guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider er i farezonen - hvad med dig?

Transkript

1 guide DECEMBER Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Diabetes - en bombe under din sundhed er i farezonen - hvad med dig? Test dig selv Kost og motion Forebyg i tide

2 En tikkende bombe i din krop? Måske ved du det allerede: At type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, at den er arvelig, og at du selv kan gøre en hel del for at undgå den... Men noget kunne alligevel tyde på, at informationen halter gevaldigt et sted. Et næsten svimlende antal danskere går allerede rundt med sygdommen i kroppen - uden at vide det. Ingen mistanke overhovedet. Samlet set er ca danskere lige nu på vej til at udvikle type 2- diabetes - rigtig mange af dem uden at bekymre sig særlig meget om det. Selv om prisen kan blive skyhøj i form af øget sygelighed, måske invaliditet og tidligere død. De går rundt med den berømte tikkende bombe i kroppen. Allerede i dag har en kvart million danskere diagnosen type 2-diabetes, mens kun har type 1-diabetes. Professor Allan Flyvbjerg, førende diabetesforsker og mangeårig formand i Diabetesforeningen, vurderer, at i tusindevis at menneskeliv kunne reddes hvert år, hvis sygdommen blev opdaget tidligere, livsstilen hurtigere ændret, og der blev givet nødvendig medicin. I England har man netop udregnet, hvor mange der årligt dør af type 2- diabetes, og som kunne være reddet ved en indsats i tide englændere dør helt unødvendigt, afslører rapporten. Allan Flyvbjerg mener ikke, situationen er meget bedre her i Danmark. Helt ny forskning fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktionschef: Anders-Peter Landert. Redaktion og layout: Thomas Stærmose. Tekst: Torben Bagge og Thomas Stærmose. I samarbejde med Netdoktor. Foto: Istockphoto, Colourbox. viser, at har man et langtidsblodsukker (HbA1c) over 7 pct. som type 2-diabetiker, har man allerede en lidt øget risiko for at dø tidligt. Med et niveau over syv har man nemlig 48 procent forøget risiko for at få en måske alvorlig følgesygdom. Permanent høje blodsukker-niveauer giver skader på kroppens store og små blodkar og andre væv med risiko for bl.a. blindhed, hjerte-karsygdomme, nedsat følsomhed i fødderne og nyresygdomme. Problemet er, at sygdommen meget ofte opfører sig som noget af en»sniger«. Symptomerne kan længe være svage og utydelige. Faktisk har op mod halvdelen allerede udviklet følgesygdomme, når de får stillet diagnosen type 2-diabetes. Det er sygdommens triste og barske bagside. Men fortvivl ikke. Type 2-diabetes er en af de sygdomme, der kan stoppes - eller helbredes - ved at justere livsstilen. - Det gode budskab er så, at type 2-diabetes er en af de sygdomme, der kan helbredes - eller helt undgås - hvis du lægger stilen om, siger Umahro Cadogan, sundhedscoach og forfatter, som hjælper mange diabetesramte til et bedre liv. - Vidundermidlerne er sund kost uden raffinerede kulhydrater, sundt fedt fra nødder, kerner, frø, bælgfrugter og koldpressede olier, masser af fysisk aktivitet, ned med kropsfedtet og op med muskelmassen, så du får en bedre balance og en bedre forbrænding. I denne guide får du serveret den nyeste viden om type 2-diabetes og en masse konkrete tips til, hvordan du kan undgå at blive ramt af sygdommen, hvordan du ved ret enkle livsstils-justeringer kan undgå medicin - og meget mere. God fornøjelse! B.T. PLUS-redaktionen 2 Pas på diabetes-faren 3

3 TEST DIG SELV Er du i farezonen? 1. Alder Under 45 år år år 3 Over 64 år 4 2. BMI (Body mass index) Under Over Livmål Mænd Kvinder Under 94 cm Under 80 cm cm cm 3 Over 102 cm Over 88 cm 4 4. Er du normalt aktiv min. 30 min. daglig - på jobbet og/ eller i fritiden? Ja Nej Hvor ofte spiser du grøntsager, frugt eller bær? Hver dag Ikke hver dag Har du taget medicin mod for højt blodtryk? Nej Ja Har du på et tidspunkt fået målt for højt blodsukker? Nej Ja 8. Har nogen i din familie haft diabetes? 0 2 Nej 0 Ja, bedsteforælder/kusine/fætter osv. 3 Ja, biologiske forældre, søskende, barn 5 Regn din pointsum sammen. Pointene er de tal, der står til venstre for afkrydsningsboksen. Pointsummen viser din statistiske risiko for at få type 2-diabetes i løbet af de næste 10 år. Det betyder point-summen Pointsum Under 7 Statistisk risiko de næste 10 år Lav: 1 ud af 100 udvikler sygdommen 7-11 Let forhøjet: 1 ud af 25 udvikler sygdommen Middel: 1 ud af 6 udvikler sygdommen Stor: 1 ud af 6 udvikler sygdommen Over 20 Meget stor: 1 ud af 3 udvikler sygdommen Har du fået 15 point eller mere, bør du kontakte din praktiserende læge. Kilde: Hvornår skal du være særlig opmærksom på diabetes-symptomer? Hvis det findes i familien. Op mod 40 procent af alle type 2-diabetes-patienter har diabetes i familien i forvejen. Hvis du er overvægtig. Hvis du tidligere har udviklet graviditetsdiabetes. Hvis du har forhøjet blodtryk eller forhøjet fedt i blodet (kolesterol eller triglycerid). Hvis du har haft en blodprop i hjertet. Hvis du bruger visse typer af medicin - især binyrebark-hormon, psykofarmaka og til dels de vanddrivende tabletter thiazid. Kilde: Netdoktor Har du forhøjet blodtryk skal du være ekstra opmærksom på din diabetesrisiko. 4 Pas på diabetes-faren 5

4 Over en kvart million danskere lider af diabetes eller sukkersyge. Sygdommen danner et forhøjet blodsukker, som på langt sigt ville give den ramte en række gener og potentielt livstruende komplikationer. Koden til forståelse ligger i hormonet insulin, der dannes i bugspytkirtlen, og som er med til at flytte energi i form af sukker fra den mad, vi indtager, ud i kroppen. Hvis denne transport forstyrres bliver sukkeret i blodet. Det kan ske på forskellige måder: Hvad er diabetes? Sådan reagerer kroppen på det forhøjede blodsukker-niveau Nogle patienter mister evnen til at producere insulin i bugspytkirtlen. Denne type sukkersyge kaldes type 1-diabetes og kan ramme hele livet. Andre udvikler resistens over for insulin, så insulinens transport af sukkeret forringes. Den kendes i dag som type 2-diabetes, og har traditionelt været kaldt gammelmandssukkersyge, da den er tæt forbundet med en fysisk inaktiv livsstil. Men det er ingen garanti for, at unge går fri af sygdommen procent af diabetespatienterne i Danmark er ramt af type 2-diabetes. Og der er formentlig mennesker i landet, der går rundt med sygdommen uden at vide det. Endelig kan sukkersyge opstå som følgeeffekt af andre sygdomme, f.eks. bugspytkirtelbetændelse, eller som følge af graviditet. Her er den oftest kun midlertidig. Symptomer på for højt blodsukker Den forhøjede mængde blodsukker vil både hos type 1- og type 2-patienter blive udskilt med urinen. Det giver en række symptomer. Hos type 1-patienten vil symptomerne dog opstå i løbet af kort tid (op til nogle få uger), mens type 2-patienten kan have et meget langt forløb (op til 10 år), før symptomerne begynder at vise sig. Symptomerne er: øget tørst øget træthed nedsat appetit vægttab hyppig vandladning kløe ved kønsorganerne infektioner i hud og på slimhinder Akutte problemer Ved begge typer sukkersyge kan der opstå akutte komplikationer, der i nogle tilfælde kan være livstruende. Lavt blodsukker (type 1 og 2) Opstår hvis man får tilført for meget insulin ved f.eks. en fejldosering, men også hvis man har spist mindre end man plejer, har udført fysisk aktivitet eller drukket alkohol. Mange vil opleve voldsomme symptomer fra bleghed, hjertebanken, sveden og uro til bevidsthedssvækkelse, synsforstyrrelser, kramper eller koma. Andre oplever ingen umiddelbare symptomer. Lette anfald behandles ved at indtage gram sukker i f.eks. saft eller druesukkertabletter. Ved alvorlige tilfælde (insulinchok) kræves der behandling på skadestue eller i lægeambulance. Lavt blodsukker forebygges ved daglige målinger af blodsukkerniveauet og planlægning af kosten. Syreforgiftning (type 1) Opstår ved anden sygdom f.eks. infektioner eller dårligt behandlet diabetes (kan være fordi patienten endnu ikke er klar over, at han lider af diabetes). Er tegn på en akut mangel på insulin og skal behandles ved akut indlæggelse. Giver symptomer som ved forhøjet blodsukker som beskrevet herover, men tillige også symptomer som hurtig vejrtrækning, ånde, der lugter af acetone, opkast og mavesmerter og bevidstløshed. Langsigtede komplikationer Efter år med forhøjet blodsukker vil Som diabetes-patient er det vigtigt at få tjekket foden dagligt og med jævne mellemrum også hos en autoriseret fodterapeut eller på et diabetesambulatorium. mange diabetes-patienter have risiko for at udvikle følgesygdomme. Et veljusteret dagligt blodsukker har en forebyggende effekt på de langsigtede komplikationer. øjensygdom Forhøjet blodsukker og det ofte medfølgende forhøjet blodtryk belaster de små blodårer i nethinden og kan medføre tab af synet. Det kan optræde enten som et pludseligt tab af synet eller et gradvist tab af læsesynet. Nyresygdom Ødelæggelsen af de små blodkar kan også sætte sig i nyrerne og give nedsat nyrefunktion. Ofte ses diabetisk nyresygdom og øjensygdom sammen. Nervebetændelse Også de små nervebaner har svært ved at tåle det forhøjede blodsukker og vil med tiden forgiftes. Nervebetændelsen kan medføre følelelsesløshed eller smerter og er oftere lokaliseret i fødder og ben end arme og hænder. Derfor er daglig inspektion af fødder en god idé for diabetespatienter, så sår kan opdages og behandles i tide. Nervebetændelsen kan også ramme muskler og indre organer og medføre nedsat muskelkraft, diarré, impotens, kvalme, svimmelhed eller øget svedtendens. Åreforsnævring Dårligt behandlet diabetes giver en øget risiko for at blive ramt af åreforkalkning med medfølgende risiko for slagtilfælde og hjertesygdomme. koldbrand I værste tilfælde kan den nedsatte følsomhed som følge af nervebetændelsen i kombination med åreforkalkningen give diabetespatienten koldbrand, især i fødderne. Ubehandlede sår kan dermed ende med at større eller mindre amputationer er nødvendige. Kilde: Netdoktor 6 Pas på diabetes-faren 7

5 Det raske system Ved diabetes 1 I maven nedbrydes maden til glukose (sukker). Når man har diabetes, sukkersyge, fungerer dette system ikke eller dårligt. Der kan være to årsager: Type 1-diabetes: Bugspytkirtlens evne til at producere insulinen ødelægges. En type 1-patient skal derfor altid have kunstigt tilført insulin. 2 Glukosen kommer ud i blodårerne. 3 I bugspytskirtlen danner kroppen insulin. 4 I blodbanerne blander insulinen og glukosen sig. Type 2-diabetes: Kroppen udvikler resistens overfor insulin, dvs. evnen til at optage glukosen i kroppen forringes, evt. i kombination med forringet insulinproduktion. Tilførsel af insulin kan være en del af behandlingen, men livstilsændringer er centrale. 5 Insulinen transporterer glukosen fra blodet og ud i kroppen, hvor den forbrændes som energi. Både type 1- og type 2-diabetes kan resultere i forhøjet blodsukkerniveau, hvilket kan medføre livstruende komplikationer. Er man i insulinbehandling, skal man også holde øje med for lave niveauer. 8 Pas på diabetes-faren 9

6 Det kan du gøre En aktiv livsstil er dit vigtigste værktøj til at undgå at ende med sukkersyge Forebyg type 1-diabetes Type 1-diabetes kan desværre ikke forebygges på nuværende tidspunkt. Men hvis der er type 1-diabetes i den nærmeste familie (far, mor, søskende), er risikoen for at blive ramt 5-10 pct. Hvis man er i risikogruppen er det dermed en god idé at holde øje med en evt. udvikling af sukkersyge-symptomer. Med en velbehandlet type 1-diabetes kan føres en næsten normal tilværelse, og risikoen for de langsigtede komplikationer bliver væsentligt mindre. Forebyg type 2- diabetes Type 2-diabetes betragtes ofte som en livsstilssygdom, da sygdommen er nært forbundet med en inaktiv livsstil. Bliver man ramt af type 2-diabetes er sygdommens udvikling også betinget af kost og motion. De tre tommelfinger-regler, hvis du vil undgå at øge din risiko for at udvikle diabetes er: undgå at blive overvægtig dyrk regelmæssig motion søg læge, hvis du udviser symptomer på forhøjet blodsukker Hvis du bliver ramt eller er i farezonen Hvis du får konstateret diabetes, er det vigtigt at tage hånd om din sygdom, hvis du skal undgå komplikationer. Mange mennesker, der er i farezonen, går reelt rundt med en ubehandlet diabetes, da type 2-diabetes-symptomer kan være op til 10 år om at vise sig. Derfor er det en god idé at kende rådene, selv hvis man ikke har fået sygdommen konstateret. Lær faretegn at kende Vær opmærksom på diabetes-symptomer, og lær kendetegnene på for højt eller for lavt blodsukker at kende. Hvis man mistænker, at man har sukkersyge eller forstadier til sygdommen, skal man få det tjekket hos sin læge. Diabetes kan konstateres ret nemt og ukompliceret ved at måle blodsukkerniveauet. Tab dig Hvis du er overvægtig, vil du kunne gøre meget for at forbedre din tilstand ved at tabe dig. Tjek trykket Få målt dit blodtryk regelmæssigt og få det behandlet, hvis det er forhøjet. Tjek kolesterolen Ubalancer i fedstofferne i blodet skal behandles, så få tjekket dit kolesterolniveau regelmæssigt. Hold op med at ryge Der er langt større chance for at få komplikationer, hvis du ryger. Tal med lægen Hvis du bliver syg, også af andre årsager end sukkersygen, så søg læge. Daglig motion Det er vigtigt med regelmæssig motion, når man har sukkersyge, helst dagligt. Der er ingen begrænsninger på, hvor meget motion man kan dyrke, men hvis man lider af insulin-krævende diabetes, skal man sørge for at afpasse insulinmængden med motionsmængden. Kost At få en sund kost er vigtigt, hvis du lider af diabetes. Kosten skal være fiberrig og varieret, og sukkerstofferne i din mad skal være langsomt omsættelige (se mere på side 12 og frem). Hvis du lider af type 1-diabetes, bør du forsøge at få den samme mængde kulhydrater hver dag ved faste måltider. Ved type 2-diabetes bør du sørge for at spise fedtfattigt og med henblik på at tabe dig. Kend dit blodsukker Lær at måle blodsukkeret selv og få det gjort regelmæssigt. Tjek for følger Tjek dine fødder dagligt, så du opdager diabetes-sår i tide og undgår koldbrand. Bliv regelmæssigt tjekket hos en læge, der kan undersøge dine øjne, din nyrefunktion og dine fødder for tegn på komplikationer. Hvis din diabetes kræver insulin I et forsøg på at normalisere blodsukkerniveauet kan man tilføre insulin ved kunstig tilførsel. Type 1-diabetes er altid insulin-krævende. Type 2-diabetes kan blive insulin-krævende, hvis ikke livsstilsændringer er nok i sig selv. Find en diabetesskole Den daglige behandling af diabetes vil blive varetaget af dig selv. Resten af dit Hvis du har fået samlet lidt for mange kilo på sidebenene, vil det være en god idé at få smidt nogle af dem og øge aktiviteten til daglig. Det gælder uanset, om du allerede har diabetes eller blot frygter det. liv vil du skulle stå for daglige indsprøjtninger og blodsukkermålinger. Derfor er det vigtigt, at du er klædt på til opgaven. Tal med din behandler om dine muligheder for at komme på diabetesskole. Før diabetes-dagbog En dagbog, hvor du skriver de daglige blodsukkermålinger ned i, fungerer samtidig som bindeled mellem de forskellige behandlere, der hjælper dig, lige fra fodterapeut til læge. Hav sukker på dig Hvis du får symptomer på på for lavt blodsukker, skal du indtage noget hurtigt optageligt sukker i form af f.eks. saft eller druesukker-tabletter. Kilde: Netdoktor 10 Pas på diabetes-faren 11

7 man får, og erstatte det med det sundere fedt fra fisk og vegetabilske kilder. Nyere studier tyder på, at et højt protein-indtag er med til at sænke glukoseniveauet og øge mæthedsfølelsen. Tallerken-modellen (herunder) er et godt udgangspunkt for at sammensætte et måltid. Følger du den til dine hovedmåltider og supplerer med tre stykker frugt i løbet af dagen, er du allerede kommet langt på vejen til den rette kost. Groft, grønt og fiberrigt. En sund kost for diabetikere adskiller sig ikke fra en sund kost for de fleste og vil også medvirke til at forebygge sygdomme som kræft og hjertekarlidelser. Kost og diabetes Folk med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen kan have stor gavn af den rette kost. Sådan sammensætter du maden De gode og de dårlige kulhydrater Den energi vi får fra maden kommer fra fedt, protein og kulhydrater. Det er kulhydraterne, der i mavetarmsystemet bliver omdannet til glukose og som, hvis man har diabetes, vil medvirke til for højt blodsukker. Proteiner og fedt påvirker ikke direkte glukose-niveauet. Derfor er det vigtigt som diabeteker at vide, hvilke og hvor mange kulhydrater man indtager. Du skal have mindst 130 g kulhydrat om dagen, så hjernen får den glukose, den skal bruge. Maksimalt 65 procent af energien bør komme fra kulhydrater, så du også får protein og fedt nok. Når det gælder fedt, gælder det om at begrænse den mængde animalsk fedt, Da det er kulhydraterne, der bestemmer blodsukkerniveauet, gælder det om at få sine kulhydrater fra langsomt omsættelige kilder, der giver et stabilt blodsukker, fremfor hurtigt omsættelige typer, der giver en pludselig stigning i blodsukker niveauet. Kulhydrater kan inddeles i tre grupper: kornprodukter og tørrede bælgfrugter. Oprindeligt har man ment, at sukkerarterne påvirkede blodsukkeret mest og hurtigst. Men nu ved man, at nogle stivelsesformer giver en endnu hurtigere påvirkning. Det gælder f.eks. hvidt brød. Kostfibrerne passerer til gengæld næsten ufordøjet gennem mavetarmsystemet og sænker og stabiliserer blodsukkerniveauet. For at få et lavere og mere stabilt blodsukker kan du vælge at spise disse ting: Vælg rugbrød med hele rugkerner, gerne surdejsbrød. Sæt linser, tørrede bønner eller kikærter på menuen 2 gange om ugen. Spis mange grøntsager, især kål, rodfrugter og andre fiberrige grøntsager. Spis parboiled ris i stedet for jasminog basmatiris. En lille håndfuld nødder og mandler om dagen kan være en god ide. Spis kolde rette lavet af de stivelsesholdige produkter, fx kartoffel-, ris- og bulgursalat. Lav mad med bygkerner, quinoa og korn. Brug olie-eddike-dressinger til din salat, lavet på raps- eller olivenolie. Kilde: Netdoktor/Steno Diabetes Center STIVELSE Kommer fra produkter som kartofler, ris, pasta, brød og morgenmadsprodukter. SUKKEr Kommer fra sukker, sukkerholdige produkter, frugt og mælk. KoSTfIBrE Kommer fra grøntsager, frugt, grove Tallerken-modellen 1 2 Forestil dig, at du skriver et Y udover tallerknen. Felterne på tallerknen skal fyldes sådan: 3 1: Kød, fisk, fjerkræ, æg (proteiner) 2: Grøntsager 3: Ris, pasta, kartofler, tørrede bælgfrugter eller brød (kulhydrater) Kolde retter med stivelsesholdige produkter, som kartofler, hjælper dig til et mere stabilt blodsukker. 12 Pas på diabetes-faren 13

8 Drikkevarer Undgå drikkevarer, der påvirker blodsukkeret, med mindre du har fået for lavt blodsukker. Du skal dog have kalk, så indtag 2 dl. skummetmælk, minimælk eller surmælksprodukter uden tilsat sukker to gange om dagen. Eksempler på drikke, der ikke påvirker blodsukkeret: Vand/mineralvand/danskvand Kaffe og te uden sukker (brug evt. sødetabletter) Light sodavand Saftevand eller icetea med højst 1 g kulhydrat per 100 ml. færdig drik Drikkevarer, der påvirker blodsukkeret: Sodavand Saft, light saft eller icetea med mere end 1 g kulhydrat per 100 ml. færdig drik Cider Kakaomælk Juice eller juice light Brød Kerner pakker stivelsen ind og sænker dermed nedbrydelsen til glukose. Derfor er brød med mange kerner godt. Det bedste er rugbrød med et højt kerneindhold. Lyst brød bør indeholde så mange kerner som muligt. Det er ikke nødvendigt at spise brød til alle måltider. Kulhydrat til måltidet kan også komme fra ris, kartofler, gryn, pasta, bælgfrugter, pasta eller frugt. Fedt Man skal ikke spise ekstra fedtfattigt som diabetiker. Men det er vigtigt at vælge det sunde umættede fedt. Det usunde fedt kommer fra animalske kilder som kød, ost, pålæg, mælk og smør. Det umættede fedt fås fra fede fisk og vegetabilske kilder som olie, minarine, nødder og avokado. Umættede fedtsyrer styrker hjertet. Er du overvægtig, bør du dog begrænse fedtinholdet, da fedt er meget kalorierigt. Kost og diabetes Folk med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen kan have stor gavn af den rette kost. Avokado Indeholder mest af det sunde fedt og må derfor gerne spise jævnligt, som pålæg eller i salater. Oliven Rig på det sunde fedt og kan bruges som snack eller i salaten i stedet for ost. Alkohol Alkohol-indtaget bør begrænses og bør ikke overstige 1-2 genstande dagligt for kvinder eller 2-3 genstande for mænd. Diabetikere i insulinbehandling er risiko for at få for lavt blodsukker, hvis de drikker alkohol og bør derfor spise noget kulhydratholdigt til. Har man problemer med overvægt, skal man være opmærksom. Alkohol er yderst energirigt og feder. Frugt Frugt er vigtigt for at få den rette mængde vitaminer og mineraler. Tre daglige stykker frugter fordelt ud over dagen er derfor en god idé. Eksotiske frugter som Både oliven og avocado indeholder mest af de sunde umættede fedtsyrer. ananas, mango og papaya påvirker blodsukkeret mest. Det samme gør meget modne frugt. Spis derfor f.eks. bananen, mens den stadig er lidt grøn i enderne. Nødder og mandler Fedtet i mandler og nødder er af den sunde typer, og det styrker hjertet at spise en lille håndfuld om dagen. Sukker Diabetikere skal undgå store mængder sukker. Dels kan det give påvirkning af blodsukkeret, dels er det tomme kalorier, der fører til overvægt. Men hvis man er normalvægtig og diabetesen er velreguleret, kan man spise samme mængde sukker som anbefales til resten af befolkningen, dvs. maksimalt 10 procent af energien skal komme fra sukker. Sukkerindtaget skal dog fordeles jævnt over hele dagen. Mayonnaise Er oliebaseret og indeholder derfor mest af det sunde fedt, så det kan man sagtens spise. Det er dog ekstremt kalorierigt så igen: Ikke en god idé, hvis du har problemer med vægten. Mellemmåltider Der er ingen fast regel om, hvor mange mellemmåltider en diabetiker skal spise. Det er helt individuelt. Diabetesprodukter Mange sukkerfri produkter eller diabeteschokolade har ofte et højt kalorieindhold, og har derfor ikke nødvendigvis fordele frem for almindelige produkter. Kilde: Netdoktor/Steno Diabetes Center 14 Pas på diabetes-faren 15

9 En inaktiv livsstil er skyld i type 2-diabetes. Og omvendt kan en aktiv livsstil redde dig fra diabetes eller - hvis du allerede er ramt - behandle din diabetes. Motion Alle har godt af motion, men for type 2-diabetes-patienter kan det ligefrem være den væsentligste del af kuren Det skyldes, at motion øger følsomheden over for insulin i musklerne. Dermed skal der en mindre mængde insulin til at optage den samme sukkermængde. Derfor virker motion som den bedste behandling af type 2-diabetes, hvor diabetikeren netop har mistet kroppens følsomhed overfor insulin. Type 1-patienten vil ikke slippe for at skulle tage sin insulin, men vil nyde godt af de øvrige positive virkninger af et liv med regelmæssig motion. Undersøgelser har vist, at regelmæssig motion og et blivende vægttab på fire kg over 4 år, næsten halverer risikoen for at udvikle diabetes. Veltrænede overvægtige vil have den samme insulinfølsomhed som ikke-overvægtige. For den overvægtige er det her værd at bemærke, at effekten af motion ikke først kommer, når kiloerne er smidt, men indtræder med det samme. Efter en times motion med moderat belastning, vil kroppens insulinfølsomhed været hævet i et par dage. Herefter falder den igen. Det understreger vigtigheden af, at motionen er regelmæssig. God motion to til tre gange om ugen kan altså opretholde den effekt på insulinfølsomheden, som træningen medfører. Både styrke- og konditionstræning virker, og selv lav fysisk aktivitet, som havearbejde og gåture har en positiv effekt. Det er dog kun de muskler, der har været aktive, der er påvirkede. Derfor får man den største øgede insulinfølsomhed ved motionstyper, der tager flere muskler i brug. Løb, cykling eller roning er her perfekte motionstyper. Kilde: Netdoktor få adgang til alle vores guides guide NOVEMBER Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Vinterdepressionens ABC DERfOR BliVER Du trist SåDaN kommer Du ViDERE SåDaN forebygger Du guide NOVEMBER Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Undgå kolesterol det farlige undgå BlOdPROPPER - lev længere gode RÅd det kan du gøre SElV FÅ den REttE MEdiciN NOVEMBER Se flere guider på bt.dk/plus guide ønskebarnet - meget mere indhold på bt.dk/plus kun 29 kroner pr. måned 16 Pas på diabetes-faren Når ikke kommer af sig selv 16 sider BEhaNdliNg af BaRNløShEd øg chancerne for graviditet fup Og fakta OM de gode Råd