Undervisning af unge med type 1 diabetes. Didaktiske overvejelser. Pia Ohmsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af unge med type 1 diabetes. Didaktiske overvejelser. Pia Ohmsen"

Transkript

1 Kandidatspeciale Undervisning af unge med type 1 diabetes Didaktiske overvejelser af Pia Ohmsen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 104/2006

2 KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE Navn: Pia Ohmsen Modul: Kandidat speciale Måned og år: December 2005 Vejleder: Johannes Kristiansen Anslag: Undervisning af unge med type 1 diabetes Didaktiske overvejelser Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C Copyright Pia Ohmsen og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Elektronisk udgivelse på ISSN ISBN Dette kandidatspeciale har i 2006 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus Universitet

3 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Side FORORD INDLEDNING 5 2. MIN PERSONLIGE TILGANG TIL EMNET GENERELT OM DIABETES MELLITUS Historien Type 1. diabetes Type 2. diabetes Generelle retningslinier i behandlingen af type 1. diabetes AFGRÆNSNING AF PROBLEMOMRÅDE PROBLEMFORMULERING FORMÅL METODE FORUDSÆTNINGER FOR PÆDAGOGISK VIRKSOMHED Læring Brede eller smalle didaktiske modeller Fokus på den brede didaktiske relationsmodel ved Bjørndal og Lieberg Delkonklusion: De didaktiske overvejelser ved pædagogisk virksomhed. 33 1

4 9. UNGDOMSKULTUR VED THOMAS ZIEHE Samfundstendenser Ungdomslivets krav og beskyttelsesmekanismer Analyse: Hvilke didaktiske overvejelser korrelerer med Ziehes teori? Diskussion: Diskussion af Ziehes teori Delkonklusion DEN UNGE DIABETIKER IFØLGE BIBI HØLGE HAZELTON Analyse: Hvordan korrelerer Hazeltons beskrivelse af unge diabetikere og de didaktiske overvejelser? Diskussion: Hazeltons opfattelse af de unge diabetikere Delkonklusion DIABETESUNDERVISNING GENERELT PÅ SDC. OG OUHD DIABETESUNDERVISNING PÅ SDC Observation af happening på SDC Analyse: Hvordan er sammenhængen mellem SDC s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model? Diskussion: Om sammenhængen mellem SDC s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model Delkonklusion. 61 2

5 13. DIABETESUNDERVISNING VED OUHD Analyse: Hvordan er sammenhængen mellem OUHD s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model? Diskussion: Om sammenhængen mellem OUHD s undervisning og de didaktiske overvejelser som foreslås i min model Delkonklusion SAMMENFATTENDE AFSNIT OM UNDERVISNING PÅ SDC. &OUHD OPSUMMERING AF SPECIALETES NØGLEPROBLEMSTILLINGER OG EN ENDELIG KONKLUSION PERSPEKTIVERING RÉSUME SUMMARY. 77 LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE 3

6 FORORD. Det at skrive et speciale er efter min mening en handling, som resulterer i et produkt, der kan anvendes af andre, dvs. en social handling. Anvendelsesgraden kan imidlertid svækkes af specialets omfang, men på det individuelle plan, skal jeg ikke undlade at pege på den store teoretiske indsigt, jeg har suppleret min viden på området med. Desuden har jeg fået et grundigt og gennemreflekteret overblik over hele det komplekse system, som undervisning af diabetikere udgør. Undervisning er i dette tilfælde også blevet et politisk krav. Der hersker ikke tvivl om, at det desuden spiller en stor rolle, at synet på den enkelte diabetikere er blevet mere individcentreret, og der derved er kommet mere fokus på den enkeltes ansvar for diabetesomsorgen. Mine første tanker, omkring undervisning af unge diabetikere, havde, som nævnt i afsnittet om min personlige indgang til emnet, været fokuseret på de unges netværk. Endvidere på den betydning dette netværk af venner og kammerater kunne få, såfremt de enkelte individer havde større indsigt i diabetes, og dermed bedre kunne handle i situationer, hvor diabetikeren kom ud for mere eller mindre uheld på grund af uhensigtsmæssig adfærd i forhold til sin sygdom. Det, som har været vanskeligheden i dette speciale var, at få de to hovedområder, den somatiske komplekse sygdom samt de undervisningsmæssige områder til at mødes. 4

7 1. INDLEDNING. I begyndelsen af det 21. århundrede befinder vi os i et samfund med en eksplosiv udbredelse af kroniske sygdomme. Sygdommen diabetes er i dag en af Danmarks mest betydelige og omkostningskrævende sygdomme, hvor alene behandlingen anslås at belaste den danske samfundsøkonomi med cirka 2,5 3 mia. kr. årligt (Zoffman, 1999, s.3). Den form for diabetes, som vokser med voldsom fart, er type 2. diabetes (for en nærmere beskrivelse af de to diabetesformer henviser jeg til afsnit , hvor der bl.a. gøres rede for ligheder og forskelle i sygdomsbilleder samt en aldersmæssig fordeling på de to diabetestypers debut). Den klassiske form for diabetes er type 1., som indehaves af ca mennesker i Danmark. Diabetes hos børn og unge er næsten uden undtagelse type 1. diabetes, hvoraf.ca udgør ungdomsgruppen. Danske studier har vist, at adskillige unge med diabetes har et gennemsnitligt blodsukker, der ligger væsentligt over det anbefalede (Andersen, Olesen, et al, 1999). Denne gruppe af diabetikere vokser, ligesom type 2., også i størrelse dog ikke i så stort et omfang. I aktuel statistik fra en af landets førende diabeteshospitaler, Steno Diabetes Center (hefter SDC) fremgår det endvidere, at andelen af unge med diagnosen, type 1. diabetes, stiger med ca.1 % om året (SDC, 2002, s.40). Landsdækkende undersøgelser fra Glostrup hospital viser endvidere, at unge diabetikere er godt orienterede, men til gengæld ikke tilstrækkeligt motiverede til nøje at følge behandlingsstrategierne. Det betyder, at de har svært ved at håndtere ansvaret for deres diabetes efter de anbefalinger, som bliver foreslået af sundhedssystemerne. Disse anbefalinger skulle bl.a. have til hensigt, at forhindre senkomplikationer (Mortensen, Olsen, et al, 1996). Den føromtalte stigning i antallet af type 2. diabetespatienter, samt det forholdsvis stigende antal unge med type 1. diabetes har fået de ansvarlige politikere til at reagerer på ovennævnte sundhedsproblem, ved at lade Sundhedsstyrelsen fremlægge nogle retningslinier for amtskommunernes planlægning på området (Sundhedsstyrelsen, 1994 ). Hovedvægten i dette arbejde lå i en plan om, at undervisningsformen for diabetikere burde være systematiseret, således at undervisning i egenomsorg indgik som et af hovedelementerne. 5

8 I Sundhedsstyrelsens skrift Retningslinier for diabetesbehandling i Danmark anbefales det endvidere, at undervisningen bliver systematiseret og forbedret på basis af nye procedurer (1994, s.15). Endvidere fremgår det, at det er af stor betydning, at behandlerne individualiserer og rådgiver, i forhold til diabetikerens alder, og endvidere lægger fokus på de unge med diabetes. Der skal også arbejdes imod risikoen for udvikling af senkomplikationer grundet dårlig reguleret diabetes, hvilket hænger sammen med det, at en kronisk sygdom skal forenes med ungdomslivet. med unge i adolecensperioden er problemerne ofte store, da børnene kommer i identitetskriser og fornægter deres sygdom. I denne fase ses de til hyppige ambulante kontroller og oplysningsmøder med f.eks. 6 8 unge ad gangen, det kan være stimulerende for deres diabetes. (Sundhedsstyrelsen, 1994,s.69). I Sundhedsstyrelsens redegørelse anbefales det tillige, at kvaliteten i diabetesomsorgen bør sikres ved, at type1.diabetikere tilknyttes et diabetesambulatorium, hvor et tværfagligt diabetesteam, bestående af f.eks. læger, sygeplejersker, kliniske diætister mfl., varetager undervisningen. Behandlerne på SDC påviste betydningen af, at sygeplejersken tilbød individuel hjemmeundervisning til de nydiagnostiserede diabetikere efter udskrivelsen. Dette var afgørende for, at diabetikerne kunne omsætte den nyerhvervede viden i praksis under de vante forhold i hjemmet, på arbejdspladsen m.m. (Nerup, 1981,s.22). På SDC virker sygeplejersken blandt andet på baggrund af resultatet fra føromtalte videnskabelige undersøgelse. Den undervisningsansvarlige sygeplejerske er ofte den, der sikrer sammenhængen i undervisningen hjemme med undervisningen i ambulatoriekonsultationerne og ved de i specialet senere beskrevne happenings. Sygeplejersken indgår i et team, hvor hun dog ikke er hovedansvarlig for selve indholdet i den tilrettelagte undervisning, men hun er selvfølgelig ansvarlig for udførelsen af undervisningen (Borrild- Kofoed, 2004). Det er derimod lægerne, som har hovedansvaret for dette indhold, eller for hvad der skal undervises i. På Odense diabetesskole som ligger på Odense Universitetshospitals Diabetesafdeling (herefter OUHD) fremgår sygeplejerskens betydning også, idet hun varetager undervis- 6

9 ningen i den største del af lektionerne (Sygehus Fyn. Odense Universitetshospital. Fyns Amt, 2003, s.4). Hovedprincippet ifølge Amtsdiabetesudvalgets rapport fra 1997 var dog at: Det faste undervisningspersonale skal i samarbejde med amtsdiabetessygeplejersken sikre ensartethed og kvalitet i undervisningsindhold, mens det lokale personale skal repræsentere de lokale muligheder og traditioner (1997,s.21). Amtsdiabetessygeplejersken har altså en central rolle, når det gælder kvalitetssikring, men selve indholdet, må jeg gå ud fra, bestemmes af diabeteslægerne. Efter gennemlæsning af OUHD s udsendte materiale må jeg drage ovennævnte konklusion, men jeg går stærkt ud fra, at det på OUHD forholder sig som på SDC, at det er lægerne, der står med hovedansvaret for undervisningen, og at det er sygeplejerskerne og de øvrige i teamet, der er ansvarlige for selve udførslen af undervisningen. Evalueringscenteret for sygehuse (ESC) udkom i 2001 med en publikation, som evaluerer de fra sundhedsstyrelsen givne anbefalinger vedrørende diabetesbehandlingen i Danmark. Rapporten viste, at mange amter ikke levede op til de udsendte anbefalinger. Fra ESC lød det direkte: Tilrettelæggelsen af undersøgelser, behandling og undervisning af patienter med diabetes varierer stærkt mellem amterne (ESC, 2001, s.7). Indenrigs og Sundhedsministeriet fik endvidere i 2003 udformet en handlingsplan for diabetesbehandlingen i Danmark, hvor det blev vedtaget, at der i de kommende år skulle rettes fokus på undervisning af diabetespatienter. Ovenstående krav hang tydeligt sammen med de studier, som pegede på, at kliniske vejledninger og andet retningsgivende materiale for sundheds professionelle ikke altid havde indflydelse på behandlerpraksis (Indenrigs - og Sundhedsministeriet, 2003,s.15). Af følgende sætning fremgik også krav til evidensbaseret viden en løbende registrering af de konkrete aktiviteter i omsorgen for diabetespatienter må anses som et væsentligt bidrag til løbende kvalitetssikring /udvikling af diabetesindsatsen. (Indenrigs og Sundheds-ministeriet, Handlingsplan om diabetes, 2003, s. 17). På trods af denne viden blev der dog, i denne handlingsplan, ikke stillet specielle krav til hospitalerne om, hvilke overvejelser der lå bag, og hvordan undervisningsarbejdet skulle 7

10 tilrettelægges. Det vil sandsynligvis medvirke til forskellige måder at udføre lovpligtig undervisning på. Jeg kan sammenfattende konstatere, at samfundets interesser i at regulere den enkelte persons håndtering af kronisk sygdom (her: diabetes) påvirker sygeplejefaget og den enkelte undervisende sygeplejerske. Derfor finder jeg det interessant, at gå i dybden med en undersøgelse af den undervisning, som hospitalerne i dag tilbyder unge diabetikere. Som omtalt er det påvist, at unge, med diabetes type 1., er godt orienterede om rigtig diabetesadfærd, idet de modtager og tilegner sig viden om diabetes, men til gengæld er de ikke motiverede til at handle på de anbefalinger, som der bliver undervist i. Jeg undrer mig derfor over, hvad der skal til, hos den undervisende diabetessygeplejerske, for at undervisningen af unge med type 1. diabetes skal lykkes. Med lykkes mener jeg, at motivere til meningsfyldte anbefalinger og derved medvirke til god diabetisk regulering. Måske er det den umiddelbare konsekvens af forkert diabetesadfærd, som mangler, eller sagt med andre mere bombastiske ord straffen kommer først flere år efter den længerevarende forkerte diabetesadfærd. Er dette således svaret på spørgsmålet om, hvorfor anbefalingerne i diabetesundervisningen ikke giver mening her og nu? Eller er problemet mere komplekst? For at finde det endelige svar på hvordan den optimale undervisning af unge med type 1. diabetes skal planlægges og tilrettelægges, vil jeg indlede mit speciale med at give læseren en forståelse for min personlige tilgang til emnet, samt give en beskrivelse af sygdommen Diabetes mellitus ud fra en overvejende metabolisk vinkel. Man kunne også stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig for en sygdom jeg henviser til? 2. MIN PERSONLIGE TILGANG TIL EMNET. Min personlige tilgang til emnet skal ses i lyset af, at jeg i ca.10 år har arbejdet med unge (og ældre) diabetikere på henholdsvis Rigshospitalets nyretransplantationsafdeling og Rigshospitalets endokrinologiske afdeling. Fra at have arbejdet i et relativt lille speciale kom jeg i 1998 til at arbejde i et ambulatorium, hvor jeg dagligt skulle undervise 20 til 40 patienter. Det store flertal havde insulinkrævende diabetes, og det var derfor, jeg valgte at koncentrere mig om denne type diabetes og ikke på behandlingen og undervisningen af mennesker med type 2 diabetes. 8

11 Under mit arbejde som diabetessygeplejerske har jeg ikke altid fundet genklang for en struktureret og systematiseret undervisning. Mange gange har jeg oplevet, at de unge kom til at grine af det, som blev sagt om f.eks. risikoen for at udvikle senkomplikationer, hvis de valgte en forkert livsstil. Undervisningen kunne f.eks. omhandle situationer, hvor det skulle tilstræbes, at stimulere de unge til at tænke før de handlede. Derved skulle de komme til at overveje konsekvensen af deres valg i forhold til risikoen for udvikling af senkomplikationer. De unge responderede med præg af det sker ikke for mig attituden. Som sygeplejerske og underviser overvejede jeg adskillige gange, hvordan jeg i min dialog kunne medvirke til, at undervisningen gav mening for den unge diabetiker. Jeg havde arbejdet med den hypotese, at hvis der til undervisning af unge diabetikere, var en gruppe venner og evt. en kæreste til stede sammen med den enkelte unge, ville hele gruppens viden om diabetes blive større, og netværket ville også være en støtte for diabetikeren (og dermed også en støtte for den enkelte behandler). Det er min klare erfaring, at unge har størst gehør for normer og holdninger, som bliver formidlet i netværket. Forældre og hospitalsautoriteter talte for døve øren. Min hypotese fik jeg på et senere tidspunkt lejlighed til at afprøve, idet en af mine unge naboer, som havde haft diabetes i ca. 6 år, spurgte, om jeg ikke havde lyst til at fortælle ham selv, hans kæreste samt hans nærmeste venner om, hvad de skulle gøre, hvis han, efter en druktur, ikke ville vågne op. Jeg gav et positivt svar tilbage, og på selve aftenen, hvor i alt 9 unge samledes i hans hjem, endte hele seancen med en sand regn af spørgsmål om livet og de begrænsninger, som dette liv med diabetes indebar. Grunden, til at jeg valgte denne undervisningsform, var at jeg, via min erfaring som diabetessygeplejerske, adskillige gange fandt at selve oplevelsen af, at vedkommende havde diabetes, først blev virkelig, når der under samtalen blev plads til fortællinger fra vedkommendes hverdag. Fortællingerne havde selvfølgelig fokus på forhold, som de unge oplevede som vigtige, og som gav mening i de unges liv. Fortællingerne blev endvidere sat i forhold til aftenens tema. Der blev diskuteret betydningen af konkrete handlingsstrategier i forhold til diabetes og de sociale omgivelser. Resultatet af undervisningsseancen var bl.a., at diabetikerens kæreste fulgte med til næste ambulatoriebesøg. Dette tolkede jeg umiddelbart som et positivt udslag af min såkaldte ustrukturerede undervisning af en ung diabetiker og hans netværk. Undervisningen af 9

12 den unge diabetiker, sammen med gruppen af venner, bidrog tydeligt til en vis form for trivsel og samhørighed, som gav sig til kende ved en almen åbenhed omkring sygdommen. Vel vidende at denne seance ikke på nogen måde er repræsentativ for undervisning af unge diabetikere, har oplevelsen yderligere styrket min lyst til at undersøge emnet nærmere. 3. GENERELT OM DIABETES MELLITUS. Da opgaven skal handle om unge mennesker med type 1. diabetes, finder jeg det væsentligt at give en almen orientering om sygdommen diabetes, og derved give en indgang til sygdommen og de problemer, der har indflydelse på den enkelte diabetikers regulering Historien Den første virkelige beskrivelse af sygdommen skyldes den græske læge Aretæus, der levede år efter Hippokrates (kendt som grundlæggeren af lægevidenskaben). Aretæus skildrede alle sygdommens karakteristiske symptomer og gav den navnet diabetes, der hentyder til den store urinmængde, som diabetespatienterne havde. Der skulle imidlertid gå mange år, før det lykkedes læge sir Frederik G. Banting at isolere behandlingspræparatet insulin, som i 1922 blev givet til den første patient. I Danmark startede Niels Steensen Diabeteshospital i 1932 sin virksomhed, og kom i høj grad til at præge både forskning i - og behandling af diabetikere. Unge som i 40erne blev behandlet på Niels Steensen Hospital (som i 1990 blev fusioneret med Hvidøre Hospital under navnet Steno Diabetes Center), blev henvist til litteratur såsom Sukkersygebogen af dr. Niels B. Krarup, Retningslinierne i denne bog var særdeles enkle, for som det blev påpeget, måtte den unge diabetiker først og fremmest ikke blive betragtet som invalid af omverden. De unge skulle endvidere oplæres til selv, at sætte en ære i at overholde deres diæt. Hvis der opstod problemer i behandlingshenseende, havde forældrene skylden for dårlig opdragelse. Om fremtiden så man, fra hospitalets side, helst, at den unge diabetiker kom til at leve et regelmæssigt og stille liv. I årenes løb har diabetesbehandlingen skiftet ka- 10

13 rakter. Fra at have været en stiv og konservativ behandlingsform, har en meget mere individuel og flexibel form fundet indpas i behandlingen Type 1. diabetes (IDDM). Diabetes mellitus bliver i faglitteratur og diverse pjecer, fra landets hospitaler, generelt betragtet ud fra sygdommens stofskiftemæssige (metaboliske) processer, idet diabetes betegnes som en tilstand med forhøjet koncentration af blodglucose, hvor organismen, i forhold til dens behov, producerer for lidt insulin. Hos en ikke diabetiker reguleres blodglucosekoncentrationen af hormonerne insulin, glukagon, adrenalin, noradrenalin og cortisol (dette sker indenfor intervallet 3-6 mmol /ml blod). Disse stoffer virker på forskellig måde, men effekten er en stigning eller sænkning i blodglucosekoncentrationen. Diabetes Type 1. (tidligere IDDM, efter det engelske Insulin dependent diabetes mellitus) findes i dag, som nævnt i forordet, hos 0,9-1 % af den danske befolkning, og kendetegnes ved, at personen får konstateret diabetes under akutte forhold. Vi ved i dag, at udviklingen af type 1. diabetes ikke skyldes en forkert livsstil, men til gengæld er resultat af en vekselvirkning mellem genetisk disposition, miljøfaktorer og kemiske forbindelser (Medicinsk kompendium Bind 2, 1999.s , ). Sygdommens symptomer viser sig ved, at personen har store diureser (store mængder vandladning), og derfor bliver unormalt tørstig samt taber sig unormalt i vægt. Personen bliver hurtig træt grundet det høje blodsukker. Blodsukkeret stiger, fordi individets pancreas (bugspytkirtel) ikke længere har kapacitet til at producere hormonet insulin. Er insulin ikke tilstede i blodet, vil det ende med en forøgelse af blodglucosekoncentrationen. De akutte symptomer bliver således insulinføling, hvilket kan opstå når blodsukkeret falder under det normale niveau (3 mmol /l). Det modsatte akutte symptom er ketoacidose. Ketoacidose opstår, hvis blodsukkeret gennem længere tid har været utilfredsstillende højt, hvilket medvirker til, at personens fedtstofskifte er med til at fraspalte et co-enzym (hvilket indgår som nedbrydningstrin af de fede syrer) og derved frigøre acet-eddikesyre, som igen omdannes til acetone. Denne tilstand kaldes ketose. Dannelsen af acet-eddikesyre foregår i leveren og diffunderer derfra til blodet, hvorved tilstanden ketose opstår. Hvis mængden af ketonstoffer bliver så stor, at blodets puffersystem (HCO3-) udtømmes, bliver blodets ph- værdi ændret til sur tilstand, dette kaldes acidose. Denne tilstand 11

14 kræver øjeblikkelig behandling med rigelige insulindoser, da der ellers optræder en koma-tilstand med døden til følge. Før insulinets opdagelse døde alle diabetikere af acidose Type 2. diabetes (NIDDM). Type 2.diabetes rammer oftest midaldrende overvægtige personer, og er i høj grad resultatet af en livsstil, hvor der er en klar sammenhæng mellem overvægt og fysisk inaktivitet. Dette resulterer i, at der bliver tale om en nedsat insulinproduktion. Der er i dag ca diagnosticerede personer med type 2. diabetes (tidligere NIDDM, non insulin dependent diabetes mellitus) i Danmark. Denne statistik afslører dog ikke hele sandheden. Sundhedsstyrelsen påpeger at disse tal blot er en del af det reelle problem, idet mange personer går rundt med en uopdaget diabetes type 2 (Sundhedsstyrelsen, type 2. - diabetes, 2003; 5 (1) ). Behandlingen fokuserer på rådgivning om livsstilsomlægning, hvor kost og motion er grundlæggende elementer, og endvidere medicinske indsatser (tabletter og i visse tilfælde også i kombinationsbehandling med insulin) som fremmer den enkelte persons produktion af insulin. Vigtigheden af undervisning, som omhandler vejledning, til at kunne forandre livsstil, få den rigtige diæt og motion, træder derfor stærkt i forgrunden i forbindelse med opnåelse af stabile, optimale blodglucoseværdier. Undervisningen af personer med type 2. diabetes har imidlertid ikke vist sig at give resultater på diabetiske senkomplikationer (Type 2 diabetes, Sundhedsstyrelsen, 2003; 5 (1), s. 35, s.177 ). Idet adskillige personer kan være symptomfrie igennem en længere årrække, sker det ofte, at de først diagnosticeres med type 2. diabetes efter et par år, hvilket får den konsekvens, at de ved diagnosetidspunktet allerede har nået at udvikle diabetesrelaterede senkomplikationer (Diabetes type 2, Sundhedsstyrelsen, 2003;5(1) s. 258) Det var således kort fortalt de vigtigste elementer vedrørende type 2. diabetes, hvilket atter fører os tilbage til type 1. diabetes og behandlingen heraf. 12

15 3.4. Generelle retningslinier i behandling af type 1. diabetes. Diabetes er i dag en tilstand, hvor mennesket vil kunne opleves at være både frisk og syg samtidigt. Det er nemlig ikke tydeligt at se, at vedkommende har diabetes (Hazelton, 2003, s ). I behandlingen træder de tre hovedpunkter: diæt, motion og insulindosering i forgrunden som forklaring på det gode behandlingsresultat. Behandlerne lægger endvidere vægt på, at diabetes ikke skal forstås som en livsbegrænsende sygdom. Det ses tydeligt i behandlernes holdning til planlægning af kosten for diabetikere. Derfor lægges der vægt på at undervise i, og behandle akutte samt langsigtede diabetesrelaterede komplikationer. Diabetes skal nemlig indvirke mindst muligt på vedkommendes virke i hverdagen (SDC, 2002, s.15). Insulindosering er en anden del i dagens diabetesbehandling. Den medicinske behandling, af personer med type 1. diabetes, kan omhandle 3-4 daglige insulininjektioner subkutant, oftest i maveskindet eller i låret. I Danmark bruger 9 ud af 10 personer i dag insulin i engangssystem; pennen NovoLet. Insulininjektioner med engangspennen betyder at den enkelte diabetiker i dag kan jonglere med insulindosis afhængig af kost, motion og almentilstand. 4. AFGRÆNSNING AF PROBLEMOMRÅDE. Sundhedsstyrelsens redegørelse fremhæver, at det overordnede mål for diabetesbehandling tager udgangspunkt i en behandling, hvor undervisningen skal sikre, at diabetikeren får livskvalitet og normal livslængde. Med andre ord svarer dette til, at de unge diabetikere skal kunne deltage på lige fod med deres unge jævnaldrende i samfundets dagligdag, selvom der i en velreguleret diabetes indgår en del behandlingsstrategier såsom kostvejledning, motion, blodglucosemålinger og insulindoseringer (herunder injektionsteknik) osv. Det er undervisning i disse kategorier, og især undervisningen i at have en kronisk sygdom, som skal medleves resten af livet. Oven i købet en lidelse som ikke er synlig for de omgivelser der, for mig at se, er en meget vigtig del af den samlede behandlingsplan. Foruden at det er min egen erfaring, har jeg ydermere fået sagen bekræftet gennem statistik fra Steno Diabetes Center (herefter SDC) og ved at tale med overlæge og professor Jørgen Nerup (herefter J.N) og diabetessygeplejerske Hanne Vesterdal 13

16 Jørgensen (herefter H.V.J) (jf. bilag nr.1). Det fremkommer således, at den opbakning, fra de unges side, der tidligere har været af undervisningen, er faldende. Dette faktum forekommer i afdelingssygeplejerske Hanne Charlotte Andersens registrering af fremmødet i undervisningsambulatoriet (Andersen, bilag nr. 4,19/2 2003, bilag nr. 5, 22/ ). Jeg har tænkt over, hvad der kunne ligge bag denne nedgang i fremmødet til undervisningen. Jeg har derfor valgt at se på selve undervisningsforløbene og observeret en enkel undervisningsseance, en såkaldt happening (jf. definition afsnit 12.1) på SDC. Jeg har ligeledes set på de nedskrevne retningslinier for undervisning, der gælder på henholdsvis SDC samt på Odense Universitets Hospitals Diabetes skole (herefter OUHD). For at få et afgrænset analyseredskab har jeg valgt at koncentrere mig om de overvejelser, der kunne tænkes at ligge bag tilrettelæggelsen af undervisningsformerne på de to hospitaler. Det er nemlig således, at der ikke foreligger nogen overvejelser på skrift fra de to hospitalers side. Et samlet begreb for de overvejelser der ligger til grund for et undervisningsforløb er: Didaktiske overvejelser. Det drejer sig f.eks. om hvordan de underviste organiseres, deres baggrunde (læringsmæssigt, socialt samt hvilket køn de repræsenterer), deres sygdomshistorie, hvor længe de har haft sygdommen, og jeg kunne blive ved at opremse områder, jeg som underviser burde tage hensyn til i min tilrettelæggelse af undervisning. Sagt med få ord og komprimeret endnu engang, de didaktiske overvejelser må være gennemtænkt for at undgå dårlige undervisningsforløb. Min opgave vil herefter koncentrere sig om undervisning af unge diabetikere. 5. PROBLEMFORMULERING. Mit udgangspunkt er et politisk initiativ i form af Sundhedsministeriets Handlingsplan for diabetesbehandling i Danmark Det centrale krav i denne handlingsplan er dekretet om undervisning i egenomsorg (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2003, s.6). Problemformuleringen bliver således: Hvilke didaktiske overvejelser bør den undervisende sygeplejerske gøre sig i forbindelse med undervisning af unge diabetikere med type 1 diabetes, når undervisning er en del af den samlede behandlingsplan? 14

17 6. FORMÅL. Undervisning af diabetikere er i dag politisk vedtaget som en del af den ordinære diabetesbehandling. Formålet med specialet er, at redegøre og beskrive hvordan forståelsesrammen, for undervisning af unge med type 1. diabetes på SDC og OUHD, er i dag. Endvidere ligger der i formålsformuleringen et ønske om at opstille didaktiske overvejelser (rammer) for, hvordan en sådan undervisning bliver udført. Jeg har derfor valgt litteraturstudier som min hovedreference. 7. METODE SAMT EN NÆRMERE REDEGØRELSE FOR KAPITLERNES SAMMENHÆNG. Opgavens metode er kort sagt vejen fra problemformuleringens spørgsmål til svaret herpå i opgavens konklusion. Begrebet metode kan oversættes med fremgangsmåde, dvs.en beskrivelse af, hvordan jeg har tænkt sig eller rent faktisk, hvordan jeg er kommet fra problemformuleringen til konklusionens svar. I dette tilfælde er det vigtigt at skelne mellem fagets metode og den konkrete metode, der er brugt i denne opgave. Vi taler altså om en opgaverelateret metode. Vi kan her skelne mellem en empirisk og en teoretisk opgave, hvor der er tale om to forskellige måder at angribe disse opgaver metodisk på. Metoden skal være entydig, da man ellers kommer ud for en sådan metodisk og erkendelsesmæssig sammenblanding, at de svar, der kan udledes af en empirisk undersøgelse, ikke bliver svar på de / det spørgsmål, som er formuleret i den specifikke opgaves problemformulering. Hvis jeg skriver en opgave på baggrund af en empirisk undersøgelse, benytter jeg et induktivt princip, hvor de generelle synspunkter tager udgangspunkt i de specifikt indsamlede data. Denne opgave er en teoretisk opgave, hvor der tages udgangspunkt i bevidst udvalgte teorier, som netop har til hensigt, at understrege, og selvfølgelig besvare, de spørgsmål jeg formulerer i min problemformulering. Jeg bruger altså teorierne til at analysere mig frem til svar på spørgsmålene. Princippet, for en sådan teoretisk opgavetype, er deduktivt, dvs. vi går fra et generelt - til et specifikt perspektiv. Teorierne skal be - eller afkræfte de givne data. 15

18 Som det fremgår af speciales tema (undervisning som en del af en samlet diabetesbehandlingsplan), er der adskillige enkeltfaktorer, som bør beskrives med lige stor vægt. Dette ville dog være en uoverkommelig opgave, og måske også trættende i længden. Jeg har derfor valgt at ordne og opbygge specialet efter traditionel disponering af universitetsopgaver. Specialet starter indledningsvis med et generelt billede af sygdommen diabetes, dens udbredelse og tyngde i dagens samfund. Dette afsnit skal være med til at danne specialets udgangspunkt ved kort at præsentere de forhold, som gør sig gældende i dagens behandling af unge med diabetes. Afsnit 2. består af en præsentation af mine personlige oplevelser og idéer omkring undervisning af unge med type 1. diabetes. Dette forhold er som før nævnt det direkte incitament til dette speciale. For at få et svar på hvad det i det hele taget er for en sygdom, jeg taler om, følger afsnit 3., som beskriver de forskellige former for diabetes. I afsnit 3.4 afrundes med de generelle retningslinier for behandling af mennesker med type 1. diabetes. Inden jeg formulerer selve problemet, som gøres til omdrejningspunktet i specialet, har jeg i afsnit 4. valgt at afgrænse specialets tema til at handle om diabetesundervisningen af unge diabetikere og de overvejelser af didaktisk art, der nødvendigvis må foretages i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. Specialets overordnede metode bliver da at gennemføre en analyse af et litteraturstudium med henblik på at konstruere og videregive (til de aktuelle diabetesundervisningsansvarlige ) en for mig at se brugbar didaktisk model, som antages at have betydning for en undervisning af unge type 1. diabetikere. Som skrevet i afsnit 6. er formålet med specialet derfor at informere de aktuelle undervisere på landets diabeteshospitaler om, at den effektiviserede undervisning ikke er i overensstemmelse med selve dagliglivet som ung diabetiker. For at få den medicinske - og pædagogiske tankeverden til at mødes i et fornuftigt koncept, har jeg brugt didaktikken som bindemiddel. Det næste hovedafsnit, afsnit 8. handler således om de didaktiske overvejelser, som den specifikke underviser bør foretage, inden en egentlig undervisningsseance sættes i gang. Foruden en mere generel historisk gennemgang af selve didaktikbegrebet, hvor jeg antyder, at al didaktik har et videnska- 16

19 beligt pædagogisk udgangspunkt, ser jeg i afsnit 8.1 og 8.2 på valget mellem brede og/ eller smalle didaktikbegreber. Jeg ender med et forsøg på at konstruere en bæredygtig didaktikmodel; som i afsnit 9 danner analysegrundlag for undervisningen af unge. Valg af didaktikken som omdrejningspunkt kræver, dels at begrebet defineres og placeres i et pædagogisk virksomhedsperspektiv, hvilket gøres i afsnit 8. Til fremstilling af didaktiske begreber har jeg således valgt at se på den norske professor i pædagogik Trond Ålviks grundlæggende pædagogiske overvejelser i forbindelse med undervisning og dels de to norske pædagogikundervisere Bjarne Bjørndal og Sigmund Liebergs relationsmodel, som afspejler de brede didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning. Disse materialer har således til hensigt at fungere som baggrund for udarbejdelsen af et nyt konkret analyseredskab, en didaktisk model. Idet specialet fokuserer på temaet: Undervisning som en del af den totale behandling af unge diabetikere er det et bevidst valg, i de følgende afsnits analysedele, kun at berøre de didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning om det gode diabetikerliv til unge med type 1. diabetes. Problemformuleringens spørgsmål til specialets tekst kræver endvidere, at målgruppen beskrives ud fra teoretiske vinkler. Med henblik på en nærmere afklaring af hvad der indgår i karakteristikken af de unge, følger derfor afsnit 9., hvor jeg har valgt at bruge den tyske professor i sociologi og pædagogik, Thomas Ziehe. Dette valg har jeg truffet, fordi Ziehe er den, som tydeligst beskriver denne specifikke målgruppe, og fordi han placerer de unge i relief til samfundsudviklingen. For at få svar på hvilke konsekvenser det får for de unge diabetikere, har jeg i afsnit 10. valgt at bruge sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Bibi Hølge Hazelton. Hun har i sin ph.d. afhandling foretaget interviews med unge diabetikere med henblik på at give indsigt i det at være ung og have diabetes. Netop for at få et billede af de unge diabetikere finder jeg det yderst relevant, at skitsere de forskelle der ligger i det at være ung generelt og i det at være ung diabetiker. For at få denne forskel tydeligt markeret har jeg skematisk forsøgt at skitsere nogle hovedpunkter om ungdommen, som både Ziehe og Hazelton trækker frem som værende karakteristiske for unge. Det vil senere i opgaven vise sig, at bl.a. den forskel der er mellem den almene og den diabetiske unge får alvorlige konsekvenser for undervisningen i det gode diabetikerliv. 17

20 Det som, i forbindelse med problemformuleringen, bliver væsentligt at se på er, hvad der er nedskrevet om det at undervise unge diabetikere. Søgningerne blev begrænset til at omfatte specifik litteratur fra de, i Danmark, specialiserede institutioner SDC og OUHD. Formålet med at se på undervisningsmateriale fra netop disse to institutioner er, at der umiddelbart foreligger en stor forskel i de pædagogiske metoder, som ligger til grund for, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt. Jeg finder således artikler, som beskriver de erfaringer, det kliniske personale har med undervisningen af unge på SDC. Artiklerne indeholder dog ikke beskrivelser, der henviser til hvilke teoretiske overvejelser, der har været anvendt. Denne mangel gør muligheden, for at udføre en tekstanalyse af undervisningen på SDC, svær. Da undervisningsformen på SDC adskiller sig markant fra den form, der udøves på OUHD, ser jeg en mulighed for uddybelse ved at kontakte de undervisningsansvarlige på SDC. Det drejer sig om chefsygeplejerske, cand.cur., Lis Borrild, den undervisningsansvarlige i ungdomsafdelingen, sygeplejerske Hanne Vesterdal Jørgensen og den hovedansvarlige professor og overlæge Jørn Nerup. Jeg foretog et interview med dem for at få en mere dybtgående begrundelse for de pædagogiske overvejelser i forbindelse med undervisning af unge diabetikere. Det skal indskydes, at de interviewede personer blev udvalgt, fordi de har flere års erfaring med behandling og undervisning af unge diabetikere, samt at de stadig er virksomme i ungdomsambulatoriet på SDC. For mig var det en fordel at afdække undervisningen så tæt på observationsfeltet som muligt. Fokus var her orienteret mod en afklaring af undervisningens didaktiske forudsætninger samt sammenhængen mellem de nedskrevne undervisningsvisioner og den reelle undervisningspraksis. Resultatet af denne observation er placeret i afsnit 12.1., og referatet af interviewet foreligger som bilag nr. 1. I afsnit 13. beskrives undervisningen, som den foregår på Odense diabetesskole. Jeg vælger her at bruge sygeplejersken Bibi Hølge Hazeltons ph.d. afhandling og Fyns Amtsdiabetesudvalgs rapport samt afslutningsvis de projektbeskrivelser, som omhandler evalueringen af undervisningen. Materialet var tilstrækkeligt dækkende til, at jeg kunne nøjes med en tekstanalyse. 18

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere