cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter"

Transkript

1 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

2 Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København som Miljø metro pol. Konkret er der politisk fastsat mål for at øge andelen af kø ben havnere, der cykler, reducere rejsetid og øge sikkerhed, tryghed og komfort. Senest er det høje politiske ambitionsniveau udmøntet i Cykel strategi (www.kk.dk), der også er vedtaget af en enig Borgerrepræsentation. I Cykelstrategien fastlægges bl.a. et PLUSnet med højere standard end hidtil set for cykeltrafikken ved udformning af trafikarealer. Veje og cykeltrafikanlæg i København kan og skal designes, så de er sikre, trygge, fremkommelige og komfortable for cyklisterne. Det gælder også skoleveje og dermed muligheden for, at børn kan cykle trygt i byen. CYKELFOKUS Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter December 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik, Cykelprogrammet LAYOUT // TMF Grafisk Design Forside Foto // Ursula Bach Øvrige foto // Niels Jensen m.fl. TRYK // GSB Grafisk Cykelfokus findes også i en engelsk udgave: Focus on Cycling Copenhagen Guidelines for the Design of Road Projects. Cykelfokus skal hen ad vejen justeres og opdateres med erfaringer fra dine og andres projekter. Du er velkommen til at maile dine idéer til Cykelprogrammet ved Niels Jensen: eller Andreas Røhl Vejprojekter i København skal også være præget af et helhedssyn. Fx er det vigtigt, at fodgængerne tilbydes trygge forhold, når der planlægges cykelanlæg. Grønne bølger kan koordineres, så de både gavner cykler og busser. Men i forhold til biltrafikken vil cykeltrafikken både i kryds og på strækninger dog tage mere af den begrænsede plads, der er til rådighed. Dette er en udmøntning af de politiske prioritringer med særlig vægt på at fremme cykeltrafikken. Formålet med retningslinjerne i Cykelfokus er at bidrage til, at vejprojekter i København designes, så cykeltrafikken er indtænkt bedst muligt og på et niveau, der matcher de politiske mål, uanset om projektet har meget eller lidt cykelindhold. Desuden skal retningslinjerne sikre en ensartet linje i udformningen af vejarealerne. Herudover forventes retningslinjerne at bidrage til at effektivisere projekteringen af nye projekter eftersom eksterne rådgivere, der designer byens vejprojekter, hermed kan kende Københavns ambitions niveau tidligt i processen. I forhold til Vejregler for byernes trafikarealer (www.vejregler.lovportaler.dk), der er meget rummelige og vejledende i deres karakter, fastlægger Cykelfokus - Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter et høj ere ambitionsniveau for cykelinfrastrukturen i København. God læselyst, og ikke mindst god fornøjelse med brugen af Cykelfokus. Niels Tørsløv, Centerchef Center for Trafik

3 5 Indhold Introduktion Introduktion 5 1. Kryds 6 2. Strækninger Anden cykelinfrastruktur Drifthensyn i udformningen Aptering 22 Proces 24 Cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter henvender sig til kolleger og rådgivere. Den omsætter Københavns Kommune trafikpolitik til praktisk anvendelige retningslinjer på projektniveau. Det er et overordnet mål i København, at veje og stier skal udformes, så de er sikre. Antallet af tilskadekomne og dræbte skal minimeres. Et andet overordnet mål er at få endnu flere til at cykle ved at forbedre cyklisternes tryghed, da tryghed er afgørende for at folk tør cykle. En målsætning om høj fremkommelighed skal medvirke til at gøre cykeltrafikken mere konkurrencedygtig. Endelig er god komfort et element i en god cykeloplevelse, der kan bidrage til at flere vælger cyklen. København har et særligt problem, som mange udenlandske besøgende siger, de ville ønske var deres: Kapacitetsproblemer på cykelstierne. Vi skal løse disse problemer, så der er tilstrækkelig kapacitet og flow i cykeltrafikken, men det er trods alt kun få steder, der er brug for 4 m brede cykelstier. På det overordnede PLUSnet og Cykelsuperstierne skal standarden være særlig høj. Vejregler for byernes trafikarealer (www.vejregler.lovportaler.dk) med traditionelle og gennemprøvede løsninger er også det grundlæggende regelsæt i København. Vejreglerne er næsten alle vejledende, hvilket giver mulighed for gode løsninger. København og andre byer gennemfører i disse år forsøg med nye løsninger forsøg som nogen gange kræver dispensation fra vejreglerne. Efterhånden kan nye løsninger mainstreames og indgå i vejreglerne. København har særligt fokus på krydsudformninger, der er sikre, trygge og fremkommelige for cyklisterne. Derfor starter Cykelfokus med en gennemgang af cykelvenlige krydsløsninger. Derefter behandles strækningsløsninger, ruter og anden cykelinfrastruktur. Der skal tages drifthensyn i udformningen og apteringen udstyret er også vigtige for en velfungerende cykelinfrastruktur. ITS, Intelligente Trafik Systemer, er en ny mulighed for at forbedre cyklisternes forhold. Cykelfokus er redigeret af Niels Jensen fra Cykelprogrammet i Center for Trafik (CTR). Undervejs har udkast været diskuteret i en arbejdsgruppe med Jens Løwe (CAN, Center for Anlæg), Peter Fjeldsted (CTR, Projektvurdering) og Anne Eriksson (CTR, Trafiksikkerhed). En foreløbig udgave har været i høring, der gav mange gode kommentarer, der er brugt i denne færdige udgave af Cykelfokus.

4 1 6 7 SIGNALREGULEREDE KRYDS Det er vigtigt at samtænke signaler og infrastruktur. De fleste signalanlæg i København har faste programmer. I de forholdsvis få (bil-)trafikstyrede signalanlæg og i fremtidige anlæg skal cyklisternes fremkommelighed, sikkerhed og tryghed tilgodeses. I de senere år er der etableret bundne venstresving for biler i nogle meget store kryds. Det giver længere omløbstider for alle, men er også en stor sikkerhedsmæssig gevinst. Kryds Kryds forstås her bredt som de punkter på vejnettet, hvor trafikanterne skal krydse hinandens baner. Det er ikke kun de store, signalregulerede kryds, man umiddelbart tænker på, men også andre krydstyper som vigepligtsregulerede kryds, overkørsler til ejendomme, stiudmundinger, rundkørsler etc. Størstedelen af alle trafikulykker i København sker i kryds, og det er også især i kryds trygheden og fremkommeligheden kan opleves som ringe af cyklisterne. Kryds udformes så antallet af potentielle konflikter (= punkter, hvor trafikanterne skal krydse hinandens baner) minimeres og gøres tydelige, og sådan at trafikanterne færdes med passende lav hastighed. På den anden side er det ikke et mål at regulere samtlige konflikter fuldstændig. Cyklisterne skal gøres synlige i krydsene. 10-meterreglen forbyder bilparkering tæt på kryds. Derudover må bilparkering holdes væk i opmarcharealer, skillerabat mellem cykelsti og kørebane skal undgås, og cyklister og biler skal bringes i positioner, hvor svingende bilister især bus- og lastbilchauffører kan se cyklisterne, samtidig med at cyklisterne så vidt muligt har deres eget areal. Til venstre: Førgrønt for cyklister. Frederiksundsvej x Frederiks borgvej. Til højre: Bilerne har grøn højre svings pil sidst i omløbet (i over ensstemmelse med Vejregler ne), så der ikke opstår konflikt, mellem højresvingende biler og ventende cyklister på hjørnet. Frederikssundsvej x Frederiks borgvej. Når man overvejer, hvordan man kan give cyklisterne mere plads i eksisterende kryds, ligger det lige for, at vurdere om én eller flere svingbaner for biler kan nedlægges til fordel for kombinerede sving- og ligeudbaner. Endvidere kan man overveje, om vognbanernes bredde kan reduceres med respekt for kørekurver og plads til store køretøjer, specielt busser i rute. Mere plads til cykeltrafikken Tilbagetrukket stopstreg for biler er standard i signalregulerede kryds, hvor cykelstien/-banen går frem til fodgængerfeltet. Stopstregen skal trækkes 5 m tilbage for, at fx en lastbilchauffør, der venter på grønt for at svinge til højre, kan se en cyklist, der holder ved stopstregen for at køre ligeud, når lyset bliver grønt. Tilbagetrukne stopstreger gør iøvrigt generelt, at bilisterne bedre kan se krydsende fodgængere. Tilbagetrukket stopstreg er standard Hvor der etableres særligt cykelsignal, er det ikke nødvendigt at trække bilernes stopstreg tilbage af hensyn til cyklisterne, da man her kan give 3-4 sek. førgrønt for cyklister. Hvis der er førgrønt for ligeudkørende bus samt cykelsti, skal cyklister også have førgrønt. I stedet for førgrønt for højresvingende biler hvor cykler, der holder på hjørnet, kan komme i konflikt med de svingende biler etableres grønt for højresvingende biler sidst i fasen. Vejreglerne og trafiksikkerhedsrevisorer anbefaler sidstnævnte løsning, da der så ikke er ventende cyklister på hjørnet. Førgrønt for cyklister er en anden mulighed Cyklistsignaler sættes normalt på standeren for hovedsignalet. Lavtsiddende cykelsignal sættes ud for stander i cyklisternes kørselsretning, så fodgængere ikke går ind i det, og i mindst 1,5 m s højde. Supplerende cyklistsignal på galge kan være lettere at se og få overholdt (check det ikke er udsat for påkørsel). Førgrønt for cyklister bør være mindst 4 sek. Cyklistsignaler Ikke førgrønt for højresvingende biler Øverst: Dette første forsøg på etablering af et venteområde for venstresvingende cyklister findes i det ombyggede Gylden løvesgade kryds ved Søerne. Her er der malet et ekstra blåt cykel felt, der guider de svingende cyklister frem til ventearealet. Nederst: Venteområde mar keret ved hjælp af et blåt cykelfelt. Feltet gør det klart for de venstre svingende, at de kan vente mellem cykelfeltet og fodgængerovergangen. Det giver plads til de ligeudkørende cyklister. Havnegade x Niels Juelsgade.

5 8 9 Venteområde til cyklister på hjørnet gør det lettere for cyklisterne at placere sig hensigtsmæssigt, så de ikke er i vejen for ligeudkørende. Venteområde giver mening, hvor der er mange venstresvingende cyklister. Pladsen til venstresvingende cyklis ter kan etableres til højre for de ligeudcyklende ved at trække fodgængerfeltet 2-3 meter tilbage i forhold til krydset. Fodgængerfeltet bør ikke flyttes endnu længere væk, da dette giver større risiko for, at svingende bilister overser fodgængere og giver ringere forhold især for handicappede. STI BANE STI Cykelsti i fuld bredde frem til krydset er standardløsningen i København og skal normalt etableres. Hvor der kun er plads til en smal (1,5 m) cykelbane, kan det være en accceptabel løsning. Københavns Kommune har fået sikkerhed og tryghed ved smalle cykelbaner undersøgt af Trafitec (se Sikkerhed og tryghed... på Smal cykelbane frem til krydset er en sikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning samtidig med, at den giver god tryghed og fremkommelighed. Med cykelsti eller cykelbane helt frem, bør der så vidt muligt være separat højresvingspor eller højresvingsforbud for biltrafik. Afkortet cykelsti bør kun vælges undtagelsesvis. Løsningen tilbyder høj kapacitet til afvikling af biltrafik, og er lige så sikker som de bedste designs med fremført cykelsti/-bane. Derimod føler mange cyklister sig utrygge ved afkortet cykelsti og fremkommeligheden er også dårligere end ved fremført cykelsti/-bane. Eksisterende afkortede cykelstier føres, når lejlighed gives, frem til krydset. Afkortet cykelsti kan vælges ved stærkt længdefald, hvor cyklisterne kører hurtigt frem mod krydset. STI Hvor der er en meget stor andel af højresvingende biler, kan vælges fremført cykelsti med førgrønt for cyklisterne og reduktion af cyklisternes grøntid sidst i fasen. En højresvingspil sidst i fasen afvikler biltrafikken. Alternativt kan etableres en fangeø. Øen etableres mellem højresvingsbane og ligeudbane for biler. Fangeøer kræver en del plads. Signalet udformes så cyklis terne kører forbi øens signal uden yderligere stop (da man ellers etablerer en klassisk fangeø med to stop for cyklisterne, heraf navnet!). Det er vigtigt, at sikre sig i en beregning, at der er plads til alle ventende cyklister på øen. Bred cykelsti umiddelbart efter kryds bør etableres, hvor der er mange cyklis ter. Med mere plads bliver der efter krydset plads til indfletning for en flok cyklister, der netop har fået grønt m efter krydset indsnævres cykelstien igen (helst gradvis) til almindelig bredde. Den første løsning af denne art i København er realiseret og forventes at kunne mainstreames, når den har været afprøvet endnu et par steder. Bred cykelsti umiddelbart efter kryds Cykelbokse er et område foran bilernes stopstreg, hvor der kan vente mange cyklister. Frem til boksen skal der være cykelbane eller -sti. Cykelbokse har fordele både for cyklister og bilister, idet en klump cyklister kan afvikles hurtigt, så bilernebanefår mulighed for at svinge til højre tidligere end, hvis en STI STI lang hale af cyklister først skal afvikles. Cykelboks i kryds BANE BOKS Boksen skal være lang nok til, at cyklisterne kan komme ind. Den skal kun være ud for den inderste bane, da en udformning, hvor boksen nærmer sig midten af krydset, kunne friste cyklisterne til at vælge lille venstresving. Cykelstien i tilfarten efter krydset skal (på det første stykke) være bred nok til at modtage en flok cyklister. I København har der været gennemført forsøg med to udformninger af cykelbokse (blå boks og boks afmærket med hvide linjer) i både T-kryds og 4-benede kryds. Evalueringerne viser, at boksene i begge krydstyper har bidraget til bedre tryghed og fremkommelighed uden, at sikkerheden er blevet påvirket. Cykelbokse kan derfor anvendes rutinemæssigt. Blåt cykelfelt etableres for at gøre cyklisterne synlige og evt. også for at vejlede dem gennem et kompliceret kryds. Der gennemføres indledningsvis en analyse af, hvor de værste cykel-bilkonflikter er/forventes, og her kan der så placeres 1-2 blå cykelfelter per kryds. En undersøgelse (Sikkerhed og tryghed... for Københavns Kommune viste, at ét blåt cykelfelt har en positiv effekt på sikkerheden, mens flere har en negativ. Dette er siden revurderet internt, og der kan nu efter nøje overvejelse af de sikkerhedsmæssige forhold etableres op til to blå cykelfelter per kryds (konsultér evt. kommunens trafiksikkerhedsfolk). Cykelfelterne må ikke kollidere med bilernes kørekurver. Blåt cykelfelt Tv Ø: Cykelsti frem til kryds er standardløsningen i København. Vesterbrogade x Gasværksvej. Se også forsidefoto. Tv Ø: Cykelboks (hvid afmærk ning) i T-kryds. Njalsgade x Islands Brygge. Tv N: Smal cykelbane frem til kryds. Reventlowsgade x Vester brogade. Tv N: Cykelboks (blå afmærkning) foran den inderste bane i 4-benet kryds. Amagerbrogade x Vejlands Allé. Th Ø: Bred cykelsti på det første stykke efter krydset giver de mange cyklister fra Dronning Louises Bro en mulighed for at flette ind. Frederiksborggade. Th Ø: Der kan bruges op til to blå cykelfelter i signalregulerede kryds i København. Tagensvej x Blegdamsvej. Th N: Fangeø, der tillader at cyk listerne, kan køre ligeud via øen, uden ekstra ventetid. Blegdams vej x Tagensvej. Th N: Internationalt cykelfelt i varianten Kvart Freisleben, hvor cyklisternes bane kun marke res halvt ud i krydset og kun til venstre for cyklisterne. Vester Fælledvej x Ny Carlsberg Vej.

6 10 11 Kvart, halvt og helt cykelfelt Højresvings-/venstresvingsbane på cykelstier Kvart, halvt og helt cykelfelt kaldes under ét for internationale cykelfelter. De afmærkes med en hvid punkteret kantlinie og cykelsymboler og er en mindre iøjnefaldende afmærkning end blå cykelfelter. Udformningen, der kaldes Kvart Freisleben, bruges som standard i alle de ben i signalregulerede kryds, som ikke udstyres med blåt cykelfelt. Cykelfelterne må ikke konflikte med bilernes kørekurver. Højresvings- eller venstresvingsbane på cykelstier kan forbedre cyklisters fremkommelighed i kryds og giver mulighed for at tillade højresvingende cykeltrafik samtidig med højresvingende biltrafik sidst i grønfasen. Kun, hvor der er en stor andel svingende cykeltrafik i forhold til ligeudkørende, giver det mening at etablere en højresvingsbane uden at miste for meget kapacitet på cykelstien. Hvor der er meget cykeltrafik, bør løsningen kun bruges, hvor cykelstien er 3-sporet (PLUSnet standard, dvs. 3,0 m, evt. 2,8 m. bred). Hvor der kun er lidt cykeltrafik, kan en 2-sporet (ca. 2 m bred) cykelstiafslutning godt deles op i en højresvings- eller venstresvings- og en ligeudbane. En ny endnu ikke afprøvet idé er at etablere en højresvingsbane for cyklis ter men med samme signal som for de ligeudkørende cyklister. En sådan forhåndssortering af cyklisterne kunne tænkes at effektivisere afviklingen. Hvis en afprøvning overvejes, kontakt Cykelprogrammet. Cykling til højre mod rødt Shunts Cyklistvenstresving i separat fase Cykling til højre for rødt kræver ingen eller kun lidt plads, men der findes ikke en standardløsning. Justitsministeriet og Transportministeriet har taget initiativ til at afprøve cykling for rødt tre steder i København i Politiet skal godkende disse og fremtidige udformninger. Shunts, hvor cyklisterne kører uden om signalet skal altid overvejes, hvor der er mange højresvingende. Cyklistvenstresving i separat fase kunne overvejes på steder med særlig stor venstresvingende cykeltrafik. Svingende biltrafik i samme retning vil kunne afvikles samtidig. Løsningen er set i Holland. Cykelprogrammet overvejer et pilotprojekt og leder efter et passende sted. I T-kryds bør cyklister undtages fra signalreguleringen i overliggeren mod at have vigepligt for fodgængerne i et ureguleret fodgængerfelt. Det sparer cyklisterne for ventetid. Udformningen findes på en stor del af det overordnede vejnet i København, fx Ring 2, mens den er mindre almindelig i de centrale dele af byen. Cyklistvenlige T-kryds I T-kryds kan etableres venstresvingsbane for cyklister i overliggeren for at hjælpe dem med at placere sig mest hensigtsmæssigt, især hvor der er mange svingende ad sidegaden. Cykelstien bør være 3 m bred, så der er plads både til venstresvingende og ligeudgørende cyklis ter. Hvor der er få cyklister kan der etableres venstresvingsbane på 2 m brede cykelstier. De venstresvingende cyklisters bane gennem krydset bør markeres med cykelfelt (gerne blåt), da venstresvingende bilister ellers kan overse cyklis terne. De svingende cyklister reguleres med et cyklistsignal, så de svinger i første del af fasen, hvor de er mest synlige for svingende biler. I T-kryds markeres ramper med hvid termoplast så cyklisterne bedre kan se, hvor der er adgang. Ramperne placeres sådan, at cyklisterne kan komme op på/ned i en ikke alt for skarp vinkel. I vinkelrette kryds kan placeres én lang rampe ud for vejens midterlinje, så den er fælles for cyklister ind og ud fra overliggeren. Cyklisternes bane må ikke konflikte med bilernes kørekurver. ANDRE KRYDSTYPER Overkørsler eller gennemført fortov over sidegader mv. er standard. Også cykelstien føres normalt igennem ved siden af overkørslen eller fortovet. Overkørsler Midterheller, hvor stier krydser veje uden signalregulering eller hvor cyklis ter skal krydse en større vej, er en god ting for cyklisters og fodgængeres sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Det gælder især, når der er store biltrafikmængder og/eller høje hastigheder. Hvis ikke andet er markeret, skal cyklister på den krydsende sti vige for trafikanter på vejen. Midterheller hvor stier krydser veje Rundkørsler bruges meget lidt i København, af og til ses dog minirundkørsler (der henvises til Idékatalog for cykeltrafik 2012, Rundkørsler Ø: Signalreguleret kryds med velfungerende højresvingsbane på en bred cykelsti fra Langebro til Rysensteensgade. Ø: Shunt, hvor cyklister kører ureguleret udenom signalre guleringen. Nørre Voldgade ved Jarmers Plads. Tv N: Signalreguleret kryds med velfungerende venstresvings bane fra Vesterbrogade mod Værnedamsvej og Frederiksberg Allé. Tv N: Cyklister i bjælken omfat tes ikke af signalreguleringen, da der er ureguleret fodgæn gerovergang. Vigerslev Allé ved Vester Fælledvej. Th N: Ureguleret kryds mellem den grønne cykerute, Nørrebro ruten og Stefansgade. Th N: Midterhelle gør det lettere for cyklister og fodgængere at krydse. Valby Langgade x Ny Carlsberg Vej.

7 2 12 Cykelstier Mere plads til cykler og mindre til biler Tv og Th Ø: Cykelsti i PLUSnet standard med 3 spor og bredde på 3 m. Den kan afvikle mindst cyklister i timen. Nør rebrogade ( solsiden ) over for Assistens Kirkegård. Tv N: Ny bred cykelsti (dimensio neret efter kapacitetsberegning til 4,0 m). Det blå cykelfelt viser den tidligere bredde. Kan afvikle mindst cyklister i timen. Dronning Louises Bro. Th N: 2,5 m bred cykelsti er standard uden for PLUSnettet. Denne bredde tillader lige ak kurat, at en almindelig cyklist kan overhale en ladcykel eller omvendt! En 2-sporet cykelsti kan afvikle mindst cyklis ter i timen. 13 Strækninger Cykelstier har igennem 100 år bevist deres værdi og robusthed i Københavns trafikplanlægning. Cykelstier har kantsten både mod fortov og kørebane og giver cyklistene deres helt eget areal. Cykelstiernes bredde er blevet øget i København i de senere år. Behovet for bredere cykelstier skyldes mere cykling, flere ladcykler, større spredning i hastigheder mv. Senest er der udpeget et overordnet såkaldt PLUSnet (se Københavns Cykelstrategi på PLUSnettet får, fordi cykelstierne er 3-sporede, en høj kapacitet. Desuden giver de mulighed for samtalecykling, så to kan køre ved siden af hinanden og blive overhalet af en tredie. Hurtige cyklis ter, fx på el-cykel, får også bedre mulighed for at komme frem. Når man overvejer, hvordan man kan etablere en ny eller bredere cykelsti på en strækning, ligger det lige for at vurdere om parkering/standsningsmulighed for biler, kan udelades i den ene/begge side(r), og om vognbanernes bredde kan reduceres. Det kan også overvejes om gaden kan ensrettes for biler, eller om der kan etableres fremrykket busstoppested, hvor biler skal vente bag en holdende bus. Dermed kan der skaffes plads til fx en cykelsti. Ved store cykeltrafikmængder foretages en kapacitetsberegning, der kan resultere i bredder på 3 m eller mere. Beregningen skal tage udgangspunkt i aktuel cykelttrafik og en fremtidig 50% stigning i cykeltrafikken i overensstemmelse med målsætningen i Cykelstrategien. Hvor der er mange ladcykler kan disse (ifølge Cykelprogrammets Flowprojekt ) omregnes til almindelige cykler med en faktor 3. Kapacitet omtales i Vejreglerne. Kapacitetsberegninger Standardbredde for cykelsti på PLUSnettet er 3,0 m Standardbredde for Cykelsupersti er 2,5 3,5 m (afhængig af trafikmængder) Standardbredde for andre cykelstier i København er 2,5 m Minimumsbredde for en cykelsti på PLUSnettet er 2,8 m Minimumsbredde for en cykelsti er 2,2 m (undtagelsesvis 1,7 m) Minimumsbredde for en cykelbane (uden P uden på) i København er 1,5 m. Standard- og minimum bredder for cykelfaciliteter På enkelte strækninger, hvor der kun er plads til meget smalle cykelstier (1,71,8 m) kan cykelstier etableres, hvis det alt i alt vurderes at give cyklis terne forbedret sikkerhed, tryghed og/eller fremkommelighed i forhold til de eksisterende forhold. Projekter diskuteres med kommunens Cykelprogram. Standardfortov er 2,5 m Busbane er 3,25 m (MOVIA ser helst 3,5 m) Busperron uden læskærm er 2,0 m Bredde af kørespor uden bus i rute eller mange lastbiler er 3,0 m I blandet trafik uden cykelsti lægges en ekstra meter til køresporets bredde. Almindeligt brugte bredder for andre trafikfaciliteter i København Vejreglerne bør konsulteres med hensyn til signalanlæg og bredder på faciliteter for busser, biler, fodgængere mv. Alle vejregler, der ikke er med i bekendtgørelsen ( normer ) er vejledende minimum. Se også Designmanual for byrum og parker 2007 på Cykelbaner er mindre trygge for cyklisterne end cykelstier, men mere trygge end blandet trafik. Cykelbaner kan ikke kombineres med myldretidsstandsningsforbud mv., som det er muligt med cykelstier. Der er gode erfaringer med brug af cykelbaner, hvor der kan etableres bilparkeringsbåse uden på Cykelbaner Tv: Cyklisterne i Stormgade er glade for deres nye cykelsti selvom den kun er 1,7 m bred. Strækningen var én af de sær ligt problematiske stræknin ger i Cykelstiprioriteringsplan Th: Hvor en cykelbane ligger op ad et parkeringsspor med båse som her respekteres den erfaringsmæssigt på linje med en cykelsti. Vester Farimagsgade ved Buen.

8 14 15 disse. Ofte vil man etablere cykelbaner i samme bredde som evt. fremtidige cykelstier. I løbet af nogle år kan man så problemfrit (uden nedlæggelse af Ppladser mv) opgradere til traditionelle cykelstier. Alternativt kan man etablere smalle cykelbaner, hvis de vurderes at forbedre cyklisternes forhold. Etablering af cykelbaner forudsætter, hvis anlægget skal blive meget billigere end cykelstier, at det kan ske uden væsentlige ændringer af kantsten og afvanding. Cykelbaner bør ikke være under 1,5 m. Hvis cykelbanen ligger inde bag parkerede biler, bør bredden nærmere være 2,2 m af hensyn til snerydning mv. Forstærkede cykelbaner Forstærkede cykelbaner er cykelbaner suppleret med cykelstier på kortere strækninger eller andre former for forstærkninger. Idéen er, at cyklisternes forhold nogen steder kan forbedres billigere end med gennemgående cykel stier. Cykelstistumperne kan fx etableres, hvor anlægget starter/slutter samt ud for busstoppesteder, da passagererne ikke må stige direkte ned på en cykelbane men gerne på en cykelsti. Busperroner Busperroner anlægges, hvor det er muligt, så passagererne får lettere ved at krydse cykelstien, og cyklisterne undgår at skulle holde for buspassagererne. Minimumsbredden for perron er 1,5 m (ønskelig 2,0 m). I København bruges ikke (som på Frederiksberg) fodgængerfelter over cykelstien frem til bussens døre. Hvor der er snævre pladsforhold og middel biltrafik overvejes fremrykket busstoppested, hvor bilerne må vente til bussen er kørt. Fremrykket busstoppested Fællesstier og -arealer Fællesstier for cyklister og fodgængere kunne bruges i større omfang i København. Da politiet ofte vil have en adskillelse (delt sti), er det tilrådeligt at få en foreløbig godkendelse/afslag tidligt i projektforløbet. Dobbeltrettede cykelstier Dobbeltrettede cykelstier langs vej benyttes i København for at få cykel infrastrukturen til at hænge sammen men ikke som en standardløsning langs vej. Udformningen af en dobbeltrettet cykelsti skal gøres så sikker som muligt med særlig fokus på sideveje. Minimumsbredde for en dobbeltrettet cykelsti i København er 3,5 m, hvis stien indgår i PLUSnettet, ellers helst ikke under 3,0 m. Minimumsbredden for en dobbeltrettet cykelsti i vejreglerne er 2,5 m (en af de få normer). Ved dobbeltrettet sti langs en vejbane skal etables skillerabat (1,0 m bred, gerne med fast belægning). Fremrykket busstoppested uden perron. Bilerne må vente bag bussen, når den holder. Enghave vej ved Vesterbrogade. I København bruges normalt ikke skillerabat mellem ensrettet cykelsti og parkerede biler, da der sjældent er plads nok til både en bred cykelsti og en skillerabat. Det prioriteres, at selve cykelstien bliver så bred som mulig. Skillerabat kan dog vælges, hvor der er holdeplads for turistbusser eller taxa er eller mange krydsende fodgængere. Hvis der etableres meget brede cykelstier på en strækning, hvor der er et stort krydsningsbehov for fodgængere, kan man etablere helle mellem cykelsti og kørebane. Ikke skillerabat langs ensrettede cykelstier Afstribning skal vejlede cyklisterne i, hvor de skal færdes. For alle projekter udarbejdes en afstribningsplan, hvor cykling er en integreret del. Afstribning specielt for at regulere cykeltrafikken er et virkemiddel, der bruges alt for lidt, og som er næsten gratis at etablere. Et eksempel er brug af afstribning på cykelstier for at forbedre flow og tryghed. Markering af en samtaleog en overhalingsbane er gennemført flere steder i København med godt resultat (er stadig et forsøg, der skal evalueres). Afstribning/afmærkning Plads til cyklister er vigtig, hvor der ikke er cykelstier eller -baner. Hvor der ikke er cykelsti, skal der gives plads til, at cyklisterne kan køre i blandet trafik. Hvis cyklister undtagelsesvis skal bruge busbanen, fordi der ikke er cykel sti, skal denne også tillægges 1,0 meter i henhold til vejreglerne. Plads til cykeltrafikken Kurveradier på cykelstier må ikke være for små af hensyn til flowet. Cykel stier bør udformes uden skarpe sving og dimensioneres til 30 km/t. Kørekurver for ladcykler (20 km/t) findes i Håndbog i cykelstiinspektion (www. cyklistforbundet.dk). Radier skal give plads til små renholdnigskøretøjer og nogle steder til traktorer. Sidehældning/tværfald (normalt 25 ) er mod fortov, hvor cykelsti etableres langs eksisterende vej. Hvor vejen nyanlægges bør tværfald tværtimod være mod vejbanen, så der ikke kommer afvandingsriste på stien. Kurveradier og sidehældning Slæbekurver/dimensionsgivende køretøjer vælges udfra, hvilken trafik vejen skal bære, og hvor tit der kan forventes meget store køretøjer som sættevogne. Ofte kan dimensionsgivende køretøj downsizes. Ved at vælge mindre kurveradier kan cykelstier starte og slutte nærmere krydset end, hvis der vælges større radier. Bus i rute (12,0/13,7 m lange) skal dog kunne køre uhindret. Slæbekurver og dimensionsgivende køretøj Tv: Skillerabat/perron er undta gelsen der bekræfter reglen: I København bruges normalt ikke skillerabat ( door-zone ) mellem cykelsti og parkerede biler. På dette sted giver det dog ikke mening at gøre cykelstierne endnu bredere. Ved Niels Juels gade ud for Vejdirektoratet er der derfor etableret en rabat. Th: En for lille kurveradie på H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen blev ændret som vist på fotoet, så cyklisterne kan opretholde normal hastighed. Samtidig med udretningen blev der etableret kantsten mod kørebanen og cykelstien blev udvidet.

9 3 16 Grønne cykelruter Broer Tv: Supercykelstien Albertslund ruten på den mest centrale strækning i København. Ruten er markeret med en midlertidig orange stribe langs fortovskant stenen. Kampmannsgade. Th Ø: Grøn cykelrute ved indkørs len til Amager Fælled ved Aksel Heidesgade og Artillerivej. Th N: Nørrebroruten har fået ny belægning på Den Røde Plads. Termoplast skal iblandes frikti onsgivende materiale, så overfla den ikke bliver glat i regnvejr. 17 Cykling mod ensretningen. De ensretninger, der findes i København regulerede oprindelig biltrafikken, men gælder stadigvæk mange steder også for cyklister. Det giver forbedret fremkommelighed for cyklister at kunne cykle mod ensretningen, da det ofte kan spare en omvej. Anden cykelinfrastruktur Supercykelstier er et regionalt projekt med Københavns Kommune og omegnskommunerne. Der er fokus på pendling over længere afstande, og der er udviklet fælles kvalitetsmål for udformningen af Supercykelstier (se www. supercykelstier.dk). PLUSnet og Grønne cykelruter indgår ofte og øvrige faciliteter i København opfylder som regel også Supercykelstiernes kvalitetsmål. Grønne cykelruter er sammensat af stier i grønne områder, mindre veje, broer mv. De er oplevelsesrigt alternativ til at cykle langs vejene. Ruterne har både et transportformål og et rekreativt formål. Der indgår også altid færdselsarealer for fodgængere. Dobbeltrettede cykelstier på grønne cykelruter kan fx være 3,5 m brede, gangstier 2,0 m. Stibredderne kan reduceres på mere perifere dele af ruterne. Hvis der bruges fællesstier, skal man sikre sig politiets forhåndsgodkendelse. Broer indgår ofte som en del af Cykelsuperstier og Grønne cykelruter. Bredden beregnes ud fra forventede trafikmængder. Der tages stilling til, om fod gængerne skal have deres eget areal, eller om de færdes sammen med cyklisterne. Der er breddetillæg fx til rækværker og max stigninger. Cykling mod ensretningen Hvor en indkørsel forbudt -tavle kun regulerer adgangen i ét punkt, vil denne ofte kunne erstattes af indkørsel for motorkøretøjer forbudt, således at cykling tillades forbi snittet, hvor skiltet er placeret. Politiet er positiv over for denne såkaldte skilteløsning. Hvor der er tale om ægte ensrettede strækninger, er der to mulige udformninger. Slipseløsningen er der gode erfaringer med i København, men Københavns Politi vil med henvisning til en nyere bekendtgørelse pt. ikke godkende den. Ved slipseløsningen markeres tilladelse til cykling mod ensretningen blot med skiltning og afmærkninger på kørebanen på begge sider af krydset. Fordelen er, at bilparkering som regel kan bevares. Cykelbaneløsningen med gennemgående modstrøms cykelsti/-bane (ca. 2 m bred) er en god løsning, hvor der er mange og/eller hurtigtkørende biler. Problemet ved denne løsning er, at man også i mindre gader (hvor man kunne nøjes med slipseløsningen) er nødt til at fjerne bilparkeringen, så der er plads til cykelstien for at opfylde hovedreglen i bekendtgørelsen. En anderledes løsning, der kunne overvejes enkelte steder, er at ophæve ensretningen for al trafik, altså også for bilerne. Cykelgader er en ny type gader med blandet trafik biler skal vige. Der skal være/forventes en væsentlig cykeltrafik i forhold til biltrafikken. Vejdirektoratet har i 2013 besluttet, hvordan cykelgader skal skiltes. Der skal dog fortsat søges dispensation til etableringen af cykelgader, da der er tale om en forsøgsordning. Vestergade er den første cykelgade i København. Cykelgader Ved lave hastigheder og små biltrafikmængder kan cyklister udmærket færdes i blandet trafik. Fysiske fartdæmpere kan være nødvendige for at opnå en tilpas lav hastighed. Der er forskellige regelsæt for Opholds- og lege- Trafiksanering og shared space Ø: Bryggebroen er en del af en grøn cykelrute. Broen har givet mange en nemmere forbindelse mellem Vesterbro og Amager. Tv N: Et kort stykke af Vibe vej ved Frederikssundsvej var ensrettet også for cyklister. En cykelbane mod ensretningen lø ste problemet i Et separat cykelareal var nødvendigt fordi der er forholdsvis mange og hur tigkørende biler på strækningen. Th N: Slipseløsning findes man ge steder i Brokvartererne og, som her i Pisserendekvar teret i Indre By. Det bør være muligt at bruge denne løsning i København. I andre politikredse godkender politiet den.

10 18 19 område (15 km/t) og Område med fartdæmpning. Hastighedszoner (30-40 km/t) er i København hidtil kun godkendt med niveau 40 km/t. Da Københavns Politi har sat spørgsmålstegn ved hastighedszonerne i København, er der (2013) en dialog mellem borgmesteren og politdirektøren om løsninger. Shared space tankegangen er anvendelig for cykeltrafik ved små trafikmængder, men nok ikke ved større som set i Holland. Der er en vejledning for Shared space på vej fra Vejdirektoratet. Der findes allerede en eksempelsamling. Private fællesveje Cykling over pladser Gågader med cykling tilladt Fremtidens cykelveje Tv: Cyklisterne har fået deres eget areal over Sifs Plads ved Lersø Parkallé x Rådmandsgade. Sif var Thors kone. Th Ø: Bump hvor cykler kan pas sere. Tietgensgade. Th N: Cykling i gågade Strædet der fungerer som parallel forbin delse til Strøget og som er med til at holde dette nogenlunde fri for cykler. Udformningen er selvfølgelig godkendt af politiet i sin tid. Bump i trafiksanerede områder kan standses et stykke fra kantstenen, så cyklisterne kan køre inden om. Ved brug af indsnævringer og forsætninger vurderes det, hvordan cyklisterne generes mindst muligt, ligesom de skal designes, så de kan fejes mv. Koncepter for cyklistvenlige trafiksaneringsprincipper skal udvikles og afprøves til brug på Cykelsuperstier og Grønne cykelruter. Hvor cykelruter og anden overordnet cykelinfrastruktur forløber på private fællesveje, kan disse overtages som offentlige. Tidligere har cyklister sjældent fået en lovlig mulighed til at cykle over plad ser i København. Det giver omveje for dem, der overholder Færd sels loven. Der er derfor fokus på fortidens synder og på at tillade cykling, når pladser ombygges. Senest er der nået en forståelse med politiet om en udformning af adgang, hvor cyklistarealer er tydeligt markerede. Gågader med cykling tilladt findes flere steder i København, bl.a på Strædet, der løber parallelt med Strøget. I Middelalderbyen er det ikke hensigten, at cyklister skal bruge de egentlige gågader, der er tværtimod planlagt et system af parallelle cykelforbindelser (Cykelpolitik på Cykling på gågader i København tillades normalt kun, når det indgår i en overordnet plan (fx cykelforbindelser i Indre By) eller, hvor der er få biler, fodgængere og cykler. I arbejdet med fremtidens cykelveje arbejdes med nye løsninger, grønne cy keloplevelser og samtænkning med klimatilpasning (regnvand). Københavns Kommune medvirkede i 2007 til udarbejdelsen af en Cykelparkeringshåndbog (udgivet af Cyklistforbundet og tilgængelig på Stikord heri til god cykel-p planlægning er: skab opmærksomhed, vælg den rigtige placering, skitsér en løsning, der virker, sørg for at der er stativer nok, vælg de rigtige stativer, gør parkeringen tryg og sikker, indtænk drift og vedligeholdelse, forkæl cyklisterne. For valg af cykelstativer i København henvises til Designmanual for byrum og parker 2007 på www. kk.dk. Den fremtidige samlede indsats for bedre cykelparkering i byen findes i Delprogram for cykelparkering, udarbejdet af Cykelprogrammet. Cykelparkering Der er i Københavns Kommuneplan (www.kk.dk) normer for cykelparkering, som er bindende i forbindelse med lokalplaner for nybyggeri mv., men som også kan bruges vejledende til at vurdere behov i andre sammenhænge. Der arbejdes desuden på bedre cykelparkering ved stationer og terminaler mv. Cykelparkering, der er opsat og finansieret af Københavns Kommune, skal være offentlig tilgængelig. Det gælder også cykelparkering på gadeareal finansieret af boligforeninger. Som regel placeres cykelparkering på fodgængerareal (placeret til mindst mulig gene). På gadestrækninger kan man tage enkelte bilparkeringspladser ud til fordel for cykelparkering (1 bil giver plads til 8-10 cykler). Afhængig af P-zone skal der findes erstatningspladser eller finansieres et provenutab. Cykelparkering kan placeres tættere på hjørner end 10-meter reglen anviser, med respekt for oversigtsforholdene. Dette er en gennemprøvet løsning i København, både ved større gader og ved sidegader til gågader. Flexparkering er en nyere løsning. Konceptet er, at cykler og biler deles om pladsen på vejen på forskellige tidspunkter af døgnet. Cykler parkeres på ståfod. Flexparkering implementeres nu bl.a. i regi af Sikre Skoleveje. For at optimere plads og midler, kan der også på andre udvalgte steder arbejdes med stativløs parkering på et optegnet felt med cykelsymboler. Der skal i 2014 udvikles nye koncepter for ladcykelparkering på gadeareal. Tv Ø: Gadeparkering af cykler ved hjørne med gågade. Strøget. Th Ø: Gadeparkering af cykler. Der er fjernet et par bilparke ringspladser til fordel for cy kel parkering for beboerne. Adgang til stativer fra fortov, ikke fra kørebane. Sankelmarksgade. Tv N: Det klassiske NO-stativ fra Veksø. Th N: Det modificerede NOLIstativ fra Veksø magnetlygter beskadiges ikke.

11 4 20 Drifthensyn i udformningen Det er vigtigt at tage hensyn til den fremtidige drift i udformningen af vejprojekter. Pæn by, rene linjer og gode materialer. Opretholdelse af københavner identitet beskrives i Designmanual for byrum og parker 2007 på Asfalt er bedst Brug ikke ujævne materialer eller materialer, der let bliver ujævne på cykelstier. Asfalt er suverænt bedst. På PLUSnettet er der særligt høje krav til jævnhed. Se Håndbog i cykelstiinspektion (www.cyklistforbundet.dk). Fliser har vist sig at sætte sig med tiden, især hvor der er tung trafik. På pladser, hvor cyklister skal færdes, kan fliser dog anvendes, hvis det er nødvendigt af hensyn til det samlede projekt, men der må forventes øget vedligeholdelse. Hvor der i særlige tilfælde bruges chaussésten, brosten og bordursten på cykelstier, fx som bånd, skal de være savskårne (af hensyn til jævnheden) og jetbrændte (af hensyn til friktionen). Hvis der bruges termoplast som overflade, skal tilslagsmateriale sikre god friktion. 1,6 m er minimum for passage ved snerydning mv. Ideelt set bør der være 1,6 m for passage. Her er kun 1,5 m mel lem kantstenene, men vedlige holdelseskøretøj kan alligevel passere fordi der er ekstra plads mellem kanstenen og stelen. Enghave Plads x Dybbølsgade. 1,6 m er minimumsbredde for passage når snerydning og renholdelse skal kunne ske med standardfejemaskiner mv. Større bredder (over 1,75) tillader, at biler kan passere. Cykelbaner med bilparkering udenpå bør være min. 2,0m. 21 På PLUSnettet, hvor det er hensigtsmæssigt at bruge traktorer til snerydning, skal bredden være min. 2,4 m for at traktoren kan arbejde. Sideløbsbrønde skal, af hensyn til cyklisternes komfort, etableres ved renovering af cykelstier og bruges altid på nye stier. Hvor der ikke kan etableres sideløbsbrønde bruges flydende karme i stedet for faste karme mod fortovskantstenen. Flydende karme kræver, at der foretages omhyggelig komprimering omkring risten. Stigende driftudgifter kan være den pris, der betales for bedre cykelkomfort og bedre udnyttelse af stiarealet. Langs kantstenen på ydersiden af cykelstien mod kørebane er faste karme fortsat standardløsningen, da flydende karme her kan blive trykket ned af store biler. Lammeller i riste på stier skal vende på tværs af cykelhjul. Sideløbsbrønde og flydende karme Tværfald på cykelstier er normalt 25. Væsentligt større fald fx 40 (der kan være en fordel set fra et rent vedligeholdelsessynspunkt) bør undgås især af hensyn til ladcykler. Når der etableres en ny cykelsti på en eksisterende vej vil tværfaldet normalt være mod fortovet. Hvor der er tale om en ny vej, bør cykelstien få tværfald mod kørebanen. Da vandet samles på kørebanen kan afløbsriste på cykelstien dermed undværes. Af drifthensyn og af hensyn til cyklis ternes komfort bør cykelstistart/-afslutning ikke markeres med en dykket kantsten på tværs af stien, da det giver frostskader. Tværfald Steler bruges kun undtagelsesvis i København. Grunden er, at hvis brugen af steler når over et kritisk niveau, vil bilisterne forvente, at der er steler alle de steder, hvor de ikke må parkere (sml. Amsterdam der traditionelt bruger mange steler). Steler medfører breddetillæg på 0,3 m for at undgå at cyklisterne rammer dem. Steler kan ofte erstatte bomme som opmærsomhedsgiver. Steler, der skal afmonteres i forbindelse med drift, skal have lås i toppen. Der findes bomme, der åbnes af driftkøretøjer. Steler bør undgås Trug bruges normalt ikke ved afvanding af cykelstier, da et trug ikke adskiller cyklister og fodgængere så godt som en kantsten. Hvor der ikke kan skaffes tilstrækkelig kantstenslysning (uden meget store udgifter) kan trug dog bruges som en nødløsning. Trug med afvandingsriste er en acceptabel løsning mellem en cykelsti og en gangsti i grønne områder. Trug er en nødløsning Tv: Nyanlagt (2012) fortov og cykelsti med granitfliser. For at gøre det lettere at se forskel på fortov og cykelsti, er der nu ma let prikker på kanten af fortovet. Selv med et godt anlægsarbejde risikerer man at fliserne forskub ber sig på sigt. Vester Voldgade. Th Ø: Hvor der er problemer med biltrafik på stier, kan der etableres bomme, der kan åbnes af vedligeholdelseskøretøjer. Trekronergade / Strømmen. Th N: Sideløbsbrønd ved fortovs kantsten, her brugt på smal cykelsti for at give cyklis terne så meget jævn asfalt som muligt at køre på. Der kører rigtig mange cyklister i Stormgade.

12 5 22 Skiltning Belysning Tv: Bred inderbane til samtale cykling og yderbane til overhaling giver både knallerter og hurtige cyklister bedre mulighed for at overhale langsommere cyklister. Grønningen. Th: Ø: Cykelltæller virker som en anerkendelse af dem, der cykler. Selvom data ikke er fuldt pålidelige, kan de dog bruges til beregning af døgn- og årstidsva riation samt sammenligninger i trafikniveau fra år til år. Dr. Louises Bro. Th N: Fodhviler ved signalregule ret kryds giver øget komfort og siger tak fordi du cykler. Nørre Farimagsgade. 23 hvor kun stien ønskes oplyst. Nye lyskilder som diodelys kan give nye muligheder både i stiarmaturer og som ledelys i belægningen. Både armaturer og lyskilder er i rivende udvikling, og valg af belysning skal derfor altid vendes med de belysningsansvarlige i Center for Trafik. Se Designmanual for byrum og parker 2007 (www.kk.dk). Aptering Det er vigtigt at vise borgerne i København og omegn, at kommunen sætter pris på, at de cykler. Derfor bør servicefaciliteter signalere høj komfort. Man skal sikre sig, at apteringen udstyret ikke generer andre trafikanter eller er et problem i forbindelse med renholdelse og snerydning. Skiltning omfatter dels skilte til regulering af trafikanternes adfærd (se Vejafmærkningsbekendtgørelsen) dels vejvisningskilte mv. (se Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). Begge findes på Vejvisning bør være af høj kvalitet. Standardvejvisningsskilte for cykelruter bruges ved skiltning af Supercykelstier. Et særligt skiltesystem ses på nyere Grønne cykelruter. I Cykelprogramregi arbejdes der ( ) med et nyt skiltesytem, som kan håndtere information på PLUSnettet, Grønne cykelruter, Supercykelstier, Nationale cykelruter mv. Det overvejes også, om der foruden afstande i kilometer, kan angives rejseafstande målt i minutter. Belysning på stier langs veje er som regel fælles for alle trafikarter. På stier i eget tracé kan der bruges traditionelle parklamper eller pullertlys med en lav lyspunkthøjde. Sidstnævnte er specielt egnet på stier gennem naturarealer, ITS (Intelligente Trafik Systemer) omfatter en lang række tiltag, hvoraf nogle er velkendte, mens andre er under afprøvning. Ét eksempel er advarsel til højresvingende lastbiler ved kryds, et andet din cykelhastighed som vejledning til at følge en grøn bølge. Se også Idékatalog for cykeltrafik fra Cykelambassaden (www.cycling-embassy.dk). Flere nye muligheder afprøves i Flow-projektet i Cykelprogrammet. Der findes en intern pulje til ITS-løsninger for cykeltrafik. ITS Hvor der er store cykliststrømme, skal man altid overveje, om der kan etableres en grøn bølge. Hvor der er færre cyklister, og der ikke etableres en egentlig grøn bølge, sikres at cyklisterne ikke skal holde unødvendigt ved tætliggende signaler. Der benyttes som udgangspunkt en hastighed på 20 km/t ved beregningerne. Flere strækninger er i dag samordnet med grønne bølger for cyklister, baseret på faste programmer. I 2. generationsanlæg, kan forbedring af cyklisternes og bussernes fremkommelighed tænkes sammen i endnu højere grad. Grønne bølger kan delvist være trafikstyrede, både af bil-, bus- og cykeltrafik. Grøn bølge Servicefaciliteter som vandposter/fontæner, cyketællere, pumper, fodhvilere, skråtstillede skraldespande etc. skal altid overvejes i nye cykelprojekter. På PLUSnettet og Supercykelstierne er der særlig fokus herpå. Servicefaciliteter Udformningen af midlertidige cykelforhold i forbindelse med anlægsprojekter skal godkendes på forhånd (Vejforvaltning). København stiller krav om, at vejarbejder lever op til en høj standard mht. jævnhed og forståelig skiltning og sammmenhængende forløb. Ved omkørsel er hovedreglen at cyklister skal placeres på kørebane, ikke på fortovet. Inden et projekt afleveres skal fx afvandingsdetaljer checkes. Se iøvrigt Vejregler for afmærkning af vejarbejder (www. vejregler.lovportaler.dk) og Idékatalog for cykeltrafik (www.cycling-embassy.dk). Cykelhensyn i anlægsfasen Tv Ø: Videodetektering af biler forhindrer at cyklister skal holde unødigt, når der ikke er nogle biler i højresvingsbanen. Langebro ved Artillerivej. Th Ø: Din fart måler hjælper cyklisterne med at holde hastig heden i den grønne bølge. Nørre Farimagsgade. Tv N: Ny type autoværnlignende afspærringsmateriel mod biltra fikken supplerer de almindelige betongrise. Th N: Løbelys hjælper cyklisterne med at holde den rigtige hastig hed, så de med en lille ekstra indsats kan undgå at stoppe for rødt. Øster Farimagsgade.

13 24 Proces Der er rigtig mange aktører inde over et københavnsk trafikprojekt fra det er vedtaget politisk, til det er etableret ude i byen. Internt er der bl.a. følgende aktører: Projektejer, projektleder, projektgruppe og ekstern rådgiver. Det er et vigtigt led i projektoverdragelsen, at aktørerne på et tidligt tidspunkt får projekter ind på nethinden ved at besigtige det i marken i myldretiden. Forløbet af et projekt kan være langvarigt nogen gange op til et par år derfor er der nu særlig fokus på hurtigere processer. Undervejs i processen er der diverse tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevisioner. I forbindelse med revisionerne er der tale om anbefalinger, som ikke altid følger københavnsk planlægningspraksis. Hvis fx trafiksikkerhedsrevisorer anbefaler en løsninger, der ikke er tradition for i københavnsk designpraksis (fx fodgængerfelter over cykelstier ved busstoppesteder), skal der i stedet vælges traditionelle løsninger. Desuden skal Politiet, via Center for Trafik, godkende projektet, inden det kan udføres. Traditionelt har Politiet kun villet godkende færdige projektforslag, men der er nu en større åbenhed, hvor projekt-idéer i højere grad kan afprøves tidligt i processen. På forskellige stadier af et projekt er det vigtigt at forestille sig, hvordan det vil virke i praksis. Det kan ske ved at tænke alle bevægelser (specielt i kryds) for alle trafikarter systematisk igennem. En Vissimmodel for simulering af cykeltrafik er udviklet for Københavns Kommune. Den kan bruges til at forudse, hvordan strækninger og flere kryds spiller sammen. Mere detaljeret kan metoden vise, om ventearealer i et projekteret kryds er store nok til at rumme alle ventende cyklister. Det kan også ses i den meget naturtro simulering, om alle cyklister kan nå over for grønt i ét omløb. Barren skal sættes højt i en by, hvor det i politisk enighed er besluttet at stile mod at blive verdens bedste cykelby. Kommunens medarbejdere og rådgivere skal foreslå de bedst mulige løsninger, i overensstemmelse med: CYKELFOKUS Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter.

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed

Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Ordnede forhold for cyklister er en fordel for alle trafikanter: Der opstår færre usikre situationer, og trafikken kan afvikles mere flydende Cyklistforbundets

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV Sikre Skoleveje Projektpakke 2010-IV Anlægsprojekter for følgende skoler: Vigerslev Alle Skole Hillerødgade Skole Rådmandsgade Skole Utterslev Skole Frejaskolen Peder Lykke Skolen Den Classenske Legatskole

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af anlæg Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016 2016-0052591 Amager Vest lokaludvalg

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde 06.06.2013

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde 06.06.2013 Sikre Skoleveje ved 4 skoler Borgermøde 06.06.2013 1 Udpegede områder (Mellem Zoner) 2 2 Udpegede områder (Signalanlæg og Amagerbrogade) 3 3 Udvalgte projekter (Signalanlæg og Mellem Zoner) Smyrnavej Parmagade

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for anlægspakke 1, som indeholder 13 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og -strækninger samt en hastighedszone. Projekterne

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014 Allerødruten Projektgruppemøde 4. februar 2014 Deltagere: Thor Bjørnboe, Københavns Kommune Helle Riis, Rudersdal Kommune Stinne Bjerg, Allerød Kommune Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Ulrik Djupdræt,

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter. guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014) Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for

Læs mere

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder.

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. BILAG 2 Dato: 21-04-2016 Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. De er prioriterede i 3 grupper. Gruppe 1 er projekter der anbefales udført

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016

Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016 Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016 Claude Larsen Susanne Aagaard-Kjær Casper Morell Ris Thorsten Drewes Jørn Koch Mads Krabbe Julie Løvehjerte

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere