medlemmer, der får bevilget psykologhjælp, efter først at have undersøgt, om der er andre tilbud om behandling fra arbejdsgiver, læge eller andre. Medlemmernes hovedbegrundelser for at søge psykologhjælp er uventede eller usaglige afskedigelser, dårlig ledelse, chikane og mobning, stress og udbrændthed. Der blev i 2009 bevilget hjælp til 132 medlemmer mod 84 i

6 DM S ADVOKATHJÆLP DM S ADVOKATHJÆLP DM-MEDLEMMER KAN FÅ GRATIS ADVOKATHJÆLP VIA DM. DET VIL SIGE, AT MEDLEMMERNE UDEN OMKOSTNING KAN FÅ PRØVET SAGER, SOM HANDLER OM ANSÆTTELSESFORHOLD, VED DE RELEVANTE RETSINSTANSER. DM VURDERER SAGERNE OG BESLUTTER, OM DER SKAL BEVILGES ADVOKATHJÆLP DM HJÆLPER I 2009 blev 71 nye medlemssager sendt til advokat, hvilket er det højeste tal i DM s historie. Sagerne kan løbe over flere år, og derfor kan der gå lang tid fra sagerne rejses, til der foreligger en endelig afgørelse. Mange af sagerne i 2009 skyldtes dårlig økonomi hos arbejdsgivere og førte derfor til en konkursbegæring fra DM s side. DM kan være nødt til at indgive konkursbegæring, for at medlemmer kan få den løn, de har til gode hos arbejdsgivere. Foruden konkurssagerne fik DM medhold i omkring 25 sager i For medlemmerne betyder det fx erstatning for uberettiget afskedigelse eller udbetaling af løn og feriepenge, som de har til gode hos arbejdsgivere. Tilsammen indbragte sagerne 2,4 millioner kroner til DM-medlemmer, varierende fra kroner i en sag til kroner i en anden. EKSEMPLER PÅ SAGER KRONER TIL GODE EFTER KONKURS Et medlem havde ikke fået udbetalt sin løn. DM gik ind i sagen og ophævede ansættelsesforholdet på grund af misligholdelse fra arbejdsgivers side og sendte flere skrivelser om den manglende løn. Alligevel reagerede arbejdsgiveren ikke, og DM s advokat gik ind i sagen, for at få arbejdsgiveren erklæret konkurs. Skifteretten efterlevede kravet og erklærede virksomheden for konkurs. Lønmodtagernes Garantifond dækkede efterfølgende medlemmets løn, erstatning for opsigelsesvarsel og feriegodtgørelse. I alt næsten kroner KRONER TIL FYRET GRAVID KVINDE Et kvindeligt DM-medlem blev ansat som kundesupport-medarbejder i et firma, som sælger it-ydelser. Umiddelbart efter ansættelsen, fortalte hun arbejdsgiveren, at hun var gravid og skulle føde syv måneder senere. Efter et stykke tid blev hun kaldt til samtale og fik besked om, at hun var fyret, med den begrundelse, at hun var overkvalificeret til jobbet. DM rejste krav om godtgørelse, da fyringen var i strid med ligebehandlingsloven. DM forsøgte uden held at indgå et forlig med arbejdsgiveren på fire måneders løn, og sagen endte i byretten med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale ni måneders løn. Det fik arbejdsgiveren til at reagere, og der blev nu indgået et forlig på fem måneders løn, svarende til kroner til medlemmet KRONER FOR USAGLIG OPSIGELSE En privat virksomhed fyrede et kvindeligt DM-medlem med begrundelsen økonomiske problemer, efter at hun i nogle måneder havde været sygemeldt med stress. Hun var oprindeligt ansat som salgskonsulent med løntilskud. Da løntilskudsperioden sluttede, blev kvinden fastansat på overenskomstmæssige vilkår, men med en langt lavere løn, end DM mente, hun var berettiget til. Dette gjorde DM arbejdsgiveren opmærksom på og stillede derfor krav om efterbetaling for den fireårige periode, som kvinden havde været underbetalt i. Desuden mente DM, at fyringen var usaglig. Da sagen stod til at skulle afgøres i en faglig voldgift, indgik parterne et kompromis, hvor kvinden fik koner i godtgørelse for usaglig opsigelse. Desuden fik de andre DMmedlemmer i virksomheden, som også havde været lønnet for lavt, en lønstigning på i alt kroner om måneden. PH.D.ER UNDGIK FYRING OG FIK NY VEJLEDER Et DM-medlem var ansat som ph.d.-stipendiat for eksterne midler på et universitet. Den professor, som stod i spidsen for forskningsprojektet var også hendes vejleder. Han blev på et tidspunkt utilfreds med hendes faglige fremskridt, og ville fyre hende lige på stedet. Men DM greb ind, da ph.d.-stipendiater kun kan fyres, hvis de først får en negativ halvårsevaluering og derefter ikke forbedrer sig. DM påpegede samtidig over for ph.d.-studienævnet, at professoren havde skabt så umulige samarbejdsvilkår, at der burde udpeges en ny vejleder. Ph.d.-studienævnet gav hende i første omgang en ny midlertidig vejleder og bad hende skrive et paper. Hun fik en positiv bedømmelse af sine faglige kvalifikationer og gjorde sin afhandling færdig på et andet institut med en anden vejleder

7 DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER DM S TILLIDSREPRÆSENTANTER DM har næsten 700 tillidsrepræsentanter. Deres hovedopgave er at varetage medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser på de enkelte arbejdspladser. De forhandler lønaftaler og tillæg ved de årlige lønforhandlinger og ved nyansættelser og holder i øvrigt øje med, om overenskomster og aftaler overholdes. Tillidsrepræsentanterne er også med til at aftale generelle retningslinjer på arbejdspladserne, fx om kompetenceudvikling, MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og personalepolitik. Tillidsrepræsentanterne er centrum for den faglige aktivitet på arbejdspladserne. En aktivitet, der er grundlaget for medarbejdernes indflydelse på arbejdspladserne. TILLIDSREPRÆSENTANTER FORDELT PÅ DE FIRE STØRSTE ANSÆTTELSESOMRÅDER TILLIDSREPRÆSENTANTERNE ER CENTRUM FOR DEN FAGLIGE AKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSERNE TILLIDSREPRÆSENTANTERNE FORHANDLER LØNAFTALER OG ER MED TIL AT AFTALE GENERELLE RET- NINGSLINJER PÅ ARBEJDSPLADSERNE, FX OM KOMPETENCEUDVIKLING, MUS (MEDARBEJDERUDVIK- LINGSSAMTALER) OG PERSONALEPOLITIK Privat ansatte TILLIDSREPRÆSENTANTER Forskning og formidling Forskning og videregående uddannelse DM Offentlig Mænd Kvinder 12 13

8 JOB OG KARRIERE AKTIVITETER MEDLEMSAKTIVITETER I 2009 blev der udbudt i alt 126 medlemsmøder fordelt på 42 fyraftensmøder, 40 karriereworklabs, 12 tema-arrangementer for ledige og 32 tema-arrangementer for nyuddannede. Mange medlemmer brugte muligheden for at få tilført viden og møde andre medlemmer. Mere end deltog i de forskellige aktiviteter, hvoraf næsten deltog i fyraftensmøderne. KARRIERETJEK DM tilbyder medlemmerne individuelle karrieresamtaler, telefonisk karriererådgivning samt at få tjekket jobansøgninger. NETVÆRK Medlemmerne kan deltage i både DM-drevne faglige netværk og i medlemsdrevne netværk såkaldte fagceller. Som en del af konceptet arrangerer DM minikonferencer, som er knyttet til de enkelte større netværk. Se alle netværkstilbuddene på JOB OG KARRIERE MANGE DM ERE VALGTE I 2009 AT UDVIKLE DERES KOMPETENCER PÅ ET AF DM S KURSER OG AT MØDES I FAGLIGE FÆLLESSKABER I DM S FAGLIGE NETVÆRK ANTAL GENNEMFØRTE AKTIVITETER ANTAL DELTAGERE Worklabs Jobsøgningskurser for studentermedlemmer 3 93 Fyraftensmøder Telefonisk karriererådgivning Individuel test og samtale Aktiviteter for nyuddannede Ansøgningscheck Aktiviteter for ledige

9 DM PROCENT MEDLEMSTILBUD Med DM Procent er antallet af medlemstilbud vokset, og de nye tilbud ligger primært inden for kultur og viden samt miljø og sundhed. I forbindelse med lanceringen af DM Procent, er der indført et medlemskort til alle DM s medlemmer, så de nemmere kan identificere sig som DM-medlem, når de ønsker at gøre brug af de kontante medlemstilbud. EKSEMPLER PÅ NYE KONTANTE TILBUD DM PROCENT I EFTERÅRET 2009 BLEV DM PROCENT LANCERET. DM PROCENT ER BETEGNELSEN FOR DM S KONTANTE MEDLEMSTILBUD. DM HAR GENNEM MANGE ÅR HAFT KONTANTE TILBUD TIL MEDLEMMERNE, PRIMÆRT I FORM AF FINANSIELLE PRODUKTER, SÅSOM FORSIKRINGER OG LIGNENDE. MED DM PROCENT HAR MEDLEMMERNE FÅET ENDNU FLERE KONTANTE FORDELE Rabat på delebil Rabat på fitnessabonnement Rabat i økologisk supermarked Rabat på avisabonnement Rabat på udvalgte tidsskrifter Rabat på udvalgte museer Rabat på særrejser 16 17

10 DM S POLITIK LIGESTILLING DM S POLITIK DM VARETAGER MEDLEMMERNES INTERESSER PÅ MANGE OMRÅDER. I 2009 VAR DER ISÆR FOKUS PÅ LIGESTILLING, ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK OG UDDANNELSES- OG FORSKNINGSPOLITIK DM arbejder for ligeløn mellem kvinder og mænd, for 12 ugers øremærket barsel til mænd og for kvotelovgivning med det mål, at mindst 40 procent af bestyrelsesposter i private børsnoterede virksomheder skal besættes af kvinder. Det gør DM gennem proaktive overenskomstkrav, gennem påvirkning af det politiske system og ved selv at fokusere på at fremme ligestilling for medlemmerne. DM tror på, at den lokale indsats fra både medlemmer og tillidsrepræsentanter er afgørende, hvis der skal ske forandring. Derfor har DM udviklet fire nye værktøjskasser om ligeløn og barselsproblemstillinger til både kvinder og mænd. Se værktøjskasserne på DM gennemførte i 2009 informationskampagner om mænd og barsel, etablerede et virtuelt netværk for fædre på orlov, afholdt klubmøder, fyraftensmøder, konferencer og høringer om blandt andet ligeløn, kvinder som ekspertkilder og behovet for stærke institutioner på ligestillingsområdet. DM førte konkrete sager om brud på overenskomst og aftaler, og DM s konsulenter vejledte og rådgav om ligebehandling og ligeløn. DM S LØNSTATISTIK 2009 LØNFORSKELLE I DET OFFENTLIGE Blandt offentligt ansatte cand.scient.er der en gennemsnitlig lønforskel på 11 procent mellem kvinder og mænd og på 7,8 procent for cand.mag.er. LØNFORSKELLE I DET PRIVATE I den private sektor er den gennemsnitlig lønforskel mellem kvinder og mænd på 9,3 procent for cand. scient.er og på 17,6 procent for cand.mag.er. ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK DM har i 2009 deltaget i en projektstyregruppe under Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland om magistres ledighed og beskæftigelse. Projektet resulterede i en rapport: Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre i Østdanmark. Rapporten viser, at magistre generelt er gode til at søge job inden for mange områder, og at netop den faglige mobilitet gør, at mange DM ere kommer i arbejde. I efteråret 2009 holdt DM møde for DM s repræsentanter i lokale og regionale beskæftigelsesråd. Formålet var både at orientere om aktuelle emner inden for beskæftigelsespolitikken, og at give repræsentanterne mulighed for sparring og erfaringsudveksling. På mødet drøftede man blandt andet AC s Akademikerkampagne 2.0. DM har endvidere oprettet en mailboks på andenaktør@dm.dk, som ledige medlemmer kan skrive til om deres gode eller dårlige erfaringer med andre aktører. FORSKNINGS- OG UDDANNELSESPOLITIK UNIVERSITETERNE Videnskabsministeriet besluttede i 2008 at evaluere universitetsloven fra Evalueringen skulle være færdig inden udgangen af Et uafhængigt internationalt panel af eksperter, der blev udpeget af Videnskabsministeren, stod for evalueringen. DM var glad for evalueringspanelets rapport, som pegede på problemer med medarbejderindflydelse og forskningsfrihed. DM har nemlig ofte peget på de samme problemer og vil nu, på baggrund af evalueringen, aktivt påvirke politikere på Christiansborg til at bruge rapportens konklusioner, så universitetsloven kan blive revideret. PROFESSIONSHØJSKOLERNE DM har i 2009 arbejdet med at udvikle en vision for professionsuddannelserne. Det har DM gjort sammen med tillidsrepræsentanter, medlemmer og en række samarbejdspartnere. DM har også i samarbejde med en række organisationer arbejdet for at forbedre det økonomiske grundlag for professionshøjskolernes uddannelser og udviklingsarbejde både på kort sigt og på længere sigt. Formålet er, at komme med et forslag om at ændre finansieringssystemet for professionsuddannelserne

11 D M D A N S K M A G I S T E R F O R E N I N G N I M B U S P A R K E N F R E D E R I K S B E R G T E L E F O N F A X D D M. D K W W W. D M. D K