NOTAT: Problemstillinger og handlemuligheder til håndtering af øgede regnmængder

Transkript

1 NOTAT: Problemstillinger og handlemuligheder til håndtering af øgede regnmængder Resume: I 2015 oplevede vi i Skanderborg Kommune 2 meget kraftige nedbørssituationer i henholdvis september og december. Hændelser der skabte en del problemer med afledning af regnvand. Miljø- og Planudvalget har på den baggrund bedt om en indledende drøftelse af problemstillinger og handlemuligheder til håndtering af øgede regnmængder i specielt Gudenåsystemet. Sagsfremstilling: Generelt kan man sige at al nedbør skal enten fordampe, nedsive i jorden, optages i planter og træer eller afledes til vandløb og søer der er ikke noget nedbør der bare forsvinder. Der er mange forskellige årsager til høj vandstand i søerne og oversvømmelserne i byerne og langs vandløb og netop fordi der er mange årsager, er der næppe kun en indsats eller handling, der er løsning på problemerne. Før man kan opstille løsningsforslag, er man nødt til at forsøge, at afdække problemer og årsager. Problemerne der blev konstateret i september og december 2015 var blandt andet oversvømmelser af boliger, veje og infrastruktur, overfyldte regnvandsbassiner, vandløb der gik over sine bredder og meget høj vandstand i søerne. Årsagerne hertil kan være mange her nedenfor er der oplistet nogle af de vigtigste årsager: Klimaændringer ift. nedbør Byvækst Arealafstrømning Kapacitet i vandløb og søer Lavbundsarealer og enge Pumpelag og diger Stemmeværkerne Klima: Det regnede usædvanligt meget i Den samlede nedbør i Danmark var ifølge DMI på 904 mm, hvilket var 1 mm fra den største nedbørsmængde nogensinde målt i Danmark. Og den måde nedbøren faldt på var også atypisk. I september 2015 regnede det 50 % mere end en normal september og i december 2015 regnede det 88 % mere end en normal december. Den ændrede og øgede nedbør har flere steder medført højere grundvandsspejl, som igen påvirker afvanding og dræning. Vurdering: Det må betragtes som et faktum, at nedbørsmængderne i gennemsnit er stigende.

2 Byvækst: Fra flere sider er der blevet peget på at byerne vokser og det er årsagen til de oversvømmelser man kunne se i Det er korrekt, at byerne er vokset når man kigger over en længere årrække. Der arbejdes dog målrettet med separatkloakering samt lokal afledning og nedsivning af regnvand som til dels modvirker den afstrømningsmæssige merbelastning. Der er derudover bygget rigtig mange forsinkelsesbassiner de sidste år. Og ser man på de kloakerede oplande / byernes andel af det samlede opland til de enkelte vandløbssystemer og søer, så udgør de reelt ikke nogen stor andel. Eksempelvis udgør byen 6-7 % af oplandet til Illerup ådal. Vurdering: Det bør undersøges nærmere i hvor stort et omfang byerne udgør en afstrømningsmæssig belastning for vandløb og søer. Arealafstrømning: Når man sammenligner gamle luftfotos med de nyeste luftfotos, kan man konstatere, at markerne er blevet større samt at markskel, markveje og stier er blevet nedlagt. Mange af de dyrkede arealer er drænede med dræn der er dimensioneret til lavere nedbørsmængder end de mængder der konstateres i dag. Og det er vel også et faktum, at der i dag anvendes meget større og tungere udstyr til markarbejdet. Disse forhold kan måske påvirke overfladeareal-afstrømningen og måske forstærke konsekvenserne af det ændrede nedbørsmønster. Vurdering: Det bør undersøges nærmere i hvilken grad arealafstrømningen har ændret sig og i hvilket omfang arealafstrømningen påvirker afvanding til og i vandløbene, for at finde ud af hvor hovedbelastningen af vandløbssystemet stammer fra. Denne viden er vigtig ift. hvor der skal sættes ind med indsatser. Kapacitet i vandløb og søer: Der har været mange forslag om at løse afvandingsproblemerne ved blot skal skære noget mere grøde og oprense vandløbene noget kraftigere. Vandløbsvedligeholdelsen er baseret på vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven og vandløbsregulativer for de enkelte vandløb. Skanderborg Kommune kan ikke blot gå ud over det der er beskrevet i vandløbsregulativerne eller iværksætte tiltag der strider imod eksempelvis vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven eller Natura2000 beskyttelsesbestemmelserne eller anden lovgivning. Fagsekretariatet vurderer, at den gennemførte vedligeholdelse stort set og generelt overholder de bestemmelser der er politisk vedtaget i regulativerne. Lovgivningen og regulativerne afspejler samfundets forskellige interesser i spændet mellem beskyttelse af natur og afvandings- og dyrkningsinteresser. De 54 regulativer, der er gældende for vandløbene i Skanderborg Kommune er gamle og skal alle revideres, dels fordi det skal de som følge af vedtagelsen af Vandplanen men også fordi

3 forudsætningerne, der var gældende for år siden har ændret sig ex. nedbørsmængder, tilledninger fra byer osv. Øget grødeskæring bliver af mange landmænd nævnt som en løsning. Det er muligt at grødeskæring kan forbedre afvandingen på visse tidspunkter af året - og på konkrete steder men der er også konstateret oversvømmelse i vinterhalvåret, hvor der normalt ikke er grøde i vandløbene. Derudover medfører en øget grødeskæringsfrekvens udover det der er fastsat i regulativerne, en risiko for at hårdføre og hurtigvoksende arter vil fortrænge den naturlige plantesammensætning i vandløbene, hvilket risikerer at medføre, at der skal skæres grøde hele tiden. Det er sandsynligt at øget oprensning i vandløbene og øget grødeskæring vil have en negativ effekt på fisk og på dyre- og planteliv, flora og fauna. Vurdering: Arbejdet med revision af vandløbsregulativerne bør opprioriteres mest muligt, da det er her rammerne og omfanget af drift- og vedligeholdelse af vandløbene fastlægges. Gennemgangen og revisionen af vandløbsregulativerne indeholder en proces med afvejning af de forskellige interesser omkring vandløbene inkl. involvering af lodsejere og interesseorganisationer. Lavbundsarealer og enge: Fra flere sider er der peget på at lavbundsarealer og enge kunne være en del af løsningen på udfordringerne med de meget store vandmængder. I Kommuneplanen er der udpeget lavbundsarealer. Arealerne er udpeget ud fra højdekurver og erfaringer med hvor der er risiko for vand på terræn ved kraftigt nedbør. Fremadrettet ønskes arealerne friholdt for nyanlæg og hvis man alligevel ønsker at etablere anlæg i et lavbundsområde, at man så som minimum redegør for hvad og hvordan, man vil håndtere øget risiko for oversvømmelser på terræn. Disse lave arealer og enge kunne derfor umiddelbart være de arealer, der skal i spil til parkering af regnvand eller til kontrollerede klima-oversvømmelser. Det kræver dog, at der er styr på hvad det er for noget vand, der tilledes. For selvom regnvand fra tagflader og befæstede arealer ikke er rent, så er det langt mere problematisk, hvis det vand man parkerer, er opblandet, urenset spildevand. Ved hændelsen i september 2015 og i december 2015 skete der udledning af regnvand fra et separatkloakeret opland i Skanderborg. Flere lodsejere i Illerup ådal / Alken Enge var bekymrede over urenheder i vandet og en dårlig lugt, som de mente måtte komme fra spildevand i det vand, der oversvømmede deres engområder og pumpelagets arealer. Skanderborg Kommune udtog prøver af slam og vand i disse områder uden det var muligt at fastslå om der skulle være tale om spildevand, men et uheldigt prøve- og analyseforløb giver desværre en vis usikkerhed på resultaterne.

4 Det er almindeligt, at der er fejlkoblinger i stort set alle kloakoplande. For at undgå hygiejniske og sundhedsmæssige problemer samt problemer ift. eventuelle husdyr og afgrøder på arealerne, bør man gennemgå kloakoplandet for fejlkoblinger, således man ikke parkerer urenset spildevand på markerne. Opgaven kan udføres som et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Forsyningen. Den praktiske gennemgang og opsporing af fejlkoblinger kan/bør udføres af kloakforsyningen og den myndighedsmæssige del af opgaven med påbud om omkobling og opfølgning herpå udføres af kommunen. Udledninger af urenset spildevand fra fælles kloakerede oplande sker stort set hver gang det regner. Når den ene ledning, der er i et fælleskloakeret opland er fyldt op med spildevand og regnvand, sker der udledning af urenset spildevand fra overløbsbygværker forskellige steder rundt i kloaksystemet. Hvis disse bygværker ikke var der ville der være endnu flere husoversvømmelser. Og netop derfor er separatkloakering selvom det ikke løser klimaudfordringen forsat en afgørende god ide. Overløbsbygværkerne afleder typisk til vandløb eller søer. Der er pt. ca. 65 overløbsbygværker i Skanderborg Kommune og ca. 264 udløb med separat regnvand. En del områder er i teorien separatkloakeret, idet Skanderborg Forsyningsvirksomhed har anlagt nye regnvandsledninger og spildevandsledninger ude i vejen, og der er ligeledes sat skelbrønde ved de enkelte ejendomme i områderne. Fra tiden før udskillelsen af Vand- og Kloakforsyningen er der ca ejendomme i Skanderborg Kommune, hvor der tilsyneladende ikke er sket en færdigmelding af separatkloakering på egen grund hvilket jo potentielt betyder, at der fortsat ledes for meget regnvand til spildevandssystemet og når det så regner, resulterer det formentligt i overløb af urenset spildevand eller overbelastning af renseanlægget. Der bør sættes fokus på at få ryddet op i disse gamle sager. Afhængig af Skanderborg Forsyningsvirksomheds aktivitetsniveau kommer der hvert år ca nye sager med påbud om separatkloakering, hvilket Skanderborg Kommune nogenlunde får håndteret i takt med at Forsyningsvirksomheden gennemfører projekterne. Vurdering: For at kunne anvende lavbundsarealer og enge som en aktiv del af løsningen med udfordringerne med de store vandmængder, bør der sættes fokus på at få opsporet og rettet fejlkoblinger i separatkloakerede områder og der bør fortsat være fokus på at få separatkloakeret fælleskloakerede områder og endeligt er det vigtigt, at få ryddet op i de ca gamle sager fra Vand- og Kloakforsyningen omkring separatkloakering Pumpelag og diger I Alken Enge er der et privat pumpelag. Pumpelaget pumper vand fra Alken Enge op i Mossø, og derved bliver Alken Enge holdt så tørt, at der kan opretholdes en eller anden form jagt og landbrugsproduktion på arealerne. Da pumpelaget blev etableret for ca. 50 år siden, blev Illerup Å flyttet og et nyetableret dige har siden dengang adskilt pumpelaget og Illerup Å. Ved en kontrolopmåling foretaget i efteråret 2015 har Skanderborg Kommune kunnet konstatere, at diget nogle steder har sat sig med cm. Når diget på nogle strækninger er så meget lavere, betyder det at vandstanden i Illerup Å ikke skal stige så meget som tidligere, før vand fra åen løber ind i pumpelagets område. Udover sætningerne på pumpelagets dige, har opmåling og beregninger

5 vist, at flere af de private rørbroer ikke har den nødvendige kapacitet til at håndtere de vandmængder, der skal kunne afledes fra Illerup Å, hvorved vandet stuver op og giver oversvømmelser på arealer opstrøms og dermed faktisk også øgede mængder vand ind over diget til pumpelaget. En borger fra Alken har også oplyst, at rørunderføringen under den kommunale vej Vædebro tilsyneladende heller ikke kunne aflede de vandmængder, der kom fra Illerup Å i december Med de øgede nedbørsmængder opstår der behov for at sikre bedst mulig kapacitet i vandløbene. Ved pumpelagene er det direkte uhensigtsmæssigt, at der sker overløb fra vandløbet ind i pumpelaget da det jo altid er bedre, at vandet selv kan løbe væk fremfor at skulle pumpes. Ved Alken Enge er det mere end uhensigtsmæssigt, da det jo kan ende med at medvirke til oversvømmelser af de ejendomme, der er placeret langs Vædebro. Vurdering: Digerne ved pumpelagene er yderst vigtige og måske vigtigere end pumpernes størrelse. For at undgå kritiske situationer for sommerhuse og boliger ved Vædebrovej ved Alken, er det af afgørende betydning, at digerne bliver forhøjet til den fastsatte kote, dvs. flere steder skal diget forhøjes og forstærkes med cm. Det er pumpelagets ansvar at dette sker og det er især noget grundejerne langs Vædebrovej, der har interesse i at det sker. Stemmeværkerne og flodemål Vandstanden i flere af vores søer styres til dels af stemmeværker. Ved Fuldbro Mølle kan stemmeværksejeren til dels styre vandstanden i Skanderborg Sø mfl. og ved Rye Mølle kan stemmeværksejeren til dels styre vandstanden i Møllesøen og til dels i Mossø. Begge disse stemmeværker er ejet af private. Begge stemmeværker styres helt eller delvist manuelt ved at en mand fysisk skal åbne og lukke nogle skodder, dog er der ved Ry Mølle 2 turbiner, der kobler ind og ud automatisk ud fra vandstanden i Møllesøen. Ved Stilling-Solbjerg Sø styrer Aarhus Kommune og Skanderborg Kommune et stemmeværk, hvor der holdes vand tilbage om sommeren og lukkes vand ud om vinteren. Reguleringen foregår ved at der manuelt fjernes eller isættes et bræt på tværs af vandløbet. Vandstanden ved stemmeværkerne er fastsat af et flodemål. Det er Skanderborg Kommune, der bestemmer og eventuelt ændrer flodemålet efter en vandløbsreguleringssag. Da vandets faldhøjde har stor betydning for elproduktionen, er der ved Rye Mølle direkte økonomiske interesser forbundet med flodemålet. Ved Fuldbro Mølle er der ikke de samme direkte økonomiske interesser forbundet med flodemålet. Hvis man sænker vandstanden i Tåning Å, vil det kunne påvirke sejladsinteresser - og naturområder langs åen vil kunne blive påvirket negativt. I øvrigt vil alle ændringer af flodemål/vandstandniveauer kunne have natur- og miljømæssige konsekvenser. Stemmeværkerne kan formentligt være en del af løsningen med oversvømmelser og problemer med (for) høj vandstand i søerne eksempelvis, hvis man forsøger at lukke vand ud af søerne før det begynder at regne.

6 Vurdering: Muligheden for at bruge søerne som en buffer ved hjælp af styring af flodemål ved stemmeværkerne i forhold til kraftig nedbør eller tøbrud bør undersøges nærmere. Samarbejdspartnere Udfordringerne med store vandmængder og oversvømmelser kan næppe løses af Skanderborg Kommune alene. Skanderborg Forsyningsvirksomhed er en af de allervigtigeste samarbejdspartnere i forhold til løsning af klimaudfordringerne og der er allerede gang i en masse konkrete projekter med klimatilpasning, separatkloakering og nye regnvandsbassiner. I Gudenåoplandet er det helt naturligt, at Gudenåkommiteen spiller en koordinerende rolle dels på politisk niveau og dels administrativt niveau via de allerede etablerede samarbejdsfora, der er med tilknytning til Gudenåkomiteen. For Skanderborg Kommune er nabokommunerne Silkeborg Kommune og Horsens Kommune meget vigtige samarbejdspartneer ift. de udfordringer der i opleves i Skanderborg Kommune. I Århus Å oplandet har Skanderborg Kommune vigtige samarbejdserelationer på administrativt niveau med Århus Kommune blandet andet omkring Lyngbygård Å, Århus Å og afløbet fra Stilling Solbjerg Sø. Skanderborg Kommune og Forsyningsvirksomheden gør - og kan og skal gøre en del i forhold udfordringerne med vand i forhold til den normale drift. Men når der er tale om hændelser ud over det normale, så kan disse hændelser næppe løses uden involvering og samarbejde med borgerne og lodsejerne. Og den enkelte borger har selvfølgelig pligt til at sikre egen ejendom bedst muligt og de løsninger der skal etableres ved kontrollerede oversvømmelser og parkering af vand i oplandet, kommer til at ske i et tæt samarbejde mellem kommunen og de lodsejere, der skal lægge arealer til. Sign: Hans Brok-Brandi Afdelingsleder Natur og Miljø Dato: