Aalborg Universitet. Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger Jensen, Jesper Ole; Clementsen, Anne. Publication date: 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger Jensen, Jesper Ole; Clementsen, Anne. Publication date: 2009"

Transkript

1 Aalborg Universitet Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger Jensen, Jesper Ole; Clementsen, Anne Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Jensen, J. O., & Clementsen, A. (2009). Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger. København: Velfærdsministeriet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: september 05, 2015

2 Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger Udarbejdet for Velfærdsministeriet af Jesper Ole Jensen, SBi Anne Clementsen, SBi December 2008

3 Indhold 1. INTRODUKTION...3 FORMÅL...3 METODE...3 SAMMENFATNING INTRODUKTION TIL DEN PRIVATE LEJEBOLIGSEKTOR OG RAMMERNE FOR DEN...6 EJENDOMME...6 ROLLE PÅ BOLIGMARKEDET...7 BEBOERNE...7 UDLEJERNE...8 REGULERING AF PRIVATE UDLEJNINGSBOLIGER...9 INVESTERINGER I PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME ENERGIFORHOLD I PRIVATE UDLEJNINGSBOLIGER...13 OFFENTLIG REGULERING...13 ENERGIFORBRUG...14 BESPARELSESPOTENTIALER...14 ELO-KONSULENTERNES FORSLAG BARRIERER FOR ENERGIBESPARELSER...17 LEJELOVGIVNINGEN...17 BEBOERNE...20 TEKNIK OG VIDEN...21 OFFENTLIG REGULERING...22 RENTABILITET OG ØKONOMISKE RAMMER...23 ARKITEKTUR MULIGHEDER OG BARRIERER VED KONKRETE TILTAG...25 EFTERISOLERING AF TAG OG FACADER...25 ENERGIFORBEDRING AF VINDUER...26 TÆTNING OG VENTILATION...26 VARMEREGULERING...27 BOLIGFORBEDRINGER...27 DRIFTSMÆSSIGE TILTAG REFERENCER...30 LITTERATUR...30

4 1. Introduktion Formål Dette er en undersøgelse af barriererne for energibesparelser i private udlejningsejendomme. Den er gennemført for Velfærdsministeriet som et led i udarbejdelsen af en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som del af regeringens energiaftale af 21. februar Hovedformålene med undersøgelsen har været: At afdække barrierer og incitamenter i regelsættet med særlig fokus på vilkårene for gennemførelse af større vedligeholdelsesarbejder og ustøttede forbedringsarbejder, herunder finansieringsmuligheder, udlejers og lejeres informationsniveau samt byggesagsbehandling og energimærkning. At etablere en ramme for forståelse af investeringsadfærd for private boligudlejere, dvs. sammenfatning af forhold af betydning for udlejernes beslutning om gennemførelse af energibesparelser. Hensigten med analysen har derfor været at identificere de forskellige typer af barrierer og potentialer, der kan være knyttet til udlejeres ønske om at gennemføre energibesparende tiltag. Dette knyttes til en forståelse af udlejeres generelle motiver for forbedringer og vedligeholdelse af deres ejendomme og den øvrige baggrundsviden, der er om udlejningssektoren. Metode Rapporten er baseret på dels en række nyere undersøgelser omkring private udlejere og energihensyn i ejendomsdrift, og dels på en workshop om energibesparelser i private udlejningsejendomme afholdt som en del af projektet. Endelig er der gennemført interviews med nøglepersoner omkring udvalgte temaer. Der henvises til kapitel 6 om referencer. Sammenfatning De private udlejningsboliger omfatter ca boliger. Af disse er det dog kun ca , der udgøres af egentlige udlejningsejendomme med mere end 3 boliger. Denne undersøgelse er primært rettet mod barrierer i de egentlige udlejningsejendomme. Private udlejningsboliger har for beboerne ofte karakter af midlertidige boliger med en gennemsnitlig lav botid og med beboere, der har en lavere indtægt end gennemsnittet. Der er forskellige typer af udlejere med forskellige rationaler for drift og vedligeholdelse. Den mest interessante gruppe i energimæssig sammenhæng er de professionelle udlejere, der ejer knap 75% af boligerne, bruger flere midler til vedligeholdelse og forbedringer sammenlignet med andre ejertyper, og har et mere langsigtet perspektiv på forvaltningen af deres ejendomme. Mange af disse udlejere har mulighed for at trække på bygningsteknisk og økonomisk ekspertise, og det antages, at de er 3

5 den bedst rustede ejertype til at håndtere energibesparelser i private udlejningsboliger. Selvom beregninger viser, at der er et stort potentiale for energibesparelser i etageboliger, så tyder meget på, at der er forskellige barrierer, der forhindrer, at de bliver realiseret. Udgangspunktet er, at mulige energiforbedrende tiltag bedst vil kunne gennemføres i forbindelse med den vedligeholdelsesog forbedringsindsats, der finder sted i forvejen. Undersøgelser viser dog, at udlejerne primært ser et vedligeholdelses- og forbedringsbehov i de enkelte boliger og i mindre grad i ejendommene som helhed. De midler, der investeres i ejendommene, går da også primært til forbedringer i boligen, ligesom mange udlejere benytter boligreguleringslovens 5, stk. 2-ordningen, der indebærer en gennemgribende forbedring af de enkelte boliger, når de bliver ledige ved fraflytning. Udover at den igangværende vedligeholdelses- og forbedringsaktivitet ikke rammer centralt i forhold til de energibesparelsesmæssige potentialer, så er der en række generelle barrierer, der stiller sig i vejen for større energitiltag: Forskellige elementer i lejeloven og forvaltningen af denne skaber usikkerhed blandt udlejere om forrentning af investeringen. Uanset at udlejeren har mulighed for at få en forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelsens størrelse ved gennemførelse af en påtænkt forbedring, fravælger mange udlejere denne mulighed. Der kan således opstå usikkerhed om fastsættelsen af vedligeholdelses- og forbedringsandel ved renoveringsarbejder i regulerede ejendomme og fastsættelse af det lejedes værdi som følge af uensartet praksis blandt forskellige huslejenævn. Hertil kommer yderligere barrierer, der knytter sig særligt til energiforbedringer. Beboerne i private udlejningsboliger har generelt lavere indkomster og kortere botider end andre dele af boligmarkedet. De er ofte mere interesserede i at have en lav leje, frem for at skulle betale huslejeforhøjelser for forbedringer, der ikke med sikkerhed giver tilsvarende eller lavere samlede boligudgifter. Nogle lejere er dog villige til at betale højere lejer fx i de boliger, der er renoveret efter boligreguleringslovens 5, stk. 2, men det kan netop hænge sammen med, at de forbedringer, der i den forbindelse gennemføres i den enkelte bolig, er gennemgribende og synlige. Der mangler viden, kompetencer og gode eksempler. Der er mange eksempler på energiforbedrende arbejder, der ikke udføres rigtigt, hvilket kan medføre skimmelsvamp. Ofte forsømmes information til beboerne om, hvordan de skal ændre deres adfærd i en tætnet bygning. Selvom der er viden på feltet, gælder det om at få den kanaliseret ud til alle rådgivere og udførende. Det gælder også blandt de mindre administratorer, som sjældent kan tilbyde udlejerne bygge- og energiteknisk rådgivning. Samtidig mangler der information om gode eksempler på vellykkede energimæssige tiltag i eksisterende udlejningsejendomme. Energimærkningsordningen kritiseres for ikke at motivere til en løbende overvågning, ligesom bygningsreglementet ikke motiverer til at vælge de energimæssigt bedste løsninger, bl.a. indenfor vinduer. 4 Udvendig efterisolering i forbindelse med en gennemgribende renovering af facader og ændring af tagkonstruktionen i forbindelse med isolering og indretning af uudnyttede tagetager til boligformål vil have arkitektoniske konsekvenser, og vil formentlig kræve et holdningsmæssigt skift hos befolkning og myndigheder for at blive accepteret.

6 De generelle barrierer spiller dog i forskellig grad ind ved forskellige typer af energiforbedrende tiltag. Områder med stort energibesparelsesmæssigt potentiale er isolering af facader, udskiftning af vinduer, isolering af tag og forbedring af den daglige drift. Isolering af tag udføres ofte som standard ved udskiftning af tagbelægning og isoleringen anses for en forbedring, der kan medføre en forhøjelse af huslejen. Efterisolering kan også gennemføres i forbindelse med indretning af uudnyttede tagetager til boligformål, men vurderes at være en meget dyr løsning, som sjældent benyttes i private udlejningsboliger. Udskiftning af vinduer sker relativt ofte, men her er der en vis usikkerhed omkring fastsættelse af forbedringsandelen, særligt ved udskiftning af termovinduer til nye modeller af energivinduer. Samtidig motiverer Bygningsreglementets energikrav ikke entydigt til at vælge de mest energieffektive typer. Det er i dag teknisk muligt at vælge en mere energieffektiv vinduesløsning end den, der kræves for at opfylde bygningsreglementets krav. Med hensyn til den daglige drift er der store potentialer for energibesparelser. Her er mange tiltag, som fx efterisolering af rør eller opsætning af termostater, forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse. Her kan man i stedet pege på manglede viden og motivation blandt udlejere og i nogen grad blandt administratorerne. 5

7 2. Introduktion til den private lejeboligsektor og rammerne for den Ejendomme Den private udlejningssektor består i dag af ca boliger. Det svarer til 18 % af samtlige boliger i Danmark. Heraf er lidt over halvdelen ( boliger) beliggende i udlejningsejendomme med 3 eller flere boliger ( egentlige udlejningsboliger ). De øvrige udlejningsboliger er placeret i bl.a. udlejede ejerboliger, sommerhuse og tofamiliehuse. Kun godt boliger ligger i større ejendomme med mere end 20 boliger (jf. tabel 1.). Tabel 1 Beregnet antal private udlejningsboliger ud fra BBR registeret fordelt på ejendomstyper Antal boliger Procent Ikke-selvstændig bolig Udlejet ejerbolig/sommerhus Enkeltbolig i ejendom Tofamiliehus Ejendom m. 3-5 boliger boliger boliger > 20 boliger Ikke placeret i boligtype Total Kilde: Andersen (2007) De 'egentlige udlejningsboliger' ligger overvejende i de større byer. Omkring hver tredje private udlejningsbolig er beliggende i Hovedstadsområdet, heraf 21 % i København og Frederiksberg kommuner, mens 17 % ligger i Odense, Århus og Ålborg. 46 % af de egentlige udlejningsboliger ligger i mindre provinsbyer eller øvrige kommuner. Der er ofte tale om ældre boliger. Således er over halvdelen af de private udlejningsboliger opført før 1940, og ser man kun på de 'egentlige udlejningsboliger' er det to ud af tre boliger. I København er det 80 % af de egentlige udlejningsboliger, der er opført før Det er kun i Københavns forstæder, at hovedparten af boligerne er opført efter krigen. Det er især i de mindre byer, at en stor del af de private udlejningsboliger er opført efter 1980 (se tabel 2). 6

8 Tabel 2 Private udlejningsboliger fordelt på aldersgrupper i forskellige kommunetyper Procent Før Efter 1980 I alt Fordeling Alle Kbh. Frdb Øvrige Hovedstadsomr Odense, Århus, Ålborg Provinsbyer > Øvrige kommuner I alt 100 Egentlig udlejning (Egentlige boliger i ejendomme med mindst 3 boliger) Kbh. Frdb Øvrige Hovedstadsomr Odense, Århus, Ålborg Provinsbyer > Øvrige kommuner I alt 100 Kilde: Andersen (2007) Den gennemsnitlige boligstørrelse af en udlejningsbolig er 76 m 2. Omkring 13 % af de egentlige udlejningsboliger er registreret med en eller flere installationsmangler, dvs. mangel på eget bad, wc eller centralvarme. Dette tal kan dog være tvivlsomt, da erfaringerne viser, at mange forbedringer ikke indberettes til BBR, dvs. at tallet formentligt er lavere end de 13 %. Vedligeholdelsesstandarden synes i de senere år at være blevet bedre. Rolle på boligmarkedet På trods af en reduceret andel spiller de private udlejningsboliger stadig en stor rolle på boligmarkedet. Den udgør for mange en midlertidig bolig, fx for unge der flytter hjemmefra, i forbindelse med skilsmisser, som midlertidig bolig eller andet. Over 1/3 af alle flytninger foregår således til en privat udlejningsbolig (Andersen, 2007). Den gennemsnitlige botid i privat udlejning er kun på 7,4 år, eller omkring halvdelen af den gennemsnitlige botid for hele boligsektoren, som er 13 år. Det betyder, at beboerne i privat udlejning ofte har en relativ kort tidshorisont (Andersen, 2007), hvilket sandsynligvis påvirker deres motivation for langsigtede forbedringer, herunder formentlig også energibesparende foranstaltninger, af ejendommen. Beboerne Beboersammensætningen i privat udlejning er præget af en overrepræsentation af unge enlige, af studerende, af personer med lav husstandsindkomst, af førtidspensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere mm. Kun ca. 45 % af husstandene i private udlejningsboliger er således i beskæftigelse, mod små 60 % af alle husstande. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i private udlejningsboliger var kr. i 2003, hvilket var 30 % mindre end gennemsnittet for alle husstande. Årsagen er primært, at der er væsentligt flere husstande med kun én indkomsttager i de private udlejningsboliger (Andersen, 2007). 7

9 Udlejerne Der er meget store forskelle indenfor sektoren på forskellige typer af udlejere. Blandt de forskellige typer af udlejere eksisterer vidt forskellige rationaler for bygningsdrift og renovering. I en nylig undersøgelse af sektoren skelnes der mellem følgende fire typer udlejere (Andersen & Skak 2008): Professionelle udlejere, små investorer, brugere og non-profit udlejere. I følgende tabel er vist fordelingen af ejere, ejendomme og boliger blandt de fire nævnte typer udlejere. Tabel 3. Fordeling af ejere af udlejningsejendomme med 3 eller flere boliger, samt ejendomme og boliger blandt hhv. professionelle udlejere, små investorer, brugere og nonprofit udlejere i pct. Professionelle Små investorer Brugere Nonprofit I alt Andel af ejere, pct Andel af ejendomme, pct Andel af boliger, pct Andel i større byer, pct Ejendomme pr ejer Boliger pr ejer Anm.: Baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til ejere af private udlejningsejendomme, hvortil der er opnået 315 besvarelser. Kilde: Andersen & Skak 2008 I det følgende beskrives de fire typer kort. Professionelle udlejere Denne type udlejere består af privatpersoner og selskaber (ejendomsselskaber, pensionskasser og forsikringsselskaber) med udlejning som deres primære erhverv. De professionelle udlejere udgør 38 % af de private udlejere, men de råder over 75 % af boligerne. De professionelle udlejere er den dominerende gruppe blandt private udlejere i Danmark, og set i forhold til andre lande er andelen stor. Størstedelen af de professionelle udlejeres boliger (80 %) ligger i større byer og den enkelte professionelle udlejer råder i gennemsnit over henholdsvis 15 ejendomme og 228 boliger. Det er primært de professionelle udlejere, der investerer i nybyggede ejendomme, hvor omtrent hver fjerde ejer har ældre ejendomme, der er udenfor huslejeregulering og hver tredje har ældre ejendomme med behov for fornyelse i områder med huslejeregulering. Der er endvidere 62 % af de professionelle udlejeres boliger, der er underlagt reglerne om omkostningsbestemt husleje. De professionelle udlejere opererer ud fra et langsigtet økonomisk investeringsrationale, hvor det er det totale afkast af ejendommen på længere sigt, der er i fokus, og kortsigtede problemer med likviditet er derfor af mindre betydning. Denne udlejertype prioriterer sjældent ejendommen eller beboerne i forhold til investeringer med mindre, det er økonomisk optimalt. De professionelle udlejere er også den udlejertype, der oftest har renovering som en driftsstrategi for deres ejendomme. Formålet med dette er enten at øge indtjeningen eller værdien af ejendommene, men en del af de professionelle udlejere prioriterer også, at ejendommene er pæne og at lejerne er tilfredse. 8

10 Små investorer Disse udlejere er privatpersoner eller selskaber, der har udlejning som et bierhverv, hvor de ikke selv benytter ejendommene. Denne udlejertype udgør den største gruppe ejere (43 % af alle private udlejere) og de råder over 15 % af boligerne samt 29 % af ejendommene. Der er 39 % af ejerne, der har ejendomme i større byer og hver enkelt investor har i gennemsnit 6 ejendomme og 41 boliger. Kun få af de små investorer har nybyggede ejendomme. En stor del af investorerne har henholdsvis ældre ejendomme, der ikke er underlagt huslejeregulering eller ældre ejendomme med behov for fornyelse med huslejeregulering. Der er 42 % af de små investorers ejendomme, som er underlagt reglerne om omkostningsbestemt husleje. Flertallet af denne udlejertypes ejendomme er derfor uregulerede. De små investorer opererer ud fra et kortsigtet økonomisk investeringsrationale, hvor det primære mål er at generere et overskud af den enkelte ejendom hvert år, eksempelvis fordi ejeren mangler kapital eller har brug for en indkomst. Disse udlejere har endvidere flere ejendoms- og sociale motiver i forhold til drift af deres ejendomme. Ejendomsmotiverne opstår ved, at ejendommen betragtes som en personlig ejendom, hvorfor det er af betydning for ejeren, at ejendommen er velholdt og lejerne tilfredse. De sociale motiver opstår, når der fokuseres på at opnå de bedst mulige boligydelser til den lavest mulige pris til henholdsvis eget forbrug, venner, familie eller særlige målgrupper. Brugere 'Brugere' er udlejere i form af privatpersoner eller selskaber, der har erhvervet ejendomme med det formål selv at kunne benytte dem. Brugerne har flere ejendoms- og sociale motiver for investeringer i deres ejendomme. Det prioriteres højt blandt disse lejere at undgå konflikter med lejerne, da de ofte selv bor sammen med disse. Brugerne udgør 11 % af udlejerne, men råder blot over 1 % af boligerne. Størstedelen af brugerne ejer ældre ejendomme, som ikke er underlagt huslejeregulering (78 %). De er fortrinsvis beliggende i større byer. 'Brugerne' er den udlejertype, der har det laveste huslejeniveau, men er samtidig dem, der investerer mindst i vedligeholdelse og forbedringer af ejendommene. Nonprofit udlejere Nonprofit udlejere erhverver ejendomme for at stille boliger til rådighed for bestemte grupper, eksempelvis ansatte eller pensionskassemedlemmer. De har flere ejendoms- og sociale motiver, mens de økonomiske motiver spiller en mindre rolle. Gruppen råder over 9 % af boligerne, fortrinsvis i de mindre byer. En stor del af nonprofit udlejerne har nybyggede ejendomme, herunder ældreboliger eller kollegier, og må derfor antages at modtage støtte efter almenboligloven eller dens forgængere, således at der i realiteten ikke er tale om privat udlejningsbyggeri. Regulering af private udlejningsboliger Den private udlejningssektor er overordnet set styret af Lejeloven, der sætter rammerne for sektoren. Ydermere gælder boligreguleringsloven i de kommuner, der har valgt, at lejen i private udlejningsejendomme skal fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje (Notat om lejelovgivning, Vel- 9

11 færdsministeriet). I dag er knap 80 ud af de 98 kommuner i Danmark reguleret, hvilket svarer til i størrelsesordenen 90 % af alle udlejningsboliger (Velfærdsministeriet). Huslejefastsættelse i regulerede ejendomme Når kommunen er reguleret, er det ensbetydende med, at der skal fastsættes en 'omkostningsbestemt husleje', hvorfor huslejen i større eller mindre omfang kan ligge under markedsniveauet. For boliger i ejendomme med mindst 7 lejligheder fastsættes lejen som omkostningsbestemt leje. Lejen beregnes i forhold til de nødvendige - dvs. sædvanlige og rimelige - driftsudgifter, som knytter sig til ejendommen. I ejendomme med højst 6 lejligheder pr. 1. januar 1995 fastsættes lejen til det lejedes regulerede værdi, dvs. lejens størrelse sammenlignes med sammenlignelige lejemål, hvor lejen er fastsat omkostningsbestemt. Boligreguleringslovens driftsudgifter er udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og afsætning til ejendommens udvendige og indvendige vedligeholdelseskonti. Endvidere kan udlejeren medregne et kapitalafkast, der som hovedregel udgør 7 pct. af ejendommens offentlige værdi ved 15. almindelige vurdering pr. 1. april Herudover kan der indgå et tillæg for udførte forbedringer. For alle private lejelejligheder i ejendomme, der er taget i brug efter 1991, kan udlejer og lejer frit aftale huslejens størrelse, dvs. at boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt leje ikke anvendes. I stedet reguleres lejen efter nettoprisindeks eller med bestemte beløb til bestemte tidspunkter. Huslejefastsættelse i uregulerede ejendomme Hvis kommunen derimod ikke er reguleret, så fastsættes huslejen i forhold til 'det lejedes værdi', hvor lejen sammenlignes med lejen i sammenlignelige lejemål i området. Overstiger lejen væsentligt det lejedes værdi, kan lejer dog altid forlange lejen nedsat til "det lejedes værdi". Det samme gælder for de såkaldte 80 pct.-ejendomme i regulerede kommuner. Uregulerede lejligheder omfatter godt boliger, og er således i mindre grad relevante mht. energiforbedringer. Huslejefastsættelse efter 5, stk. 2 Ifølge reglerne i boligreguleringslovens 5, stk. 2, kan lejelejligheder med omkostningsbestemt leje, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende forbedring, blive omfattet af en særlig ordning, der giver mulighed for at beregne lejen ved genudlejning efter 'det lejedes værdi'. Ordningen kan kun anvendes i forbindelse med, at boligen er ledig. Hvis udlejeren således i en lejlighed har udført forbedringer, som har kostet mere end kr. pr. m² eller mere end kr. i alt (2008-niveau), og disse forbedringer har medført en væsentlig forøgelse af lejlighedens brugsværdi, kan lejen ved genudlejning fastsættes efter princippet om det lejedes værdi i stedet for efter reglerne om omkostningsbestemt husleje (Velfærdsministeriet, 2008). Lejeberegning efter det lejedes værdi vil normalt give mulighed for at beregne en højere leje end summen af den hidtidige leje og en forbedringsforhøjelse for de gennemførte forbedringer. Der stilles ikke efter 5, stk. 2, krav om, at der skal gennemføres bestemte typer forbedringer, herunder energibesparende foranstaltninger, for at lejen kan fastsættes efter det lejedes værdi. 10 Det er særligt de professionelle udlejere, der foretager renoveringer efter 5, stk.2, men de mindre udlejere benytter ligeledes ordningen. Disse renove-

12 ringer sker især i de større byer, i de ældste ejendomme og i de mindre ejendomme. Det, at udlejerne ved genudlejning efter en gennemgribende forbedring af lejligheder kan fastsætte lejen efter 'det lejedes værdi' i stedet for 'omkostningsbestemt leje', betragtes som et stort incitament hos den enkelte udlejer i retning af at ønske også at gennemføre energibesparende forbedringer. Ved gennemførelse af 5, stk.2-renoveringer stilles der dog ikke konkrete krav til typer af forbedringer såsom energibesparende foranstaltninger, som betingelse for, at lejen kan fastsættes efter det lejedes værdi (Velfærdsministeriet, 2008). Regler i lejeloven angående vedligeholdelse og forbedringer Ifølge lejeloven har de enkelte udlejere pligt til at vedligeholde deres ejendomme for at opretholde den stand, som lejeren efter retsforholdet har krav på - medmindre lejeren helt eller delvist har overtaget vedligeholdelsespligten. Der kan normalt ikke opkræves en lejeforhøjelse på baggrund af gennemført vedligeholdelse, da lejeren gennem lejen betaler for opretholdelse af den stand, lejemålet havde ved indflytning, samt opretholdelse af senere forbedringer. De vedligeholdelseshensættelser, der foretages efter boligreguleringslovens regler, anses for at være tilstrækkelige til gennemsnitligt set at dække udgifterne til udvendig vedligeholdelse. Derimod er det muligt at opkræve en lejeforhøjelse, når der er foretaget forbedringer af en ejendom, hvor lejemålet er tilført ekstra kvaliteter i forhold til, hvad lejeren efter retsforholdet og lovgivningen har krav på. Herunder kan energibesparelser medføre en forøget brugsværdi for lejeren, som kan medføre en forbedringsforhøjelse. Forbedringsforhøjelsen er varig og forudsætter, at udlejeren fortsat vedligeholder forbedringen, således at brugsværdien af forbedringerne opretholdes. Det er muligt for udlejeren at opnå en forhåndsgodkendelse fra huslejenævnet af forbedringsforhøjelsens størrelse, før et egentlig projekt iværksættes. Derved kan udlejeren opnå en større vished omkring de økonomiske rammer for eksempelvis et energibesparende tiltag. Både i relation til forbedringer og vedligeholdelse skal udlejer varsle adgang til det lejede, før disse arbejder påbegyndes. Længden af dette varsel afhænger af, hvor stor gene dette arbejdet er til for lejeren (Velfærdsministeriet, 2008). I regulerede ejendomme skal udlejeren endvidere varsle iværksættelsen af forbedringerne, hvis de medfører en lejeforhøjelse af en vis størrelse. Endelig skal udlejeren i såvel regulerede som uregulerede ejendomme varsle en forbedringsforhøjelse over for de berørte lejere. Hvis lejerne protesterer mod varslingerne, skal udlejeren indbringe tvisten for huslejenævnet for at kunne opretholde kravet om forhøjelse af lejen. Huslejenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten og dennes afgørelse kan ankes til landsretten og eventuelt Højesteret. Investeringer i private udlejningsejendomme De energiforbedringer, der gennemføres i private udlejningsejendomme i dag og fremover, antages i høj grad at finde sted i forbindelse med øvrige generelle vedligeholdelses- og forbedringstiltag. Det er derfor interessant at se på, hvordan denne aktivitet ser ud i dag. I denne sammenhæng er gruppen af professionelle udlejere den mest interessante, da de udgør langt den 11

13 største gruppe af udlejerne med 75 % af boligerne, og samtidig antages de at være den gruppe, der er mest motiveret til at lade langsigtede motiver, herunder energibesparelser, indgå i deres ejendomsforvaltning. De institutionelle udlejere har eksempelvis medlemmer som kunder, hvorfor de ifølge administratorer er interesserede i at lave forbedringer og at bruge penge på at have nogle gode ejendomme. Typisk gør de store ejere brug af større administrationsfirmaer, der har en inhouse viden og kompetence omkring bygnings- og energitekniske forhold. I praksis vil ejer lytte til administrators råd omkring energitiltag ved vedligeholdelse og forbedring. På den anden side kan et selskab, der er udlejer, være forpligtet til at skulle følge beslutninger om, at der kun investeres i tiltag, der giver en vis forrentning. Derfor kan det fx være svært for administrator at overbevise ejer om, at der ud fra en bygnings- og energiteknisk synsvinkel er fornuftigt at investere i forskellige energibesparende tiltag. Ejer kan dog også have ikke-økonomiske hensyn at tage, fx omdømme og relation til lejerne. En administrator giver således udtryk for, at det vil være uheldigt for både en større ejer (fx en pensionskasse) og administrator, hvis det kommer frem, at man ved en større renovering har forbigået oplagte muligheder for energibesparelser. Mange af de mindre og ikke-professionelle udlejere har mindre adgang til viden og ressourcer omkring ejendomsdrift og lejelovgivning, og vil ofte foretrække at gøre tingene selv, både mht. administration og byggearbejder. Her vil økonomi og likviditet formentligt ofte udgøre en større barriere for energibesparende tiltag end blandt de professionelle udlejere. Der er en begrænset viden om, hvilke typer af forbedringer som ejerne investerer i. I forbindelse med evaluering af lov om byfornyelse er der spurgt forskellige ejere om deres investeringer i egen ejendom i områder, hvor der har været gennemført helhedsorienteret byfornyelse (Jensen & Storgaard, 2008). I tabel 6 fremgår de private udlejeres angivelse af, hvordan deres investeringer er blevet brugt. Der er i denne undersøgelse ikke sondret mellem forskellige typer af private udlejere. Tabel 6. Typer af indsats som investeringer er brugt til i perioden for private udlejere beliggende i områder, hvor der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse. Type af indsats Nybyggeri af eller tilbygning til boligejendom Nybyggeri af eller tilbygning til erhvervslokaler Boligforbedring Forbedring af erhvervslokaler Bygningsforbedring boligejendom Bygningsforbedring af erhvervsejendom Forbedring af forretningsfacader Forbedring af tilliggende udendørs arealer % af investering Kilde: Jensen & Storgaard 2008 s. 61 I alt Det fremgår, at de private udlejere primært har investeret i boligforbedringer, idet 42 % af deres investeringer er gået til dette. 21 % af deres investeringer er gået til bygningsforbedring af boligejendommen og 17 % til nybyggeri eller tilbygning til boligejendommen. 12

14 3. Energiforhold i private udlejningsboliger Offentlig regulering EnergiMærkningsOrdning (EMO) I dag varetages den offentlige indsats og regulering for at styrke miljøhensyn i driften af etageboliger primært af Energimærkningsordningen (EMO). Den skal gennemføres hvert femte år, samt ved salg af ejendomme, og gælder for samtlige ejendomme med et areal på over m 2. Det er en godkendt konsulent, der varetager funktionen ved at gennemgå bygningens energimæssige tilstand, for derefter at pege på muligheder for energimæssige forbedringer. EMO-ordningen er baseret på en beregning af en ejendoms energiforbrug og ikke et målt forbrug som den tidligere ELOordning. Fordelen ved energimærkningsordningen er, at både bygningsejere og lejere opnår et overblik over den energimæssige tilstand af ejendommen sammenlignet med en gennemsnitsejendom og derudover får de konkrete forslag til energibesparelser, der kan betale sig (Toft 2008:5). EMO-ordningen har dog været genstand for en del kritik, da den kræver større beregninger end den tidligere ELO-ordning og derfor er væsentlig dyrere. Endvidere har den været kritiseret for, at den gennemføres sjældnere, hvorfor der ikke er mulighed for at benytte ordningen til en miljøstyring på ejendomsniveau i samme omfang som ved den tidligere ordning (Jensen et al, 2008). Bygningsreglementet Ifølge bygningsreglementet er en renovering omfattet af de nye skærpede energikrav, hvis der foretages 'ombygninger' eller 'væsentlige ændringer'. Dette er defineret som arbejder vedrørende klimaskærmen eller installationer, der enten berører mere end 25 % af klimaskærmen eller arbejder, der udgør mere end 25% af seneste ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Det gælder fx udskiftning af tagdækning, udskiftning af vinduer, ruder og døre samt udskiftning af ydervægge samt arbejder på varmeanlæg, køleanlæg eller varmvandsinstallationer. Derimod er malerbehandling, pudsning af facader, hulmursisolering mm. eksempler på arbejder, der ikke er omfattet, ligesom gulvbelægning, indvendige vægge koldt vand, kloak, maling inventar m.m. heller ikke er omfattet. Det er kun de foranstaltninger, der enkeltvis har den fornødne rentabilitet, som skal gennemføres. Rentabiliteten skal være større end 1,33 og beregnes som: Besparelse x levetid/investering. Følgende maksimale levetider er fastsat: 40 år: Efterisolering af beskyttende bygningsdele 20 år: Øvrige isoleringsarbejder samt vinduer og varmeanlæg 10 år: Renovering af kedelanlæg 5 år: Automatik og fugetætningsarbejder 13

15 Der kan dog dispenseres fra bestemmelserne, hvis arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde det. Energiforbrug Der findes ikke tal for energiforbruget i private udlejningsboliger. Ifølge ELOordningen er det gennemsnitlige varmeforbrug for etageboliger på 115 kwh/m 2 (ejendomme på over m 2, opgjort i 2005). For nyere byggerier opført efter 1990 er forbruget i gennemsnit under 100 kwh/m 2, mens det for byggeri opført i perioden ligger over 120 kwh/m 2. Det må antages, at energiforbruget i privat udlejningsbyggeri ikke skiller sig væsentligt ud fra dette kwh pr. m < >1997 Opvarmning Varmt brugsvand Figur 1. Varmeforbrug i etagebyggeri efter byggeår, baseret på ca boligejendomme, der blev tildelt ELOmærke i Det skal bemærkes, at der generelt er knyttet lidt større usikkerhed til energimærkets varmeopgørelse for de ældre ejendomme. Kilde: Ole Michael Jensen (2004). Selvom varmeforbruget i etageboliger, og herunder private udlejningsboliger, således er væsentligt lavere end for fx enfamiliehuse (157 kwh/m 2 ) og rækkehuse (132 kwh/m 2 ), må der antages at være store potentialer for forbedringer. Besparelsespotentialer Den private udlejer har forskellige muligheder for at energiforbedre sine ejendomme i forbindelse med vedligeholdelse og forbedringer. Herunder er skitseret, hvilke muligheder der kan være tale om. Tabel 7. Oversigt over typiske energibesparende tiltag i private udlejningsejendomme. Tiltag relateret til Mulige energiforbedrende tiltag Nedrivning Energikrav ved efterfølgende nybyggeri Større renoveringer af ejendommen Renovering af enkelte boliger Efterisolering af tag, facader og etagedæk, samt udskiftning til lavenergivinduer Udskiftning af varmeanlæg, herunder opsætning af ny regulering, målere og radiatorer Krydsvarmeveksling af ventilation Bedre wc og armaturer, isolering af brystninger, evt. udskiftning af varmeinstallationer i den enkelte lejlighed 14

16 Planlagt vedligeholdelse og enkelte forbedringer Løbende vedligeholdelse og daglig drift Større og samlede forbedringer, fx renovering af varmeanlæg, udskiftning af vinduer, opsætning af termostatventiler Løbende udskiftninger og forbedringer til mere energirigtige modeller, fx af enkeltlagsvinduer. Brug af energistyring, grønne regnskaber, grønt diplom eller anden form for løbende overvågning og justering af energiforbrug I tidligere undersøgelser er det udregnet, hvor store potentialer der er for energibesparelse i forskellige typer ejendomme ved forskellige typer af tiltag (Wittchen, 2004). Af tabel 8 fremgår det, at for etageboliger er det største potentiale for energibesparelser relateret til vinduer og ydervægge, dernæst til gulve og fundamenter, mens tiltag rettet mod taget har det mindste samlede potentiale. Tabel 8. Potentielle reduktioner i varmetabet (TJ) opdelt i bygningstyper gennem konstruktioner og ventilation Gulv + Alle byggeår Tag fundament Ydervægge Vinduer I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Kilde: Wittchen, 2004 s. 13 Samlet set ligger det største potentiale i ældre etageboliger opført før 1930, hvor isolering af ydervægge er den største post, tæt forfulgt af forbedring af vinduer (se tabel 9). Tabel 9. Potentielle reduktioner i varmetabet (TJ) opdelt i bygningstyper gennem konstruktioner og ventilation Gulv + Alle byggeår Tag fundament Ydervægge Vinduer I alt Kilde: Wittchen, 2004 s. 13 Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad disse energimæssige tiltag passer sammen med den vedligeholdelses- og forbedringsindsats, der i øvrigt foretages, og i hvor høj grad udlejerne selv er opmærksomme på mulighederne for energiforbedringer. ELO-konsulenternes forslag En opgørelse viser, at der blandt de forbedringsforslag, der er foreslået af de tidligere ELO-konsulenter i deres tilsyn med etageboliger, er energiforbedringer af varmeanlæg det oftest forekommende (36 % af forslag). Dernæst følger rørisolering (20 %) og vinduesudskiftninger (13 %). Forslagene varierer dog med alderen; eksempelvis er forbedringer af varmeanlægget mere udbredte blandt nyere ejendomme, mens forbedringer af tagkonstruktioner og af døre og porte er mere udbredte i det ældre byggeri. Forslagene skal dog også ses i relation til deres praktiske og økonomiske gennemførlighed - 15

17 ikke kun på deres evne til at begrænse energiforbruget. Det er formentlig grunden til, at fx isolering af ydervægge sjældent foreslås overfor ejerne, selvom det i princippet er det tiltag, der har størst sparepotentiale. 20% 13% vinduer 7% tagkonstruktioner kælderdæk ydervægge 12% døre og porte 7% varmeanlæg 36% 5% rørisolering Figur 2. ELO-.konsulenternes forslag til energibesparelser i større etageejendomme, baseret på ca ELO-rapporter. Kilde: Ole Michael Jensen. Erfaringerne viser imidlertid, at rådene fra ELO-konsulenterne i meget begrænset omfang blev fulgt af ejerne. De barrierer, der er peget på i denne sammenhæng, er (Jensen, 2004): modsætninger mellem ejer og lejer konflikt mellem lejere om prioritering af midler til energispareindsatser mangel på professionalisme hos administratorer og driftspersonale vanskeligheder i små ejendomme manglende incitamenter i takst- og afgiftspolitikken svag intern kommunikation mellem energiansvarlig og beslutningstagere manglende myndighedsopbakning manglende synlighed af energibesparetiltag Udover data fra ELO-ordningen, som eksisterede indtil 2006, er der en begrænset viden om i hvilken energimæssige tilstand, det eksisterende udlejningsbyggeri er i. Der findes fx ikke statistik, der viser, hvor ofte der skiftes vinduer, og til hvilken type, eller i hvor mange ejendomme der er udført udvendig efterisolering. 16

18 4. Barrierer for energibesparelser Der kan peges på en række barrierer for anvendelse af energisparetiltag i private udlejningsboliger. Der er fra andre undersøgelser allerede kendskab til nogle barrierer for energibesparende tiltag ved privat udlejning, og disse er blevet udbygget gennem interviews og workshop med aktører indenfor privat udlejning. Barriererne kan inddeles i følgende: Lejelovgivningen Beboerne Teknik og viden Den offentlige regulering på energiområdet Rentabilitet Arkitektur Lejelovgivningen Der har i flere sammenhænge været peget på lejelovgivningen som barriere for at forbedre bygninger - såvel almindelige forbedringer som energimæssige forbedringer. Der er flere forhold i lejelovgivningen og i forvaltningen af den, der har betydning: Manglende incitamenter Mere overordnet kan man sige, at der set fra udlejers side ikke eksisterer en fornuftig incitamentsstruktur, da der i den gamle boligmasse i mindre grad konkurreres på kvalitet end på lav husleje. Lejerne har ofte ønske om en lav husleje og er derfor næsten altid imod nye (fordyrende) tiltag. Lejeloven opleves af udlejerne som et værktøj til støtte for at holde huslejen nede, hvilket afholder udlejere fra at gennemføre energibesparende tiltag. Der foreslås i den sammenhæng mulighed for nye aftaleformer mellem ejer og lejer, således at der kan indgås frivillige aftaler omkring energibesparende tiltag (administrator, interview). Huslejeloft i regulerede kommuner I områder med huslejeregulering, hvor lejen fastsættes som 'omkostningsbestemt husleje', er der i praksis et loft for, hvor høj lejen kan blive, idet lejen ikke kan overstige den omkostningsbestemte leje ved genudlejning og ikke ved regulering på grund af stigende driftsudgifter kan bringes over det lejedes værdi. Det kan begrænse incitamentet til at iværksætte forbedringer, hvis den omkostningsbestemte leje ved genudlejning overstiger det lejedes værdi. En administrator nævner et eksempel på to ejendomme på Frederiksberg, der på trods af en række miljøtekniske mangler har en leje, der ligger tæt på huslejeloftet, og at det derfor er problematisk at gennemføre miljøtekniske foranstaltninger på disse ejendomme. Usikkerhed om lejefastsættelse Lejeloven begrænser muligheden for at lægge udgifter på huslejen, dvs. ved byggearbejder på ejendommen kan det blive udlejer, der kommer til at betale for investeringen. Det fører til et ofte fremsat argument fra udlejere, at "det er udlejer der betaler, men lejer der får gevinsten", gennem lavere energiregning og en bedre komfort. I praksis vil energiforbedrende tiltag dog blive 17

19 18 Varslingsprocedurer vurderet som forbedringer, hvis de forøger det lejedes brugsværdi for lejeren, og vil derfor blive finansieret af lejer. Det, der imidlertid spiller ind, er udlejers usikkerhed om fastsættelsen af lejeforhøjelsens størrelse. Reglerne og praksis for, hvordan udgifter til energibesparelser fordeles på vedligeholdelse og forbedring, samt øvrige forhold omkring bl.a. varsling af leje, giver et væsentligt usikkerhedsmoment for udlejer, der kan have svært at orientere sig i praksis indenfor feltet. Det svækker dermed incitamentet for at iværksætte forbedringer. På grund af dette rådgiver flere administratorer deres udlejere til at gå til huslejenævnet og få en forhåndsgodkendelse, hvis de ønsker en huslejestigning for derigennem at opnå en vished omkring de økonomiske rammer ved et energibesparende tiltag. Det er dog relativt få udlejere, der søger om forhåndsgodkendelse de fleste tager i stedet chancen. Når der søges forhåndsgodkendelser, er det primært til atypiske projekter som altaner, elevatorer eller elektroniske energimålere. Der søges derimod ikke til projekter som vinduer, køkken eller bad. I disse tilfælde kender udlejerne til de økonomiske rammer, hvorfor de ikke har behov for en forhåndsgodkendelse (jurist i huslejenævnet, interview). Der er eksempler på større administratorer, der systematisk har brugt forhåndsgodkendelser ved omfattende renoveringer af flere ejendomme, mens mindre administratorer kan være tilbageholdende. Den begrænsede brug af forhåndsgodkendelser kan skyldes en (misforstået) tro på, at en forhåndsgodkendelse stadig kan væltes af lejerindsigelser. Hvis huslejenævnet har givet en forhåndsgodkendelse på en huslejestigning og der efterfølgende kommer indsigelser fra lejerne over huslejestigningen, er huslejenævnet bundet af deres egen forhåndsgodkendelse dog under forudsætning af, at udlejeren har udført det projekt, der var forelagt huslejenævnet. Den store brug af 5 stk. 2-forbedringer, som medfører en gennemgribende forbedret bolig, men også en højere husleje, udtrykker de potentialer, der er for forbedringer, når reguleringen åbner for dette. Selvom der også er eksempler på indsigelser til huslejenævnet på denne type sager, er erfaringen, at mange lejere godt vil betale den højere husleje. I andre tilfælde indgår lejere og ejere i en fornuftig dialog, hvorfor ejerne, ofte i form af pensionskasser, vælger at gennemføre de energibesparende tiltag, hvis det er økonomisk fornuftigt. Dette kan dog ofte kræve store overtalelsesevner fra administrators side. Samtidig eksisterer der altid en risiko for, at bare en enkelt lejer vælger at gøre indsigelse. I nogle tilfælde kan der være tale om barrierer, der blot er relateret til udlejeren. En administrator udtaler: "Mange tiltag som at isolere rør, at skifte termostatventiler etc. kan der opkræves 100 % lejeforhøjelse for, hvorfor der blot er tale om dovenskab, hvis det ikke gennemføres. Vi prøver at sætte fokus på det, men må konstatere, at man mange steder finder, at det er for besværligt at gennemføre de små tiltag som egentlig er meget væsentlige for alle parter. Der er derfor en informationsopgave i forhold til udlejerne". I sådanne tilfælde kan lejeloven næppe udgøre en barriere, når udlejerne ikke udnytter mulighederne for at gennemføre energibesparelser, der helt eller overvejende kan medføre lejeforhøjelser.

20 Flere foreslår, at varslingsproceduren skal være lettere for de enkelte udlejere. I forhold til investeringer i energibesparende tiltag vurderer nogle, at der er for stor usikkerhed for den enkelte udlejer omkring, hvorvidt udgifterne til disse kan blive dækket. Dette er problematisk, hvis det afholder udlejere fra at gennemføre tiltag i deres ejendomme. Der kan derfor være et potentiale for, at der blive udført flere energibesparende tiltag ved at forenkle varslingsproceduren. Forskellig praksis blandt huslejenævn Når der gennemføres forbedringer i en privat udlejningsejendom skal der ifølge lejeloven beregnes et fradrag for sparet fremtidig vedligeholdelse, dvs. det er sædvanligvis ikke alle udgifter i forbindelse med gennemførelse af forbedringer, der kan lægges oven i huslejen. Det er ikke beskrevet i lejeloven, hvordan denne forbedringsandel fastsættes. Den konkrete vurdering må baseres på en vurdering af de foranstaltninger, der gennemføres. Landets forskellige huslejenævn har angiveligt forskellig praksis for fradrag for sparet vedligeholdelse ved udskiftning af forskellige bygningsdele, for eksempel vinduer, eller installationer, hvilket en undersøgelse illustrerer (Dons, 1996): Overgang fra centralvarme til fjernvarme eller naturgas: I de fleste nævn er der et standardfradrag på 1/3 af udgifterne på grund af sparet vedligeholdelse; nogle steder 25 %, andre steder 30 % af de samlede udgifter. Isætning af termovinduer og lignende: I de større huslejenævn er der typisk et standardfradrag. I flere byer udgør det således 1/3 (herunder København og Frederiksberg). I en række andre større byer er fradraget kun på 25 %. I andre nævn, hvor fradraget for sparet vedligeholdelse ikke er standardiseret, og hvor der foretages et skøn fra sag til sag kan fradraget variere fra 20 % til 50 % og i enkelte tilfælde 2/3. De høje fradrag benyttes for eksempel, hvor de tidligere vinduer har været i meget dårlig stand. Forbedring af køkken og bad: Omkring halvdelen af huslejenævnene foretager ikke fradrag for sparet vedligeholdelse (herunder København). I andre kommuner er det stik modsat her godkender man ikke nogen forbedringshusleje, hvis der ikke er tale om udvidelse af køkkenet. Denne praksis er dog ændret for København på basis af domme i landsretten (jurist, Huslejenævnet i Københavns Kommune, interview). I domsafsigelser fra 2000 til 2005 er der foretaget fradrag for vedligeholdelse på mellem 1/3 og 25 % af udgifterne. Mht. bad er der forskellige domme: De fleste har fået 100 % forbedring, men der er også eksempler på 2/3 og 50 % forbedring efter fradrag for sparet vedligeholdelse. Også på andre punkter, så som udvidelse af altaner, udvidelse af elkapacitet, forbedring af ringeanlæg eller udvidelse af TV-modtagerforhold er der forskellig praksis blandt nævnene. Det er af betydning, om huslejenævnene har tilstrækkelig teknisk kompetencer til at vurdere forbedringsandelen set i relation til de energifordele, der kan opnås. Huslejenævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af sager. Huslejenævnet kan bl.a. søge faglig bistand hos kommunens byggesagkyndige om et projekts hensigtsmæssighed og udgifters rimelighed. Uden teknisk ekspertise kan det være svært at vurdere forbedringsandelen, særligt på områder hvor udviklingen går hurtigt, som det fx er tilfældet med energivinduer. 19

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. 1 LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. TOX/JL 24/4 2014 Den 24. marts 2014 offentliggjorde minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Energisparepakken Ejendomsforeningen Fyn 24. november 2014 Energisparepakken - Lovens indhold Forhåndsgodkendelser af lejeforhøjelser ved forbedringer Forhøjelse af lejers råderetsbeløb

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 56 D Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-180008 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere