Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse"

Transkript

1 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C Summary In spring 2003 the Danish Research Institute of Food Economics has, on request from the Danish Environmental Protection Agency, analysed the farm economic potential for a reduced use of pesticides in Danish agriculture. The analysis was based on the concept outlined in the so called Bichel Committee as well as new knowledge, data and models. Findings from the study indicate that it will be optimal for Danish farmers to reduce the current use of pesticides from a Treatment Frequency Index (TFI or BI) of 2.0 to 1.7 TFI. The analysis also shows that a reduction from 2.0 TFI to 1.4 TFI will be possible by using well known and well established technologies without changing the crop rotation and without additional costs. This article discuss some of the basic assumptions for the analysis, some of the policy implications, how to combine the reductions with environmental improvements, and the need for time, more research and new technologies, quotas or levies to reduce and optimise the use of pesticides. Indledning og baggrund Som et led i evalueringen af Pesticidhandlingsplan II har Fødevareøkonomisk Institut efter aftale med Miljøstyrelsen gennemført et projekt vedrørende en opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger. De nye analyser viser, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra det nuværende behandlingsindeks (BI) på ca. 2,0 til ca.1,7 BI, svarende til målsætningen i den nye Pesticidplan De nye analyser og den nye pesticidplan giver imidlertid anledning til en række spørgsmål. Hvorfor er den nuværende pesticidanvendelse ikke optimal, og vil det tage landbruget fem år at tilpasse pesticidforbruget til de eksisterende priser og teknologi. Vil det være muligt at supplere kravet om et reduceret pesticidforbrug med et krav om synlige miljøeffekter.

2 - 2 - En række af disse spørgsmål vil blive analyseret og diskuteret i denne artikel. For en mere detaljeret beskrivelse af de oprindelige driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget samt de nye analyser henvises i øvrigt til Ørum (1999 og 2003). Modellerne De nye beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige modeller. Den første model er en lineær programmeringsmodel med en partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse. Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel, hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret. Begge modeller er baseret på anerkendte og i praksis udbredte og velafprøvede planteværnsmetoder. Effekten af yderligere forskning og anvendelsen af fx GPS udstyr er således ikke foruddiskonteret i beregningerne. Modellernes pesticidanvendelsesmuligheder er i øvrigt fastsat med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning. Ved beregning af reduktionsmulighederne er reduktionsomkostningerne blevet opgjort som ændringen i nettoomkostningerne til planteværn. Nettoomkostningerne er her blevet beregnet som summen af omkostningerne til kemikalier, udbringning (sprøjtning), mekanisk ukrudtsbekæmpelse, monitering af skadevolderne, informationssøgning samt eventuelt udbytte- og kvalitetstab ved reducerede doser. I denne artikel er det i øvrigt valgt udelukkende at referere til modelberegninger med Bicheludvalgets 10 bedriftstyper og en uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Reduktionsmulighederne De nye beregninger har som nævnt vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget med 15 pct. til 1,7 BI. En sådan reduktion svarer til målsætningen i den nye Pesticidplan og vil ifølge de nye beregninger kunne forbedre dækningsbidraget fra markdriften med knap 100 kr. pr. ha. Analyserne indikerer desuden, at landbruget uden væsentlige omkostninger vil kunne reducere pesticidforbruget med både 30 og 40 pct. til henholdsvis 1,4 og 1,2 BI. Figur 1 viser reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Det fremgår af figuren, at der er stort spring (stiplet linie) i planteværnsomkostningerne fra det nuværende pesticidforbrug (Aktuel) på 2,0 BI til det økonomisk optimale forbrug (Op-

3 - 3 - timal) på 1,7 BI. En optimal pesticidanvendelse vil tilsyneladende kunne forbedre resultatet fra planteavlen (negative reduktionsomkostninger) med næsten 100 kr. pr. ha. 2,1 2,0 Aktuel 1,9 Optimal 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 BI 1,4 1,3 1,2 1,2 BI 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 1. Reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Figuren viser også, at reduktionsomkostningerne er støt stigende ved en reduceret pesticidanvendelse ud over det økonomisk optimale. Således vil en reduktion til fx 1,4 BI i forhold til den optimale pesticidanvendelse koste 50 kr. pr. ha, mens en halvering af pesticidforbruget til 1,0 BI vil koste omkring 250 kr. pr. ha. Marginalnytte I de nye analyser for Miljøstyrelsen er omkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse blevet beregnet ved hjælp af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Ved en krævet marginalnytte på fx 300 kr. pr. BI skal der ved planlægning af markdriften og valg af doseringer kalkuleres med en pesticidpris, som er 300 kr. højere pr. BI end den faktiske landmandspris. Ved fastsættelse af den optimale pesticidanvendelse er der som udgangspunkt blevet benyttet en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI (λ=0). Det betyder, at pesticidanvendelsen øges til det punkt, hvor en ekstra behandling eller en øget dosis vil give underskud. Det svarer således til at benytte en økonomisk skadestærskel ved beslutninger om planteværn. Den øko-

4 - 4 - nomisk optimale pesticidanvendelse med en krævet marginalnytte på 0 kr. pr. BI opfylder derfor pr. definition kravene til en integreret planteproduktion (IP). Ved beregning af reduktionsomkostningerne ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte, er der først blevet modelberegnet en optimal pesticidanvendelse ved en pesticidafgift svarende til den krævede marginalnytte, hvorefter det ekstra afgiftsprovenu er forudsat refunderet ved en fuld tilbageførsel. Der er således ved alle niveauer af en krævet marginalnytte tale om en økonomisk optimal udfasning af pesticidanvendelsen. Figur 2 viser reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. 2,1 Aktuel 2,0 1,9 Optimale λ=300 λ=150 λ=0 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 λ=450 1,3 λ=600 1,2 λ=900 λ=750 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 2. Reduktionsomkostninger ved et stigende krav til pesticidernes marginalnytte. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. pr. BI (λ=150) vil resultere i et pesticidforbrug på knapt 1,6 BI. I forhold til en optimal pesticidanvendelse, hvor pesticidernes marginalnytte er nul (λ=0), vil en krævet marginalnytte på 150 kr. pr. BI medføre en reduktionsomkostning (dvs. et fald i resultatet fra markdriften) på ca. 20 kr. pr. ha. En krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI vil reducere pesticidforbruget til godt 1,3 BI, og der er tilsyneladende en signifikant effekt af en krævet marginalnytte på helt op til 750 kr. pr. BI svarende til et pesticidforbrug på godt 1,0 BI.

5 - 5 - Afgifter, måltal og kvoter Det er vigtig at forstå, at der ikke er sammenhæng mellem størrelsesordenen af en krævet marginalnytte og de resulterende reduktionsomkostninger. Det fremgår således af figuren, at en krævet marginalnytte på 300 kr. pr. BI (λ=300) vil koste 50 kr. pr. ha, mens en tilsvarende pesticidafgift på 300 kr. pr. BI ville medføre en meromkostning på 420 kr. pr. ha (1,4 BI x 300 kr. pr. BI). Det fremgår ligeledes, at en krævet marginalnytte på fx 150 kr. ikke vil medføre et tab for landmanden på 150 kr. pr. BI eller 150 pr. ha, men i overensstemmelse med figuren kun vil medføre en mere beskeden omkostning på ca. 20 kr. pr. ha eller godt 10 kr. pr. BI. En afgift på 150 eller 300 kr. pr. BI vil, jf. figuren, reducere pesticidforbruget med henholdsvis 0,1 og 0,4 BI. Det vil koste henholdsvis 15 (0,1 x 150) kr. og 120 (0,4 x 300) kr. pr. ha at undlade en tilpasning til disse afgifter. Det vurderes derfor også, at pesticidafgifterne skal øges til mindst 300 kr. pr. BI for at have en væsentlig effekt på pesticidforbruget. De nye analyser har vist, at anvendelsen af en krævet marginalnytte giver en bedre og mere smidig allokering af pesticiderne end det var tilfældet med fx Bicheludvalgets kvotestyrede scenarier. Vejledende måltal for de enkelte afgrøder, som havde en rigtig god effekt i den seneste pesticidhandlingsplan, er imidlertid et langt mere håndgribeligt og veletableret alternativ til en krævet marginalnytte. Men et overordnet krav til pesticidernes marginalnytte vil med fordel kunne benyttes ved fastsættelse af såvel bindende kvoter som fx vejledende måltal eller mere miljøvenlige doseringer i Planteværn Online. Som virkemidler til en minimering af pesticidforbruget har både måltal, pesticidafgifter og en krævet marginalnytte den ulempe, at de ikke er bindende og stort set uden omkostninger kan ignoreres. Som alternativer til bindende kvoter, vurderes det imidlertid, at en krævet marginalnytte, og deraf afledte vejledende måltal, vil være næsten lige så effektive som øgede afgifter, men billigere for landbruget og administrativt nemmere at implementere. For en yderligere diskussion af behovet for og problemerne med brugen af frivillige virkemidler, kvoter og afgifter henvises til fx Hasler et al. (2000) samt Christensen og Hussom (2003). Optimering eller reduktion For at opnå en optimal pesticidanvendelse vil det være nødvendigt for landbruget at justere pesticidanvendelsen i de fleste afgrøder og for de fleste skadevoldere. Fx vil det blive krævet, at driftslederen enten selv skal kunne bestemme ukrudt på kimbladsstadiet i hver eneste mark eller skal have assistance hertil fra planteavlskonsulenten. Det betyder også betyder, at

6 - 6 - den kemiske ukrudtsbekæmpelse i en række afgrøder skal suppleres med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det vil naturligvis være forbundet med omkostninger og usikkerhed samt tage tid at implementere disse justeringer, anskaffe de nødvendige redskaber og opnå den faglige ekspertise som er en forudsætning for den optimale pesticidanvendelse. For de landmænd der ikke ønsker at optimere pesticidanvendelsen til sidste krone, kan der udpeges nogle strategier eller genveje, som er nemme at implementere og reducerer pesticidforbruget uden de store omkostninger. I det følgende skal der gives et eksempel på en sådan genvej. Planen består i, at der i alle kornafgrøderne vælges løsninger med maks. 0,25 BI fungicider og maks. 0,25 BI insekticider. Genvejen vil ikke være økonomisk optimal, men medfører et kalkuleret, moderat økonomisk tab. Til gengæld vil den kunne implementeres straks, på alle bedriftstyper og uden behov for ekstra udstyr eller tilvænning. Figur 3 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 3. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at genvejen med at benytte kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne vil kunne reducere pesticidforbruget fra de nuværende 2,0 BI til 1,75 BI for en omkostning på ca. 50 kr. pr. ha. Det fremgår endvidere, at genvejen også ved

7 - 7 - en i øvrigt optimeret pesticidanvendelse vil reducere pesticidforbruget med godt 0,2 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Reduktion eller miljøeffekter Behandlingshyppigheden og behandlingsindekset er som bekendt ikke det perfekte mål for pesticidernes miljøeffekt. Men i mangel af bedre benyttes behandlingshyppigheden fortsat som en indikator for pesticidernes miljøeffekt. Pesticiderne har uafhængigt af deres behandlingsindeks vidt forskellige direkte og indirekte miljøeffekter. Herbiciderne og insekticiderne er således af natur direkte skadelige for markens vilde flora og mikrofauna og derigennem skadelige for agerlandets fugle, mens andre pesticider kan være skadelige for fx grundvandet, fugle og vandlevende dyr. Det betyder, at en arbitrær reduktion af behandlingshyppigheden ikke nødvendigvis vil have en positiv effekt på fx kvaliteten af grundvandet eller bestanden af sommerfugle og lærker i agerlandet. De nye beregninger for Miljøstyrelsen og Bicheludvalgets økonomiske analyser har alene været fokuseret på omkostningerne ved og mulighederne for en reduktion af behandlingsindekset. Fokus har dermed været rettet mod en reduceret behandlingshyppighed, men ikke på mulighederne for at opnå konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse. Et miljøindeks for pesticider eller et krav om nogle konkrete miljøeffekter af en reduceret pesticidanvendelse vil imidlertid - efter princippet om mest miljø for pengene - kunne målrette og væsentligt øge værdien af de økonomiske analyser af reduktionsmulighederne. I det følgende skal mulighederne for nogle lærkevenlig planteværnsstrategier blive diskuteret. Lærkevenlige reduktioner Nye forskningsresultater (Esbjerg et. al., 2002) har indikeret, at en halvering af herbicid- og insekticidforbruget vil kunne forøge forekomsten af ukrudtsflora, insekter og lærker i de dyrkede marker med både 25 og 50 pct. De samme forsøg har i øvrigt indikeret at en øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan have en lige så ødelæggende effekt på den vilde flora og fauna som de oprindelige herbiciddoser. En meget simpel og meget firkantet lærkevenlig planteværnsstrategi i vinterhvede og vårbyg kan derfor defineres ved et krav om maks. 0,25 BI eller maks. 50 pct. af det vejledende normtal for herbicider samt maks. 0,25 BI insekticider og ingen øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Denne strategi vil dels medføre generelle udbyttetab, dels medføre kvalitetstab i brødhvede og maltbyg.

8 - 8 - For alle de analyserede løsninger gælder det, at ukrudtsbekæmpelsen altid er tilstrækkelige til at forhindre et dynamisk stigende ukrudtstryk i sædskiftet. Der er altid som minimum afsat ekstra 0,3 BI til bekæmpelse af rodukrudt i sædskiftet, ekstra 0,2 BI til bekæmpelse af ukrudt i kornafgrøderne på bedrifter med sukkerroer, ekstra 0,15 BI til bekæmpelse af især frøgræsukrudt i kontinuert vintersæd og ekstra 0,15 BI til kornafgrøder med udlæg af frøgræs. De lærkevenlige doseringer vil i nogle år og i nogle marker være højere og i andre år og i andre marker være lavere end det økonomisk optimale. Til gengæld slipper landmanden for bøvlet med at optimere pesticidanvendelsen, benytte Planteværn Online, bestemme ukrudt på kimbladstadiet og granske vejrudsigter i sprøjtesæsonen. En konsekvens af den lærkevenlige løsning er, at der ikke længere kan blive plansprøjtet med insektmidler i vinterhveden. Det betyder, at landmanden i stedet skal monitere afgrøden og risikere i ét ud af tre år at skulle gennemføre en separat sprøjtning mod lus på et tidspunkt, hvor han og hans ansatte ellers ville have haft mulighed for at holde ferie sammen med resten af familien. Figur 4 viser reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede ,1 Aktuel Optimal 2,0 1,9 1,8 Lærkevenlig 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 4. Reduktionsmulighederne med lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet.

9 - 9 - Det fremgår af figuren, at den lærkevenlige strategi i forhold til den aktuelle nudrift for en omkostning på godt 10 kr. pr. ha vil reducere pesticidanvendelsen til 1,7 BI. I forhold til en økonomisk optimal pesticidanvendelse vil den koste ca. 25 kr. pr. ha og reducere pesticidforbruget til knap 1,6 BI. Det gælder tilsyneladende, at hverken en optimeret pesticidanvendelse eller en behandlingshyppighed på 1,7 BI pr. automatik vil medføre en lærkevenlig pesticidanvendelse. En mere lærkevenlig pesticidanvendelse vil tilsyneladende altid være forbundet med omkostninger, og disse omkostninger mindskes tilsyneladende ikke ved en i øvrigt optimal pesticidanvendelse. De lærkevenlige løsninger vil også kunne kombineres med den tidligere beskrevne genvej med kvarte doseringer af fungicider og insekticider i kornafgrøderne. Figur 5 viser reduktionsmulighederne ved brug af en genvej med kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. 2,1 Aktuel 2,0 Kvart dosis Optimal 1,9 1,8 1,7 Kvart dosis og Lærkevenlig 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1, ,0 Reduktionsomkostninger (DKK pr. ha) Pesticidforbrug (BI) FIGUR 5. Reduktionsmulighederne ved brug af kvarte doser fungicider og insekticider i korn samt lærkevenlige planteværnsstrategier i vårbyg og vinterhvede. Kilde: Driftsøkonomiske modelberegninger for 10 bedriftstyper ved uændret arealanvendelse opregnet for hele landet. Det fremgår af figuren, at sådanne kombinationer af lærkevenlige genveje kan reducere pesticidforbruget med mellem 0,3 og 0,5 BI for en samlet omkostning på knapt 60 kr. pr. ha. Det fremgår også af figuren, at effekten og omkostningerne er stort set upåvirkede af om den øvrige pesticidanvendelse bliver optimeret eller fastholdt på det aktuelle niveau.

10 Når de lærkevenlige planteværnsstrategier kombineres med de ovenfor beskrevne genveje til ukomplicerede reduktioner af pesticidanvendelsen tegner der sig således et overordnet billede (de grå pile) af nogle effektive og miljøvenlige, men ikke helt omkostningsfrie reduktionsmuligheder. Opsamling og konklusion Analyserne har vist, at en krævet marginalnytte vil være et godt værktøj til at sikre en optimal allokering af pesticiderne og en retfærdig fordeling af reduktionsomkostningerne ved en reduceret pesticidanvendelse. For at øgede afgifter skal påvirke pesticidforbruget væsentligt, kræves der (ekstra) afgifter på mindst 300 kr. pr. BI. Det betyder også, at effektive pesticidafgifter vil være meget bekostelige for landbruget eller kræve tilbageførsel af et meget stort provenu. Fra et driftsøkonomisk synspunkt vil frivillige reduktioner med brug af en krævet marginalnytte derfor blive foretrukket frem for afgifter eller afgrøde- og bedriftskvoter. Det er godtgjort, at landbrugets ved nogle ukomplicerede tiltag i primært vårbyg og vinterhvede umiddelbart kan reducere pesticidforbruget til mellem 1,55 og 1,75 BI for en omkostning på ikke over 50 kr. pr. ha. Det er endvidere vist, at nogle lærkevenlige reduktioner af pesticidforbruget i vårbyg og vinterhvede vil kunne gennemføres uden særlige omkostninger og uden at afvente en fuldstændig optimering af landbruget pesticidforbrug. Det er også vist at de lærkevenlige reduktioner altid vil koste lidt ekstra og derfor ikke automatisk følger af en optimeret pesticidanvendelse eller højere afgifter. Derfor kan en detailregulering af markdriften blive nødvendig for at sikre en miljøvenlig planteavl. Analyser har således vist, at der er gode og effektive muligheder for at reducere pesticidforbruget, og det er blevet bekræftet, at pesticiderne selv ved store reduktioner har en meget lav marginalnytte. Det kan også konkluderes, at der er gode muligheder for at nå målsætningen i den nye pesticidplan til tiden og uden væsentlige omkostninger. Da planen imidlertid næppe kan gennemføres uden omkostninger for landbruget, vil en fuldstændig opfyldelse af planen kræve nogen offervilje hos landbruget eller indgreb i form af afgifter og kvoter. Referencer og litteratur Christensen, T. og H. Huusom (2002). Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, Esbjerg, P. & B.S. Petersen (2002). Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields. Bekæmpelses middel forskning nr. 58. Miljøstyrelsen.

11 Hasler, B., J.S. Schou, J.E. Ørum og L.G. Hansen (2000). Virkemidler i pesticidpolitikken. Faglig rapport nr. 314, Danmarks Miljøundersøgelser. Ørum, J.E. (2003). Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003 Ørum, J.E., L.N. Jørgensen and P.K. Jensen (2003). Farm economis consequences of a reduced use of pesticides in Danish agriculture - Optimal adjustment to various pesticides scenarios for some typical farm types. Farm Management Vol. 11 No. 7. Ørum, J.E. (1999). En driftsøkonomisk analyse af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug. Rapport nr. 107 fra Staten Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

Det grønne pesticidregnskab

Det grønne pesticidregnskab Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks

Læs mere

Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande

Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande Mulighederne for driftsøkonomiske analyser af en reduceret pesticidanvendelse i de nordiske lande en beskrivelse af nuværende modeller, data og samarbejdsmuligheder Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider Ørum, Jens Erik; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Landbrugets anvendelse af pesticider

Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider 14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med

Læs mere

Produktion, økonomi og beskæftigelse

Produktion, økonomi og beskæftigelse Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Produktion, økonomi og beskæftigelse Rapport fra

Læs mere

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk 1 Project: ASETA Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Status for Pesticidhandlingsplan II

Status for Pesticidhandlingsplan II 2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold INDHOLD...4 1 INDLEDNING...5 2 STATUS...6 2.1 BEHANDLINGSHYPPIGHED...6 2.2 RANDZONER...7

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.

Der er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra tre fodboldklubber, der tilkendegiver, at der efter deres vurdering er behov for at bekæmpe ukrudt på kommunens

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning

Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning Miljø og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 512 Offentligt Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning Christian Kjær 1 Peter Borgen Sørensen 1 Per Kudsk

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen

Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Emner IPM-tiltag i sprøjtemiddelstrategien www.dansk-ipm.dk

Læs mere

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt Lise Nistrup Jørgensen1, Egon Noe1, Anne-Mette Langvad1, Per Rydahl1, Jens Erik Jensen2, Jens Erik Ørum3, Hans Pinnschmidt1 og Ole Qvist

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser

Læs mere

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag

Læs mere

Rapport om muligheden for at omlægge pesticidafgiften til en afgift på behandlingshyppighed

Rapport om muligheden for at omlægge pesticidafgiften til en afgift på behandlingshyppighed Rapport om muligheden for at omlægge pesticidafgiften til en afgift på behandlingshyppighed Skatteministeriet Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Dansk Planteværn Dansk Erhvervsgartnerforening De Danske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Pesticidstop på offentlige arealer. En økonomisk vurdering af udvalgte områder

Pesticidstop på offentlige arealer. En økonomisk vurdering af udvalgte områder Pesticidstop på offentlige arealer En økonomisk vurdering af udvalgte områder MARTS 2004 Journal nr.: 2002-1424-003 ISBN.: 87-7992-023-3 Udarbejdet af : Mads Lyngby Petersen (projektansvarlig) og Rasmus

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II

Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Landbrugets Rådgivningscenter & Danmarks JordbrugsForskning April 2000 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse

Læs mere

Indhold. 1. Indledning 3. 2. Fremtidens planteproduktion 5. 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 7. 4. Historisk overblik 11. 5. Pesticidanvendelsen 19

Indhold. 1. Indledning 3. 2. Fremtidens planteproduktion 5. 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 7. 4. Historisk overblik 11. 5. Pesticidanvendelsen 19 Indhold 1. Indledning 3 2. Fremtidens planteproduktion 5 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 7 4. Historisk overblik 11 5. Pesticidanvendelsen 19 6. Miljø- og naturmæssige effekter 25 7. Pesticidrester

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE PESTICIDPOLITIK 2009

AABENRAA KOMMUNE PESTICIDPOLITIK 2009 AABENRAA KOMMUNE PESTICIDPOLITIK 2009 01. Maj 2009 Pesticidpolitik i Aabenraa Kommune Pesticider begrebsafklaring Pesticider eller plantebeskyttelsesmidler er en gruppe af kemiske stoffer, som bliver brugt

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse

Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse Anders Branth Pedersen 1, Tove Christensen 2, Helle Ørsted Nielsen 1, Berit Hasler 1 1 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere