Tillæg nr. 3 Roneklint. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 3 Roneklint Kommuneplan for Vordingborg Kommune

2 Tillæg nr. 3 - Roneklint Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf Indholdsfortegnelse Indledning...3 Retningslinjer - Kulturmiljø Roneklint...4 Rammer for lokalplanlægning Roneklint...5 REDEGØRELSE...6 Baggrund...6 Afgrænsning af kulturmiljøet...6 Afgrænsning af landsbyen...8 Kystnærhedszonen...8 Natura 2000 og Bilag IV-arter...8 Grundvandsbeskyttelse...9 Miljøvurdering...9 2

3 Indledning Baggrund for kommuneplantillægget er lokalplan L Lokalplanen er en bevarende lokalplan for Roneklint landsby og omegn. Gennem landskabsanalyser er det vurderet, at kulturmiljøudpegningen på stedet skal justeres, idet en større del af området indgår i det tidligere udpegede kulturmiljø. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at justere landsbyens rammeafgrænsning, dels med mindre justeringer i forhold til strandbeskyttelseslinjen og dels en udvidelse af afgrænsningen i forhold til tidligere landzonetilladelse. De nye udpegninger og retningslinjer fremgår af side 4 og 5. 3

4 Retningslinjer - Kulturmiljø Roneklint Landskab: Kyst og nor. Tema: Søfart, befæstning, udskiftning. Emne: Landsby, kystforsvar. Tid: Roneklint - beliggende i den nordlige del af Jungshoved - blev udskiftet i Udskiftningen og udflytningen af gårde i landskabet har be tydet store forandringer. I landskabet omkring Roneklint har udskiftningen sat tydelige spor i landskabet der stadig ses i form af klare hegns- og markstrukturer, som er sårbar over for ændringer. Af de oprindelige 11 gårde blev seks gårde liggende i Roneklint (i dag er kun 5 tilbage) med deres marker placeret efter stjerneudskiftningsprincippet. Stjerne mønsteret kan stadig genfindes i de levende hegn og jorddi ger i landskabet omkring landsbyen. På gårdtomterne ligger der i dag beboelseshuse. Den oprindelige forte mellem gårdene, hvor dyrene blev samlet inden de kom på græs blev efter udskiftningen kaldt gaden. Forsvarsanlægget Roneklint redoute er opført under krigen med englænderne ( ). Redouten var et firkantet anlæg armeret med fire kanoner, der skød i nord og nordvestlig retning. Anlægget skulle sammen med Skansen ved Strandegård nord for Feddet sikre en fri indsejling til Præstø. Roneklint ledefyr er etableret i 1894 og består af et forfyr og et bagfyr. Forfyret var anbragt i en lille træbygning tæt på kysten, mens bagfyret består af en gitterkonstruktion i metal placeret tæt på Roneklint. Fyret blev nedlagt i I dag er fyrene alene til glæde for lystsejlere. 4

5 Rammer for lokalplanlægning Roneklint Plannummer L Plannavn Landsby Roneklint Anvendelse Blandet bolig og erhverv Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke genevoldende erhverv, landbrugsbygninger o.lign. Områdets anvendelse Forbud mod opsætning af vindmøller. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande. Bebyggelsens omfang Åben lav og udformning Max. bebyggelsesprocent 30 % Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8,5 m Zonestatus Eksisterende: Landzone Fremtidig: Landzone Bemærkning Området er udpeget kulturmiljø. Generelle bestemmelser for alle rammer Generelle rammebestemmelser 5

6 REDEGØRELSE Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med lokalplan , som er udarbejdet for at sikre de væsentlige bevaringsinteresser i landsbyen og dens nære omgivelser. Kommuneplantillægget skal skabe rammen for lokalplanen. Afgrænsning af kulturmiljøet Den eksisterende kulturmiljøudpegning udvides mod syd-vest. Den tidligere udpegnings fremgår med blåt. Formålet med udvidelse af kulturmiljøet er at supplere den eksisterede udpegning i forhold til udskiftningens betydning for landskabet, hvor den fremtidige udpegning medtager gårdene fra udskiftningen og en større del af landskabet på baggrund af nedenstående betragtninger. Landskabskarakterens oprindelse Udskiftningen og udflytningen af gårde i landskabet har be tydet store forandringer. I landskabet omkring Roneklint har udskiftningen sat tydelige spor i landskabet der stadig ses i form af klare hegns- og markstrukturer. Udskiftningens spor i landskabet Før udskiftningen var Roneklints jorde inddelt i tre vange og dyrket efter en fælles beslutning på bystævnet i en treårig rotation. Roneklint blev udskiftet i 1797, og sporene er stadig tydelige i landskabet. Seks gårde blev liggende i Roneklint med deres marker placeret efter stjerneudskiftningsprincippet. Stjerne mønsteret kan stadig genfindes i de levende hegn og jorddi ger i landskabet omkring landsbyen. Fire gårde i Roneklint blev udflyttet i landskabet. To oprindeli ge stuehuse blev dog liggende på bylodderne i landsbyen. De tilbageblevne gårde i landsbyen og Kohavegård fik græs ningsret på Maderne. Den 6

7 oprindelige forte mellem gårdene, hvor dyrenes blev samlet inden de kom på græs blev efter udskiftningen kaldt gaden. Landskabssyn og anvendelsen af landskabet Synet på landskabet har gennem tiderne medført ændringer i brugen af landskabet. Flere af disse skift i brugen eller synet på landskabet kan stadig opleves i landskabet. De kulturhistoriske spor og fortællinger Som noget nyt begyndte man i starten af 1900 tallet at se og bruge landskabet omkring Roneklint til rekreation. I den for bindelse blev Maderne et yndet udflugtsmål for familier og for bl.a. spejderudflugter. Der har været etableret spejderhytte på øen samt sommerbroforbindelse og trækfærge i 1920 erne og 1930 erne. Tørvegravning i krigsårene under 2. verdenskrig har betydet ændringer i landskabet sydvest for Fuglsangvej, hvor der i dag ligger 5-6 søer med en samlet vandlade på ca. 4 ha. Behovet for brændsel medførte dette markante landskabsind greb, der i dag har givet et naturområde med stor værdi for lokalområdet. De første sommerhuse ved Kohavegård er ligeledes et udtryk for en ændring i brugen af og synet på landskabet. I området omkring Roneklint var herlighedsværdierne store og der var stor efterspørgsel på grundene. Inspireret at udstykningerne ved Kohavegård fulgte nye planer om at inddrage flere are aler til sommerhuse. Men Danmarks Naturfredningsforening kom tidligt på banen som en modreaktion til udstykningerne og fik fredet områderne ved Standgården og Skippergården jorde, der også stod til at skulle udstykkes. Historiske mindesmærker med relation til vandet Relationen til vandet og fjorden har medvirket til særlige kul turhistoriske spor i området. Særligt givende for området er fortællingen der knytter sig til Roneklint Batteri. En fortælling som kan ses og opleves i både i forsvarsanlægget og som formidles fint i det gamle fyrtårn og besøgssted. De synlige mindesmærker Roneklint Batteri eller Skanse er et firkantet forsvarsanlæg opført under krigen med englænderne ( ) med det formål at beskytte småskibe, som kunne sejle tæt på kysten mellem sikre landingssteder. Sammen med Skansen ved Strandegård sikrede anlægget fri indsejling til Præstø. Rone klint Batteri var kun en enkelt gang i 1812 med i aktiv kamp. Roneklint Fyr fra 1894 sikrede en sikker sejlrute gennem Præstø Fjord. Oprindeligt bestod fyret af tre dele. To forfyr ved gamle batteri/skansen og et bagfyr ved Strandgården. Det vestligste forfyr var etableret i en karakteristisk træbygning tæt på kysten, der endnu findes i området, og bagfyret var en gitterkonstruktion i metal placeret tæt på Roneklint. 7

8 Fyret blev nedlagt i 1957 og er i dag informationspost. Afgrænsning af landsbyen Den eksisterende landsbyafgrænsning tager udgangspunkt landsbyens ejendomme, men justeres med kommuneplantillægget så den mod vandet og landsbyens vestlige afgrænsning svarer til strandbeskyttelseslinjen. Herudover inddrages et større areal i den sydvestlige del af landsbyen, hvor der i 2012 er givet tilladelse til opførelse af en ny beboelse i henhold til mulighederne i planlovens 5u (denne er siden ophævet). Den nye ejendom øst for landsbyen vil fremadrettet fremstå som landsbyens afslutning. Udvidelsen af landsbyens afgrænsning er markeret med blåt Kystnærhedszonen Området er omfattet af kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og op til 3 km ind i landet. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der kan i kystnærhedszonen dog planlægges såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Ændring af kommuneplanens rammeafgrænsning for landsbyen og kulturmiljøet vurderes ikke at påvirke kystnærhedszonen, idet justeringerne følger de eksisterende landskabelige afgrænsninger i området. Natura 2000 og Bilag IV-arter Natura 2000-områder er internationalt beskyttede naturområder i forhold til naturtyper og arter. I disse områder skal der før vedtagelse af planer og projekter foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. 8

9 Grundvandsbeskyttelse Lokalplanområdet ligger delvis i område med almindelige drikkevandsinteresser og delvis i indvindingsopland til alment vandværk. Statens udmelding om arealanvendelse i indvindingsoplande beskriver en differentiering af planlægningsmulighed for områder inden og udenfor indvindingsoplande. Herunder placering af boliger, landbrug og flere kategorier af virksomheder. Kommuneplantillægget er udformet således, at det er i overensstemmelse med statens udmeldinger. Miljøvurdering Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har undersøgt om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering. 9