Godkendt på Sandbjergmødet Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose."

Transkript

1 Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til videre drøftelser i Den vedtagne guideline kom imidlertid aldrig på hjemmesiden derfor dækker denne guideline ligeledes 2012 guidelinen. Følgende blev vedtaget i 2012: PCOS og flerfoldsgraviditet er nu risikofaktorer for GDM og indicerer screening. Det er nu muligt at stille diagnosen manifest diabetes også i graviditeten. Derimod blev de nye diagnostiske kriterier for GDM ikke vedtaget. Den følgende tekst er derfor baseret på, hvad der blev vedtaget Sandbjerg 2012 tilføjet kommentarer, nu da WHO for nylig har publiceret deres forslag til globale diagnostiske kriterier for GDM Nøgleord: Hvordan forholder vi os til de foreslåede nye internationale GDM kriterier herunder 1. Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? 2. Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? 3. Skal alle screenes? Arbejdsgruppens medlemmer: Per Ovesen, Skejby Sygehus, Jens Svare, Herlev Hospital, Lise Lotte T. Andersen, Odense Universitetshospital, Margrethe Møller, Aalborg Sygehus, Jeannet Lauenborg, Herlev Hospital, Tom Weber, Hvidovre Hospital, Tine Dalsgaard Clausen, Hillerød Hospital, Berit Woetmann Pedersen, Rigshospitalet, Dorte Møller Jensen (endokrinolog), Odense Universitetshospital. Tovholder: Peter Damm, Rigshospitalet, - adresse: Tidligere arbejdsgrupper om samme emne Screening for gestationel diabetes mellitus. Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder), Margrethe Møller, Thea Lousen, Dorte Møller Jensen, Jens Svare og Peter Damm Behandling af gestationel diabetes mellitus. Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder), Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist), Birgitte Pagh Jensen (diætist), Margrethe Møller, Jens Svare, Birgit Bødker, Dorte Møller Jensen (endokrinolog), Elisabeth Mathiesen (endokrinolog), Edna Stage (sygeplejerske) 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Guideline Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Skal alle screenes? Referencer

3 Indledning Afgrænsning af emnet Der er god evidens for, at både maternelle og føtale/neonatale komplikationer stiger lineært uden tærskelværdi med stigende maternelt blodglukose (1). Dette er tilfældet også for glukoseværdier i området under gestationel diabetes/diabetes. Indtil nu har gestationel diabetes mellitus (GDM) været defineret som enhver grad af glukoseintolerance med start eller første diagnostisering i en graviditet (2). Diagnosen stilles typisk ved en oral glukosetolerance test (OGTT). GDM giver normalt ingen symptomer, og der skal derfor screenes for at finde gravide med GDM. Traditionelt anvendes en række alternative diagnostiske tests og screeningsmetoder forskellige steder i verden. I USA har man typisk anvendt en 3 timers 100 g OGTT, mens man i størstedelen af resten af verden har brugt en 2 timers 75 g OGTT. De diagnostiske kriterier varierer også betydeligt, idet nogle anvender blot én forhøjet glukoseværdi, mens andre kræver mindst 2 forhøjede ud af 4 værdier for, at diagnosen GDM kan stilles. Fælles for alle grænseværdierne er, at de ikke er valgt efter deres indflydelse på maternelle og føtale/neonatale komplikationer. Enten er de udvalgt ud fra statistiske kriterier, som risikofaktorer for senere maternel manifest diabetes, pragmatisk konsensus eller ud fra kriterier for diabetes hos ikke- gravide (3). Der har derfor i mange år været brug for og stor efterspørgsel af fælles internationale kriterier for GDM baseret på obstetrisk outcome både af kliniske og forskningsmæssige årsager. Den aktuelle definition af GDM inkluderer også tidligere raske gravide med klart forhøjede plasmaglukoseværdier og/eller hæmoglobin A1c (HbA1c) (i f.eks. 1. trimester), der klinisk fremtræder som prægestationelle diabetikere. Disse relativt få gravide kvinder klassificeres i dag som havende GDM, selvom deres obstetriske risiko ligner den, man ser ved prægestationel diabetes bl.a. en øget risiko for medfødte misdannelser. De bør derfor behandles og kontrolleres som gravide med kendt prægestationel diabetes. Dette udgør således et betydende praktisk problem i den kliniske hverdag. På denne baggrund publicerede International Association of the Diabetes in Pregnancy Study Groups (IADPSG) i 2010 et forslag til nye diagnostiske kriterier samt screening for GDM (4). Disse kriterier har været diskuteret internationalt i et par år, og er nu i hovedtræk accepteret af WHO i deres netop publicerede rapport (http://www.who.int/diabetes/publications/hyperglycaemia_in_pregnancy/en/index.html). En række lande har allerede accepteret at anvende de nye kriterier med ingen eller få modifikationer. Guideline beskriver, hvordan vi forholder os til disse kriterier og forsøger at besvare følgende spørgsmål: Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Ja - vedtaget Sandbjerg 2012 Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Arbejdsgruppen foreslår, at Sandbjerg 2014 giver arbejdsgruppen/dsog mandat til i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i at arbejde for implementering af WHO/IADPSG diagnostiske kriterier i Danmark, herunder en vurdering af hvilken screeningsmetode, der er den rigtige til danske forhold, og hvilken opfølgning, der skal anbefales efter fødslen. Skal alle screenes? Nej - vedtaget Sandbjerg

4 Guideline Manifest diabetes i graviditeten Vi anbefaler, at begrebet manifest diabetes i graviditet indføres som betegnelse for formodet udiagnostiseret prægestationel diabetes (Evidens D) Vi anbefaler, at IADPSGs kriterier for manifest diabetes i graviditet følges disse er i overensstemmelse med kriterierne for diabetes hos ikke- gravide anbefalet af Dansk Endokrinologisk Selskab og Sundhedsstyrelsen (Evidens D) Glukosemål for manifest diabetes i graviditet Diagnostisk værdi Faste vene plasmaglukose > 7,0 mmol/l HbA1c (DCCT standardiseret) > 6,5% (48 mmol/mol) Tilfældigt målt vene plasmaglukose > 11,1 mmol/l (2 prøver nødvendige) Såfremt mindst et af disse kriterier er opfyldt (før 20 graviditetsuger), kan diagnosen manifest diabetes i graviditet stilles. Det skal tilstræbes, at diagnosen stilles så tidligt i graviditeten som muligt af hensyn til mulighederne for hurtig, relevant og tilstrækkelig opfølgning og behandling (Evidens D) Vi anbefaler, at kvinder med manifest diabetes i graviditeten henvises til og kontrolleres på centre, der behandler gravide med prægestationel diabetes og behandles efter samme retningslinjer som disse (Evidens D) Post partum bør kvinderne henvises til konfirmering af diagnosen og opfølgning i endokrinologisk regi (Evidens D) 4

5 Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Risikoen for obstetriske og perinatale komplikationer øges med stigende maternelle glukoseværdier - også under grænsen for diabetes (Evidens A) Det er væsentligt at opspore GDM, da behandling (også af mild GDM) nedsætter risikoen for obstetriske og perinatale komplikationer (Evidens A) Vi anbefaler, at der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen arbejdes for implementering af WHO/IADPSG kriterierne for GDM i Danmark, da de er baseret på neonatalt outcome (Evidens D). WHO/IADPSG kriterier for GDM GDM diagnostiseres hvis en eller flere målinger er de angivne værdier, 75 g OGTT Faste vene plasmaglukose 1- times vene plasmaglukose 2- timers vene plasmaglukose Grænseværdi (mmol/l) 5,1 10,0 8.5 Den forventede øgning i forekomsten af GDM med WHO/IADPSG kriterierne afspejler i nogen grad forekomsten af abnorm glukosemetabolisme i baggrundsbefolkningen (Evidens B) Tilslutning til universelle internationale kriterier er en væsentlig forudsætning for at kunne anvende fremtidige forskningsresultater i Danmark samt for at kunne sammenligne danske og internationale kliniske forskningsresultater. (Evidens D) Indtil WHO/IADPSG kriterierne er implementeret anbefales det at anvende de gældende kriterier for diagnostisering af GDM jf. Sandbjerg guideline fra 2003 (Evidens D) 5

6 Selektiv screening anbefales fortsat efter nedenstående retningslinier (Evidens B- C) Risikofaktorer for GDM Glukosuri ( 5,5 mmol/l svarende til +1 Bayer stiks eller +2 Roche stiks) Tidligere GDM Maternel overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) Maternel familiær dispostion til diabetes (dvs. Type 1 eller Type 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn) Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Flerfoldsgravide Hvordan screenes Glukosuri udløser altid OGTT uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger Ved uger undersøges følgende gravide: I. Kvinder med tidligere GDM II. Kvinder med to af følgende risikofaktorer: a. Overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) b. Familiær disposition til diabetes c. Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) d. Kendt PCOS Ved uger undersøges følgende gravide: I. Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer: a. Maternel overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m 2 ) b. Familiær disposition til diabetes c. Tidligere fødsel af et stort barn ( 4500 g) d. PCOS e. Flerfoldsgravide II. Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke- diabetisk 6

7 Diagnostik Indtil de nye WHO/IADPSG kriterier er implementeret anbefales at fortsætte med de aktuelle diagnostiske kriterier dvs.: Test: 75 g OGTT Der måles kun blodglukose efter 2 timer (dobbeltbestemmelse tilstræbes). Tolkning: GDM ved glukose 9,0 mmol/l i kapillært fuldblod eller venøst plasma eller 10,0 mmol/l i kapilært plasma, målt med højkvalitetsmetoder. 7

8 Skal man kunne stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten? Der er globalt en voldsom stigning i antallet af type 2 diabetikere også blandt kvinder i den fødedygtige alder. Der er ifølge Det Nationale Diabetes Register i personer med kendt diabetes i Danmark, heraf ca med type 2 diabetes, og dertil kommer et nogenlunde tilsvarende antal med uerkendt type 2 diabetes. I 2009 fik danskere stillet diagnosen diabetes. I Danmark er den gennemsnitlige patient med type 2 diabetes år på diagnosetidspunktet, sygdommen har været uerkendt i år, og halvdelen har allerede sendiabetiske komplikationer. Årsagen til det nærmest epidemisk stigende antal type 2 diabetikere er primært den globale stigning i overvægt og fedme, der også ses hos danske gravide. Graferne viser udviklingen i prægravid overvægt (BMI>25 kg/m 2 ) og fedme (BMI>30 kg/m 2 ) hos danske gravide (Sundhedsstyrelsen 2010) % gravide med prægravid BMI 25 kg/m gggggrgravidegravide % gravide med prægravid BMI 30 kg/m gggggrgravidegravide

9 Insulinfølsomheden ændres gennem graviditeten. På figuren nedenfor ses insulinbehovet hos type 1 diabetikere gennem graviditeten, og som det ses er insulinbehovet nedsat eller uændret frem til ca. midt i graviditeten som udtryk for, at insulinfølsomheden i denne periode er øget. Herefter øges insulinbehovet markant som udtryk for nedsat insulinfølsomhed (5). Et lignende kurveforløb ses for normale ikke- diabetiske gravide. Insulin requirements during pregnancy in type 1 diabetes Fuglsang, J. et al. J Clin Endocrinol Metab 2003;88:5042 9

10 HbA1c koncentrationen ændres ligeledes gennem graviditeten. Som det ses af figuren, er der et signifikant fald i HbA1c gennem graviditeten hos normale (6). 4,7-6,3% Nielsen LR et al Diabetes Care 2004;27: ,5-5,7% 4,4-5,4% HbA1c gennem graviditeten hos normale gravide Samtidig falder faste glukose gennem graviditeten hos normale gravide. Definitionen på GDM er aktuelt nedsat glukose tolerance, der debuterer eller først erkendes i graviditeten (2). Udtrykket eller først erkendes i graviditeten dækker over, at man godt er klar over, at nogle få af de kvinder, der får diagnosen GDM - specielt i den tidlige graviditet - i virkeligheden har manifest diabetes. Dvs. en uerkendt prægestationel diabetes, der oftest er en type 2 diabetes. Dette understreges af, at den graviditetsinducerede belastning på glukosemetabolismen er minimal eller ikke til stede i første halvdel af graviditeten reflekteret ved det lavere insulinbehov, lavere faste glukose og lavere HbA1c. Efter fødslen normaliseres glukosetolerancen hos de fleste kvinder i løbet af få dage. Kvinder, der har haft GDM, har dog en betydelig risiko for at udvikle diabetes senere i livet. En dansk undersøgelse har vist, at ca. 40 % har udviklet diabetes efter blot 7 år - heraf 90 % type 2 diabetes (7). Det anbefales derfor, at alle får udført en OGTT 2-3 måneder efter fødslen og herefter med 1-3 års mellemrum får undersøgt deres glukosetolerance med faste plasma glukose, HbA1c eller OGTT. Der foreligger ikke prospektive eller randomiserede studier af kvinder med svær hyperglykæmi/manifest diabetes i graviditeten hverken mht. klinisk værdi af behandling eller cost- benefit analyser af evt. tidlig universel screening. 10

11 Det nyligt publicerede HAPO- studie (1) har vist, at de graviditetskomplikationer, som ses i relation til GDM, stiger lineært med graden af maternel hyperglykæmi selv ned i normalområdet. Der er derfor grund til at formode, at kvinder med svær hyperglykæmi i tidlig graviditet og deres børn har en betydelig forøget risiko for komplikationer i relation til graviditet og fødsel, som nærmer sig eller ækvivalerer dén risiko, der ses ved prægestationel diabetes også mht. medfødte misdannelser (8), diabeteskomplikationer (nefropati, retinopati) og intrauterin død. Flere studier de seneste år har vist, at graviditeter med type 2 diabetes er forbundet med ligeså mange komplikationer og misdannelser som graviditeter med type 1 diabetes derfor følger kvinder med prægestationel type 2 diabetes det samme kontrolprogram som kvinder med type 1 diabetes (9). Et konsensus- panel nedsat under IADPSG anbefalede i 2010, at man kan stille diagnosen manifest diabetes i graviditeten (4). Da der ikke foreligger gode studier, som belyser et optimalt tidspunkt for evt. screening for manifest diabetes i graviditet, afstod IADPSG fra at angive en gestationsalder- grænse for at stille diagnosen (4). Diagnosen kan stilles på baggrund af et faste eller tilfældigt plasma glukose eller HbA1c, og der angives forslag til diagnostiske værdier for manifest diabetes som anført i tabel 1. Tabel 1 Glukosemål for manifest diabetes i graviditet Faste vene plasmaglukose HbA1c (DCCTstandardiseret) Tilfældigt vene plasmaglukose Diagnostisk værdi > 7,0 mmol/l > 6,5% (48 mmol/mol) > 11,1 mmol/l (2 prøver nødvendige) Disse kriterier svarer til Dansk Endokrinologisk Selskabs (DES) (http://www.endocrinology.dk/index.php/nbvhovedmenu/1- diabetes- mellitus/nbv- endokrinologi- behandling- og- kontrol- af- type- 2- diabetes- t2d- diabetes- arskontrol- nyopdaget- diabetes- 2- peroral- behandling- insulin- behandling- kolesterolbehandling- blodtryksbehandling- glp1- og- dpp4) og Sundhedsstyrelsens (http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2012/aendret- metode- til- at- diagnosticere- type- 2- diabetes) definition på type 2 diabetes hos ikke- gravide. DES- kriterier for diabetes udenfor graviditet: 1. Påvisning af (fastende eller ikke- fastende) venøs plasmaglukose 11,1 mmol/l og klassiske symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab eller gentagne infektioner) 2. Påvisning af faste venøs plasmaglukose 7,0 mmol/l eller 2- timers venøs plasmaglukose 11,1 mmol/l efter peroral glukosebelastning (OGTT). 3. Påvisning af HbA1c 6,5 % (48 mmol/mol) 11

12 Da HbA1c hos gravide (såvel diabetikere som ikke- diabetikere) sædvanligvis falder gennem graviditeten, er der grund til at formode, at en gravid med en HbA1c 6,5 % har endnu højere grad af hyperglykæmi, end hvis HbA1c var målt udenfor graviditeten. En meget høj HbA1c eller meget tidlig diagnose underbygger sandsynligheden for, at der er tale om udiagnosticeret prægestationel diabetes. Arbejdsgruppen foreslår pragmatisk, at disse kriterier for manifest diabetes i graviditeten kun anvendes til og med 20 graviditetsuger, da det er heromkring, at insulinbehovet rigtig stiger. I post partum perioden er det væsentligt, at kvinderne følges op enten via egen læge eller i endokrinologisk regi mhp at konfirmere diagnosen diabetes, optimere behandling og forebygge senkomplikationer. Skal vi indføre nye diagnostiske kriterier? Behandling af GDM I de senere år er der publiceret to store randomiserede kontrollerede kliniske behandlingsstudier (RCT) blandt kvinder med ubehandlet mild GDM: Australian Carbohydrate Intolerance in Pregnant Women Study (ACHOIS) (10) og American Maternal- Fetal Medicine Units Network (MFMU) Study (11). I begge studier blev kvinder med mild GDM (2 timers grænseværdi for plasmaglukose på hhv. 7,8 og 8,6 mmol/l men <11.1 mmol/l) randomiseret til enten almindelig svangreomsorg eller behandling med diæt/livsstilsintervention, hjemmemåling af blodglukose, insulinbehandling (hvis indiceret), ekstra ultralydsscanninger og igangsættelse. Resultaterne af 75 g OGTT blev blindet. Undersøgelserne viste signifikant reduktion i forekomsten af makrosomi, præeklampsi, gestationel vægtøgning, sectio og alvorlige outcomes som skulderdystoci, nervelæsion og fosterdød. Interventionen gav ikke anledning til øget risiko for børn født SGA (small for gestational age) eller for nedsat livskvalitet for moderen. Et nyligt systematisk review dokumenterer ligeledes, at behandling af GDM er effektiv (12). Diagnostiske kriterier Der er almindelig enighed om, at GDM diagnosticeres vha. en OGTT. Der har gennem tiden været forskellige rekommandationer vedrørende mængden af glukose (50, 75 eller 100 g), varigheden af OGTT (2 eller 3 timer) og diagnostiske tærskelværdier. De oprindelige kriterier foreslået af O'Sullivan & Mahan i 1964 (13) tog udgangspunkt i en uselekteret population med 752 gravide kvinder, der fik foretaget en 100 g 3- timers OGTT. Der var en stærk korrelation mellem værdierne for glukose og senere udvikling af maternel diabetes, når disse tærskelværdier blev appliceret på en historisk kohorte. Efterfølgende blev disse kriterier med få modifikationer (14) anvendt først og fremmest i Nordamerika. Andre organisationer: WHO (15) og faglige selskaber i Europa, Australien og Asien (16, 17) anbefalede en 75 g 2- timers OGTT med arbitrære grænseværdier bl.a. på baggrund af kriterier for diabetes hos ikke- gravide. Dette gav i mange år anledning til debat om, hvorvidt GDM var en reel medicinsk tilstand, som skulle behandles herunder om det var uetisk at identificere disse kvinder som prædiabetikere. Som konsekvens af disse divergerende kriterier designede man studiet Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcome (HAPO) (1) mhp. at udlede diagnostiske kriterier, der var baseret på 12

13 obstetrisk/perinatalt outcome. Det verdensomspændende observationsstudie omfattede mere end gravide ikke- diabetiske kvinder, som fik foretaget en 75 g 2- timers OGTT mellem 24 og 32 uger. Der blev målt fastende plasmaglukose (FPG), 1 og 2 timers plasmaglukose (1- h PG and 2- h PG). Resultaterne blev blindet med mindre FPG var > 5,8 mmol/l og/eller 2- h PG var > 11,1 mmol/l. OGTT resultaterne blev relateret til fire primære outcomes: makrosomi (fødselsvægt >90 th percentilen), primært sectio (dvs sectio hos gravide uden tidligere sectio), neonatal hypoglykæmi og føtal hyperinsulinæmi (navlesnors C- peptid > 90 th percentilen). Man fandt i lighed med et tidligere dansk studie (18) kontinuerte lineære associationer mellem stigende maternelt glukoseniveau og en stigende forekomst af de primære outcomes dette var uafhængigt af andre maternelle risikofaktorer. De foreslåede diagnostiske grænseværdier blev udledt af sammenhængen mellem glukoseværdierne og følgende neonatale outcomes: makrosomi, kropsfedt og hyperinsulinæmi. De glukosekoncentrationer, for hvilke odds ratios (OR) for ét af de specifikke outcomes var 1,75 i forhold til risikoen ved mean glukoseniveauerne i populationen, blev valgt til diagnostiske grænseværdier af en international konsensusgruppe gennem 2 møder og en række telefonkonferencer (4). Således stilles diagnosen GDM, hvis en eller flere venøse plasmaglukoseværdier under en 75 g 2- timers OGTT er større end eller lig med 5,1 mmol/l (FPG), 10,0 mmol/l (1- h PG) eller 8,5 mmol/l (2- h PG). Tabel 2 angiver grænseværdier og forekomst af GDM i HAPO- studiet diagnosticeret på hhv. FPG, 1- hpg og 2- hpg. Tabel 2. Grænseværdier og forekomst af GDM diagnosticeret på hhv. FPG, 1- h PG og 2- h PG (4). GDM diagnostiseres hvis en eller flere venøse målinger er de angivne værdier Grænseværdi i mmol/l Kumuleret antal gravide i HAPO- kohorten med GDM diagnosticeret ved hhv. FPG, 1- h PG og 2- h PG (%) FPG (faste plasma glukose) 1- h PG (1- times plasma glukose) 2- h PG (2- timers plasma glukose) 5,1 8,3 10,0 14,0 8,5 16,1 Herudover havde 1,7% GDM (deltog ikke i studiet pga. FPG > 5,8 eller 2- hpg > 11,1 mmol/l) Disse kriterier er i samme niveau som de grænseværdier, der blev anvendt i behandlingsstudiet MFMU (<5,3, 10,0 og 8,6 mmol/l - FPG, 1- h og 2- h PG) (11), medens GDM kriterierne i ACHOIS studiet (10) var højere fastende og lavere post- glukose (FPG <7,8 mmol/l og 2- h PG 7,8 mmol/l). I begge RCT var gravide med høje glukoseværdier ekskluderede. Forekomsten af makrosomi og andre outcomes var sammenlignelige i HAPO-, MFMU- og ACHOIS- studierne. Tabel 3 viser en sammenligning mellem HAPO- og MFMU studiet, når man opdeler HAPO- kohorten efter MFMU- studiets kriterier for +/- GDM. 13

14 Tabel 3. Sammenligning mellem MFMU RCT (11) og HAPO- studiet (1). Det ses, at hhv. kolonne 2 og 4 samt kolonne 3 og 5 ligner hinanden som indikation på, at de to kohorter er minder om hinanden Outcome MFMU RCT HAPO studiet opdelt efter MFMU- interventionskriterierne Ubehandl et Behandlet FPG < 5.3 (1- h PG >10; 2- h PG >8.6) FPG < 5.3 (1- h PG <10; 2- h PG < 8.6) BW >90th percentilen 14,5 7,1 14,0 9,0 C- peptide >95 th percentilen 22,8 17,7 18,2 (>90 th percentilen) 7,5 (>90 th percentilen) Indlæggelse neonatalafdeling 11,6 9,0 11,4 7,9 Skulderdystoci 4,0 1,5 1,9 1,3 Præeklampsi 5,5 2,5 8,3 4,9 Tallene er % Tabel 4 viser, hvordan IADPSG kriterierne identificerer forskellige obstetriske og neonatale komplikationer, når kriterierne appliceres på HAPO- kohorten. 14

15 Tabel 4. HAPO- kohorten: hyppigheden af obstetriske/perinatale komplikationer hos gravide med normale værdier under en 75 g OGTT sammenlignet med fundene ved GDM efter IADPSG kriterierne (4). FPG, 1- h PG, 2- h PG alle < grænseværdierne FPG, 1- h PG eller 2- h PG > grænseværdierne Fødselsvægt > 90 th percentilen 8,3% 16,2% C- peptide > 90 th percentilen 6,7% 17,5% % fedt > 90 th percentilen 8,5% 16,6% Primært sectio* 16,8% 24,4% Præeclampsi 4,5% 9,1% Præterm fødsel 6,4% 9,4% Hyperbilirubinæmi 8,0% 10,0% Indlagt på børneafdeling 7,8% 9,1% Præterm fødsel 6,4% 9,4% Skulder dystocia/ 1,3% 1,8% fødselsskade *sectio hos kvinder uden tidligere sectio IADPSG- kriterierne identificerer, som anført i tabel 3, 17,8 % af alle gravide i HAPO kohorten som havende GDM (4). I overensstemmelse hermed er der opgørelser fra forskellige populationer, der tyder på en stigning i forekomsten af GDM med en faktor ved overgangen til IADPSG- kriterier (19;20). I Danmark identificerede den nuværende screeningsmetode og diagnostiske kriterier 2,4 % som havende GDM for ca. 10 år siden (21). Det er forventeligt, at dette tal i dag er større pga. den stigende prævalens af overvægtige gravide formentlig omkring 3-4%. Hvis de nye IADPSG- kriterier appliceres på faste- og 2- timers- værdierne på den danske population, der indgik i et screeningsstudie for GDM i årene (22) fås en estimeret forekomst af GDM på 8-10 %. Samtidig fandt, man i en stor dansk befolkningsundersøgelse (Inter99) udført i baggrundsbefolkningen blandt danske 30- årige kvinder en høj forekomst af abnormiteter i glukosemetabolismen (impaired fasting glucose (IFG) + impaired glucose tolerance (IGT) + diabetes mellitus (DM)) på 10,4% (23). Dette indikerer, at en forekomst af GDM på 2-3 gange den nuværende vil være i en størrelsesorden, der er klinisk relevant. Det har efterfølgende været debatteret, hvorvidt det er rimeligt at diagnosticere og behandle GDM hos så mange kvinder, når de fleste børn født LGA (large for gestational age) fødes af overvægtige kvinder uden GDM (24). Der er god evidens for, at GDM behandling kan nedsætte risikoen for LGA, mens der aktuelt ikke kendes en effektiv behandling af overvægtige gravide mhp at bedre deres obstetrisk outcome. 15

16 NIH rapporten fra foråret 2013 konkluderer baseret på amerikanske forhold, at det på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales at skifte til de nye IADPSG kriterier, og man anbefaler status quo med fortsat anvendelse af universel screening med en 50 g ikke fastende oral glucose test (GCT) efterfulgt af en 100 g OGTT baseret på Carpenter and Coustan (14) eller NDDG (13) diagnostiske kriterier (http://prevention.nih.gov/cdp/conferences/2013/gdm/files/gestational_diabetes_mellitus508.pdf). I kontrast til dette har WHO netop valgt at anbefale de af IADPSG foreslåede diagnostiserede kriterier for GDM (http://www.who.int/diabetes/publications/hyperglycaemia_in_pregnancy/en/index.html). Hvad taler for indførelse af WHO/IADPSG- GDM- kriterierne - Først og fremmest er grænseværdierne baseret på obstetrisk/neonatalt outcome, dvs. hvad plasmaglukose skal være for at OR for f.eks. makrosomi er mindst 1,75. - Store dele af verden har allerede accepteret kriterierne. Det drejer sig om Japan, Italien, Tyskland, Brasilien, Israel, Østrig, Polen, Australien, Indien (delvist), Kina (såvidt vides), Canada (delvist) USA (American Diabetes Association har accepteret mens American College of Obstetricians og NIH har afvist), The Endocrine Society. - WHO har netop i det store og hele accepteret IADPSG kriterierne primært ud fra en vurdering af, at det er de bedste og eneste kriterier baseret på perinatalt outcome, ligesom man tilstræber ensartede globale kriterier. - Ved at indføre kriterierne bliver det muligt at sammenligne danske resultater med resten af verden, og nemmere at applicere andres forskningsresultater på egen befolkning. - Måling af glucose i venøs plasma en blandt klinisk biokemikere anderkendt som the golden standard. - Der er god overensstemmelse mellem nye kriterier og de to behandlings- RCT er. der foreligger (10;11). - GDM- behandling (kost og motion) er generelt god til overvægtige (25-27), så det er muligt at flere børn får sundhedsmæssig gevinst ved at deres mødre bliver diagnosticeret med nedsat glukosetolerance i graviditeten. - De fleste LGA- børn fødes ganske vist af overvægtige mødre uden GDM, men hvor effekten af behandling af GDM mht. LGA er veldokumenteret, er der aktuelt ingen RCT- dokumenteret effektiv beh. af overvægtige gravide. - Kvinder med GDM har en høj risiko for senere udvikling af type 2 diabetes. Da der kendes effektive præventive tiltag mod udvikling af type 2 diabetes i højrisikoindivider (intervention med livsstilsændring/medicin) har kvinder med diagnostiseret GDM en potentiel mulighed for at undgå eller forsinke udvikling af type 2 diabetes (28). Hvad taler mod indførelse af WHO/IADPSG- GDM- kriterierne - WHO/IADPSG kriterierne er baseret på venøs plasma og samtidig udvides prøvetagningen med to prøver, idet man går fra 1 til 3 blodprøver. - Flere gravide vil få stillet diagnosen GDM formentlig kan det betyde en 2-3- dobling af antallet af graviditeter, der kompliceres af GDM. Det betyder øget stigmatisering af gravide som syge, og øget ressourceforbrug pga. behov for flere diætister, bioanalytikere, sygeplejesker osv. - Der kan være logistiske problemer med at håndtere et så stort antal med gravide med GDM. 16

17 - New Zealand, Canada (delvist), Spanien og USA (American College of Obstetricians og NIH har afvist, mens American College of Obstetricians har godkendt) har afvist kriterierne. Skal alle screenes? Som nævnt tidligere er der god evidens for, at screening for og intervention/behandling ved GDM nedsætter morbiditet/mortalitet. Da GDM oftest ikke giver symptomer er screening nødvendig for at identificere kvinder med GDM. Screening kan være universel eller selektiv, baseret på screening af risikoindivider. Der foreligger ikke gode studier, der belyser de økonomiske, sociale og etiske aspekter og konsekvenser samt cost- benefit analyser af screening for GDM, der er relevant for danske forhold (29). Traditionelt har vi i Danmark anvendt selektiv screening baseret på risikofaktorer. I et større dansk studie (21), som danner baggrund for det nuværende danske screeningsregime, havde 36% risikofaktorer for GDM (tidligere GDM, tidligere født barn med fødselsvægt > 4500 gram, familiær disposition til DM, BMI > 27 kg/m 2 før graviditet, glukosuri). Denne screening havde en sensitivitet på 81% og en specificitet på 65%. Siden er prævalensen af overvægt, IGT, type 2 diabetes og PCOS steget og formentlig screenes nu en højere andel af danske gravide. Der er rapporteret en række andre kliniske risikofaktorer for GDM (polyhydramnios, makrosomi, PCOS, alder > 35 år, tidligere perinatal død, syd- asiatisk eller arabisk etnicitet, flerfold graviditet), som ikke anvendes rutinemæssigt. En Hindsgavl guideline anbefaler, at alle med PCOS bliver screenet for GDM (30). En Sandbjerg guideline foreslår, at man overvejer at screene alle gravide med tvillinger (31). I USA har man traditionelt anvendt universel screening med en to- trins diagnostisk procedure, hvor alle gravide får en ikke- fastende 50 g glukose challenge test (GCT) i gestationsuger med bestemmelse af plasmaglukose efter 1 time (2). Gravide med plasmaglukose 7,8 mmol/l får herefter foretaget en diagnostisk 2 timers 75 g eller 3 timers 100 g OGTT. Selektiv screening accepteres hos gravide med meget lille risiko for GDM. Ved selektiv screening sparer man en del undersøgelser, men fanger til gengæld heller ikke alle med GDM. Nogle studier har vist, at selektiv screening har en rimelig sensitivitet (54-100%) men meget varierende specificitet (32-87%) (21, 32-35). Universel screening er mere sensitiv (78-100%) og specifik (82-90%) (32, 33, 36). Et enkelt studie tyder på, at universel screening kan bedre udfaldet af graviditeten (37), men det diskuteres fortsat, hvilken metode der bør foretrækkes (36). Øget prævalens af risikofaktorer, lavere diagnostiske grænseværdier og universel screening vil øge prævalensen af diagnostiseret GDM. 17

18 For universel screening taler: Diagnosticerer flere med GDM Op til 46% har udiagnosticeret GDM ved selektiv screening (29) Ca. 20% af danske gravide med GDM er uden de hidtil anvendte risikofaktorer og ca. 35% uden GDM har risikofaktorer (21) Høj sensitivitet og specificitet Lettere at anvende rutinemæssigt Imod universel screening taler: Danske gravide har internationalt set en relativt lav risiko for GDM Sparer kvinderne for ængstelse i forbindelse med screening Økonomi dyrt, da alle skal undersøges Testen opfattes af nogle kvinder som ubehagelig, og skal derfor kun anvendes, hvis det er indiceret For selektiv screening taler: Høj sensitivitet Fokuserer medicinske og økonomiske ressourcer på de rigtige gravide Økonomi billigere end universel screening Imod selektiv screening taler: Lavere specificitet Personalet skal huske at identificere risikofaktorer Diagnosticerer færre med GDM I IADPSGs nyligt publicerede artikel anbefales universel screening med 75 g OGTT ved ugers gestationsalder (4). WHO anbefaler ikke specifikt selektiv eller universel screening. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at man aktuelt ikke skal skifte fra selektiv til universel screening i Danmark. I stedet foreslås PCOS og flerfold graviditet tilføjet risikofaktorerne for GDM. Såfremt WHO/IADPSG s diagnostiske kriterier indføres i Danmark, vil det være indiceret med et prospektivt studie hvor universel og selektiv screening sammenlignes. 18

19 Referencer 1. HAPO Study Cooperative Research Group. Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcome (HAPO) Study: associations with neonatal anthropometrics. Diabetes 2009;58: Metzger BE, Coustan DR. Summary and recommendations of the Fourth International Workshop- Conference on Gestational Diabetes Mellitus: the organizing committee. Diabetes Care 1998;21(Suppl. 2):B161 B Houshmand A, Jensen DM, Mathiesen ER, Damm P. Evolution of Diagnostic Criteria for Gestational Diabetes Mellitus. Acta Obstet Gynecol Scand 2013; 92(7): International Association of Diabetes and Pregnancy Study Groups Consensus Panel. International association of diabetes and pregnancy study groups recommendations on the diagnosis and classification of hyperglycemia in pregnancy. Diabetes Care 2010;33: Fuglsang J, Lauszus F, Flyvbjerg A, Ovesen P. Human placental growth hormone, insulin- like growth factor I and - II, and insulin requirements during pregnancy in type 1 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2003;88: Nielsen LR, Ekbom P, Damm P, Glumer C, Frandsen MM, Jensen DM, et al. HbA1c levels are significantly lower in early and late pregnancy. Diabetes Care 2004;27: Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM, Vestergaard H, Molsted- Pedersen L, Hornnes P, et al. Increasing incidence of diabetes after gestational diabetes: a long- term follow- up in a Danish population. Diabetes Care 2004;27: Schaefer- Graf UM, Buchanan TA, Xiang A, Songster G, Montoro M, Kjos SL. Patterns of congenital anomalies and relationship to initial maternal fasting glucose levels in pregnancies complicated by type 2 and gestational diabetes.am J Obstet Gynecol Feb;182(2): Clausen TD, Mathiesen E, Ekbom P, Hellmuth E, Mandrup- Poulsen T, Damm P. Poor pregnancy outcome in women with type 2 diabetes. Diabetes Care 2005;28: Crowther CA, Hiller JE, Moss JR, McPhee AJ, Jeffries WS, Robinson JS. Effect of treatment of gestational diabetes mellitus on pregnancy outcomes. N Engl J Med 2005; 352(24): Landon MB, Spong CY, Thom E, Carpenter MW, Ramin SM, Casey B et al. A multicenter, randomized trial of treatment for mild gestational diabetes. N Engl J Med 2009; 361(14): Falavigna M, Schmidt MI, Trujillo J, Alves LF, Wendland ER, Torloni MR et al. Effectiveness of gestational diabetes treatment: a systematic review with quality of evidence assessment. Diabetes Res Clin Pract 2012 Dec;98(3): O'Sullivan JB, Mahan CM. Criteria for the oral glucose tolerance test in pregnancy. Diabetes 1964; 13: Carpenter MW, Coustan DR. Criteria for screening tests for gestational diabetes. Am J Obstet Gynecol 1982; 144(7): Alberti KG, Zimmet PZ. Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Part 1: diagnosis and classification of diabetes mellitus provisional report of a WHO consultation. Diabet Med 1998; 15(7): Lind T, Phillips PR. Influence of pregnancy on the 75- g OGTT. A prospective multicenter study. The Diabetic Pregnancy Study Group of the European Association for the Study of Diabetes. Diabetes 1991; 40 Suppl 2:

20 17. Hoffman L, Nolan C, Wilson JD, Oats JJ, Simmons D. Gestational diabetes mellitus- - management guidelines. The Australasian Diabetes in Pregnancy Society. Med J Aust 1998; %20;169(2): Jensen DM, Damm P, Sorensen B, Molsted- Pedersen L, Westergaard JG, Klebe J et al. Clinical impact of mild carbohydrate intolerance in pregnancy: a study of 2904 nondiabetic Danish women with risk factors for gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2001; 185(2): Flack JR, Ross GP, Ho S, McElduff A. Recommended changes to diagnostic criteria for gestational diabetes: impact on workload. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2010; 50(5): Morikawa M, Yamada T, Yamada T, Akaishi R, Nishida R, Cho K et al. Change in the number of patients after the adoption of IADPSG criteria for hyperglycemia during pregnancy in Japanese women. Diabetes Res Clin Pract 2010; 90(3): Jensen DM, Mølsted- Pedersen L, Beck- Nielsen H, Westergaard JG, Ovesen P, Damm P. Screening for gestational diabetes mellitus by a model based on risk indicators: a prospective study. Am J Obstet Gynecol 2003; 189: Jensen DM, Damm P, Sorensen B, Molsted- Pedersen L, Westergaard JG, Korsholm L et al. Proposed diagnostic thresholds for gestational diabetes mellitus according to a 75- g oral glucose tolerance test. Maternal and perinatal outcomes in 3260 Danish women. Diabet Med 2003; 20(1): Glumer C, Jorgensen T, Borch- Johnsen K. Prevalences of Diabetes and Impaired Glucose Regulation in a Danish Population: The Inter99 study. Diabetes Care 2003; 26(8): Ryan EA. Diagnosing gestational diabetes. Diabetologia 2011; 54(3): Streuling I, Beyerlein A, von Kries R. Can gestational weight gain be modified by increasing physical activity and diet counseling? A meta- analysis of interventional trials. Am J Clin Nutr 2010; 92(4): Sandbjerg. Den overvægtige gravide. DSOG kologisk- obstetrisk_afd y/logistics/sandbjerg_m der/obstetrisk_sandbjerg- moede_2012/111221_den_overvaegtige_gravide Sandbjerg_2012 Final.pdf 27. Sandbjerg. Motion og graviditet. DSOG Motion- Graviditet- final2.pdf. 28. England LJ, Dietz PM, Njoroge T, Callaghan WM, Bruce C, Buus RM, Williamson DF. Preventing type 2 diabetes: public health implications for women with a history of gestational diabetes mellitus. Am J Obstet Gynecol 2009 Apr;200(4): Hiéronimus S, Le Meaux JP. Relevance of gestational diabetes mellitus screening and comparison of selective with universal screening. Diabetes Metab Dec;36(6 Pt 2): Hindsgavl Polycystisk ovariesyndrom (PCOS). DSOG 2010/ Sandbjerg. Tvillinger- håndtering af graviditet og fødsel. DSOG Naylor CD, Sermer M, Chen MB et al. Selective screening for gestational diabetes mellitus. N Engl J Med 1997; 337: Teh WT, Teede HJ, Paul E, Harrison CL, Wallace EM, Allan C. Risk factors for gestational diabetes mellitus: implications for the application of screening guidelines. Aust N Z J Obstet Gynaecol Feb;51(1): doi: /j X x. 20

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Metode Side 3 Fysiologi Side 4 Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Graviditetslængde og præterm fødsel Side 8 Fødselsmetode Side 10 Maternelle faktorer Side

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

Behandling af gestationel diabetes mellitus

Behandling af gestationel diabetes mellitus Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere