om sukker & sundhed nordic sugar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om sukker & sundhed nordic sugar"

Transkript

1 om sukker & sundhed nordic sugar

2 Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter udtaler sig, tal og statistikker gengives, og flere fortæller om, hvordan de fandt vejen til et sundere liv. Sukkerindtaget er bare ét aspekt af det at leve sundt. Ifølge de officielle kostanbefalinger bør højst 10 procent af det samlede daglige energiindtag komme fra tilsat sukker. Derfor afhænger mængden af tilsat sukker, der kan spises, af den enkeltes energibehov og energiforbrug. I gennemsnit svarer det for et børnehavebarn til ca gram om dagen, for et skolebarn til gram og for voksne til gram alt efter køn. Sundhedsdebatten har mange aspekter, men ikke alle er lige videnskabeligt velfunderede. Det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor forsøger vi med denne folder at belyse de typiske spørgsmål om sukker for at bidrage til en mere nuanceret debat. God læselyst!

3 Om sukker og sundhed er udarbejdet af Nordic Sugar: Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Folderen er gratis. Flere eksemplarer kan bestilles på Hvis du vil læse mere om sukker og ernæring, kan du besøge Her kan du også finde videnskabelige referencer til emnerne, som omtales i denne folder. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Grafisk design og produktion: SEKTOR. Foto: Christina Bull. 1. udgave, 1. oplag, maj 2009.

4 indholds fortegnelse» Feder sukker?» Spiser vi mere sukker end tidligere?» Er sukker usundt?» Er sukker tomme kalorier?» Giver sukker huller i tænderne?» Kan man få diabetes af at spise sukker?» Giver sukker store blodsukkerudsving?» Bliver børn hyperaktive af sukker?» Kan man blive afhængig af sukker?» Er brunt sukker sundere end hvidt?

5

6 feder sukker? > Sukker Fedt Protein Kulhydrat Både ja og nej. Ja, fordi sukker indeholder energi, og indtager man mere energi, end kroppen bruger i løbet af dagen, vil man på sigt udvikle overvægt. Nej, fordi sukker i sig selv ikke er mere fedende end andre næringsstoffer faktisk indeholder 1 g sukker halvt så mange kalorier som 1 g fedt. Med andre ord feder alle næringsstoffer, hvis man indtager mere af dem, end man har behov for. Udvikling af overvægt er et spørgsmål om det samlede energiindtag set i forhold til det samlede energiforbrug også kaldet energibalance. Udvikling af overvægt er resultatet af et samspil mellem adskillige faktorer, f.eks. genetiske forhold, kost- og motionsvaner samt psykosociale aspekter. Derudover peger forskning på, at overvægt også har en social slagside. Alt det og meget mere skal man tage højde for, når man vil løse overvægtsproblemerne. Det er desværre ikke tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på én enkelt faktor som f.eks. sukkerindholdet i forskellige produkter eller antallet af idrætstimer i folkeskolen > motion træning kroppens funktion Energiindhold pr. gram Fedt 38 kj (9 kcal) Protein 17 kj (4 kcal) Kulhydrat 17 kj (4 kcal) Sukker 17 kj (4 kcal)

7 spiser vi mere sukker end tidligere? Debatten kan give indtryk af, at vi spiser mere sukker end tidligere, men statistikken siger noget andet. Ifølge forsyningsstatistikken har vi i gennemsnit 40 kg sukker til rådighed pr. person om året og det har været relativt konstant de sidste 50 år (se grafen næste side). Til sammenligning viser kostundersøgelser, at kvinder og mænd i gennemsnit indtager kg sukker om året, mens piger og drenge indtager kg. Det betyder, at voksnes sukkerindtag er i overensstemmelse med kostanbefalingerne, mens børn i gennemsnit får mere sukker end anbefalet. Det reelle sukkerforbrug ligger sandsynligvis mellem kg i gennemsnit, idet svindet udgør en stor del af forsyningsstatistikken, og sukkerindtag ofte underrapporteres i kostundersøgelser. Man skal dog være opmærksom på, at det er gennemsnitstal. Forbruget er ikke jævnt fordelt. Der er grupper specielt blandt børn og unge, som har et større sukkerindtag end andre. Se illustration: Udviklingen i sukkerforsyningen (brutto) og sukkerindtag (netto) - næste side >

8 Sådan opgøres sukkerindtaget Der er to måder at opgøre sukkerindtaget på. Den ene er kostundersøgelser (netto). Her spørger man udvalgte personer, hvad de har spist i løbet af f.eks. en uge. Ulempen ved denne type undersøgelse er, at folk bevidst eller ubevidst opgiver mindre end det, de reelt har spist af f.eks. slik og kager. Det er altså sandsynligt, at det reelle indtag af f.eks. sukker er højere end det, kostundersøgelserne viser. Den anden er forsyningsstatistik (brutto). Her ser man på, hvor meget sukker der er til rådighed for industrien og husholdningerne og dermed for forbrugerne. Beregningsmetoden tager udgangspunkt i Danmarks sukkerproduktion korrigeret for henholdsvis import og eksport af sukker, enten direkte eller som sukkerindhold i færdigvarer. Resultatet divideres med indbyggerantal, og det giver den mængde sukker, som hver forbruger har til rådighed. Ulempen ved denne form for opgørelse er, at den ikke tager højde for svind dvs. alle de fødevarer og madrester, der smides ud i butikkerne, restauranter og i private hjem. Nogle undersøgelser tyder på, at op mod % af vores fødevarer går til spilde. Derfor vil det reelle forbrug typisk være mindre end det, forsyningsstatistikken viser sukkerforsyning (brutto) & sukkerindtag Udvikling i sukkerforsyning (brutto) i kg pr. indbygger og år fra < Kilder // Sukkerforsyning: Grafen er baseret på tal fra rapporten Livsmedelskonsumtion i Norden Nordisk Ministerråd Tal efter 1998 er fra rapporten Nordic Statistical Yearbook 2008, Nord 2008:001, Nordic Council of Ministers, Copenhagen Kostundersøgelser: Danskernes kostvaner status på udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2008.

9 (netto) Brutto: Forsyningsstatistik Til rådighed for børn og voksne Gram Kg Pr. dag Pr. år I gennemsnit ,6 netto: Kostundersøgelse 2003/06 sukkerindtag for børn og voksne Indtag af sukker, sirup og honning Gram Kg Pr. dag Pr. år Mænd 54 19,7 Kvinder 42 15,3 Piger(4-14 år) 56 20,4 Drenge(4-14 år) 61 22,3 er sukker usundt? Det er der uden tvivl delte meninger om. Hos Nordic Sugar mener vi ikke, at man udelukkende kan tale om sunde og usunde fødevarer det handler i højere grad om at se kostvanerne som en helhed og altså tale om sunde og usunde kostvaner. Sukker indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor er det ikke sundt i sig selv. Dog spiser vi meget lidt sukker i ren form. Sukker bruges f.eks. til at få stivelses- og kostfiberrige produkter til at smage bedre. På den måde kan sukkeret bidrage til, at vi får de nødvendige vitaminer og mineraler. Følger man generelt kostrådene og spiser varieret, kan sukker og sukkerholdig mad godt indgå i en sund kost. Hvis man derimod har ensidige kostvaner, og indtaget af sukker er så højt, at det har erstattet andre vigtige næringsstoffer, kan man sige, at sukker er usundt. Undersøgelser har i øvrigt vist, at personer med et moderat sukkerindtag sjældent har mangel på vitaminer og mineraler

10

11 er sukker tomme kalorier? Begrebet tomme kalorier beskriver enten fedt eller sukker i en fødevare, der har ingen eller en meget begrænset ernæringsmæssig værdi, som f.eks. sodavand, slik, chips, smør eller kage. Disse fødevarer indeholder energi, men indeholder stort set ikke vitaminer og mineraler. Om sukker er tomme kalorier, afhænger derfor af sammensætningen af fødevaren eller måltidet Sukkerets gode smag får ofte stivelses- og fiberrige fødevarer til at smage bedre. Undersøgelser har vist, at personer med et moderat sukkerindtag sjældent har mangel på vitaminer og mineraler.

12 giver sukker huller i tænderne? Huller i tænderne, karies, opstår ved syreangreb på tandemaljen. Syren dannes, når bakterier i munden omsætter madens kulhydrater til syrer. Bakterierne findes normalt i munden, og de danner et tyndt lag plak på tænderne. Plak opbygges på rene tænder, også selv om der ikke er fødevarer i munden, men kulhydratholdige fødevarer, herunder sukker og stivelse fremmer opbygningen af plak. Mængden af plak og dens sammensætning påvirker kariesprocessen. Jo længere tid plak og kulhydratholdige fødevarer er i munden, jo større er risikoen for karies. Dårlig mundhygiejne øger risikoen for at udvikle huller i tænderne, ligesom frekvensen af indtag af sukker og stivelse har større betydning for udviklingen af huller i tænderne end mængden. Sukker kan derfor godt give huller i tænderne, men gør det ikke nødvendigvis. Udviklingen af karies er et samspil mellem flere faktorer, herunder genetiske faktorer, kosten, måltidsfrekvensen og mundhygiejnen. F.eks. har spytmængden og -sammensætningen betydning for kariesudviklingen. Daglig tandbørstning med fluor har vist sig at reducere risikoen. Det understreger udviklingen af børns tandsundhed. Til trods for at sukkerforsyningen stort set har været den samme i 50 år, er andelen af kariesfrie 12-årige næsten fordoblet, og antallet af tænder med karies er næsten halveret for 15-årige siden 1988 Se tabel: Kariesfrie 12-årige

13 Karies frie 12-årige Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) < % % % % % % % % % % % %

14 kan man få diabetes af at spise sukker? Mange tror, at sukker giver diabetes, fordi diabetes også kaldes for sukkersyge. Navnet sukkersyge kommer af, at sygdommen viser sig ved et forhøjet sukkerindhold i blodet. Ligesom fedt, protein og andre kulhydrater giver sukker energi. Hvis man indtager mere energi, end kroppen bruger, vil man på sigt udvikle overvægt, hvilket er en væsentlig risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en såkaldt livsstilssygdom. Det betyder, at udviklingen af sygdommen er tæt knyttet til den enkeltes livsstil som helhed. De største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes er overvægt, for lidt motion, genetisk disposition og alder. Type 2-diabetes udvikles over tid, når kroppen ikke længere kan producere nok insulin og/eller har nedsat evne til at reagere på insulin. Type 1-diabetes opstår, når kroppen har mistet evnen til at producere insulin, og er ikke betinget af livsstil. En mindre mængde sukker i et måltid giver ingen blodsukkerstigning. Derfor kan diabetikere uden risiko bytte noget af madens fedt eller kulhydrat ud med 5-10 g sukker pr. måltid Ca danskere har type 2-diabetes. Det svarer til 3-4 % af befolkningen. Man antager, at lige så mange har sygdommen uden at vide det. Kilder: Det Nationale Diabetes Register og Diabetesforeningen, 2009

15

16 giver sukker store blodsukkerudsving? Indtagelse af kulhydrat herunder sukker får blodsukkeret til at stige. Men selv om mange tror det, hører sukker faktisk ikke til de kulhydrater, som giver den største blodsukkerstigning. Det skyldes, at sukker er en kombination af glukose og fruktose, hvor glukose (som også kaldes for druesukker) giver en høj blodsukkerstigning, mens fruktose (som også kaldes frugtsukker) giver en lav (se tabellen). GI står for glykæmisk indeks og er et udtryk for, hvor hurtigt kulhydraterne i en bestemt fødevare optages i blodet. Et højt GI angiver, at fødevaren giver en høj blodsukkerstigning. Det er en fordel at spise en stor andel fødevarer med lavt GI, eftersom et stabilt blodsukkerniveau giver en længere mæthedsfornemmelse. Sukker har et middel glykæmisk indeks, men den enkelte fødevares GI er ikke den eneste faktor som påvirker blodsukkerniveauet. Det påvirkes også af den samlede mængde kulhydrater, vi spiser og sammensætningen af måltidet i øvrigt

17 Glykæmisk indeks (gi) Fødevarer inddelt efter deres effekt på blodsukkerstigningen (glykæmisk indeks) Hurtige Middel langsomme Hvidt brød ris rugbrød, fuldkorn Hvide ris pasta bælgfrugter Cornflakes appelsin grapefrugt Kogte kartofler grønne ærter Æble Rosiner vindruer mælk Druesukker sukker Frugtsukker

18 Bliver børn hyperaktive af sukker? Selv om det ofte fremføres i medierne og debatten, at der er en sammenhæng mellem sukkerindtag og hyperaktivitet hos børn, er der intet i hverken nationale eller internationale forskningsrapporter, som peger i den retning. Eksperter peger i stedet på, at den bedring, der sker hos nogle børn, hvor en meget sukkerholdig kost erstattes med f.eks. frugt, grønt og fiberrige kornprodukter, snarere skyldes de faste rammer. Hertil kommer også de stabile og sundere måltidsmønstre, der som regel er forbundet med de ændrede kostvaner

19 Kan man blive afhængig af sukker? Der eksisterer ingen videnskabelige beviser for, at sukkerindtag kan give de symptomer, som er kendetegnende for fysisk afhængighed. Her tænkes f.eks. på de abstinenser, der er karakteristiske for rusmidler som f.eks. alkohol og narkotika. Det betyder dog ikke, at nogle ikke kan have en større lyst til sukkerholdige og fede fødevarer end andre, mens andre søger trøst i mad der smager godt herunder sukkerholdige produkter og dermed føler en form for psykisk afhængighed

20

21 Er brunt sukker sundere end hvidt? Hverken hvidt eller brunt rørsukker har et nævneværdigt indhold af vitaminer og mineraler. Det brune rørsukker udvindes, som navnet angiver, af sukkerrør, mens det hvide sukker både kan udvindes fra sukkerroer og -rør. Brune rørsukkerprodukter er en blanding af sukkerkrystaller og sirupsrester. Det er sirupsresterne, der giver rørsukkeret sin brune farve og karamelliserede smag. Ved sukkerproduktion fra sukkerroer er man nødt til at fjerne siruppen, fordi den har en bitter smag. Sirupsresterne i det brune rørsukker indeholder små mængder mineraler. Sammenligner man med andre fødevarer, er mineralindholdet i rørsukkeret lavt, og bidraget til det daglige anbefalede indtag er ubetydeligt. Derfor kan man ikke sige, at brunt rørsukker er sundere end hvidt sukker Indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer - herunder forskellige sukkertyper - kan ses på

22 nordic sugar A/S Langebrogade københavn k

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Nå dine mål med det glykæmiske indeks Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/na-dine-mal-med-det-glykaemiske-indeks/ Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kristina Andersson Berit Paulsson Ica Prøvekøkken. Diabeteskogebog. Atelier

Kristina Andersson Berit Paulsson Ica Prøvekøkken. Diabeteskogebog. Atelier Kristina Andersson Berit Paulsson Ica Prøvekøkken Diabeteskogebog Atelier www.atelier.dk Anden totalt omarbejdede udgave 2013 Kristina Andersson, Berit Paulsson, Ica Prøvekøkken og Ica Bokförlag, Massolit

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI Alt om Sukker INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER 3 4 6 7 10 SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI 12 16 20 2 tip en 13'er 1 x 2 01 02 03 04 05 06

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER Alt om SUKKER INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION 3 4 8 10 11 SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER 14 16 20 2 TIP EN 13'ER 1 X 2 01 02 03 04

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere