Fattigdom i Odense Kommune

Transkript

1 Fattigdom i Odense Kommune

2 Indhold 1. Indledning Hovedkonklusioner Fattige i Odense fordelt på karakteristika Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode Bilag 2: Undersøgelsespopulation Bilag 3: Resultat Udarbejdet af BSF-Staben Juni 2016

3 1. Indledning Denne analyse skal give et overblik over økonomisk fattigdom i Odense Kommune, samt opdatere to tidligere analyser af fattigdom i Odense Kommune. I 2007 udarbejdede Odense Kommune i samarbejde med SDU en fattigdomsanalyse 1, hvor den kvantitative del af analysen blev opdateret i en analyse i Der benyttes i denne analyse samme definition af fattigdom, som i de to foregående analyser af fattigdom i Odense. Fattigdomsgrænsen tager afsæt i OECD s definition af fattigdom, hvor en person er fattig, hvis dennes disponible indkomst ligger under 50 % af median indkomsten. Det vil i 2013 sige, at en person er fattig, hvis denne har en indkomst på under kr. Denne måde at opgøre fattigdomsgrænsen på er kun økonomisk. Det vil sige, at den tager ikke højde for afsavn eller andre sociale problemer. Derudover er den relativ, da den er sat i forhold til den midterste indkomstgruppes disponible indkomst, og derfor vil den være følsom over for samfundets gennerelle indkomstudvikling og de økonomiske konjunkturer. Denne måde at definere fattigdom på er ikke den samme fattigdomsgrænse som SRSF-regeringen indførte i 2013, hvor en person er fattig, hvis denne har haft en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten tre år i træk. Denne fattigdomsgrænse blev igen afskaffet i Resultaterne i denne analyse vil ikke nødvendigvis være direkte sammenlignelige med resultater fra andre analyser af fattigdom, da der ofte anlægges forskellige definitioner og afgrænsninger af fattigdom. Data til analysen kommer fra Danmarks Statistik og omfatter perioden , med særlig fokus på perioden , som ikke var omfattet af den foregående analyse af fattigdom i Odense. Resultaterne i nærværende analyse er ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra den første analyse af fattigdom i Odense, som Odense Kommune udarbejdede i samarbejde med SDU. Det skyldes ændringer i Danmarks Statistik familiedefinitioner, som teknisk medfører, at andelen af fattige falder. Rapporten er opbygget, så der først kommer en beskrivelse af analysens hovedkonklusioner. Derefter gennemgås data ift. grupper der er særligt udsatte for fattigdom og ift. udviklingen i andelen af fattige. Slutteligt er der bilag, hvor metoden der anvendes i analysen beskrives, og hvor det er muligt at se detaljerede data fra 2012 (data fra 2013 fremgår af selve rapporten). 1 SDU rapport fra 2007 blev afrapporteret i tre delpublikationer. 1. Generel introduktion, 2. Kvalitativ analyse, 3. Kvantitativ analyse. Når der i denne rapport refereres til SDU (2007) er det den kvantitative delpublikation der menes. 1

4 2. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne fra analysen er: I 2013 levede ca borgere i Odense under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 8,3 % af befolkningen. Andelen af fattige er især høj blandt studerende af de der ligger under fattigdomsgrænsen er studerende. De studerende har typisk kun den lave indkomst, mens de studerer. Frasorteres studerende fra opgørelsen, er 5,4 % af befolkningen i Odense fattige. Andelen af fattige er høj blandt enlige, unge og personer med gymnasial uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i disse grupper er mange studerende. Andelen af fattige er høj blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor ca. 24 % ligger under fattigdomsgrænsen. Andelen af fattige er høj blandt indvandrere og efterkommer, hvor ca. 22 % ligger under fattigdomsgrænsen. Det afspejler bl.a. at mange indvandrere og efterkommere har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse. Andelen af fattige er højere i den del af befolkningen, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Fra 2012 til -13 er antallet af fattige i Odense steget fra ca til ca Det svarer til, at andelen af fattige i befolkningen er steget fra 7,8 % til 8,3 %. Det er især blandt studerende og kontanthjælpsmodtagere, der har været en stigning i antallet af fattige. Frasorteres de studerende er andelen af fattige steget fra 5,1 % til 5,4 % af befolkningen. Siden 2006 er andelen af fattige steget fra 6,2 %. Der var især en stor stigning fra 2006 til -10 formentlig som følge af finanskrisen. En del af udviklingen skyldes formentlig også at medianindkomsten fra 2006 til -13 er steget med ca kr., og at de laveste lønninger ikke har kunnet følge samme vækst som medianindkomsten. Ca. 50 % forlader fattigdom efter ét år. Andelen der fastholdes i fattigdom i mere end ét er dog steget fra 48 % i 2011 og fra 44 % i

5 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika I det følgende gennemgås resultaterne af analysen nærmere. Tabel 1 viser antal og andel fattige i Odense i 2013 fordelt på karakteristika. Tabel 1 - Antal og andel fattige(<50 % median) i Odense Kommune 2013 opdelt på karakteristika Antal Antal % af % af % af fattige i Befolkning fattige Befolkning fattige alt Alle Alle ,0% 100,0% 8,3% Køn Kvinde ,9% 45,9% 7,5% Mand ,1% 54,1% 9,1% Alder ,0% 12,1% 5,0% ,6% 48,6% 32,0% ,8% 20,4% 12,2% ,0% 6,7% 4,2% ,1% 4,0% 2,5% ,3% 2,4% 1,8% ,2% 5,9% 3,0% Civilstand Enke(mand) ,1% 3,0% 5,0% Skilt ,3% 3,6% 3,6% Gift/registreret(+sep.) ,7% 10,6% 2,5% Ugift ,9% 82,8% 13,2% Familiestatus Enlig ,6% 64,8% 19,4% Enlig med børn ,6% 5,9% 5,7% Par ,1% 13,1% 4,2% Par med børn ,7% 16,2% 3,6% Oprindelse Dansk ,3% 64,2% 6,2% Efterkommere ,0% 10,4% 21,4% Indvandrere ,7% 25,4% 21,7% Uddannelse Grundskole ,5% 28,4% 8,9% Almengymnasiale uddannelser ,9% 24,5% 29,4% Erhvervsgymnasiale uddannelser ,3% 6,6% 24,0% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb ,1% 8,9% 3,0% Korte videregående uddannelser ,3% 1,7% 4,4% Mellemlange videregående uddannelser ,6% 2,1% 1,5% Bachelor ,0% 4,6% 19,1% Lange videregående uddannelser ,4% 1,2% 1,8% Uoplyst ,9% 21,9% 10,2% Socioøkonomi Andre ,9% 13,5% 28,4% Andre lønmodtagere ,4% 1,6% 3,9% Arbejdsløs min. halvt år ,7% 1,5% 7,3% Børn ,0% 12,1% 5,0% Studerende ,7% 44,3% 55,2% 3

6 Efterlønsmodtager mv ,7% 0,1% 0,5% Folkepensionister ,8% 5,5% 2,9% Førtidspensionister ,2% 1,5% 2,3% Kontanthjælpsmodtager ,0% 8,8% 24,2% Lønmodtager grund færdigh ,5% 2,9% 1,7% Lønmodtager høj færdigh ,8% 0,8% 0,9% Lønmodtager mel. færdigh ,8% 1,0% 0,9% Lønmodtager færdigh. uoplyst ,9% 1,6% 3,4% Medarbejdende ,0% 0,1% 11,4% Sygedagpenge, orlov mv ,3% 1,5% 9,6% Selvstændig med mere end 1 ansat ,5% 0,5% 8,3% Selvstændig, ingen ansat ,7% 2,7% 13,0% Fattigdomsgrænse: 50 % af disponibel indkomst: kr. (*) Den første kolonne (Antal, Befolkning) i tabel 1 viser undersøgelsespopulationens størrelse(f.eks. antal mænd og kvinder i befolkningen), mens den anden kolonne (Antal fattige) viser antallet af fattige med de pågældende karakteristika(f.eks. antal mænd og kvinder der er fattige). Den midterste kolonne (% af befolkning) viser andel af undersøgelsespopulationen med et specifikt karakteristika(f.eks. hvor stor en andel af befolkningen der hhv. er mænd og kvinder). Den fjerde kolonne fra højre (% af fattige) angiver, hvor stor en andel af personer, med de pågældende karakteristika, der er i gruppen af fattige(f.eks. hvor stor en andel af de fattige der hhv. er mænd og kvinder), hvorimod den femte kolonne (% af fattige i alt) viser andelen af fattige med de pågældende karakteristika(f.eks. hvor stor en andel af hhv. mændene og kvinderne i befolkningen, der er fattige) I 2013 var undersøgelsespopulationen, som det kan ses i tabel 1, % af medianindkomsten anvendt på denne population var kr. Når denne fattigdomsgrænse anvendes på undersøgelsespopulationen for 2013, findes der odenseanere under denne grænse, svarende til 8,3 % af befolkningen. En meget stor del af de der ligger under fattigdomsgrænsen er studerende af de der ligger under fattigdomsgrænsen er således studerende. Dette er også medvirkende til en høj andel under fattigdomsgrænsen blandt de årige, enlige og borgere med gymnasiale uddannelser som seneste afsluttede uddannelse. De studerende har typisk kun den lave indkomst, mens de studerer, hvorefter de får en højere indkomst, når de er færdiguddannet. Hvis de studerende tages ud af analysen (se afsnit 4, figur 1) vil 5,4 % ligger under fattigdomsgrænsen. Når man ser på højeste gennemførte uddannelse ses det, at der blandt borgere med ikke kompetencegivendeuddannelser 2 er en højere andel af fattige. Det tyder derfor på, at man ved at få en kompetencegivende uddannelse kan nedsætte risikoen for at ende under fattigdomsgrænsen. Derudover ses det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere der ligger under fattigdomsgrænsen også er stor af de fattige er på kontanthjælp, svarende til at 24 % af kontanthjælpsmodtagerne i 2013 ligger under fattigdomsgrænsen. Det er en lille stigning fra 2012 hvor 22 % lå under fattigdomsgrænsen, men et fald fra 2 De ikke kompetencegivende uddannelser er Grundskole, Almengymnasial uddannelse og Erhvervsgymnasial uddannelse. 4

7 2010, hvor 28 % lå under fattigdomsgrænsen. Ændringerne i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ligger under fattigdomsgrænsen skal ses i sammenhæng med de ændringer, der løbende er sket med kontanthjælpssystemet. Faldet ift afspejler formentlig bl.a. afskaffelsen af starthjælpen, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft og timereglen. Omvendt vil de ændrede ydelsesniveauer for unge kontanthjælpsmodtagere, der blev vedtaget med kontanthjælpsreformen (uddannelseshjælp) påvirke tallene fra 2014 og frem, og indførelsen af integrationsydelse og jobreformen fra 2015 og frem. Blandt indvandrere og efterkommere er der ligeledes en høj andel af fattige. 22 % af alle indvandrere i Odense levede i 2013 under fattigdomsgrænsen, mens det for efterkommere var 21 %. Til sammenligning er der kun 6 % af etniske danskere, der lever under denne grænse. Dette kan skyldes, at det for mange indvandrere og efterkommere kan være svært at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked både på grund af sociale og sundhedsmæssige barrierer og på grund af sproglige og kulturelle barrierer. En stor del af indvandrere og efterkommere er derfor på offentlig forsørgelse. F.eks. var ca. hver tredje kontanthjælpsmodtager i Odense i 2013 indvandrer eller efterkommer. En del efterkommere vil være børn. Deres fattigdomsgrad er påvirket af forældrenes indkomst. 4. Udviklingen i fattigdom i Odense Tabel 2 viser udviklingen i antal og andel fattige fra 2006 til Tabel 2 - Antal og andel fattige i Odense Kommune fra Antal fattige Andel fattige 6,2% 6,6% 6,8% 7,4% 7,9% 7,9% 7,8% 8,3% Det ses, at andelen af fattige vokser fra 6,2 % fattige i 2006 til 8,3 % fattige i Stigningen i andelen af fattige er især sket i årene , hvor der er sket en stigning fra 6,2 % til 7,9 %. I årene er andelen af fattige konstant. Fra 2012 til -13 er andelen af fattige igen steget til 8,3 %. I absolutte tal er antallet af fattige i Odense steget fra ca i 2006 til ca i Som ovenfor nævnt er en stor del af de fattige studerende, som ofte kun lever under fattigdomsgrænsen, mens de studerer. Figur 1 nedenfor viser udviklingen i andelen af fattige i Odense Kommune fra 2011 til -13 med og uden studerende (og deres familie). Som figur 1 viser, er der både med og uden studerende en stigning i andelen af fattige fra 2012 til -13. Hvis de studerende ikke medregnes, er stigningen dog mindre og når de studerende ikke medregnes er andelen af fattige i 2013 på niveau med andelen i Når de studerende fraregnes er antallet af borgere, der lever under fattigdomsgrænsen i Odense steget fra ca i 2012 til ca i

8 Figur 1 - Udviklingen i andelen af fattige i Odense Kommune, alle og alle eksklusiv studerende og deres familier 8,5% 8,0% 7,9% 7,8% 8,3% 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% 5,5% 5,4% 5,1% 5,4% 5,0% 4,5% 4,0% Alle Uden studerende Dette indikerer, at en del af stigningen i andelen af fattige i Odense skyldes en stigning i antallet af studerende, der lever under fattigdomsgrænsen. Dette bekræftes når man ser på udviklingen i antal fattige fordelt på socioøkonomisk status fra 2012 til 2013, jf. tabel 3. Her ses, at det især er blandt studerende og kontanthjælpsmodtagere, der har været en stigning i antallet af fattige. Fra 2012 til -13 er der kommet henholdsvis 631 flere studerende og 231 flere kontanthjælpsmodtagere, der lever under fattigdomsgrænsen i Odense. 6

9 Tabel 3 - Antal fattige i Odense Kommune 2012 og -13, fordelt på socioøkonomisk status Udvikling Antal % Andre ,2% Andre lønmodtagere ,8% Arbejdsløs min. halvt år ,4% Børn ,6% Studerende ,8% Efterlønsmodtager mv ,8% Folkepensionister ,5% Førtidspensionister ,5% Kontanthjælpsmodtager ,7% Lønmodtager grund færdigh ,6% Lønmodtager høj færdigh ,0% Lønmodtager mel. færdigh ,8% Lønmodtager færdigh. uoplyst ,5% Medarbejdende ,0% Sygedagpenge, orlov mv ,8% Selvstændig med mere end 1 ansat ,1% Selvstændig, ingen ansat ,2% I alt ,9% De enkelte års fattigdomsgrænse ændrer sig fra år til år, da medianindkomsten er konjunkturfølsom. En højere fattigdomsgrænse vil med stor sandsynlighed medføre, at flere personer ligger under fattigdomsgrænsen. Dette er dog ikke entydigt, da lavindkomstgrupper også kan nyde godt af en periode med højkonjunktur, da der skabes flere jobs samt lønningerne vil stige i en sådan periode. Figur 2 viser sammenhængen mellem fattigdomsgrænsen og andelen af fattige i Odense. Figuren illustrerer ovennævnte sammenhæng altså at når fattigdomsgrænsen stiger så stiger andelen af fattige også. 7

10 Kr. Andel fattige Figur 2 - Sammenhæng mellem fattigdomsgrænsen(<50 % medianindkomsten) og andelen af fattige i Odense Kommune fra ,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% 5,5% 5,0% Fattigdomsgrænse Andel fattige Figur 2 viser også, at andelen af fattige stiger mere end fattigdomsgrænsen (<50% af medianindskomsten) efter Dette skyldes højst sandsynligt, at finanskrisen satte ind i 2008, hvorfor lønnen stiger mindre og flere personer står uden beskæftigelse. Figur 3 viser hvor længe borgerne er forbliver i fattigdom for perioden Figur 3 - Antal år i fattigdom over femårig periode fra % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 Som figuren viser, er lidt under 50 % af de personer, der er fattige det ene år, som også befinder sig i fattigdom året efter. Efter fire år er der 11 %, der stadig befinder sig i fattigdom. Disse tal skal tages med forbehold, da 8

11 en del af de, der er fattige det ene år kan have forladt kommunen det næste, og derfor står de til at være faldet ud af fattigdomsgruppen i Odense Kommune. Det er dog gennem årerne blevet lidt sværere at løsrive sig fra fattigdom. Dette kan ses i tabel 4, der angiver hvor stor en andel af de fattige der har været fattige i 1, 2, 3 og 4 år. Tabel 4 Antal år i fattigdom, angivet ved hvor stor en andel der befinder sig i fattigdom i 1, 2, 3, og 4 år År 0 År 1 År 2 År 3 År % 48% 29% 17% 11% % 49% 28% 17% % 48% 29% % 51% % Gennemsnit 100% 49% 28% 17% 11% I var % fortsat under fattigdomsgrænsen året efter. I 2012 drejede det sig om 51 %. Går man helt tilbage til 2006 og -07 før finanskrisen satte ind var 44 % fortsat under fattigdomsgrænsen året efter. 4 år efter lever 11 % fortsat under fattigdomsgrænsen. 9

12 Bilag 1: Metode Som fattigdomsgrænse benyttes OECD s definition, der siger, at en person er fattig, hvis dennes disponible indkomst 3 ligger under 50 % af median 4 indkomsten. Det vil sige, at hvis man, efter skatterne er betalt, tjener mindre end halvdelen af median-indkomsten, så bliver man regnet som fattig. Denne måde at opgøre fattigdom på bruges for at korrigere for byudsving. Købekraft og lønninger kan variere på tværs af Danmark, og ved at bruge medianindkomsten i Odense, bliver en persons disponible indkomst sammenlignet med tilsvarende. Da en families forbrugsmuligheder afhænger af familiens sammensætning, samlede indkomst mv. er det familiens samlede indkomst fordelt ud på alle familiens individer, der regnes for personlig disponibel indkomst. En familie er defineret ud fra Danmarks Statistiks forudsætninger for familier. En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Relationen bestemmes af familietypen som enten kan være enlig, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. For parfamilier og enlige kan familien også bestå af børn. Et barn er defineret som en person under 25 år, der er ugift, ikke selv har børn, og ikke indgår i et samlevende par. Hvis et barn har forældrehenvisning til mindst én voksen på adressen, er barnet hjemmeboende og regnes med til familien, ellers er barnet ikke-hjemmeboende og udgør sin egen familie. Der er fire typer af par i Danmarks Statistiks definition. Ægtepar der har ægtefællehenvisning til hinanden. Registrerede partnerskaber, som også henviser til hinanden. Samlevende par, disse har eller har haft mindst et fælles barn boende i hjemmet siden Den sidste type af par er de samboende par, som består af to personer af hvert sit køn uden fælles børn, de er ikke i familie med hinanden og der er ikke andre voksne på adressen. Man kan være samboende fra 16 år. Hvis ikke personerne opfylder disse kriterier vil de blive regnet for selvstændige familier. For at tage hensyn til forbrugsmuligheder på tværs af forskellige familietyper med samme samlede disponible indkomst bruges en ækvivalensskala. Ved brug af en ækvivalensskala tages der højde for stordriftsfordele i større familier, samt at børn har andre behov end voksne. Her bruges den ækvivalensskala som bl.a. også er brugt af det Økonomiske Råd i 2006 og som også blev brugt i den tidligere fattigdomsanalyse fra 2005 lavet i Odense Kommune. Ækvivalensfaktoren er beregnet med (n v+0,6n b) 0,8 hvor n v er antallet af voksne i familien, og n b er antallet af børn. Ækvivalensfaktoren giver det ækvivalerede antal personer i husholdningen, og er anvendt til at opdele den samlede familieindkomst i disponibel indkomst for den enkelte person. Det vil altså sige, at alle personer i familien får en lige stor andel af den samlede familieindkomst. 3 Danmarks statistiks definition: Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt 4 Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Består datasættet af et lige antal observationer danner de to midterste værdiers gennemsnit medianen. 10

13 I de opgørelser hvor studerende ikke indgår er både den studerende og dennes familie trukket ud. I fattigdomsanalysen fra 2013 blev den enkelte studerende og ikke dennes familie trukket ud af opgørelsen. Resultaterne hvor de studerende er trukket ud af opgørelserne er derfor ikke sammenlignelige med resultaterne fra analysen fra

14 Bilag 2: Undersøgelsespopulation Undersøgelsespopulationen er bestemt til at tage udgangspunkt i de personer, der bor i Odense Kommune i det pågældende års første kvartal. Fra denne gruppe vælges at frasortere børn og unge under 18, som er udeboende. Disse er også ekskluderet fra de tidligere rapporter fra 2007 og -13. Ydermere er der valgt at frasortere de familier, der har en samlet disponibelindkomst på 0 kr. Derfor vil den endelige undersøgelsespopulation i de pågældende år, se ud som i tabel 1 B. Tabel 5 Undersøgelsespopulationens størrelse, antal og andel af fattige Undersøgelsespopulation

15 Bilag 3: Resultat 2012 Tabel 6 - Antal og andel fattige(< 50% af median) i Odense Kommune i 2012 opdelt på karakteristika Antal Befolknin g Antal fattige % af % af Befolknin g fattige % af fattige i alt Alle Alle , ,0% 3 % 7,8% Køn Kvinde ,9% 46,2% 7,1% Mand ,1% 53,8% 8,6% Alder ,3% 13,4% 5,2% ,1% 48,0% 31,0% ,7% 20,2% 11,5% ,3% 6,8% 4,0% ,1% 3,6% 2,2% ,1% 2,2% 1,3% ,0% 5,7% 2,8% Civilstand Enke(mand) ,2% 3,1% 4,6% Skilt ,3% 3,4% 3,2% Gift/registreret(+sep.) ,2% 11,2% 2,5% Ugift ,3% 82,4% 12,6% Familiestatus Enlig ,4% 63,4% 18,1% Enlig med børn ,5% 5,8% 5,3% Par ,1% 12,8% 3,8% Par med børn ,0% 18,1% 3,7% Oprindelse Dansk ,6% 63,5% 5,7% Efterkommere ,9% 10,8% 21,5% Indvandrere ,5% 25,7% 21,3% Uddannelse Grundskole ,1% 29,3% 8,4% Almengymnasiale uddannelser ,6% 23,5% 27,8% Erhvervsgymnasiale uddannelser ,2% 6,3% 22,2% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb ,3% 8,5% 2,7% Korte videregående uddannelser ,3% 1,8% 4,3% Mellemlange videregående uddannelser ,4% 2,1% 1,4% Bachelor ,9% 4,7% 19,0% Lange videregående uddannelser ,2% 1,2% 1,8% Uoplyst ,0% 22,8% 9,9% Socioøkonom i Andre ,1% 13,5% 49,9% Andre lønmodtagere ,5% 1,7% 3,8% Arbejdsløs min. halvt år ,9% 1,2% 4,9% Børn ,3% 13,4% 5,2% 13

16 Studerende ,1% 43,1% 55,3% Efterlønsmodtager mv ,9% 0,1% 0,4% Folkepensionister ,6% 5,4% 2,7% Førtidspensionister ,5% 1,4% 2,0% Kontanthjælpsmodtager ,8% 7,9% 22,0% Lønmodtager grund færdigh ,6% 3,2% 1,7% Lønmodtager høj færdigh ,7% 0,8% 0,8% Lønmodtager mel. færdigh ,9% 1,3% 1,1% Lønmodtager færdigh. uoplyst ,9% 1,9% 3,8% Medarbejdende ,1% 0,1% 9,5% Sygedagpenge, orlov mv ,3% 1,5% 9,3% Selvstændig med mere end 1 ansat ,5% 0,6% 8,6% Selvstændig, ingen ansat ,7% 2,8% 12,9% Topleder ,6% 0,1% 0,3% Antal med bopæl i Odense Kommune pr. 1. januar 2012: personer Fattigdomsgrænse: 50 % af disponibel indkomst: kr. (*) Den første kolonne (Antal, Befolkning) i tabel 6 viser undersøgelsespopulationens størrelse (f.eks. antal mænd og kvinder i befolkningen), mens den anden kolonne (Antal fattige) viser antallet af fattige med de pågældende karakteristika(f.eks. antal mænd og kvinder der er fattige). Den midterste kolonne (% af befolkning) viser andel af undersøgelsespopulationen med et specifikt karakteristika(f.eks. hvor stor en andel af befolkningen der hhv. er mænd og kvinder). Den fjerde kolonne fra højre (% af fattige) angiver, hvor stor en andel af personer, med de pågældende karakteristika, der er i gruppen af fattige(f.eks. hvor stor en andel af de fattige der hhv. er mænd og kvinder), hvorimod den femte kolonne (% af fattige i alt) viser andelen af fattige med de pågældende karakteristika(f.eks. hvor stor en andel af hhv. mændene og kvinderne i befolkningen, der er fattige) 14