frivillighed og medborgerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "frivillighed og medborgerskab"

Transkript

1 Strategi for frivillighed og medborgerskab

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet 14 Tema 3 Samarbejde mellem kommunale institutioner og frivillige 16 Tema 4 Kommunal støtte til frivillige 18 Fra strategi til handling 19 2

3 Forord Det er med stor glæde, at Kommunalbestyrelsen præsenterer Lyngby- Taarbæk Kommunes nye Strategi for frivillighed og medborgerskab. Det er den første strategi kommunen har udarbejdet for frivillighed og medborgerskab på tværs af sektorområder og på tværs af frivillighed i og uden for kommunen. Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2011, at udarbejde en ny strategi for frivillighed og medborgerskab, og nedsatte et udvalg til at løse opgaven. Udvalget bestod af politikere og repræsentanter for de frivillige, og der blev tilknyttet en følgegruppe med 10 frivillige fra forskellige foreninger og projekter. Strategien er udarbejdet af udvalget i tæt dialog med følgegruppen og på baggrund af input fra to borgermøder. Målgruppen for strategien er både aktører på frivilligområdet og alle andre borgere i kommunen. Det vil sige frivillige i de eksisterende foreninger, pårørende, selvorganiserede frivillige, studerende, seniorer og øvrige borgere. Vi værdsætter den store frivillige indsats, som allerede bliver gjort, og ønsker fremover et øget samarbejde med frivillige om at udføre og udvikle de kommunale velfærdsopgaver. Det er vores intention, at strategien bidrager til at styrke frivillighed og medborgerskab nedefra, hvor borgernes initiativer og motivation er den vigtigste drivkraft. Søren P. Rasmussen Borgmester Kommunalbestyrelsen har som ambition, at strategien bliver et afsæt for, at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune kan engagere civilsamfundet i løsningen af de velfærdsudfordringer, vi står over for. 3

4 Indledning Aktive og engagerede borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune værdsætter de mange aktive og engagerede borgere, der tager initiativ og udviser medborgerskab og på den måde skaber livsværdi og bidrager til fællesskabet. Der er i dag en mangfoldighed af frivillige initiativer og aktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Frivilligheden udleves inden for både de sociale foreninger, idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, kulturelle foreninger og gennem selvorganiseret frivillighed. Den frivillige indsats foregår både i og uden for kommunalt regi i børnehuse, skoler, ældrecentre, på biblioteker, i boligforeninger, patientforeninger mv. Byen er et knudepunkt for uddannelse, handel og videnbaserede virksomheder med mange ressourcestærke, engagerede borgere. Derfor har vi et stærkt fundament for, at kommunen i samarbejde med frivillige kan udvikle den fremtidige velfærd og borgerdrevne aktiviteter, gennem nye samarbejdsformer. Det er kommunens ambition fortsat at støtte og motivere endnu flere borgere til at samarbejde på kryds og tværs om aktiviteter og tilbud både på egen hånd og i samspil med kommunale institutioner. Frivillighed kan ikke bestilles Den frivillige indsats udvikles i fællesskaber med afsæt i den enkeltes motivation, og frivillighed kan ikke beordres eller bestilles af kommunen. Frivillige kan være motiveret af selve aktiviteten fx som fodboldtræner, af socialt engagement eller af dét at gøre en forskel. Frivillighed er kendetegnet ved, at den frivillige oplever glæden ved at gøre en forskel, indgå i fællesskaber, have medindflydelse og opleve personlig udvikling. 4 Gennem det frivillige arbejde skabes flere aktiviteter og tilbud til borgerne, og sammenhængskraften i lokalsamfundet styrkes. Kommunens rolle i forhold til frivillighed er at gøre det lettere at blive og være frivillig, udbrede viden om frivillighed, sikre dialog mellem frivillige og at indgå i ligeværdige samarbejdsrelationer med de frivillige. Philip Buenaventura, assistenttræner gennem 11 år i fodboldklubben B82: Det er sjovt at glæde andre og børnene har det sjovt og lærer at spille fodbold.

5 I Lyngby-Taarbæk Kommune forstår vi frivillighed som aktiviteter, der bliver udført af personer af egen drift. Det vil sige, at de uden pålæg eller ydre tvang beslutter sig for at yde en frivillig, ulønnet indsats. Indsatsen eller det frivillige arbejde kan udføres af enkeltpersoner, af foreninger eller af private virksomheder. FRIVILLIGHED Medborgerskab og aktive borgere Medborgerskab handler om at tage del i samfundet. Det handler om at kende sine rettigheder, respektere andres og tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, man er en del af. Aktive borgere er rygraden i velfærdsstaten. Borgerens eget ansvar skal derfor understreges og tænkes ind i den måde, vi leverer og udvikler velfærd på, da den offentlige sektor ikke alene kan levere løsninger på alle borgerens behov. Civilsamfund bruges som en fælles betegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, erhvervslivet og det offentlige. Civilsamfundet er vanskeligt at afgrænse, og ofte går aktiviteterne på tværs af de forskellige områder. Civilsamfundet er fx foreninger, netværk, idrætsklubber og aktive medborgere i boligområder og frivillige i organisationer. CIVILSAMFUND 5

6 Udfordringer Globaliseringen har skabt en konkurrencesituation, hvor vores forestillinger om velfærdsstatens formål, opgaver og berettigelse har ændret sig. Det er blevet nødvendigt, at have fokus på, at der kræves noget af den enkelte, og at finde effektive måder at løse opgaverne på, så vi kan leve i den globale konkurrence. Det kræver, at vi som samfund prioriterer og træffer etiske valg, når hensynet til at yde det bedste står over for hensynet til at yde det mest effektive. Vi skal sammen finde svar på dilemmaer som: Hvilke opgaver skal vi prioritere, at det offentlige skal løse, og hvordan kan civilsamfundet bidrage, og hvilke opgaver skal private aktører løse? 6 Tre politiske udfordringer Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har udpeget tre politiske nøgleudfordringer i arbejdet med at sikre en større inddragelse af civilsamfundet i kommunen. Udfordringerne er blevet identificeret på baggrund af kommunens erfaringer fra projektet Kommunen og Civilsamfundet og med afsæt i de velfærdsudfordringer, som kommunen forventer fremover. 1Hvordan styrker vi medborgerskab i Lyngby-Taarbæk Kommune? Lyngby-Taarbæk Kommune oplever ligesom andre danske kommuner et pres fra udviklingen i demografi, stigende forventningskrav til velfærdsydelserne og et strammere økonomisk råderum. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab træffer essentielle beslutninger om bærende værdier og hvilke forventninger, vi bør have til hinanden i fremtidens velfærdssamfund. Velfærdsstatens udvikling er afhængig af, at vi finder nye løsninger, hvor borgerne er aktive og i centrum, når vi tænker, leverer

7 Morten Bøgelund, skoleleder på Engelsborgskolen: Forældre eller bedsteforældre hjælper fx med sociale og faglige projekter. Vi er ikke så interesserede i at have frivillige til at male og feje mv. Her møder vi en af grænsefladerne, som endnu ikke er gennemdrøftet. Frivilligt arbejde skal ikke overtage regulært arbejde. og udvikler velfærd. Det kræver, at civilsamfundet engageres i endnu højere grad, så opgaver ikke fortsat flyder fra privatsfæren til det offentlige. Vi skal i fællesskab nytænke velfærdsydelserne med respekt for fagligheden og for de fri- motivation og ønsker. 2villiges Frivillighed i periferien eller i kernen af kommunale opgaver? Kommunens opgaver er mangeartede og hører under forskellige lovgivninger. Derfor er det svært at fastlægge en entydig grænse for, hvor det frivillige arbejde stopper, og hvor det faglige arbejde tager over i forhold til de kommunale opgaver. 7 Det skal dog slås fast, at Lyngby- Taarbæk Kommune ønsker, at frivillige skal supplere de kommunale velfærdsydelser. Kommunen vil arbejde på at udvikle nye modeller for samarbejde, hvor frivillige borgere, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen kan finde innovative løsninger. Projektet Kommunen og Civilsamfundet viste, at ansvarsfordeling og inddragelsesgrad udvikles over tid gennem en løbende forventningsafstemning mellem frivillig og kommune. Derfor er der behov for rammer, der giver mulighed for at etablere en ligeværdig dialog og forventningsafstemning mellem den enkelte kommunale enhed, de frivillige og de faglige organisationer. 3Hvordan får vi flere frivillige initiativer? Der findes allerede mange frivillige blandt kommunens borgere, som gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde til gavn for fællesskabet. Vi vil opfordre til mere frivillighed og støtte de frivilliges motivation og virkelyst i og uden for kommunalt regi. I praksis betyder det, at alle borgere skal kunne drage nytte af kommunens tilbud om rådgivning til frivillige. Det gælder både den unge, der arbejder frivilligt som led i sin ungdomsuddannelse, den ældre veluddannede, som ønsker fortsat at bidrage, enkeltpersoner og organiserede frivillige i foreninger. Kommunen vil inddrage borgerne i brugerdrevne innovationsprocesser, hvor vi sammen finder velfærdsløsninger, som både involverer kommunale institutioner, frivillige og den enkelte bruger og borger. 7

8 Vision Det er kommunens vision, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en synlig og anerkendende kultur for at tage imod frivilliges ressourcer som aktive bidrag til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde. Lyngby-Taarbæk Kommune finder følgende punkter værdifulde: Borgere tager medansvar og bidrager til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde Shorok Thani, frivillig Bydelsmor, projekt Bydelsmor Lyngby-Taarbæk Kommune: CITAT BYDEL SMOR Frivillighed er en positiv kraft, der på forskellig vis knytter kontakter mellem mennesker, skaber netværk og værdi til fællesskabet Mit arbejde som frivillig betyder rigtigt meget for mig, fordi jeg hjælper kvinderne til at hjælpe sig selv og deres familie og børn. Det er sådan, jeg bidrager til det danske samfund; at hjælpe med at integrere udenlandske familier i samfundet. Frivillighedsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune er kendetegnet ved åbenhed og engagement Samarbejdet mellem kommunen og frivillige (enkeltperson eller foreninger) bygger på anerkendelse, tillid og respekt for hinandens opgaver og roller Frivillige er velkomne og indgår naturligt i den kommunale opgaveløsning, hvor samarbejdet løbende udvikles og de frivilliges indsats anerkendes som værdifulde bidrag. 8

9 Vision Det er kommunens vision, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en synlig og anerkendende kultur for at tage imod frivilliges ressourcer som aktive bidrag til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde. 9

10 træner i fod Nikolaj Drivsholm, frivillig træner i fodboldklubben B82: Jeg håber, mit frivillige arbejde vil give de drenge, jeg træner, de samme positive oplevelser med sporten, som jeg selv havde, da jeg var mindre, og at det samtidig vil give dem mod på selv at træde til som frivillig, når de bliver ældre. Morten Frouvne Vincentz, frivillig i skolebestyrelsen, Fuglsanggårdsskolen: Jeg tror ikke, jeg kan lade være. Altid har jeg haft en lyst til at bidrage eller deltage, der hvor jeg befandt mig. 10 Mette Møller Jensen, frivillig, Lyngby Frivillignet: Ud over en personlig tilfredshed med at få en modtagelse af en elev, der råber af glæde: Mette, vi fik 10 i tysk, så håber jeg at kunne bidrage dels med eksakt viden om fagene dansk, engelsk, tysk, fransk og samfundsforhold, dels med at skabe større forståelse mellem danskere og vore nye medborgere. Johannes Vedtofte, b.la. frivillig i Sorgenfrigaards Grundejerforening, Støtteforeningen Paradisets Venner: Frivilligt arbejde er at tage medansvar for medmennesker. Du træffer et valg - et tilvalg - andre får glæde af din indsats, og du møder og mærker stor glæde og taknemmelighed.

11 Værdier De bærende værdier for Lyngby-Taarbæk Kommunes støtte til og samarbejde med frivillige borgere og foreninger er: Anerkendelse Tillid Respekt Medansvar Glæde 11

12 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab Mål Mere frivillighed - flere frivillige og nye former for frivillighed i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune vil fremme frivillighed og medborgerskab og involvere aktive borgere og frivillige i udvikling og nytænkning af de kommunale velfærdsopgaver. Vi vil arbejde for at gøre det frivillige arbejde mere synligt og anerkendt som væsentlige bidrag til fællesskabet. Samarbejde med frivillige og aktive borgere på alle kommunale institutioner Kommunen skal invitere frivillige og borgere til at samarbejde om udvikling af innovative løsninger på de fremtidige velfærdsudfordringer. Det sker ved, at alle kommunale institutioner er åbne over for at sætte flere initiativer i gang, hvor frivillige tænkes ind. Der skal ske en løbende evaluering og erfaringsindsamling, som kommunen kan bruge som grundlag for at udvikle samarbejds- og partnerskabsmodeller med frivillige om tilbud på tværs af de kommunale områder. Kommunens borgere informeres om frivillighed Kommunale medarbejdere skal yde rådgivning, der understøtter og udvikler frivilliges initiativer og idéer, som kan gavne borgerne og fællesskabet i kommunen. Borgernes mulighed for at deltage i frivilligt arbejde skal tænkes ind i eksisterende informationsmateriale. Det kan fx ske via kommunens velkomstpakke til nytilflyttere, informationsmateriale til pårørende på kommunens institutioner, information til 65-årige seniorer, på kommunens hjemmeside og i samarbejde med den boligsociale indsats. 12

13 CITAT frivillig i projekt Ungementor Gitte Kiærulff, frivillig i projekt Ungementor Lyngby-Taarbæk Kommune: Jeg har valgt at være frivillig, da jeg har det ekstra overskud, det kræver at give til andre. Jeg håber, at jeg kan give nogle af mine erfaringer videre og hjælpe andre på vej. Nem adgang til information om frivillighed Det skal være nemt for borgerne at finde oplysninger om frivillighed i Lyngby- Taarbæk Kommune. Derfor etableres der én fælles indgang til frivilligt arbejde på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside. Siden kan drives og vedligeholdes i samarbejde med frivillige. Fra hjemmesiden linkes der til Frivilligcenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune, som er en vigtig indgang til oplysninger om frivilligt arbejde i kommunen. 13

14 Birgitte Pontoppidan, frivillig træner, Selvtræning din styrke: Mit arbejde som frivillig selvtræner er bare supergodt. Det er en fantastisk glæde, når man får nogen på holdet til at prøve noget, CITAT frivillig træner som de slet ikke mente, de kunne klare, og så se dem lyse af glæde og stolthed. 14

15 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet Monica Munch, frivillig fra bl.a.lyngbyguiderne, Lyngby Lydavis, Lyngby Kunstforening: Jeg har hele livet været frivillig. Derfor valgte jeg at udvide mine frivillige aktiviteter, da jeg i 2009 gik på folkepension. Mål Øget fokus på samarbejdsrelationer, koordination og netværk på tværs af frivillighedsområdet Lyngby-Taarbæk Kommune vil styrke et koordineret samarbejde på tværs af hele frivilligområdet, hvor kommunen og frivillige har mulighed for at dele erfaringer og hjælpe hinanden med at skabe opmærksomhed omkring frivillige og den værdi aktiviteterne, tilfører borgerne. Herigennem kan der skabes innovative løsninger og nye samarbejdsformer. 15 Netværksdannelser på tværs af frivillighedsområdet og kommunen Kommunen sætter fokus på at etablere netværk i tæt samarbejde med Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk. Netværkene skal være fora for idéer og udvikling af aktiviteter. Der skal samtidig afprøves forskellige former for elektronisk kommunikation, som understøtter videndeling blandt frivillige, og som kan sprede gode resultater og erfaringer. Dialogmøder Der afholdes som minimum et årligt dialogmøde mellem kommune, frivillige og interesserede borgere, hvor der drøftes udviklingsmuligheder på frivillighedsområdet samt potentialer og udfordringer i det eksisterende samarbejde.

16 Tema 3 Samarbejde mellem kommunale institutioner og frivillige Mål Åbne og samarbejdsparate kommunale institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune I Lyngby-Taarbæk Kommune supplerer de frivillige kommunens professionelle personale til gensidig glæde og gavn for brugere og borgere. Frivillige løser hovedsageligt opgaven som medmennesker, mens personalet primært løser opgaven som fagpersoner og myndighedspersoner. Kommunen er åben over for at udvikle samarbejdet med frivillige om nye opgaver eller forsøg med helt nye typer af frivillighed på de kommunale institutioner. Værktøjskasse til samarbejde mellem frivillige og kommunale institutioner Kommunen skal være åben over for samarbejde med frivillige gennem konkrete initiativer og projekter på de kommunale institutioner, hvor vi bygger videre på institutionernes mangeårige erfaringer og har særligt fokus på at inddrage de pårørende. For at understøtte de kommunale institutioners samarbejde med frivillige udarbejdes en værktøjskasse med redskaber blandt andet til modtagelse, forventningsafstemning og samarbejde med frivillige samt svar på ofte stillede spørgsmål om frivilligt arbejde på kommunens institutioner. Forsøg med nye partnerskaber Kommunen vil åbne op for nye former for partnerskaber med frivillige foreninger og frivillige aktører, så vi sammen kan udvikle nye aktiviteter og tilbud. Frivillige skal i højere grad inviteres ind i planlægning af kommunale arrangementer, hvor frivillige kan bidrage med kultur- og idrætsoplevelser, viden og erfaringer til fælles gavn for kommune, deltagere og de frivillige selv. Winnie Sophia Nielsen, leder i Børnehuset Bulderby: Vi har haft frivillige, aktive forældre og forældreforeningen igennem en lang årrække, og det vil vi også have om 10 år. Det er en del af institutionens identitet, kultur og tradition. 16

17 Åbne og rummelige kommunale institutioner Projektet Kommunen og Civilsamfundet viste, at samarbejdet med frivillige skal være solidt forankret på institutionen gennem en løbende dialog om rammerne for samarbejdet og med respekt for, at frivillige er frivillige, og at de er der af lyst. Dialogen bør tage afsæt i spørgsmål som: Hvad kan og må frivillige? og Hvor starter fagligheden? og medvirke til en anerkendelse af den frivillige indsats. I projektet Kommunen og Civilsamfundet blev følgende succesparametre for et vellykket samarbejde identificeret: Kvalificeret og engageret ledelse Klarhed omkring rammer, roller og ansvar Forankring af det frivillige arbejde. De frivillige skal være en del af hverdagen i den kommunale institution, men afskærmet for snærende strukturer og fortrolige oplysninger Synlighed, betydningen af samspillet skal synliggøres Bredde og mangfoldighed i den frivillige indsats, fx køn, alder og opgaver. Den enkelte institution bør tænke samarbejdet med frivillige ind i de overordnede værdier og strategier og bør lade de frivilliges iagttagelser bidrage til faglig refleksion og kvalitetsudvikling på institutionen. 17

18 Tema 4 Kommunal støtte til frivillige Mål Kommunal støtte til den mangfoldige frivilligkultur Lyngby-Taarbæk Kommune vil støtte op om den eksisterende brede palet af frivillige initiativer og aktiviteter og medvirke til at udvikle de frivilliges aktiviteter og kreativitet på de frivilliges egne præmisser. Udvikling af samarbejdet med Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk er et centralt omdrejningspunkt i rekrutteringen af frivillige, og har det løbende overblik over frivillighed i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor skal kommunen og Frivilligcentret samarbejde systematisk om at udvikle frivilligområdet. Styrket praksis for samarbejde med frivillige Kommunens opgaver på frivilligområdet er samlet ét sted. Dermed er der skabt én indgang til kommunen for borgere og foreninger. Den fagspecifikke dialog mellem de frivillige og kommunen sker fortsat med den fagrelevante enhed i kommunen. Peter Ortved Krølner, frivillig næstformand i fodboldklubben B82: Jeg håber og tror, at mit frivillige arbejde er med til at give børnene en mulighed for at spille fodbold i en lille klub, hvor det sociale og glæden ved at spille fodbold er i fokus. Borgere og foreninger skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces, og der skal afprøves forskellige modeller for en mere borgerdrevet tildeling af midler til aktiviteter og tilbud. Kommunen gennemgår ressourceanvendelsen på hele frivilligområdet og vil benytte samarbejdsaftaler og partnerskaber mere strategisk i forhold til at fremme frivillighed. Samarbejdet med foreninger efter folkeoplysningsloven er beskrevet i kommunens folkeoplysningspolitik. 18

19 Fra strategi til handling Strategien omfatter perioden 2012 til 2015 og har snitflader til kommunens kommende folkeoplysningspolitik, ældrestrategi og strategi for borgerinddragelse. Strategien er forankret i kommunens Center for Sundhed og Kultur, men skal løftes på tværs af kommunens centre og institutioner. Den skal drøftes blandt kommunens ansatte og sammen med frivillige. Samtidig udarbejdes en plan, der sikrer, at strategien bliver omsat i handling. Planen vil blandt andet blive beskrevet og udmøntet i direktionens strategiplan og de kommunale institutioners årlige virksomhedsplaner. Helt i tråd med strategiens fokus på dialog og samarbejde med frivillige, vil frivillige løbende blive inviteret ind i implementeringen af strategien. I 2015 gennemføres en evaluering af strategiens handlinger og aktiviteter. 19

20 Baggrund for Strategi for frivillighed og medborgerskab Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede i 2008 at være med i et udviklingsprojekt om nye veje i inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning i samarbejde med Lundgårdskonsulenterne og tre andre kommuner. Formålet med projektet var at afprøve nye måder at inddrage af frivillige i kernen af den kommunale opgaveløsning. Projektet er afsluttet og evalueret i starten af I anledning af frivillighedsåret i 2011 og som opfølgning på Lundgårdprojektet blev der i august 2011 afholdt et seminar for Kommunalbestyrelse, forvaltning samt repræsentanter for frivilligområdet. På seminaret blev erfaringerne fra Lundgårdprojektet drøftet, og der blev set på muligheder og perspektiver for det frivillige arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune Toftebæksvej Kongens Lyngby Tlf Maj 2013

frivillighed og medborgerskab

frivillighed og medborgerskab Strategi for frivillighed og medborgerskab 2012-2015 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet 14

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats

Politik for borgerinddragelse. med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Politik for borgerinddragelse med fokus på information, kommunikation og frivillig indsats Udvalget for Ældre og Handicappede ønsker, at denne politik skal være retningsgivende for udviklingen af tilbud

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes?

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? ILDSJÆLE- LOKOMOTIVET VÆKSTKUL PROJEKT PROJEKT Oplæg til debat- og høringsmøde den 15. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund.. 1 2.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kulturelle tilskud. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud

Kulturelle tilskud. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Kulturelle tilskud Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Kulturelle tilskud rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål at styrke, synliggøre og

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere