Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011"

Transkript

1 Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug August 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resume Baggrund og formål Data og metode Fordele og ulemper ved de to datakilder Regnskabsdata Personale- og løndata Udviklingen i administrationsudgifter Administrationsudgifter i regnskabet Administrationsudgifter i personaletal Litteraturliste Bilag Om datagrundlaget Datamangler og fejlopgørelser Notatet er udarbejdet august 2012 af: Marianne Schøler Kollin, KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , 2

3 Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI bidrage med en række analyser, der skal indgå i regeringens evaluering af kommunalreformen. Denne analyse, der omhandler regionernes administrative ressourceforbrug, er en af dem. 1 Resume I denne analyse opgøres regionernes administrative ressourceforbrug i perioden Efter ministeriets ønske sker det på to måder: ved hjælp af regnskabsdata og ved hjælp af personale- og løndata fra FLD (Det Fælleskommunale Løndatakontor). I overensstemmelse med ministeriets opdrag tager opgørelsen med sidstnævnte i videst muligt omfang udgangspunkt i den benchmarkingmetode, Danske Regioner har udviklet. Analysen af regnskabstallene viser for det første, at der er tegn på fejlkonteringer. Det gælder særligt i forhold til arten betalinger fra andre kommuner, som derfor ikke bør inddrages. Også andre udsving tyder imidlertid på, at tallene skal tages med et vist forbehold. Regnskabstallene viser desuden kun en delmængde af administrationen, idet den decentrale administration ikke indgår. Med disse forbehold in mente, er resultatet af analysen, at de centrale administrationsudgifter på landsplan er faldet en smule i perioden 2007 til 2011, hvilket skal tilskrives et fald i udgifterne udover løn, eftersom udgifterne til løn har været svagt stigende i perioden. De centrale administrationsudgifters andel af de samlede bruttodriftsudgifter (administrationsgraden) er ligeledes svagt faldende fra 2007 til Dette behøver ikke være udtryk for effektiviseringer af den centrale administration, men kan lige så vel udtrykke en ændret organisering og/eller kontering af administrationen. Ud fra regnskabstallene at dømme er der væsentlig forskel på regionernes udgifter pr. indbygger til den centrale administration. En del af disse forskelle ser imidlertid ud til at skulle forklares af, at der også er 3

4 stor forskel på, hvor stor en andel af de administrative medarbejdere, der konteres henholdsvis centralt og decentralt i de enkelte regioner. Hvis vi i stedet opgør administrationens omfang som antallet af administrative medarbejdere, sådan som de er defineret i Danske Regioners benchmarkinganalyse, ser vi, at antallet af administrative medarbejdere på landsplan er støt stigende fra medarbejdere i 2007 til medarbejdere i 2010, hvorefter det i 2011 igen falder til medarbejdere. Samlet er det en stigning på 769 medarbejdere, svarende til knap 12 %. Det relativt lave niveau i 2007 kan delvist skyldes, at der i 2007 har været en række vakante stillinger, som skulle genbesættes. Ikke desto mindre, er der ikke anledning til at konkludere, at der er sket effektiviseringer i årene umiddelbart efter reformen. Hvis administrationens omfang opgøres i lønkroner i stedet for antal fuldtidsansatte, er udviklingen overordnet set den samme. Der er dog tale om en større stigning i perioden 2007 til 2010 og et mindre fald fra 2010 til 2011 sammenlignet med opgørelsen af antal ansatte. Samlet set stiger ressourceforbruget med knap en halv mia. kroner fra 2007 til 2011 (2011-lønninger), svarende til cirka 16 %. Når stigningen er større opgjort i kroner end i antal medarbejdere, skyldes det, at gruppen af administrative akademikere og chefer relativt set er vokset mere end gruppen af kontor- og it-personale. En væsentlig del af stigningen i antal chefer skyldes Region Hovedstadens konvertering fra H:S overenskomst til regional overenskomst, som giver en kunstig stigning i antallet af chefer. En del af stigningen i kroner skyldes altså dette forhold, men en opgørelse af udviklingen i lønkroner uden region hovedstaden giver dog stadig en stigning på 15 %. Hvis vi opgør administrationens omfang som den andel, de administrative medarbejdere udgør af alle ansatte i regionerne, er der en støt stigning fra 6,3 % i 2007 til 6,7 % i Den reduktion, der er i antallet af administrative medarbejdere fra 2010 til 2011 følges altså af et endnu større fald i antallet af ikke-administrative medarbejdere. 4

5 Opgørelsen med personaletal følger i videst muligt omfang Danske Regioners benchmarkingmetode. Vi har dog undersøgt, om det gør en forskel, hvis også lægesekretærer inkluderes som administrativt personale, idet denne gruppe også kan løse opgaver, der løses af kontor og it-personale. Hvis lægesekretærer inddrages, stiger administrationens omfang til cirka det dobbelte, men udviklingen over tid er dog nogenlunde den samme som tidligere. Dog er stigningen i antallet af administrative medarbejdere mindre fra 2007 til 2010 og faldet fra 2010 til 2011 er større. På landsplan adskiller vores opgørelse sig fra Danske Regioners ved, at vi ikke har mulighed for at inddrage de administrative medarbejdere, der kun kan identificeres via en stedkode for, hvor de sidder, eller ud fra den konto, hvorpå de er registreret i regnskabet. Vi indfanger dermed kun % af de stillinger, Danske Regioner indfanger i 2010 og 2011, og underestimerer dermed administrationens omfang. Vi finder dog samme tendens for udviklingen fra 2010 til 2011 som Danske Regioner. Når vi analyserer de enkelte regioner, har det imidlertid større betydning, at vi ikke kan gennemføre Danske Regioners metode fuldt ud, eftersom Danske Regioner i forhold til hver enkelt region fraregner personale tilknyttet kvalitetsfondsbyggerierne og ansatte til it-opgaver (da der er forskel på udliciteringsgraden af denne opgave fra region til region). Når vi sammenligner niveauet for administrationens omfang i 2011 i de enkelte regioner, og når vi ser på udviklingen fra 2010 til 2011, er der således væsentlige forskelle mellem vores resultater og resultaterne i Danske Regioners benchmarkinganalyse. Det giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om den forskellige udvikling i de enkelte regioners administration, som vi med vores metode kan tegne for perioden 2007 til 2010, giver et helt retvisende billede for den enkelte region. 5

6 2 Baggrund og formål Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI om at bidrage til regeringens evaluering af kommunalreformen. Et af områderne, KREVI skal undersøge, er regionernes administrative udgifter. Formålet er at se nærmere på, om der fra kommunalreformen og frem er sket effektiviseringer på det administrative område. Regionernes administrative udgifter er tidligere blevet undersøgt i blandt andet Finansministeriets Budgetredegørelse 2010 og af Rigsrevisionen (2010) samt senest af Danske Regioner i 2011 og De to første undersøger udviklingen fra 2007 til hhv og 2010, mens Danske Regioners analyser ser på udviklingen i 2010 og frem. Alle analyser bygger på personaledata fra FLD (Det fælleskommunale løndatakontor), som er baseret på udtræk fra regionernes lønsystemer. De to første analyser er alene baseret på stillingsbetegnelser, mens Danske Regioners analyse også benytter oplysninger om, hvor de ansatte er konteret i regnskabet, og hvor de arbejder i identificeringen af administrative medarbejdere. Ministeriet har bedt KREVI om at inddrage to forskellige datakilder i undersøgelsen. Det gælder for det første regionernes regnskaber og for det andet løn- og personalestatistik fra FLD. Opdraget fra ministeriet er desuden, at analysen af personaletal tager afsæt i den metode, der benyttes af Danske Regioner i det omfang, det er muligt. Eftersom vi i denne analyse også ser på udviklingen før 2010, er der imidlertid begrænsninger for i hvilket omfang, det er muligt. 3 Data og metode 3.1 Fordele og ulemper ved de to datakilder En fordel ved at anvende personaledata frem for regnskabstal, når man opgør regionernes administrationsudgifter, er, at tallene kan sammenholdes på tværs af regionerne uanset, om regionerne har for- 6

7 skellig konteringspraksis eller ændrer praksis over tid (hvilket synes at være tilfældet, jf. figur 3 afsnit ). En anden fordel ved personaledata frem for regnskabsdata er, at de i højere grad end regnskabstal tager højde for forskellig grad af decentralisering af administrative opgaver. Uanset om en kontorassistent er placeret i regionens centrale forvaltning eller decentralt på fx en sygehusafdeling eller en anden institution, vil vedkommende blive medregnet som administrativt personale. Det er en fordel, fordi regionerne har organiseret sig forskelligt, og derfor også kan have en meget forskellig grad af decentralisering. Der kan dog også være problemer forbundet med at sammenligne stillingskategorier. Nogle personalegrupper, fx oversygeplejersker, vil arbejde med både administrative og sundhedsfaglige opgaver, og det kan variere fra region til region i hvilken grad, man har uddelegeret administrative opgaver til oversygeplejersker, eller om man i højere grad forsøger at friholde dem fra administrativt arbejde ved at overlade dette til medarbejdere dedikerede til administrative opgaver. En opgørelse baseret på stillingsopgørelser alene vil derfor heller ikke være helt præcis, da stillingskategorier, der er defineret som ikkeadministrative, godt kan udgøre administrativt arbejde. Personaledata inkluderer ikke administrative udgifter udover løn, som fx it-investeringer mm., ligesom disse data heller ikke inkluderer lønudgifter til personale, som ikke er ansat ved regionen, men hvis bistand købes eksternt. En opgørelse af det administrative personales andel af alle ansatte kan således være en smule påvirket af, hvorvidt der benyttes interne frem for eksterne vikarer i de ikke-administrative stillinger. 1 1 Sundhedsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at der fra 2009 har været øget brug af interne frem for eksterne vikarer. Region Midtjylland har således oprettet et regionalt vikarkorps pr. 1. maj 2009, og Region Hovedstaden har pr. 1. juli 2009 helt lukket for brugen af eksterne vikarer. Dette kan betyde, at administrationens andel falder en smule, selvom der altså blot er tale om en bevægelse i retning af interne vikarkorps. 7

8 I Danske Regioners benchmarkinganalyse konkluderes dog, at en kortlægning af omfanget og karakteren af opgaver, som de enkelte regioner aktuelt får løst eksternt, viser, at ekstern løsning af opgaver ikke har noget stort omfang på de administrative områder samlet set (DR, 2011:52). Kortlægningen viser også, at de få administrative opgaver, der løses eksternt, ligner hinanden på tværs af regioner og udgiftsmæssigt kun fylder marginalt, kvalitetsfondsbyggerierne undtaget (ibid). Kortlægningen er foretaget for 2010 og forholdene kan således godt have været anderledes i de tidligere år. Derudover er der nogle institutioner, som låner eller køber sig adgang til at bruge regionernes lønsystem 2, og hvis personale derfor indgår i opgørelse, selvom de ikke er ansat ved regionerne. I 2011 udgjorde de ca årsværk, hvoraf en brøkdel er administrative. Endelig skal det bemærkes, at personaledata er baseret på de ansattes indplacering efter overenskomstmæssige tilhørsforhold og ikke efter arbejdsfunktion. En stigning i fx antallet af chefer vil ofte være udtryk for en stigning i antallet af personer med en administrativ cheffunktion, men det kan også være udtryk for, at stillinger med den samme arbejdsfunktion har ændret overenskomstgrundlag (fx fra akademikeroverenskomsten til chefoverenskomsten). Danske Regioner nævner fx, at Region Hovedstaden fortsat konverterer stillinger fra overenskomststrukturen i H:S til den regionale struktur og dermed bl.a. til chefaftalen (Rigsrevisionen, 2010, afsnit 13). Endelig skal det bemærkes, at ingen af de to opgørelser kan vise, hvor meget der produceres eller med hvilken kvalitet. Opgørelsen siger dermed noget om udgiftsniveau snarere end effektivitet. I tabellen nedenfor opsummeres fordele og ulemper ved de to datakilder: 2 Fx to selvejende sociale institutioner i Region Sjælland og et eksternt finansieret EU-sekretariat inden for regional udvikling (DR, 2011, bilag 3: 12). 8

9 Tabel 1. Fordele og ulemper ved opgørelsesmetoder til administration Tager opgørelsesmetoden højde Regnskabsdata Personaledata for Produktivitets- og kvalitetsforskelle? At der også er decentral administration? + Konteringsforskelle? + Forskelle mellem overenskomstgrundlag og faktiske opgaver? De administrative udgifter udover løn? Køb og salg af ydelser mellem regioner? (+) + (+) 3.2 Regnskabsdata De udgifter til administration, der opgøres i regionernes regnskaber vedrører udgifterne til den centrale administration. Det er populært sagt udgifterne til den administration, der sker i regionshuset. Dette er tilfældet, da regionernes kontoplan ikke levner mulighed for at adskille udgifterne til den administration, der sker direkte hos driftsenhederne, fx sygehusene, fra udgifterne til selve driftsvirksomheden. Fra regionernes regnskaber udvælges følgende funktioner som administrative: 9

10 Tabel 2. Funktioner i målet for centrale administrationsudgifter Funktioner til registrering af centrale administrative udgifter Central administration af sundhedsvæsenet Central administration af det sociale område Særlige administrative opgaver Central administration af regional udvikling 1) Sekretariat og forvaltninger 1) Før 2011 var den centrale administration for hovedkonto 3 Regional udvikling opdelt i flere områder med hver sin funktion i denne rapportering anvendes den nugældende kontoplan, hvor den centrale administration for regional udvikling er samlet på én funktion. Valget af afgrænsning er foretaget med inspiration fra Danske Regioners benchmarkinganalyse, hvori samme funktioner som oven for defineres som administrative. Regionerne leverer både et omkostningsbaseret og et udgiftsbaseret regnskab, og vi har her valgt at anvende det udgiftsbaserede regnskab, fordi det har størst sammenhæng til de lønmæssige opgørelser, der anvendes ved personalemetoden, hvorved en sammenligning mellem de to metoders resultater bliver mere interessant. I analysen af regionernes regnskaber vil vi indledningsvis foretage en række valideringskontroller med henblik på at vurdere, om der er dele af regionernes regnskaber, der skal holdes ude af analysen, fordi der synes at være fejl, praksisændringer eller lignende. 3.3 Personale- og løndata Via regionernes lønsystemer har FLD foretaget et udtræk af antallet af fuldtidsansatte i de enkelte regioner kategoriseret ud fra den overenskomst, de er ansat under (fx Kommunale Akademikere), samt ud fra 10

11 den underliggende stillingsgruppe inden for overenskomsten (fx Jurister og Økonomer). Afgræsning af stillingskategorier I overensstemmelse med opdraget til analysen, har vi valgt en afgrænsning af administrative medarbejdere, der svarer til Danske Regioners afgrænsning af foruddefinerede administrative stillinger i trin 1.C (2011, bilag: 11). Det vil sige, at vi medtager alle stillinger under overenskomstområderne chefer og kontor- og it-personale samt en række stillingskategorier fra overenskomstområdet akademikere (jurister og økonomer, civiløkonomer, handelsjurister og chef- og specialkonsulenter). Afgrænsningen adskiller sig fra den, der anvendes i Finansministeriets budgetredegørelse (2010) ved at inkludere færre stillingsbetegnelser under overenskomsten akademikere, fx indgår magistre og bachelorer ikke, og ombudsmanden medtager i sin redegørelse ingen stillinger fra akademikernes overenskomst (2010). Magistre udgør en væsentlig gruppe af administrative medarbejdere (1328 fuldtidsansatte i 2011 svarende til, at antallet af administrative medarbejdere øges med 18 %, hvis de inkluderes), men eftersom magistre lige så vel kan have sundhedsfaglige som administrative opgaver (fx fysiker i laboratorium), synes det rimeligt ikke at inddrage dem i definitionen af administrative opgaver. Det vurderes umiddelbart, at også journalister og bibliotekarer burde indgå i gruppen af administrativt personale, hvilket ikke er tilfældet i Danske Regioners afgrænsning. Omvendt burde laboranter og tandklinikassistenter under overenskomsten kontor- og it-personale efter vores vurdering ikke indgå, hvilket er tilfældet. Journalister og bibliotekarer kan dog meget vel tænkes at blive indfanget i de øvrige trin i Danske Regioners datafangst, dvs. gennem det kontonummer eller den stedkode, de er registreret på. Disse og andre stillingskategorier, der måtte udføre administrativt arbejde, men som kun kan identificeres via et af de øvrige trin i Danske Regioners meto- 11

12 de, mangler således i den opgørelse, der foretages i nærværende analyse, som derfor vil underestimere administrationens omfang (se mere herom i afsnit 4.2.1). En nærmere undersøgelse viser, at antallet af bibliotekarer stiger med 7 % i perioden , mens antallet af journalister stiger med 58 %. De udgør dog en begrænset gruppe, og antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville således blot stige med 1,5 %, hvis både bibliotekarer og journalister blev inkluderet. Antallet af laboranter og tandklinikassistenter stiger også henholdsvis 59 % og 49 % i perioden , og antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville falde med 7 %, hvis man fjernede tandklinikassistenter og laboranter fra de administrative ansatte. De to forhold trækker således i hver sin retning, om end ikke helt ligeligt. I overensstemmelse med opdraget har vi valgt at holde os til Danske Regioners afgrænsning. Lægesekretærer er heller ikke med i Danske Regioners afgrænsning af administrative medarbejdere og derfor heller ikke i vores afgrænsning. Dette har stor betydning for omfanget af administrative medarbejdere på landsplan, idet antallet af administrative medarbejdere i 2011 ville stige til cirka det dobbelte, hvis lægesekretærer kategoriseres som administrative. Da der kan argumenteres for, at lægesekretærer også udfører administrativt arbejde, undersøger vi, om det har stor betydning for den udvikling, der ses i perioden, hvis denne gruppe medtages. Derudover har det også betydning, om lægesekretærer medtages, når man sammenligner administrationens omfang mellem regionerne, eftersom Region Hovedstaden har haft svært ved at rekruttere lægesekretærer og derfor i nogen grad har substitueret med medarbejdere under overenskomsten for kontor- og it-personale. Fordi der mellem regionerne er forskel på, om opgaverne løses af lægesekretærer eller kontor og it-personale, giver det altså en skævhed, når den ene gruppe regnes som administrative og den anden ikke. Dette løses i Danske Regioners benchmarkinganalyse ved at undersøge, hvor mange lægesekretærs årsværk Region Hovedstaden mangler for at nå op 12

13 på en andel svarende til regionen med den næstlaveste andel af lægesekretærer (opgjort af alle ansatte på offentlige sygehuse), hvilket i 2010 svarer til 353 årsværk, hvorfor der fratrækkes 353 årsværk under kontor- og it-personale hos Region Hovedstaden. I overensstemmelse med opdraget, har vi foretaget en tilsvarende korrektion for årene , dog med udgangspunkt i årsgennemsnit frem for kvartalsopgørelser, da de øvrige opgørelser ligeledes er foretaget på årsgennemsnit. Korrektionen i kroner foretages ved at gange antallet af årsværk, der skal fratrækkes med overenskomstgennemsnitslønnen for kontor- og it-personale, da vi ikke kan afgøre præcis, hvilke stillinger (og dermed hvilke præcise lønninger) der udfører lægesekretæropgaver. Vi undersøger desuden, om udviklingen i de enkelte regioner påvirkes væsentligt af, om lægesekretærer inddrages som administrative medarbejdere eller ej, da de som nævnt udgør en stor gruppe. Afgrænsning af tid, ansættelsesform mm. Vi opgør antallet af ansatte i regionerne for hvert år i perioden Der vælges et gennemsnit af året, da der er udsving i personaletallet henover året. Ideelt set ville vi have analyseret udviklingen fra år 2004 eller tidligere for at få et udgangspunkt, der er upåvirket af kommunalreformen, men datamæssige begrænsninger gør, at det ikke er muligt at få valide data herfra. I overensstemmelse med Danske Regioners benchmarkingmetode har vi valgt kun at inddrage overenskomstsatte og tjenestemandsansatte i analysen. Vi vil dog efterprøve, om der er stor forskel på den udvikling, der ses, hvis også elever, ekstraordinært ansatte 3 og fleksjobansatte inddrages i analysen. Vi vælger at opgøre det administrative ressourceforbrug ikke alene som antallet af administrative medarbejdere, men også omregnet til kroner. I omregningen af stillinger til kroner har vi fra FLD trukket løndata for alle administrative stillingskategorier i 2011 og ganget antal 3 Ekstraordinært ansatte er defineret som personale, hvor der sker lønrefusion fra staten, fx ansatte i skånejob, jobtræning, revalidering, beskæftigelsesprojekter, beskyttede stillinger mv. 13

14 fuldtidsstillinger i hver stillingskategori med de landsgennemsnitlige lønninger i 2011 for derved automatisk at opgøre alle årene i priser. Endelig opgør vi også, hvor stor en andel de administrative medarbejdere udgør af alle ansatte, herefter kaldet administrationsandelen. 4 Udviklingen i administrationsudgifter 4.1 Administrationsudgifter i regnskabet Formålet med denne del af undersøgelsen er at redegøre for størrelsen af de administrative udgifter, sådan som de opgøres i regionernes regnskaber. Først undersøges regnskabstallene dog med henblik på at vurdere validiteten. Validering af regnskabstallene I en opgørelse af regionernes samlede driftsudgifter til administration i årene fra 2007 til 2011 fremgår det, at der fra 2008 til 2009 sker en iøjnefaldende stigning i udgiftsniveauet på 24 procent. Udgifterne til løn er dog relativt stabile over tid, og det er således blandt de øvrige (netto-)udgifter, stigningen skal findes 4. En nærmere granskning viser, at der i årene 2007 og 2008 er bogført betydelige indtægter fra kommuner (art 7.7 betalinger fra kommuner) i to regioner under funktion Central administration af det sociale område. Betalingerne vedrører regionernes leverancer af tilbud på området til kommunerne og bør ikke medvirke til at få administrationsudgifterne til at fremstå mindre, end de reelt er. Vi vælger derfor på baggrund heraf, at art 7.7 betalinger fra kommuner holdes ude af alle analyser. 4 De øvrige driftsudgifter varierer i perioden med +/- 43 procent af middelværdien i de fem år, for lønningerne er variationen kun +/- 4 procent. 14

15 Øvrige kontroller viser endvidere, at de administrative udgifter for region Hovedstaden i 2007 er 35 procent større end gennemsnittet for årene Der ses ikke tilsvarende store udsving i de øvrige regioner eller i øvrige år for Region Hovedstaden. Der vil dog ikke blive korrigeret for dette forhold, da det ikke kan udelukkes, at der for de øvrige regioner kan være lignende, men knapt så iøjnefaldende forhold til stede. Det er dog værd at holde sig dette for øje i tolkningen af resultaterne Udviklingen på landsplan I figuren nedenfor ses regionernes samlede nettoudgifter til den centrale administration i perioden , som de opgøres i regnskabet. Figur 1. Regionernes administrationsudgifter opdelt på lønninger og øvrige nettoudgifter, mio. kr niveau Administrationsudgifter i alt netto 0 Heraf øvrige udgifter og indtægter netto Heraf lønninger Opgørelse af udgifterne baserer sig på en artsopdeling af regionernes driftsregnskaber. Art 7.7 Betalinger fra kommuner er ikke medtaget. 15

16 Regionernes udgifter til den centrale administration udgør som gennemsnit i årene 2007 til ,9 mia. kr. (2012-niveau), svarende til 528 kr. pr. indbygger i gennemsnit over årene. Som det fremgår af figur 2, udgør lønninger den største del af nettoudgifterne, i gennemsnit 62 procent. Som det fremgår, er der ikke nogen klar udviklingstendens henover årene. Med undtagelse af 2009 synes tendensen dog at være, at de samlede nettoudgifter til den centrale administration er blevet gradvist mindre i årene efter kommunalreformen. Derudover ser reduktionen ud til at være sket på andre områder end løn, idet udgifterne hertil synes svagt stigende. Dette er dog som nævnt kun billedet for den centrale administration, og billedet af den samlede administration, hvor også den decentrale administration indgår, kan derfor se meget anderledes ud. Det er nærliggende at forvente, at omfanget af administration i et vist omfang hænger sammen med omfanget af aktiviteter, der skal administreres. Vi opgør derfor regionernes administrationsgrad, dvs. udgifterne til den centrale administration sat i forhold til regionernes samlede omsætning 5. Resultatet heraf ses i figuren nedenfor. 5 Den samlede omsætning er beregnet som de samlede nettodriftsudgifter fraregnet art 7.7 betalinger fra kommuner, således at omsætningen vedr. det sociale område (som finansieres 100 procent af kommunerne) ikke neutraliseres. Desuden er art 5.1 Tjenestemandspensioner holdt ude, da denne udgift vedrører historiske forhold. 16

17 Figur 2. De centrale administrationsudgifters andel af de samlede bruttodriftsudgifter på landsplan, udviklingen ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Når vi opgør administrationen omfang som administrationens andel af de samlede bruttodriftsudgifter, er tendensen nogenlunde den samme, som når vi så på administrationens omfang i kroner, dvs. et gradvist fald henover årene med undtagelse af Både opgjort i antal kroner og i administrationsandel er der en svag tendens til et fald i de udgifter til den centrale administration, der registreres i regnskabet. Det kan herudfra dog ikke konkluderes, at regionerne har effektiviseret de administrative udgifter siden kommunalreformen, blandt andet fordi de administrative udgifter, der indfanges via regnskaberne, kun udgør en delmængde af de samlede udgifter, der anvendes til administration. Udviklingen kan derfor også skyldes en ændret fordeling mellem central og decentral administration eller en ændret kontering Regionerne hver især At de centrale administrationsudgifter kun udgør en delmængde af de samlede administrationsudgifter bliver endnu mere afgørende, når man sammenligner regionernes udgifter, eftersom det i høj grad varie- 17

18 rer mellem regionerne, hvor meget af deres administration der er placeret centralt, og hvor meget der er placeret decentralt, ligesom også konteringspraksis herfor kan variere. På baggrund af de personaledata, vi vil se nærmere på i næste afsnit, kan vi få en indikation af, hvordan organisering og kontering adskiller sig mellem regionerne. I figuren nedenfor er det opgjort, hvor stor en andel af de stillinger, vi har defineret som administrative, der er konteret på en af funktionerne for central administration: Figur 3. Andelen af administrative medarbejdere registret på funktioner for central administration.* 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark 0% *funktionerne: , , , og Som det fremgår, er der for tre af de fem regioner store udsving i et eller flere år, og opgørelsen skal læses med store forbehold, da validiteten af kontoregistreringerne ifølge FLD svækkes jo længere tilbage i tid, vi kommer. Det kan dog være interessant at se på, hvor de fem regioner placerer sig i årene 2010 og 2011, eftersom Danske Regioner som følge af deres benchmarkingarbejde fra 2010 har arbejdet mod mere ens kontering i regnskaberne. Årene 2010 og 2011 kan altså give 18

19 Kroner pr. indbygger NOTAT, august 2012 en indikation af, hvordan regionerne placerer sig mht. organisering og kontering af deres administration. Hvis vi opgør de centrale administrationsudgifter, der konteres i regnskabet for hver af de fem regioner, og sætter dem i forhold til regionernes indbyggertal, får vi det resultat, der fremgår af figuren nedenfor. Figur 4. Sammenligning af de fem regioners administrationsudgifter, kr. pr. indbygger 2012-niveau Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Middel Opgørelse af udgifterne baserer sig på en artsopdeling af regionernes driftsregnskaber. Art 7.7 Betalinger fra kommuner er ikke medtaget. Umiddelbart fremstår Region Hovedstaden og Region Syddanmark med relativt lave centrale administrationsudgifter målt i kroner pr. indbygger, mens det omvendte er tilfældet for især Region Nordjylland. Region Midtjylland og Region Sjælland ligger nærmere gennemsnittet. Hvis vi udelukkende ser på årene 2010 og 2011, er der imidlertid et stort 19

20 sammenfald mellem niveauet for de enkelte regioners centrale administrationsudgifter pr indbygger, sådan som de opgøres i regnskaberne, og andelen af de administrative stillinger, der registreres på disse konti. Region Nordjylland ligger således også højt mht. hvor stor en andel af de administrative stillinger, der er konteret centralt, mens Region Hovedstaden og Region Syddanmark har en relativt lille andel af deres administrative medarbejdere registreret på de centrale administrationskonti. Til trods for at stillingsopgørelsen kun inkluderer de personalegrupper, der er defineret som administrative og kun inkluderer løn, synes decentraliseringsgraden altså at være en central forklaring på regionernes varierende udgifter til den centrale administration, der opgøres i regnskaberne. Administrationsgrad En anden måde at opgøre regionernes centrale udgifter på kan være at se på udgifterne hertil i forhold til de samlede bruttodriftsudgifter. Regionernes regnskaber viser, at nogle regioner i stor udstrækning køber ydelser hos andre regioner. For at kompensere for forskelle i administrative udgifter, der kan tilskrives forskelle i størrelsen af regionernes driftsorganisation, har vi opgjort, hvor store udgifter de enkelte regioner har til central administration i forhold til de samlede bruttodriftsudgifter til regionernes egenproduktion. Opgørelsen er vist i figuren nedenfor: 20

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 7 3 Om data og metode... 7 3.1 Personalemetoden...

Læs mere

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2010-2011

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2010-2011 Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2010-2011 April 2012 KREVI har tidligere offentliggjort en analyse af kommunernes administrative ressourceforbrug 2006-2010. Dette notat er en opfølgning

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Tak til Søren Heldgaard Olesen for et væsentligt bidrag til projektet.

Tak til Søren Heldgaard Olesen for et væsentligt bidrag til projektet. November 2011 Forord Der er brug for styring i den kommunale sektor. De administrative funktioner er derfor helt nødvendige i understøttelsen af såvel den politiske ledelse som de udførende led i den kommunale

Læs mere

Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration

Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration Katrine Nøhr, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011 Notat Til: Til: Kopi til: Byrådsmedlemmerne Thomas Medom og Jan Ravn Christensen Orientering Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2011 Besvarelse af forespørgsel fra

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater Januar 2011 Forord KREVI har i denne rapport undersøgt, hvilken betydning opgørelsesmetoden har, når vi analyserer kommunernes administrationsudgifter. Mere præcist undersøger vi, hvad det betyder for

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Publikationen kan hentes

Læs mere

Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter

Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter kan hentes

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 04. februar 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. september 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. august 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

Kommunernes administrative personaleforbrug

Kommunernes administrative personaleforbrug Sune Welling Hansen og Kurt Houlberg NOTAT Kommunernes administrative personaleforbrug 2010-2012 Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Notatet Kommunernes

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 07. juni 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Juni - 2014 Side 0 af 12 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 RESUME... 2 NORMERINGER I DAGTILBUD PR. 1. OKTOBER 2012... 4 OPGØRELSE AF ANTAL INDSKREVNE BØRN:...

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 18. april 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR APRIL ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 3 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 03. juli Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 08. maj 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 20. august 2009 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Ændringer i overenskomster og stillinger 4 NYT: Klassificeringer i LOPAKS 5 Datagrundlag Data

Læs mere

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf.

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf. Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj 2014 v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA bopa@kora.dk tlf. 7226 9971 Kort om KORA KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling,

Læs mere

Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan

Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Administrationspolitik Sagsbeh.: DEPHEN Sags nr.: 1107032 Dok. Nr.: 947663 Dato: 6. juni 2012 Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 31. januar 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 7. januar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Udtalelse Side 1 af 7 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF: Grænser for udgifter til administration 1. Konklusion SF har fremsat forslag om, at Byrådet vedtager en grænse for, hvor stor en andel

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration

Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration Katrine Nøhr, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Data for oktober 2007

Data for oktober 2007 Data for oktober 2007 7. januar 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 2 Beskæftigelsesgrader 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Datagrundlaget Data for oktober 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor vises

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2015

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2015 19. april 2016 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2015 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Data for august 2008

Data for august 2008 Data for august 2008 30. oktober 2008 Redigeret 31. oktober 2008 Data for august 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug 3 Lønudvikling 3 Personaleomsætning 5 Beskæftigelsesgrader Nedenfor

Læs mere

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. august Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport NOTAT Allerød Sekretariat Opfølgning KLK tilstandsrapport I forlængelse af KLKs fremlæggelse af Tilstandsrapport for administrativ effektivitet i Allerød den 30. august 2012 har Forvaltningen udarbejdet

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 1 / 2012 *** 3. februar 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Reguleringsordningen

Læs mere

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 8. september 2010 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 04. oktober 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 27. maj 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Data for februar 2009 udkommer planlagt forsinket som følge

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Personaleudvikling fra

Personaleudvikling fra 1 Personaleudvikling fra 2007-2013 Til brug for Økonomiudvalgets drøftelser af emner til budgetlægningen for 2015-2018 er der udarbejdet en oversigt over udviklingen i antal årsværk i perioden 2007-2013.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personaleforbrug I Glostrup Kommune var personaleforbruget pr. 31. december 2013 på 1929 årsværk (beregnede fuldtidsstillinger). I 2012

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 12. maj 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Kommunersadministration

Kommunersadministration Kommunersadministration Trods en stigning på 6.800 administrative årsværk i perioden 2006 2011 har kommunerne knækket kurven. Antal administrative årsværk er reduceret med godt 1.700 årsværk fra november

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

Sygefravær og personaleomsætning - Psykiatri og Social Sygefravær Perioden juli 2012 juni 2013 Antal fuldtidsstillinger Gennemsnitligt antal sygedage pr. fuldtidsstilling Gennemsnitligt antal sygedage

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2013

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2013 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2013 27. juni 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 2 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.6 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Hørsholm Kommune. Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune. Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune København den 29. maj 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Metode... 3 2.1 Afgrænsning af analysen... 3 2.2 Lønbegrebet... 5 2.3 Anciennitet...

Læs mere

Sammenfatning og hovedkonklusioner

Sammenfatning og hovedkonklusioner Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Andreas Ferdinand Hansen Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration Sammenfatning og hovedkonklusioner Nøgletalsanalyse af otte kommuners ejendomsadministration

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS 9. februar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

Generelle bemærkninger til personaleoversigten

Generelle bemærkninger til personaleoversigten en indeholder oplysninger om regnskabsårets personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigede efter gældende overenskomst sammenholdt med det tilsvarende personaleforbrug for året før. Endvidere indeholder

Læs mere

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 5. december 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering Notat Til Til FællesMED Orientering Side 1 af 6 Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune Baggrund FællesMED har bedt om oplysninger vedrørende udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune.

Læs mere

Præsentation for byrådet. Administrativ effektivitet i Allerød Kommune

Præsentation for byrådet. Administrativ effektivitet i Allerød Kommune Præsentation for byrådet Administrativ effektivitet i Allerød Kommune 1 2 Den kommunale hverdag? Synergieffekter Effektiviseringer Innovation Omprioritering Reduktioner Besparelser er lig servicereduktioner

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 14. juli 2010 3 Orlov uden løn men med pension 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Udvikling i årsværk og lønninger siden 2010 for AC grupper i kommuner og regioner.

Udvikling i årsværk og lønninger siden 2010 for AC grupper i kommuner og regioner. 1 Den 3. april 213 Dok.nr. D-212-6611 gth/kef Udvikling i årsværk og lønninger siden 21 for AC grupper i kommuner og regioner. I nedenstående oversigter skildres udviklingen måned for måned for AC ansatte

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere