Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor som diplominge- niør i bioteknologi og bæredygtig energi Akkreditering af ny uddannelse

3 Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi med henblik på en akkrediteringsvurdering. Ansøgningen er indsendt af Ingeniørhøjskolen København University College. EVA indstiller uddannelsen til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen ikke opfylder kriteriet om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 5

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkreditering af en uddannelse er en vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om om uddannelsen lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Ingeniørhøjskolen København University Colleges ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA s hjemmeside. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Henrik Wenzel, civilingeniør, professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi og centerleder ved Center for Energi- og Miljøeffektive Teknologier, begge Syddansk Universitet, tidligere lektor ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet, hvor han i otte år har undervist på diplomingeniørniveau. Hans primære kompetenceområde er bæredygtig produktion, teknologiudvikling, miljøvurdering af biobrændsel og bioteknologiske løsninger. Han har været ansvarlig for udviklingen af den internationalt anerkendte og prisbelønnede videnskabelige metode UMIP (på engelsk EDIP) til at vurdere produkters og systemers miljøbelastning. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 6

7 Lise-Lotte Ravnmark, kemiingeniør, diplomuddannet i psykologi, personalechef på Syddansk Erhvervsskole, tidligere lektor på Nationalt Center for Erhvervspædagogik og ledende lærer på laboratorie- og procesteknisk afdeling på Kold College. Hun har sideløbende arbejdet som assessor i forbindelse med den offentlige kvalitetspris for SCKK og deltaget i udarbejdelsen af kemotekniker- og laboratorieteknikerbekendtgørelsen samt undervisningsvejledningen for Undervisningsministeriet. Hun har de seneste to år fungeret som pædagogisk ekspert i forbindelse med akkrediteringer af nye uddannelser og udbud af professionsbacheloruddannelser og har også herigennem et indgående kendskab til kvalifikationsrammen og kvalifikationskravene til uddannelser på professionsbachelorniveau. Jørn Borup Jensen, civilingeniør, gennem ni år forskningskoordinator for effektiv energianvendelse hos Dansk Energi. Han har særlige kvalifikationer inden for iværksætteri og har i mere end 18 år beskæftiget sig med initiering, udvikling og implementering af ny teknologisk viden, herunder viden om alternative energiteknologier. Han har herudover i mere end ti år varetaget rådgivning, projektering og tilsyn af energibesparende teknologier samt projektledelse af energiforskningsprojekter. Han har undervisningserfaring fra Energiledelses- og energikonsulentordningens kurser og er bl.a. forfatter til Dansk Energis håndbøger for energirådgivere. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kristine Cecilie Zacho Pedersen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 7

8 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 8

9 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Ingeniørhøjskolen København University College Aalborg Universitet, København Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi Bachelor s Degree Programme in Engineering in Biotechnology and Sustainable Energy Professionsbacheloruddannelse som diplomingeniør Formålet med professionsbacheloruddannelsen som diplomingeniør er at kvalificere de studerende til at deltage i teknologisk udvikling af bioteknologisk produktion af biobrændstoffer, fødevarekomponenter og biomedicin samt at deltage i den generelle udvikling fra et fossilt ressourcebaseret samfund til et bæredygtigt samfund. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at varetage stillinger inden for en række områder hvor en omstilling til bæredygtig teknologi og bæredygtige ressourcer er påbegyndt eller igangsættes. Uddannelsen sigter derfor mod beskæftigelse inden for bioteknologiske og kemiske virksomheder og bioenergivirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder og offentlige myndigheder samt virksomheder der arbejder med beslægtede felter såsom avanceret screening, foder- og fødevareproduktion, medicinalproduktion og rådgivning. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsen har en varighed på 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsen består af: En teoretisk del 160 ECTS-point Et praktikophold 30 ECTS-point Et diplomingeniørprojekt 20 ECTS-point Beskrivelse af uddannelsens semestre: 1. semester Bioteknologi, energi og bæredygtighed (5 ECTS) Matematik (5 ECTS) Almen og organisk kemi (5 ECTS) Projekt: biologisk produktion (15 ECTS) Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 9

10 2. semester Biokemi (10 ECTS) Matematik og modellering (5 ECTS) Projekt: cellen som fabrik (15 ECTS) 3. semester Energi og ressourcer (5 ECTS) Anvendt biodiversitet (5 ECTS) Mikrobiologiske processer (5 ECTS) Projekt: bioenergi (15 ECTS) 4. semester Genetik og molekylærbiologi (10 ECTS) Procesteknik (5 ECTS) Projekt: bæredygtig bioteknologi (15 ECTS) 5. semester Bioteknologisk procesteknologi (5 ECTS) Matematisk modellering af biokemiske og bioteknologiske processer (5 ECTS) Statistik og forsøgsplanlægning (5 ECTS) Projekt: bæredygtige bioteknologiske virksomheder (15 ECTS) 6. semester Praktik (30 ECTS) 7. semester Erfaringsopsamling fra praktik (2 ECTS) Valgfrit kursus/valgfri kurser (6 ECTS) Videnskabsteori (2 ECTS) Diplomingeniørprojekt (20 ECTS). Adgangskrav: Følgende uddannelser er adgangsgivende: Gymnasial uddannelse Faglig uddannelse og et par års erhvervserfaring samt gennemført adgangskursus Erhvervsakademiuddannelse Specifikke adgangskrav: Matematik niveau A Kemi niveau B Biologi niveau A/B eller fysik niveau B Unge som har gennemført en erhvervsakademiuddannelse som laborant eller som miljøtekniker, kan optages hvis de har matematik på niveau A. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har udviklet en uddannelse med vægt på bioteknologi, bæredygtig energi og anvendelse af biomasse som universel råvare. Ansøgeren redegør for at antallet af virksomheder der i dag arbejder inden for bioteknologi og bæredygtig energi er begrænset, men at der på sigt vil ske en stigning i efterspørgslen efter bæredygtig energi som er produceret med udgangspunkt i bioteknologi, som bl.a. ses i USA. Ekspertpanelet er enig med ansøgeren i at arbejdsområdet er i vækst, men vurderer dog at det er meget usikkert og utilstrækkeligt dokumenteret at væksten vil være stor nok til at skabe behov for uddannelsens dimittender. Arbejdsmarkedsgrundlaget vurderes med andre ord meget usikkert, hvilket er en afgørende svaghed ved ansøgningen. Ekspertpanelet finder det positivt at ansøgeren har inddraget en række relevante aktører i udviklingen af uddannelsen, herunder Novozymes, Niras, Arla, Solum, Danisco, Leo pharmaceuticals, Bigasol og DONG. Af dokumentationsmaterialet fremgår det at kun 2 virksomheder ud af de i alt 13 udtrykker ønske om at ansætte dimittender til at varetage funktioner inden for bæredygtig energi. Ekspertpanelet vurderer derfor at udtalelserne kun delvist understøtter behovet for den nye uddannelse da bæredygtig energi indgår i mere end 90 ECTS-point ud af uddannelsens 210 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at bæredygtig energi primært behandles i en bioteknologisk kontekst, og ikke som et selvstændigt fagområde. Ekspertpanelet har overvejet om et bredere fagligt fokus på bæredygtighed og energi, herunder en ligelig vægtning mellem biologisk omdannelse af biomasse til brændstoffer og andre teknologier til konvertering af biomasse, kunne havde skabt en bredere faglighed og et større beskæftigelsesgrundlag. Dette vurderer ekspertpanelet ville have givet den studerende et bedre grundlag for selvstændig vurdering af Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 11

12 biomassens rolle i fremtiden energisystem. Ligeledes overvejer ekspertpanelet om der vil være behov for en uddannelse med overvejende bioteknologisk vægtning da der allerede findes en række uddannelser som har fokus på bioteknologi. Ekspertpanelet fremhæver blandt andet følgende allerede eksisterende uddannelser: kemi og bioteknologi på DTU, hvor bioteknologisk relaterede fag udgør 75 %, samt bioprocesteknologi ved Aalborg Universitet. Der er derfor ikke umiddelbart behov for en ny uddannelse med hovedvægten på bioteknologi. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag: Rammestudieordning for Diplomingeniør Professionsbachelor. Bilag: Interaktion med aftagerpanel- Notat med resume af dialog med centrale aftagere og interessen er vedlagt til orientering. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 12

13 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Da ekspertpanelet ikke finder at der er dokumenteret et behov for uddannelsen jf. kriterium 1, finder ekspertpanelet ikke, at læringsudbyttet er tilstrækkeligt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen. Dette er en afgørende svaghed ved ansøgningen. Som det fremgår af kriterium 1 har ekspertpanelet overvejet om bæredygtighed og energi i uddannelsen i højere grad kunne have omfattet termisk/termokemisk konvertering af biomasse. Ansøgeren redegør for at uddannelsen skal give en bredere indsigt i bæredygtig energi end blot biologisk omdannelse af biomasse til brændstoffer, hvorfor der i følge ansøgeren blandt andet er mulighed for at fokusere på bæredygtige energiproduktionsmetoder gennem kurser og projekter. Ekspertpanelet anerkender dette, men anser det som en afgørende svaghed at dette ikke fremgår klart af uddannelsens mål for læringsudbytte og heller ikke vægtes tilstrækkeligt i beskrivelsen af uddannelsens obligatoriske og valgfri elementer. Ekspertpanelet finder det positivt at ansøgeren har fastlagt målene for uddannelsens læringsudbytte i kvalifikationsrammetermer og at uddannelsens opbygning og progression svarer til professionsbachelorniveauet. Ansøgeren redegør for at målene med praktikken er at de studerende får indsigt i alment ingeniørarbejde inden for bioteknologi og bæredygtig bioteknologi med særlig henblik på planlægning, realisering af ingeniørmæssige løsninger ved anvendelse af teknisk viden samt ved styring af, drift og vedligeholdelse af bioteknologiske og tekniske anlæg. Ekspertpanelet vurderer at målene for praktikken er relevante i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag: Pædagogisk profil for Ingeniørhøjskolen i København Bilag: Rammestudieordning for Diplomingeniør Professionsbachelor. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 13

14 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at adgangskravene til uddannelsen er hensigtsmæssige, idet adgangskravet er en gymnasial uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse samt en faglig uddannelse eller et par års erhvervserfaring sammen med gennemført adgangskursus. Herudover vil ansøger skulle have matematik på niveau A, kemi på niveau B samt biologi på niveau A eller B, eller fysik på niveau B. Endvidere vil personer som har gennemført en erhvervsakademiuddannelse som laborant eller miljøtekniker, kunne optages hvis de har matematik på niveau A. Ekspertpanelet vurderer at det ville være hensigtsmæssigt hvis dimittender fra procesteknologiuddannelser også kunne blive optaget på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at praktikforløbet er hensigtsmæssigt placeret på 6. semester, da det sikrer at de studerende har de grundlæggende faglige forudsætninger i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Endvidere vurderes det positivt at praktikken er et længerevarende forløb på 30 ECTS-point så de studerende får mulighed for at omsætte metode og teori til praksis og opnår færdigheder der gør dem i stand til at udarbejde bachelorprojektet på 7. semester. Ansøgeren beskriver på tilfredsstillende vis muligheden for at de studerende kan gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Studieopholdet i udlandet vil endvidere kunne gennemføres som en del af praktikken. Ansøgeren redegør for at Ingeniørhøjskolen i København har udvekslingsaftaler med mere end 130 udenlandske universiteter hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4): Bilag: Overordnede krav til Ingeniørpraktik på IHK Bilag: Liste over Ingeniørhøjskolens internationale udviklingsaftaler Bilag: Aktivitetskalender for internationale studerende. Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi og bæredygtig energi 14