Indholdsfortegnelse Abstract Læsevejledning Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Biologi Kapitel 3: Metode - feltarbejde Kapitel 4: Kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Abstract Læsevejledning Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Biologi Kapitel 3: Metode - feltarbejde Kapitel 4: Kommunikation"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Abstract 4 Læsevejledning 5 Kapitel 1: Indledning Problemformulering Begrebsforklaring Problemfelt Afgrænsning Ny-diagnosticerede Københavnere Semesterbinding Design og konstruktion Subjektivitet, teknologi og samfund 10 Kapitel 2: Biologi Forskning: Gluten-overfølsomhed Vaccine Biologi delkonklusion 15 Kapitel 3: Metode - feltarbejde Scrum-metoden Felt-research De syv dødssynder Ekspertfelt De gluten-overfølsomme Personlige interviews En besværlig og dyr verden Økonomiske støtte Hjælp i form af en hjemmeside Delkonklusion Feltarbejde 25 Kapitel 4: Kommunikation Swat-analysen Media richness Kommunikation Delkonklusion 29 Kapitel 5: Godt webdesign Farveteori Domæne og Logo Beskrivelse af gestaltlovene Gestaltlovene Godt webdesign delkonklusion Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kapitel 6: Vores Design Glutenfrihed.dk Hjemmesidens udtryk og budskab Hjemmesidens opbygning Hyper Text Mark-up Language - HTML Cascading Style Sheets - CSS Hypertext Preprocessor - PHP Javascript ECMAScript -European Computer Manufacturer's Association Koderne i brug Tre typer brugere Administrationssiden Aktivitet på hjemmesiden SEO Search Engine Optimization Til - og fravalg De besøgende Muligheder 40 2

3 6.6.2 Brugerne Muligheder Administrator Muligheder Sammenligning med andre hjemmesider Design Indhold Delkonklusion Re-design 43 Kapitel 7: Evaluering af hjemmesiden Evaluerings-spørgeskema Eye-tracking Sådan virker Eye-tracking De 2 metoder Eye-tracking undersøgelse Analyse Design som fungerede Dårligt 47 Kapitel 8: Konklusion 48 Kapitel 9: Perspektivering 49 Litteraturliste: 51 Bøger og artikler - [1,0] 51 Hjemmesider [2,0] 51 Bilag 54 Tabeller Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Billeder / Figurer Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 Abstract Denne rapport beskæftiger sig med, at udvikle et design i form af en hjemmeside, som skal hjælpe gluten-overfølsomme i deres hverdag. Vi har valgt at lægge vægt på de nydiagnosticerede gluten-overfølsomme, da disse har størst komplikationer ved at skulle overskue den nye livsstil som gluten-overfølsom. Som et led i dette, udforskes de forskellige former for gluten-overfølsomhed og komplikationerne ved at leve uden gluten. Der bliver primært taget udgangspunkt i københavnsområdet, da en afgrænsning af den fysiske ramme var en nødvendighed, i forhold visse indsamlinger af data. Projektet er baseret på designprocesser og metoder for at udvikle den bedst mulige hjemmeside til de gluten-overfølsomme. Derudover er interview - og kommunikationsmetoder blevet anvendt i research-perioden. Designet endte med at være en hjemmeside, der indeholder forskellige sektioner, som hver især hjælper den gluten-overfølsomme på forskellige måder. 4

5 Læsevejledning Da vores proces, i forhold til udformningen af vores designforslag, generelt har været præget af en iterativ proces, har vi valgt at strukturere opgaven derefter. Dette er blevet gjort for at læser har mulighed for at gennemskue de valg som vi, gennem vores forløb, har truffet. Dette har resulteret i at opgaven konstant er reflekterende, i forhold til metode og teori, og at selve analysen ikke findes i et konkret afsnit, men derimod er bredt ud over hele opgaven. For at overskueliggøre de resultater vi løbende kommer frem til, vil opgaven være præget af løbende delkonklusioner og analyser. 5

6 Kapitel 1: Indledning Der findes endnu ikke præcise opgørelser over, hvor mange personer der lider af cøliaki. Man regner med, at cirka 5000 danskere har fået konstateret denne tarmsygdom, hvor kroppen reagerer negativt over for gluten. Ifølge Steffen Husby 1, specialist i mave-tarmsygdomme, er cirka personer uvidende omkring, at de har cøliaki. Disse undersøgelser har han foretaget i forbindelse med ny forskning inden for cøliaki. I forbindelse med disse nye undersøgelser, oplevede Husby en stigende interesse for det oversete emne, og mener derfor, at der vil blive sat større fokus på emnet i fremtiden. Cøliaki er en tarmsygdom, hvor man ikke tåler gluten. Derudover findes der glutenintolerance her er der ikke tale om en tarmsygdom, men en allergisk reaktion over for gluten. Det er ikke let at have en overfølsomhed over for gluten i Danmark, specielt ikke som ny-diagnosticeret. Spørgsmål som hvad må jeg spise og hvor finder jeg glutenfri produkter kan få diagnosen til at virke endnu mere uoverskuelig. 1.1 Problemformulering Dette ledte os frem til følgende problemformulering: Hvordan kan et webdesign udvikles og derved hjælpe cøliakere og gluten-overfølsomme i deres hverdag, med de ny-diagnosticerede som fokuspunkt? 1.2 Begrebsforklaring To centrale begreber i vores problemformulering er cøliaki og glutenoverfølsomhed. Der er meget uenighed omkring termerne cøliaki, glutenallergi, glutenintolerance og gluten-overfølsomhed. Vi har gennem Steffen Husby og søgning på internettet i forbindelse med projektet erfaret, at cøliaki oftest bliver sat lig med glutenallergi, hvilket er ukorrekt, da cøliaki er en tyndtarmssygdom og ikke en egentlig allergi. Der er dog også delte holdninger til definitionen på de forskellige 1 Steffen Husby: Professor ved H.C. Andersens børnehospital med speciale i mave-tarmsygdomme 6

7 gluten-overfølsomme reaktioner. Derfor har vi udvalgt nogle termer og sat en tilhørende ordforklaring for at klargøre hvad vi mener: Cøliaki: er en tyndtarmssygdom, forsaget af en immunforsvarsdefekt. Som fællesbetegnelse for disse personer, bruger vi betegnelsen cøliakere. Denne diagnose stilles af lægen, ved enten en blodprøve eller en tarmbiopsi og er tilskudsberettiget. Gluten-intolerance: Her er der tale om en reaktion overfor gluten, hvor immunsystemet er involveret, og her er der ikke tale om en tarmsygdom. Gluten-overfølsomhed: Begreber som glutenallergi, gluten-intolerance og overfølsomhed er alle tre begreber der er blevet brugt i forskellige tilfælde. Der findes mange flyvske betegnelser og ikke mindst reaktioner over for gluten, er der brug for en fællesbetegnelse. Vi har besluttet at begrebet gluten-overfølsomhed i vores projekt skal være en fællesbetegnelse for både gluten-intolerance, cøliaki og enhver anden form for negativ reaktion på gluten. Ny-diagnosticerede: I vores projekt omtaler vi De ny-diagnosticerede, og med dette menes både cøliakere der nyligt har fået tarmsygdommen diagnosticeret af en alment praktiserende læge, men også blot gluten-intolerante og andre gluten-overfølsomme, der nyligt, på den ene eller anden måde, er blevet klar over, at de ikke tåler gluten. I løbet af opgaven kommer vi ind på forskellige begreber som bruges cyberspace 2 : inden for Besøgende: Dem som blot besøger en hjemmeside uden at logge sig ind som bruger. Bruger: De personer, der opretter en profil på hjemmesiden, og bruger hjemmesiden fra en profil. Administrator(e): Den eller de personer der har rådighed over hjemmesiden. 2 Cyberspace: Computerskabt ikke-eksisterende rum (internettet), som man kan bevæge sig rundt i. 7

8 1.3 Problemfelt Problemstillingerne omkring opfattelsen og forståelsen af, hvad definitionerne af cøliaki og gluten-intolerance er, har gjort at vi har måttet undersøge de delte holdninger til bunds, for selv at opnå en forståelse. Dette ledte os til spørgsmålet: Hvad er forskellen på cøliaki og gluten-intolerance? Efter at have opnået en viden omkring forskellene på begreberne cøliaki og glutenintolerance, blev vi opmærksomme på, at der er konkrete biologiske forskelle, og at den eneste behandlingsform for de gluten-overfølsomme, på nuværende tidspunkt, er, at leve glutenfrit. Dette ledte os til endnu et spørgsmål: Hvilke komplikationer har de gluten-overfølsomme ved at leve glutenfrit? Efter spørgeskemaundersøgelser og personlige interviews med både eksperter og gluten-overfølsomme, opnåede vi en forståelse for, hvilke komplikationer de glutenoverfølsomme har og hvilke redskaber de efterspørger. En hjemmeside med forskellige informationer blev grundlaget for vores webdesign, og derfor var det et mål for os at finde ud af følgende: Hvordan kan et webdesign udvikles, for at hjælpe gluten-overfølsomme i deres hverdag? Vi fandt ud af, at de gluten-overfølsomme efterspørger en platform, hvor man kan finde forskellige informationer, der hjælper dem i deres hverdag. Flere gluten-overfølsomme læser forskellige blogs på nettet, som specifikt omhandler glutenfri opskrifter og interviewpersonerne gav udtryk for, at man som gluten-overfølsom efterhånden bliver bedre til at søge opskrifter på internettet. Alligevel er en samlet side med glutenfri opskrifter dét, som er en af to hjælpemidler, der især blev efterspurgt 3. Det andet mest efterspurgte hjælpemiddel, er en guide til lokationer af specialbutikker og andre steder hvor glutenfri produkter er tilgængelige. Derudover blev et forum hvor man kan dele 3 Se tabel 4 BILAG over tabellerne 8

9 erfaringer med andre i samme situation, efterspurgt. Vi besluttede, at en sektion på hjemmesiden skulle hedde værd at vide, hvor informationer om cøliaki og glutenintolerance er tilgængeligt. Dette gjorde vi på baggrund af den efterspørgsel vi havde fået fra vores spørgeskema-resultater. 1.4 Afgrænsning Af to forskellige årsager afgrænsede vi vores projekt indenfor forskellige områder. Ved at afgrænse projektet blev målgruppen mere specifik. Derudover var tiden en begrænsning i sig selv, og vi var derfor nødsaget til at afgrænse os inde for et specifikt, fysisk område Ny-diagnosticerede Efter de personlige interviews blev vi bekræftet i, at specielt ny-diagnosticerede gluten-overfølsomme finder det svært at tilvende sig den nye livsstil. Samtidig er det typisk de ny-diagnosticerede som søger viden om emnet, da gluten-overfølsomme der har haft kendskab til deres tilstand i længere tid, som regel har tilegnet sig viden. Derfor henvender værd at vide -delen på hjemmesiden sig primært til dem der nyligt har fået stillet diagnosen Københavnere For at begrænse vores projekt besluttede vi os tidligt i processen for, at vi primært ville beskæftige os med Københavnsområdet specielt med hensyn til den sektion af hjemmesiden som kaldes lokationer. Dette valg foretog vi primært på grund af tidsbegrænsning. En videreudvikling af hjemmesiden med fokus på hele Danmark er oplagt. 1.5 Semesterbinding I vores projekt har vi benyttet os af de to dimensioner Design og konstruktion og Subjektivitet, teknologi og samfund, hvilket danner ramme om vores opgave: 9

10 1.5.1 Design og konstruktion Dimensionen Design og konstruktion er den obligatoriske og primære dimension i dette projekt. I vores projekt har vi fokus på udvikling af et webdesign og overordnet har vi benyttet os af designprocessen Scrum, som dog typisk anvendes af større virksomheder til projektledelse. Vi har benyttet os af metoden, da den lægger vægt på, at designprocessen er uforudsigelig og derfor fleksibel. Vi har igennem projektet benyttet os af forskellige designprocesser, analyser og metoder som bliver beskrevet i opgaven. Vi har foretaget behovsanalyser for at opnå forståelse for, hvad vores målgruppe efterspurgte, og derudover har vi til sidst i processen foretaget en evaluerings-analyse i form af Eye-tracking og spørgeskemaer Subjektivitet, teknologi og samfund Subjektivitet, teknologi og samfund er vores sekundære dimension. Da vi har valgt at sætte fokus på de gluten-overfølsommes hverdag og et ønske om at forbedre denne, har vi valgt at lægge vægt på personlige interviews for at få en subjektiv holdning. Vi har også foretaget spørgeskemaundersøgelser for at opnå en bredere samfundsmæssig forståelse. De forskellige interview - og spørgeskemaundersøgelser har vi designet ved hjælp af interviewmetoden De syv dødssynder. Alt dette har vi gjort for at nå frem til et teknologisk design i form af en hjemmeside. Kapitel 2: Biologi For at forstå de gluten-overfølsommes komplikationer ved allergien/sygdommen og vigtigheden af, at man som gluten-overfølsom overholder den glutenfri diæt, skal man have en forståelse for de biologiske reaktioner der forårsager symptomerne, når en gluten-overfølsom indtager glutenholdige fødevarer. Gluten er et protein der findes i frøhviden i kornsorterne rug, hvede, byg og spelt. 2.1 Forskning: Gluten-overfølsomhed I bogen Fødevareallergi & Intolerance bliver det beskrevet, hvordan man indtil 2. Verdenskrig endnu ikke havde fundet ad af, at der var en sammenhæng mellem cøliaki og glutenholdige produkter. Det bliver beskrevet i bogen, hvordan symptomerne kan spores helt 10

11 tilbage til første århundrede efter Kristus. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1880, men her kendte man stadig ikke til årsagen. Det var en hollandsk pædiater der ved navn Dicke, som under 2. Verdenskrig fandt ud af, at der var en sammenhæng mellem glutenholdige produkter og sygdommens symptomer. Da det dengang var svært at påvise denne sammenhæng, fandt man det største bevis ved en glutenfri kost hos patienterne, da symptomerne forsvandt. 4 I 1960 erne gjorde man et fremskridt i allergiforskningen nemlig opdagelsen af antistoffet immunglobulin E, under betegnelsen IgE. 5 For at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier og virus, producerer kroppen et såkaldt antistof, som er et proteinmolekyle. For hvert antistof vi finder i kroppen hører der et bestemt antigen til. Antigenet er som regel et kemisk stof inde i virussen eller bakterien. Hvis en bakterie med et bestemt antigen kommer ind i kroppen, vil det tilhørende antistof derfor knytte sig til antigenet og altså opdage det fremmedkommende stof. Antistofferne findes som regel på overfladen af specielle immunceller, kaldt mastceller, der findes i væv overalt i kroppen. Når et antistof knytter sig til et antigen vil det udløse forskellige stoffer, heriblandt histamin. Disse stoffer er kemiske budbringere hvis formål er, at sende signal til kroppens forsvarsceller, også kaldt immunceller, om at angribe det fremmedkommende stof. I store mængder kan disse kemiske stoffer forårsage de skadelige allergisymptomer. De antigener som forårsager den slags reaktion kaldes et allergen. 6 (Se figur 1) 4 [1,6] 5 [1,5] side 14 6 [1,5] side

12 Figur 1 I opdagelsen af IgE så allergieksperterne, at laboratorietestene viste et forhøjet niveau af IgE hos de fleste patienter med allergisymptomerne. Ved hjælp af en radio allergo sorbent test, kaldet RAST, kunne den bruges til at måle IgE for det konkrete antigen, hvis patienten kendte det antigen, som var skyld i symptomerne. RAST-testsne bekræftede som regel, at der var en stor mængde IgE antistof til det tilhørende antigen, som var mistænkt. Efter kort tid blev IgE set som den vigtigste faktor for at forklare en allergi og nogle eksperter ændrede endda definitionen på allergi, så den skulle indeholde reaktioner med IgE. Denne definition bruges stadig af nogle få allergieksperter. 7 B-cellers funktion er at producere IgE og andre antistoffer. Hver B-celle producerer hver sit specifikke antigen. Dette sker ved, at når madvaren bliver indtaget, husker b-cellen antigenets form, så den kan lave et helt specifikt antistof, som passer nøjagtig til det bestemte antigen. Derfor skal madvaren indtages før et antistof kan produceres til det gældende antigen. 8 Figur 1 viser et eksempel med peanut-allergi, hvor allergenet er peanut. Reaktionen er gældende for enhver form for fødevareintolerance. Forskellen mellem den omtalte reaktion 7 [1,5] side [1,5] side 32 12

13 og glutenintolerance er, at ved glutenintolerance forhøjes værdien for antistof IgG og/eller IgA og altså ikke IgE. Cøliaki derimod, er ikke en allergisk reaktion, men en kronisk, inflammatorisk (betændelsestilstand) sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er genetisk disponeret og forekommer både hos voksne og børn. Symptomerne ses efter indtagelse af glutenholdige fødevarer, og den eneste behandling, indtil videre, er en vedvarende glutenfri diæt. Gluten er et proteinstof, som findes i vores almindelige kornsorter; rug, hvede, byg og spelt. Hvis du har cøliaki og spiser fødevarer som indeholder gluten, går gluten ind og ødelægger slimhinden i tyndtarmen. Tarmslimhindeoverfladen er normalt foldet og med fimrehår (se figur 2) mens en person med cøliaki, som indtager gluten, vil få beskadiget tyndtarmen, som vil gøre slimhindeoverfladen glat og uden fimrehår. Maden bliver ikke fordøjet ordentligt, og næringsstofferne bliver derved ikke optaget i kroppen, som de skal. Går man på en glutenfri diæt, bliver slimhindens folder gendannet og tarmen bliver rask. Hvis man indtager gluten som cøliaker, risikerer man at den beskadigede tarm til sidst ikke producerer laktase, som er det enzym der er nødvendigt for at nedbryde laktose, altså mælkesukker. Man kan derfor også udvikle laktoseallergi ved at indtage glutenholdige produkter som cøliaker. Bliver din kost glutenfri, og tarmen rask, vil man igen typisk kunne indtage laktose uden problemer. Symptomerne på cøliaki er mange, og diagnosen kan derfor umiddelbart være svær at stille. Symptomerne kan være diarré, blodmangel, træthed, vægttab, mavesmerter, hovedpine og oppustet mave. Symptomer som ledsmerter, forstoppelse, nedtrykthed og sommetider endda depression, er også set hos personer, som går med cøliaki uden at vide det. Mange af de samme symptomer ses hos gluten-overfølsomme, men ofte i en svagere grad. Karakteristisk for sygdommen er, at cøliakeren har antistoffer overfor et enzym i deres eget væv, kaldet vævstransglutaminase. Det gør cøliaki til en autoimmun sygdom, hvilket er en sygdom hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Dette gør at kroppen ikke er i stand til at optage glutenholdige næringsmidler. Gluten ødelægger fimrehårene i slimhinden på indersiden af tyndtarmen. Dette gør, at fordøjelsen nedsættes og man får problemer med at optage vigtige næringsstoffer. Hvis ikke den glutenfri kost overholdes, kan man risikere at man pådrager sig en del følgesygdomme, med højere dødelighed til følge, 13

14 med i værste tilfælde tarmkræft eller knogleskørhed 9, udtaler formanden for cøliakiforeningen, Casper Pihl Rasmussen. Figur [2,18]

15 2.2 Vaccine Der er tale om en ny vaccine, der skal sørge for at den gluten-overfølsomme kan tolerere gluten. Vaccinen bliver indført ved en række indsprøjtninger der starter med små mængder gluten, som løbende øges, indtil kroppen til sidst ikke længere reagerer negativt over for gluten. The company hopes to have it ready within the next three to four years, although that may be a bit ambitious står der på den engelske netavis dailymail.com. 11 Da vaccinen endnu er under udvikling, er der stadig meget uvished. 2.3 Biologi delkonklusion Som cøliaker er den eneste behandling (ind til videre) en livslang, glutenfri diæt. Hvis ikke denne diæt overholdes, er der risiko for flere forskellige følgesygdomme. Skal du, som cøliaker og gluten-overfølsom, gøre dig fri for symptomerne, skal diæten overholdes. Man har haft kendskab til overfølsomhed over for gluten siden 2. Verdenskrig, men endnu den dag i dag, er der stadig en del uvished tilstede. Der er tale om ny vaccine, der inden for de næste 3-4 år forventes at blive tilgængelig, men der er endnu meget uvished, da vaccinen stadig er under udvikling. Uanset om der er tale om en vaccine i fremtiden, er der stadig minimum 3 års ventetid, og derfor er en hjemmeside der guider den gluten-overfølsomme, et oplagt og brugbart design. 11 [2,25] 15

16 Kapitel 3: Metode - feltarbejde Vi har ved hjælp af metoden Scrum struktureret vores proces, hvor vi undervejs har foretaget interviews med personer med forskellige tilgange til gluten-overfølsomhed. Derudover har vi foretaget spørgeskemaundersøgelser af de gluten-overfølsomme. I det følgende kapitel bliver de bagvedliggende undersøgelserne og metoder beskrevet: 3.1 Scrum-metoden Igennem vores projekt har vi benyttet os af system og designmetoden Scrum. Metoden adskiller sig fra de linærer metoder, som eksempelvis spiralmodellen 12 og vandfaldsmodellen 13, ved at være langt mere iterativ. Scrum fastsætter ikke nogle retningslinjer for rækkefølgen af de forskellige aktiviteters implementering, og derfor kan nye aktiviteter hele tiden have indflydelse og ændre på projektets gang. Med scrum-metoden forudsætter man, at designprocessen er uforudsigelig, og man kender ikke fra starten alle kravene til designet. Metoden består af nogle forskellige faser, product backlog (hovedplanlæggende fase), sprint backlog (den intensivt arbejdende fase), burn down (fasen, hvor man arbejder med det, der mangler at blive arbejdet med) og working increment of the software (fasen, hvor produktet implementeres). 14 Under product backlog-fasen foretog vi undersøgelser og analyser, hvor vi arbejdede med, at udtænke det bedst mulige design til vores projekt. Dette gjorde vi primært ved hjælp af spørgeskemaer, interviews og personlige overvejelser. Efter at have besluttet at designet skulle være en hjemmeside, påbegyndte vi sprint backlog, den intensivt arbejde fase. I denne fase foretog vi flere interviews, og flere spørgeskemaer blev løbende besvaret, som også påvirkede de sidste overvejelser vedrørende designet. Under burn down, fasen hvor man arbejder med det der mangler at blive arbejdet med, indhentede vi de sidste data og gjorde designet klar til implementering. Her foretog vi den sidste spørgeskemaundersøgelse og en Eye-tracking-analyse, for at evaluere på designet. 12 [1,7] 13 [1,7] 14 [1,7] 16

17 Når man benytter sig af designmetoden Scrum, findes der forskellige essentielle roller, der skal udfyldes: The ScrumMaster, who maintains the processes (typically in lieu of a project manager), the Product Owner, who represents the stakeholders, represents the business, the Team, a cross-functional group of about 7 people who do the actual analysis, design, implementation, testing, etc.. 15 Derudover er der roller som stakeholders (kunderne, som har interesse og indflydelse i projektet. De er direkte involveret i processen under sprintmøderne). Derudover er der users, som har en stor indflydelse på selve designets vigtige elementer, men ikke på den bagvedliggende viden om selve designprocessen. Users eller brugerne, er årsag til udviklingen af designet.. Scrum-metoden er ofte anvendt af større virksomheder, og derfor er disse forskellige roller tydeligere fordelt end under vores projekt. Da vores projekt ikke er bestilt arbejde, er rollerne fordelt imellem projektmedlemmer, vejleder og brugerne. Vi har påtaget os rollerne, ScrumMaster, Product Owner og Team, hvor vores projekt-vejleder virker som vores stakeholder, og users på mere eller mindre samme måde som i en typisk Scrum-proces. Under Scrum-processen, er arbejdet inddelt i forskellige sprints. Sprints er en periode på maksimalt 30 dage, som bliver indledt og efterfulgt af møder, hvor man taler om udviklingen af det gældende projekt. Typisk er der daglige møder under de forskellige sprints, hvor mindre detaljer bliver omdiskuteret og problemer bliver udredt. Ved dagligt at have møder, undgår man på bedst mulig vis, at projektet ender ud i en forkert færdiggørelse. Som tidligere nævnt, er denne metode oftest anvendt af større virksomheder, og under vores projekt har vi haft sprints på omkring en uge. Vi har også haft daglige møder, hvor vi har talt om designet, for hele tiden at have sikkerhed for, at der var enighed omkring, hvordan det skulle udvikles. Nedenfor ses en illustration af arbejdsmetoden Scrum: 15 [1,7] 17

18 Figur 2 16 Under product backlog-fasen, hovedplanlægningsfasen, indsamlede vi den nødvendige data for at kunne påbegynde sprint log-fasen. Som noget af det første, besøgte vi samtlige bagere på Nørrebrogade for at undersøge udvalget af glutenfri produkter i de forskellige bagerforretninger. Derudover udsendte vi et udarbejdet spørgeskema som primært henvendte sig til folk med gluten-overfølsomhed. Vi fik kontakt til en større gruppe glutenoverfølsomme igennem Facebook-gruppen Glutenfri Bagning & Bagning som Gør Maven Godt, som er oprettet for at samle gluten-overfølsomme der kan rådgive hinanden internt. I spørgeskemaet spurgte vi blandt andet hvad det kunne forestilles, ville være nyttige muligheder at have på en hjemmeside, for folk med gluten-overfølsomhed. Personerne der besvarede spørgeskemaet, svarede primært, at opskrifter og lokationer af produkter ville være nyttigt. Derudover blev der både efterspurgt et forum og information om glutenoverfølsomhed. Dette blev udgangspunktet for vores hjemmeside. Vi oplevede en stor interesse for projektet blandt medlemmerne af Facebook-gruppen. Derudover interviewede vi både ejeren af helsekostforretningen Natur og Sundhed Helsekost, Pablo Bonne og kostvejleder Bodil Smith, som begge havde den holdning, at folk der er overfølsomme over for gluten, helt bør undgå brød. Som Bodil Smith udtalte: Jeg vil gerne slå et slag for, at man ikke altid skal finde erstatninger. Det er ligesom vegetarer, der vil finde noget der ligner frikadeller. Hvorfor skal det ligne kød? Hvis de er vegetarer, så er de 16 [1,7] 18

19 vegetarer, og så spiser de ikke kød. Hvis man ikke kan tåle brød, så spiser man ikke brød. Så må man finde på noget andet at spise i stedet for 17. Pablo Bonne talte positivt for stenalderkost 18, og mener at mennesket slet ikke er egnet til at indtage det, som det gør i dag. I interviewet spurgte vi ham blandt andet om, hvad hans holdning var til, at man som glutenoverfølsom havde komplikationer ved at spise ude, i forhold til, at meget få restauranter tilbyder glutenfrit. Hans svar til dette var, at man burde boycutte restauranter som tilbyder glutenholdige produkter. Thomas Rode, udlært kok og direktør og chefkok hos restauranten Kong Hans Kælder, udgav i november, 2012, bogen Stenalderkost - Palæoopskrifter til det moderne menneske 19. Her beskriver Thomas Rode blandt andet, hvordan hans livskvalitet har ændret sig drastisk ved at lægge kosten om. Thomas Rode spiser primært stenaldermad. Stenalderkost er en kost der specielt er vundet frem de seneste par år, og går ud på at alle former for forarbejdet mad, stivelse og brød ikke indgår i kosten. Derfor virker det netop oplagt, at gluten-overfølsomme lever på denne måde. Vi overvejede derfor, om vores hjemmeside skulle omhandle stenalderkost, specielt henvendt til folk der er overfølsomme over for gluten. En hjemmeside hvor man som gluten-overfølsom kunne få hjælp til at omlægge sin kost og livsstil. Dog er der delte meninger om denne form for kost: Stenalderkost er ganske rigtigt en af de nye "trosretninger" indenfor kost Det er selvfølgelig rigtigt, at vi ikke har forandret os særlig meget siden stenalderen, men af gode grunde ved vi jo ikke så meget om, hvorvidt man også døjede med ernæringsbetingede problemer dengang, mener Peter Thuesen, som har en kandidat i biologi og er underviser ved Aabenraa Statsskole. Efter en hel del overvejelser og observationer, besluttede vi os for, at en sådan hjemmeside ikke ville være optimal. De gluten-overfølsomme har flere fællesskaber på internettet på henholdsvis Facebook og blogs, hvor de deler erfaringer med madlavning. En meget stor del af disse opskrifter er bagværk en efterspørgsel vi ikke mente vi kunne ignorere i vores design. Derfor besluttede vi os for, at den del af vores hjemmeside der skulle bestå af opskrifter, skal være åben for alle typer glutenfri opskrifter. Selvom der i cyberspace 20 findes adskillige glutenfri opskrifter, ofte i form af blogs, findes der ikke én konkret hjemmeside, som virker som en kogebog for glutenfri opskrifter. 17 Se lydfil på leverede USB Interview Pablo Bonne [1,20] 20 cyberspace = Virtuel univers mellem computer 19

20 3.2 Felt-research Som noget af det første i projektets proces, besøgte vi otte bagerforretninger på Nørrebrogade, hvor kun Naturbageriet fast producerer glutenfrit brød og én anden bager på bestemte dage producerer et glutenfrit brød, som skiftevis er med og uden frugt. Samtlige bagere blev givet et spørgeskema, hvori vi spurgte til deres valg og fravalg af glutenfri brød. Den eneste bager vi fik svar fra, var Naturbageriet. Allerede fra den første fase i projektet, erfarede vi, at i en bager, hvor man typisk kunne forestille sig, at finde special-brød, sjældent levede op til dette. Efterfølgende udsendte vi spørgeskemaer vedrørende glutenoverfølsomhed, til personer fra facebook-grupper med fokus på cøliaki og glutenoverfølsomhed og spørgeskemaet blev også sendt ud til de studerende ved Roskilde Universitet. Spørgeskemaet var rettet mod gluten-overfølsomme. Ud fra spørgeskemaet, fandt vi ud af, at de gluten-overfølsomme havde mest besvær med mad, når de skulle spise ude, på enten restaurant eller som gæst hos andre og ved indkøb af glutenfri produkter. Vi fandt ud af, at en meget begrænset del af spørgeskema-personerne køber glutenfri produkter hos bagere, men til gengæld fandt vi ud af, at næsten halvdelen af vores spørgeskema-personer køber produkter i udlandet. Næsten alle spørgeskema-personerne svarede, at de ønskede glutenfri opskrifter samt lokationer til glutenfri udbydere på en hjemmeside. Både viden om glutenoverfølsomhed og forum til debatter, blev også efterspurgt. I løbet af spørgeskema-perioden (altså den periode hvor det var muligt at besvare spørgeskemaet) foretog vi en ændring af spørgeskemaet. Til at starte med, spurgte vi: Er det hårdt at være overfølsom overfor gluten? hvortil man havde svarmulighederne: Altid, Ofte, Nogle gange og Aldrig. Vi erfarede at disse svar ikke fortalte nok om de gluten-overfølsomme, og om hvordan vores design skulle udvikles, og ændrede derfor svarmulighederne til: Altid, Når jeg skal spise, Når jeg skal spise hos andre, Når jeg skal spise på restauranter, Når jeg skal finde produkter og Aldrig. Dette hjalp os langt bedre i retningen mod et godt design Glutenfri opskrifter Gluten-overfølsommes efterspørgelse på hjemmesiden Lokationer af glutenfri produkter Forum til debatter Information om gluten allergi Gluten overfølsommes efterspørgelse på hjemmesiden Tabel 1 Y-aksen i procent 46 gluten-overfølsomme har besvaret disse spørgsmål 20

21 3.3 De syv dødssynder Både under vores product backlog-fase og sprint backlog-fasen foretog vi interviews. Vi benyttede os af en interview-metode udviklet af John Sawatsky. Metoden er kaldet De syv dødssynder 21 og beskriver hvordan man stiller et spørgsmål på bedst mulig vis, for at opnå de mest brugbare svar fra interview-personen. Dette gøres blandt andet ved at stille så neutrale spørgsmål som muligt. De syv dødssynder siger; 1. Vi stiller ikke noget spørgsmål: Det er vigtigt at stille et spørgsmål, og ikke blot komme med en konstatering. 2. Vi stiller to spørgsmål på en gang: Det er vigtigt at stille ét spørgsmål ad gangen, da man, ved at stille to spørgsmål på en gang, risikerer at interview-personen blot vil give ét svar. 3. Det overbebyrdede spørgsmål: Spørgsmålet skal være konkret, for at interviewpersonen svarer på det centrale i spørgsmålet, eksempelvis: Hvordan kan I være helt sikre på, at alle dobbelte funktioner i Compag Digital er elimineret? Svar: Helt sikker kan man vel aldrig være Spørgsmål med indlagte kommentarer: Man skal undgå at stille et spørgsmål, med en indlagt kommentar, da man risikerer at kommentaren og ikke spørgsmålet bliver besvaret. 5. Aftrækkerord: Man skal overveje nøje hvilke ord man bruger i sit spørgsmål, da visse ord får interviewpersonen til at kommentere det gældende ord og ikke selve spørgsmålet. 6. Overdrivelse: Undgå overdrivelse i spørgsmålet, da man risikerer at selve spørgsmålet ikke bliver besvaret, eksempelvis: Er År 2000-problemet ikke nærmest ved at lamme jer? Svar: Nej, lamme er nu så meget sagt Lukkede spørgsmål: Man skal undgå at lægge ord i munden på interviewpersonen, da man risikerer, at spørgsmålet bliver besvaret blot med et ja eller nej, uden yderligere uddybning. Man skal derimod stille så åbent et spørgsmål som muligt, for at interviewpersonen kan besvare spørgsmålet upåvirket. Vi har til dels benyttet os af denne metode under udvikling af spørgsmålene i spørgeskemaerne, ved at lave åbne, neutrale og enkle spørgsmål. 21 [1,8] 22 [1,8] side 2 23 [1,8] side 2 21

22 3.4 Ekspertfelt Efter at have set et interview i Go Morgen Danmark vedrørende cøliaki 24, opstod nye spørgsmål hos os. Steffen Husby, som er professor ved H.C. Andersens børnehospital, der blandt andet forsker i cøliaki, medvirkede i interviewet. Husby udtalte, at der er blevet opdaget en tredobling af antallet af nye tilfælde af cøliaki de sidste 10 år. Han har lavet en nøje undersøgelse af fynske børn, der viser, at der er dobbelt så mange cøliakere, end hvad forskerne forventede. Vi kontaktede personligt Steffen Husby og foretog et telefoninterview, hvor vi spurgte ind til de omtalte tal, som blev nævnt i interviewet på TV2. Han forklarede, at man formoder at cirka 1 procent af Danmarks befolkning lider af cøliaki. Han forklarede, at da 1 procent svarer til cirka og der er kendskab til omkring 5000 cøliakere, formodes det, at cirka går rundt, uvidende om at de har cøliaki. Husby fortælte os i interviewet, hvordan han har oplevet en stigende interesse for emnet cøliaki, og mener at det stigende fokus vil give et positivt udfald for cøliakerne. Vi har teknologisk set fået bedre tests for cøliaki, der kan bruges til screening. Så jeg tror at der er flere der vil blive opdaget fordi der er lettere adgang til undersøgelserne og testsne er relativt sikre, udtalte Steffen Husby, der også mener at den stigende interesse kan påvirke antallet af ny-fremkomne cøliakere. Netop denne stigende mængde af cøliakere, gav os endnu et belæg for at designe en hjemmeside til (især) ny-diagnosticerede. Vi spurgte Husby, hvad han mente kunne gavne cøliakere i deres hverdag og dertil svarede han: Vi er ved at lave nogle undersøgelser af livskvaliteten hos børn og unge med cøliaki. Vi har endnu ikke færdige data. Det er noget vi interesserer vi os for, rent forskningsmæssigt, hvilket bekræfter os i, at der rent faktisk ikke findes meget data om - og viden omkring den psykologiske påvirkning ved at leve med cøliaki. Blandt andet kan indkøb og udvalg af glutenfri produkter være en udfordring for cøliakere og gluten-overfølsomme. Man lærer at sno sig omkring de fødevare man kan tåle, men der er ikke ret mange produkter, og de steder hvor man kan få glutenfri produkter, er få. Det ville klart være en fordel at bosætte sig i Sverige, for mig, udtalte cøliaker, Katrine Bjørnholm til interviewet på TV2. De glutenfri produkter i Sverige er nemmere tilgængelige, hvilket højst sandsynligt hænger sammen med den større procentdel af cøliakere der findes i Sverige i forhold til i Danmark. Steffen Husby mener, at dette kan have noget med spædbarnskosten at gøre at vi i Danmark har som tradition at amme vores børn i længere tid, end eksempelvis i Sverige. Dette er dog stadig blot en teori, og Steffen Husby afviser ikke, at cøliakien opstår 24 [2,18] 22

23 oftere i Sverige af anden grund. Igen oplever vi, hvordan indsamlingen af data og viden om cøliaki i Danmark stadig er under udvikling, og hvordan der stadig er meget uvished. 3.5 De gluten-overfølsomme Personlige interviews Ved at foretage personlige interviews, opnåede vi en subjektivitet, der prægede vores proces mod det endelige design. Vi fik kontakt til tre forskellige interviewpersoner, der på hver sin måde havde en tilgang og holdning til dét at leve med gluten-overfølsomhed. Det første interview vi foretog var med Sarah Thordsen, 28, som er uddannet ernæringsterapeut og studerende ved Roskilde Universitet. Sarah har ikke fået stillet en konkret diagnose, men har erfaret, at hun trives bedst ved at undgå glutenholdige produkter. Andre er hårdere ramt: Igennem den tidligere nævnte Facebook-gruppe, fik vi kontakt til Monica Bell Sass, 31, som har studeret sundhedsrevolutioner på rådgiverniveau, og har gluten-intolerance. Monica havde indtil for tre år siden døjet med ondt i maven, ondt i hovedet og tristhed, men blev i forbindelse med et foredrag med Birgitte Nymann 25 opmærksom på, at mange af Monicas symptomer, kunne hænge sammen med indtagelse af gluten. Derudover fik hun foretaget en blodprøve på privatklinikken, Nordic Clinic. 26 Vi foretog også et telefoninterview med Mogens Jungersen, 47, som lider af cøliaki. Mogens ældste søn lider af cøliaki, og derved blev Mogens opmærksom på symptomerne ved denne sygdom. Mange af de samme symptomer kunne han genkende hos sig selv, men ignorerede dem. Først da hans yngste søn fik samme symptomer, besluttede han, at de begge skulle undersøges for cøliaki. Det viste sig, at begge havde sygdommen En besværlig og dyr verden Sarah fortalte, at hun synes det er mest besværligt at spise glutenfrit i Fastfood-situationer, da udvalget af glutenfri mad på restauranter og take-aways er meget begrænset. Dog føler hun sig ikke specielt generet i forhold til indkøb af glutenfri produkter, og nyder at bage selv. Til gengæld udtaler Sarah, at priserne på produkterne er høje, og specielt som studerende kan det være svært at betale. Dog er hun villig til at betale helt op imod 60 kroner for et glutenfrit brød, men synes det er dyrt. Det at bage selv er heller ikke en omkostningsfri løsning. Det er også forbandet dyrt, siger Monica om de glutenfri produkter. Hun fortalte, at hun har foretaget indkøb i Tyskland, da der både er et større udvalg og priserne er knapt så høje

24 Mogens fortalte, at han har erfaret, at Sverige har et meget større udvalgt af glutenfri produkter i forhold til udvalget i Danmark Økonomiske støtte Ifølge 100, kan man søge om et månedligt tilskud på 1500 kroner, til at dække merudgifterne ved en glutenfri kost, da udgiften for en glutenfri kost (i henhold til Cøliakiforeningens merudgiftberegning) er over 6000 kr. om året Som dokumentation skal lægen kunne bekræfte, at man har cøliaki. Tilskuddet er skattefrit og ydes uafhængigt af økonomi. 27 Under interviewsne spurgte vi ind til de tre interviewpersoners holdning til, at den økonomiske støtte er berettiget folk med cøliaki, som skal kunne dokumenteres af lægen. Det synes jeg er rigtig dårligt. Jeg har i hvert fald ikke været heldig. Ifølge dem (om det danske sundhedsvæsen) så er jeg bare sund og rask. Jeg har lidt irriteret tyktarm, siger de, og at det er fjollet at jeg lever så ekstremt Det synes jeg jo ikke er særlig godt, fordi jeg kan jo mærke, hvor dårlig jeg bliver, når jeg spiser det (glutenholdige produkter). Sidste år da jeg skulle have en biopsi, der skulle jeg jo spise gluten... Der skulle jeg jo spise dét, jeg ikke havde spist i flere år, og jeg var simpelthen så dårlig. Det tog mig et par måneder efterfølgende, før jeg var på højkant igen, udtalte Monica. Dog mener Sarah ikke at hun er berettiget et tilskud. Jeg er ikke syg, jeg er bare generet, siger hun. Til gengæld synes Sarah at det er uretfærdigt imod personer der lider voldsomt, og alligevel ikke har mulighed for at modtage støtten. Mogens, som endda er den eneste af de tre interviewpersoner, som rent faktisk har fået konstateret cøliaki ved lægen, var ikke klar over, at den økonomiske støtte var en mulighed. Man kan undre sig over, hvorfor Mogens ikke er blevet gjort opmærksom på denne mulighed Hjælp i form af en hjemmeside Efter at have interviewet de tre personer, om deres hverdag med gluten-overfølsomhed, blev interviewspørgsmålene mere fokuserede på vores design. Stadig sørgede vi for, at spørgsmålene var så neutrale som muligt. Som det første spurgte vi dem blot, hvad de hver især tænkte, ville være en hjælp i hverdagen. Sarah sagde, at billigere produkter og en lettere tilgængelighed ville være en hjælp, men som hun udtalte: Jeg skal tage udgangspunkt i mig selv, min viden er rimelig bred allerede, det er meget få oplysninger jeg mangler, og har ikke samme besværligheder som eksempelvis Monica, der efterspørger bedre skiltning om hvad mad på restauranter helt præcis indeholder. Da Monicas reaktioner på gluten er kraftigere, 27 [2,26] 24

25 gør det dét at spise ude, til en større udfordring. Mogens efterspørger en mærkningsordning til produkter uden gluten, da han ud fra etikkerne finder det besværligt at tyde, hvorvidt produkterne er glutenfri eller ej. Herefter spurgte vi, hvordan en hjælp kunne specificeres på en hjemmeside. Den kunne indeholde links til gode sider med enten madvarer eller restauranter, eller henvise til andre sider hvor man kan bestille det (om glutenfri produkter), siger Monica. Hun mener, at hun bestemt vil benytte sig af en hjemmeside med disse faciliteter. Både Sarah og Monica har erfaret, at der findes mange blogs som omhandler glutenfri madlavning, og Monica mener, at en samlet side med opskrifter, kan gøre søgningen mere overskuelig især for den nydiagnosticerede. Som ny i den glutenfri verden tænker Monica at det er uoverskueligt, og så kunne det være rart at man bare kunne se der var en fast hjemmeside som kunne fortælle én, en masse info men også henvise én videre til de steder hvor man kan spise, handle og finde opskrifter det ville være en stor hjælp siger Monica. Til sidst i interviewet fremlagde vi ideen bag vores design, som det så ud på daværende tidspunkt. Vi havde også på daværende tidspunkt besluttet os for domænet glutenfrihed.dk, og dette mener Sara er et godt domæne, da vi har undgået at bruge ordet cøliaki, som muligvis ville indsnævre målgruppen. Sarah tænker at hun vil gøre brug af hjemmesiden, især forum-delen. Både Sarah og Monica gav udtryk for, at en hjemmeside som især henvender sig til de ny-diagnosticerede, er en god idé. 3.6 Delkonklusion Feltarbejde Ved at interviewe forskellige eksperter vedrørende trivsel om gluten-overfølsom, blev vi sporet ind på, hvad hjemmesiden skulle indeholde. Vi fik kontakt til gluten-overfølsomme og fik besvaret spørgeskemaer, der ledte os til en bredere forståelse for, hvad der kunne gavne de gluten-overfølsomme på en hjemmeside. I interviewsne med de gluten-overfølsomme fik vi mere konkrete situationer beskrevet, som bekræftede os i, a et design en hjemmeside, som vi havde udtænkt det, var en god idé. Vi blev dog opmærksomme på, at interviewpersonerne havde flest komplikationer som ny-diagnosticerede, og derfor blev netop de nydiagnosticerede et fokuspunkt. 25

26 Kapitel 4: Kommunikation Da vi skulle beslutte hvilket design vi ville udvikle, for på bedst mulig vis at hjælpe de glutenoverfølsomme, gennemgik vi swat-analysen. Efter at have besluttet at vi ville udvikle en hjemmeside, anvendte vi media-richness teorien, som bruges til at vurdere hvor rig kommunikationen på et medie er. Følgende kapitel uddyber hvordan vi har anvendt analyse og teori: 4.1 Swat-analysen Alle medieplatforme har forskellige styrker og svagheder. Denne analyse beskriver, hvor disse ligger henne i forhold til hvilket medie, der bliver brugt. SWAT (Se Figur 4) er en forkortelse, der bygger på de første bogstaver i følgende fire begreber: Strengths = styrker Weaknesses = svagheder Activs = aktiver Threats = trusler De fire punkter giver mulighed for at argumentere i vurderingen af hvilket medie der er mest effektivt i forhold til hvad man skal bruge mediet til. Her ses et skema over de forskellige medier opsat i SWAT-modellen: Styrker Svagheder Særlige aktiver Trusler Aviser TV Internet Mobiltelefon Transportabel. Vedvarende. Let at skimme. Informationstæt. Egnet til baggrund og perspektivering. Tidsforsinkelse. Pladsbegrænsning. Kræver læsefærdighed. Ingen responsmulighed. Tradition for god bemanding. Arkiver. Indarbejdede brands. Kendskab til målgrupper. TV. Internet. Real-time mulighed. Emotionelt. Visuelt. Underholdningsværdi. Teknologitungt. Mindre transportabelt. Begrænset tid. Flygtigt. Lineær form. Ingen responsmulighed. Let at distrahere fra. Teknologi. Kommunikationsstyrke. Personlighed (via ankerpersoner). Ratingsystemer. Internet. Print. Mobilt. Hurtigt. Real-time. Ingen pladsbegrænsning. Vedvarende. Interaktivitet. Kræver opdatering. Ressourceintensivt. Ikke massemedie. Let at distrahere fra. Global rækkevidde. Responsevne til målgrupper i direkte kontakt. TV. Print. Mobilt. Real-time. Dyrt. Begrænset plads. Irritationsmulig hed. Personligt. En-til-enmålgruppekontakt. Altid med mere plads og dybde. Figur 4 [1,3] side 63 26

27 Med hensyn til vores design fandt vi hurtigt ud af at gluten-overfølsomme gerne ville have opskrifter på glutenfri mad og information om hvor man kan købe produkterne. Her ville det være oplagt at lave en kogebog, derved brug af mediet Aviser, med tilhørende kort over Københavns glutenfrie indkøbsmuligheder. Set på langsigt ville tidsforsinkelsen for dette medievalg være den største svaghed. Real-time er at foretrække, da butikkers oplysninger med tiden kan ændre sig med hensyn til produktsortiment, kontaktoplysninger osv. Derfor er internettet et bedre medievalg. Ud over real-time er brugernes mulighed for interaktivitet den afgørende styrke set i forhold til andre medier. Interaktivitet mellem de gluten-overfølsomme er med til at skabe debat og opmærksomhed omkring emnet. Internettets anden Trussel er mediet TV. Grunden til at vi ikke valgte TV var blandt andet at mediet er en envejskommunikation. Vi overvejede i starten af projektprocessen at lave en informationskampagne. Her kunne TV være et brugbart medie til at sende informationer igennem, men da vi valgte at vinkle projektet mod cøliakernes og de gluten-overfølsommes egentlige problemer, fandt vi ud af at interaktivitet var en mangel. 4.2 Media richness Media richness teorien er udviklet af Richard L. Daft og Robert H. Den bruges til at rangordne og evaluere kommunikationsmedier, såsom telefonopkald, videokonferencer og , ved at beskrive deres evne til at sende information. For eksempel kan et telefonopkald ikke gengive visuel kommunikation såsom fagter og mimik. Det gør telefonopkald til et mindre rigt kommunikationsmedie end fx videokonferencer, som giver brugerne mulighed for at kommunikere vha. kropssprog 28. Media richness er baseret på følgende: Ability to handle multiple information cues simultaneously Ability to facilitate rapid feedback Ability to establish a personal focus Ability to utilize natural language [2,27] 29 [2,27] 27

28 Figur 530 Vi har brugt denne teori, til at vurdere vores hjemmeside som et kommunikationsmedie. Vores hjemmeside består bl.a. af en Message boards/blogs som gør vores hjemmesides kommunikationsevne rigere. Brugerne har mulighed for at kommentere på indlæg i Forum og stille spørgsmål til hjemmesidens brug og artikler. Da hjemmesiden er online, vil ændringer af nye informationer/artikler/nyheder og debatterne mellem brugerne inde i Forum kunne ses i Real-time og der er her mulighed for hurtig feedback. Ved at lade de besøgende/brugerne på hjemmesiden have mulighed for at oprette hver deres egen personlige profil, vil kommunikationen mellem de forskellige brugere blive rigere. Jo mere personlige indlæggene i forum er, jo rigere bliver kommunikation for mediet. Vi har dog valgt, at der for vores hjemmeside ikke vil være mulighed for naturligt sprog i form af talebeskeder eller videoer, men det er en mulighed, som vi kan tage til overvejelse i videreudvikling af hjemmesiden

29 4.3 Kommunikation Delkonklusion I starten af projektet overvejede vi hvilket design vi ville udvikle. Ved hjælp fra Swat-analysen, fandt vi ud af, at en hjemmeside var en god idé for vores ønskede design. Media-richness teorien gjorde os bevidste om, hvor meget kommunikation, der skal foregå på en hjemmeside, for at gøre kommunikations-formidlingen rig. Media-richness teorien gav os overvejelser omkring en mulig videreudvikling af hjemmesiden, hvor man eventuelt kunne tilføje videooplæg som en mulig kommunikation eventuelt kunne brugerne lægge deres egne videoklip med opskrifter op på hjemmesiden. Dette villet gøre kommunikationen på hjemmesiden endnu rigere. Kapitel 5: Godt webdesign For at lave et godt webdesign og en optimal hjemmeside for brugeren, har vi valgt, at størstedelen af vores design er baseret på brugervenlighed. For at lave et godt webdesign er der flere principper og kriterier, som skal være opfyldt. I bogen Det Kommunikerende Menneske, skrevet af Claus Bangsholm der underviser i kommunikation og it, bliver teoretiske og praktiske aspekter i design og produktion af kommunikationsprodukter beskrevet. I bogen beskriver Bangsholm 7 principper man kan følge, for at opnå et godt webdesign: Guider brugeren er første princip og omhandler navigation. Et godt webdesign leder øjnene rundt på siden og hjælper brugeren til at forstå rækkefølgen. Som det allerførste skal brugeren forstå hvilken side vedkommende besøger, derfor bør logoet være det første der bliver set. Derfor har vi valgt at placere logoet øverst i venstre hjørne, som er første punkt i læseretningens rækkefølgen. Derefter bør billederne og teksterne midt på siden fange brugerens opmærksomhed. Herefter kommer detaljerne som menulinjen og baggrunden. Andet princip er Luft og afstand. Mellem webdesignets forskellige elementer skal der være luft og afstand. Det gælder for websidens billeder, grafik og tekstblokke. Hvis man holder god afstand mellem disse bliver, siderne mere overskuelige og læselige. Det kan endda være en god idé at holde nogle felter på siderne tomme for at skabe balance. Dette ses eksempelvis under hjemmesidens Lokationer, hvor opsætningen er helt enkelt, med en søgeboks og kortet, hvor der er luft og afstand imellem. Tredje princip Respekter læseren handler om, at læseren/brugeren automatisk vil læse og skimme sidens indhold som det allerførste. Når det gælder om at fordybe sig i tekstens indhold skal brugeren kunne læse uden at blive forstyrret. Derfor bør teksterne være enkle og billeder og grafik bør være i starten eller til sidst, da grafik midt i teksten vil trække for meget opmærksomhed og 29

30 forstyrre teksten. Eksempelvis har vi under hver given opskrift sørget for, at teksten er i venstre side, og billede i højre, for ikke at forstyrre teksten. Dét at kunne navigere rundt på siden, holde styr på hvor man befinder sig og hvor man skal navigere hen, betyder alt for, at brugeren hverken mister tilliden eller lysten til at blive på siden. Derfor er det fjerde princip Navigationssti et vigtigt kriterium at overholde. På vores webdesign har vi valgt, at tydeliggøre den gældende side man befinder sig på, ved at sidens titel i topmenuen er understreget. Navigationsstien har vi endvidere forenklet ved at opstille menupunkterne i prioriteret rækkefølge (efter brugerens ønske): Forside, opskrifter, lokationer, forum og værd at vide. Det er vigtigt at der på websiden er orden i opsætningen, for at skabe ro i helhedsindtrykket. Det går femte princip Elementer flugter ud på. Ved at opstille websidens forskellige elementer, så som billeder og tekster, efter vandrette linjer. Dette ses eksempelvis på hjemmesidens forside, hvor de fire bokse flugter hinanden vandrette og lodrette linjer. Linjerne er kun retningslinjer for hvordan opsætningen skal være, og er ikke altafgørende for designet. Typografien er det sjette princip og har betydning for læseligheden på websiden. Vi har valgt at benytte os primært af skrifttypen Century Gothic, som er en skrifttype uden seriffer. Denne skrifttype er letlæselig og enkel, hvilket passer til resten af hjemmesidens udtryk. 5.1 Farveteori Det visuelle har stor betydning for mennesket. Derfor er farver vigtige for menneskets kommunikation. Såvel som videnskabsmænd har kunstnere og filosoffer også studeret i læren om farver. Farverne har sågar fået en psykologisk og symbolsk betydning. Farverne kan opfattes forskelligt og have mange forskellige betydninger. I Det Kommunikerende Menneske bliver psykologi og farvesymbolik beskrevet 31 : Fx står den grønne farve i den keltiske mytologi for frugtbarhed, hvor den her den vestlige verden oftest forbindes med økologi og miljøbevidst. I Farvernes forskellige symbolik er afhængig af hvilken sammenhæng, de ses i. De kan tildeles forskellige egenskaber. Rød er varm, kærlig, aggressiv og udadvendt. Blå er rolig, kølig og fjern. Gul er logisk, lidt glad og lidt advarende. Violet er urolig, lidt farlig og pågående. Grøn er beroligende og lidt fornyende. Orange er opmuntrende og lidt ophidsende. Hvid er uskyldig og sart, og måske lidt tom. Sort er trist og lukket, og måske lidt smart [1,3] side [1,3] side

31 Farver skaber stemninger og signalere forskelligt. Vi valgte en lys grøn som hovedtema. Grøns egenskaber er, som før beskrevet, beroligende og lidt fornyende. Farven forbindes oftest med sundhed, miljøbevidsthed og økologi. Ordet og begrebet GRØN er tæt forbundet med ordet: GRO. Den grønne farves symbolik er da også først og fremmest knyttet til plantevæksten og dermed det nye, der spirer og gror frem også i bredere betydning. 33 Da gluten-overfølsomhed er et emne hvor opmærksomheden er stigende og nye glutenoverfølsomme kommer til, virkede farven grøn oplagt i forhold til det budskab vi ønsker at sende. Den ny-diagnosticerede gluten-overfølsomme som besøger hjemmesiden, skal netop føle sig tryg og beroliget, og samtidig have indtryk af, at hjemmesiden ikke blot hjælper dig til at leve uden gluten, men oven i købet hjælper dig til en sundere livsstil. 5.2 Domæne og Logo Ud over at gøre brugen af hjemmesiden enkel har vi også valgt et enkelt udseende i farver og former. Det simple udseende gør siden let og luftig og derfor nem at overskue. Vi har valgt at den gennemgående farve er grøn, da grøn symboliserer sundhed og naturlighed. Grøn er i nogle trosretninger håbets farve. De fleste sunde madvarer er grønne. Derfor farven grøn. Vi fandt frem til to mulige domæner og logoer: Glutenfrihed og gluten-fri-centrum. Vi indså at gluten-fri-centrum var sværere at huske for brugerne med bindestreg i domænet. Vi valgte derfor glutenfrihed, som både er nemt at huske og er et ordspil. Ordet består af to dele: Glutenfri og frihed. Figur 6 Ud over selve ordet skiftes der i mellem en frugt eller grøntsag som logoets prik over i et,. Forhåbningen er, at det giver en umiddelbar forståelse af, at hjemmesiden har noget med mad at gøre. Det skal signalere sundhed på en sjov og positiv måde. 5.3 Beskrivelse af gestaltlovene Fra kursusforløbet Design og konstruktion lærte vi om Gestaltlovene 34. Vi har valgt at bruge disse love, da de er logiske og derfor er tiltalende, når det gælder om at designe en brugervenlig hjemmeside. Gestaltlovene er en måde at beskrive, hvordan vi sanser. De 33 [1,4], s Design og konstruktion kursusgang 3, 12/

32 forsøger at forklare, hvordan den menneskelige hjerne opfatter sammenhæng i omgivelserne. Gestaltlovene omfatter fem love; Loven om figur og baggrund, loven om nærhed, loven om lighed, loven om lukkethed, loven om forbundethed. Alle fem love er baseret på videnskabelige forsøg og virker derfor meget logiske i og med, at det er den måde vi som mennesker opfatter og sanser på. 35 I vores webdesign har vi lagt meget vægt på, at gøre den mest muligt brugervenlig. Derfor har vi valgt at bruge Gestaltlovene til at skabe sammenhæng og en rød tråd. Gestaltlovene vil hermed hjælpe os til at skabe overblik, så brugeren nemmere kan overskue hjemmesidens muligheder. Dette vil blandt andet gøre, at brugeren føler sig tryg på hjemmesiden og får lyst til at vende tilbage til siden igen Gestaltlovene Den første af disse love er kaldet Loven om figur og baggrund. Rubins vase 36 (Se Figur 7) er et klassisk eksempel på, hvordan vi som mennesker forstår en figur. Her er det mindst afgrænsede område det, der vil blive opfattet først som værende en figur. Men da Rubins vase indeholder områder på lige store arealer, kan vi ikke skelne mellem figur og baggrund. Derfor vil vi både se en vase og hvor baggrunden er hvid og to ansigter, hvor baggrunden er sort. Vi vil hele tiden kunne skifte mellem disse to figurer, men aldrig se dem samtidigt. Figur 7 I praksis har det betydet, at vi har valgt at baggrunden skal være enkel og på denne måde ikke forstyrre resten af siden. Baggrunden er vores ramme for indholdet og fylder ikke meget af helhedsbilledet, men blot give en stemning ved hjælp af de rette farver. Vi har sørget for at det er nok forskel mellem forgrund og baggrund ved at skabe kontraster mellem farver og størrelsesforholdene. På vores hjemmeside har vi valgt at baggrunden er uskarp, så der vil være fokus på de vigtige elementer som ses i forgrunden. Loven om nærhed beskriver, 35 [2,15]

33 hvordan symboler og figurer som er anbragt nær hinanden, opfattes som hørende sammen. Dette er uafhængig af farver, form og størrelse, men kun afhængig af placeringen. Vi har derfor valgt at organisere vores hjemmeside på en måde, så det fremstår tydeligt hvilke tekster og billeder der hører sammen. Her er det mængden af luft som danner en slags usynlig ramme omkring teksterne. Figur 8 Billede fra På Figur 8 ses eksempelvis en tilfældig opskrift, hvor man kan fornemme en usynlig ramme omkring de forskellige dele af opskriften. Man fornemmer en ramme om opskriftens titel, indledningen af opskriften og om delen med ingredienser. Loven om lighed beskriver hvordan vi som mennesker kategoriserer og skabe ligheder for at få et bredere overblik over situationen. Derfor vil symboler og figurer som ligner hinanden opfattes som hørende sammen. Dette dækker eksempelvis over størrelse, farve, placering og form. Ser man eksempelvis en knap med et kryds, oftest i højre hjørne, er man ikke i tvivl om, dette er måde at lukke den pågældende side på. I vores design har vi eksempelvis valgt at skabe sammenhæng mellem de forskellige sider ved at give alle knapper med samme funktion samme farve, form og størrelse. Ved at brugeren genkender en situation, ved enten at have set det på en anden hjemmeside eller tidligere på vores hjemmeside, skabes tryghed. Brugeren skal med det samme forstå knappernes funktion og kunne tage dem i brug. Loven om lukkethed beskriver hvordan symboler og figurer som står i samme ramme, opfattes som hørende sammen. Dette er gældende på trods af figurernes forskellige farver, 33

34 former, størrelser eller placeringer. I vores skærmdesign har vi gjort meget brug af loven om lukkethed. Ud over menulinjen har vi også opsat menupunkterne midt på siden i hver sin boks for at indikere at indholdet i den enkelte boks hører sammen og er én valgmulighed. Selvom boksene er placeret tætte på hinanden går det ikke ud over sidens overskuelighed. Derfor kan vi, som gjort, fylde de forskellige bokse op med forskellige nyheder og tekster. Disse nyheder og tekster behøver ikke nødvendigvis at have en sammenhæng, men på grund af boksene er siden stadigvæk nem at overskue. (Se Figur 9) Figur 9 Loven om forbundethed beskriver, hvordan vi opfatter symboler og figurer, som er forbundet med hinanden, som hørende sammen. Loven gælder trods figurens forskellighed i farver, symboler, størrelse eller placering. I menulinjen har vi valgt ikke at ramme den ind, men i stedet forbinde menupunkterne med en sort streg (Se Figur 10). Ved at forbinde menupunkterne giver det overblik over de forskellige muligheder brugeren har. Brugeren kan nemt overskue, hvordan siden er bygget op. Derved kan brugeren forstå, ud over at de forskellige sider er forskellige valgmuligheder, at de forskellige sider udgør en samlet hjemmeside og altså hører sammen. Figur 10 34

35 Kapitel 6: Vores Design Glutenfrihed.dk Hvis man er en ny-diagnosticeret gluten-overfølsom kan det virke uoverskueligt at finde de informationer man har brug for om glutenfri opskrifter, produkter, specialbutikker og lignende. Vores hjemmeside kan hjælpe den gluten-overfølsomme i hverdagen ved at man, på vores enkelt designede hjemmeside kan finde fire sektioner: Opskrifter, Lokationer, Forum og Værd at vide. Som besøgende på hjemmesiden kan du finde de lokationer du søger eller et specifikt produkt, finde opskrifter, følge med i forum-debatter og læse artikler under Værd at vide. Man kan også i oprette glutenfri opskrifter og oprette, deltage i - og kommentere på forumindlæg dette kræver at man opretter sig som bruger. 6.1 Hjemmesidens udtryk og budskab Det er meget vigtigt at overveje webdesignets udtryk. Sune Alstrup fra IT-Universitet beskriver Stay-or-go -beslutningen hvor brugerne kun er 5 10 sekunder om at skabe et indtryk af hjemmesiden og vurderer allerede herfra om, der er en interesse. Det er derfor vigtigt at sende de rigtige signaler så brugeren bliver nysgerrig og bliver på siden. Hjemmesidens udtrykket signaleres gennem former og farver. Vi har erfaret, at det ikke er let at leve med cøliaki og overfølsomhed overfor gluten, men har også erfaret at personer, der har været bevidste om overfølsomheden i gennem længere tid, har lært, hvordan man lever med den. Dette beskriver udtrykket hvor der er en vilje, er der en vej. Vores mål for hjemmesiden er at gøre denne vej mere enkel især for ny-diagnosticerede men også andre, der er overfølsomme for gluten. Deraf nøgleordet til designet enkelthed. Dette ses i vores valg af logo, farver, typografi, men er gennemgående tema for hele hjemmesidens design. Derudover har hjemmesiden et positivt udtryk. Personer som er overfølsomme for gluten, kan komme ind på vores hjemmeside og nærmest glemme at der findes fødevarer, som de ikke kan tåle. Allergiforenings hjemmeside, som fx coeliaki.dk, giver et indtryk af at sidens målgruppe er syge patienter. Det kommer til udtryk gennem den blå og hvide farve, som minder om et hospitals udseende. Coeliaki.dk ligger vægt på sygdommen og giver de besøgende af hjemmesiden en føles af at de kommer ind som patienter. 35

36 6.2 Hjemmesidens opbygning Der findes mange forskellige sprog at bygge en hjemmeside op på. Derudover findes der mange kategorier inden for sprog, der kan kategorisere hvad sprogenes funktioner er. For at finde ud af, hvilket sprog der egner sig til opsætningen af en hjemmeside, skal det først besluttes hvordan hjemmesiden skal bygges op. Herefter skal man undersøge, hvad de forskellige sprog udbyder af funktioner, som passer til det ønskede design. Der findes f.eks. det man kalder CMS 37 -styring, som man kan vælge og anvende på ens hjemmeside ( Joomla 38, Wordpress 39, Drupal 40 osv. ). Ved brug af CMS-systemer, simplificeres opsætningen og indholdet af hjemmesiden, så den uerfarne inden for kodning, selv kan administrere en hjemmeside. Problemet med disse CMSsystemer er, at de er svære at få tilpasset til et helt specifikt ønske om design og system. I vores design er det svært at få fremskaffet de forskellige installationer til et CMS program, da vores design indeholder mange funktioner (Som: opskrifter, lokationer og forum ). I Joomla findes forskellige extensions 41 man kan installere i sin Joomla-installation. Man kan downloade dem alle på Joomla s extensions-side 42. Vi har undersøgt de relaterede extensions, men har ikke fundet en extension der passer til forventningerne til vores design. Det er muligt at omskrive en extension, men det kræver et større arbejde, da man først skal forstå hvordan dette extension er bygget op og derefter redigere det. Dette er en længere proces, og vi har derfor valgt at opsætte vores hjemmeside med egne koder. Vælger man at skrive koderne selv og bygge hjemmesiden op fra bunden, har man ubegrænsede muligheder for designet af hjemmesiden. De eneste begrænsninger vi har mødt i forbindelse med designet af vores hjemmeside, er vores egne programmerings-evner. I vores design har vi valgt at skrive i henholdsvis: HTML, CSS, PHP og Javascript. Følgende er definitioner af de forskellige kodesprog: 37 OpenCms helps content managers worldwide to create and maintain beautiful websites fast and efficiently En pakke af samlede koder der kan sættes sammen med ens CMS installation

37 6.2.1 Hyper Text Mark-up Language - HTML 43 Dette sprog er fundamentet af hjemmesider. Dette sprog definerer al ens indhold. Det har hundrede af forskellige tags der kan definere et link, en fed tekst, en overskrift osv. Eksempelvis defineres fed tekst ved <b></b> -tag. Vi bruger dette sprog over hele hjemmesiden. Den skaber strukturen på hjemmesiden Cascading Style Sheets - CSS 44 CSS er sproget der giver et layout til hjemmesiden. Det fortæller hvordan hele hjemmesiden skal se ud og reagere, eksempelvis hvis ens mus er aktiv. Fører du eventuelt din mus over menulinjen på vores hjemmeside, bliver teksten understreget (underline). Dette sprog kan style alle HTML-tagsene, hvilket vil sige, at CSS er afhængig af HTML. Bruger man CSS efter hensigt, kan man få det ønskede udtryk og design for hjemmesiden. Det er ansigtet udadtil og derfor bør der være stort fokus på dette område Hypertext Preprocessor - PHP 45 PHP er et sprog der strukturer al HTML på hjemmesiden. Dette sprog gør det muligt at hente information fra en database, og gør derfor hjemmesiden en del mere brugervenlig. Med dette sprog har vi opbygget en brugerflade der kan redigere tekster, opskrifter, lokationer og fora. Et eksempel på PHP på vores hjemmeside er, at vi har krypteret brugerens kodeord, hvilket betyder, at når brugeren oprettes med et kodeord, bliver det gemt i databasen, men da koden er krypteret, er den ikke læsbar end ikke for databasen Javascript ECMAScript -European Computer Manufacturer's Association 46 Javascript er en formidling af programmeringssproget Java. Det kan give en hjemmeside interaktion, da Javascript-koder bliver indprintet på siden efter at siden er loadet. Dvs. at disse koder stadig er funktionelle selvom siden er loadet i modsætning til PHP der skal oversættes af en server imens den bliver uploadet. 43 [2,28] 44 [2,29] 45 [2,30] 46 [2,31] 37

38 Med Javascript kan man b.la. lave slideshows, pop-ups osv. Et eksempel fra vores hjemmeside: Ved blot at føre musen over en given titel på en opskrift, henter javascript den efterspurgte data, hvilket i denne sammenhæng vises som et billede af opskriften. Det er derfor ikke nødvendigt at reloade hjemmesiden for at få billedet vist. 6.3 Koderne i brug Vores krav til hjemmesiden var, at den skulle kunne give forskellige informationer (opskrifter, lokationer, forum mm.) Til dette ønskede vi et enkelt, brugervenligt design, og her havde vi brug for en brugerflade, som kan holde styr på og strukturere hjemmesidens informationer Tre typer brugere Derfor er det nødvendigt med tre forskellige typer brugere: Almindelige bruger, den udvalgte bruger og en administrator. Den almindelige bruger er, som navnet siger, en almindelig bruger der kommer udefra. Disse brugere skaber aktivitet på hjemmesiden. Det er dem der opretter opskrifter og forumindlæg. De har mulighed for at bedømme de forskellige opskrifter og derved bestemme hvilke opskrifter der skal fremhæves. Den udvalgte bruger er den der godkender alle opskrifter for glutenfrihed.dk. Det er brugeren der holder orden på opskrifterne og sørger for at de almindelige brugere ikke opretter uhensigtsmæssige indlæg, som ikke har relevans for glutenfrihed.dk. Administratoren på hjemmesiden er den person der har kontrol over alle de besøgende, brugerne osv. Administratoren kan oprette og redigere i informationerne på hjemmesiden. 6.4 Administrationssiden For at holde styr på hjemmesiden har vi en administrationsside, som kun er tilgængelig for administratorerne, og giver et helhedsoverblik over aktiviteten på hjemmesiden. Her kan du bl.a. se antallet af hjemmesidens hits og hvilke opskrifter og forumindlæg der findes på hjemmesiden. 6.5 Aktivitet på hjemmesiden Det er vigtigt for en hjemmeside at havde noget omtale, da man skal vide at denne hjemmeside eksisterer for at anvende den. 38

39 Vi har valgt at reklamere med glutenfrihed.dk på Facebook 47 for at få skabt omtale. Vi har blandt andet oprettet et Facebook-fællesskab som er forbundet til glutenfrihed.dk Den information man kan finde under Værd at vide er lånt fra hjemmesiden coeliaki.dk. Under informationerne findes et reference-link, for at vise hvor vi har artiklen fra. Dette er PR/reklame for dem, og giver dem mulig omtale og dvs. bedre placering på Google. En god placering på Google har betydning for en hjemmesides popularitet. Vores ønske er, at coeliaki.dk til gengæld vil indsætte et reference-link til vores hjemmeside. For at opnå en god placering på Google findes: SEO Search Engine Optimization For at opnå så mange hits 48 som muligt på en hjemmeside, er det vigtigt at have fokus på SEO. SEO er en metode, hvorpå du opnår høj placering på søgemaskiner som for eksempel: Google, Bing og Yahoo. Søgemaskinerne har den funktionalitet, at gennemgå al tekst på alle registrerede hjemmesider. Man kan på den måde udnytte teksten på ens hjemmeside, for at blive prioriteret højt ved en søgning. Vi har, på glutenfrihed.dk, derfor overvejet vores keywords 49 på hver enkelt side. Eksempelvis har vi brugt ordene: glutenfrihed, glutenfri og gluten som key-words til hver enkelt side på hjemmesiden. Gruppemedlem, Andreas Gade Jensen, arbejder til daglig for Mediastyle 50, og har derfor meget erfaring inden for programmering, som har hjulpet meget i forbindelse med udvikling af hjemmesiden. 6.6 Til - og fravalg Med en hjemmeside er der mange muligheder hvorpå man kan sende et budskab til brugeren. Dette budskab skal formidles på den bedst mulige måde. 47 Socialt medie 48 Hits: Antal visninger af siden. 49 Key-words: Ord der bliver prioriteret højere end resten af teksten på hjemmesiden, af søgemaskiner

40 Vi har valgt at sikre vores hjemmeside fra unødvendige data her er der tale om de glutenfri opskrifter, da det kun skal være muligt at lægge glutenfrie opskrifter op på siden og vi kan ikke regne med at alle brugerne på hjemmesiden nødvendigvis opretter glutenfri opskrifter. Derfor har vi valgt at man skal oprettet som bruger på siden for at have mulighed for at dele opskrifter. For at sikkerheden skal være helt optimal, er det planen, at alle ny-oprettede opskrifter landet i et filter, hvor de skal godkendes før de lægges op på hjemmesiden. I filteret vil opskrifterne ligge inaktive 51 indtil de bliver godkendt af en administrator. Den mest optimale løsning ville være, hvis en diætist eller anden form for ernæringsekspert stod til rådighed til at godkende opskrifterne. Dette ville sikre en langt større troværdighed, men er dog også noget mere krævende. På hjemmesidens lokations-del har vi valgt at lokationerne kun kan oprettes af administratorerne af hjemmesiden. Dvs. at man skal havde en aftale med hjemmesidens ejermand for at få en lokation oprettet på hjemmesiden. Dette valg har vi taget for at sikre os, at lokationen med sikkerhed er en glutenfri udbyder, og da vi ikke kan vide os sikre på, at brugerne på hjemmesiden blot opretter lokationer med glutenfrie produkter dette er derfor den sikreste mulighed De besøgende Muligheder De besøgende på hjemmesiden er de personer der (eventuelt endnu) ikke har oprettet en profil på hjemmesiden. Bedømmelse: De besøgende kan ikke bedømme de forskellige opskrifter, da dette muligvis vil skabe uorden i bedømmelses-systemet. Ikke engang ved brug af en user agent 52 kan man være sikker på, at en besøgende ikke bedømmer den samme opskrift flere gange, og det har vi undgået ved at kræve, at man skal være logget ind som bruger for at have mulighed for at bedømme en opskrift. Indlæg: De besøgende kan ikke oprette indlæg eller kommentere på dem, men kan se dem og følge med. Dette valg har vi truffet, da man kan risikere at spider 51 Ikke synlige på hjemmesiden 52 User-agent: En lille informationspakke der bliver sendt til besøgte hjemmeside. (Se bilag s.?) 40

41 robots 53 vil udnytte de forskellige fora og kommentere på indlæg med reklamer. Dette vil vi undgå Brugerne Muligheder Brugerne er de personer som har oprettet profiler på hjemmesiden. Vi har valgt at gøre det sådan, at man skal bruge et brugernavn, kodeord og en for at oprette en profil. Man skal aktivere profilen ved hjælp af en tilsendt mail, som man får tilsendt ved oprettelsen af profilen. Hvis man ikke aktiverer sin profil inden for en hvis periode, bliver profilen slettet fra databasen igen. Dette har vi valgt at gøre, da der igen findes en masse former for robots som kan gå ind og spamme ens database med utallige data på en gang. Dette kaldes DataBomb og kan nedbryde store hjemmesider, selvom de har samme forhold som os, men der skal en del til før at dette kan lade sig gøre, når man har samme sikkerhedssystem som os. Det skal lige siges, at vi ikke regner med at være et mål for hackere/spammere da vi ikke har data med en stor værdi på hjemmesiden. Opskrifter: Ved hjælp af profilen kan man oprette opskrifter, men under opsyn af en udvalgt bruger-profil (diætist eller lignende), som skal godkende opskriften. Hvis opskriften bliver godkendt kan brugeren gå ind og redigere i opskriften eller slette opskriften hvis ønskes. Der skal dog også en til at kigge på opdateringerne af opskrifterne, så brugerne ikke kan ændre opskrifterne pludselig at være glutenholdig. Lokationer: Her er der ikke nogen fordele ved at være bruger. Forum: Her kan brugeren gå ind og oprette sine oplæg under de forskellige kategorier som er udvalgt af administratoren. Der vil dog være en kategori der hedder efterspørgsel, hvor brugerne kan efterspørger efter andre kategorier ( gælder også for kategorier til opskrifterne ). Brugeren kan også kommentere på de forskellige indlæg, og vil modtage en mail, når der er aktivitet på et indlæg man har indflydelse i Administrator Muligheder Administratoren er den profil der har kontrol over hjemmesiden. Denne profil har mulighed for at se statistikker over hits på de forskellige sider og statistikker over følgende: Antal 53 spider-robot: Det system der sorterer user-agentens informationspakker. (Se bilag s.?) 41

42 brugere, antal indlæg, antal opskrifter, antal lokationer mm. Dvs. at administratoren kan få et overblik over hvordan hjemmesidens aktivitet ser ud. Administratoren er også den profil der skal holde styr på det der hedder SEO-styring, som er det der specificerer hvilke data Google skal søge efter, for at glutenfrihed vil blive vist i Google. Derfor er denne sektion vigtig for aktiviteten på hjemmesiden. Administratoren har desuden al kontrol over teksten på hjemmesiden. Profilen kan redigere i alle Værd at vide - teksterne eller oprette flere tekster, hvis ønskes. Det er under Administratorsektionen at opskrifterne skal godkendes eller afvises. Også fra administratoren bliver der oprettet lokationer og hvad der ellers skal ændres på hjemmesiden. Alt i alt har administratoren fuld kontrol over hjemmesiden. 6.7 Sammenligning med andre hjemmesider Nr. Navn: Link 1 Cøliaki foreningen 2 Astma og Allergi foreningen 3 Alletiders Kogebog Figur 11 For at simplificere omtalen af de forskellige hjemmesider, har vi valgt at give dem hver deres nummer (se tabel). De tre hjemmesider har haft relevans for udviklingen af vores webdesign, og har givet inspiration og skabt overvejelser mht. hvad vi mener er et godt design Design Indhold Hjemmeside 1 er ustruktureret, hvilket får hjemmesiden til at virke uprofessionel og uoverskuelig. Det gør det svært at finde præcis den information man søger. Eksempelvis er det svært at navigere rundt på hjemmesiden, da inddelingen af emner er ulogisk. Der er god information at finde, men ikke let tilgængelig. Hjemmesiden ligger vægt på sygdommen cøliaki, hvilket eksempelvis kan ses ved valg af logo: Et kornstrå med en streg henover, hvilket minder cøliakeren og brugeren af hjemmesiden om, at man ikke kan tåle gluten. Hjemmeside 2 har et moderne, professionelt udtryk. Det giver let overblik, ro og god troværdighed. Dog er artiklerne på hjemmesiden ikke særlig dybdegående og forklaringerne af de forskellige emner er ikke særlig specifik. 42

43 Hjemmeside 3 har et ustruktureret og uorganiseret udtryk. Den orange og røde farve er gennemgående og støjer i billedet. Umiddelbart forbinder vi farverne med redningsudstyr, hvilket virker negativt og en smule aggressivt. Reklamerne på hjemmesiden skaber også meget støj i billedet. Hjemmesiden sender ikke et signal om, at der findes lækre opskrifter. Opskrifterne er ustrukturerede, men til gengæld har hjemmesiden formået at få samlet en stor mængde opskrifter og derved en høj aktivitet på hjemmesiden Delkonklusion Re-design Ud fra disse tre hjemmesider blev vi mere bevidste om, hvad vi ønskede i vores webdesign. Teksten fra hjemmeside 1 er meget brugbar og troværdig, da referencerne går til Eivind Gudmand-Høyer som er speciallæge i mave- og tarmsygdomme. Derfor har vi lavet et samarbejde med hvor vi får lov at anvende deres artikler, hvor vi til gengæld linker til deres hjemmeside. Dette gavner dem i form af PR og vores hjemmeside med nyttig viden. Fra hjemmeside 2 blev vi inspirerede af det moderne og professionelle design, som er simpelt og let overskueligt. Hjemmeside 3 beviser at brugerinvolvering giver god aktivitet på en hjemmeside. På vores hjemmeside er det også muligt at oprette opskrifter, dog overvåget af en udvalgt profil, som vurderer kvaliteten og sikkerheden ved opskriften, da opskriften med sikkerhed skal være glutenfri. Kapitel 7: Evaluering af hjemmesiden 7.1 Evaluerings-spørgeskema 54 For at give hjemmesidens design kritik, fik vi en række brugere til at besvare spørgeskemaet der evaluerede på vores hjemmesides design. Da de besøgende på hjemmesiden ikke har rettighed til at oprette noget på hjemmesiden, opstillede vi det sådan, at kun brugere der er logget ind, kunne besvare evalueringsspørgeskemaet (Evaluerings-spørgeskemaet er stadig aktivt på hjemmesiden, da vi ønsker at arbejde videre med projektet efter projektrapportens aflevering og derfor gerne fortsat vil modtage data). Samtidig kunne vi få en evaluering af hele hjemmesiden, når brugerne samtidig oprettede sig og derved kunne se samtlige sektioner og dele af hjemmesiden. Da kun 13 personer nåede at besvare spørgeskemaet (d. 18 december 2012 kl. 18:36), hvor 4 af dem 54 Billede BILAG 43

44 er gluten-overfølsomme, konkludede vi brugerens indtryk af hjemmesidens design og brugervenlighed, og det havde derfor ikke stor relevans om brugeren var gluten-overfølsom eller ej. Vi erfarede at flere af de ikke-gluten-overfølsomme gav udtryk for, at de ville bruge hjemmesiden efterfølgende, specielt opskrift-sektionen. Vi modtog meget blandet kritik på designet 55 og har læst alle forslag til forbedringer igennem, og tager alt op til nøje overvejelse til re-design og videreudvikling af hjemmesiden. 7.2 Eye-tracking Vi har valgt at bruge Eye-tracking som metode til at evaluere vores designet af hjemmesiden. Metoden bruges til at analysere hjemmesidens brugervenlighed. Da vi lægger stor vægt på, at hjemmesiden skal gøres så enkel og brugervenlig som muligt, er denne metode et oplagt valg. Eye-tracking er siden blevet brugt til at forbedre designs af forskellige medier. Denne teknologi er især brugt i mediernes verden: Aviser, film, hjemmesider osv. Eye-tracking er en metode, hvor testpersonens fikseringspunkter registreres vha. infrarøde stråler, som sidder integreret i en computer. Ved at lade testpersonen sidde foran en computerskærm og observere og navigere rundt på hjemmesiden, registrerer infrarøde stråler imens hvad testpersonen ser. Med denne teknologi kan man fremvise en prototype af et design og analysere hvordan en testperson reagerer på designet og derved få respons på, hvad der eventuelt skal ændres ved designet Sådan virker Eye-tracking Ved hjælp af infrarøde stråler kan man ved hjælpe af refleksionen af øjet måle, hvor øjet kigger hen. En ekspert inden for området, Sune Alstrup (Eye Tracking Specialist), har lavet nogle tests på en artikel for at se, hvordan man læser teksten. Som det ses på figur 12, kan man se varme -markeringer på Googles søgningsresultater. Dette er ikke resultater fra 55 Billede BILAG 56 [1,9] side 51. Figur 12 44

45 varme, men en fiksering på samme punkt. Dvs. at farverne fortæller hvor lang tid der er fokuseret på dette punkt. Jo varmere farven er jo længere tid har testpersonen kigget på pågældende punkt. Man kan se skalaen på Figur 12. Ved hjælp af denne form for analyse, kan man se om der bliver fikseret på de punkter, man havde til hensigt, der skulle fikseres på og på den måde vurdere om designet skal re-designes De 2 metoder Vi har valgt at benytte os af begge metoder, så vi kan finde ud af, om vores besøgende er i stand til at finde de forskellige ting, vi vil have dem til, og ikke mindst, finde ud af, om de overhovedet tænker over at finde de ting, vi vil have dem til. Tænke højt metoden 57 er en proces, der giver testpersonen en række opgaver. Undervejs skal testpersonen fortælle om sine overvejelser. Fordele: Vi får et overblik over, hvordan vores besøgende løser vores valgte opgaver. Ulemper: Vores opgaver kan være alt for upræcise og derved forvirre vores testperson. Vi kan give testpersonen for meget hjælp til at løse vores selvvalgte opgaver. Vi kan ikke væres sikre på, at vores testperson ville løse vores opgaver, hvis vi ikke havde givet dem til vedkommende. Retrospektive metode 58 giver forsøgsperson frit spil med ens design. Her er det vigtigt, at man ikke forstyrrer forsøgspersonen under testen. Fordele: Denne metode kan give en objektiv indsigt i, hvordan en uvidende person gennemgår vores hjemmeside. Ulemper: Man kan komme ud for, at forsøgspersonen ikke gennemgår de punkter, man gerne vil have gennemgået. 57 [1,3] side [1,1] side

46 7.3 Eye-tracking undersøgelse Analyse Ifølge Martin Bille59 skal der laves en analyse på 8 personer, før at resultaterne antages for at være præcise. På grund af tidsbegrænsninger udførte vi kun en analyse på 2 testpersoner, hvilket gør resultaterne mindre præcise. Dog kunne der ses tendenser for begge testpersoner, som giver en pejling om, hvad der kan give komplikationer for brugerne af vores hjemmeside og derved hjælpe til en eventuel videreudvikling for hjemmesidens design Design som fungerede I første case valgte vi at eksponenterne skulle navigere efter en bestemt opskrift på vores hjemmesiden, da dette udgør en stor del af hjemmesiden. Det var derfor oplagt, at finde ud af om eksponenterne havde nemt ved at finde. Figur 13 Hvis vi kigger på Figur 13 kan vi se den på varme -markeringerne at de har nogen faste punkter de kigger på. I dette billede bliver eksponenten spurgt om at finde en opskrift på glutenfri pizza. Denne scanning er over ca. 3 sek. og eksponenten startede ud på forsiden, så personen finder nemt og hurtigt ud af at man skal gå ind under Opskrifter i menufeltet. Efter dette punkt kan vi se de meget røde markedede punkter over kategorierne, hvilket betyder at 59 Martin Bille, Instructor Digital Marketing, KEA. 46

47 eksponenten har fikseret sit fokus rigtigt. Man kan se på både videooptagelserne og billedet at personerne hurtigt regner ud, at den eftersøgte opskrift er under Hovedretter. Se evt. vores videoer af processen 60. Alle eksponenterne havde ingen besvær med at finde information på siden eller at logge ind, som begge er to meget vigtige punkter for hjemmesiden Dårligt Anden case vi har valgt at havde fokus på er, når vi spørger eksponenterne om at oprette en opskrift til hjemmesiden. Vi skal lige nævne at denne funktion på dette tidspunkt ikke var aktiveret og derfor ikke synlig på hjemmesiden. Vi bruger denne opgave til at finde ud af hvor på sitet at denne funktion kunne være, så den kunne aktiveres og indsættes så den bliver nem at finde. Figur 14 Som man kan se på billedet ovenover(2.1), kan man se at eksponenten er meget forvirret og fiksere sit fokus på næsten hele hjemmesiden. Men som man kan se på videoen 61, så kan man se rækkefølgen af hendes fokus, hvilket betyder at vi kan finde ud af hvor eksponenten først sætter sit fokus. Den besøgende skal helst ikke lede for længe efter denne knap, da personen nemt kan opgive at finde denne funktion hvis man bruger for lang tid til at finde det. 60 Se video på USB-stik Lærke Eye-tracking.avi 61 Se video på USB-stik Lærke Eye-tracking.avi 47

48 I videoen kan vi se at hun som det første ser på kategoriernes titel, og åbner den kategori der hedder Dessert. Efter dette kigger eksponenten videre kigger personen op på logoet og derefter i bunden af hjemmesiden. Herefter kigger eksponenten lige under overskriften Opskrifter, og derefter op på top-menuen 62 og helt til sidst kigger personen på billedet der skulle indeholde billederne af opskrifterne. Ud fra dette kan vi konkludere at vi helst skal indsætte dette link hvor eksponenterne kigger først, hvilket vil sige at vi skal sætte et link inden i hver kategori og vi lægger også mærke til at eksponenterne har fiksering under overskriften Opskrifter, hvilket også er et oplagt sted at indsætte dette link. Vi havde ikke selv tænkt over at sætte linket ind i kategorierne, men det kan vi godt se efter analysen er en god ide. Opgaven med Opret opskrift og find Helsekost butikken Go4Love var de 2 eneste opgaver som brugeren havde svært ved. Opgaven med butikken var vores egen fejl, da vi kunne se at folk fikseret deres fokus på Helsekost forretningerne i søgerfeltet under Lokationer, i stedet for Go4Love, her skulle vi ikke havde skrevet til Helsekost butikken, men i stedet bare Go4Love. Vi lagde også mærke til at folk ikke havde sin fiksering på Værd at vide før Lokationer, da de skulle finde butikken. Dette tyder på at vi skal finde nogen nye navne til disse 2 menu punkter, da der er forvirring hvad de indeholder. Kapitel 8: Konklusion I løbet af dette kapitel vil vi svare på vores problemformulering: Hvordan kan et webdesign udvikles og derved hjælpe cøliakere og gluten-overfølsomme i deres hverdag, med de ny-diagnosticerede som fokuspunkt? Vi fandt ud af, at der er biologiske forskelle imellem gluten-intolerance og cøliaki. Glutenintolerance er en allergisk reaktion, hvor cøliaki er en tarmsygdom. Gluten-overfølsomme har det til fælles, at symptomerne ligner hinanden og at den eneste behandling for disse er på nuværende tidspunkt er en glutenfri diæt. Der er dog tale om en vaccine, men det uvist 62 Menuen i toppen af hjemmesiden OM OS MIN PROFIL LOG UD 48

49 hvornår denne er færdigudviklet, og derfor er en hjemmeside der hjælper de glutenoverfølsomme stadig et oplagt design. Vi talte med forskellige eksperter som hver især hjalp os i den rigtige retning af en designløsning. Efter at have foretaget interviews og spørgeskemaundersøgelser med glutenoverfølsomme, blev vi klar over, hvad de efterspurgte i en hjemmeside der havde til formål at hjælpe dem i deres hverdag. Vi fik bekræftet at man som ny-diagnosticerede specielt har brug for et design som dette: Vores hjemmeside endte med at indeholde følgende sektioner: Opskrifter, hvor brugere af hjemmesiden kan finde og oprette glutenfri opskrifter, Lokationer, hvor man kan finde lokationer af butikker der tilbyder glutenfri produkter, Forum, hvor brugerne kan deltage i og oprette debatindlæg og til sidst værd-at-vide, hvor informationer om gluten-overfølsomhed er at finde. Ved hjælp af kommunikation - og designmetoder, udviklede vi et brugervenligt design, der skal være en hjælp i de gluten-overfølsommes hverdag. Til sidst, gennem spørgeskemaer og ved Eye-tracking, fik vi en evaluering af vores hjemmeside, som kan gavne udviklingen af hjemmesiden i fremtiden. Kapitel 9: Perspektivering For at skabe omtale, oprettede vi et fællesskab på Facebook, hvor vi reklamerer for vores hjemmeside. Denne side har allerede fået 33 medlemmer og stigende aktivitet. Trods den knapt så gennemgående evaluering, tyder det på, at vores hjemmeside har potentiale. Vi har kontakt til Sofie Holm som har bloggen gladudengluten.dk, der er interesseret i et samarbejde. Det skulle foregå ved at hun jævnligt opretter opskrifter på glutenfrihed.dk, hvor vi til gengæld vil linke til hendes blog og eventuelt Facebook-side. Evalueringen har givet brugbar kritik af hjemmesidens design og vil være med til videreudvikle Glutenfrihed.dk. For at holde Glutenfrihed.dk ved lige, har vi efterspurgt en mulig ejer som vi kunne overdrage projektet til. Vi kontakte foreninger, som kontaktede blandt andet astma og allergi forbundet 63, Helsam kæden 64 og Cøliaki-foreningen, da vores hjemmeside ville være oplagt for dem at overtage. Vi

50 fik kontakt til cøliaki-foreningen som viste stor interesse i vores projekt, samt efterspurgte en udvikling af en app. Vi har fortsat kontakt med webmasteren af coeliaki.dk, som har ønsker om at Lokationsdelen bliver udvidet fra københavnsområdet til hele Danmark. Dette er også blevet efterspurgt under evalueringsperioden, hvilket tyder på at det har potentiale. Vi har stor, personlig interesse i fortsat at arbejde med dette projekt og vi ser frem til, hvor det fører hen. 50

51 Litteraturliste: Bøger og artikler - [1,0] [1,1] Alstrup, Sune. Eyetracking, IT-Universitet, 30. Oktober 2008 [1,2] Andersen, Skou, Lasse. Frisenvag, Munk, Sofie. Hendriksen, Snorradóttir, Steen, Soffia. Præstegaard, Karen. Qi, Schous, Dan. Planlægning, (2010, 2012) Humtek Toolbox, Roskilde Universitet. [1,3] Bangsholm, Claus. Det kommunikerende menneske Kommunikation IT A. (2009, 1. Udgave) Erhvervsskolernes forlag, 2009 [1,4] Bjerregaard, Lene. Faveordbog. Hundrede farvers skjulte universelle signaler (E-bog 2012) Forlaget Colourful og Lene Bjerregaard [1,5] Brostoff, Jonathan og Gamlin, Linda. Fødevareallergi og Intolerance (1998, 1. Udgave, 1. Oplag) Nørhavnen Paperback A/S [1,6] Gudmand-Høyer, Eivind og Weile, Birgitte, Cøliaki. Verdens mest oversete sygdom?, ( Lægemagasinet, ). [1,8] Sørensen, B, Torben. Interview-metode. Referat af John Sawatskys kursus Mars 1999, Århus. [1,9] T. Duchowski, Andrew. Eye Tracking Methodology: Theory and Practice, Springer, 2007, s. 51. [1,20] Thomas Rode Andersen, Thomas. Stenalderkost, Hjemmesider [2,0] [2,1] Alletiders Kogebog. Set senest: [2,2] Coeliac UK. Set: [2,3] Cøliakiforeningen. Set senest: [2,4] DR. Ændringsdato: Eye tracking: Øjnene er sjælens spejl. spejl.htm og [2,5] Html. Set: «What is HTML?» [2,6] Html. Set: «What is CSS?» 51

52 [2,7] Html. Set: «What is PHP?» [2,8] Html. Set: «What is Javascript?» [2,9] Københavns Universitet. Ændringsdato: Stenalderkost er et modefænomen. [2,10] ScrumMaster. Set: Om Scrum. [2,11] Sundhed.dk. Ændringsdato: Inflammatorisk tarmsygdom, kostråd. https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-ogtarm/sygdomme/inflammatorisk-tarmsygdom/inflammatorisk-tarmsygdom-kostraad/ [2,12] EkstraBladet. Ændringsdato: Vaccine mod glutenallergi. [2,13] Mail Online. Ændringsdato: The vaccine that means coeliacs can eat wheat. [2,14] Mavespecialisten. Set: Cøliaki. [2,15] Niels Gamborg, Teoretisk webdesign Praktisk programmering. Ændringsdato: Gestaltlovene. [2,16] Nordic Laboratories. Set: Cøliaki og glutenintolerance. [2,17] Stenalderkost. Ændringsdato: Styrk dit helbred ved at spise den kost, du er skabt til! [2,18] TV2, Go Morgen Danmark. Ændringsdato: Er du allergisk overfor slik og øl - uden at vide det? [2,19] Version 2. Ændringsdato: Hvad er der galt med Scrum?. [2,20] Wikipedia. Ændringsdato: Gluten. [2,21] Wikipedia. Ændringsdato: Media Richness Theory. 52

53 [2,22] Wikipedia. Ændringsdato: 27/ Cøliaki. [2,23] Wikipedia. Ændringsdato: 18/ Scrum (development). [2,24] Wikipedia. Ændringsdato: Autoimmun [2,25] Pat, Hagan. «The vaccine that means coeliacs can eat wheat», Oktober 21, A+dailymail%2Fdietfitness+%28Diet+%26+fitness+ +Mail+Online%29. [2,26] Speciallæge Anne, Birgitte Haaber. «Cøliaki», udateret. [2,27] Wikipedia. «Media richness theory», November 27, [2,28] Astrup, Andreas & Cohn Jacobsen, Joachim & Astrup, Jonas. «What is HTML?» [2,29] Astrup, Andreas & Cohn Jacobsen, Joachim & Astrup, Jonas. «What is CSS?» [2,30] Astrup, Andreas & Cohn Jacobsen, Joachim & Astrup, Jonas. «What is PHP?» [2,31] Astrup, Andreas & Cohn Jacobsen, Joachim & Astrup, Jonas. «What is Javascript?» [2,32] Niels, Gamborg. «Gestaltlovene», December 23,

54 Bilag Tabeller Jeg synes at det er svært at være overfølsom overfor gluten: (antal personer: 19 stk. ) d : Ja Nej Altid 31,58% 68,42% Når jeg skal spise 15,79% 84,21% Når jeg skal spise hos andre 63,16% 36,84% Når jeg skal spise på restauranter 63,16% 36,84% Når jeg skal finde produkter 42,11% 57,89% Aldrig 10,53% 89,47% Link: Tabel 1 Symptomer: ( antal personer: 46 stk. ) d Ja Nej Diaré 60,87% 39,13% Vægttab 0,00% 100,00% Træthed 0,00% 100,00% Luft i maven 73,91% 26,09% Mavesmerter 67,39% 32,61% Blodmangel 10,87% 89,13% Knoglesmerter 21,74% 78,26% Udslæt 0,00% 100,00% Link: Tabel 2 Hvor køber de deres produkter:: ( antal personer: 46 stk. ) d Supermarked Helsekost Bageren Internettet Udlandet Antal: Procent: 84,78% 47,83% 8,70% 36,96% 45,65% Link: Tabel 3 54

55 Behov til hjemmesiden: ( antal personer: 46 stk. ) d Glutenfri opskrifter Lokationer af glutenfri produkter Forum til debatter Information om gluten allergi Antal: Procent: 89,13% 89,13% 52,17% 69,57% Link: Tabel 4 Billeder / Figurer Billede: 1 55

56 Billede: 2 56

57 Billede: 3 57

58 Billede: 4 58

59 Billede: 5 59

60 Billede: 6 60

61 Billede: 7 61

62 Billede: 8 62

63 Billede: 9 63

64 Billede: 10 64

65 Billede: 11 65

66 Billede: 12 66

67 Billede: 13 67

68 Glutenfrihed.dk Bilag Vi har valgt at tage billederne af hjemmesiden med som bilag, da vi ikke kan være 100% sikker på at serverne ikke bryder sammen. Design: 1 Glutenfrihed.dk Forside 68

69 Design: 2 Opskrifter kategorierne 69

70 Design: 3 Opskrifter kategorierne Udfoldede kategorier 70

71 Design: 4 Se opskrifter 71

72 Design: 5 Lokationer 72

73 Design: 6 Lokationer udfoldede søgning 73

74 Design: 7 Lokationer Pop-Up 74

75 Design: 8 Forum kategorierne 75

76 Design: 9 Forum indlæg 76

77 Design: 10 Værd at vide 77

78 Design: 11 Glutenfrihed profilen 78

79 Design: 12 Administrations side 79

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Responsive Design Mul-a 2013 RAPPORT - opgave 3, Semester 2 Gruppe xx - The Cook Club Project/2 Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Ole Jørgen Hansen ohan@post.tele.dk www.gribskovweb.dk

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Indledning... 2. Problemformulering... 2. Problemstilling... 2. Spørgeundersøgelse... 2. Projektstyring... 4. Projektgruppe... 5

Indledning... 2. Problemformulering... 2. Problemstilling... 2. Spørgeundersøgelse... 2. Projektstyring... 4. Projektgruppe... 5 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling... 2 Spørgeundersøgelse... 2 Projektstyring... 4 Projektgruppe... 5 Paramenter på 3 eksisterende teater hjemmesider... 6 Om os... 7 Konkurrencer...

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen

Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen 2014 Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen Lærene: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler- Poulsen Jesper Hinchely Merete Geidemann Lützen Morten Rold Thomas Hartmann Erhvervsakademiet

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015

REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 REDESIGN AF PORTFOLIO 16. jan. 2015 Christoffer Møller Jarolics CPH Business Lyngby Multimediedesign Udviklingsprocessen af tilblivelsen af dette projekt redesign af portfolio, vil på de følgende sider

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Portfolie Redesign. www.gaardbodesign.dk. Multimediedesigner CPH Business 1. sem. eksamensprojekt - Clmul-b12e Januar 2013. Jens Jákup E.

Portfolie Redesign. www.gaardbodesign.dk. Multimediedesigner CPH Business 1. sem. eksamensprojekt - Clmul-b12e Januar 2013. Jens Jákup E. Portfolie Redesign www.gaardbodesign.dk Multimediedesigner CPH Business 1. sem. eksamensprojekt - Clmul-b12e Januar 2013 Jens Jákup E. Gaardbo indholdsfortegnelse design... gestaltlove... opbygning...

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels Bilag 1 Bilag 2 Projekt 1 - usability test og marketing Gruppe: Senia, Agnete, Andreas, Ninette Website: postdanmark.dk Undersøgelsesområde: navigation og funktionalitet Tests: Brugertest (funktionalitet)

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

Carlas cupcakes. Projekt. http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html

Carlas cupcakes. Projekt. http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html Projekt 3 http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html Carlas cupcakes Amanda Hüttel Lindschouw Michelle Denise Andersen Simone Lenander Hansen Indholdsfortegnelse PROJEKTFORMULERING 1.0 3

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM Eksamensprojekt 1. Semester Indledning Dette projekt gik ud på at designe og udvikle sit eget portfolio, hvor indhold fra tidligere projekter, læring, brugerteste og begrundelse

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Smart-ebizz Manual til Bookinsystem Indholdsfortegnelse Kom hurtigt i gang med dit booking system:... 3 Overblikket over dit bookingsystem... 4 Hovedside... 4 Kunder... 4 Opret ny Kunde... 4 Vagtplaner...

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere