Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011"

Transkript

1 Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug August 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resume Baggrund og formål Data og metode Fordele og ulemper ved de to datakilder Regnskabsdata Personale- og løndata Udviklingen i administrationsudgifter Administrationsudgifter i regnskabet Administrationsudgifter i personaletal Litteraturliste Bilag Om datagrundlaget Datamangler og fejlopgørelser Notatet er udarbejdet august 2012 af: Marianne Schøler Kollin, KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , 2

3 Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI bidrage med en række analyser, der skal indgå i regeringens evaluering af kommunalreformen. Denne analyse, der omhandler regionernes administrative ressourceforbrug, er en af dem. 1 Resume I denne analyse opgøres regionernes administrative ressourceforbrug i perioden Efter ministeriets ønske sker det på to måder: ved hjælp af regnskabsdata og ved hjælp af personale- og løndata fra FLD (Det Fælleskommunale Løndatakontor). I overensstemmelse med ministeriets opdrag tager opgørelsen med sidstnævnte i videst muligt omfang udgangspunkt i den benchmarkingmetode, Danske Regioner har udviklet. Analysen af regnskabstallene viser for det første, at der er tegn på fejlkonteringer. Det gælder særligt i forhold til arten betalinger fra andre kommuner, som derfor ikke bør inddrages. Også andre udsving tyder imidlertid på, at tallene skal tages med et vist forbehold. Regnskabstallene viser desuden kun en delmængde af administrationen, idet den decentrale administration ikke indgår. Med disse forbehold in mente, er resultatet af analysen, at de centrale administrationsudgifter på landsplan er faldet en smule i perioden 2007 til 2011, hvilket skal tilskrives et fald i udgifterne udover løn, eftersom udgifterne til løn har været svagt stigende i perioden. De centrale administrationsudgifters andel af de samlede bruttodriftsudgifter (administrationsgraden) er ligeledes svagt faldende fra 2007 til Dette behøver ikke være udtryk for effektiviseringer af den centrale administration, men kan lige så vel udtrykke en ændret organisering og/eller kontering af administrationen. Ud fra regnskabstallene at dømme er der væsentlig forskel på regionernes udgifter pr. indbygger til den centrale administration. En del af disse forskelle ser imidlertid ud til at skulle forklares af, at der også er 3

4 stor forskel på, hvor stor en andel af de administrative medarbejdere, der konteres henholdsvis centralt og decentralt i de enkelte regioner. Hvis vi i stedet opgør administrationens omfang som antallet af administrative medarbejdere, sådan som de er defineret i Danske Regioners benchmarkinganalyse, ser vi, at antallet af administrative medarbejdere på landsplan er støt stigende fra medarbejdere i 2007 til medarbejdere i 2010, hvorefter det i 2011 igen falder til medarbejdere. Samlet er det en stigning på 769 medarbejdere, svarende til knap 12 %. Det relativt lave niveau i 2007 kan delvist skyldes, at der i 2007 har været en række vakante stillinger, som skulle genbesættes. Ikke desto mindre, er der ikke anledning til at konkludere, at der er sket effektiviseringer i årene umiddelbart efter reformen. Hvis administrationens omfang opgøres i lønkroner i stedet for antal fuldtidsansatte, er udviklingen overordnet set den samme. Der er dog tale om en større stigning i perioden 2007 til 2010 og et mindre fald fra 2010 til 2011 sammenlignet med opgørelsen af antal ansatte. Samlet set stiger ressourceforbruget med knap en halv mia. kroner fra 2007 til 2011 (2011-lønninger), svarende til cirka 16 %. Når stigningen er større opgjort i kroner end i antal medarbejdere, skyldes det, at gruppen af administrative akademikere og chefer relativt set er vokset mere end gruppen af kontor- og it-personale. En væsentlig del af stigningen i antal chefer skyldes Region Hovedstadens konvertering fra H:S overenskomst til regional overenskomst, som giver en kunstig stigning i antallet af chefer. En del af stigningen i kroner skyldes altså dette forhold, men en opgørelse af udviklingen i lønkroner uden region hovedstaden giver dog stadig en stigning på 15 %. Hvis vi opgør administrationens omfang som den andel, de administrative medarbejdere udgør af alle ansatte i regionerne, er der en støt stigning fra 6,3 % i 2007 til 6,7 % i Den reduktion, der er i antallet af administrative medarbejdere fra 2010 til 2011 følges altså af et endnu større fald i antallet af ikke-administrative medarbejdere. 4

5 Opgørelsen med personaletal følger i videst muligt omfang Danske Regioners benchmarkingmetode. Vi har dog undersøgt, om det gør en forskel, hvis også lægesekretærer inkluderes som administrativt personale, idet denne gruppe også kan løse opgaver, der løses af kontor og it-personale. Hvis lægesekretærer inddrages, stiger administrationens omfang til cirka det dobbelte, men udviklingen over tid er dog nogenlunde den samme som tidligere. Dog er stigningen i antallet af administrative medarbejdere mindre fra 2007 til 2010 og faldet fra 2010 til 2011 er større. På landsplan adskiller vores opgørelse sig fra Danske Regioners ved, at vi ikke har mulighed for at inddrage de administrative medarbejdere, der kun kan identificeres via en stedkode for, hvor de sidder, eller ud fra den konto, hvorpå de er registreret i regnskabet. Vi indfanger dermed kun % af de stillinger, Danske Regioner indfanger i 2010 og 2011, og underestimerer dermed administrationens omfang. Vi finder dog samme tendens for udviklingen fra 2010 til 2011 som Danske Regioner. Når vi analyserer de enkelte regioner, har det imidlertid større betydning, at vi ikke kan gennemføre Danske Regioners metode fuldt ud, eftersom Danske Regioner i forhold til hver enkelt region fraregner personale tilknyttet kvalitetsfondsbyggerierne og ansatte til it-opgaver (da der er forskel på udliciteringsgraden af denne opgave fra region til region). Når vi sammenligner niveauet for administrationens omfang i 2011 i de enkelte regioner, og når vi ser på udviklingen fra 2010 til 2011, er der således væsentlige forskelle mellem vores resultater og resultaterne i Danske Regioners benchmarkinganalyse. Det giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om den forskellige udvikling i de enkelte regioners administration, som vi med vores metode kan tegne for perioden 2007 til 2010, giver et helt retvisende billede for den enkelte region. 5

6 2 Baggrund og formål Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI om at bidrage til regeringens evaluering af kommunalreformen. Et af områderne, KREVI skal undersøge, er regionernes administrative udgifter. Formålet er at se nærmere på, om der fra kommunalreformen og frem er sket effektiviseringer på det administrative område. Regionernes administrative udgifter er tidligere blevet undersøgt i blandt andet Finansministeriets Budgetredegørelse 2010 og af Rigsrevisionen (2010) samt senest af Danske Regioner i 2011 og De to første undersøger udviklingen fra 2007 til hhv og 2010, mens Danske Regioners analyser ser på udviklingen i 2010 og frem. Alle analyser bygger på personaledata fra FLD (Det fælleskommunale løndatakontor), som er baseret på udtræk fra regionernes lønsystemer. De to første analyser er alene baseret på stillingsbetegnelser, mens Danske Regioners analyse også benytter oplysninger om, hvor de ansatte er konteret i regnskabet, og hvor de arbejder i identificeringen af administrative medarbejdere. Ministeriet har bedt KREVI om at inddrage to forskellige datakilder i undersøgelsen. Det gælder for det første regionernes regnskaber og for det andet løn- og personalestatistik fra FLD. Opdraget fra ministeriet er desuden, at analysen af personaletal tager afsæt i den metode, der benyttes af Danske Regioner i det omfang, det er muligt. Eftersom vi i denne analyse også ser på udviklingen før 2010, er der imidlertid begrænsninger for i hvilket omfang, det er muligt. 3 Data og metode 3.1 Fordele og ulemper ved de to datakilder En fordel ved at anvende personaledata frem for regnskabstal, når man opgør regionernes administrationsudgifter, er, at tallene kan sammenholdes på tværs af regionerne uanset, om regionerne har for- 6

7 skellig konteringspraksis eller ændrer praksis over tid (hvilket synes at være tilfældet, jf. figur 3 afsnit ). En anden fordel ved personaledata frem for regnskabsdata er, at de i højere grad end regnskabstal tager højde for forskellig grad af decentralisering af administrative opgaver. Uanset om en kontorassistent er placeret i regionens centrale forvaltning eller decentralt på fx en sygehusafdeling eller en anden institution, vil vedkommende blive medregnet som administrativt personale. Det er en fordel, fordi regionerne har organiseret sig forskelligt, og derfor også kan have en meget forskellig grad af decentralisering. Der kan dog også være problemer forbundet med at sammenligne stillingskategorier. Nogle personalegrupper, fx oversygeplejersker, vil arbejde med både administrative og sundhedsfaglige opgaver, og det kan variere fra region til region i hvilken grad, man har uddelegeret administrative opgaver til oversygeplejersker, eller om man i højere grad forsøger at friholde dem fra administrativt arbejde ved at overlade dette til medarbejdere dedikerede til administrative opgaver. En opgørelse baseret på stillingsopgørelser alene vil derfor heller ikke være helt præcis, da stillingskategorier, der er defineret som ikkeadministrative, godt kan udgøre administrativt arbejde. Personaledata inkluderer ikke administrative udgifter udover løn, som fx it-investeringer mm., ligesom disse data heller ikke inkluderer lønudgifter til personale, som ikke er ansat ved regionen, men hvis bistand købes eksternt. En opgørelse af det administrative personales andel af alle ansatte kan således være en smule påvirket af, hvorvidt der benyttes interne frem for eksterne vikarer i de ikke-administrative stillinger. 1 1 Sundhedsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at der fra 2009 har været øget brug af interne frem for eksterne vikarer. Region Midtjylland har således oprettet et regionalt vikarkorps pr. 1. maj 2009, og Region Hovedstaden har pr. 1. juli 2009 helt lukket for brugen af eksterne vikarer. Dette kan betyde, at administrationens andel falder en smule, selvom der altså blot er tale om en bevægelse i retning af interne vikarkorps. 7

8 I Danske Regioners benchmarkinganalyse konkluderes dog, at en kortlægning af omfanget og karakteren af opgaver, som de enkelte regioner aktuelt får løst eksternt, viser, at ekstern løsning af opgaver ikke har noget stort omfang på de administrative områder samlet set (DR, 2011:52). Kortlægningen viser også, at de få administrative opgaver, der løses eksternt, ligner hinanden på tværs af regioner og udgiftsmæssigt kun fylder marginalt, kvalitetsfondsbyggerierne undtaget (ibid). Kortlægningen er foretaget for 2010 og forholdene kan således godt have været anderledes i de tidligere år. Derudover er der nogle institutioner, som låner eller køber sig adgang til at bruge regionernes lønsystem 2, og hvis personale derfor indgår i opgørelse, selvom de ikke er ansat ved regionerne. I 2011 udgjorde de ca årsværk, hvoraf en brøkdel er administrative. Endelig skal det bemærkes, at personaledata er baseret på de ansattes indplacering efter overenskomstmæssige tilhørsforhold og ikke efter arbejdsfunktion. En stigning i fx antallet af chefer vil ofte være udtryk for en stigning i antallet af personer med en administrativ cheffunktion, men det kan også være udtryk for, at stillinger med den samme arbejdsfunktion har ændret overenskomstgrundlag (fx fra akademikeroverenskomsten til chefoverenskomsten). Danske Regioner nævner fx, at Region Hovedstaden fortsat konverterer stillinger fra overenskomststrukturen i H:S til den regionale struktur og dermed bl.a. til chefaftalen (Rigsrevisionen, 2010, afsnit 13). Endelig skal det bemærkes, at ingen af de to opgørelser kan vise, hvor meget der produceres eller med hvilken kvalitet. Opgørelsen siger dermed noget om udgiftsniveau snarere end effektivitet. I tabellen nedenfor opsummeres fordele og ulemper ved de to datakilder: 2 Fx to selvejende sociale institutioner i Region Sjælland og et eksternt finansieret EU-sekretariat inden for regional udvikling (DR, 2011, bilag 3: 12). 8

9 Tabel 1. Fordele og ulemper ved opgørelsesmetoder til administration Tager opgørelsesmetoden højde Regnskabsdata Personaledata for Produktivitets- og kvalitetsforskelle? At der også er decentral administration? + Konteringsforskelle? + Forskelle mellem overenskomstgrundlag og faktiske opgaver? De administrative udgifter udover løn? Køb og salg af ydelser mellem regioner? (+) + (+) 3.2 Regnskabsdata De udgifter til administration, der opgøres i regionernes regnskaber vedrører udgifterne til den centrale administration. Det er populært sagt udgifterne til den administration, der sker i regionshuset. Dette er tilfældet, da regionernes kontoplan ikke levner mulighed for at adskille udgifterne til den administration, der sker direkte hos driftsenhederne, fx sygehusene, fra udgifterne til selve driftsvirksomheden. Fra regionernes regnskaber udvælges følgende funktioner som administrative: 9

10 Tabel 2. Funktioner i målet for centrale administrationsudgifter Funktioner til registrering af centrale administrative udgifter Central administration af sundhedsvæsenet Central administration af det sociale område Særlige administrative opgaver Central administration af regional udvikling 1) Sekretariat og forvaltninger 1) Før 2011 var den centrale administration for hovedkonto 3 Regional udvikling opdelt i flere områder med hver sin funktion i denne rapportering anvendes den nugældende kontoplan, hvor den centrale administration for regional udvikling er samlet på én funktion. Valget af afgrænsning er foretaget med inspiration fra Danske Regioners benchmarkinganalyse, hvori samme funktioner som oven for defineres som administrative. Regionerne leverer både et omkostningsbaseret og et udgiftsbaseret regnskab, og vi har her valgt at anvende det udgiftsbaserede regnskab, fordi det har størst sammenhæng til de lønmæssige opgørelser, der anvendes ved personalemetoden, hvorved en sammenligning mellem de to metoders resultater bliver mere interessant. I analysen af regionernes regnskaber vil vi indledningsvis foretage en række valideringskontroller med henblik på at vurdere, om der er dele af regionernes regnskaber, der skal holdes ude af analysen, fordi der synes at være fejl, praksisændringer eller lignende. 3.3 Personale- og løndata Via regionernes lønsystemer har FLD foretaget et udtræk af antallet af fuldtidsansatte i de enkelte regioner kategoriseret ud fra den overenskomst, de er ansat under (fx Kommunale Akademikere), samt ud fra 10

11 den underliggende stillingsgruppe inden for overenskomsten (fx Jurister og Økonomer). Afgræsning af stillingskategorier I overensstemmelse med opdraget til analysen, har vi valgt en afgrænsning af administrative medarbejdere, der svarer til Danske Regioners afgrænsning af foruddefinerede administrative stillinger i trin 1.C (2011, bilag: 11). Det vil sige, at vi medtager alle stillinger under overenskomstområderne chefer og kontor- og it-personale samt en række stillingskategorier fra overenskomstområdet akademikere (jurister og økonomer, civiløkonomer, handelsjurister og chef- og specialkonsulenter). Afgrænsningen adskiller sig fra den, der anvendes i Finansministeriets budgetredegørelse (2010) ved at inkludere færre stillingsbetegnelser under overenskomsten akademikere, fx indgår magistre og bachelorer ikke, og ombudsmanden medtager i sin redegørelse ingen stillinger fra akademikernes overenskomst (2010). Magistre udgør en væsentlig gruppe af administrative medarbejdere (1328 fuldtidsansatte i 2011 svarende til, at antallet af administrative medarbejdere øges med 18 %, hvis de inkluderes), men eftersom magistre lige så vel kan have sundhedsfaglige som administrative opgaver (fx fysiker i laboratorium), synes det rimeligt ikke at inddrage dem i definitionen af administrative opgaver. Det vurderes umiddelbart, at også journalister og bibliotekarer burde indgå i gruppen af administrativt personale, hvilket ikke er tilfældet i Danske Regioners afgrænsning. Omvendt burde laboranter og tandklinikassistenter under overenskomsten kontor- og it-personale efter vores vurdering ikke indgå, hvilket er tilfældet. Journalister og bibliotekarer kan dog meget vel tænkes at blive indfanget i de øvrige trin i Danske Regioners datafangst, dvs. gennem det kontonummer eller den stedkode, de er registreret på. Disse og andre stillingskategorier, der måtte udføre administrativt arbejde, men som kun kan identificeres via et af de øvrige trin i Danske Regioners meto- 11

12 de, mangler således i den opgørelse, der foretages i nærværende analyse, som derfor vil underestimere administrationens omfang (se mere herom i afsnit 4.2.1). En nærmere undersøgelse viser, at antallet af bibliotekarer stiger med 7 % i perioden , mens antallet af journalister stiger med 58 %. De udgør dog en begrænset gruppe, og antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville således blot stige med 1,5 %, hvis både bibliotekarer og journalister blev inkluderet. Antallet af laboranter og tandklinikassistenter stiger også henholdsvis 59 % og 49 % i perioden , og antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville falde med 7 %, hvis man fjernede tandklinikassistenter og laboranter fra de administrative ansatte. De to forhold trækker således i hver sin retning, om end ikke helt ligeligt. I overensstemmelse med opdraget har vi valgt at holde os til Danske Regioners afgrænsning. Lægesekretærer er heller ikke med i Danske Regioners afgrænsning af administrative medarbejdere og derfor heller ikke i vores afgrænsning. Dette har stor betydning for omfanget af administrative medarbejdere på landsplan, idet antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville stige til cirka det dobbelte, hvis lægesekretærer kategoriseres som administrative. Da der kan argumenteres for, at lægesekretærer også udfører administrativt arbejde, undersøger vi, om det har stor betydning for den udvikling, der ses i perioden, hvis denne gruppe medtages. Derudover har det også betydning, om lægesekretærer medtages, når man sammenligner administrationens omfang mellem regionerne, eftersom Region Hovedstaden har haft svært ved at rekruttere lægesekretærer og derfor i nogen grad har substitueret med medarbejdere under overenskomsten for kontor- og it-personale. Fordi der mellem regionerne er forskel på, om opgaverne løses af lægesekretærer eller kontor og it-personale, giver det altså en skævhed, når den ene gruppe regnes som administrative og den anden ikke. Dette løses i Danske Regioners benchmarkinganalyse ved at undersøge, hvor mange lægesekretærs årsværk Region Hovedstaden mangler for at nå op 12

13 på en andel svarende til regionen med den næstlaveste andel af lægesekretærer (opgjort af alle ansatte på offentlige sygehuse), hvilket i 2010 svarer til 353 årsværk, hvorfor der fratrækkes 353 årsværk under kontor- og it-personale hos Region Hovedstaden. I overensstemmelse med opdraget, har vi foretaget en tilsvarende korrektion for årene , dog med udgangspunkt i årsgennemsnit frem for kvartalsopgørelser, da de øvrige opgørelser ligeledes er foretaget på årsgennemsnit. Korrektionen i kroner foretages ved at gange antallet af årsværk, der skal fratrækkes med overenskomstgennemsnitslønnen for kontor- og it-personale, da vi ikke kan afgøre præcis, hvilke stillinger (og dermed hvilke præcise lønninger) der udfører lægesekretæropgaver. Vi undersøger desuden, om udviklingen i de enkelte regioner påvirkes væsentligt af, om lægesekretærer inddrages som administrative medarbejdere eller ej, da de som nævnt udgør en stor gruppe. Afgrænsning af tid, ansættelsesform mm. Vi opgør antallet af ansatte i regionerne for hvert år i perioden Der vælges et gennemsnit af året, da der er udsving i personaletallet henover året. Ideelt set ville vi have analyseret udviklingen fra år 2004 eller tidligere for at få et udgangspunkt, der er upåvirket af kommunalreformen, men datamæssige begrænsninger gør, at det ikke er muligt at få valide data herfra. I overensstemmelse med Danske Regioners benchmarkingmetode har vi valgt kun at inddrage overenskomstsatte og tjenestemandsansatte i analysen. Vi vil dog efterprøve, om der er stor forskel på den udvikling, der ses, hvis også elever, ekstraordinært ansatte 3 og fleksjobansatte inddrages i analysen. Vi vælger at opgøre det administrative ressourceforbrug ikke alene som antallet af administrative medarbejdere, men også omregnet til kroner. I omregningen af stillinger til kroner har vi fra FLD trukket løndata for alle administrative stillingskategorier i 2011 og ganget antal 3 Ekstraordinært ansatte er defineret som personale, hvor der sker lønrefusion fra staten, fx ansatte i skånejob, jobtræning, revalidering, beskæftigelsesprojekter, beskyttede stillinger mv. 13

14 fuldtidsstillinger i hver stillingskategori med de landsgennemsnitlige lønninger i 2011 for derved automatisk at opgøre alle årene i priser. Endelig opgør vi også, hvor stor en andel de administrative medarbejdere udgør af alle ansatte, herefter kaldet administrationsandelen. 4 Udviklingen i administrationsudgifter 4.1 Administrationsudgifter i regnskabet Formålet med denne del af undersøgelsen er at redegøre for størrelsen af de administrative udgifter, sådan som de opgøres i regionernes regnskaber. Først undersøges regnskabstallene dog med henblik på at vurdere validiteten. Validering af regnskabstallene I en opgørelse af regionernes samlede driftsudgifter til administration i årene fra 2007 til 2011 fremgår det, at der fra 2008 til 2009 sker en iøjnefaldende stigning i udgiftsniveauet på 24 procent. Udgifterne til løn er dog relativt stabile over tid, og det er således blandt de øvrige (netto-)udgifter, stigningen skal findes 4. En nærmere granskning viser, at der i årene 2007 og 2008 er bogført betydelige indtægter fra kommuner (art 7.7 betalinger fra kommuner) i to regioner under funktion Central administration af det sociale område. Betalingerne vedrører regionernes leverancer af tilbud på området til kommunerne og bør ikke medvirke til at få administrationsudgifterne til at fremstå mindre, end de reelt er. Vi vælger derfor på baggrund heraf, at art 7.7 betalinger fra kommuner holdes ude af alle analyser. 4 De øvrige driftsudgifter varierer i perioden med +/- 43 procent af middelværdien i de fem år, for lønningerne er variationen kun +/- 4 procent. 14

15 Øvrige kontroller viser endvidere, at de administrative udgifter for region Hovedstaden i 2007 er 35 procent større end gennemsnittet for årene Der ses ikke tilsvarende store udsving i de øvrige regioner eller i øvrige år for Region Hovedstaden. Der vil dog ikke blive korrigeret for dette forhold, da det ikke kan udelukkes, at der for de øvrige regioner kan være lignende, men knapt så iøjnefaldende forhold til stede. Det er dog værd at holde sig dette for øje i tolkningen af resultaterne Udviklingen på landsplan I figuren nedenfor ses regionernes samlede nettoudgifter til den centrale administration i perioden , som de opgøres i regnskabet. Figur 1. Regionernes administrationsudgifter opdelt på lønninger og øvrige nettoudgifter, mio. kr niveau Administrationsudgifter i alt netto 0 Heraf øvrige udgifter og indtægter netto Heraf lønninger Opgørelse af udgifterne baserer sig på en artsopdeling af regionernes driftsregnskaber. Art 7.7 Betalinger fra kommuner er ikke medtaget. 15

16 Regionernes udgifter til den centrale administration udgør som gennemsnit i årene 2007 til ,9 mia. kr. (2012-niveau), svarende til 528 kr. pr. indbygger i gennemsnit over årene. Som det fremgår af figur 2, udgør lønninger den største del af nettoudgifterne, i gennemsnit 62 procent. Som det fremgår, er der ikke nogen klar udviklingstendens henover årene. Med undtagelse af 2009 synes tendensen dog at være, at de samlede nettoudgifter til den centrale administration er blevet gradvist mindre i årene efter kommunalreformen. Derudover ser reduktionen ud til at være sket på andre områder end løn, idet udgifterne hertil synes svagt stigende. Dette er dog som nævnt kun billedet for den centrale administration, og billedet af den samlede administration, hvor også den decentrale administration indgår, kan derfor se meget anderledes ud. Det er nærliggende at forvente, at omfanget af administration i et vist omfang hænger sammen med omfanget af aktiviteter, der skal administreres. Vi opgør derfor regionernes administrationsgrad, dvs. udgifterne til den centrale administration sat i forhold til regionernes samlede omsætning 5. Resultatet heraf ses i figuren nedenfor. 5 Den samlede omsætning er beregnet som de samlede nettodriftsudgifter fraregnet art 7.7 betalinger fra kommuner, således at omsætningen vedr. det sociale område (som finansieres 100 procent af kommunerne) ikke neutraliseres. Desuden er art 5.1 Tjenestemandspensioner holdt ude, da denne udgift vedrører historiske forhold. 16

17 Figur 2. De centrale administrationsudgifters andel af de samlede bruttodriftsudgifter på landsplan, udviklingen ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Når vi opgør administrationen omfang som administrationens andel af de samlede bruttodriftsudgifter, er tendensen nogenlunde den samme, som når vi så på administrationens omfang i kroner, dvs. et gradvist fald henover årene med undtagelse af Både opgjort i antal kroner og i administrationsandel er der en svag tendens til et fald i de udgifter til den centrale administration, der registreres i regnskabet. Det kan herudfra dog ikke konkluderes, at regionerne har effektiviseret de administrative udgifter siden kommunalreformen, blandt andet fordi de administrative udgifter, der indfanges via regnskaberne, kun udgør en delmængde af de samlede udgifter, der anvendes til administration. Udviklingen kan derfor også skyldes en ændret fordeling mellem central og decentral administration eller en ændret kontering Regionerne hver især At de centrale administrationsudgifter kun udgør en delmængde af de samlede administrationsudgifter bliver endnu mere afgørende, når man sammenligner regionernes udgifter, eftersom det i høj grad varie- 17

18 rer mellem regionerne, hvor meget af deres administration der er placeret centralt, og hvor meget der er placeret decentralt, ligesom også konteringspraksis herfor kan variere. På baggrund af de personaledata, vi vil se nærmere på i næste afsnit, kan vi få en indikation af, hvordan organisering og kontering adskiller sig mellem regionerne. I figuren nedenfor er det opgjort, hvor stor en andel af de stillinger, vi har defineret som administrative, der er konteret på en af funktionerne for central administration: Figur 3. Andelen af administrative medarbejdere registret på funktioner for central administration.* 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark 0% *funktionerne: , , , og Som det fremgår, er der for tre af de fem regioner store udsving i et eller flere år, og opgørelsen skal læses med store forbehold, da validiteten af kontoregistreringerne ifølge FLD svækkes jo længere tilbage i tid, vi kommer. Det kan dog være interessant at se på, hvor de fem regioner placerer sig i årene 2010 og 2011, eftersom Danske Regioner som følge af deres benchmarkingarbejde fra 2010 har arbejdet mod mere ens kontering i regnskaberne. Årene 2010 og 2011 kan altså give 18

19 Kroner pr. indbygger NOTAT, august 2012 en indikation af, hvordan regionerne placerer sig mht. organisering og kontering af deres administration. Hvis vi opgør de centrale administrationsudgifter, der konteres i regnskabet for hver af de fem regioner, og sætter dem i forhold til regionernes indbyggertal, får vi det resultat, der fremgår af figuren nedenfor. Figur 4. Sammenligning af de fem regioners administrationsudgifter, kr. pr. indbygger 2012-niveau Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Middel Opgørelse af udgifterne baserer sig på en artsopdeling af regionernes driftsregnskaber. Art 7.7 Betalinger fra kommuner er ikke medtaget. Umiddelbart fremstår Region Hovedstaden og Region Syddanmark med relativt lave centrale administrationsudgifter målt i kroner pr. indbygger, mens det omvendte er tilfældet for især Region Nordjylland. Region Midtjylland og Region Sjælland ligger nærmere gennemsnittet. Hvis vi udelukkende ser på årene 2010 og 2011, er der imidlertid et stort 19

20 sammenfald mellem niveauet for de enkelte regioners centrale administrationsudgifter pr indbygger, sådan som de opgøres i regnskaberne, og andelen af de administrative stillinger, der registreres på disse konti. Region Nordjylland ligger således også højt mht. hvor stor en andel af de administrative stillinger, der er konteret centralt, mens Region Hovedstaden og Region Syddanmark har en relativt lille andel af deres administrative medarbejdere registreret på de centrale administrationskonti. Til trods for at stillingsopgørelsen kun inkluderer de personalegrupper, der er defineret som administrative og kun inkluderer løn, synes decentraliseringsgraden altså at være en central forklaring på regionernes varierende udgifter til den centrale administration, der opgøres i regnskaberne. Administrationsgrad En anden måde at opgøre regionernes centrale udgifter på kan være at se på udgifterne hertil i forhold til de samlede bruttodriftsudgifter. Regionernes regnskaber viser, at nogle regioner i stor udstrækning køber ydelser hos andre regioner. For at kompensere for forskelle i administrative udgifter, der kan tilskrives forskelle i størrelsen af regionernes driftsorganisation, har vi opgjort, hvor store udgifter de enkelte regioner har til central administration i forhold til de samlede bruttodriftsudgifter til regionernes egenproduktion. Opgørelsen er vist i figuren nedenfor: 20

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Publikationen kan hentes

Læs mere

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater Januar 2011 Forord KREVI har i denne rapport undersøgt, hvilken betydning opgørelsesmetoden har, når vi analyserer kommunernes administrationsudgifter. Mere præcist undersøger vi, hvad det betyder for

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor Med henblik på at indgå i den samlede afrapportering af resultaterne fra projektet om arbejdstidsaftaler på det kommunale område mellem KL

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG STATISTIKKEN! En vejledning til Kommunal lønstatistik Udgivet i marts 2014 Udarbejdet af KL, KTO og Sundhedskartellet. Layout: prik.dk Tryk: Hellbrandt

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere