Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse"

Transkript

1 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C Summary In spring 2003 the Danish Research Institute of Food Economics has, on request from the Danish Environmental Protection Agency, analysed the farm economic potential for a reduced use of pesticides in Danish agriculture. The analysis was based on the concept outlined in the so called Bichel Committee as well as new knowledge, data and models. Findings from the study indicate that it will be optimal for Danish farmers to reduce the current use of pesticides from a Treatment Frequency Index (TFI or BI) of 2.0 to 1.7 TFI. The analysis also shows that a reduction from 2.0 TFI to 1.4 TFI will be possible by using well known and well established technologies without changing the crop rotation and without additional costs. This article discuss some of the basic assumptions for the analysis, some of the policy implications, how to combine the reductions with environmental improvements, and the need for time, more research and new technologies, quotas or levies to reduce and optimise the use of pesticides. Indledning og baggrund Som et led i evalueringen af Pesticidhandlingsplan II har Fødevareøkonomisk Institut efter aftale med Miljøstyrelsen gennemført et projekt vedrørende en opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger. De nye analyser viser, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra det nuværende behandlingsindeks (BI) på ca. 2,0 til ca.1,7 BI, svarende til målsætningen i den nye Pesticidplan De nye analyser og den nye pesticidplan giver imidlertid anledning til en række spørgsmål. Hvorfor er den nuværende pesticidanvendelse ikke optimal, og vil det tage landbruget fem år at tilpasse pesticidforbruget til de eksisterende priser og teknologi. Vil det være muligt at supplere kravet om et reduceret pesticidforbrug med et krav om synlige miljøeffekter.

2 - 2 - En række af disse spørgsmål vil blive analyseret og diskuteret i denne artikel. For en mere detaljeret beskrivelse af de oprindelige driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget samt de nye analyser henvises i øvrigt til Ørum (1999 og 2003). Modellerne De nye beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige modeller. Den første model er en lineær programmeringsmodel med en partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse. Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel, hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret. Begge modeller er baseret på anerkendte og i praksis udbredte og velafprøvede planteværnsmetoder. Effekten af yderligere forskning og anvendelsen af fx GPS udstyr er således ikke foruddiskonteret i beregningerne. Modellernes pesticidanvendelsesmuligheder er i øvrigt fastsat med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning. Ved beregning af reduktionsmulighederne er reduktionsomkostningerne blevet opgjort som ændringen i nettoomkostningerne til planteværn. Nettoomkostningerne er her blevet beregnet som summen af omkostningerne til kemikalier, udbringning (sprøjtning), mekanisk ukrudtsbekæmpelse, monitering af skadevolderne, informationssøgning samt eventuelt udbytte- og kvalitetstab ved reducerede doser. I denne artikel er det i øvrigt valgt udelukkende at referere til modelberegninger med Bicheludvalgets 10 bedriftstyper og en uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Reduktionsmulighederne De nye beregninger har som nævnt vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget med 15 pct. til 1,7 BI. En sådan reduktion svarer til målsætningen i den nye Pesticidplan og vil ifølge de nye beregninger kunne forbedre dækningsbidraget fra markdriften med knap 100 kr. pr. ha. Analyserne indikerer desuden, at landbruget uden væsentlige omkostninger vil kunne reducere pesticidforbruget med både 30 og 40 pct. til henholdsvis 1,4 og 1,2 BI. Figur 1 viser reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Det fremgår af figuren, at der er stort spring (stiplet linie) i planteværnsomkostningerne fra det nuværende pesticidforbrug (Aktuel) på 2,0 BI til det økonomisk optimale forbrug (Op-

3 - 3 - timal) på 1,7 BI. En optimal pesticidanvendelse vil tilsyneladende kunne forbedre resultatet fra planteavlen (negative reduktionsomkostninger) med næsten 100 kr. pr. ha. 2,1 2,0 Aktuel 1,9 Optimal 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 BI 1,4 1,3 1,2 1,2 BI 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 1. Reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Figuren viser også, at reduktionsomkostningerne er støt stigende ved en reduceret pesticidanvendelse ud over det økonomisk optimale. Således vil en reduktion til fx 1,4 BI i forhold til den optimale pesticidanvendelse koste 50 kr. pr. ha, mens en halvering af pesticidforbruget til 1,0 BI vil koste omkring 250 kr. pr. ha. Marginalnytte I de nye analyser for Miljøstyrelsen er omkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse blevet beregnet ved hjælp af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Ved en krævet marginalnytte på fx 300 kr. pr. BI skal der ved planlægning af markdriften og valg af doseringer kalkuleres med en pesticidpris, som er 300 kr. højere pr. BI end den faktiske landmandspris. Ved fastsættelse af den optimale pesticidanvendelse er der som udgangspunkt blevet benyttet en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI (λ=0). Det betyder, at pesticidanvendelsen øges til det punkt, hvor en ekstra behandling eller en øget dosis vil give underskud. Det svarer således til at benytte en økonomisk skadestærskel ved beslutninger om planteværn. Den øko-

4 - 4 - nomisk optimale pesticidanvendelse med en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI opfylder derfor pr. definition kravene til en integreret planteproduktion (IP). Ved beregning af reduktionsomkostningerne ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte, er der først blevet modelberegnet en optimal pesticidanvendelse ved en pesticidafgift svarende til den krævede marginalnytte, hvorefter det ekstra afgiftsprovenu er forudsat refunderet ved en fuld tilbageførsel. Der er således ved alle niveauer af en krævet marginalnytte tale om en økonomisk optimal udfasning af pesticidanvendelsen. Figur 2 viser reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. 2,1 Aktuel 2,0 1,9 Optimale λ=300 λ=150 λ=0 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 λ=450 1,3 λ=600 1,2 λ=900 λ=750 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 2. Reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. pr. BI (λ=150) vil resultere i et pesticidforbrug på knapt 1,6 BI. I forhold til en optimal pesticidanvendelse, hvor pesticidernes marginalnytte er nul (λ=0), vil en krævet marginalnytte på 150 kr. pr. BI medføre en reduktionsomkostning (dvs. et fald i resultatet fra markdriften) på ca. 20 kr. pr. ha. En krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI vil reducere pesticidforbruget til godt 1,3 BI, og der er tilsyneladende en signifikant effekt af en krævet marginalnytte på helt op til 750 kr. pr. BI svarende til et pesticidforbrug på godt 1,0 BI.

5 - 5 - Afgifter, måltal og kvoter Det er vigtig at forstå, at der ikke er sammenhæng mellem størrelsesordenen af en krævet marginalnytte og de resulterende reduktionsomkostninger. Det fremgår således af figuren, at en krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI (λ=300) vil koste 50 kr. pr. ha, mens en tilsvarende pesticidafgift på 300 kr. pr. BI ville medføre en meromkostning på 420 kr. pr. ha (1,4 BI x 300 kr. pr. BI). Det fremgår ligeledes, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. ikke vil medføre et tab for landmanden på 150 kr. pr. BI eller 150 pr. ha, men i overensstemmelse med figuren kun vil medføre en mere beskeden omkostning på ca. 20 kr. pr. ha eller godt 10 kr. pr. BI. En afgift på 150 eller 300 kr. pr. BI vil, jf. figuren, reducere pesticidforbruget med henholdsvis 0,1 og 0,4 BI. Det vil koste henholdsvis 15 (0,1 x 150) kr. og 120 (0,4 x 300) kr. pr. ha at undlade en tilpasning til disse afgifter. Det vurderes derfor også, at pesticidafgifterne skal øges til mindst 300 kr. pr. BI for at have en væsentlig effekt på pesticidforbruget. De nye analyser har vist, at anvendelsen af en krævet marginalnytte giver en bedre og mere smidig allokering af pesticiderne end det var tilfældet med fx Bicheludvalgets kvotestyrede scenarier. Vejledende måltal for de enkelte afgrøder, som havde en rigtig god effekt i den seneste pesticidhandlingsplan, er imidlertid et langt mere håndgribeligt og veletableret alternativ til en krævet marginalnytte. Men et overordnet krav til pesticidernes marginalnytte vil med fordel kunne benyttes ved fastsættelse af såvel bindende kvoter som fx vejledende måltal eller mere miljøvenlige doseringer i Planteværn Online. Som virkemidler til en minimering af pesticidforbruget har både måltal, pesticidafgifter og en krævet marginalnytte den ulempe, at de ikke er bindende og stort set uden omkostninger kan ignoreres. Som alternativer til bindende kvoter, vurderes det imidlertid, at en krævet marginalnytte, og deraf afledte vejledende måltal, vil være næsten lige så effektive som øgede afgifter, men billigere for landbruget og administrativt nemmere at implementere. For en yderligere diskussion af behovet for og problemerne med brugen af frivillige virkemidler, kvoter og afgifter henvises til fx Hasler et al. (2000) samt Christensen og Hussom (2003). Optimering eller reduktion For at opnå en optimal pesticidanvendelse vil det være nødvendigt for landbruget at justere pesticidanvendelsen i de fleste afgrøder og for de fleste skadevoldere. Fx vil det blive krævet, at driftslederen enten selv skal kunne bestemme ukrudt på kimbladsstadiet i hver eneste mark eller skal have assistance hertil fra planteavlskonsulenten. Det betyder også betyder, at

6 - 6 - den kemiske ukrudtsbekæmpelse i en række afgrøder skal suppleres med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det vil naturligvis være forbundet med omkostninger og usikkerhed samt tage tid at implementere disse justeringer, anskaffe de nødvendige redskaber og opnå den faglige ekspertise som er en forudsætning for den optimale pesticidanvendelse. For de landmænd der ikke ønsker at optimere pesticidanvendelsen til sidste krone, kan der udpeges nogle strategier eller genveje, som er nemme at implementere og reducerer pesticidforbruget uden de store omkostninger. I det følgende skal der gives et eksempel på en sådan genvej. Planen består i, at der i alle kornafgrøderne vælges løsninger med maks. 0,25 BI fungicider og maks. 0,25 BI insekticider. Genvejen vil ikke være økonomisk optimal, men medfører et kalkuleret, moderat økonomisk tab. Til gengæld vil den kunne implementeres straks, på alle bedriftstyper og uden behov for ekstra udstyr eller tilvænning. Figur 3 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 3. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at genvejen med at benytte kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne vil kunne reducere pesticidforbruget fra de nuværende 2,0 BI til 1,75 BI for en omkostning på ca. 50 kr. pr. ha. Det fremgår endvidere, at genvejen også ved

7 - 7 - en i øvrigt optimeret pesticidanvendelse vil reducere pesticidforbruget med godt 0,2 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Reduktion eller miljøeffekter Behandlingshyppigheden og behandlingsindekset er som bekendt ikke det perfekte mål for pesticidernes miljøeffekt. Men i mangel af bedre benyttes behandlingshyppigheden fortsat som en indikator for pesticidernes miljøeffekt. Pesticiderne har uafhængigt af deres behandlingsindeks vidt forskellige direkte og indirekte miljøeffekter. Herbiciderne og insekticiderne er således af natur direkte skadelige for markens vilde flora og mikrofauna og derigennem skadelige for agerlandets fugle, mens andre pesticider kan være skadelige for fx grundvandet, fugle og vandlevende dyr. Det betyder, at en arbitrær reduktion af behandlingshyppigheden ikke nødvendigvis vil have en positiv effekt på fx kvaliteten af grundvandet eller bestanden af sommerfugle og lærker i agerlandet. De nye beregninger for Miljøstyrelsen og Bicheludvalgets økonomiske analyser har alene været fokuseret på omkostningerne ved og mulighederne for en reduktion af behandlingsindekset. Fokus har dermed været rettet mod en reduceret behandlingshyppighed, men ikke på mulighederne for at opnå konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse. Et miljøindeks for pesticider eller et krav om nogle konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse vil imidlertid - efter princippet om mest miljø for pengene - kunne målrette og væsentligt øge værdien af de økonomiske analyser af reduktionsmulighederne. I det følgende skal mulighederne for nogle lærkevenlig planteværnsstrategier blive diskuteret. Lærkevenlige reduktioner Nye forskningsresultater (Esbjerg et. al., 2002) har indikeret, at en halvering af herbicid- og insekticidforbruget vil kunne forøge forekomsten af ukrudtsflora, insekter og lærker i de dyrkede marker med både 25 og 50 pct. De samme forsøg har i øvrigt indikeret at en øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan have en lige så ødelæggende effekt på den vilde flora og fauna som de oprindelige herbiciddoser. En meget simpel og meget firkantet lærkevenlig planteværnsstrategi i vinterhvede og vårbyg kan derfor defineres ved et krav om maks. 0,25 BI eller maks. 50 pct. af det vejledende normtal for herbicider samt maks. 0,25 BI insekticider og ingen øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Denne strategi vil dels medføre generelle udbyttetab, dels medføre kvalitetstab i brødhvede og maltbyg.

8 - 8 - For alle de analyserede løsninger gælder det, at ukrudtsbekæmpelsen altid er tilstrækkelige til at forhindre et dynamisk stigende ukrudtstryk i sædskiftet. Der er altid som minimum afsat ekstra 0,3 BI til bekæmpelse af rodukrudt i sædskiftet, ekstra 0,2 BI til bekæmpelse af ukrudt i kornafgrøderne på bedrifter med sukkerroer, ekstra 0,15 BI til bekæmpelse af især frøgræsukrudt i kontinuert vintersæd og ekstra 0,15 BI til kornafgrøder med udlæg af frøgræs. De lærkevenlige doseringer vil i nogle år og i nogle marker være højere og i andre år og i andre marker være lavere end det økonomisk optimale. Til gengæld slipper landmanden for bøvlet med at optimere pesticidanvendelsen, benytte Planteværn Online, bestemme ukrudt på kimbladstadiet og granske vejrudsigter i sprøjtesæsonen. En konsekvens af den lærkevenlige løsning er, at der ikke længere kan blive plansprøjtet med insektmidler i vinterhveden. Det betyder, at landmanden i stedet skal monitere afgrøden og risikere i ét ud af tre år at skulle gennemføre en separat sprøjtning mod lus på et tidspunkt, hvor han og hans ansatte ellers ville have haft mulighed for at holde ferie sammen med resten af familien. Figur 4 viser reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede ,1 Aktuel Optimal 2,0 1,9 1,8 Lærkevenlig 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 4. Reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet.

9 - 9 - Det fremgår af figuren, at den lærkevenlige strategi i forhold til den aktuelle nudrift for en omkostning på godt 10 kr. pr. ha vil reducere pesticidanvendelsen til 1,7 BI. I forhold til en økonomisk optimal pesticidanvendelse vil den koste ca. 25 kr. pr. ha og reducere pesticidforbruget til knap 1,6 BI. Det gælder tilsyneladende, at hverken en optimeret pesticidanvendelse eller en behandlingshyppighed på 1,7 BI pr. automatik vil medføre en lærkevenlig pesticidanvendelse. En mere lærkevenlig pesticidanvendelse vil tilsyneladende altid være forbundet med omkostninger, og disse omkostninger mindskes tilsyneladende ikke ved en i øvrigt optimal pesticidanvendelse. De lærkevenlige løsninger vil også kunne kombineres med den tidligere beskrevne genvej med kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne. Figur 5 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 Kvart dosis og Lærkevenlig 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 5. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at sådanne kombinationer af lærkevenlige genveje kan reducere pesticidforbruget med mellem 0,3 og 0,5 BI for en samlet omkostning på knapt 60 kr. pr. ha. Det fremgår også af figuren, at effekten og omkostningerne er stort set upåvirkede af om den øvrige pesticidanvendelse bliver optimeret eller fastholdt på det aktuelle niveau.

10 Når de lærkevenlige planteværnsstrategier kombineres med de ovenfor beskrevne genveje til ukomplicerede reduktioner af pesticidanvendelsen tegner der sig således et overordnet billede (de grå pile) af nogle effektive og miljøvenlige, men ikke helt omkostningsfrie reduktionsmuligheder. Opsamling og konklusion Analyserne har vist, at en krævet marginalnytte vil være et godt værktøj til at sikre en optimal allokering af pesticiderne og en retfærdig fordeling af reduktionsomkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse. For at øgede afgifter skal påvirke pesticidforbruget væsentligt, kræves der (ekstra) afgifter på mindst 300 kr. pr. BI. Det betyder også, at effektive pesticidafgifter vil være meget bekostelige for landbruget eller kræve tilbageførsel af et meget stort provenu. Fra et driftsøkonomisk synspunkt vil frivillige reduktioner med brug af en krævet marginalnytte derfor blive foretrukket frem for afgifter eller afgrøde- og bedriftskvoter. Det er godtgjort, at landbrugets ved nogle ukomplicerede tiltag i primært vårbyg og vinterhvede umiddelbart kan reducere pesticidforbruget til mellem 1,55 og 1,75 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Det er endvidere vist, at nogle lærkevenlige reduktioner af pesticidforbruget i vårbyg og vinterhvede vil kunne gennemføres uden særlige omkostninger og uden at afvente en fuldstændig optimering af landbruget pesticidforbrug. Det er også vist at de lærkevenlige reduktioner altid vil koste lidt ekstra og derfor ikke automatisk følger af en optimeret pesticidanvendelse eller højere afgifter. Derfor kan en detailregulering af markdriften blive nødvendig for at sikre en miljøvenlig planteavl. Analyser har således vist, at der er gode og effektive muligheder for at reducere pesticidforbruget, og det er blevet bekræftet, at pesticiderne selv ved store reduktioner har en meget lav marginalnytte. Det kan også konkluderes, at der er gode muligheder for at nå målsætningen i den nye pesticidplan til tiden og uden væsentlige omkostninger. Da planen imidlertid næppe kan gennemføres uden omkostninger for landbruget, vil en fuldstændig opfyldelse af planen kræve nogen offervilje hos landbruget eller indgreb i form af afgifter og kvoter. Referencer og litteratur Christensen, T. og H. Huusom (2002). Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, Esbjerg, P. & B.S. Petersen (2002). Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields. Bekæmpelses middel forskning nr. 58. Miljøstyrelsen.

11 Hasler, B., J.S. Schou, J.E. Ørum og L.G. Hansen (2000). Virkemidler i pesticidpolitikken. Faglig rapport nr. 314, Danmarks Miljøundersøgelser. Ørum, J.E. (2003). Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003 Ørum, J.E., L.N. Jørgensen and P.K. Jensen (2003). Farm economis consequences of a reduced use of pesticides in Danish agriculture - Optimal adjustment to various pesticides scenarios for some typical farm types. Farm Management Vol. 11 No. 7. Ørum, J.E. (1999). En driftsøkonomisk analyse af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug. Rapport nr. 107 fra Staten Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

Det grønne pesticidregnskab

Det grønne pesticidregnskab Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse

Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse Anders Branth Pedersen 1, Tove Christensen 2, Helle Ørsted Nielsen 1, Berit Hasler 1 1 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg

Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg 15 MiljøBiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Trine Hedemand Morten Strandberg Hovedland 15 Pesticider påvirkninger i naturen MiljøBiblioteket Trine Hedemand Morten Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Konsulenters rådgivning om bekæmpelsesmidler - muligheder og barrierer for at reducere forbruget

Konsulenters rådgivning om bekæmpelsesmidler - muligheder og barrierer for at reducere forbruget Konsulenters rådgivning om bekæmpelsesmidler - muligheder og barrierer for at reducere forbruget Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 157, 2014 Titel: Forfattere: Konsulenters rådgivning om

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut Maj 2012 Jørgen Dejgård Jensen. Fødevareøkonomisk Instituts modelberedskab

Fødevareøkonomisk Institut Maj 2012 Jørgen Dejgård Jensen. Fødevareøkonomisk Instituts modelberedskab Fødevareøkonomisk Institut Maj 2012 Jørgen Dejgård Jensen Anvendelse af Fødevareøkonomisk Instituts modelberedskab til analyser af samspil mellem økonomi, beskæftigelse og eksternaliteter i dansk landbrug

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Integrerat växtskydd Ørebro 4. nov. 2014 TIL GAVN FOR GARTNERE Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Rådgivningsleder (prydplanter, ornamentals) Thomas Skovgaard Lund Horticultural Advisory

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune (Genberegning) Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune 1. Formål og ændringer

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

1 Kompendium danfoil sprøjteteknik

1 Kompendium danfoil sprøjteteknik danfoil koncept 1 Kompendium danfoil sprøjteteknik Danfoil har i dette kompendium bestræbt os på, at samle vores viden, anbefalinger og erfaringer med danfoils sprøjte teknologi. Kompendiet er udarbejdet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere