27. marts Indhold

Transkript

1 Indhold 27. marts 2015 Indledning... 2 Baggrund... 2 Dataenhedens bidrag til kontrol... 3 Dataenhedens organisering og opgaver... 4 Drift og finansiering af dataenheden... 4 Grundforudsætninger for kontrolindsatsen i dataenheden... 5 Borgerens retssikkerhed... 5 Høj datasikkerhed... 5 Strategi for Den Fælles Dataenhed... 6 Mål for dataenhedens arbejde... 7 Strategier for dataenhedens arbejde Høj kvalitet i dataanalyse og leverancer Troværdig samarbejdspartner for myndigheders kontrolindsats Styrket samarbejde med udenlandske myndigheder Igangsættelse af særlige indsatser og samarbejde på tværs af myndigheder Revision af strategi Bilag: Milepæle og opgaver for dataenhedens arbejde i

2 Indledning KL og regeringen har i juni 2014 i aftale vedrørende kommunernes økonomi for 2015 besluttet at styrke kontrolindsatsen i kommunerne og Udbetaling Danmark. Det er besluttet at oprette en dataenhed, der benævnes Den Fælles Dataenhed, og som skal bidrage til at styrke kontrollen med sociale ydelser og tilskud, ved at løse følgende opgaver: - samkøre data fra registre i offentlige myndigheder og a-kasser vedr. modtagere af kommunale ydelser og videregive prioriteringslister og relevante oplysninger til kontrolenhederne i kommunerne - etablere et systematisk samarbejde med relevante myndigheder, herunder i andre lande og in d- hente oplysninger om borgernes forhold i udlandet - opgøre effekten af bedre datasamkøring og brug af data fra udenlandske myndigheder Dataenheden er oprettet som en organisatorisk enhed i Udbetaling Danmark, der efter ændring af Udbetaling Danmark loven både kan levere ydelser til kommunerne, Udbetaling Danmarks egen drift, Styrelsen for Videregående Uddannelser og ATP s sikringsordninger. 1 I strategien fastlægges retningen for de næste års indsatser i dataenheden. Der er tale om en samlet strategi, på tværs af dataenhedens leverancer til forskellige myndigheder. I strategien udlægges mål og vision for dataenheden på kort og langt sigt med henblik på at styrke kontrolindsatsen. Hertil knyttes en række konkrete initiativer og indsatsområder, som vil være fokus for dataenhedens arbejde. Strategien anvendes som styringsværktøj for dataenheden og henvender sig derudover til øvrige interesserede i arbejdet med kontrol, herunder medarbejdere i staten, kommunerne og Udbetaling Danmark, som ønsker at vide mere om, hvilken retning arbejdet i dataenheden vil bevæge sig i de kommende år. Baggrund Med etableringen af Udbetaling Danmark i 2012 blev der skabt nye rammebetingelser for kontrolindsatsen, idet Udbetaling Danmark blandt andet fik øgede beføjelser til registersamkøring. Arbejdet med registersamkøring blev organiseret i en central enhed i Udbetaling Danmark. Efterfølgende har Deloitte i 2014, i regi af Den fællesoffentlige styregruppe for effektiv sagsbehandling og kontrol (ESK), gennemført en analyse af mulighederne for konsolidering af kontrolindsatsen ( ESK analysen ). 2 Analysen indikerer, at der er et betydeligt økonomisk potentiale ved at styrke kontrolindsatsen i forhold til sociale ydelser. Rapporten anbefaler blandt andet, at sikre ensartede muligheder for effektiv anvendelse af data fra registre, give adgang til yderligere registerdata til kontrolformål, sikre bedre samarbejde mellem myndigheder mv. Ud fra disse anbefalinger blev det foreslået at etablere en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, som kan bidrage til at styrke myn- Registersamkøring Registersamkøring er en betegnelse for den proces, hvorved flere registre fra offentlige myndigheder samles til ét register. Denne proces sker i en database eller i et datavarehus. Data Med data menes både oplysninger fra registre fra offentlige myndigheder samt oplysninger om bestanden af aktive ydelsesmodtagere fra fx kommunerne. 1 I den reviderede lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love, fremsat af Socialministeriet, 12. december 2014 foreslås det, at Udbetaling Danmark får hjemmel til at registersamkøre data for en række kommunale ydelser og tilskud, for Styrelsen for Videregående Uddannelser og for ATP s sikringsordninger. 2 Rapport: Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser fra april 2014, Deloitte. 2

3 digheders helhedsorienterede kontrol ved at udvide Udbetaling Danmarks beføjelser til registersamkøring. På baggrund af udvalgsarbejdet om effektiv sagsbehandling og kontrol, blev det aftalt i aftale for kommunernes økonomi i 2015, at etablere en fælles dataenhed i Udbetaling Danmark, således at det eksisterende organisatoriske og tekniske set up kan nyttiggøres yderligere. Dataenhedens bidrag til kontrol Den Fælles Dataenhed skal arbejde for at forebygge og identificere fejludbetalinger og kontrol. Dette skal dataenheden gøre ved at levere produkter, der gør andre myndigheder i stand til at effektivisere og målrette den helhedsorienterede kontrol. Dataenheden skal understøtte myndighedernes mulighed for at gennemføre en struktureret og koordineret kontrolindsats, hvor en kombination af metoder, automatiserede processer og tilgængelige datakilder hurtigst muligt lokaliserer og korrigerer mulige fejludbetalinger i alle dele af sagsbehandlingen. Dataenheden kan som udgangspunkt anvende de samme oplysninger om borgerne, som andre myndi g- heder anvender i sagsbehandlingen i dag, ligesom andre myndigheder også i dag kan samkøre oplysninger i et vist omfang. Etableringen af dataenheden betyder imidlertid, at der skabes en central enhed med specialiserede kompetencer, der på tværs af myndigheder og kommunegrænser kan analysere og arbe j- de med større mængder af data struktureret og omkostningseffektivt. Herved styrkes kontrolinitiativer på tværs af myndighederne og uafhængigt af den enkelte kommunes eller myndigheds mulighed for at investere i udviklingen af IT-værktøjer. Disse muligheder gør dataenheden i stand til at bidrage til kontrolindsatsen på tværs af de tre kontroltrin, som er illustreret i figuren nedenfor. Kilde: Deloitte ESK-rapporten. Dataenhedens mulighed for systematisk anvendelse af data og indsamling af viden på tværs af myndigheder skal give værdi til kontrolindsatsen såvel som den løbende sagsbehandling på en række områder, blandt andet ved at bidrage med: - Værktøjer til effektiv og mere ensartet sagsoplysning ved tilkendelse, i den løbende sagsbehan d- ling og ved kontrolsager - Værktøjer til bedre forebyggelse og identifikation af fejl og snyd - Bedre data og viden om fejl og snyd på tværs af myndigheder - Værktøjer til bedre datadrevet systematisering og prioritering af kontrolsager, herunder gennem effektive udsøgninger og løbende identifikation af nye snydmønstre. 3

4 Dataenhedens organisering og opgaver Som nævnt indledningsvist har Udbetaling Danmark i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2015 fået en række opgaver i forhold til at styrke kommunernes kontrolindsats, indenfor en budge t- ramme på 16,7 mio. kr. Ved etableringen i 2015 er det besluttet at fokusere på at videreudvikle værktøjer, der effektivt kan identificere og prioritere de sager, hvor risikoen for fejl og snyd er størst ud fra et databaseret grundlag. Fokus er således først på borgere, som modtager ydelser med urette, fordi borger bevidst har undladt at afgive væsentlige oplysninger eller mod bedre vidende har afgivet forkerte oplysninger (kontroltrin 3). Fra 2016 og fremadrettet vil dataenheden også bidrage til at effektivisere kontrollen på ansøgningstidspunktet (kontroltrin 1) via fx informationskampagner. Endelig skal dataenheden på sigt arbejde for løsninger, der kan sikre bedre anvendelse af data i den løbende sagsbehandling (kontroltrin 2), således at uberettigede udbetalinger så vidt muligt undgås. Dataenhedens arbejde skal således ses i forlængelse af ideen om, at kontrollen med sociale ydelser skal rykkes så langt frem i sagsbehandlingen som muligt, således at fejl undgås eller opdages så tidligt som muligt, jf. ESK-analysen såvel som Udbetaling Danmarks strategi for helhedsorienteret kontrol 3. Løsninger Business Intelligence (BI) løsninger er et udtryk inden for softwareløsninger. Ordet dækker et bredt spektrum af softwareløsninger, som typisk trækker data ud af et eller flere kildesystemer, transformerer dem til noget enklere, og indsætter dem i en ny database eller struktur som er lettere for slutbrugere at anvende til rapportering og statistik. Udbetaling Danmarks registersamkøring og afrapporteringsværkstøj er BI løsninger. Ud over disse opgaver fra kommunernes økonomiaftale får dataenheden i forslag til ændring af Udbet a- ling Danmark loven mulighed for også at registersamkøre data for ordninger administreret af ATP ko n- cernen og Styrelsen for Videregående Uddannelser (SU). Dataenheden skal således bidrage til kontrolindsatsen for en række forskellige myndigheder og ordninger udover kommuner og Udbetaling Danmarks egne. Herved bliver dataenheden en del af den løbende udvikling af kontrolindsatsen i Danmark, både hvad angår de kortsigtede gevinster og de mere langsigtede initiativer. Drift og finansiering af dataenheden ATP varetager på vegne af Udbetaling Danmarks bestyrelse driften af Den Fælles Dataenhed. Dataenheden refererer til Udbetaling Danmarks bestyrelse, som blandt andet fastlægger dataenhedens strategi, fastsætter mål og fører tilsyn med de fastsatte mål. Udbetaling Danmarks koordinationsforum holdes løbende orienteret om dataenheden. I koordinationsf o- rum sidder repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Digitaliseringsstyrelsen, KL, sekretariatet for Udbetaling Danmarks bestyrelse og Udbetaling Danmarks administration (formand). I tillæg til strategien udarbejdes forpligtende samarbejdsaftaler med alle myndigheder, der skal modtage leverancer fra dataenheden. For kommunerne indgås aftalen med KL. I samarbejdsaftalerne fastlægges parternes forpligtelser i samarbejdet, herunder fx antal af prioriteringslister, tidsfrister for tilbagemeldi n- ger, ansvarsfordeling i forhold til varetagelse af retssikkerhed og datasikkerhed mv. 3 Udarbejdet november 2011 i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark. 4

5 Der er for dataenhedens leverancer til kommunerne nedsat et samarbejdsforum med repræsentation fra kommuner, KL, Udbetaling Danmark og sekretariatet for Udbetaling Danmarks bestyrelse. Samarbejdsforummet drives af dataenheden. Samarbejdsforum skal bidrage til at sikre, at dataenhedens opgaver og operationelle prioriteringer bliver indrettet, så det på bedst mulig vis styrker kontrolindsatsen i kommunerne. Dataenheden er oprettet som en selvstændig enhed i Udbetaling Danmark. Enheden virker som en fællesoffentlig komponent, der kan levere produkter til de myndigheder, som indgår i samarbejdet, jf. den til enhver tid gældende lovgivning. På den måde udnyttes synergien og de specialiserede kompetencer fuld ud. Dataenheden drives som resten af ATP på omkostningsdækket basis, og indsatsen tilrettelægges således, at den ikke overstiger budgetrammen. Prioriteringslister og kriterier En prioriteringsliste er en elektronisk genereret liste over ydelsesmodtagere, der opfylder et eller flere udsøgningskriterier i registersamkøringen. Et kriterie består af en særlig kombination af oplysninger, som kan indikere, at en ydelsesmodtager ikke er berettiget til en given ydelse. Registersamkøringen baseres 1. maj 2015 på samme registre som kontrolmedarbejderne har adgang til på enkeltsagsniveau. Finansieringen af dataenheden kommer dels fra aftale om kommunernes økonomi for 2015 og dels fra de øvrige myndigheder, der skal modtage leverancer fra dataenheden, herunder Udbetaling Danmarks egen drift. Grundforudsætninger for kontrolindsatsen i dataenheden Udbetaling Danmark og dermed også dataenhedens opgavevaretagelse i forhold til kontrol sker ud fra to grundforudsætninger. Den ene drejer sig om borgerens retssikkerhed og den anden om IT sikkerhed. Borgerens retssikkerhed Borgerens retssikkerhed er helt central for tilliden og troværdigheden i dataenhedens arbejde. Retssi k- kerheden sikres gennem højest mulig datakvalitet i hele arbejdsgangen, det vil sige før, under og efter selv registersamkøringen. Eksempelvis forbeholder dataenheden sig retten til at undlade at lave registe r- samkøring, hvis der er tvivl om kvalitet og pålideligheden af de data, der benyttes. Et væsentligt aspekt af sikringen af borgerens retssikkerhed er det forhold, at dataenheden ikke foretager sagsbehandling af kontrolsager. Sagsbehandlingen af borgerens sag sker fortsat i den relevante myndigheds fagcenter, ydelseskontor mv. Dataenhedens leverancer tilsigter at supplere og effektivisere det kontrolarbejde og den sagsbehandling, der som hidtil skal foretages af sagsbehandlere. Høj datasikkerhed Dataenheden sikrer den nødvendige adgangskontrol til systemer og leverancer, således at gældende lovgivning omkring adgang til data altid overholdes. Samtidigt sikres, at registersamkøring alene foretages på data, som der er lovhjemmel til at samkøre. IT sikkerheden omkring dataenheden sikres ved at enhedens løsninger og systemer etableres og drives i henhold til ATP s samlede IT sikkerhedspolitik. Dette indbefatter sikring af brugeradgange, logning af alle forespørgsler i systemet og adskillelse af data. Dataenheden sikrer, at løsninger og behandling af data i dataenhedens systemer og løsninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning i eksempelvis persondataloven. 5

6 Det er ud fra og under hensyntagen til disse to grundforudsætninger, at dataenheden vil bidrage til ko n- trolindsatsen. I de kommende afsnit fastlægges de overordnede målsætninger for dataenhedens bidrag til kontrolindsatsen i kommunerne, Udbetaling Danmark, ATP og andre myndigheder. Strategi for Den Fælles Dataenhed Den fælles Dataenheds mission er at arbejde for at forebygge fejludbetalinger og identificere snyd. V isionen i forhold til dette arbejde er, at dataenheden leverer datagrundlag og ekspertise til brug for myndigheders kontrolindsats af sociale ydelser og tilskud samt koordinerer videndeling og samarbejde om ko n- trol på tværs af danske myndigheder. Den overordnede målsætning for dataenheden er derfor at sikre grundlaget for, at myndigheder kan indrette kontrollen med sociale ydelser og tilskud på en struktureret og koordineret måde, så fejludbetalinger og uberettigede udbetalinger hurtig lokaliseres og korrigeres ved at optimere metoder, systemer, proce s- ser og tilgængelige datakilder. Nedenfor ses det samlede målbillede, som er styrende for dataenhedens arbejde og fremadrettede prioriteringer. 6

7 For at nå denne målsætning arbejder dataenheden med fire forskellige strategier. Til hver af disse strategier hører en række prioriterede indsatsområder, som skal sikre, at dataenheden indfrier den overordnede målsætning. Nedenfor beskrives først den overordnede målsætning, hvorefter de fire strategier b e- skrives i større detalje. Mål for dataenhedens arbejde Der er for 2015 sat følgende etableringsmål for dataenhedens arbejde: - Udvikling af mindst 5 kriterier pr. kommunal ordning - Udvikling af et kontrolark pr. kommunal ordning efter samme model som kontrolarkene i forhold til Udbetaling Danmarks ydelser - Distribution af prioriteringslister på kommunale ordninger til alle kommuner ved udgangen af året - Implementering af brugergrænseflade til distribution af lister samt øvrige dokumenter, herunder materiale vedrørende udland - Metode for måling af afledte effekter - Udvikling af afrapportering på dataenhedens leverancer - Indlæsning af data fra kommunerne på aktive udbetalingssager - Kundeservicefunktion for udlandsdelen er etableret, således at dataenheden kan modtage bestilling af oplysninger fra udlandet på enkeltsagsniveau - Ekspertviden om indhentning af oplysninger fra udlandet er udstillet på brugergrænseflade Kontrolark Et kontrolark er en elektronisk visning af relevante nødvendige oplysninger om en ydelsesmodtager. Oplysningerne har til formål at belyse, hvorvidt en person modtager ydelser med urette eller på et ukorrekt grundlag. Kontrolarket viser en række stamdata primært fra CPR, eindkomst og BBR om ydelsesmodtageren samt relevante 3. personer (nuværende og tidligere ægtefælle og hustandsmedlemmer samt børn). Kontrolarket indeholder endvidere de oplysninger, der er fremkommet ved registersamkøringen. Det bliver på den måde en visning af registersamkøringens resultat. Kontrolarket understøtter kontrolmedarbejdernes manuelle opslag i systemerne. Dertil er der for hver af de fire strategier udvalgt en række elementer, hvorudfra dataenhedens succes vil blive målt fremadrettet (KPI er). Der er for udvalgte KPI er fastlagt en række konkrete mål for ( effektmål ), mens der for andre KPI er først vil blive fastsat effektmål fra 2016 og fremadrettet på baggrund af erfaringerne med dataenhedens arbejde i

8 Ud over effektmåling på de valgte KPI ere følger dataenheden nedenstående nøgletal fordelt på kommuner, Udbetaling Danmark og øvrige myndigheder: - Antal prioriteringslister, der trækkes ud til behandling - Antal igangsatte sager, hvor der startes sagsoplysning op på baggrund af registersamkøringen - Antal afsluttede sager med provenu - Antal igangsatte indsatser og kampagner - Antal sager, der er sendt til sagsoplysning i udlandet - Kvalitative opgørelser over årsager til udfaldet af sagerne samt afledte effekter af registersamk ø- ringen m.v. Parallelt med leveringen af de første prioriteringslister til kommunerne, igangsættes den løbende afrapportering omkring leveringen og brugen af prioriteringslisterne. Afrapporteringen til kontrolenheden i U d- betaling Danmark forløber efter samme principper som ved idriftsættelse af Udbetaling Danmarks ko n- trolindsats. Ud over at følge efterlevelsen af de fastsætte mål, vil dataenheden arbejde med løbende at udvikle brugen af effektmåling. Effektmåling drejer sig således både om at dokumentere værdien af dataenhedens arbejde, men også om at bruge effektmålingen effektiv til at udvikle og styrke kontrolindsatsen. Effektmålinger vil på den måde komme til at udgøre fundamentet for at vurdere og prioritere indsatserne under de fire strategier. Derfor igangsættes der ved udgangen af 2015 en opgave, der har til formål at udvikle metoder til at kun- 8

9 ne måle adfærdsændringer som følge af forebyggende indsatser. Det er nødvendigt at skabe synlighed og viden om de forebyggende og præventive effekter som fx kampagner, eftersom disse er direkte med til at understøtte dataenheden strategiske målsætninger, om end det typisk er svært at måle den direkte effekt. Strategier for dataenhedens arbejde Dataenheden arbejder som nævnt ovenfor med fire forskellige strategier, der kan ses som værktøjer til at nå den overordnede målsætning. I det følgende beskrives de fire strategier nærmere samt de allerede fastlagte indsatser under hver strategi (se evt. bilag omkring milepæle og opgaver i 2015). 1. Høj kvalitet i dataanalyse og leverancer Dataenheden skal sikre øget og bedre dataanalyse, og herunder sikre øget samkøring af data til brug for kontrollen med udbetalingen af sociale ydelser og tilskud. Dataenheden kan ved øget samkøring af data bidrage til dels at skærpe kontrollen på ansøgningstidspunktet, så det fra starten af sikres, at ydelser udbetales på et korrekte grundlag, og dels ved at målrette og supplere kontrollen af de løbende udbetalinger både set i forhold til de situationer, hvor en borgers forhold ændrer sig og dels i de situationer, hvor en borger bevidst afgiver urigtige oplysninger. Prioriteringslisterne fra registersamkøringen, er grundstenen i dataenhedens leverancer og udgør et væsentligt bidrag til at effektivisere og målrette myndighedernes nuværende kontrolindsats. Dertil er samkøring af registerbaserede oplysninger en essentiel brik i at kunne udvikle viden om kontrolindsatsen. Dataenheden kan endvidere bidrage til et effektivt og ensartet grundlag for sagsoplysning, idet data, der indhentes i forbindelse med registersamkøringen, svarer til de oplysninger, som sagsbehandlerne i ko m- munerne og Udbetaling Danmark manuelt laver opslag på. Det betyder, at dataenheden kan levere oplysninger digitalt, dermed effektivisere sagsbehandlernes arbejdsprocesser betydeligt. Registersamkøring kan endvidere på længere sigt automatisere dele af sagsbehandlingsprocesserne, og derved rykke kontrolindsatsen frem til de indledende trin i sagsbehandlingen, således at fejl og snyd opdages tidligere. Det er en væsentlig forudsætning for registersamkøringen, at dataenheden sikrer, at data fra leverandører er brugbare eller kan omsættes til brugbar data gennem en struktureret dataindsamling, hvilket understreges af, at Udbetaling Danmark bliver dataansvarlig og ikke blot databehandler. Initiativer i 2015 Fokus for dataenhedens registersamkøring er, at der gennem 2015 udvikles robuste erfaringsbaserede kriterier, der kan bruges til at generere prioriteringslister, som bidrager væsentligt til kontrolindsatsen i kommunerne og Udbetaling Danmark. Prioriteringslisternes kriterier bygger i dag på erfaringsbaserede kriterier og kun i ringe grad på databaserede kriterier. Det betyder, at de i høj grad hviler på myndighedernes eksisterende erfaringer, og i mindre grad på statistisk underbyggede datamønstre omkring snyd med sociale ydelser og tilskud. Det er derfor ligeledes et centralt initiativ i 2015 at udvikle de databaserede kriterier gennem dataanalyser, så samspillet mellem databaserede og erfaringsbaserede kriterier bliver integreret og fleksibelt. Der er samtidig i 2015 fokus på at udvide mængden af datakilder, som dataenhedens registersamkøring baserer sig på, da adgangen til data er en afgørende forudsætning for værdien af prioriteringslisterne. 9

10 For at sikre et effektivt og smidigt samarbejde om kontrolarbejdet er der behov for en fælles kommunik a- tionsplatform. Der pågår en udvikling af en fælles brugergrænseflade, hvor kommunerne, Udbetaling Danmark og andre myndigheder, der indgår aftaler med dataenheden, selv kan tilgå listerne og give den afgørende feedback på sagsniveau til dataenheden til brug for videreudviklingen af kriterier og metoder, samt til brug for effektmåling. Den fælles brugergrænseflade skal derudover være med til at fremtidssikre udvekslingen af data mellem myndighederne, således at der til enhver tid er en sikker måde at udveksle information på. Fremtidige prioriterede indsatser For at registersamkøringen skal bidrage til effektiv kontrol, vil dataenheden på sigt prioritere to indsatser. For det første prioriteres det at videreudvikle en fælles brugergrænseflade, der dels kan effektivisere kontrollen ved at levere sagsspecifikke oplysninger til myndighederne og dels være en direkte kanal for kommunerne og Udbetaling Danmark til viden. For at brugergrænsefladen får størst mulig effekt, har dataenheden fokus på, at brugerne af løsningen inddrages mest muligt i udviklingsprocessen, og på den måde løbende kvalitetssikrer udviklingen. Den anden prioriterede indsats drejer sig om at kunne levere fleksible og brugervenlige løsninger, der udvikles i takt med at dataenheden opsamler erfaringer og viden. Det skal blandt andet være muligt at lave ad hoc udsøgninger til kampagner på tværs af myndighederne, hvor dataenheden påtager sig a n- svaret for at tilrettelægge en kampagne, hvori der udover udsøgningen/ prioriteringslisten indgår vejledninger, instrukser, brevtekster m.v. Dataenheden vil i samarbejde med de relevante myndigheder sætte mål for, hvad data skal bidrage med i det daglige arbejde, når der laves nye aftaler om at indkøre registre til samkøring m.v.. 2. Troværdig samarbejdspartner for myndigheders kontrolindsats Den løbende udvikling af dataenhedens arbejde og leverancer skal ske i tæt samarbejde med de myndigheder, der skal modtage leverancer fra dataenheden, herunder særligt kommunerne og Udbetaling Danmark. Samarbejdet er gensidigt, idet alle parterne tager del i og har ansvar for at udvikle dataenhedens bidrag til kontrolindsatsen bl.a. gennem dataleverancer og løbende feedback. Dertil er det tætte samarbejde en forudsætning for dataenhedens øvrige strategier, og det er derfor en permanent og vedvarende prioritering for dataenheden. Løbende prioriterede indsatser Myndigheder der samarbejder med dataenheden skal kunne forvente, at leverancer fra dataenheden, som fx prioriteringslister og konkrete sagsoplysninger har en høj kvalitet. Forudsætningen for at sikre dette er, at dataenheden opbygger de rette specialiserede kompetencer inden for f.eks. databehandling, dataanalyser og IT-værktøjer. Leverancerne fra dataenheden afhænger også af kvaliteten af data fra andre myndigheder. Datakvaliteten er i vidt omfang afhængig af myndighedernes arbejdsprocesser, og dataenheden forpligter sig sål e- des til at være i løbende dialog med fx kommunerne omkring deres arbejdsrutiner, således at der sikres ensartet data fra alle kommuner. 10

11 En høj datakvalitet forudsætter generelt et tæt samarbejde imellem afgivende og modtagende myndi g- hed, og dette gælder såvel samarbejdet mellem dataenheden og kommunerne som samarbejd et mellem dataenheden og fx SKAT og andre myndigheder. Dataenhed skal også sikre en høj grad af gennemsigtighed. Det betyder, at dataenhedens leverancer skal være lette at forstå og anvende samt at dataenhedens metoder til at indhente og samkøre data skal være gennemskuelige og veldefinerede, også når metoderne løbende videreudvikles. Endelig er det væsentligt, at dataenhedens samarbejdsrelationer er præget af en gensidig lydhørhed og åbenhed. Derfor skal dataenheden løbende afholde workshops med fx kommunerne og deltage i de rel e- vante kontrolnetværk. Den gensidige erfaringsudveksling er afgørende både for et godt samarbejde med gensidig forståelse og for muligheden for at tilpasse løsningerne til samarbejdspartnernes behov. 3. Styrket samarbejde med udenlandske myndigheder For at indhente data om ydelsesmodtagere, der har tilknytning til udlandet, er det nødvendigt at etablere et målrettet samarbejde med udenlandske myndigheder. Internationale samarbejder og relationer kræver et målrettet fokus, hvor de fornødne ressourcer og kompetencer til rådighed. Dataenheden har som en central enhed mulighed for mere systematisk at lave samarbejdsaftaler med udenlandske myndigheder, end det hidtil har været muligt for fx kommunerne. Dertil kan dataenheden bruge samarbejdet med udenlandske myndigheder til at indhente erfaringer og viden om kontrolindsatsen i andre lande. Oplysninger fra udlandet vil være væsentlige oplysninger i den konkrete sagsbehandling, hvor der er mistanke om, at en ydelsesmodtager, der har bevaret bopælsregistreringen i Danmark, reelt opholder sig i udlandet. Oplysninger fra udlandet er således med til at sikre korrekt udbetaling på korrekt grundlag, og det vil give kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark og kommunerne et væsentligt bidrag at være i besi d- delse af oplysninger om ydelsesmodtagers aktiviteter i udlandet. Initiativer i 2015 Dataenheden arbejder i 2015 på at udbygge samarbejder med udenlandske myndigheder omkring indhentning af data til kontrol af ydelsesmodtagere, der har formodet aktivitet i udlandet. Sideløbende med dette arbejde pågår en analyse om at etablere samarbejder omkring udveksling af data for vandrende arbejdstagere med EU- og EØS-lande. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes i samarbejde med KL, STAR og Udbetaling Danmark et ove r- blik over hvilke lande, ydelser og oplysninger, der er mest essentielle for kontrolindsatsen og dermed også hvilke samarbejdsaftaler, som dataenheden skal stræbe efter at etablere først. Fremtidige prioriterede indsatser I forlængelse af de igangsatte initiativer skal dataenheden prioritere to indsatser, der kan understøtte myndighederne kontrolindsats i udlandssager bedst muligt. For det første skal det fortsat prioriteres, at arbejde på at etablere samarbejder med udenlandske myndigheder med henblik på øget dataudveksling. Dataenheden vil fokusere på at etablere samarbejder med udenlandske myndigheder, hvor der kan skaffes data af anvendelig kvalitet. Der vil ved prioriteringen af 11

12 indsatsen være fokus på at vælge lande, hvor der er en forventning om, at potentialet for et udbytterigt samarbejde er størst. Den anden prioriterede indsats bliver at opbygge viden om indhentning af informationer fra udlandet. Dette skal dataenheden gøre ved proaktivt at skabe og deltage i erfaringsgrupper. Erfaringsgrupperne skal fungere som løftestang for at blive klogere på muligheder for et mere struktureret samarbejde med udenlandske myndigheder samt inspiration til indsamlingsmetoder i udenlandske myndigheder. Datae n- heden vil således løbende opbygge en solid viden om indhentning af informationer fra udlandet. 4. Igangsættelse af særlige indsatser og samarbejde på tværs af myndigheder Dataenhedens samarbejde med andre myndigheder omkring særlige indsatser skal være med til at styrke den samlede kontrolindsats. Samarbejdet kan fx dreje sig om implementering af datakilder, udveksling af oplysninger, informationskampagner og fælles kontrolaktioner. Alle fokusområder for samarbejdet med andre myndigheder udvælges med henblik på at styrke den helhedsorienterede kontrolindsats og vurderes dermed ud fra konkrete behov og praktiske muligheder. Initiativer i 2015 Dataenheden arbejder gennem 2015 på at indgå samarbejder med andre myndigheder, som kan styrke udviklingen og resultaterne af registersamkøringen. Der vil således blive igangsat indledende drøftelse med regionerne, SKAT og politiet omkring levering af data. Dertil arbejdes der i 2015 på at udvikle en handleplan for Det er centralt at handleplanen er forankret hos de relevante myndigheder herunder kommunerne samt drøftet med deltagerne i den fællesoffentlige styregruppe for fejludbetalinger og kontrol (SFK) med henblik på at få input fra de deltagende ministerier. Hvilke myndigheder, der etableres samarbejde med for 2016, afhænger af indholdet i køreplanen. Fremtidige prioriterede indsatser Dataenheden skal fortsat prioritere at samarbejde med relevante myndigheder omkring indsatser, der kan styrke den helhedsorienterede kontrol med afsæt i data. Dertil vil dataenheden fra 2016 igangsætte informationskampagner og kontrolaktioner på baggrund af de i handleplanen fastlagte initiativer. Revision af strategi Strategien er udarbejdet som en version 1.0 i forbindelse med idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed. Strategien vil blive revideret ultimo 2016, på baggrund af dataenhedens erfaringer i forhold til at arbejde på tværs af myndigheder og kontroltrin. 12

13 Bilag: Milepæle og opgaver for dataenhedens arbejde i