Några utdrag ur debatten efter artikeln om att danska bibliotek diskriminerar pojkar

Transkript

1 Några utdrag ur debatten efter artikeln om att danska bibliotek diskriminerar pojkar # :43 Bjarne Kim Pedersen Tak til jer på Radio Fyn. Flot indslag om Drengebøger. Jeg sad hjemme med morgenkaffen og jublede. Manglende opmærksomhed om bøger for drenge er efter min mening en af årsagerne til at så mange drenge dropper bøgerne. Nu har jeg mest beskæftiget mig med bøger som taler til de svage læsere. Her findes en lind strøm af gode bøger rettet mod piger, pigers opførsel tanker osv. en del i dagbogsform. Noget af problemet er at kvinder sidder så stærkt på en stor del af litteraturen. Min Bøllevinger fik en blandet anmeldelse i Stiftstidende af en kvinde. Hvorfor skal en kvinde anmelde en bog rettet mod knallertdrenge. Ved færdiggørelse af denne bog havde jeg en konsulent og vi havde et godt samarbejde, men den blev droppet af et større forlag fordi den var for maskulin. Det var de drengede afsnit om hvordan man skiller en knallert i 1000 og gør den som ny. Hvordan man finder stumper på nettet. Hvad man tænker når man forsøger at score med bræksmag i munden. Heldigvis fik den en rigtig god lektør, af en mand ;-) Bogen har solgt over 600 så den er almen på de fleste biblioteker. Men hvis vi skal fastholde drenge som læsere skal de have mulighed for at læse noget om deres eget univers. Jeg har nogle dansktimer, hvor jeg underviser unge som har svært ved dansk. Når jeg skal finde egnet litteratur er der mindst 10 bøger for piger, hver gang der er en for drenge. Og det er svært at motivere drengene til at læse pigebøgerne. Jeg lystlæser også kun bøger jeg finder interessante. Jeg er også så drengenørdet at jeg lystlæser en fagbog om lystfiskeri. # :16 Svensk barnbibliotekarie Läste med intresse om denna undersökning, och även kommentarerna. Arbetar själv på en barnavdelning på ett stadsbibliotek i norra Sverige. För oss vore det helt främmande att inrätta en avdelning med pigeböcker, då vi sedan flera år tillbaka jobbar med genusmedvetenhet. Vi har delat in nästan all skönlitteratur (på barnavdelningen) i olika genrer, men vinnlägger oss om att alla avdelningar ska locka både pojkar och flickor. Vi har till exempel Fantasy, Mysterier och Roliga (tror ni säger sjov på dansk) och på dessa hyllor ryms givetvis böcker för båda könen. När vi köper in böcker ser vi till att det köps lika mycket med flickor i huvudrollen som pojkar (för problemet har faktiskt varit att förlagen favoriserat böcker som handlar om pojkar!). Våra största avdelningar är dessutom just Fantasy och Mysterier, som flera i kommentarerna säger tilltalar pojkar, men vi upplever att de lånas minst lika mycket av flickor. Beträffande barnbibliotekariernas kunskaper om så kallade pojkböcker, så känner jag inte heller där igen mig. Vi är fyra kvinnor som arbetar på barnavdelningen, och alla är insatta i alla genrer. Själv är jag särskilt intresserad av Fantasy, skräck (gys på dansk?) och hästböcker. Detta var en intressant debatt, som jag hoppas leder till ökad jämställdhet på biblioteken (vilket inte nödvändigtvis behöver betyda att man anpassar sig efter pojkarna även där). 1

2 # :29 Beth Juncker Boghylder med litteratur til drenge en ny kulturformidlingsstrategi? DR Fyn har undersøgt de fynske børnebibliotekers hylder med børnebøger. Det er godt! Danmarks børnebiblioteker har fortjent opmærksomhed. Undersøgelsen konkluderer, at langt de fleste har særlige hylder med litteratur til piger, men ingen har særlige hylder med litteratur til drenge. Det undrer DR Fyn så meget, at de kalder professor emeritus Torben Weinreich til hjælp. Han har i et langt liv arbejdet med og skrevet om børnelitteraturens sociologi, pædagogik og didaktik, så han er ikke i tvivl. Det er ren diskrimination mod drenge, fastslår han og giver os kort, kontant og lysende klart forklaringen: det er de fynske børnebibliotekarers skyld! De er kvinder, de er ældre, de tilhører tidlige efterkrigsgenerationer med foragt for de gys, den gru, fantasy og de historiske romaner, der ville (og måske stadig vil) få drenge til jublende at kaste sig ind i litteraturlæsningens verden. De foretrækker lyserøde piger, stillelege og hyggekroge. Derfor har de feminiseret børnebibliotekerne, så drenge føler sig fremmede og uvelkomne. De må påtage sig en væsentlig del af skylden for, at danske drenge sakker bagud (i læsning) og sandsynligvis også for, at vi i Danmark (Fyn) klarer os så gennemsnitligt i PISA skoletestningerne. Nu er det vel sådan på eventyrenes ø, at en enkelt fjer, lidt tilfældigt undersøgt, stadig kan blive til temmelig mange høns. Måske er det ikke gået op for DR Fyn, at den gamle Biblioteksstyrelse i dag hedder Styrelsen for Bibliotek og Medier og at danske folkebiblioteker også de fynske i 2000 fik en ny lov, der forpligtede dem på en ligestilling af klassiske og nye medier? Børnebiblioteker er ikke længere kun bog- og litteraturbiblioteker.børnebibliotekarer ikke alene bogbibliotekarer. Måske er det heller ikke gået op for DR Fyn, at børnebiblioteker ikke er skolebiblioteker? De skal f.eks. ikke lære børn at læse. Det er folkeskolen og skolebibliotekerne eksperter i. Børnebibliotekerne skal alsidigt, aktuelt og kvalificeret bakke op om børns egne interesser: deres tørst efter unyttig viden, deres trang til musik, til computerspil, deres lyst til faglitteratur, skønlitteratur, film, billedkunst, teater, koncerter, deres mod på at skrive, komponere, spille, animere og dramatisere selv. De skal åbne mod et aktivt kulturliv både for piger og for drenge. Det er en kæmpe kulturel opgave! Den klares i dag ikke ved en boghylde med litteratur til drenge! Slet ikke når man ved, og det ved dagens børnebibliotekarer, at drenges vej til litteraturlæsning som oftest er en omvej: fra film, fra TV, fra musik, fra spil, fra kammeraters anbefalinger til Tolkien, Dan Brown og da Vinci, Pullman, Oscar K og Dorte Karrebæk, Jane Teller, Pippi, Emil og alle de andre på bog. Havde DR Fyn set lidt til venster så havde de måske ikke set en svensker, men et børnebibliotek, der selv på Fyn ikke kunne drømme om at ydmyge drenge med tilbud, skolebibliotekerne stopfodrer dem med. De dyrker veje og omveje. Og de står såmænd også parate med alle de gysende, grufulde, krybende fantastiske bøger, de selv elsker og derfor ikke i første omgang ønsker at sætte på en hylde, der bliver undsagt. Det er jo kronjuveler kulturarv der kan løftes. De er børnebibliotekarer. De har en indsigt i deres felt! Diskrimination? Vi kan også kalde det respekt og anerkendelse! At rejse er at leve. Det sagde H. C. Andersen. Man behøver ikke være enig. Men jeg vil anbefale en dannelsesrejse. Start med at tage til Jægersborggade på Nørrebro, til Karen Siercke, Ordskælv og Hygge Factory. Hun kan give et kreativt grundkursus i litterært formidlingsengagement, som løfter på tværs af køn. Tag herfra til Frederiksberg Bibliotek og konfrontér dig med Jenni Saunte, hvis du tør! Gentofte bør du opsøge. Rejs så ud i landet, tag Odense Central Bibliotek, rund Middelfart, husk Århus og Kolding og Hjørring og Randers 2

3 og Silkeborg, glem ikke Viborg, Ålborg og alle de andre, der tænker, kæmper og udvikler. Nogle biblioteker har fået rum og muligheder, der løfter nye muligheder. Andre har de gamle, der gør det svært. Men selv for dem må jeg spørge: er en hyggekrog og en sofa, hvor du og vennerne kan hænge ud, specielt feminint? Og hvad er så maskulint? Ingen hygge og ingen sofaer? Hvor fa en bruger man bøger, hvis der ikke er feminine stole og sofaer og senge? Der er biblioteker både i Danmark og verden over, som har helt nye spændende bud på den problemstilling. Skal vi ikke håbe, at selv om Fyn fremstår som den grimme ælling, der bør kanøfles, ender den nok traditionen tro som en svane? Og kom så: Mads, Pia, Sabrina, Vibeke, Sarah, Peter Alle jer, der har beriget mit faglige liv på DB/IVA, fordi I brændte og ville! Hvad mener I om boghylder som diskrimination af/hovedvej til drenge? Hilsner Beth Juncker Professor i børnekultur Det informationsvidenskabelige Akademi :00 sdj Tusind tak Beth Juncker - dejligt at der lige blev sat nogle ting på plads. Jeg har været rasende på mit eget og andre bibliotekers og drengenes vegne siden i mandags over de dumme og uvidende kommentarer der er kommet. Kønsdiskrimination, altså helt ærligt! Jo, der findes pigehylder på fynske biblioteker, men ikke afdelinger med pigebøger. Sikke noget sludder!! Jeg kunne godt tænke mig at vide præcist, hvilke fynske biblioteker DRFyn har besøgt. De har i hvert fald ikke været på nogle af filialer til Odense Centralbibliotek, der også har en drengehylde. De har heller ikke været på mit lille bibliotek, hvor vi har en superhelte samling, sørøvere og pirater og riddersamling netop for at have noget til drengene. Og for øvrigt, vores lille hylde, der hedder pigebøger er bøger, der handler om piger og deres veninder og typisk dagbogsbøgerne med alt hvad der hører til af pigefnidder (hvis man må sige sådan uden at diskriminere), som drengene nok gerne vil være foruden. Så vidt jeg ved er der meget få bøger, der handler kun om drengene og deres venskabsfnidder, som kun drenge vil læse. Til gengæld har bibliotekerne masser af guf med hensyn til fantasy, gys, riddere, sport og meget mere, som drengene læser, og i mange tilfælde også piger. Hvis bare drengene ville komme på biblioteket, så skal vi nok forsyne dem med interessant litteratur. Så velkommen til drengene og tag endelig fædrene med. Min yndlings opgave som børnebibliotekar er at finde en god bog til de drenge, der endelig kommer og gerne vil have hjælp til at komme igang med at læse. Men måske er der bare forskel på drenge og piger med hensyn til interesse for bøger og andet. Min egen dreng på 7 år, vil da også meget hellere spille wii, nintendo, computer med far end læse med mor. Og gør det noget at vi er forskellige, vi skal da for pokker ikke være ens. En venlig hilsen og velkommen på biblioteket fra en veluddannet børnebibliotekar fra Fyn (der ikke er fra efterkrigstiden) # :29 eb Jeg er helt enig med Beth Juncker og sdj. Hvis det var sådan, at vi på børnebibliotekerne konsekvent undgik at købe de ting, der siger drengene noget og enøjet brugte pengene på 3

4 pigeting, så var der en sag. Men at man rundt omkring har et par hylder, hvor dagbogsromanerne, Mary-Kate og Ashley-bøgerne og bøger om veninder står kan jeg simpelhen ikke se et problem i. Det er en genre for sig selv, som tilfældigvis kun læses af piger, og da flere af serierne er skrevet af mange forskellige forfattere, er det faktisk for brugerens skyld, at de er samlet i nærheden af hinanden. Men vi har samtidig også fantasy, krimier, spænding, heste, manga osv osv osv. Drengene er mere komplekse i deres smag. Nogen læser faglitteratur om dinosaurusser, andre bøger om fodbold og andre igen spiller kun spil, så en drengeafdeling skulle faktisk indeholde enormt mange forskellige ting. Der er ikke lige en enkelt genre, man kan sige bare passer alle drenge over en kam. Jeg synes, det her er en storm i et glas vand, som har været præget af, at man havde vinklet historien på en helt bestemt måde, inden sagen var undersøgt. # :00 Lea Wolffbrandt Så er det jo skønt at kigge ud i børnebiblioteket og se alle de drenge og piger, der læser i sofaerne, spiller computer med vennerne, snakker og låner bøger, spil og musik mv. Jeg er helt enig i, at det er en storm i et glas vand, og lidt enøjet, hvis man glemmer at kigge på børnebibliotekets formidlingsrum i en større sammenhæng. Men selvfølgelig skal Børnebibliotekerne lytte til kritikken, for Børnebibliotekerne er en dynamisk størrelse, med en stolt tradition for at lytte til de børn og unge, der bruger os, og orientere os i det børnekulturelle forskningsfelt. Så besøg og oplev dit lokale børnebibliotek, og kom forslag til hvordan det også kan gøres! Men censur i forhold til at lave pige og drenge opstillinger... hold nu op! Hvor politisk korrekt kan det blive.. Vi har opstillinger i alle genre, både: Science fiction, fantasy, krimi, gys, heste, tøzer og drenge og mange flere... til inspiration og glæde for rigtig mange unger og ikke mindst deres voksne! # :27 Mads Bluhm Drengene er ikke lagt på hylden på de danske børnebiblioteker! På DRs hjemmeside kunne man den 24. januar læse i artiklen Biblioteker diskriminerer drenge, at de danske børnebiblioteker diskriminerer drengene, fordi der på mange biblioteker findes særlige hylder med pigebøger, men ikke nogen - eller meget få - hylder med bøger til drenge. Jeg er selv bibliotekar på et bibliotek, som har både en hylde med pigebøger men også en hylde med drengebøger, så allerede dér kan jeg jo melde hus forbi og pudse glorien. Når jeg alligevel er faret i blækhuset, er det fordi, den omtalte artikel forudsætter, at hvis man skal formidle, så skal man gøre det fuldstændigt ens i forhold til kønnene. Vi har som nævnt en hylde med bøger til drenge. Men det er min klare oplevelse, at den ikke er nær så populær hos drengene, som hylden med pigebøger er hos pigerne. Til gengæld har vi et væld af andre hylder og kasser med f.eks. gyserbøger, detektivbøger, fodboldbøger og en hel reol med fantasy. De er alle en del af en større formidlingsproces, som er designet på at ramme flest muligt. Og hylderne virker, for vi har masser af drenge, som lystlæser derudaf, og det er superfedt. Børnebibliotekerne larmer og siger bipbip! En anden ting, som kan få mit bibliotekarblod i kog, er den fejlpræmis, at bibliotekerne kun eksisterer for at formidle litteratur. Den tilgang hører fortiden til! I 2000 fik vi en bibliotekslov, der ligestiller bøger med nye medier som film, musik og computerspil. Denne 4

5 udfordring har man i den grad taget op på bibliotekerne. Det virker som om, DR Fyn og Torben Weinreich har misforstået folkebibliotekernes opgave. Jeg kan ikke sige det bedre, end professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Beth Junker, gør i sit indlæg Kan drenge ikke lide børnelitteratur? på IVAs hjemmeside fra den 28. januar - : Børnebibliotekerne skal alsidigt, aktuelt og kvalificeret bakke op om børns egne interesser: deres tørst efter unyttig viden, deres trang til musik, til computerspil, deres lyst til faglitteratur, skønlitteratur, film, billedkunst, teater, koncerter, deres mod på at skrive, komponere, spille, animere og dramatisere selv. Når det kommer til en så stor, udfordrende og ikke mindst spændende mission, så må det være lysende klart, at en hylde med drengebøger allerhøjest kan udgøre en lille møtrik i den formidlingskanon, som et moderne børnebibliotek må køre i stilling. Jeg deler på ingen måde Torben Weinreichs og DR Fyns syn på de danske børnebiblioteker. Når jeg kommer rundt på de forskellige biblioteker i landet, oplever jeg et væld af imponerende tiltag såsom spilzoner, filmklubber, litteraturloger, landsdækkende quizzer, mediezoner, rapbattles og mangacafeer for blot at nævne en brøkdel af de mange kultur- og formidlingstilbud, som bibliotekerne tilbyder. Jeg siger på ingen måde, at der ikke er plads til forbedring, men blot at der over en bred kam bliver gjort en kæmpe indsats. På mit bibliotek har vi i 5 år haft fornøjelsen af en VIP klub ved navn BibZonen for de årige, som på tværs af alder og køn har budt på formidling af film, manga, computerspil, tegneserier og naturligvis også litteratur. Med tiden er formidlingen gået begge veje, så også de unge i den grad er kommet til orde. Jeg synes, at DR Fyn kunne tage en snak med disse unge mellem 12 og 19, som har deltaget i BibZonen og få deres oplevelse af biblioteket som kulturinstitution. For jeg tror nok, at det billede, de vil tegne, ser noget anderledes ud, end det Torben Weinreich og DR Fyn maler i deres artikel. Dertil kommer en lang række tiltag til den lidt yngre målgruppe, som omfatter alt fra piratdag til Warhammer-arrangement og DM i virtuel fodbold og meget meget mere. Hjørnestenen i det hele er et fysisk bibliotek, som kontinuerligt bliver optimeret til at kunne levere den bedste formidling af alle de mangefacetterede tilbud, som vi har på menuen. Støvet er hvirvlet op på de danske børnebiblioteker! Jeg synes i det hele taget, at Weinreich slipper af sted med nogle meget løse argumentationer i artiklen. Bibliotekerne er indrettet til stilleleg med hyggekroge og en særlig imødekommenhed overfor piger. Det er mere feminint end drengene bryder sig om, siger han. Bibliotekerne har i årevis kæmpet for at komme af med det kedelige og stille image, som Weinreich beskriver. Jeg har et stort netværk af børnebibliotekarer over hele landet, og en af de historier, der går igen, er netop, at vi børnebibliotekarer ruller med øjnene, når vi kan høre en far eller mor fortælle lille Per, at han altså skal være stille på biblioteket. Jeg har personligt overrasket mangen en forældre, når de kommer dampende over til min arbejdsstation, for at tage mig i ed om, at man altså skal være stille på biblioteket Det siger MANDEN! Det gjorde MANDEN så ikke den dag! Og hvad er det for en særlig imødekommenhed overfor piger, som Weinreich kan se? Jeg synes simpelthen, at det er for vag en argumentation. Og en feminin indretning, hvem afgør det? Er Fatboys, skumgummistole i sjove farver og former, storskærme med Wii og PS3 specielt feminine? Er det kvindernes skyld? Jeg bliver også en smule misfornøjet, når Weinreich skubber skylden over på de kvindelige bibliotekarer og deres feminine værdier. Det er jo en trist og forstemmende generalisering, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Jeg oplever mine kvindelige kollegaer som 5

6 dybt engagerede og rasende dygtige formidlere, som ikke har noget ønske om at proppe et såkaldt kvindeligt værdisæt ned i halsen på de mange drengelånere, vi har på biblioteket. Vi er langt fra enige om alt, men det er jo netop tit i uenigheden og den debat, som den afstedkommer, at dynamikken og udviklingen opstår. Mads Bluhm Børne- og ungdomsbibliotekar Allerød Bibliotek # :24 Morten Rnnelund, redaktionsleder, DR Fyn/P4 Samfundsgrupper, der ikke er vant til at blive omtalt kritisk, udfordrende eller med skepsis i medierne, har det med at reagere ens: De mistænker mediet eller ligefrem journalisten personligt for at have en (ensidig) dagsorden, og de har hyppigt mange forslag til helt andre historier, som medierne hellere burde tage op. Eksempel: Hvorfor skriver I så meget om den ene højresvingsdødsulykke med en lastbil i det store kryds i byen, hvorfor ikke skrive mere om det store arbejde, landets mange lastbilschauffører gør hver dag for at bringe varer rundt i landet til vores butikker? Svar: Fordi det er en helt anden historie, der ikke vedrører den aktuelle problemstilling, vi forsøger at belyse. Og MULIGHEDEN for at skrive om en anden, tilfældig og allerede velkendt historie med jubel, er ikke ensbetydende med at den omtalte problemstilling forsvinder - eller er udsat til/hvis det passer jer at tale om den. Samme mekanik udspiller sig flere steder i denne debat. En stribe debattører foreslår at vi ganske enkelt taler om noget andet - og forholder sig dermed ikke til problemstillingen. Det er - beklager utrykket - urutineret, men som skrevet: velkendt hos grupper, der er vant til mest at have medløb og typisk kun diskuterer deres egen faglighed med sig selv. Ensidigt og storm i et glas vand er store og - beklager igen udtrykket - møgforkælede ord for en branche, der har positive historier for hver gang der er én skeptisk eller kritisk. Det ville klæde branchen at skodde forsvarsrefleksen og debattere med - på indholdet. Og i øvrigt erkende, at kunsten at tale udenom kræver års øvelse, så meget at selv levebrødspolitikere i perioder har svært ved det Ad INDHOLDET: Mens vi kæmper for at udviske forudsigelige og fordomsfulde kønsroller i resten af vores samfund, er det så hensigtsmæssigt at lære BØRN kønsforskelle og kønskategorier i en tidlig alder? At noget er mere kvindeligt eller mere mandligt? Ville det ikke være mere klædeligt at børnene selv mærkede efter deres interesser, end at vi voksne autoriteter på forhånd mærker for dem? Vi sætter spørgsmålet til debat, med fx den tanke i baghovedet, at en jobsektion i avisen med MANDEJOB og ANDRE JOB næppe ville være populært. Så hvorfor gøre det mod børn, der endda ikke altid har abstraktion nok til at danne deres egen mening om inddelingen? Hvem sluger følgende argument? 6

7 Nå, ja vi har godt nok en sektion med MANDEJOB, hvor mekanikere, tømrere og bestyrelsesformænd er samlet, men hvad er problemet... kvinderne kan dag sagtens finde job under PLEJE eller BUTIK. Der er jo netop flest mænd i det første og flest kvinder i det andet; så det er da vist en storm i et glas vand. Nej, vel? Så jeg spørger igen: Skal vi fodre børn med at der jo allerede ER en forskel på dem og tvinge dem i historiske kønskasser... eller åbne for at sådanne forskelle kan udviske sig selv ved at lade børnenes universer smelte mere sammen? I håbet om mere god debat Morten Rønnelund, redaktionsleder, DR Fyn/P4 # :52 eb Hov hvem er det lige, der ikke kan tåle kritik??? Det er da vist pressen. Vi på den anden side af bordet har den oplevelse, at radio fyn havde lavet historien færdig på forhånd, og så var det sådan set lige gyldigt, hvad man ellers blev præsenteret for ude på bibliotekerne. Det er i hvert fald det, jeg har hørt fra de kollegaer, der har været gennem møllen. Og hvad er kernen i historien så? Kernen er et par hylder, der tilfældigvis hedder Tøs eller pige. Havde de heddet køz eller vennebøger eller tweenz, havde historien været stendød. Piger og kvinder læser noget andet end mænd. Spørg I bare forlagene - men det er jo ikke det samme som, at de IKKE må læse det en dreng eller mand kan lide. Eller at en dreng ikke må læse en dagbogsroman om en pige på 12. Historien er heller ikke, at bibliotekerne ensidigt kun køber noget for piger - det handler kun om, hvad man lige tilfældigvis har fundet på at kalde en reol med en genre, man erfaringsmæssigt ved har bud til en gruppe børn mellem 9 og 14, som langt overvejende er af hunkøn. Og da det er en for tiden meget populær og læst genre, står de for sig selv for brugernes skyld. Om tre år kan det være, at ingen gider læse det mere, men hellere vil læse noget helt andet, så bliver de såmænd nok nedlagt og erstattet med science fiction - økoromaner - hvad ved jeg. Havde der været en tilsvarende drengegenre i samme størrelsesorden, havde der også været en række hylder under navnet knejt eller sådan noget. Nu er materialer med drengeappel spredt ud over manga, spil, gys, fantasy, krimi, fagbøger... Men hvis vi er tilbage i 70`erne, hvor piger partout skulle skrue í biler og drengene partout lege med dukker, så siger jeg tak spids. Lad os gøre det, vi har lyst til, uden nogen ser skævt til det. Det er nemlig ligestilling, det andet er tvang. # :36 Pia Smidt En spændende debat, der har vakt mange følelser hos både fagfolk og ikke-fagfolk. Tak for de mange indlæg, der viser at der er interesse for vore biblioteker. Folkebiblioteket er vores største og mest velbesøgte kulturinstitution. Her i Faaborg-Midtfyn Kommune har vi gæster om året, så vi er en vigtig del af borgernes liv. Som ansvarlig for børnebibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune må jeg nu skride ind og gøre klart, at de hylder med opstillingen Tøs eller Pige, som findes på nogle fynske biblioteker - ikke er TIL piger, men OM pigeliv. Akkurat som hylderne med opstillingen Hest ikke er TIL heste, men OM heste. Ben 10-hylden er heller ikke TIL Ben 10. Endvidere må jeg tage afstand fra indholdet af det radiointerview, der blev bragt med børnebibliotekaren fra Årslev. Jeg har fulgt sagen nøje og må derfor informere om, at 7

8 interviewet var relativt snævert rent spørgeteknisk. Og i sagens natur tilklippet radiomediet. Bibliotekaren fra Årslev var langt mere differentieret i både sine udtalelser og i sin rundvisning på Årslev Bibliotek. Hermed en opfordring til alle om, at besøge vore børnebiblioteker. Gerne det fantastiske bibliotek i Årslev, der emmer af liv og glæde for både girlz og boyz. Og selvfølgelig: Hold debatten i gang, så vi kan blive ved med at udvikle og støtte forundring, oplevelse og læring.. Bibliotekerne er en vigtig brik i børn og unges udvikling til kreative, åbne og tænkende deltagere i et demokratisk samfund. Pia Smidt, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne # :10 Morten Rnnelund, redaktionsleder, DR Fyn/P4 Kære Pia Smidt - Tak for dit indlæg. Vi har været i kontakt med over 30 bibliotekarer i forbindelse med historien. INGEN af disse har brugt formuleringen, at pigehylderne var til bøger OM piger - de medgiver alle, at det er bøger TIL piger. Så selvom du tilsyneladende finder ordlegen OM/TIL morsom og måske endda spiddende, så er det stadig blot... en ordleg. Den ændrer ikke ved præmissen eller problamatikken. Og selv hvis man spiller velvilligt med på den misforståede munterhed, mangler der jo stadig svar på, hvor bøgerne OM drenge befinder sig. Kan du opklare det? Hvad angår din kritik af vores radiointerview: Kritikken er alvorlig og lægger op til at vi skulle have manipuleret interviewet og dermed ændret bibliotekarens budskab. Du er hermed inviteret til at besøge DR Fyn og lytte til den 6 minutter og 12 sekunder lange råoptagelse fra reportagen på biblioteket i Årslev. Så kan du informere mig om præcist HVOR du mener, vi har klippet væsentlige pointer ud. Andetsteds på hjemmesiden kan du finde min kontaktoplysninger for en aftale om at lytte optagelsen igennem. Mvh. Morten Rønnelund Redaktionsleder, DR Fyn/P4 # :29 Ilse Poulsen Lad os nu lige tage det lidt med ro! Hvis du skal købe børnetøj til din 10-årige søn, vælger du så at lede efter det i afdelingen for pigetøj? Højst sandsynligt ikke. Skal du købe tøj til dit årlige besøg i fitness-centeret vælger du så at lede i afdelingen for hårde hvidevarer? Sikkert heller ikke. Lad nu være med at blive så forskrækkede over at vores svenske naboer har en mening om vores opstilling af børnebøger. Børnebibliotekerne landet over gør hver eneste dag en kæmpe indsats for at ALLE vores børn skal læse eller lytte til litteratur. For at behandle børn ens skal man behandle dem forskelligt, derfor er det en tillokkende måde at synliggøre visse biblioteksmaterialer som 8

9 Mest for piger eller som Mest for drenge. Her i Viborg er vi endda gået så vidt, at vi har skrevet Forbudt for piger, da erfaringen viser, at det forbudte har en stor tiltrækningskraft på de fleste, både drenge og piger (og voksne). Det er efterhånden en kendt sag, at drenge ikke læser så mange bøger som piger, dermed ikke sagt, at drenge ikke læser, det er måske bare noget andet de læser. Tænk på hvor hurtige drenge bliver til at tilegne sig viden om computerspil, og hvordan de skal spilles. Så når forældrene kommer for at finde biblioteksmaterialer til lille Anton, så er det lige så meget bøger om sport og biler, som det er Harry Potter og lignende, men det er også andre medier der skal tilbydes. Børnebibliotekarer landet over tager højde for drenge og pigers adfærd på og udenfor biblioteket. Gennem projekter og tiltag i det hele taget. De indretter bibliotekerne efter udviklingen i samfundet og efter brugernes (og altså også børnenes) ønsker og behov. Der bliver ind imellem skrevet bøger, der i tekst og handling henvender sig mere til drenge end til piger, men det er slet ikke noget i forhold til alle de bøger, der kunne kaldes pigebøger, hvis vi turde! Og hvorfor ser markedet så sådan ud? Det samme spørgsmål kan man måske også stille mht. det store antal kvindelige bibliotekarer? Hvorfor er der så mange af os og hvorfor så mange af kvindelige pædagoger? Nu er det ikke en kvalifikation i sig selv at være en mand, men vi vil da gerne ansætte mandlige bibliotekarer, hvis det var muligt at få fat i dem. Til alle børnebibliotekarer landet over, så vil jeg gerne sige, lad jer nu ikke forskrække, og lad ikke alle de gode ideer I har mht. stimulering af drenge og pigers læselyst blive stoppet, blot fordi ordet kønsdiskrimination popper op i pressen. Jeg er (desværre) fra den generation, hvor man virkelig skulle være oppe på barrikaderne, når ordet lød, men med tiden (alderen) finder man heldigvis ud af, at alt ikke er sort ELLER hvidt. Ilse Poulsen Leder for publikum og service v. Viborg Bibliotekerne :00 Morten Rnnelund, redaktionsleder, DR Fyn/P4 Kære alle - Lad mig adressere en misforståelse, der tilsyneladende er gennemgående i flere indlæg i denne debat... Ingen har hævdet at drenge og piger HAR eller SKAL HAVE samme interesser. Og ingen er overraskede over, at mange piger vælger hestebøger og mange drenge vælger spillekonsoller, fordi deres interesser ofte er forskellige. Spørgsmålet her er udelukkende, om vi voksne autoriteter skal PENSLE disse forskelle ud for børnene PÅ FORHÅND, ved at definere kasser til dem, inden de SELV træffer et valg. Det er svært at få øje på, hvordan kønnene skal komme hinanden nærmere og ligestillingen i voksenlivet blive bedre, hvis vi allerede i en ung alder fortæller ungerne, hvordan de skal være forskellige. Hvad bilder vi os egentlig ind at holde liv i VORES gamle opfattelse af en universel, uforanderlig forskel på drenge og piger? Hvorfor skal de ikke selv have lov til at finde den forskel, og eventuelt ændre den - og dermed vokse op til et voksenliv med mere ligestilling end vi lige nu formår? Mvh. Morten Rønnelund Redaktionsleder, DR Fyn/P4 9