Godkendt på Sandbjergmødet Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose."

Transkript

1 Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til videre drøftelser i Den vedtagne guideline kom imidlertid aldrig på hjemmesiden derfor dækker denne guideline ligeledes 2012 guidelinen. Følgende blev vedtaget i 2012: PCOS og flerfoldsgraviditet er nu risikofaktorer for GDM og indicerer screening. Det er nu muligt at stille diagnosen manifest diabetes også i graviditeten. Derimod blev de nye diagnostiske kriterier for GDM ikke vedtaget. Den følgende tekst er derfor baseret på, hvad der blev vedtaget Sandbjerg 2012 tilføjet kommentarer, nu da WHO for nylig har publiceret deres forslag til globale diagnostiske kriterier for GDM Nøgleord: Hvordan forholder vi os til de foreslåede nye internationale GDM kriterier herunder 1. Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? 2. Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? 3. Skal alle screenes? Arbejdsgruppens medlemmer: Per Ovesen, Skejby Sygehus, Jens Svare, Herlev Hospital, Lise Lotte T. Andersen, Odense Universitetshospital, Margrethe Møller, Aalborg Sygehus, Jeannet Lauenborg, Herlev Hospital, Tom Weber, Hvidovre Hospital, Tine Dalsgaard Clausen, Hillerød Hospital, Berit Woetmann Pedersen, Rigshospitalet, Dorte Møller Jensen (endokrinolog), Odense Universitetshospital. Tovholder: Peter Damm, Rigshospitalet, - adresse: Tidligere arbejdsgrupper om samme emne Screening for gestationel diabetes mellitus. Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder), Margrethe Møller, Thea Lousen, Dorte Møller Jensen, Jens Svare og Peter Damm Behandling af gestationel diabetes mellitus. Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder), Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist), Birgitte Pagh Jensen (diætist), Margrethe Møller, Jens Svare, Birgit Bødker, Dorte Møller Jensen (endokrinolog), Elisabeth Mathiesen (endokrinolog), Edna Stage (sygeplejerske) 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Guideline Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Skal alle screenes? Referencer

3 Indledning Afgrænsning af emnet Der er god evidens for, at både maternelle og føtale/neonatale komplikationer stiger lineært uden tærskelværdi med stigende maternelt blodglukose (1). Dette er tilfældet også for glukoseværdier i området under gestationel diabetes/diabetes. Indtil nu har gestationel diabetes mellitus (GDM) været defineret som enhver grad af glukoseintolerance med start eller første diagnostisering i en graviditet (2). Diagnosen stilles typisk ved en oral glukosetolerance test (OGTT). GDM giver normalt ingen symptomer, og der skal derfor screenes for at finde gravide med GDM. Traditionelt anvendes en række alternative diagnostiske tests og screeningsmetoder forskellige steder i verden. I USA har man typisk anvendt en 3 timers 100 g OGTT, mens man i størstedelen af resten af verden har brugt en 2 timers 75 g OGTT. De diagnostiske kriterier varierer også betydeligt, idet nogle anvender blot én forhøjet glukoseværdi, mens andre kræver mindst 2 forhøjede ud af 4 værdier for, at diagnosen GDM kan stilles. Fælles for alle grænseværdierne er, at de ikke er valgt efter deres indflydelse på maternelle og føtale/neonatale komplikationer. Enten er de udvalgt ud fra statistiske kriterier, som risikofaktorer for senere maternel manifest diabetes, pragmatisk konsensus eller ud fra kriterier for diabetes hos ikke- gravide (3). Der har derfor i mange år været brug for og stor efterspørgsel af fælles internationale kriterier for GDM baseret på obstetrisk outcome både af kliniske og forskningsmæssige årsager. Den aktuelle definition af GDM inkluderer også tidligere raske gravide med klart forhøjede plasmaglukoseværdier og/eller hæmoglobin A1c (HbA1c) (i f.eks. 1. trimester), der klinisk fremtræder som prægestationelle diabetikere. Disse relativt få gravide kvinder klassificeres i dag som havende GDM, selvom deres obstetriske risiko ligner den, man ser ved prægestationel diabetes bl.a. en øget risiko for medfødte misdannelser. De bør derfor behandles og kontrolleres som gravide med kendt prægestationel diabetes. Dette udgør således et betydende praktisk problem i den kliniske hverdag. På denne baggrund publicerede International Association of the Diabetes in Pregnancy Study Groups (IADPSG) i 2010 et forslag til nye diagnostiske kriterier samt screening for GDM (4). Disse kriterier har været diskuteret internationalt i et par år, og er nu i hovedtræk accepteret af WHO i deres netop publicerede rapport (http://www.who.int/diabetes/publications/hyperglycaemia_in_pregnancy/en/index.html). En række lande har allerede accepteret at anvende de nye kriterier med ingen eller få modifikationer. Guideline beskriver, hvordan vi forholder os til disse kriterier og forsøger at besvare følgende spørgsmål: Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Ja - vedtaget Sandbjerg 2012 Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Arbejdsgruppen foreslår, at Sandbjerg 2014 giver arbejdsgruppen/dsog mandat til i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i at arbejde for implementering af WHO/IADPSG diagnostiske kriterier i Danmark, herunder en vurdering af hvilken screeningsmetode, der er den rigtige til danske forhold, og hvilken opfølgning, der skal anbefales efter fødslen. Skal alle screenes? Nej - vedtaget Sandbjerg

4 Guideline Manifest diabetes i graviditeten Vi anbefaler, at begrebet manifest diabetes i graviditet indføres som betegnelse for formodet udiagnostiseret prægestationel diabetes (Evidens D) Vi anbefaler, at IADPSGs kriterier for manifest diabetes i graviditet følges disse er i overensstemmelse med kriterierne for diabetes hos ikke- gravide anbefalet af Dansk Endokrinologisk Selskab og Sundhedsstyrelsen (Evidens D) Glukosemål for manifest diabetes i graviditet Diagnostisk værdi Faste vene plasmaglukose > 7,0 mmol/l HbA1c (DCCT standardiseret) > 6,5% (48 mmol/mol) Tilfældigt målt vene plasmaglukose > 11,1 mmol/l (2 prøver nødvendige) Såfremt mindst et af disse kriterier er opfyldt (før 20 graviditetsuger), kan diagnosen manifest diabetes i graviditet stilles. Det skal tilstræbes, at diagnosen stilles så tidligt i graviditeten som muligt af hensyn til mulighederne for hurtig, relevant og tilstrækkelig opfølgning og behandling (Evidens D) Vi anbefaler, at kvinder med manifest diabetes i graviditeten henvises til og kontrolleres på centre, der behandler gravide med prægestationel diabetes og behandles efter samme retningslinjer som disse (Evidens D) Post partum bør kvinderne henvises til konfirmering af diagnosen og opfølgning i endokrinologisk regi (Evidens D) 4

5 Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Risikoen for obstetriske og perinatale komplikationer øges med stigende maternelle glukoseværdier - også under grænsen for diabetes (Evidens A) Det er væsentligt at opspore GDM, da behandling (også af mild GDM) nedsætter risikoen for obstetriske og perinatale komplikationer (Evidens A) Vi anbefaler, at der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen arbejdes for implementering af WHO/IADPSG kriterierne for GDM i Danmark, da de er baseret på neonatalt outcome (Evidens D). WHO/IADPSG kriterier for GDM GDM diagnostiseres hvis en eller flere målinger er de angivne værdier, 75 g OGTT Faste vene plasmaglukose 1- times vene plasmaglukose 2- timers vene plasmaglukose Grænseværdi (mmol/l) 5,1 10,0 8.5 Den forventede øgning i forekomsten af GDM med WHO/IADPSG kriterierne afspejler i nogen grad forekomsten af abnorm glukosemetabolisme i baggrundsbefolkningen (Evidens B) Tilslutning til universelle internationale kriterier er en væsentlig forudsætning for at kunne anvende fremtidige forskningsresultater i Danmark samt for at kunne sammenligne danske og internationale kliniske forskningsresultater. (Evidens D) Indtil WHO/IADPSG kriterierne er implementeret anbefales det at anvende de gældende kriterier for diagnostisering af GDM jf. Sandbjerg guideline fra 2003 (Evidens D) 5

6 Selektiv screening anbefales fortsat efter nedenstående retningslinier (Evidens B- C) Risikofaktorer for GDM Glukosuri ( 5,5 mmol/l svarende til +1 Bayer stiks eller +2 Roche stiks) Tidligere GDM Maternel overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) Maternel familiær dispostion til diabetes (dvs. Type 1 eller Type 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn) Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Flerfoldsgravide Hvordan screenes Glukosuri udløser altid OGTT uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger Ved uger undersøges følgende gravide: I. Kvinder med tidligere GDM II. Kvinder med to af følgende risikofaktorer: a. Overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) b. Familiær disposition til diabetes c. Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) d. Kendt PCOS Ved uger undersøges følgende gravide: I. Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer: a. Maternel overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) b. Familiær disposition til diabetes c. Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) d. PCOS e. Flerfoldsgravide II. Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke- diabetisk 6

7 Diagnostik Indtil de nye WHO/IADPSG kriterier er implementeret anbefales at fortsætte med de aktuelle diagnostiske kriterier dvs.: Test: 75 g OGTT Der måles kun blodglukose efter 2 timer (dobbeltbestemmelse tilstræbes). Tolkning: GDM ved glukose 9,0 mmol/l i kapillært fuldblod eller venøst plasma eller 10,0 mmol/l i kapilært plasma, målt med højkvalitetsmetoder. 7

8 Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Der er globalt en voldsom stigning i antallet af type 2 diabetikere også blandt kvinder i den fødedygtige alder. Der er ifølge Det Nationale Diabetes Register i personer med kendt diabetes i Danmark, heraf ca med type 2 diabetes, og dertil kommer et nogenlunde tilsvarende antal med uerkendt type 2 diabetes. I 2009 fik danskere stillet diagnosen diabetes. I Danmark er den gennemsnitlige patient med type 2 diabetes år på diagnosetidspunktet, sygdommen har været uerkendt i år, og halvdelen har allerede sendiabetiske komplikationer. Årsagen til det nærmest epidemisk stigende antal type 2 diabetikere er primært den globale stigning i overvægt og fedme, der også ses hos danske gravide. Graferne viser udviklingen i prægravid overvægt (BMI>25 kg/m 2 ) og fedme (BMI>30 kg/m 2 ) hos danske gravide (Sundhedsstyrelsen 2010) % gravide med prægravid BMI 25 kg/m gggggrgravidegravide % gravide med prægravid BMI 30 kg/m gggggrgravidegravide

9 Insulinfølsomheden ændres gennem graviditeten. På figuren nedenfor ses insulinbehovet hos type 1 diabetikere gennem graviditeten, og som det ses er insulinbehovet nedsat eller uændret frem til ca. midt i graviditeten som udtryk for, at insulinfølsomheden i denne periode er øget. Herefter øges insulinbehovet markant som udtryk for nedsat insulinfølsomhed (5). Et lignende kurveforløb ses for normale ikke- diabetiske gravide. Insulin requirements during pregnancy in type 1 diabetes Fuglsang, J. et al. J Clin Endocrinol Metab 2003;88:5042 9

10 HbA1c koncentrationen ændres ligeledes gennem graviditeten. Som det ses af figuren, er der et signifikant fald i HbA1c gennem graviditeten hos normale (6). 4,7-6,3% Nielsen LR et al Diabetes Care 2004;27: ,5-5,7% 4,4-5,4% HbA1c gennem graviditeten hos normale gravide Samtidig falder faste glukose gennem graviditeten hos normale gravide. Definitionen på GDM er aktuelt nedsat glukose tolerance, der debuterer eller først erkendes i graviditeten (2). Udtrykket eller først erkendes i graviditeten dækker over, at man godt er klar over, at nogle få af de kvinder, der får diagnosen GDM - specielt i den tidlige graviditet - i virkeligheden har manifest diabetes. Dvs. en uerkendt prægestationel diabetes, der oftest er en type 2 diabetes. Dette understreges af, at den graviditetsinducerede belastning på glukosemetabolismen er minimal eller ikke til stede i første halvdel af graviditeten reflekteret ved det lavere insulinbehov, lavere faste glukose og lavere HbA1c. Efter fødslen normaliseres glukosetolerancen hos de fleste kvinder i løbet af få dage. Kvinder, der har haft GDM, har dog en betydelig risiko for at udvikle diabetes senere i livet. En dansk undersøgelse har vist, at ca. 40 % har udviklet diabetes efter blot 7 år - heraf 90 % type 2 diabetes (7). Det anbefales derfor, at alle får udført en OGTT 2-3 måneder efter fødslen og herefter med 1-3 års mellemrum får undersøgt deres glukosetolerance med faste plasma glukose, HbA1c eller OGTT. Der foreligger ikke prospektive eller randomiserede studier af kvinder med svær hyperglykæmi/manifest diabetes i graviditeten hverken mht. klinisk værdi af behandling eller cost- benefit analyser af evt. tidlig universel screening. 10

11 Det nyligt publicerede HAPO- studie (1) har vist, at de graviditetskomplikationer, som ses i relation til GDM, stiger lineært med graden af maternel hyperglykæmi selv ned i normalområdet. Der er derfor grund til at formode, at kvinder med svær hyperglykæmi i tidlig graviditet og deres børn har en betydelig forøget risiko for komplikationer i relation til graviditet og fødsel, som nærmer sig eller ækvivalerer dén risiko, der ses ved prægestationel diabetes også mht. medfødte misdannelser (8), diabeteskomplikationer (nefropati, retinopati) og intrauterin død. Flere studier de seneste år har vist, at graviditeter med type 2 diabetes er forbundet med ligeså mange komplikationer og misdannelser som graviditeter med type 1 diabetes derfor følger kvinder med prægestationel type 2 diabetes det samme kontrolprogram som kvinder med type 1 diabetes (9). Et konsensus- panel nedsat under IADPSG anbefalede i 2010, at man kan stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten (4). Da der ikke foreligger gode studier, som belyser et optimalt tidspunkt for evt. screening for manifest diabetes i graviditet, afstod IADPSG fra at angive en gestationsalder- grænse for at stille diagnosen (4). Diagnosen kan stilles på baggrund af et faste eller tilfældigt plasma glukose eller HbA1c, og der angives forslag til diagnostiske værdier for manifest diabetes som anført i tabel 1. Tabel 1 Glukosemål for manifest diabetes i graviditet Faste vene plasmaglukose HbA1c (DCCTstandardiseret) Tilfældigt vene plasmaglukose Diagnostisk værdi > 7,0 mmol/l > 6,5% (48 mmol/mol) > 11,1 mmol/l (2 prøver nødvendige) Disse kriterier svarer til Dansk Endokrinologisk Selskabs (DES) (http://www.endocrinology.dk/index.php/nbvhovedmenu/1- diabetes- mellitus/nbv- endokrinologi- behandling- og- kontrol- af- type- 2- diabetes- t2d- diabetes- arskontrol- nyopdaget- diabetes- 2- peroral- behandling- insulin- behandling- kolesterolbehandling- blodtryksbehandling- glp1- og- dpp4) og Sundhedsstyrelsens (http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2012/aendret- metode- til- at- diagnosticere- type- 2- diabetes) definition på type 2 diabetes hos ikke- gravide. DES- kriterier for diabetes udenfor graviditet: 1. Påvisning af (fastende eller ikke- fastende) venøs plasmaglukose 11,1 mmol/l og klassiske symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab eller gentagne infektioner) 2. Påvisning af faste venøs plasmaglukose 7,0 mmol/l eller 2- timers venøs plasmaglukose 11,1 mmol/l efter peroral glukosebelastning (OGTT). 3. Påvisning af HbA1c 6,5 % (48 mmol/mol) 11

12 Da HbA1c hos gravide (såvel diabetikere som ikke- diabetikere) sædvanligvis falder gennem graviditeten, er der grund til at formode, at en gravid med en HbA1c 6,5 % har endnu højere grad af hyperglykæmi, end hvis HbA1c var målt udenfor graviditeten. En meget høj HbA1c eller meget tidlig diagnose underbygger sandsynligheden for, at der er tale om udiagnosticeret prægestationel diabetes. Arbejdsgruppen foreslår pragmatisk, at disse kriterier for manifest diabetes i graviditeten kun anvendes til og med 20 graviditetsuger, da det er heromkring, at insulinbehovet rigtig stiger. I post partum perioden er det væsentligt, at kvinderne følges op enten via egen læge eller i endokrinologisk regi mhp at konfirmere diagnosen diabetes, optimere behandling og forebygge senkomplikationer. Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Behandling af GDM I de senere år er der publiceret to store randomiserede kontrollerede kliniske behandlingsstudier (RCT) blandt kvinder med ubehandlet mild GDM: Australian Carbohydrate Intolerance in Pregnant Women Study (ACHOIS) (10) og American Maternal- Fetal Medicine Units Network (MFMU) Study (11). I begge studier blev kvinder med mild GDM (2 timers grænseværdi for plasmaglukose på hhv. 7,8 og 8,6 mmol/l men <11.1 mmol/l) randomiseret til enten almindelig svangreomsorg eller behandling med diæt/livsstilsintervention, hjemmemåling af blodglukose, insulinbehandling (hvis indiceret), ekstra ultralydsscanninger og igangsættelse. Resultaterne af 75 g OGTT blev blindet. Undersøgelserne viste signifikant reduktion i forekomsten af makrosomi, præeklampsi, gestationel vægtøgning, sectio og alvorlige outcomes som skulderdystoci, nervelæsion og fosterdød. Interventionen gav ikke anledning til øget risiko for børn født SGA (small for gestational age) eller for nedsat livskvalitet for moderen. Et nyligt systematisk review dokumenterer ligeledes, at behandling af GDM er effektiv (12). Diagnostiske kriterier Der er almindelig enighed om, at GDM diagnosticeres vha. en OGTT. Der har gennem tiden været forskellige rekommandationer vedrørende mængden af glukose (50, 75 eller 100 g), varigheden af OGTT (2 eller 3 timer) og diagnostiske tærskelværdier. De oprindelige kriterier foreslået af O'Sullivan & Mahan i 1964 (13) tog udgangspunkt i en uselekteret population med 752 gravide kvinder, der fik foretaget en 100 g 3- timers OGTT. Der var en stærk korrelation mellem værdierne for glukose og senere udvikling af maternel diabetes, når disse tærskelværdier blev appliceret på en historisk kohorte. Efterfølgende blev disse kriterier med få modifikationer (14) anvendt først og fremmest i Nordamerika. Andre organisationer: WHO (15) og faglige selskaber i Europa, Australien og Asien (16, 17) anbefalede en 75 g 2- timers OGTT med arbitrære grænseværdier bl.a. på baggrund af kriterier for diabetes hos ikke- gravide. Dette gav i mange år anledning til debat om, hvorvidt GDM var en reel medicinsk tilstand, som skulle behandles herunder om det var uetisk at identificere disse kvinder som prædiabetikere. Som konsekvens af disse divergerende kriterier designede man studiet Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcome (HAPO) (1) mhp. at udlede diagnostiske kriterier, der var baseret på 12

13 obstetrisk/perinatalt outcome. Det verdensomspændende observationsstudie omfattede mere end gravide ikke- diabetiske kvinder, som fik foretaget en 75 g 2- timers OGTT mellem 24 og 32 uger. Der blev målt fastende plasmaglukose (FPG), 1 og 2 timers plasmaglukose (1- h PG and 2- h PG). Resultaterne blev blindet med mindre FPG var > 5,8 mmol/l og/eller 2- h PG var > 11,1 mmol/l. OGTT resultaterne blev relateret til fire primære outcomes: makrosomi (fødselsvægt >90 th percentilen), primært sectio (dvs sectio hos gravide uden tidligere sectio), neonatal hypoglykæmi og føtal hyperinsulinæmi (navlesnors C- peptid > 90 th percentilen). Man fandt i lighed med et tidligere dansk studie (18) kontinuerte lineære associationer mellem stigende maternelt glukoseniveau og en stigende forekomst af de primære outcomes dette var uafhængigt af andre maternelle risikofaktorer. De foreslåede diagnostiske grænseværdier blev udledt af sammenhængen mellem glukoseværdierne og følgende neonatale outcomes: makrosomi, kropsfedt og hyperinsulinæmi. De glukosekoncentrationer, for hvilke odds ratios (OR) for ét af de specifikke outcomes var 1,75 i forhold til risikoen ved mean glukoseniveauerne i populationen, blev valgt til diagnostiske grænseværdier af en international konsensusgruppe gennem 2 møder og en række telefonkonferencer (4). Således stilles diagnosen GDM, hvis en eller flere venøse plasmaglukoseværdier under en 75 g 2- timers OGTT er større end eller lig med 5,1 mmol/l (FPG), 10,0 mmol/l (1- h PG) eller 8,5 mmol/l (2- h PG). Tabel 2 angiver grænseværdier og forekomst af GDM i HAPO- studiet diagnosticeret på hhv. FPG, 1- hpg og 2- hpg. Tabel 2. Grænseværdier og forekomst af GDM diagnosticeret på hhv. FPG, 1- h PG og 2- h PG (4). GDM diagnostiseres hvis en eller flere venøse målinger er de angivne værdier Grænseværdi i mmol/l Kumuleret antal gravide i HAPO- kohorten med GDM diagnosticeret ved hhv. FPG, 1- h PG og 2- h PG (%) FPG (faste plasma glukose) 1- h PG (1- times plasma glukose) 2- h PG (2- timers plasma glukose) 5,1 8,3 10,0 14,0 8,5 16,1 Herudover havde 1,7% GDM (deltog ikke i studiet pga. FPG > 5,8 eller 2- hpg > 11,1 mmol/l) Disse kriterier er i samme niveau som de grænseværdier, der blev anvendt i behandlingsstudiet MFMU (<5,3, 10,0 og 8,6 mmol/l - FPG, 1- h og 2- h PG) (11), medens GDM kriterierne i ACHOIS studiet (10) var højere fastende og lavere post- glukose (FPG <7,8 mmol/l og 2- h PG 7,8 mmol/l). I begge RCT var gravide med høje glukoseværdier ekskluderede. Forekomsten af makrosomi og andre outcomes var sammenlignelige i HAPO-, MFMU- og ACHOIS- studierne. Tabel 3 viser en sammenligning mellem HAPO- og MFMU studiet, når man opdeler HAPO- kohorten efter MFMU- studiets kriterier for +/- GDM. 13

14 Tabel 3. Sammenligning mellem MFMU RCT (11) og HAPO- studiet (1). Det ses, at hhv. kolonne 2 og 4 samt kolonne 3 og 5 ligner hinanden som indikation på, at de to kohorter er minder om hinanden Outcome MFMU RCT HAPO studiet opdelt efter MFMU- interventionskriterierne Ubehandl et Behandlet FPG < 5.3 (1- h PG >10; 2- h PG >8.6) FPG < 5.3 (1- h PG <10; 2- h PG < 8.6) BW >90th percentilen 14,5 7,1 14,0 9,0 C- peptide >95 th percentilen 22,8 17,7 18,2 (>90 th percentilen) 7,5 (>90 th percentilen) Indlæggelse neonatalafdeling 11,6 9,0 11,4 7,9 Skulderdystoci 4,0 1,5 1,9 1,3 Præeklampsi 5,5 2,5 8,3 4,9 Tallene er % Tabel 4 viser, hvordan IADPSG kriterierne identificerer forskellige obstetriske og neonatale komplikationer, når kriterierne appliceres på HAPO- kohorten. 14

15 Tabel 4. HAPO- kohorten: hyppigheden af obstetriske/perinatale komplikationer hos gravide med normale værdier under en 75 g OGTT sammenlignet med fundene ved GDM efter IADPSG kriterierne (4). FPG, 1- h PG, 2- h PG alle < grænseværdierne FPG, 1- h PG eller 2- h PG > grænseværdierne Fødselsvægt > 90 th percentilen 8,3% 16,2% C- peptide > 90 th percentilen 6,7% 17,5% % fedt > 90 th percentilen 8,5% 16,6% Primært sectio* 16,8% 24,4% Præeclampsi 4,5% 9,1% Præterm fødsel 6,4% 9,4% Hyperbilirubinæmi 8,0% 10,0% Indlagt på børneafdeling 7,8% 9,1% Præterm fødsel 6,4% 9,4% Skulder dystocia/ 1,3% 1,8% fødselsskade *sectio hos kvinder uden tidligere sectio IADPSG- kriterierne identificerer, som anført i tabel 3, 17,8 % af alle gravide i HAPO kohorten som havende GDM (4). I overensstemmelse hermed er der opgørelser fra forskellige populationer, der tyder på en stigning i forekomsten af GDM med en faktor ved overgangen til IADPSG- kriterier (19;20). I Danmark identificerede den nuværende screeningsmetode og diagnostiske kriterier 2,4 % som havende GDM for ca. 10 år siden (21). Det er forventeligt, at dette tal i dag er større pga. den stigende prævalens af overvægtige gravide formentlig omkring 3-4%. Hvis de nye IADPSG- kriterier appliceres på faste- og 2- timers- værdierne på den danske population, der indgik i et screeningsstudie for GDM i årene (22) fås en estimeret forekomst af GDM på 8-10 %. Samtidig fandt, man i en stor dansk befolkningsundersøgelse (Inter99) udført i baggrundsbefolkningen blandt danske 30- årige kvinder en høj forekomst af abnormiteter i glukosemetabolismen (impaired fasting glucose (IFG) + impaired glucose tolerance (IGT) + diabetes mellitus (DM)) på 10,4% (23). Dette indikerer, at en forekomst af GDM på 2-3 gange den nuværende vil være i en størrelsesorden, der er klinisk relevant. Det har efterfølgende været debatteret, hvorvidt det er rimeligt at diagnosticere og behandle GDM hos så mange kvinder, når de fleste børn født LGA (large for gestational age) fødes af overvægtige kvinder uden GDM (24). Der er god evidens for, at GDM behandling kan nedsætte risikoen for LGA, mens der aktuelt ikke kendes en effektiv behandling af overvægtige gravide mhp at bedre deres obstetrisk outcome. 15

16 NIH rapporten fra foråret 2013 konkluderer baseret på amerikanske forhold, at det på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales at skifte til de nye IADPSG kriterier, og man anbefaler status quo med fortsat anvendelse af universel screening med en 50 g ikke fastende oral glucose test (GCT) efterfulgt af en 100 g OGTT baseret på Carpenter and Coustan (14) eller NDDG (13) diagnostiske kriterier (http://prevention.nih.gov/cdp/conferences/2013/gdm/files/gestational_diabetes_mellitus508.pdf). I kontrast til dette har WHO netop valgt at anbefale de af IADPSG foreslåede diagnostiserede kriterier for GDM (http://www.who.int/diabetes/publications/hyperglycaemia_in_pregnancy/en/index.html). Hvad taler for indførelse af WHO/IADPSG- GDM- kriterierne - Først og fremmest er grænseværdierne baseret på obstetrisk/neonatalt outcome, dvs. hvad plasmaglukose skal være for at OR for f.eks. makrosomi er mindst 1,75. - Store dele af verden har allerede accepteret kriterierne. Det drejer sig om Japan, Italien, Tyskland, Brasilien, Israel, Østrig, Polen, Australien, Indien (delvist), Kina (såvidt vides), Canada (delvist) USA (American Diabetes Association har accepteret mens American College of Obstetricians og NIH har afvist), The Endocrine Society. - WHO har netop i det store og hele accepteret IADPSG kriterierne primært ud fra en vurdering af, at det er de bedste og eneste kriterier baseret på perinatalt outcome, ligesom man tilstræber ensartede globale kriterier. - Ved at indføre kriterierne bliver det muligt at sammenligne danske resultater med resten af verden, og nemmere at applicere andres forskningsresultater på egen befolkning. - Måling af glucose i venøs plasma en blandt klinisk biokemikere anderkendt som the golden standard. - Der er god overensstemmelse mellem nye kriterier og de to behandlings- RCT er. der foreligger (10;11). - GDM- behandling (kost og motion) er generelt god til overvægtige (25-27), så det er muligt at flere børn får sundhedsmæssig gevinst ved at deres mødre bliver diagnosticeret med nedsat glukosetolerance i graviditeten. - De fleste LGA- børn fødes ganske vist af overvægtige mødre uden GDM, men hvor effekten af behandling af GDM mht. LGA er veldokumenteret, er der aktuelt ingen RCT- dokumenteret effektiv beh. af overvægtige gravide. - Kvinder med GDM har en høj risiko for senere udvikling af type 2 diabetes. Da der kendes effektive præventive tiltag mod udvikling af type 2 diabetes i højrisikoindivider (intervention med livsstilsændring/medicin) har kvinder med diagnostiseret GDM en potentiel mulighed for at undgå eller forsinke udvikling af type 2 diabetes (28). Hvad taler mod indførelse af WHO/IADPSG- GDM- kriterierne - WHO/IADPSG kriterierne er baseret på venøs plasma og samtidig udvides prøvetagningen med to prøver, idet man går fra 1 til 3 blodprøver. - Flere gravide vil få stillet diagnosen GDM formentlig kan det betyde en 2-3- dobling af antallet af graviditeter, der kompliceres af GDM. Det betyder øget stigmatisering af gravide som syge, og øget ressourceforbrug pga. behov for flere diætister, bioanalytikere, sygeplejesker osv. - Der kan være logistiske problemer med at håndtere et så stort antal med gravide med GDM. 16

17 - New Zealand, Canada (delvist), Spanien og USA (American College of Obstetricians og NIH har afvist, mens American College of Obstetricians har godkendt) har afvist kriterierne. Skal alle screenes? Som nævnt tidligere er der god evidens for, at screening for og intervention/behandling ved GDM nedsætter morbiditet/mortalitet. Da GDM oftest ikke giver symptomer er screening nødvendig for at identificere kvinder med GDM. Screening kan være universel eller selektiv, baseret på screening af risikoindivider. Der foreligger ikke gode studier, der belyser de økonomiske, sociale og etiske aspekter og konsekvenser samt cost- benefit analyser af screening for GDM, der er relevant for danske forhold (29). Traditionelt har vi i Danmark anvendt selektiv screening baseret på risikofaktorer. I et større dansk studie (21), som danner baggrund for det nuværende danske screeningsregime, havde 36% risikofaktorer for GDM (tidligere GDM, tidligere født barn med fødselsvægt > 4500 gram, familiær disposition til DM, BMI > 27 kg/m 2 før graviditet, glukosuri). Denne screening havde en sensitivitet på 81% og en specificitet på 65%. Siden er prævalensen af overvægt, IGT, type 2 diabetes og PCOS steget og formentlig screenes nu en højere andel af danske gravide. Der er rapporteret en række andre kliniske risikofaktorer for GDM (polyhydramnios, makrosomi, PCOS, alder > 35 år, tidligere perinatal død, syd- asiatisk eller arabisk etnicitet, flerfold graviditet), som ikke anvendes rutinemæssigt. En Hindsgavl guideline anbefaler, at alle med PCOS bliver screenet for GDM (30). En Sandbjerg guideline foreslår, at man overvejer at screene alle gravide med tvillinger (31). I USA har man traditionelt anvendt universel screening med en to- trins diagnostisk procedure, hvor alle gravide får en ikke- fastende 50 g glukose challenge test (GCT) i gestationsuger med bestemmelse af plasmaglukose efter 1 time (2). Gravide med plasmaglukose 7,8 mmol/l får herefter foretaget en diagnostisk 2 timers 75 g eller 3 timers 100 g OGTT. Selektiv screening accepteres hos gravide med meget lille risiko for GDM. Ved selektiv screening sparer man en del undersøgelser, men fanger til gengæld heller ikke alle med GDM. Nogle studier har vist, at selektiv screening har en rimelig sensitivitet (54-100%) men meget varierende specificitet (32-87%) (21, 32-35). Universel screening er mere sensitiv (78-100%) og specifik (82-90%) (32, 33, 36). Et enkelt studie tyder på, at universel screening kan bedre udfaldet af graviditeten (37), men det diskuteres fortsat, hvilken metode der bør foretrækkes (36). Øget prævalens af risikofaktorer, lavere diagnostiske grænseværdier og universel screening vil øge prævalensen af diagnostiseret GDM. 17

18 For universel screening taler: Diagnosticerer flere med GDM Op til 46% har udiagnosticeret GDM ved selektiv screening (29) Ca. 20% af danske gravide med GDM er uden de hidtil anvendte risikofaktorer og ca. 35% uden GDM har risikofaktorer (21) Høj sensitivitet og specificitet Lettere at anvende rutinemæssigt Imod universel screening taler: Danske gravide har internationalt set en relativt lav risiko for GDM Sparer kvinderne for ængstelse i forbindelse med screening Økonomi dyrt, da alle skal undersøges Testen opfattes af nogle kvinder som ubehagelig, og skal derfor kun anvendes, hvis det er indiceret For selektiv screening taler: Høj sensitivitet Fokuserer medicinske og økonomiske ressourcer på de rigtige gravide Økonomi billigere end universel screening Imod selektiv screening taler: Lavere specificitet Personalet skal huske at identificere risikofaktorer Diagnosticerer færre med GDM I IADPSGs nyligt publicerede artikel anbefales universel screening med 75 g OGTT ved ugers gestationsalder (4). WHO anbefaler ikke specifikt selektiv eller universel screening. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at man aktuelt ikke skal skifte fra selektiv til universel screening i Danmark. I stedet foreslås PCOS og flerfold graviditet tilføjet risikofaktorerne for GDM. Såfremt WHO/IADPSG s diagnostiske kriterier indføres i Danmark, vil det være indiceret med et prospektivt studie hvor universel og selektiv screening sammenlignes. 18

19 Referencer 1. HAPO Study Cooperative Research Group. Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcome (HAPO) Study: associations with neonatal anthropometrics. Diabetes 2009;58: Metzger BE, Coustan DR. Summary and recommendations of the Fourth International Workshop- Conference on Gestational Diabetes Mellitus: the organizing committee. Diabetes Care 1998;21(Suppl. 2):B161 B Houshmand A, Jensen DM, Mathiesen ER, Damm P. Evolution of Diagnostic Criteria for Gestational Diabetes Mellitus. Acta Obstet Gynecol Scand 2013; 92(7): International Association of Diabetes and Pregnancy Study Groups Consensus Panel. International association of diabetes and pregnancy study groups recommendations on the diagnosis and classification of hyperglycemia in pregnancy. Diabetes Care 2010;33: Fuglsang J, Lauszus F, Flyvbjerg A, Ovesen P. Human placental growth hormone, insulin- like growth factor I and - II, and insulin requirements during pregnancy in type 1 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2003;88: Nielsen LR, Ekbom P, Damm P, Glumer C, Frandsen MM, Jensen DM, et al. HbA1c levels are significantly lower in early and late pregnancy. Diabetes Care 2004;27: Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM, Vestergaard H, Molsted- Pedersen L, Hornnes P, et al. Increasing incidence of diabetes after gestational diabetes: a long- term follow- up in a Danish population. Diabetes Care 2004;27: Schaefer- Graf UM, Buchanan TA, Xiang A, Songster G, Montoro M, Kjos SL. Patterns of congenital anomalies and relationship to initial maternal fasting glucose levels in pregnancies complicated by type 2 and gestational diabetes.am J Obstet Gynecol Feb;182(2): Clausen TD, Mathiesen E, Ekbom P, Hellmuth E, Mandrup- Poulsen T, Damm P. Poor pregnancy outcome in women with type 2 diabetes. Diabetes Care 2005;28: Crowther CA, Hiller JE, Moss JR, McPhee AJ, Jeffries WS, Robinson JS. Effect of treatment of gestational diabetes mellitus on pregnancy outcomes. N Engl J Med 2005; 352(24): Landon MB, Spong CY, Thom E, Carpenter MW, Ramin SM, Casey B et al. A multicenter, randomized trial of treatment for mild gestational diabetes. N Engl J Med 2009; 361(14): Falavigna M, Schmidt MI, Trujillo J, Alves LF, Wendland ER, Torloni MR et al. Effectiveness of gestational diabetes treatment: a systematic review with quality of evidence assessment. Diabetes Res Clin Pract 2012 Dec;98(3): O'Sullivan JB, Mahan CM. Criteria for the oral glucose tolerance test in pregnancy. Diabetes 1964; 13: Carpenter MW, Coustan DR. Criteria for screening tests for gestational diabetes. Am J Obstet Gynecol 1982; 144(7): Alberti KG, Zimmet PZ. Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Part 1: diagnosis and classification of diabetes mellitus provisional report of a WHO consultation. Diabet Med 1998; 15(7): Lind T, Phillips PR. Influence of pregnancy on the 75- g OGTT. A prospective multicenter study. The Diabetic Pregnancy Study Group of the European Association for the Study of Diabetes. Diabetes 1991; 40 Suppl 2:

20 17. Hoffman L, Nolan C, Wilson JD, Oats JJ, Simmons D. Gestational diabetes mellitus- - management guidelines. The Australasian Diabetes in Pregnancy Society. Med J Aust 1998; %20;169(2): Jensen DM, Damm P, Sorensen B, Molsted- Pedersen L, Westergaard JG, Klebe J et al. Clinical impact of mild carbohydrate intolerance in pregnancy: a study of 2904 nondiabetic Danish women with risk factors for gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2001; 185(2): Flack JR, Ross GP, Ho S, McElduff A. Recommended changes to diagnostic criteria for gestational diabetes: impact on workload. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2010; 50(5): Morikawa M, Yamada T, Yamada T, Akaishi R, Nishida R, Cho K et al. Change in the number of patients after the adoption of IADPSG criteria for hyperglycemia during pregnancy in Japanese women. Diabetes Res Clin Pract 2010; 90(3): Jensen DM, Mølsted- Pedersen L, Beck- Nielsen H, Westergaard JG, Ovesen P, Damm P. Screening for gestational diabetes mellitus by a model based on risk indicators: a prospective study. Am J Obstet Gynecol 2003; 189: Jensen DM, Damm P, Sorensen B, Molsted- Pedersen L, Westergaard JG, Korsholm L et al. Proposed diagnostic thresholds for gestational diabetes mellitus according to a 75- g oral glucose tolerance test. Maternal and perinatal outcomes in 3260 Danish women. Diabet Med 2003; 20(1): Glumer C, Jorgensen T, Borch- Johnsen K. Prevalences of Diabetes and Impaired Glucose Regulation in a Danish Population: The Inter99 study. Diabetes Care 2003; 26(8): Ryan EA. Diagnosing gestational diabetes. Diabetologia 2011; 54(3): Streuling I, Beyerlein A, von Kries R. Can gestational weight gain be modified by increasing physical activity and diet counseling? A meta- analysis of interventional trials. Am J Clin Nutr 2010; 92(4): Sandbjerg. Den overvægtige gravide. DSOG kologisk- obstetrisk_afd y/logistics/sandbjerg_m der/obstetrisk_sandbjerg- moede_2012/111221_den_overvaegtige_gravide Sandbjerg_2012 Final.pdf 27. Sandbjerg. Motion og graviditet. DSOG Motion- Graviditet- final2.pdf. 28. England LJ, Dietz PM, Njoroge T, Callaghan WM, Bruce C, Buus RM, Williamson DF. Preventing type 2 diabetes: public health implications for women with a history of gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2009 Apr;200(4): Hiéronimus S, Le Meaux JP. Relevance of gestational diabetes mellitus screening and comparison of selective with universal screening. Diabetes Metab Dec;36(6 Pt 2): Hindsgavl Polycystisk ovariesyndrom (PCOS). DSOG 2010/ Sandbjerg. Tvillinger- håndtering af graviditet og fødsel. DSOG Naylor CD, Sermer M, Chen MB et al. Selective screening for gestational diabetes mellitus. N Engl J Med 1997; 337: Teh WT, Teede HJ, Paul E, Harrison CL, Wallace EM, Allan C. Risk factors for gestational diabetes mellitus: implications for the application of screening guidelines. Aust N Z J Obstet Gynaecol Feb;51(1): doi: /j X x. 20

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D-80333 Munich Germany Siemens AG Healthcare

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Et Eksempel På Intervention Mit barn skal ikke være flov over at have en tyk mor Badedragter... Ja, en solsikke bliver altså ikke kønnere af at den bliver udvidet,

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005.

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005. Foreningen Association af of of Danske Danish biologer, Biologists, FaDB 124567 Dorte Thomas Hammelev Bundgaard og og Thomas og Dorte Bundgaard Hammelev Email: Sønderengen dorte@centrum.dk 112, 112, 2870

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Endokrinologisk Selskab Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr.2 Udgivet august 2008 af :

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere