Undervisning af unge med type 1 diabetes. Didaktiske overvejelser. Pia Ohmsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af unge med type 1 diabetes. Didaktiske overvejelser. Pia Ohmsen"

Transkript

1 Kandidatspeciale Undervisning af unge med type 1 diabetes Didaktiske overvejelser af Pia Ohmsen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 104/2006

2 KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE Navn: Pia Ohmsen Modul: Kandidat speciale Måned og år: December 2005 Vejleder: Johannes Kristiansen Anslag: Undervisning af unge med type 1 diabetes Didaktiske overvejelser Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C Copyright Pia Ohmsen og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Elektronisk udgivelse på ISSN ISBN Dette kandidatspeciale har i 2006 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus Universitet

3 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Side FORORD INDLEDNING 5 2. MIN PERSONLIGE TILGANG TIL EMNET GENERELT OM DIABETES MELLITUS Historien Type 1. diabetes Type 2. diabetes Generelle retningslinier i behandlingen af type 1. diabetes AFGRÆNSNING AF PROBLEMOMRÅDE PROBLEMFORMULERING FORMÅL METODE FORUDSÆTNINGER FOR PÆDAGOGISK VIRKSOMHED Læring Brede eller smalle didaktiske modeller Fokus på den brede didaktiske relationsmodel ved Bjørndal og Lieberg Delkonklusion: De didaktiske overvejelser ved pædagogisk virksomhed. 33 1

4 9. UNGDOMSKULTUR VED THOMAS ZIEHE Samfundstendenser Ungdomslivets krav og beskyttelsesmekanismer Analyse: Hvilke didaktiske overvejelser korrelerer med Ziehes teori? Diskussion: Diskussion af Ziehes teori Delkonklusion DEN UNGE DIABETIKER IFØLGE BIBI HØLGE HAZELTON Analyse: Hvordan korrelerer Hazeltons beskrivelse af unge diabetikere og de didaktiske overvejelser? Diskussion: Hazeltons opfattelse af de unge diabetikere Delkonklusion DIABETESUNDERVISNING GENERELT PÅ SDC. OG OUHD DIABETESUNDERVISNING PÅ SDC Observation af happening på SDC Analyse: Hvordan er sammenhængen mellem SDC s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model? Diskussion: Om sammenhængen mellem SDC s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model Delkonklusion. 61 2

5 13. DIABETESUNDERVISNING VED OUHD Analyse: Hvordan er sammenhængen mellem OUHD s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model? Diskussion: Om sammenhængen mellem OUHD s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model Delkonklusion SAMMENFATTENDE AFSNIT OM UNDERVISNING PÅ SDC. &OUHD OPSUMMERING AF SPECIALETES NØGLEPROBLEMSTILLINGER OG EN ENDELIG KONKLUSION PERSPEKTIVERING RÉSUME SUMMARY. 77 LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE 3

6 FORORD. Det at skrive et speciale er efter min mening en handling, som resulterer i et produkt, der kan anvendes af andre, dvs. en social handling. Anvendelsesgraden kan imidlertid svækkes af specialets omfang, men på det individuelle plan, skal jeg ikke undlade at pege på den store teoretiske indsigt, jeg har suppleret min viden på området med. Desuden har jeg fået et grundigt og gennemreflekteret overblik over hele det komplekse system, som undervisning af diabetikere udgør. Undervisning er i dette tilfælde også blevet et politisk krav. Der hersker ikke tvivl om, at det desuden spiller en stor rolle, at synet på den enkelte diabetikere er blevet mere individcentreret, og der derved er kommet mere fokus på den enkeltes ansvar for diabetesomsorgen. Mine første tanker, omkring undervisning af unge diabetikere, havde, som nævnt i afsnittet om min personlige indgang til emnet, været fokuseret på de unges netværk. Endvidere på den betydning dette netværk af venner og kammerater kunne få, såfremt de enkelte individer havde større indsigt i diabetes, og dermed bedre kunne handle i situationer, hvor diabetikeren kom ud for mere eller mindre uheld på grund af uhensigtsmæssig adfærd i forhold til sin sygdom. Det, som har været vanskeligheden i dette speciale var, at få de to hovedområder, den somatiske komplekse sygdom samt de undervisningsmæssige områder til at mødes. 4

7 1. INDLEDNING. I begyndelsen af det 21. århundrede befinder vi os i et samfund med en eksplosiv udbredelse af kroniske sygdomme. Sygdommen diabetes er i dag en af Danmarks mest betydelige og omkostningskrævende sygdomme, hvor alene behandlingen anslås at belaste den danske samfundsøkonomi med cirka 2,5 3 mia. kr. årligt (Zoffman, 1999, s.3). Den form for diabetes, som vokser med voldsom fart, er type 2. diabetes (for en nærmere beskrivelse af de to diabetesformer henviser jeg til afsnit , hvor der bl.a. gøres rede for ligheder og forskelle i sygdomsbilleder samt en aldersmæssig fordeling på de to diabetestypers debut). Den klassiske form for diabetes er type 1., som indehaves af ca mennesker i Danmark. Diabetes hos børn og unge er næsten uden undtagelse type 1. diabetes, hvoraf.ca udgør ungdomsgruppen. Danske studier har vist, at adskillige unge med diabetes har et gennemsnitligt blodsukker, der ligger væsentligt over det anbefalede (Andersen, Olesen, et al, 1999). Denne gruppe af diabetikere vokser, ligesom type 2., også i størrelse dog ikke i så stort et omfang. I aktuel statistik fra en af landets førende diabeteshospitaler, Steno Diabetes Center (hefter SDC) fremgår det endvidere, at andelen af unge med diagnosen, type 1. diabetes, stiger med ca.1 % om året (SDC, 2002, s.40). Landsdækkende undersøgelser fra Glostrup hospital viser endvidere, at unge diabetikere er godt orienterede, men til gengæld ikke tilstrækkeligt motiverede til nøje at følge behandlingsstrategierne. Det betyder, at de har svært ved at håndtere ansvaret for deres diabetes efter de anbefalinger, som bliver foreslået af sundhedssystemerne. Disse anbefalinger skulle bl.a. have til hensigt, at forhindre senkomplikationer (Mortensen, Olsen, et al, 1996). Den føromtalte stigning i antallet af type 2. diabetespatienter, samt det forholdsvis stigende antal unge med type 1. diabetes har fået de ansvarlige politikere til at reagerer på ovennævnte sundhedsproblem, ved at lade Sundhedsstyrelsen fremlægge nogle retningslinier for amtskommunernes planlægning på området (Sundhedsstyrelsen, 1994 ). Hovedvægten i dette arbejde lå i en plan om, at undervisningsformen for diabetikere burde være systematiseret, således at undervisning i egenomsorg indgik som et af hovedelementerne. 5

8 I Sundhedsstyrelsens skrift Retningslinier for diabetesbehandling i Danmark anbefales det endvidere, at undervisningen bliver systematiseret og forbedret på basis af nye procedurer (1994, s.15). Endvidere fremgår det, at det er af stor betydning, at behandlerne individualiserer og rådgiver, i forhold til diabetikerens alder, og endvidere lægger fokus på de unge med diabetes. Der skal også arbejdes imod risikoen for udvikling af senkomplikationer grundet dårlig reguleret diabetes, hvilket hænger sammen med det, at en kronisk sygdom skal forenes med ungdomslivet. med unge i adolecensperioden er problemerne ofte store, da børnene kommer i identitetskriser og fornægter deres sygdom. I denne fase ses de til hyppige ambulante kontroller og oplysningsmøder med f.eks. 6 8 unge ad gangen, det kan være stimulerende for deres diabetes. (Sundhedsstyrelsen, 1994,s.69). I Sundhedsstyrelsens redegørelse anbefales det tillige, at kvaliteten i diabetesomsorgen bør sikres ved, at type1.diabetikere tilknyttes et diabetesambulatorium, hvor et tværfagligt diabetesteam, bestående af f.eks. læger, sygeplejersker, kliniske diætister mfl., varetager undervisningen. Behandlerne på SDC påviste betydningen af, at sygeplejersken tilbød individuel hjemmeundervisning til de nydiagnostiserede diabetikere efter udskrivelsen. Dette var afgørende for, at diabetikerne kunne omsætte den nyerhvervede viden i praksis under de vante forhold i hjemmet, på arbejdspladsen m.m. (Nerup, 1981,s.22). På SDC virker sygeplejersken blandt andet på baggrund af resultatet fra føromtalte videnskabelige undersøgelse. Den undervisningsansvarlige sygeplejerske er ofte den, der sikrer sammenhængen i undervisningen hjemme med undervisningen i ambulatoriekonsultationerne og ved de i specialet senere beskrevne happenings. Sygeplejersken indgår i et team, hvor hun dog ikke er hovedansvarlig for selve indholdet i den tilrettelagte undervisning, men hun er selvfølgelig ansvarlig for udførelsen af undervisningen (Borrild- Kofoed, 2004). Det er derimod lægerne, som har hovedansvaret for dette indhold, eller for hvad der skal undervises i. På Odense diabetesskole som ligger på Odense Universitetshospitals Diabetesafdeling (herefter OUHD) fremgår sygeplejerskens betydning også, idet hun varetager undervis- 6

9 ningen i den største del af lektionerne (Sygehus Fyn. Odense Universitetshospital. Fyns Amt, 2003, s.4). Hovedprincippet ifølge Amtsdiabetesudvalgets rapport fra 1997 var dog at: Det faste undervisningspersonale skal i samarbejde med amtsdiabetessygeplejersken sikre ensartethed og kvalitet i undervisningsindhold, mens det lokale personale skal repræsentere de lokale muligheder og traditioner (1997,s.21). Amtsdiabetessygeplejersken har altså en central rolle, når det gælder kvalitetssikring, men selve indholdet, må jeg gå ud fra, bestemmes af diabeteslægerne. Efter gennemlæsning af OUHD s udsendte materiale må jeg drage ovennævnte konklusion, men jeg går stærkt ud fra, at det på OUHD forholder sig som på SDC, at det er lægerne, der står med hovedansvaret for undervisningen, og at det er sygeplejerskerne og de øvrige i teamet, der er ansvarlige for selve udførslen af undervisningen. Evalueringscenteret for sygehuse (ESC) udkom i 2001 med en publikation, som evaluerer de fra sundhedsstyrelsen givne anbefalinger vedrørende diabetesbehandlingen i Danmark. Rapporten viste, at mange amter ikke levede op til de udsendte anbefalinger. Fra ESC lød det direkte: Tilrettelæggelsen af undersøgelser, behandling og undervisning af patienter med diabetes varierer stærkt mellem amterne (ESC, 2001, s.7). Indenrigs og Sundhedsministeriet fik endvidere i 2003 udformet en handlingsplan for diabetesbehandlingen i Danmark, hvor det blev vedtaget, at der i de kommende år skulle rettes fokus på undervisning af diabetespatienter. Ovenstående krav hang tydeligt sammen med de studier, som pegede på, at kliniske vejledninger og andet retningsgivende materiale for sundheds professionelle ikke altid havde indflydelse på behandlerpraksis (Indenrigs - og Sundhedsministeriet, 2003,s.15). Af følgende sætning fremgik også krav til evidensbaseret viden en løbende registrering af de konkrete aktiviteter i omsorgen for diabetespatienter må anses som et væsentligt bidrag til løbende kvalitetssikring /udvikling af diabetesindsatsen. (Indenrigs og Sundheds-ministeriet, Handlingsplan om diabetes, 2003, s. 17). På trods af denne viden blev der dog, i denne handlingsplan, ikke stillet specielle krav til hospitalerne om, hvilke overvejelser der lå bag, og hvordan undervisningsarbejdet skulle 7

10 tilrettelægges. Det vil sandsynligvis medvirke til forskellige måder at udføre lovpligtig undervisning på. Jeg kan sammenfattende konstatere, at samfundets interesser i at regulere den enkelte persons håndtering af kronisk sygdom (her: diabetes) påvirker sygeplejefaget og den enkelte undervisende sygeplejerske. Derfor finder jeg det interessant, at gå i dybden med en undersøgelse af den undervisning, som hospitalerne i dag tilbyder unge diabetikere. Som omtalt er det påvist, at unge, med diabetes type 1., er godt orienterede om rigtig diabetesadfærd, idet de modtager og tilegner sig viden om diabetes, men til gengæld er de ikke motiverede til at handle på de anbefalinger, som der bliver undervist i. Jeg undrer mig derfor over, hvad der skal til, hos den undervisende diabetessygeplejerske, for at undervisningen af unge med type 1. diabetes skal lykkes. Med lykkes mener jeg, at motivere til meningsfyldte anbefalinger og derved medvirke til god diabetisk regulering. Måske er det den umiddelbare konsekvens af forkert diabetesadfærd, som mangler, eller sagt med andre mere bombastiske ord straffen kommer først flere år efter den længerevarende forkerte diabetesadfærd. Er dette således svaret på spørgsmålet om, hvorfor anbefalingerne i diabetesundervisningen ikke giver mening her og nu? Eller er problemet mere komplekst? For at finde det endelige svar på hvordan den optimale undervisning af unge med type 1. diabetes skal planlægges og tilrettelægges, vil jeg indlede mit speciale med at give læseren en forståelse for min personlige tilgang til emnet, samt give en beskrivelse af sygdommen Diabetes mellitus ud fra en overvejende metabolisk vinkel. Man kunne også stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig for en sygdom jeg henviser til? 2. MIN PERSONLIGE TILGANG TIL EMNET. Min personlige tilgang til emnet skal ses i lyset af, at jeg i ca.10 år har arbejdet med unge (og ældre) diabetikere på henholdsvis Rigshospitalets nyretransplantationsafdeling og Rigshospitalets endokrinologiske afdeling. Fra at have arbejdet i et relativt lille speciale kom jeg i 1998 til at arbejde i et ambulatorium, hvor jeg dagligt skulle undervise 20 til 40 patienter. Det store flertal havde insulinkrævende diabetes, og det var derfor, jeg valgte at koncentrere mig om denne type diabetes og ikke på behandlingen og undervisningen af mennesker med type 2 diabetes. 8

11 Under mit arbejde som diabetessygeplejerske har jeg ikke altid fundet genklang for en struktureret og systematiseret undervisning. Mange gange har jeg oplevet, at de unge kom til at grine af det, som blev sagt om f.eks. risikoen for at udvikle senkomplikationer, hvis de valgte en forkert livsstil. Undervisningen kunne f.eks. omhandle situationer, hvor det skulle tilstræbes, at stimulere de unge til at tænke før de handlede. Derved skulle de komme til at overveje konsekvensen af deres valg i forhold til risikoen for udvikling af senkomplikationer. De unge responderede med præg af det sker ikke for mig attituden. Som sygeplejerske og underviser overvejede jeg adskillige gange, hvordan jeg i min dialog kunne medvirke til, at undervisningen gav mening for den unge diabetiker. Jeg havde arbejdet med den hypotese, at hvis der til undervisning af unge diabetikere, var en gruppe venner og evt. en kæreste til stede sammen med den enkelte unge, ville hele gruppens viden om diabetes blive større, og netværket ville også være en støtte for diabetikeren (og dermed også en støtte for den enkelte behandler). Det er min klare erfaring, at unge har størst gehør for normer og holdninger, som bliver formidlet i netværket. Forældre og hospitalsautoriteter talte for døve øren. Min hypotese fik jeg på et senere tidspunkt lejlighed til at afprøve, idet en af mine unge naboer, som havde haft diabetes i ca. 6 år, spurgte, om jeg ikke havde lyst til at fortælle ham selv, hans kæreste samt hans nærmeste venner om, hvad de skulle gøre, hvis han, efter en druktur, ikke ville vågne op. Jeg gav et positivt svar tilbage, og på selve aftenen, hvor i alt 9 unge samledes i hans hjem, endte hele seancen med en sand regn af spørgsmål om livet og de begrænsninger, som dette liv med diabetes indebar. Grunden, til at jeg valgte denne undervisningsform, var at jeg, via min erfaring som diabetessygeplejerske, adskillige gange fandt at selve oplevelsen af, at vedkommende havde diabetes, først blev virkelig, når der under samtalen blev plads til fortællinger fra vedkommendes hverdag. Fortællingerne havde selvfølgelig fokus på forhold, som de unge oplevede som vigtige, og som gav mening i de unges liv. Fortællingerne blev endvidere sat i forhold til aftenens tema. Der blev diskuteret betydningen af konkrete handlingsstrategier i forhold til diabetes og de sociale omgivelser. Resultatet af undervisningsseancen var bl.a., at diabetikerens kæreste fulgte med til næste ambulatoriebesøg. Dette tolkede jeg umiddelbart som et positivt udslag af min såkaldte ustrukturerede undervisning af en ung diabetiker og hans netværk. Undervisningen af 9

12 den unge diabetiker, sammen med gruppen af venner, bidrog tydeligt til en vis form for trivsel og samhørighed, som gav sig til kende ved en almen åbenhed omkring sygdommen. Vel vidende at denne seance ikke på nogen måde er repræsentativ for undervisning af unge diabetikere, har oplevelsen yderligere styrket min lyst til at undersøge emnet nærmere. 3. GENERELT OM DIABETES MELLITUS. Da opgaven skal handle om unge mennesker med type 1. diabetes, finder jeg det væsentligt at give en almen orientering om sygdommen diabetes, og derved give en indgang til sygdommen og de problemer, der har indflydelse på den enkelte diabetikers regulering Historien Den første virkelige beskrivelse af sygdommen skyldes den græske læge Aretæus, der levede år efter Hippokrates (kendt som grundlæggeren af lægevidenskaben). Aretæus skildrede alle sygdommens karakteristiske symptomer og gav den navnet diabetes, der hentyder til den store urinmængde, som diabetespatienterne havde. Der skulle imidlertid gå mange år, før det lykkedes læge sir Frederik G. Banting at isolere behandlingspræparatet insulin, som i 1922 blev givet til den første patient. I Danmark startede Niels Steensen Diabeteshospital i 1932 sin virksomhed, og kom i høj grad til at præge både forskning i - og behandling af diabetikere. Unge som i 40erne blev behandlet på Niels Steensen Hospital (som i 1990 blev fusioneret med Hvidøre Hospital under navnet Steno Diabetes Center), blev henvist til litteratur såsom Sukkersygebogen af dr. Niels B. Krarup, Retningslinierne i denne bog var særdeles enkle, for som det blev påpeget, måtte den unge diabetiker først og fremmest ikke blive betragtet som invalid af omverden. De unge skulle endvidere oplæres til selv, at sætte en ære i at overholde deres diæt. Hvis der opstod problemer i behandlingshenseende, havde forældrene skylden for dårlig opdragelse. Om fremtiden så man, fra hospitalets side, helst, at den unge diabetiker kom til at leve et regelmæssigt og stille liv. I årenes løb har diabetesbehandlingen skiftet ka- 10

13 rakter. Fra at have været en stiv og konservativ behandlingsform, har en meget mere individuel og flexibel form fundet indpas i behandlingen Type 1. diabetes (IDDM). Diabetes mellitus bliver i faglitteratur og diverse pjecer, fra landets hospitaler, generelt betragtet ud fra sygdommens stofskiftemæssige (metaboliske) processer, idet diabetes betegnes som en tilstand med forhøjet koncentration af blodglucose, hvor organismen, i forhold til dens behov, producerer for lidt insulin. Hos en ikke diabetiker reguleres blodglucosekoncentrationen af hormonerne insulin, glukagon, adrenalin, noradrenalin og cortisol (dette sker indenfor intervallet 3-6 mmol /ml blod). Disse stoffer virker på forskellig måde, men effekten er en stigning eller sænkning i blodglucosekoncentrationen. Diabetes Type 1. (tidligere IDDM, efter det engelske Insulin dependent diabetes mellitus) findes i dag, som nævnt i forordet, hos 0,9-1 % af den danske befolkning, og kendetegnes ved, at personen får konstateret diabetes under akutte forhold. Vi ved i dag, at udviklingen af type 1. diabetes ikke skyldes en forkert livsstil, men til gengæld er resultat af en vekselvirkning mellem genetisk disposition, miljøfaktorer og kemiske forbindelser (Medicinsk kompendium Bind 2, 1999.s , ). Sygdommens symptomer viser sig ved, at personen har store diureser (store mængder vandladning), og derfor bliver unormalt tørstig samt taber sig unormalt i vægt. Personen bliver hurtig træt grundet det høje blodsukker. Blodsukkeret stiger, fordi individets pancreas (bugspytkirtel) ikke længere har kapacitet til at producere hormonet insulin. Er insulin ikke tilstede i blodet, vil det ende med en forøgelse af blodglucosekoncentrationen. De akutte symptomer bliver således insulinføling, hvilket kan opstå når blodsukkeret falder under det normale niveau (3 mmol /l). Det modsatte akutte symptom er ketoacidose. Ketoacidose opstår, hvis blodsukkeret gennem længere tid har været utilfredsstillende højt, hvilket medvirker til, at personens fedtstofskifte er med til at fraspalte et co-enzym (hvilket indgår som nedbrydningstrin af de fede syrer) og derved frigøre acet-eddikesyre, som igen omdannes til acetone. Denne tilstand kaldes ketose. Dannelsen af acet-eddikesyre foregår i leveren og diffunderer derfra til blodet, hvorved tilstanden ketose opstår. Hvis mængden af ketonstoffer bliver så stor, at blodets puffersystem (HCO3-) udtømmes, bliver blodets ph- værdi ændret til sur tilstand, dette kaldes acidose. Denne tilstand 11

14 kræver øjeblikkelig behandling med rigelige insulindoser, da der ellers optræder en koma-tilstand med døden til følge. Før insulinets opdagelse døde alle diabetikere af acidose Type 2. diabetes (NIDDM). Type 2.diabetes rammer oftest midaldrende overvægtige personer, og er i høj grad resultatet af en livsstil, hvor der er en klar sammenhæng mellem overvægt og fysisk inaktivitet. Dette resulterer i, at der bliver tale om en nedsat insulinproduktion. Der er i dag ca diagnosticerede personer med type 2. diabetes (tidligere NIDDM, non insulin dependent diabetes mellitus) i Danmark. Denne statistik afslører dog ikke hele sandheden. Sundhedsstyrelsen påpeger at disse tal blot er en del af det reelle problem, idet mange personer går rundt med en uopdaget diabetes type 2 (Sundhedsstyrelsen, type 2. - diabetes, 2003; 5 (1) ). Behandlingen fokuserer på rådgivning om livsstilsomlægning, hvor kost og motion er grundlæggende elementer, og endvidere medicinske indsatser (tabletter og i visse tilfælde også i kombinationsbehandling med insulin) som fremmer den enkelte persons produktion af insulin. Vigtigheden af undervisning, som omhandler vejledning, til at kunne forandre livsstil, få den rigtige diæt og motion, træder derfor stærkt i forgrunden i forbindelse med opnåelse af stabile, optimale blodglucoseværdier. Undervisningen af personer med type 2. diabetes har imidlertid ikke vist sig at give resultater på diabetiske senkomplikationer (Type 2 diabetes, Sundhedsstyrelsen, 2003; 5 (1), s. 35, s.177 ). Idet adskillige personer kan være symptomfrie igennem en længere årrække, sker det ofte, at de først diagnosticeres med type 2. diabetes efter et par år, hvilket får den konsekvens, at de ved diagnosetidspunktet allerede har nået at udvikle diabetesrelaterede senkomplikationer (Diabetes type 2, Sundhedsstyrelsen, 2003;5(1) s. 258) Det var således kort fortalt de vigtigste elementer vedrørende type 2. diabetes, hvilket atter fører os tilbage til type 1. diabetes og behandlingen heraf. 12

15 3.4. Generelle retningslinier i behandling af type 1. diabetes. Diabetes er i dag en tilstand, hvor mennesket vil kunne opleves at være både frisk og syg samtidigt. Det er nemlig ikke tydeligt at se, at vedkommende har diabetes (Hazelton, 2003, s ). I behandlingen træder de tre hovedpunkter: diæt, motion og insulindosering i forgrunden som forklaring på det gode behandlingsresultat. Behandlerne lægger endvidere vægt på, at diabetes ikke skal forstås som en livsbegrænsende sygdom. Det ses tydeligt i behandlernes holdning til planlægning af kosten for diabetikere. Derfor lægges der vægt på at undervise i, og behandle akutte samt langsigtede diabetesrelaterede komplikationer. Diabetes skal nemlig indvirke mindst muligt på vedkommendes virke i hverdagen (SDC, 2002, s.15). Insulindosering er en anden del i dagens diabetesbehandling. Den medicinske behandling, af personer med type 1. diabetes, kan omhandle 3-4 daglige insulininjektioner subkutant, oftest i maveskindet eller i låret. I Danmark bruger 9 ud af 10 personer i dag insulin i engangssystem; pennen NovoLet. Insulininjektioner med engangspennen betyder at den enkelte diabetiker i dag kan jonglere med insulindosis afhængig af kost, motion og almentilstand. 4. AFGRÆNSNING AF PROBLEMOMRÅDE. Sundhedsstyrelsens redegørelse fremhæver, at det overordnede mål for diabetesbehandling tager udgangspunkt i en behandling, hvor undervisningen skal sikre, at diabetikeren får livskvalitet og normal livslængde. Med andre ord svarer dette til, at de unge diabetikere skal kunne deltage på lige fod med deres unge jævnaldrende i samfundets dagligdag, selvom der i en velreguleret diabetes indgår en del behandlingsstrategier såsom kostvejledning, motion, blodglucosemålinger og insulindoseringer (herunder injektionsteknik) osv. Det er undervisning i disse kategorier, og især undervisningen i at have en kronisk sygdom, som skal medleves resten af livet. Oven i købet en lidelse som ikke er synlig for de omgivelser der, for mig at se, er en meget vigtig del af den samlede behandlingsplan. Foruden at det er min egen erfaring, har jeg ydermere fået sagen bekræftet gennem statistik fra Steno Diabetes Center (herefter SDC) og ved at tale med overlæge og professor Jørgen Nerup (herefter J.N) og diabetessygeplejerske Hanne Vesterdal 13

16 Jørgensen (herefter H.V.J) (jf. bilag nr.1). Det fremkommer således, at den opbakning, fra de unges side, der tidligere har været af undervisningen, er faldende. Dette faktum forekommer i afdelingssygeplejerske Hanne Charlotte Andersens registrering af fremmødet i undervisningsambulatoriet (Andersen, bilag nr. 4,19/2 2003, bilag nr. 5, 22/ ). Jeg har tænkt over, hvad der kunne ligge bag denne nedgang i fremmødet til undervisningen. Jeg har derfor valgt at se på selve undervisningsforløbene og observeret en enkel undervisningsseance, en såkaldt happening (jf. definition afsnit 12.1) på SDC. Jeg har ligeledes set på de nedskrevne retningslinier for undervisning, der gælder på henholdsvis SDC samt på Odense Universitets Hospitals Diabetes skole (herefter OUHD). For at få et afgrænset analyseredskab har jeg valgt at koncentrere mig om de overvejelser, der kunne tænkes at ligge bag tilrettelæggelsen af undervisningsformerne på de to hospitaler. Det er nemlig således, at der ikke foreligger nogen overvejelser på skrift fra de to hospitalers side. Et samlet begreb for de overvejelser der ligger til grund for et undervisningsforløb er: Didaktiske overvejelser. Det drejer sig f.eks. om hvordan de underviste organiseres, deres baggrunde (læringsmæssigt, socialt samt hvilket køn de repræsenterer), deres sygdomshistorie, hvor længe de har haft sygdommen, og jeg kunne blive ved at opremse områder, jeg som underviser burde tage hensyn til i min tilrettelæggelse af undervisning. Sagt med få ord og komprimeret endnu engang, de didaktiske overvejelser må være gennemtænkt for at undgå dårlige undervisningsforløb. Min opgave vil herefter koncentrere sig om undervisning af unge diabetikere. 5. PROBLEMFORMULERING. Mit udgangspunkt er et politisk initiativ i form af Sundhedsministeriets Handlingsplan for diabetesbehandling i Danmark Det centrale krav i denne handlingsplan er dekretet om undervisning i egenomsorg (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2003, s.6). Problemformuleringen bliver således: Hvilke didaktiske overvejelser bør den undervisende sygeplejerske gøre sig i forbindelse med undervisning af unge diabetikere med type 1 diabetes, når undervisning er en del af den samlede behandlingsplan? 14

17 6. FORMÅL. Undervisning af diabetikere er i dag politisk vedtaget som en del af den ordinære diabetesbehandling. Formålet med specialet er, at redegøre og beskrive hvordan forståelsesrammen, for undervisning af unge med type 1. diabetes på SDC og OUHD, er i dag. Endvidere ligger der i formålsformuleringen et ønske om at opstille didaktiske overvejelser (rammer) for, hvordan en sådan undervisning bliver udført. Jeg har derfor valgt litteraturstudier som min hovedreference. 7. METODE SAMT EN NÆRMERE REDEGØRELSE FOR KAPITLERNES SAMMENHÆNG. Opgavens metode er kort sagt vejen fra problemformuleringens spørgsmål til svaret herpå i opgavens konklusion. Begrebet metode kan oversættes med fremgangsmåde, dvs.en beskrivelse af, hvordan jeg har tænkt sig eller rent faktisk, hvordan jeg er kommet fra problemformuleringen til konklusionens svar. I dette tilfælde er det vigtigt at skelne mellem fagets metode og den konkrete metode, der er brugt i denne opgave. Vi taler altså om en opgaverelateret metode. Vi kan her skelne mellem en empirisk og en teoretisk opgave, hvor der er tale om to forskellige måder at angribe disse opgaver metodisk på. Metoden skal være entydig, da man ellers kommer ud for en sådan metodisk og erkendelsesmæssig sammenblanding, at de svar, der kan udledes af en empirisk undersøgelse, ikke bliver svar på de / det spørgsmål, som er formuleret i den specifikke opgaves problemformulering. Hvis jeg skriver en opgave på baggrund af en empirisk undersøgelse, benytter jeg et induktivt princip, hvor de generelle synspunkter tager udgangspunkt i de specifikt indsamlede data. Denne opgave er en teoretisk opgave, hvor der tages udgangspunkt i bevidst udvalgte teorier, som netop har til hensigt, at understrege, og selvfølgelig besvare, de spørgsmål jeg formulerer i min problemformulering. Jeg bruger altså teorierne til at analysere mig frem til svar på spørgsmålene. Princippet, for en sådan teoretisk opgavetype, er deduktivt, dvs. vi går fra et generelt - til et specifikt perspektiv. Teorierne skal be - eller afkræfte de givne data. 15

18 Som det fremgår af speciales tema (undervisning som en del af en samlet diabetesbehandlingsplan), er der adskillige enkeltfaktorer, som bør beskrives med lige stor vægt. Dette ville dog være en uoverkommelig opgave, og måske også trættende i længden. Jeg har derfor valgt at ordne og opbygge specialet efter traditionel disponering af universitetsopgaver. Specialet starter indledningsvis med et generelt billede af sygdommen diabetes, dens udbredelse og tyngde i dagens samfund. Dette afsnit skal være med til at danne specialets udgangspunkt ved kort at præsentere de forhold, som gør sig gældende i dagens behandling af unge med diabetes. Afsnit 2. består af en præsentation af mine personlige oplevelser og idéer omkring undervisning af unge med type 1. diabetes. Dette forhold er som før nævnt det direkte incitament til dette speciale. For at få et svar på hvad det i det hele taget er for en sygdom, jeg taler om, følger afsnit 3., som beskriver de forskellige former for diabetes. I afsnit 3.4 afrundes med de generelle retningslinier for behandling af mennesker med type 1. diabetes. Inden jeg formulerer selve problemet, som gøres til omdrejningspunktet i specialet, har jeg i afsnit 4. valgt at afgrænse specialets tema til at handle om diabetesundervisningen af unge diabetikere og de overvejelser af didaktisk art, der nødvendigvis må foretages i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. Specialets overordnede metode bliver da at gennemføre en analyse af et litteraturstudium med henblik på at konstruere og videregive (til de aktuelle diabetesundervisningsansvarlige ) en for mig at se brugbar didaktisk model, som antages at have betydning for en undervisning af unge type 1. diabetikere. Som skrevet i afsnit 6. er formålet med specialet derfor at informere de aktuelle undervisere på landets diabeteshospitaler om, at den effektiviserede undervisning ikke er i overensstemmelse med selve dagliglivet som ung diabetiker. For at få den medicinske - og pædagogiske tankeverden til at mødes i et fornuftigt koncept, har jeg brugt didaktikken som bindemiddel. Det næste hovedafsnit, afsnit 8. handler således om de didaktiske overvejelser, som den specifikke underviser bør foretage, inden en egentlig undervisningsseance sættes i gang. Foruden en mere generel historisk gennemgang af selve didaktikbegrebet, hvor jeg antyder, at al didaktik har et videnska- 16

19 beligt pædagogisk udgangspunkt, ser jeg i afsnit 8.1 og 8.2 på valget mellem brede og/ eller smalle didaktikbegreber. Jeg ender med et forsøg på at konstruere en bæredygtig didaktikmodel; som i afsnit 9 danner analysegrundlag for undervisningen af unge. Valg af didaktikken som omdrejningspunkt kræver, dels at begrebet defineres og placeres i et pædagogisk virksomhedsperspektiv, hvilket gøres i afsnit 8. Til fremstilling af didaktiske begreber har jeg således valgt at se på den norske professor i pædagogik Trond Ålviks grundlæggende pædagogiske overvejelser i forbindelse med undervisning og dels de to norske pædagogikundervisere Bjarne Bjørndal og Sigmund Liebergs relationsmodel, som afspejler de brede didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning. Disse materialer har således til hensigt at fungere som baggrund for udarbejdelsen af et nyt konkret analyseredskab, en didaktisk model. Idet specialet fokuserer på temaet: Undervisning som en del af den totale behandling af unge diabetikere er det et bevidst valg, i de følgende afsnits analysedele, kun at berøre de didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning om det gode diabetikerliv til unge med type 1. diabetes. Problemformuleringens spørgsmål til specialets tekst kræver endvidere, at målgruppen beskrives ud fra teoretiske vinkler. Med henblik på en nærmere afklaring af hvad der indgår i karakteristikken af de unge, følger derfor afsnit 9., hvor jeg har valgt at bruge den tyske professor i sociologi og pædagogik, Thomas Ziehe. Dette valg har jeg truffet, fordi Ziehe er den, som tydeligst beskriver denne specifikke målgruppe, og fordi han placerer de unge i relief til samfundsudviklingen. For at få svar på hvilke konsekvenser det får for de unge diabetikere, har jeg i afsnit 10. valgt at bruge sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Bibi Hølge Hazelton. Hun har i sin ph.d. afhandling foretaget interviews med unge diabetikere med henblik på at give indsigt i det at være ung og have diabetes. Netop for at få et billede af de unge diabetikere finder jeg det yderst relevant, at skitsere de forskelle der ligger i det at være ung generelt og i det at være ung diabetiker. For at få denne forskel tydeligt markeret har jeg skematisk forsøgt at skitsere nogle hovedpunkter om ungdommen, som både Ziehe og Hazelton trækker frem som værende karakteristiske for unge. Det vil senere i opgaven vise sig, at bl.a. den forskel der er mellem den almene og den diabetiske unge får alvorlige konsekvenser for undervisningen i det gode diabetikerliv. 17

20 Det som, i forbindelse med problemformuleringen, bliver væsentligt at se på er, hvad der er nedskrevet om det at undervise unge diabetikere. Søgningerne blev begrænset til at omfatte specifik litteratur fra de, i Danmark, specialiserede institutioner SDC og OUHD. Formålet med at se på undervisningsmateriale fra netop disse to institutioner er, at der umiddelbart foreligger en stor forskel i de pædagogiske metoder, som ligger til grund for, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt. Jeg finder således artikler, som beskriver de erfaringer, det kliniske personale har med undervisningen af unge på SDC. Artiklerne indeholder dog ikke beskrivelser, der henviser til hvilke teoretiske overvejelser, der har været anvendt. Denne mangel gør muligheden, for at udføre en tekstanalyse af undervisningen på SDC, svær. Da undervisningsformen på SDC adskiller sig markant fra den form, der udøves på OUHD, ser jeg en mulighed for uddybelse ved at kontakte de undervisningsansvarlige på SDC. Det drejer sig om chefsygeplejerske, cand.cur., Lis Borrild, den undervisningsansvarlige i ungdomsafdelingen, sygeplejerske Hanne Vesterdal Jørgensen og den hovedansvarlige professor og overlæge Jørn Nerup. Jeg foretog et interview med dem for at få en mere dybtgående begrundelse for de pædagogiske overvejelser i forbindelse med undervisning af unge diabetikere. Det skal indskydes, at de interviewede personer blev udvalgt, fordi de har flere års erfaring med behandling og undervisning af unge diabetikere, samt at de stadig er virksomme i ungdomsambulatoriet på SDC. For mig var det en fordel at afdække undervisningen så tæt på observationsfeltet som muligt. Fokus var her orienteret mod en afklaring af undervisningens didaktiske forudsætninger samt sammenhængen mellem de nedskrevne undervisningsvisioner og den reelle undervisningspraksis. Resultatet af denne observation er placeret i afsnit 12.1., og referatet af interviewet foreligger som bilag nr. 1. I afsnit 13. beskrives undervisningen, som den foregår på Odense diabetesskole. Jeg vælger her at bruge sygeplejersken Bibi Hølge Hazeltons ph.d. afhandling og Fyns Amtsdiabetesudvalgs rapport samt afslutningsvis de projektbeskrivelser, som omhandler evalueringen af undervisningen. Materialet var tilstrækkeligt dækkende til, at jeg kunne nøjes med en tekstanalyse. 18

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere