KLOAKKER OG SPILDEVAND
|
|
- Benjamin Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLOAKKER OG SPILDEVANDS TILSTAND Den samlede tendens er positiv. Der investeres i dag i et omfang, der vurderes som værende tilstrækkeligt i forhold til at opretholde værdien og den gode tilstand af kloaknettet. Det er dog stadig nødvendigt, at investeringsmassen øges over de kommende år for at imødekomme de fremtidige klimaændringer og dermed frem tids sikre kloaknettet. Ligeledes skal det understreges at der ses lokale forskelle på investeringsniveauet, og det vurderes, at det primært er i de større byer, at man har fastlagt et passende investeringsniveau. Længden af det forsyningsejede kloaksystem i Danmark er i 214 opgjort til ca. 83. km ledning og 648 renseanlæg. Den samlede genanskaffelsesværdi af kloaksystem og renseanlæg, som er ejet af de kommunale forsyningsselskaber, er vurderet til ca mia. kr.. Kloak systemet vurderes i dag at have en gennemsnitlig alder på 35 år. Dog vurderes kloaksystemet i dag at være bedre forberedt på fremtidens klimaforandringer, idet de investeringer, der er foretaget siden 212, i høj grad er sket med fokus på klimaforandringer. Således anbefaler den nationale standard i dag, at der ved dimensionering af nye kloakker og ved renoveringen af eksisterende kloakker dimensioneres med en klimafaktor på 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på hhv. 2, 1 og 1 år. Jf. Punktkilderapporten fra 214[6] var der i 213 ca. 5. fællesudløb og 14. separatudløb fra kloaksystemet. Udledningen fra disse fra fremgår af Figur 1 og har ligget stabilt siden 27. Herudover er der i dag øget fokus på at sammentænke klimatilpasningen af kloakker med anden kommunal planlægning. Siden Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand[3] i 21 har forsyninger og kommuner i højere grad udarbejdet forslag til alternative regnvandsløsninger og ansøgt Forsyningssekretariatet om mulighed for medfinansiering hertil. I 213 resulterede det i 17 godkendte ansøgninger til en samlet anlægssum inklusive drift på 143 mio. kr. og 27 godkendte i 214 til 199 mio. kr. (der er endnu ikke modtaget tal for 215). Rådgiver branchen har i 215 oplevet en stigning i opgaver, der relaterer sig til medfinansieringsansøgninger, og det forventes med baggrund heri, at tallet for ansøgninger i 215 vil ligge væsentligt over antallet for de foregående år. Dette an tages at skyldes, at der fra 216 sker en reduktion i for syningens mulige medfinansieringsandel fra 1 % til 75 %. FIGUR 1. UDLEDTE MÆNGDER AF KVÆLSTOF, FOSFOR, VAND OG NEDBØR OM KLOAKKER OG SPILDEVAND Spildevandsforsyningen kan deles op i tre dele. De to første dele kaldes kloaksystemet, hvor den ene del transporterer spildevand fra husholdninger og virksomheder til behandling på renseanlæg, og den anden del transporterer regnvand fra befæstede overflader til en vandig recipient. Den sidste del af afløbssystemet, renseanlægget, renser uønskede stoffer inden udledningen til recipienten. Denne undersøgelse omfatter kommunalt ejede anlæg, som udgør langt hovedparten af de samlede anlæg. Kloaksystemet omfatter primært ledninger og brønde samt pumpestationer, overløbs- eller udløbsbygværker og bassiner. Kloaksystemer kan være indrettede til udelukkende at transportere regnvand eller spildevand eller en kombination af regn- og spildevand. Renseanlæg omfatter normalt meget avancerede anlæg med styring af de biologiske og kemiske renseprocesser. Udledte mængder af kvælstof, fosfor, vand og nedbør år Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Vand, 1. m 3 Nedbør m.m. Organisk stof, COD ton Organisk stof Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb, beregnet på et konkret års nedbør i årene [6]. Fra har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen, som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et væsentligt forbedret datagrundlag TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND FREMTIDS- SIKRING STATE OF THE NATION
2 FAKTA Der udledes vand til overfladevand i alt ca. 19. steder i Danmark. Specielt på Sjælland udgør udledninger fra kloaksystemer en væsentlig del af tilledningen af vand til vandløb og søer. UDLEDNING FRA KLOAK 19. STEDER I DANMARK Det ses i benchmarkingtallene fra Forsyningssekretariatet[1], at tendensen gennem de sidste fire år har været, at investeringerne fra forsyningsselskaber har været stigende, ligesom forventningen til det efterfølgende års investeringer forventes at være større end det pågældende års investering. Der har ligeledes været fokus på at centralisere renseanlægsstrukturen i Danmark gennem en længere årrække. Dette betyder, at mindre renseanlæg nedlægges, efterhånden som de viser sig utidssvarende, og afløses af transportsystemer, der leder spildevandet til større og mere effektive og optimerede renseanlæg. Således var der i offentlige renseanlæg i Danmark mod 732 i 211, svarende til et fald på 1 %. Perioden Der har fra 212 til 216 været en positiv udvikling i det danske spildevandsnet. Der har gennem de seneste år været en klar tendens til at fokusere på at indarbejde klimatilpasning og sikring mod ekstreme regnhændelser, når der udarbejdes saneringsplaner for eksisterende spildevandssystemer og ved udarbejdelse af spildevandsplaner. De kommunalt ejede forsyningsselskaber har gennem en længere årrække haft fokus på optimering af driftsudgifterne. Ifølge tal fra Forsyningssekretariatet er kloakforsyningernes faktiske driftsudgifter (FADO) aftagende og er faldet med godt 18 % siden dannelsen af de kommunale forsyningsselskaber i 21, fra i alt ca. 3,5 mia. kr. til ca. 2,9 mia. kr. i 214. Den gennemsnitlige driftsudgift pr. kubikmeter vand er ligeledes faldet med omkring 8 % siden 212, mens de gennemførte investeringer for samme periode er steget med omkring 25 %, som vist på Figur 2. Siden 212 har gen nemsnitsalderen for det danske kloaksystem ligget stabilt på ca. 35 år for kloakledninger (levetid for renseanlæg er med det nu værende datagrundlag svært at vurdere). Med en forventet levetid på 75-1 år for en kloakledning s varer dette til, at der fra gennemsnitligt er gen investeret ca. 1 % af kloak systemets værdi. FIGUR 2. DRIFTSUDGIFTER OG INVESTERINGER I SPILDEVANDSANLÆG Driftsudgifter (kr. pr. m 3 ) Gennemførte investeringer (kr. pr. m 3 ) Driftsudgifter og gennemførte investeringer fra for de danske spildevandsforsyningsselskaber samt budget for 215[1]. Kloaksystemet er normalt opbygget på én ud af to forskellige metoder. Enten håndteres spildevand og regnvand i samme kloakledning (fælleskloak), eller også håndteres regn- og spildevand hver for sig (enten i separate ledninger, eller ved at regnvand ikke ledes til kloak, men afledes lokalt). 36 STATE OF THE NATION 216
3 FIGUR 3. RENSEANLÆG I DANMARK Antallet af renseanlæg i Danmark fra år [2]. Ved at håndtere regnvandet separat opbygges et mere robust kloaksystem, hvor omfanget af skader ved skybrud minimeres, idet regnvandet afkobles fra toilet og kælderafløb, ligesom driftsomkostningerne for det totale afløbssystem sænkes ved at fjerne regnvand fra transportsystemet, der fører spildevandet til renseanlæg. Andelen af separatkloakerede kloaksystemer er fra 21 steget fra 47 % til 54 % i 214, jf. Figur 4. FIGUR 4. SEPERATKLOAKERING VÆSENTLIGE BESLUTTEDE INITIATIVER Der anvendes ca. 5,4 mia. kr. årligt på udbygning og vedligeholdelse af kloakker og renseanlæg. Spildevandsbranchen har normalt været kendetegnende ved, at der i høj grad arbejdes med mange mindre projekter. Dette har dog ændret sig siden 212, idet der i dag ses flere store anlægsprojekter, som er forankret i spildevandssektoren. Det er især gennemførelsen af projekter til afbødning af ekstreme regnhændelser og etableringen af løsninger til håndtering af regnvandet i byens rum, som i disse år fylder meget hos forsyningsselskaberne. Nedenfor er angivet eksempler på større investeringer, samt hvilke typer af analyser, der vil dominere sektoren de nærmeste år. PLANLAGTE INITIATIVER: Implementering af de kommunale klimatilpasningsplaner. Udarbejdelse af medfinansieringsprojektor, hvor forsyningsselskaber og kommuner/private går sammen om at skabe fælles løsninger til håndtering af regnvand, der skaber mest mulig værdi hos alle parter. Implementering af TOTEX-regulativet. 56% 54% 52% 5% 48% 46% 44% 42% Udviklingen i længden af separatkloakledninger fra år målt på km separatkloakeret spildevandsledning i forhold til total km spildevandsledning, ekskl. afskærende ledninger. Opgørelsen er baseret på 2 spildevandsselskaber, som har deltaget i opgørelsen alle fem år. Kloaksystemet i Danmark er blevet udbygget i mindre grad. Siden 21 er der sket en stigning på 7 % på længden af kloaksystemet, hvilket tilskrives etableringen af separate kloakker i stedet for fælleskloakker (hvor der etableres to sideløbende kloakledninger i stedet for en fælles kloakledning), samt at der fra 21 er sket en bedre registrering af eksisterende kloakledninger. FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING I 213 udarbejdede alle kommuner en klimatilpasningsplan. Planen beskriver kommunens strategi og prioritering i forhold til de forventede klimaforandringer, herunder i høj grad i relation til øgede og ændrede regnmønstre. I de kommende år vil planerne skulle komme til udtryk i form af forskellige anlægsprojekter, bl.a. fortsat stigende separering, men også en realisering af klimatilpasningsprojekter. Det kan derfor forventes, at der sker en stigning i gennemførte investeringer samt en stigning i ansøgninger om medfinansiering til Forsyningssekretariatet. De kommunale klimatilpasningsplaner varierer i dag forholdsvis meget i kvalitet og ambitionsniveau. Derudover er disse underlagt meget varierende prioritet i kommunerne, samtidig med at der kun i begrænset omfang arbejdes tværkommunalt og oplandsbaseret i planerne. Dette kan vise sig uhensigtsmæssigt i fremtiden, når det tages i betragtning, hvor store samfundsværdier, der skal beskyttes gennem implementeringen af klimatilpasningsplanerne, og dermed også de store samfundsøkonomiske investeringer, der skal gøres på baggrund af planerne. Det kan derfor ønskes, at der fremover vil komme til at ligge et lovkrav, og ikke kun hensigtsaftaler bag klimatil pasningsplanerne. Bl.a. er der i dag ikke stillet krav om opdateringer af klimatilpasningsplanerne, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt over de næste 5-1 år, hvor der vil oparbejdes store mængder nye data og viden på området. Stort set alle renseanlæg overholder i dag deres rensekrav. Det forventes, at der de næste fire år vil ske et skift i fokus for forsyningsselskabernes renseanlæg fra optimering af renseevne og driftsoptimering til implementering af energisparende og energiproducerende tiltag. Det forventes at være muligt for renseanlæg at gå fra at være STATE OF THE NATION
4 energiforbrugende til at være energiproducerende anlæg i løbet af en kortere årrække[2]. De stigende investeringer vil medføre mere arbejde til en sektor, der ligesom andre sektorer har udfordringer med at skaffe arbejdskraft. Engineer the Future[5] estimerer, at manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, som opleves i dag, vil være firedoblet i 225, hvis tendensen fortsætter. Dette vil også påvirke arbejdskraften i vandsektoren. I 215 blev Vandvision 215 lanceret i et samarbejde mellem DANVA, DI, Dansk Miljøteknologi og Miljøministeriet med det formål, at Danmarks eksport af vandteknologi fordobles inden 225. Alle parter til visionen forventer, at en fuld implementering af visionen vil skabe omkring 4. nye arbejdsplader i vandsektoren i Danmark inden 225. Tilsammen betyder det, at man de kommende år forventer en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i vandsektoren. ANBEFALING AF KONKRETE INITIATIVER Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en reel bekymring blandt mange forsyningsselskaber og virksomheder i vandbranchen. Det anbefales, at der udarbejdes særskilte undersøgelser, som estimerer det reelle behov for arbejdskraft de kommende år samt identificerer udfordringer og potentielle indsatsområder. Det anbefales ligeledes, at der fortsat sættes fokus på vandbranchen som arbejdsplads for at tiltrække stadig flere medarbejdere til branchen og unge til studierne. Hvis vand skal være det nye vind i Danmark, og Vandvision 215 skal kunne implementeres fuldt ud, så skal adgangen til kvalificeret arbejdskraft sikres. Til trods for, at der siden 212 er investeret 8 mia. kr. i afløbssystemet, anbefales det, at det nuværende investeringsniveau som minimum fastholdes fremover. Dette skyldes, at den samlede levealder for kloaksystemet med det nuværende investeringsniveau ikke forøges, men fastholdes. Sænkes det nuværende investeringsniveau, vil den nuværende positive tendens ikke kunne fastholdes, ligesom tilstandstendensen vil forventes at falde grundet manglende reinvestering i afløbssystemet. ANALYSENS GRUNDLAG De væsentligste kilder til analysen er følgende udgivelser, der alle er tilgængelige via officielle kilder: [1] Resultatorienteret benchmarking for 21, 211, 212, 214, 215. Forsyningssekretariatet 214 [2] DANVA: Vand i tal 21, 11, 12, 13, 14. DANVA Benchmarking m.m. [3] Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand [4] Værdiansættelsen af sektoren er sket ud fra Pris og levetidskataloger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for 211 og 212. Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne, Forsyningssekretariatet 211 [5] Engineer the Future, Maj 215 [6] Punktkilder 214, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen FAKTA I spildevandssektoren (rådgivere, kommunale kloakafdelinger og forsyningsselskaber) forsvinder der pga. pensionering mange medarbejdere de næste 5-1 år. Modsvarende forventes antallet af kandidater fra universiteterne kun at udgøre ca. 1/3 af afgangen inden for sektoren. Sektoren forventes derfor at få et stort rekrutteringsproblem. Under regn udledes væsentlige mængder regnvand opspædet med urenset spildevand til omgivelserne. De seneste års udbygninger af kloaksystemet har i høj grad mindsket disse udledninger. KLIMA MILJØ Effektive kloakker og godt drikkevand hæver sundhedstilstanden i et samfund svarende til en øget levealder på 3-5 år. Det skyldes, at kloakker virker som en effektiv barriere mellem smitstoffer fra syge mennesker til raske mennesker. Kloakker og renseanlæg er den del af infrastrukturen, der bliver påvirket mest af klimaændringer. Kraftigere regnskyl vil medføre hyppigere overbelastning af kloakkerne. Stigning i grundvandsspejlet, som følge af klimaforandringer, giver øget indsivning i kloaksystemet med dår ligere rensning til følge, og lavtliggende bygninger trues af højere maksimale vandstande i hav, vandløb og søer. Temperaturændringerne grundet indsivning betyder, at kritisk temperatur i spildevandet i forhold til bl.a. nitrificering optræder sjældnere ved højere gennemsnitstemperaturer. Forsyningsselskaberne har et fortsat fokus på at nedbringe elforbruget. DANVA forventer, at flere renseanlæg i fremtiden vil blive energiproducerende i stedet for energiforbrugende. Herudover er der løbende et fokus på at optimere driften af transportsystemet for spildevandet og sænke energiforbruget hertil. Udledningen af CO 2 til produktion af strøm modsvares af en kraftig reduk tion i udledningen af metan, hvilket betyder, at det også i klimamæssig sammenhæng er en god idé at gennemføre rensningen af spildevand. 38 STATE OF THE NATION 216
5 OM ANALYSEN KLOAKKER OG SPILDEVAND Ingeniør Thomas Sørensen DANVA Der er sket meget inden for spildevandsbranchen de seneste år, og det fortsætter i de kommende. Det lyder som en floskel, men siden selskabsudskillelsen af spildevandsforsyningerne fra kommunerne til selvstændige spildevandselskaber i 21 har der været fuld damp på optimeringer og effektiviseringer, klimatiltag, strukturtilpasninger samt for mange selskaber også konsolideringer i form af fælles forsyningsselskaber eller driftssamarbejder. I perioden siden selskabsdannelsen har selskaberne skullet arbejde under nye og ukendte rammer bestemt af lovgivere, f.eks. vandsektorlovens krav om prislofter og effektiviseringskrav. På indtægtssiden er der sket store ændringer i forbindelse med indførsel af en trappebetalingsmodel, der giver rabat til store industrier samt en ny særbidragsordning. Naturen har ligeledes lagt et stort pres på spildevandsselskaberne. Væsentligt flere ekstreme regnhændelser, end nogen havde forventet for bare ti år siden, har betydet, at kloaknettet oftere er under voldsomt pres. Der er blevet udarbejdet klimatilpasningsplaner, og alle spildevandsselskaber arbejder på højtryk for at sikre danskernes hjem og arbejdspladser imod oversvømmelser i fremtiden. Benchmarkingen viser, at andelen af separatkloakerede områder øges, og der etableres mange flere nye regnog spildevandsbassiner end tidligere. Kreativiteten og helhedstænkningen er i fokus, hvilket betyder, at mange regnvandsanlæg etableres som rekreative områder, der skaber merværdi for befolkningen, f.eks. legepladser, sportsbaner og parker, som ved ekstrem regn kan anvendes som vandparkeringspladser, indtil der igen er plads i regnvandssystemet. Der vil de kommende år blive sat endnu større fokus på reduktion af de overløb, der kan ske fra de fælleskloakerede områder. Det vil ske på baggrund af en mere præcis kortlægning, bedre modellering samt fortsat etablering af bassiner, der reducerer overløbene. Samtidig ved vi fra vores arbejde i den europæiske brancheforening EurEau, at der er meget fokus på overløb fra EU Kommissionens side. Centraliseringen inden for renseanlæg betyder, at mange små anlæg nedlægges, og spildevandet pumpes ind til de store anlæg. Alle spildevandsforsyninger har fuldstændig styr på deres renseprocesser og renser spildevandet til langt under udlederkravene. Derfor vil de kommende år have fokus på at optimere energibalancen for de større renseanlæg, således at de går fra at være store energislugere til at være energiproducerende, eller i større perspektiv fra at være spildevandsbehandlingsanlæg til at blive ressourcegenindvindingsanlæg. En af de kommende trends bliver indførsel af asset management, der handler om totaløkonomisk optimering af aktiver, der omfatter en afvejning af, hvornår der skal renoveres, og hvornår der skal investeres. Den største udfordring for spildevandsselskaberne i de kommende år vil dog være at leve op til vandsektorlovens krav og samtidig udfylde den rolle og det ansvar, sektoren har for at gennemføre Vandvision 215 i form af teknologiudvikling og understøttelse af vækst og eksport. STATE OF THE NATION
Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereIndstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Læs mereAfgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren
Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om
Læs mereSPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU
SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU ETAPE 6 og 7 Miljø- og Energiforvaltningen HVORFOR DENNE BROCHURE? I dag leder du dit spildevand fra f.eks. toilet, håndvask og vaskemaskine til din bundfældningstank.
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 KLOAKFORNYELSE 4 1.1 Principper 4 1.2 Strategi 4 1.3 Vurdering af behov 4 1.4 Klimaforandringer
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
Strategi for håndtering af regnvand VELKOMMEN Kommende klimaforandringer betyder, at vi står over for nye udfordringer. Flere og kraftigere regnskyl er en af konsekvenserne, og allerede nu forårsager den
Læs mereAnalyse af samarbejdsmulighederne. forsyningsområdet i det nordsjællandske område. PwCs præsentation af endelig rapport
www.pwc.dk Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område s præsentation af endelig rapport Revision. Skat. Rådgivning. 1. En samlet virksomhed 2 1.1 En samlet virksomhed
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereBorgermøde 4. februar 2015. Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021
Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021 Velkomst Risikostyringsplanens overordnede perspektiv Forslaget til Greves risikostyringsplan 2015 2021 Risikoen og konsekvenser ved stormflod i Greve
Læs mereTeknik og Miljø 2016. Snekkerupvej
Teknik og Miljø 2016 Snekkerupvej Tillæg 4 til digital spildevandsplan 2015-2018 Indhold Forord... 3 Baggrund... 3 Miljøvurdering... 3 Berørte ejendomme... 4 Liste over ejendommenes adresser... 4 Liste
Læs mere- Orientering og uddybning af forliget
En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget
Læs mereBestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016
Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der
Læs mereÅr 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereNotat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ
Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes
Læs mereSPILDEVANDSTILLADELSE TIL
SPILDEVANDSTILLADELSE TIL GENBRUGSPLADS I FAABORG Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til afledning sanitært spildevand til offentlig spildevandsledning og nedsivning af overfladevand fra
Læs mereApril 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016
April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereStrukturplan 1 - Renseanlæg September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereMangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer
11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereLæs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mere01.22.04 Vandforsyning
183 Fagligt område: Politiske mål: Vand-, varme- og kloakforsyning Forsyningen er en driftsvirksomhed der er underlagt "hvile i sig selv princippet", hvilket betyder at der kun må dannes overskud på et
Læs mereMetode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber
Dato: 1. juni 2016 Metode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber Dette notat beskriver den metode, som Forsyningssekretariatet forventer at anvende til at fastlægge det nye økonomiske
Læs mereTillæg nr. 6 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan 2010-2015
PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan 2010-2015 For boligområde i Svebølle Plan, Byg & Miljø Tillæg til Spildevandsplan For boligområde i Svebølle. Tillæg nr. 6 til Kalundborg
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Bilag Skanderborg, den 7. november 2014 TS Vedr.: Bilag til DANVAs høringssvar om udkast til konteringsvejledning Dette dokument er bilag til DANVAs høringssvar
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereMiddelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.
Notat Oprettelsesdato: 25-01-2017 Udarbejdet af: Katrin á Nordi Sagsnummer: Benchmarking 2016 Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet. DANVAs benchmarking giver et
Læs mereMariagerfjord Kommunes Spildevandsplan 2011-2021 Tillæg nr. 4
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.00.05-P15-2-12 Ref.: Bjarke Uffe Jensen Direkte tlf. 97113637 bjjen@mariagerfjord.dk
Læs mereANLÆGSOPGAVER FOR LOLLAND VARME A/S LOLLAND VAND A/S LOLLAND SPILDEVAND A/S
ANLÆGSOPGAVER FOR LOLLAND VARME A/S LOLLAND VAND A/S LOLLAND SPILDEVAND A/S 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Fjernvarme figur 1 Solvarmeanlæg, Søllested side 3 Fjernvarme figur 2 Højrebygade, Søllested side 4
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015-2018
FORKORTET UDGAVE FURESØ EGEDAL FORSYNING STRATEGIPLAN 2015-2018 SIDE 2 14 FORORD Strategiplanen er selskabsledelsens overordnede plan for udviklingen af virksomhederne drevet af Furesø Egedal Forsyning
Læs mereTilstanden i landets kloaksystemer
maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier
Læs mereVejledning om registrering af kode for afløbsforhold og øvrige oplysninger om spildevandsforhold
20. august 2015 Vejledning om registrering af kode for afløbsforhold og øvrige oplysninger om spildevandsforhold i BBR. Bilagsoversigt: Bilag 1: Særskilt vejledning i registrering af afløbskoder. Bilag
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereNotat om oversvømmelser december 2015
Notat om oversvømmelser december 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Anlæg Indledning I det følgende vil forvaltningen først opridse kommunens opgaver på vandløbsområdet for at fortælle om rammerne
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereDagsorden For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S
Dagsorden For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 22-06-2015 Mødetid: 09:00 12:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Peter Duetoft og Mads Rubæk Sørensen. Fraværende: Referent: Niels Nielsen.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDe mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål om spildevand i det åbne land Indhold 1. Hvad er Spildevand i det åbne land?... 2 2. Hvor kan jeg læse, om min ejendom er omfattet af spildevand i det åbne land?... 2 3. Er
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereASSET MANAGEMENT I HOFOR. Skanderborg 10. november 2014
ASSET MANAGEMENT I HOFOR Skanderborg 10. november 2014 DAGSORDEN Hvad er og hvorfor Asset Management? Historik og erfaringer fra HOFOR Kommende tiltag 2 HVORFOR ASSET MANAGEMENT? 3 Hvorfor Asset Management?
Læs mereKortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018
Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereTil høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2012
Gl. Hørning Vandværk Att.: Hanne Strandgaard Møllevænget 45 8362 Hørning 21. december 2012 Sag 12/10857 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft
Læs mereEjerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
Læs mereDagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 2 og 3. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang
Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 2 og 3 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn, tlf. 24495253,
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereENERGI VIBORG VAND A/S Spildevandsforsyningen
Forventet Regnskab Budget Regnskab Budget 2013 2014 2014 2015 Note Kr. Kr. Kr. Kr. Omsætning Vandafledningsbidrag 1 120.107.463 119.034.000 118.386.000 121.983.000 Trappemodel 1 0 8.156.000 8.156.000 7.816.000
Læs mereDATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-034. mod
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-034 HOFOR Hvidovre Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har i afgørelse
Læs mereVANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND
TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND 2012-2016 FREMTIDS- SIKRING OM VANDFORSYNING Vandforsyningen er baseret på en decentral forsyningsstruktur, der består af ca. 2.500 almene vandforsyninger
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462. mod
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462 VandCenter Syd A/S (spildevand) (advokat Rene Frisdahl Jensen) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva)
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereTillæg nr. 1 til spildevandsplan 2009-2012. Separatkloakering af Hadbjerg by
Tillæg nr. 1 til spildevandsplan 2009-2012 Separatkloakering af Hadbjerg by 1 Tillæg nr. 1 til Favrskov Kommunes Spildevandsplan 2009-2012 Udgiver: Favrskov Kommune Udgivelsesår: 2010 Titel: Tekst og layout:
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereSeparering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereGodkendelse af vandpris og vandafledningsafgift for 2013
Til Frederiksberg Kommune 6. november 2013 Godkendelse af vandpris og vandafledningsafgift for 2013 Frederiksberg Vand A/S og Frederiksberg Kloak A/S fremsender her vandprisen for 2014 til kommunalbestyrelsens
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst december 2014 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse
Handleplan for rottebekæmpelse 2014 Indholdsfortegnelse 1 Lovgrundlag...3 2 Formål med handleplanen...3 3 Målsætning...3 4 Tildelte ressourcer...3 5 Indsatsområder...4 6 Ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereBolig- og Ejendomsudvalget
Bolig- og Ejendomsudvalget Bolig- og Ejendomsudvalget Aktiviteter Udvalget varetager forvaltningen af de kommunale ejendomme og grunde, hvor opgaven ikke er henlagt til andre fagudvalg. Udvalget varetager
Læs mereVÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Læs mereTilslutningstilladelse til byggegrubevand. Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75
til byggegrubevand Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75 10. juni 2016 Stamdata for Herlev Hospital Virksomhedens navn og adresse Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev CVR nr. og p nr. CVR nr. 29190623
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs merewww.pwc.dk Nye økonomiske rammer
www.pwc.dk Agenda Indledning Indtægtsrammer Opbygning af indtægtsrammen Nye elementer i indtægtsrammen Investeringer Henlæggelse og effektiviseringsgevinster Tillæg til indtægtsrammen Kontrol af indtægtsrammen
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2015 COM(2015) 411 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger DA DA 1. INDLEDNING Ifølge
Læs mereDet åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereVVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt
Miljø Dato: 02-08-2016 Sagsnr.: 16/24805 Sagsbehandler: Lene Lyster Hansen Direkte tlf.: 7376 7044 E-mail: lha@aabenraa.dk VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt Projekt beskrivelse SportsCarEvent
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mere