cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter"

Transkript

1 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

2 Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København som Miljø metro pol. Konkret er der politisk fastsat mål for at øge andelen af kø ben havnere, der cykler, reducere rejsetid og øge sikkerhed, tryghed og komfort. Senest er det høje politiske ambitionsniveau udmøntet i Cykel strategi (www.kk.dk), der også er vedtaget af en enig Borgerrepræsentation. I Cykelstrategien fastlægges bl.a. et PLUSnet med højere standard end hidtil set for cykeltrafikken ved udformning af trafikarealer. Veje og cykeltrafikanlæg i København kan og skal designes, så de er sikre, trygge, fremkommelige og komfortable for cyklisterne. Det gælder også skoleveje og dermed muligheden for, at børn kan cykle trygt i byen. CYKELFOKUS Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter December 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik, Cykelprogrammet LAYOUT // TMF Grafisk Design Forside Foto // Ursula Bach Øvrige foto // Niels Jensen m.fl. TRYK // GSB Grafisk Cykelfokus findes også i en engelsk udgave: Focus on Cycling Copenhagen Guidelines for the Design of Road Projects. Cykelfokus skal hen ad vejen justeres og opdateres med erfaringer fra dine og andres projekter. Du er velkommen til at maile dine idéer til Cykelprogrammet ved Niels Jensen: eller Andreas Røhl Vejprojekter i København skal også være præget af et helhedssyn. Fx er det vigtigt, at fodgængerne tilbydes trygge forhold, når der planlægges cykelanlæg. Grønne bølger kan koordineres, så de både gavner cykler og busser. Men i forhold til biltrafikken vil cykeltrafikken både i kryds og på strækninger dog tage mere af den begrænsede plads, der er til rådighed. Dette er en udmøntning af de politiske prioritringer med særlig vægt på at fremme cykeltrafikken. Formålet med retningslinjerne i Cykelfokus er at bidrage til, at vejprojekter i København designes, så cykeltrafikken er indtænkt bedst muligt og på et niveau, der matcher de politiske mål, uanset om projektet har meget eller lidt cykelindhold. Desuden skal retningslinjerne sikre en ensartet linje i udformningen af vejarealerne. Herudover forventes retningslinjerne at bidrage til at effektivisere projekteringen af nye projekter eftersom eksterne rådgivere, der designer byens vejprojekter, hermed kan kende Københavns ambitions niveau tidligt i processen. I forhold til Vejregler for byernes trafikarealer (www.vejregler.lovportaler.dk), der er meget rummelige og vejledende i deres karakter, fastlægger Cykelfokus - Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter et høj ere ambitionsniveau for cykelinfrastrukturen i København. God læselyst, og ikke mindst god fornøjelse med brugen af Cykelfokus. Niels Tørsløv, Centerchef Center for Trafik

3 5 Indhold Introduktion Introduktion 5 1. Kryds 6 2. Strækninger Anden cykelinfrastruktur Drifthensyn i udformningen Aptering 22 Proces 24 Cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter henvender sig til kolleger og rådgivere. Den omsætter Københavns Kommune trafikpolitik til praktisk anvendelige retningslinjer på projektniveau. Det er et overordnet mål i København, at veje og stier skal udformes, så de er sikre. Antallet af tilskadekomne og dræbte skal minimeres. Et andet overordnet mål er at få endnu flere til at cykle ved at forbedre cyklisternes tryghed, da tryghed er afgørende for at folk tør cykle. En målsætning om høj fremkommelighed skal medvirke til at gøre cykeltrafikken mere konkurrencedygtig. Endelig er god komfort et element i en god cykeloplevelse, der kan bidrage til at flere vælger cyklen. København har et særligt problem, som mange udenlandske besøgende siger, de ville ønske var deres: Kapacitetsproblemer på cykelstierne. Vi skal løse disse problemer, så der er tilstrækkelig kapacitet og flow i cykeltrafikken, men det er trods alt kun få steder, der er brug for 4 m brede cykelstier. På det overordnede PLUSnet og Cykelsuperstierne skal standarden være særlig høj. Vejregler for byernes trafikarealer (www.vejregler.lovportaler.dk) med traditionelle og gennemprøvede løsninger er også det grundlæggende regelsæt i København. Vejreglerne er næsten alle vejledende, hvilket giver mulighed for gode løsninger. København og andre byer gennemfører i disse år forsøg med nye løsninger forsøg som nogen gange kræver dispensation fra vejreglerne. Efterhånden kan nye løsninger mainstreames og indgå i vejreglerne. København har særligt fokus på krydsudformninger, der er sikre, trygge og fremkommelige for cyklisterne. Derfor starter Cykelfokus med en gennemgang af cykelvenlige krydsløsninger. Derefter behandles strækningsløsninger, ruter og anden cykelinfrastruktur. Der skal tages drifthensyn i udformningen og apteringen udstyret er også vigtige for en velfungerende cykelinfrastruktur. ITS, Intelligente Trafik Systemer, er en ny mulighed for at forbedre cyklisternes forhold. Cykelfokus er redigeret af Niels Jensen fra Cykelprogrammet i Center for Trafik (CTR). Undervejs har udkast været diskuteret i en arbejdsgruppe med Jens Løwe (CAN, Center for Anlæg), Peter Fjeldsted (CTR, Projektvurdering) og Anne Eriksson (CTR, Trafiksikkerhed). En foreløbig udgave har været i høring, der gav mange gode kommentarer, der er brugt i denne færdige udgave af Cykelfokus.

4 1 6 7 SIGNALREGULEREDE KRYDS Det er vigtigt at samtænke signaler og infrastruktur. De fleste signalanlæg i København har faste programmer. I de forholdsvis få (bil-)trafikstyrede signalanlæg og i fremtidige anlæg skal cyklisternes fremkommelighed, sikkerhed og tryghed tilgodeses. I de senere år er der etableret bundne venstresving for biler i nogle meget store kryds. Det giver længere omløbstider for alle, men er også en stor sikkerhedsmæssig gevinst. Kryds Kryds forstås her bredt som de punkter på vejnettet, hvor trafikanterne skal krydse hinandens baner. Det er ikke kun de store, signalregulerede kryds, man umiddelbart tænker på, men også andre krydstyper som vigepligtsregulerede kryds, overkørsler til ejendomme, stiudmundinger, rundkørsler etc. Størstedelen af alle trafikulykker i København sker i kryds, og det er også især i kryds trygheden og fremkommeligheden kan opleves som ringe af cyklisterne. Kryds udformes så antallet af potentielle konflikter (= punkter, hvor trafikanterne skal krydse hinandens baner) minimeres og gøres tydelige, og sådan at trafikanterne færdes med passende lav hastighed. På den anden side er det ikke et mål at regulere samtlige konflikter fuldstændig. Cyklisterne skal gøres synlige i krydsene. 10-meterreglen forbyder bilparkering tæt på kryds. Derudover må bilparkering holdes væk i opmarcharealer, skillerabat mellem cykelsti og kørebane skal undgås, og cyklister og biler skal bringes i positioner, hvor svingende bilister især bus- og lastbilchauffører kan se cyklisterne, samtidig med at cyklisterne så vidt muligt har deres eget areal. Til venstre: Førgrønt for cyklister. Frederiksundsvej x Frederiks borgvej. Til højre: Bilerne har grøn højre svings pil sidst i omløbet (i over ensstemmelse med Vejregler ne), så der ikke opstår konflikt, mellem højresvingende biler og ventende cyklister på hjørnet. Frederikssundsvej x Frederiks borgvej. Når man overvejer, hvordan man kan give cyklisterne mere plads i eksisterende kryds, ligger det lige for, at vurdere om én eller flere svingbaner for biler kan nedlægges til fordel for kombinerede sving- og ligeudbaner. Endvidere kan man overveje, om vognbanernes bredde kan reduceres med respekt for kørekurver og plads til store køretøjer, specielt busser i rute. Mere plads til cykeltrafikken Tilbagetrukket stopstreg for biler er standard i signalregulerede kryds, hvor cykelstien/-banen går frem til fodgængerfeltet. Stopstregen skal trækkes 5 m tilbage for, at fx en lastbilchauffør, der venter på grønt for at svinge til højre, kan se en cyklist, der holder ved stopstregen for at køre ligeud, når lyset bliver grønt. Tilbagetrukne stopstreger gør iøvrigt generelt, at bilisterne bedre kan se krydsende fodgængere. Tilbagetrukket stopstreg er standard Hvor der etableres særligt cykelsignal, er det ikke nødvendigt at trække bilernes stopstreg tilbage af hensyn til cyklisterne, da man her kan give 3-4 sek. førgrønt for cyklister. Hvis der er førgrønt for ligeudkørende bus samt cykelsti, skal cyklister også have førgrønt. I stedet for førgrønt for højresvingende biler hvor cykler, der holder på hjørnet, kan komme i konflikt med de svingende biler etableres grønt for højresvingende biler sidst i fasen. Vejreglerne og trafiksikkerhedsrevisorer anbefaler sidstnævnte løsning, da der så ikke er ventende cyklister på hjørnet. Førgrønt for cyklister er en anden mulighed Cyklistsignaler sættes normalt på standeren for hovedsignalet. Lavtsiddende cykelsignal sættes ud for stander i cyklisternes kørselsretning, så fodgængere ikke går ind i det, og i mindst 1,5 m s højde. Supplerende cyklistsignal på galge kan være lettere at se og få overholdt (check det ikke er udsat for påkørsel). Førgrønt for cyklister bør være mindst 4 sek. Cyklistsignaler Ikke førgrønt for højresvingende biler Øverst: Dette første forsøg på etablering af et venteområde for venstresvingende cyklister findes i det ombyggede Gylden løvesgade kryds ved Søerne. Her er der malet et ekstra blåt cykel felt, der guider de svingende cyklister frem til ventearealet. Nederst: Venteområde mar keret ved hjælp af et blåt cykelfelt. Feltet gør det klart for de venstre svingende, at de kan vente mellem cykelfeltet og fodgængerovergangen. Det giver plads til de ligeudkørende cyklister. Havnegade x Niels Juelsgade.

5 8 9 Venteområde til cyklister på hjørnet gør det lettere for cyklisterne at placere sig hensigtsmæssigt, så de ikke er i vejen for ligeudkørende. Venteområde giver mening, hvor der er mange venstresvingende cyklister. Pladsen til venstresvingende cyklis ter kan etableres til højre for de ligeudcyklende ved at trække fodgængerfeltet 2-3 meter tilbage i forhold til krydset. Fodgængerfeltet bør ikke flyttes endnu længere væk, da dette giver større risiko for, at svingende bilister overser fodgængere og giver ringere forhold især for handicappede. STI BANE STI Cykelsti i fuld bredde frem til krydset er standardløsningen i København og skal normalt etableres. Hvor der kun er plads til en smal (1,5 m) cykelbane, kan det være en accceptabel løsning. Københavns Kommune har fået sikkerhed og tryghed ved smalle cykelbaner undersøgt af Trafitec (se Sikkerhed og tryghed... på Smal cykelbane frem til krydset er en sikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning samtidig med, at den giver god tryghed og fremkommelighed. Med cykelsti eller cykelbane helt frem, bør der så vidt muligt være separat højresvingspor eller højresvingsforbud for biltrafik. Afkortet cykelsti bør kun vælges undtagelsesvis. Løsningen tilbyder høj kapacitet til afvikling af biltrafik, og er lige så sikker som de bedste designs med fremført cykelsti/-bane. Derimod føler mange cyklister sig utrygge ved afkortet cykelsti og fremkommeligheden er også dårligere end ved fremført cykelsti/-bane. Eksisterende afkortede cykelstier føres, når lejlighed gives, frem til krydset. Afkortet cykelsti kan vælges ved stærkt længdefald, hvor cyklisterne kører hurtigt frem mod krydset. STI Hvor der er en meget stor andel af højresvingende biler, kan vælges fremført cykelsti med førgrønt for cyklisterne og reduktion af cyklisternes grøntid sidst i fasen. En højresvingspil sidst i fasen afvikler biltrafikken. Alternativt kan etableres en fangeø. Øen etableres mellem højresvingsbane og ligeudbane for biler. Fangeøer kræver en del plads. Signalet udformes så cyklis terne kører forbi øens signal uden yderligere stop (da man ellers etablerer en klassisk fangeø med to stop for cyklisterne, heraf navnet!). Det er vigtigt, at sikre sig i en beregning, at der er plads til alle ventende cyklister på øen. Bred cykelsti umiddelbart efter kryds bør etableres, hvor der er mange cyklis ter. Med mere plads bliver der efter krydset plads til indfletning for en flok cyklister, der netop har fået grønt m efter krydset indsnævres cykelstien igen (helst gradvis) til almindelig bredde. Den første løsning af denne art i København er realiseret og forventes at kunne mainstreames, når den har været afprøvet endnu et par steder. Bred cykelsti umiddelbart efter kryds Cykelbokse er et område foran bilernes stopstreg, hvor der kan vente mange cyklister. Frem til boksen skal der være cykelbane eller -sti. Cykelbokse har fordele både for cyklister og bilister, idet en klump cyklister kan afvikles hurtigt, så bilernebanefår mulighed for at svinge til højre tidligere end, hvis en STI STI lang hale af cyklister først skal afvikles. Cykelboks i kryds BANE BOKS Boksen skal være lang nok til, at cyklisterne kan komme ind. Den skal kun være ud for den inderste bane, da en udformning, hvor boksen nærmer sig midten af krydset, kunne friste cyklisterne til at vælge lille venstresving. Cykelstien i tilfarten efter krydset skal (på det første stykke) være bred nok til at modtage en flok cyklister. I København har der været gennemført forsøg med to udformninger af cykelbokse (blå boks og boks afmærket med hvide linjer) i både T-kryds og 4-benede kryds. Evalueringerne viser, at boksene i begge krydstyper har bidraget til bedre tryghed og fremkommelighed uden, at sikkerheden er blevet påvirket. Cykelbokse kan derfor anvendes rutinemæssigt. Blåt cykelfelt etableres for at gøre cyklisterne synlige og evt. også for at vejlede dem gennem et kompliceret kryds. Der gennemføres indledningsvis en analyse af, hvor de værste cykel-bilkonflikter er/forventes, og her kan der så placeres 1-2 blå cykelfelter per kryds. En undersøgelse (Sikkerhed og tryghed... for Københavns Kommune viste, at ét blåt cykelfelt har en positiv effekt på sikkerheden, mens flere har en negativ. Dette er siden revurderet internt, og der kan nu efter nøje overvejelse af de sikkerhedsmæssige forhold etableres op til to blå cykelfelter per kryds (konsultér evt. kommunens trafiksikkerhedsfolk). Cykelfelterne må ikke kollidere med bilernes kørekurver. Blåt cykelfelt Tv Ø: Cykelsti frem til kryds er standardløsningen i København. Vesterbrogade x Gasværksvej. Se også forsidefoto. Tv Ø: Cykelboks (hvid afmærk ning) i T-kryds. Njalsgade x Islands Brygge. Tv N: Smal cykelbane frem til kryds. Reventlowsgade x Vester brogade. Tv N: Cykelboks (blå afmærkning) foran den inderste bane i 4-benet kryds. Amagerbrogade x Vejlands Allé. Th Ø: Bred cykelsti på det første stykke efter krydset giver de mange cyklister fra Dronning Louises Bro en mulighed for at flette ind. Frederiksborggade. Th Ø: Der kan bruges op til to blå cykelfelter i signalregulerede kryds i København. Tagensvej x Blegdamsvej. Th N: Fangeø, der tillader at cyk listerne, kan køre ligeud via øen, uden ekstra ventetid. Blegdams vej x Tagensvej. Th N: Internationalt cykelfelt i varianten Kvart Freisleben, hvor cyklisternes bane kun marke res halvt ud i krydset og kun til venstre for cyklisterne. Vester Fælledvej x Ny Carlsberg Vej.

6 10 11 Kvart, halvt og helt cykelfelt Højresvings-/venstresvingsbane på cykelstier Kvart, halvt og helt cykelfelt kaldes under ét for internationale cykelfelter. De afmærkes med en hvid punkteret kantlinie og cykelsymboler og er en mindre iøjnefaldende afmærkning end blå cykelfelter. Udformningen, der kaldes Kvart Freisleben, bruges som standard i alle de ben i signalregulerede kryds, som ikke udstyres med blåt cykelfelt. Cykelfelterne må ikke konflikte med bilernes kørekurver. Højresvings- eller venstresvingsbane på cykelstier kan forbedre cyklisters fremkommelighed i kryds og giver mulighed for at tillade højresvingende cykeltrafik samtidig med højresvingende biltrafik sidst i grønfasen. Kun, hvor der er en stor andel svingende cykeltrafik i forhold til ligeudkørende, giver det mening at etablere en højresvingsbane uden at miste for meget kapacitet på cykelstien. Hvor der er meget cykeltrafik, bør løsningen kun bruges, hvor cykelstien er 3-sporet (PLUSnet standard, dvs. 3,0 m, evt. 2,8 m. bred). Hvor der kun er lidt cykeltrafik, kan en 2-sporet (ca. 2 m bred) cykelstiafslutning godt deles op i en højresvings- eller venstresvings- og en ligeudbane. En ny endnu ikke afprøvet idé er at etablere en højresvingsbane for cyklis ter men med samme signal som for de ligeudkørende cyklister. En sådan forhåndssortering af cyklisterne kunne tænkes at effektivisere afviklingen. Hvis en afprøvning overvejes, kontakt Cykelprogrammet. Cykling til højre mod rødt Shunts Cyklistvenstresving i separat fase Cykling til højre for rødt kræver ingen eller kun lidt plads, men der findes ikke en standardløsning. Justitsministeriet og Transportministeriet har taget initiativ til at afprøve cykling for rødt tre steder i København i Politiet skal godkende disse og fremtidige udformninger. Shunts, hvor cyklisterne kører uden om signalet skal altid overvejes, hvor der er mange højresvingende. Cyklistvenstresving i separat fase kunne overvejes på steder med særlig stor venstresvingende cykeltrafik. Svingende biltrafik i samme retning vil kunne afvikles samtidig. Løsningen er set i Holland. Cykelprogrammet overvejer et pilotprojekt og leder efter et passende sted. I T-kryds bør cyklister undtages fra signalreguleringen i overliggeren mod at have vigepligt for fodgængerne i et ureguleret fodgængerfelt. Det sparer cyklisterne for ventetid. Udformningen findes på en stor del af det overordnede vejnet i København, fx Ring 2, mens den er mindre almindelig i de centrale dele af byen. Cyklistvenlige T-kryds I T-kryds kan etableres venstresvingsbane for cyklister i overliggeren for at hjælpe dem med at placere sig mest hensigtsmæssigt, især hvor der er mange svingende ad sidegaden. Cykelstien bør være 3 m bred, så der er plads både til venstresvingende og ligeudgørende cyklis ter. Hvor der er få cyklister kan der etableres venstresvingsbane på 2 m brede cykelstier. De venstresvingende cyklisters bane gennem krydset bør markeres med cykelfelt (gerne blåt), da venstresvingende bilister ellers kan overse cyklis terne. De svingende cyklister reguleres med et cyklistsignal, så de svinger i første del af fasen, hvor de er mest synlige for svingende biler. I T-kryds markeres ramper med hvid termoplast så cyklisterne bedre kan se, hvor der er adgang. Ramperne placeres sådan, at cyklisterne kan komme op på/ned i en ikke alt for skarp vinkel. I vinkelrette kryds kan placeres én lang rampe ud for vejens midterlinje, så den er fælles for cyklister ind og ud fra overliggeren. Cyklisternes bane må ikke konflikte med bilernes kørekurver. ANDRE KRYDSTYPER Overkørsler eller gennemført fortov over sidegader mv. er standard. Også cykelstien føres normalt igennem ved siden af overkørslen eller fortovet. Overkørsler Midterheller, hvor stier krydser veje uden signalregulering eller hvor cyklis ter skal krydse en større vej, er en god ting for cyklisters og fodgængeres sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Det gælder især, når der er store biltrafikmængder og/eller høje hastigheder. Hvis ikke andet er markeret, skal cyklister på den krydsende sti vige for trafikanter på vejen. Midterheller hvor stier krydser veje Rundkørsler bruges meget lidt i København, af og til ses dog minirundkørsler (der henvises til Idékatalog for cykeltrafik 2012, Rundkørsler Ø: Signalreguleret kryds med velfungerende højresvingsbane på en bred cykelsti fra Langebro til Rysensteensgade. Ø: Shunt, hvor cyklister kører ureguleret udenom signalre guleringen. Nørre Voldgade ved Jarmers Plads. Tv N: Signalreguleret kryds med velfungerende venstresvings bane fra Vesterbrogade mod Værnedamsvej og Frederiksberg Allé. Tv N: Cyklister i bjælken omfat tes ikke af signalreguleringen, da der er ureguleret fodgæn gerovergang. Vigerslev Allé ved Vester Fælledvej. Th N: Ureguleret kryds mellem den grønne cykerute, Nørrebro ruten og Stefansgade. Th N: Midterhelle gør det lettere for cyklister og fodgængere at krydse. Valby Langgade x Ny Carlsberg Vej.

7 2 12 Cykelstier Mere plads til cykler og mindre til biler Tv og Th Ø: Cykelsti i PLUSnet standard med 3 spor og bredde på 3 m. Den kan afvikle mindst cyklister i timen. Nør rebrogade ( solsiden ) over for Assistens Kirkegård. Tv N: Ny bred cykelsti (dimensio neret efter kapacitetsberegning til 4,0 m). Det blå cykelfelt viser den tidligere bredde. Kan afvikle mindst cyklister i timen. Dronning Louises Bro. Th N: 2,5 m bred cykelsti er standard uden for PLUSnettet. Denne bredde tillader lige ak kurat, at en almindelig cyklist kan overhale en ladcykel eller omvendt! En 2-sporet cykelsti kan afvikle mindst cyklis ter i timen. 13 Strækninger Cykelstier har igennem 100 år bevist deres værdi og robusthed i Københavns trafikplanlægning. Cykelstier har kantsten både mod fortov og kørebane og giver cyklistene deres helt eget areal. Cykelstiernes bredde er blevet øget i København i de senere år. Behovet for bredere cykelstier skyldes mere cykling, flere ladcykler, større spredning i hastigheder mv. Senest er der udpeget et overordnet såkaldt PLUSnet (se Københavns Cykelstrategi på PLUSnettet får, fordi cykelstierne er 3-sporede, en høj kapacitet. Desuden giver de mulighed for samtalecykling, så to kan køre ved siden af hinanden og blive overhalet af en tredie. Hurtige cyklis ter, fx på el-cykel, får også bedre mulighed for at komme frem. Når man overvejer, hvordan man kan etablere en ny eller bredere cykelsti på en strækning, ligger det lige for at vurdere om parkering/standsningsmulighed for biler, kan udelades i den ene/begge side(r), og om vognbanernes bredde kan reduceres. Det kan også overvejes om gaden kan ensrettes for biler, eller om der kan etableres fremrykket busstoppested, hvor biler skal vente bag en holdende bus. Dermed kan der skaffes plads til fx en cykelsti. Ved store cykeltrafikmængder foretages en kapacitetsberegning, der kan resultere i bredder på 3 m eller mere. Beregningen skal tage udgangspunkt i aktuel cykelttrafik og en fremtidig 50% stigning i cykeltrafikken i overensstemmelse med målsætningen i Cykelstrategien. Hvor der er mange ladcykler kan disse (ifølge Cykelprogrammets Flowprojekt ) omregnes til almindelige cykler med en faktor 3. Kapacitet omtales i Vejreglerne. Kapacitetsberegninger Standardbredde for cykelsti på PLUSnettet er 3,0 m Standardbredde for Cykelsupersti er 2,5 3,5 m (afhængig af trafikmængder) Standardbredde for andre cykelstier i København er 2,5 m Minimumsbredde for en cykelsti på PLUSnettet er 2,8 m Minimumsbredde for en cykelsti er 2,2 m (undtagelsesvis 1,7 m) Minimumsbredde for en cykelbane (uden P uden på) i København er 1,5 m. Standard- og minimum bredder for cykelfaciliteter På enkelte strækninger, hvor der kun er plads til meget smalle cykelstier (1,71,8 m) kan cykelstier etableres, hvis det alt i alt vurderes at give cyklis terne forbedret sikkerhed, tryghed og/eller fremkommelighed i forhold til de eksisterende forhold. Projekter diskuteres med kommunens Cykelprogram. Standardfortov er 2,5 m Busbane er 3,25 m (MOVIA ser helst 3,5 m) Busperron uden læskærm er 2,0 m Bredde af kørespor uden bus i rute eller mange lastbiler er 3,0 m I blandet trafik uden cykelsti lægges en ekstra meter til køresporets bredde. Almindeligt brugte bredder for andre trafikfaciliteter i København Vejreglerne bør konsulteres med hensyn til signalanlæg og bredder på faciliteter for busser, biler, fodgængere mv. Alle vejregler, der ikke er med i bekendtgørelsen ( normer ) er vejledende minimum. Se også Designmanual for byrum og parker 2007 på Cykelbaner er mindre trygge for cyklisterne end cykelstier, men mere trygge end blandet trafik. Cykelbaner kan ikke kombineres med myldretidsstandsningsforbud mv., som det er muligt med cykelstier. Der er gode erfaringer med brug af cykelbaner, hvor der kan etableres bilparkeringsbåse uden på Cykelbaner Tv: Cyklisterne i Stormgade er glade for deres nye cykelsti selvom den kun er 1,7 m bred. Strækningen var én af de sær ligt problematiske stræknin ger i Cykelstiprioriteringsplan Th: Hvor en cykelbane ligger op ad et parkeringsspor med båse som her respekteres den erfaringsmæssigt på linje med en cykelsti. Vester Farimagsgade ved Buen.

8 14 15 disse. Ofte vil man etablere cykelbaner i samme bredde som evt. fremtidige cykelstier. I løbet af nogle år kan man så problemfrit (uden nedlæggelse af Ppladser mv) opgradere til traditionelle cykelstier. Alternativt kan man etablere smalle cykelbaner, hvis de vurderes at forbedre cyklisternes forhold. Etablering af cykelbaner forudsætter, hvis anlægget skal blive meget billigere end cykelstier, at det kan ske uden væsentlige ændringer af kantsten og afvanding. Cykelbaner bør ikke være under 1,5 m. Hvis cykelbanen ligger inde bag parkerede biler, bør bredden nærmere være 2,2 m af hensyn til snerydning mv. Forstærkede cykelbaner Forstærkede cykelbaner er cykelbaner suppleret med cykelstier på kortere strækninger eller andre former for forstærkninger. Idéen er, at cyklisternes forhold nogen steder kan forbedres billigere end med gennemgående cykel stier. Cykelstistumperne kan fx etableres, hvor anlægget starter/slutter samt ud for busstoppesteder, da passagererne ikke må stige direkte ned på en cykelbane men gerne på en cykelsti. Busperroner Busperroner anlægges, hvor det er muligt, så passagererne får lettere ved at krydse cykelstien, og cyklisterne undgår at skulle holde for buspassagererne. Minimumsbredden for perron er 1,5 m (ønskelig 2,0 m). I København bruges ikke (som på Frederiksberg) fodgængerfelter over cykelstien frem til bussens døre. Hvor der er snævre pladsforhold og middel biltrafik overvejes fremrykket busstoppested, hvor bilerne må vente til bussen er kørt. Fremrykket busstoppested Fællesstier og -arealer Fællesstier for cyklister og fodgængere kunne bruges i større omfang i København. Da politiet ofte vil have en adskillelse (delt sti), er det tilrådeligt at få en foreløbig godkendelse/afslag tidligt i projektforløbet. Dobbeltrettede cykelstier Dobbeltrettede cykelstier langs vej benyttes i København for at få cykel infrastrukturen til at hænge sammen men ikke som en standardløsning langs vej. Udformningen af en dobbeltrettet cykelsti skal gøres så sikker som muligt med særlig fokus på sideveje. Minimumsbredde for en dobbeltrettet cykelsti i København er 3,5 m, hvis stien indgår i PLUSnettet, ellers helst ikke under 3,0 m. Minimumsbredden for en dobbeltrettet cykelsti i vejreglerne er 2,5 m (en af de få normer). Ved dobbeltrettet sti langs en vejbane skal etables skillerabat (1,0 m bred, gerne med fast belægning). Fremrykket busstoppested uden perron. Bilerne må vente bag bussen, når den holder. Enghave vej ved Vesterbrogade. I København bruges normalt ikke skillerabat mellem ensrettet cykelsti og parkerede biler, da der sjældent er plads nok til både en bred cykelsti og en skillerabat. Det prioriteres, at selve cykelstien bliver så bred som mulig. Skillerabat kan dog vælges, hvor der er holdeplads for turistbusser eller taxa er eller mange krydsende fodgængere. Hvis der etableres meget brede cykelstier på en strækning, hvor der er et stort krydsningsbehov for fodgængere, kan man etablere helle mellem cykelsti og kørebane. Ikke skillerabat langs ensrettede cykelstier Afstribning skal vejlede cyklisterne i, hvor de skal færdes. For alle projekter udarbejdes en afstribningsplan, hvor cykling er en integreret del. Afstribning specielt for at regulere cykeltrafikken er et virkemiddel, der bruges alt for lidt, og som er næsten gratis at etablere. Et eksempel er brug af afstribning på cykelstier for at forbedre flow og tryghed. Markering af en samtaleog en overhalingsbane er gennemført flere steder i København med godt resultat (er stadig et forsøg, der skal evalueres). Afstribning/afmærkning Plads til cyklister er vigtig, hvor der ikke er cykelstier eller -baner. Hvor der ikke er cykelsti, skal der gives plads til, at cyklisterne kan køre i blandet trafik. Hvis cyklister undtagelsesvis skal bruge busbanen, fordi der ikke er cykel sti, skal denne også tillægges 1,0 meter i henhold til vejreglerne. Plads til cykeltrafikken Kurveradier på cykelstier må ikke være for små af hensyn til flowet. Cykel stier bør udformes uden skarpe sving og dimensioneres til 30 km/t. Kørekurver for ladcykler (20 km/t) findes i Håndbog i cykelstiinspektion (www. cyklistforbundet.dk). Radier skal give plads til små renholdnigskøretøjer og nogle steder til traktorer. Sidehældning/tværfald (normalt 25 ) er mod fortov, hvor cykelsti etableres langs eksisterende vej. Hvor vejen nyanlægges bør tværfald tværtimod være mod vejbanen, så der ikke kommer afvandingsriste på stien. Kurveradier og sidehældning Slæbekurver/dimensionsgivende køretøjer vælges udfra, hvilken trafik vejen skal bære, og hvor tit der kan forventes meget store køretøjer som sættevogne. Ofte kan dimensionsgivende køretøj downsizes. Ved at vælge mindre kurveradier kan cykelstier starte og slutte nærmere krydset end, hvis der vælges større radier. Bus i rute (12,0/13,7 m lange) skal dog kunne køre uhindret. Slæbekurver og dimensionsgivende køretøj Tv: Skillerabat/perron er undta gelsen der bekræfter reglen: I København bruges normalt ikke skillerabat ( door-zone ) mellem cykelsti og parkerede biler. På dette sted giver det dog ikke mening at gøre cykelstierne endnu bredere. Ved Niels Juels gade ud for Vejdirektoratet er der derfor etableret en rabat. Th: En for lille kurveradie på H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen blev ændret som vist på fotoet, så cyklisterne kan opretholde normal hastighed. Samtidig med udretningen blev der etableret kantsten mod kørebanen og cykelstien blev udvidet.

9 3 16 Grønne cykelruter Broer Tv: Supercykelstien Albertslund ruten på den mest centrale strækning i København. Ruten er markeret med en midlertidig orange stribe langs fortovskant stenen. Kampmannsgade. Th Ø: Grøn cykelrute ved indkørs len til Amager Fælled ved Aksel Heidesgade og Artillerivej. Th N: Nørrebroruten har fået ny belægning på Den Røde Plads. Termoplast skal iblandes frikti onsgivende materiale, så overfla den ikke bliver glat i regnvejr. 17 Cykling mod ensretningen. De ensretninger, der findes i København regulerede oprindelig biltrafikken, men gælder stadigvæk mange steder også for cyklister. Det giver forbedret fremkommelighed for cyklister at kunne cykle mod ensretningen, da det ofte kan spare en omvej. Anden cykelinfrastruktur Supercykelstier er et regionalt projekt med Københavns Kommune og omegnskommunerne. Der er fokus på pendling over længere afstande, og der er udviklet fælles kvalitetsmål for udformningen af Supercykelstier (se www. supercykelstier.dk). PLUSnet og Grønne cykelruter indgår ofte og øvrige faciliteter i København opfylder som regel også Supercykelstiernes kvalitetsmål. Grønne cykelruter er sammensat af stier i grønne områder, mindre veje, broer mv. De er oplevelsesrigt alternativ til at cykle langs vejene. Ruterne har både et transportformål og et rekreativt formål. Der indgår også altid færdselsarealer for fodgængere. Dobbeltrettede cykelstier på grønne cykelruter kan fx være 3,5 m brede, gangstier 2,0 m. Stibredderne kan reduceres på mere perifere dele af ruterne. Hvis der bruges fællesstier, skal man sikre sig politiets forhåndsgodkendelse. Broer indgår ofte som en del af Cykelsuperstier og Grønne cykelruter. Bredden beregnes ud fra forventede trafikmængder. Der tages stilling til, om fod gængerne skal have deres eget areal, eller om de færdes sammen med cyklisterne. Der er breddetillæg fx til rækværker og max stigninger. Cykling mod ensretningen Hvor en indkørsel forbudt -tavle kun regulerer adgangen i ét punkt, vil denne ofte kunne erstattes af indkørsel for motorkøretøjer forbudt, således at cykling tillades forbi snittet, hvor skiltet er placeret. Politiet er positiv over for denne såkaldte skilteløsning. Hvor der er tale om ægte ensrettede strækninger, er der to mulige udformninger. Slipseløsningen er der gode erfaringer med i København, men Københavns Politi vil med henvisning til en nyere bekendtgørelse pt. ikke godkende den. Ved slipseløsningen markeres tilladelse til cykling mod ensretningen blot med skiltning og afmærkninger på kørebanen på begge sider af krydset. Fordelen er, at bilparkering som regel kan bevares. Cykelbaneløsningen med gennemgående modstrøms cykelsti/-bane (ca. 2 m bred) er en god løsning, hvor der er mange og/eller hurtigtkørende biler. Problemet ved denne løsning er, at man også i mindre gader (hvor man kunne nøjes med slipseløsningen) er nødt til at fjerne bilparkeringen, så der er plads til cykelstien for at opfylde hovedreglen i bekendtgørelsen. En anderledes løsning, der kunne overvejes enkelte steder, er at ophæve ensretningen for al trafik, altså også for bilerne. Cykelgader er en ny type gader med blandet trafik biler skal vige. Der skal være/forventes en væsentlig cykeltrafik i forhold til biltrafikken. Vejdirektoratet har i 2013 besluttet, hvordan cykelgader skal skiltes. Der skal dog fortsat søges dispensation til etableringen af cykelgader, da der er tale om en forsøgsordning. Vestergade er den første cykelgade i København. Cykelgader Ved lave hastigheder og små biltrafikmængder kan cyklister udmærket færdes i blandet trafik. Fysiske fartdæmpere kan være nødvendige for at opnå en tilpas lav hastighed. Der er forskellige regelsæt for Opholds- og lege- Trafiksanering og shared space Ø: Bryggebroen er en del af en grøn cykelrute. Broen har givet mange en nemmere forbindelse mellem Vesterbro og Amager. Tv N: Et kort stykke af Vibe vej ved Frederikssundsvej var ensrettet også for cyklister. En cykelbane mod ensretningen lø ste problemet i Et separat cykelareal var nødvendigt fordi der er forholdsvis mange og hur tigkørende biler på strækningen. Th N: Slipseløsning findes man ge steder i Brokvartererne og, som her i Pisserendekvar teret i Indre By. Det bør være muligt at bruge denne løsning i København. I andre politikredse godkender politiet den.

10 18 19 område (15 km/t) og Område med fartdæmpning. Hastighedszoner (30-40 km/t) er i København hidtil kun godkendt med niveau 40 km/t. Da Københavns Politi har sat spørgsmålstegn ved hastighedszonerne i København, er der (2013) en dialog mellem borgmesteren og politdirektøren om løsninger. Shared space tankegangen er anvendelig for cykeltrafik ved små trafikmængder, men nok ikke ved større som set i Holland. Der er en vejledning for Shared space på vej fra Vejdirektoratet. Der findes allerede en eksempelsamling. Private fællesveje Cykling over pladser Gågader med cykling tilladt Fremtidens cykelveje Tv: Cyklisterne har fået deres eget areal over Sifs Plads ved Lersø Parkallé x Rådmandsgade. Sif var Thors kone. Th Ø: Bump hvor cykler kan pas sere. Tietgensgade. Th N: Cykling i gågade Strædet der fungerer som parallel forbin delse til Strøget og som er med til at holde dette nogenlunde fri for cykler. Udformningen er selvfølgelig godkendt af politiet i sin tid. Bump i trafiksanerede områder kan standses et stykke fra kantstenen, så cyklisterne kan køre inden om. Ved brug af indsnævringer og forsætninger vurderes det, hvordan cyklisterne generes mindst muligt, ligesom de skal designes, så de kan fejes mv. Koncepter for cyklistvenlige trafiksaneringsprincipper skal udvikles og afprøves til brug på Cykelsuperstier og Grønne cykelruter. Hvor cykelruter og anden overordnet cykelinfrastruktur forløber på private fællesveje, kan disse overtages som offentlige. Tidligere har cyklister sjældent fået en lovlig mulighed til at cykle over plad ser i København. Det giver omveje for dem, der overholder Færd sels loven. Der er derfor fokus på fortidens synder og på at tillade cykling, når pladser ombygges. Senest er der nået en forståelse med politiet om en udformning af adgang, hvor cyklistarealer er tydeligt markerede. Gågader med cykling tilladt findes flere steder i København, bl.a på Strædet, der løber parallelt med Strøget. I Middelalderbyen er det ikke hensigten, at cyklister skal bruge de egentlige gågader, der er tværtimod planlagt et system af parallelle cykelforbindelser (Cykelpolitik på Cykling på gågader i København tillades normalt kun, når det indgår i en overordnet plan (fx cykelforbindelser i Indre By) eller, hvor der er få biler, fodgængere og cykler. I arbejdet med fremtidens cykelveje arbejdes med nye løsninger, grønne cy keloplevelser og samtænkning med klimatilpasning (regnvand). Københavns Kommune medvirkede i 2007 til udarbejdelsen af en Cykelparkeringshåndbog (udgivet af Cyklistforbundet og tilgængelig på Stikord heri til god cykel-p planlægning er: skab opmærksomhed, vælg den rigtige placering, skitsér en løsning, der virker, sørg for at der er stativer nok, vælg de rigtige stativer, gør parkeringen tryg og sikker, indtænk drift og vedligeholdelse, forkæl cyklisterne. For valg af cykelstativer i København henvises til Designmanual for byrum og parker 2007 på www. kk.dk. Den fremtidige samlede indsats for bedre cykelparkering i byen findes i Delprogram for cykelparkering, udarbejdet af Cykelprogrammet. Cykelparkering Der er i Københavns Kommuneplan (www.kk.dk) normer for cykelparkering, som er bindende i forbindelse med lokalplaner for nybyggeri mv., men som også kan bruges vejledende til at vurdere behov i andre sammenhænge. Der arbejdes desuden på bedre cykelparkering ved stationer og terminaler mv. Cykelparkering, der er opsat og finansieret af Københavns Kommune, skal være offentlig tilgængelig. Det gælder også cykelparkering på gadeareal finansieret af boligforeninger. Som regel placeres cykelparkering på fodgængerareal (placeret til mindst mulig gene). På gadestrækninger kan man tage enkelte bilparkeringspladser ud til fordel for cykelparkering (1 bil giver plads til 8-10 cykler). Afhængig af P-zone skal der findes erstatningspladser eller finansieres et provenutab. Cykelparkering kan placeres tættere på hjørner end 10-meter reglen anviser, med respekt for oversigtsforholdene. Dette er en gennemprøvet løsning i København, både ved større gader og ved sidegader til gågader. Flexparkering er en nyere løsning. Konceptet er, at cykler og biler deles om pladsen på vejen på forskellige tidspunkter af døgnet. Cykler parkeres på ståfod. Flexparkering implementeres nu bl.a. i regi af Sikre Skoleveje. For at optimere plads og midler, kan der også på andre udvalgte steder arbejdes med stativløs parkering på et optegnet felt med cykelsymboler. Der skal i 2014 udvikles nye koncepter for ladcykelparkering på gadeareal. Tv Ø: Gadeparkering af cykler ved hjørne med gågade. Strøget. Th Ø: Gadeparkering af cykler. Der er fjernet et par bilparke ringspladser til fordel for cy kel parkering for beboerne. Adgang til stativer fra fortov, ikke fra kørebane. Sankelmarksgade. Tv N: Det klassiske NO-stativ fra Veksø. Th N: Det modificerede NOLIstativ fra Veksø magnetlygter beskadiges ikke.

11 4 20 Drifthensyn i udformningen Det er vigtigt at tage hensyn til den fremtidige drift i udformningen af vejprojekter. Pæn by, rene linjer og gode materialer. Opretholdelse af københavner identitet beskrives i Designmanual for byrum og parker 2007 på Asfalt er bedst Brug ikke ujævne materialer eller materialer, der let bliver ujævne på cykelstier. Asfalt er suverænt bedst. På PLUSnettet er der særligt høje krav til jævnhed. Se Håndbog i cykelstiinspektion (www.cyklistforbundet.dk). Fliser har vist sig at sætte sig med tiden, især hvor der er tung trafik. På pladser, hvor cyklister skal færdes, kan fliser dog anvendes, hvis det er nødvendigt af hensyn til det samlede projekt, men der må forventes øget vedligeholdelse. Hvor der i særlige tilfælde bruges chaussésten, brosten og bordursten på cykelstier, fx som bånd, skal de være savskårne (af hensyn til jævnheden) og jetbrændte (af hensyn til friktionen). Hvis der bruges termoplast som overflade, skal tilslagsmateriale sikre god friktion. 1,6 m er minimum for passage ved snerydning mv. Ideelt set bør der være 1,6 m for passage. Her er kun 1,5 m mel lem kantstenene, men vedlige holdelseskøretøj kan alligevel passere fordi der er ekstra plads mellem kanstenen og stelen. Enghave Plads x Dybbølsgade. 1,6 m er minimumsbredde for passage når snerydning og renholdelse skal kunne ske med standardfejemaskiner mv. Større bredder (over 1,75) tillader, at biler kan passere. Cykelbaner med bilparkering udenpå bør være min. 2,0m. 21 På PLUSnettet, hvor det er hensigtsmæssigt at bruge traktorer til snerydning, skal bredden være min. 2,4 m for at traktoren kan arbejde. Sideløbsbrønde skal, af hensyn til cyklisternes komfort, etableres ved renovering af cykelstier og bruges altid på nye stier. Hvor der ikke kan etableres sideløbsbrønde bruges flydende karme i stedet for faste karme mod fortovskantstenen. Flydende karme kræver, at der foretages omhyggelig komprimering omkring risten. Stigende driftudgifter kan være den pris, der betales for bedre cykelkomfort og bedre udnyttelse af stiarealet. Langs kantstenen på ydersiden af cykelstien mod kørebane er faste karme fortsat standardløsningen, da flydende karme her kan blive trykket ned af store biler. Lammeller i riste på stier skal vende på tværs af cykelhjul. Sideløbsbrønde og flydende karme Tværfald på cykelstier er normalt 25. Væsentligt større fald fx 40 (der kan være en fordel set fra et rent vedligeholdelsessynspunkt) bør undgås især af hensyn til ladcykler. Når der etableres en ny cykelsti på en eksisterende vej vil tværfaldet normalt være mod fortovet. Hvor der er tale om en ny vej, bør cykelstien få tværfald mod kørebanen. Da vandet samles på kørebanen kan afløbsriste på cykelstien dermed undværes. Af drifthensyn og af hensyn til cyklis ternes komfort bør cykelstistart/-afslutning ikke markeres med en dykket kantsten på tværs af stien, da det giver frostskader. Tværfald Steler bruges kun undtagelsesvis i København. Grunden er, at hvis brugen af steler når over et kritisk niveau, vil bilisterne forvente, at der er steler alle de steder, hvor de ikke må parkere (sml. Amsterdam der traditionelt bruger mange steler). Steler medfører breddetillæg på 0,3 m for at undgå at cyklisterne rammer dem. Steler kan ofte erstatte bomme som opmærsomhedsgiver. Steler, der skal afmonteres i forbindelse med drift, skal have lås i toppen. Der findes bomme, der åbnes af driftkøretøjer. Steler bør undgås Trug bruges normalt ikke ved afvanding af cykelstier, da et trug ikke adskiller cyklister og fodgængere så godt som en kantsten. Hvor der ikke kan skaffes tilstrækkelig kantstenslysning (uden meget store udgifter) kan trug dog bruges som en nødløsning. Trug med afvandingsriste er en acceptabel løsning mellem en cykelsti og en gangsti i grønne områder. Trug er en nødløsning Tv: Nyanlagt (2012) fortov og cykelsti med granitfliser. For at gøre det lettere at se forskel på fortov og cykelsti, er der nu ma let prikker på kanten af fortovet. Selv med et godt anlægsarbejde risikerer man at fliserne forskub ber sig på sigt. Vester Voldgade. Th Ø: Hvor der er problemer med biltrafik på stier, kan der etableres bomme, der kan åbnes af vedligeholdelseskøretøjer. Trekronergade / Strømmen. Th N: Sideløbsbrønd ved fortovs kantsten, her brugt på smal cykelsti for at give cyklis terne så meget jævn asfalt som muligt at køre på. Der kører rigtig mange cyklister i Stormgade.

12 5 22 Skiltning Belysning Tv: Bred inderbane til samtale cykling og yderbane til overhaling giver både knallerter og hurtige cyklister bedre mulighed for at overhale langsommere cyklister. Grønningen. Th: Ø: Cykelltæller virker som en anerkendelse af dem, der cykler. Selvom data ikke er fuldt pålidelige, kan de dog bruges til beregning af døgn- og årstidsva riation samt sammenligninger i trafikniveau fra år til år. Dr. Louises Bro. Th N: Fodhviler ved signalregule ret kryds giver øget komfort og siger tak fordi du cykler. Nørre Farimagsgade. 23 hvor kun stien ønskes oplyst. Nye lyskilder som diodelys kan give nye muligheder både i stiarmaturer og som ledelys i belægningen. Både armaturer og lyskilder er i rivende udvikling, og valg af belysning skal derfor altid vendes med de belysningsansvarlige i Center for Trafik. Se Designmanual for byrum og parker 2007 (www.kk.dk). Aptering Det er vigtigt at vise borgerne i København og omegn, at kommunen sætter pris på, at de cykler. Derfor bør servicefaciliteter signalere høj komfort. Man skal sikre sig, at apteringen udstyret ikke generer andre trafikanter eller er et problem i forbindelse med renholdelse og snerydning. Skiltning omfatter dels skilte til regulering af trafikanternes adfærd (se Vejafmærkningsbekendtgørelsen) dels vejvisningskilte mv. (se Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). Begge findes på Vejvisning bør være af høj kvalitet. Standardvejvisningsskilte for cykelruter bruges ved skiltning af Supercykelstier. Et særligt skiltesystem ses på nyere Grønne cykelruter. I Cykelprogramregi arbejdes der ( ) med et nyt skiltesytem, som kan håndtere information på PLUSnettet, Grønne cykelruter, Supercykelstier, Nationale cykelruter mv. Det overvejes også, om der foruden afstande i kilometer, kan angives rejseafstande målt i minutter. Belysning på stier langs veje er som regel fælles for alle trafikarter. På stier i eget tracé kan der bruges traditionelle parklamper eller pullertlys med en lav lyspunkthøjde. Sidstnævnte er specielt egnet på stier gennem naturarealer, ITS (Intelligente Trafik Systemer) omfatter en lang række tiltag, hvoraf nogle er velkendte, mens andre er under afprøvning. Ét eksempel er advarsel til højresvingende lastbiler ved kryds, et andet din cykelhastighed som vejledning til at følge en grøn bølge. Se også Idékatalog for cykeltrafik fra Cykelambassaden (www.cycling-embassy.dk). Flere nye muligheder afprøves i Flow-projektet i Cykelprogrammet. Der findes en intern pulje til ITS-løsninger for cykeltrafik. ITS Hvor der er store cykliststrømme, skal man altid overveje, om der kan etableres en grøn bølge. Hvor der er færre cyklister, og der ikke etableres en egentlig grøn bølge, sikres at cyklisterne ikke skal holde unødvendigt ved tætliggende signaler. Der benyttes som udgangspunkt en hastighed på 20 km/t ved beregningerne. Flere strækninger er i dag samordnet med grønne bølger for cyklister, baseret på faste programmer. I 2. generationsanlæg, kan forbedring af cyklisternes og bussernes fremkommelighed tænkes sammen i endnu højere grad. Grønne bølger kan delvist være trafikstyrede, både af bil-, bus- og cykeltrafik. Grøn bølge Servicefaciliteter som vandposter/fontæner, cyketællere, pumper, fodhvilere, skråtstillede skraldespande etc. skal altid overvejes i nye cykelprojekter. På PLUSnettet og Supercykelstierne er der særlig fokus herpå. Servicefaciliteter Udformningen af midlertidige cykelforhold i forbindelse med anlægsprojekter skal godkendes på forhånd (Vejforvaltning). København stiller krav om, at vejarbejder lever op til en høj standard mht. jævnhed og forståelig skiltning og sammmenhængende forløb. Ved omkørsel er hovedreglen at cyklister skal placeres på kørebane, ikke på fortovet. Inden et projekt afleveres skal fx afvandingsdetaljer checkes. Se iøvrigt Vejregler for afmærkning af vejarbejder (www. vejregler.lovportaler.dk) og Idékatalog for cykeltrafik (www.cycling-embassy.dk). Cykelhensyn i anlægsfasen Tv Ø: Videodetektering af biler forhindrer at cyklister skal holde unødigt, når der ikke er nogle biler i højresvingsbanen. Langebro ved Artillerivej. Th Ø: Din fart måler hjælper cyklisterne med at holde hastig heden i den grønne bølge. Nørre Farimagsgade. Tv N: Ny type autoværnlignende afspærringsmateriel mod biltra fikken supplerer de almindelige betongrise. Th N: Løbelys hjælper cyklisterne med at holde den rigtige hastig hed, så de med en lille ekstra indsats kan undgå at stoppe for rødt. Øster Farimagsgade.

13 24 Proces Der er rigtig mange aktører inde over et københavnsk trafikprojekt fra det er vedtaget politisk, til det er etableret ude i byen. Internt er der bl.a. følgende aktører: Projektejer, projektleder, projektgruppe og ekstern rådgiver. Det er et vigtigt led i projektoverdragelsen, at aktørerne på et tidligt tidspunkt får projekter ind på nethinden ved at besigtige det i marken i myldretiden. Forløbet af et projekt kan være langvarigt nogen gange op til et par år derfor er der nu særlig fokus på hurtigere processer. Undervejs i processen er der diverse tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevisioner. I forbindelse med revisionerne er der tale om anbefalinger, som ikke altid følger københavnsk planlægningspraksis. Hvis fx trafiksikkerhedsrevisorer anbefaler en løsninger, der ikke er tradition for i københavnsk designpraksis (fx fodgængerfelter over cykelstier ved busstoppesteder), skal der i stedet vælges traditionelle løsninger. Desuden skal Politiet, via Center for Trafik, godkende projektet, inden det kan udføres. Traditionelt har Politiet kun villet godkende færdige projektforslag, men der er nu en større åbenhed, hvor projekt-idéer i højere grad kan afprøves tidligt i processen. På forskellige stadier af et projekt er det vigtigt at forestille sig, hvordan det vil virke i praksis. Det kan ske ved at tænke alle bevægelser (specielt i kryds) for alle trafikarter systematisk igennem. En Vissimmodel for simulering af cykeltrafik er udviklet for Københavns Kommune. Den kan bruges til at forudse, hvordan strækninger og flere kryds spiller sammen. Mere detaljeret kan metoden vise, om ventearealer i et projekteret kryds er store nok til at rumme alle ventende cyklister. Det kan også ses i den meget naturtro simulering, om alle cyklister kan nå over for grønt i ét omløb. Barren skal sættes højt i en by, hvor det i politisk enighed er besluttet at stile mod at blive verdens bedste cykelby. Kommunens medarbejdere og rådgivere skal foreslå de bedst mulige løsninger, i overensstemmelse med: CYKELFOKUS Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter.

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014 Allerødruten Projektgruppemøde 4. februar 2014 Deltagere: Thor Bjørnboe, Københavns Kommune Helle Riis, Rudersdal Kommune Stinne Bjerg, Allerød Kommune Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Ulrik Djupdræt,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren CBR-club Denmark Når vi er mange motorcykler der er ude at køre sammen, har det vist sig, at den nemmeste måde at holde styr på flokken, at få alle med, er at bruge den gruppekørsel-metode, hvor 2. køreren

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik Om signalregulering i KØBENHAVN af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik indhold Signalsystemet 5 Kriterier for etablering af signalanlæg 5 Overvejelser om etablering

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 Til stede Thomas Gerulff, Gentofte Kommune Lars Tolboe, Gentofte Kommune Maria Ulrikke Pedersen, Allerød Kommune Jeppe Schmidt, Allerød Kommune Ulrik

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby

Odense Danmarks Nationale Cykelby Odense Danmarks Nationale Cykelby Kristina Edrén Informationsmedarbejder Birgitte Holt Ingeniørpraktikant Troels Andersen Projektleder Odense - Fyns hovedstad Geografi 3. største by i Danmark Fyn: 450.000

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

!! " ### $ % $ && " " '

!!  ### $ % $ &&   ' !!" ### $% $&& ""' Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Hvad du kan bruge vejledningen til... 3 Hvad er vej og ikke vej?... 3 PRIVATE VEJPROJEKTER SOM DENNE VEJLEDNING GÆLDER FOR... 4 Hvad er mindre vejprojekter?...

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere