Sort drik med stor helbredseffekt

Transkript

1 Sort drik med stor helbredseffekt Fra at være en udskældt og lidt lyssky stimulans, er kaffen for alvor blevet populær. I dag tillægges kaffe et utal af gavnlige virkninger. AF ANNETTE HAGERUP Der skal to til en god kop kaffe, lyder et gammelt reklameslogan. Men skal den også være rigtig sund, skal den være filtreret, kunne man tilføje. Fra at være en udskældt stimulans mest forbundet med rystende nikotinfingre og natteravne er kaffen for alvor kommet ind i varmen. Kaffe serveres på et utal af måder og på et utal af serveringssteder. Kaffe er blevet hipt, og meget tyder efterhånden på, at kaffe også er direkte gavnligt for helbredet. De sundhedsfremmende effekter af kaffe står nærmest i kø for tiden. Senest har det forlydt, at kaffe skulle reducere risikoen for en række kræftformer. Men hvor meget er der om snakken? Professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, Københavns Universitet. fortæller, at man for 20 år siden generelt betragtede kaffe som en usund stimulans. Kaffe blev sat i forbindelse med både rygning og alkohol.»den negative holdning til kaffe var ikke videnskabeligt begrundet, men skyldtes snarere en asketisk holdning om, at hvad der var forbundet med nydelse, det måtte også nødvendigvis være skadeligt. Siden har en lang række lægevidenskabelige forsøg dokumenteret, at kaffe har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og der er i dag ingen holdepunkter for at sige, at et moderat kaffeforbrug på tre-fire kopper om dagen skulle være skadeligt. Der er tværtimod efterhånden solid dokumentation for, at kaffe kan nedsætte risikoen for en række livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes,«fortæller Arne Astrup. Mere kaffe mere beskyttelse Et review fra The Journal of the American Medical Association (JAMA) konkluderer bl.a., at et jævnligt (dagligt) kaffeforbrug nedsætter risikoen for type 2-diabetes. Jo mere kaffe desto større beskyttende effekt. Arne Astrup fortæller også, at kaffe, med fordel kan indgå i en slankekur, fordi det både giver mæthedsfornemmelse og øger forbrændingen. Kaffens effekt på stofskiftet bortfalder dog ved daglig kaffedrikning. Alligevel vejer mennesker, der drikker meget kaffe, i gennemsnit et halvt kg mindre end ikke-kaffedrikkere. Når man tager en stærk kop kaffe stiger blodtrykket umiddelbart.»flere befolkningsundersøgelser, bl.a. fra Harvard University, viser, at kroppen kan vænne sig til kaffe. Så i det øjeblik man tager endnu en kop kaffe, begynder blodtrykket rent faktisk at falde igen. Drikker man kaffe hver dag, kan kaffe ligefrem have en permanent blodtrykssænkende effekt,«forklarer Arne Astrup. Kaffe er desuden kendt for at virke opkvikkende og styrke koncentrationsevnen. Eneste kendte skadevirkning ved kaffe er, at for meget kaffe kan give søvnproblemer. Det er uvist, hvorvidt det er skadeligt for gravide at drikke kaffe. For en sikkerheds skyld anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide højst drikker tre kopper kaffe om dagen, og begrænser mængden af andre drikkevarer, der indeholder koffein, fx te og cola. Antioxidanter i kaffe Kaffens sundhedspotentiale skal imidlertid ikke findes i koffeinindholdet, men derimod søges blandt de hundredvis af 28 pharma august 2011

2 andre indholdsstoffer i kaffebønnen. Det er endnu uvist, hvordan koffein interagerer med disse stoffer. Men der er enighed om, at der ikke er sundhedsmæssige gevinster ved at indtage ren koffein. Professor i fødevarekemi Leif Skibsted, Institut for Fødevarevidenskab på LIFE, Københavns Universitet, har som medlem af det nu nedlagte Motions- og Ernæringråd beskæftiget sig indgående med fordele og ulemper ved kaffe. Bl.a. som formand for en arbejdsgruppe om antioxidanter, som kaffe er rigt på. I den forbindelse var Leif Skibsted med til at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur omkring helbredseffekterne af kaffe og the. Dette arbejde blev dog ikke gjort færdigt, da rådet blev nedlagt af regeringen. Ifølge Leif Skibsted bidrager flere ingredienser i kaffe til den gavnlige antioxidative virkning, bl.a. fenoler, letfordampelige aromastoffer og letoptagelige oxazoler. En enkelt kop kaffe indeholder flere antioxidanter end et almindeligt glas grapejuice eller en portion blåbær, hindbær eller appelsin Meget tyder på, at antioxidanterne i kaffen kan medvirke til at dæmpe inflammationer. En lang række forskellige befolkningsundersøgelser har set på kaffeindtag og senere forekomst af sygdom. Leif Skibsted fortæller, at de mest valide undersøgelser er de randomiserede kontrollerede forsøg, hvor man følger en population over tid. Et eksempel på en yderst valid undersøgelse er en international metaanalyse af ialt 21 forskellige kohorteundersøgelser med sammenlagt deltagere, hvoraf blev ramt af hjerte/karsygdom. Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidskriftet International Journal of Cardiology (2008), viser at et moderat kaffeforbrug mellem en og tre-fire kopper om dagen nedsatte risikoen for hjertekarsygdom signifikant hos både mænd og kvinder. > Kaffen gjorde for alvor sit indtog I Danmark i begyndelsen af 1660 erne. Men ikke alle var lige begejstrede. Hofpoeten Anders Bording skrev således i 1669 om»sligt fremmed kram«:»i disse tider oplever man, at noget nyt og sært føres til de nordiske lande. Man kalder det sukkerlade, the og koffi. Men, om det er til nogen som helst gavn for danskerne, har jeg svært ved at finde ud af. Mange lovpriser det ellers, og meget bliver skrevet om det. At det er et lægemiddel, som kan drive alverdens sygdomme på flugt. Dog synes det mig mere at være virksomt af navn end af gavn. Jeg priser humleøl og andre kendte drikke, frem for sligt fremmed kram, hvis kraft jeg ikke kender. Lad Indian og Tyrk fylde sig med sådant. Jeg har øl, vin og mjød, og det er hjælp nok til mig.«kilde: Dansk Kaffeinformation pharma august

3 Farlig kogekaffe Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man tilbereder sin kaffe. Lars Skibsted fortæller, at mere end seks kopper kaffe om dagen øger blodets indhold af det farlige kolesterol, LDL, hvis der er tale om kogekaffe. Kogekaffe laves ved at hælde kaffepulver i en gryde med kogende vand og lade brygget koge i nogle minutter. Den negative effekt på LDL-kolesterolet skyldes primært to indholdsstoffer, cafestol og kahweol, som frigives, når kaffebønnerne koges, og kan ses som fedtperler ovenpå kaffen. Stofferne menes at påvirke leverenzymerne til at producere mere LDL, men forsvinder imidlertid, hvis kaffen filtreres gennem et papirfilter. Kogekaffe har især været populært i Norge og Finland. Det gennemsnitlige kolesterolniveau i den finske befolkning er imidlertid faldet mærkbart i løbet af de seneste år. Og det menes, at op mod 40 procent af dette fald kan henføres til ændrede kaffevaner. Mange finner har skiftet kogekaffen ud med filterkaffe. De ændrede kaffevaner menes også at være årsag til et fald i forekomsten af hjerte/karsygdomme blandt finnerne. Hverken pulverkaffe eller almindelig filterkaffe, hvor kaffen passerer gennem et papirfilter, øger LDL. Her i sommervarmen er det også værd at huske, at kaffe tæller med i væskeregnskabet, siger Leif Skibsted.»Det er lidt af en fordom, at kaffe og the ikke tæller med i de daglige væskeanbefalinger på omkring halvanden til to liter pr. person. Mange ældre har mistet tørstfornemmelsen og har svært ved at få tilstrækkeligt med væske. Derfor glemmer de ofte at drikke og risikerer væskemangel. Det glade budskab til de ældre og alle andre er, at kaffe og også the ikke er vanddrivende i nævneværdig grad og skal have deres plads i det daglige væskeregnskab på linje med fx vand og juice.«fakta OM KAFFE Koffein er et organisk stof, der findes i kaffe, the og i mindre mængde i kakao samt som en bestanddel. Koffein regnes for at være et nydelsesmiddel, men er ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, ikke vanedannende. Koffein står dog på (Den Internationale Olympiske Komité) IOC s dopingliste, men grænseværdierne er så høje, at sportsudøvere roligt kan drikke kaffe til deres morgenmad. Én kop kaffe indeholder normalt mg. koffein. Ordet kaffe stammer fra det arabiske ord qahwa. Kaffe-slægten (Coffea) er en slægt med cirka 15 arter, som især er udbredt i Øst- og Vestafrika. Det er små træer med stedsegrønne blade, hvide blomster og saftige frugter. Planten bliver dyrket i tropiske og subtropiske egne over hele verden - fra Brasilien i vest til Indonesien i øst. Kaffetræet trives bedst i meters højde. Kaffebærret er en stenfrugt på størrelse med et kirsebær, men har form som en blomme. Inde i det saftige, røde frugtkød ligger to kaffebønner, omgivet af et glukoselag og en hård pergamenthinde, der hindrer bønnerne i at tørre ud under en eventuel tørkeperiode. Hver enkelt bønne er beskyttet af endnu et lag, det såkaldte Silverskin, som først forsvinder ved ristningen. Før man kan brygge kaffe på bønnerne, skal den grågrønne, hårde, rå kaffebønne ristes. Under ristningen undergår den rå kaffe store forandringer. Vandet fordamper, men de ristede, sprøde bønner udvider sig alligevel. Det er først under ristningen, at de forbindelser, der giver kaffen dens aroma og smag, skabes og frigøres. De mest udbredte kaffesorter er Arabica og Robusta. Robusta indeholder dobbelt så meget koffein som Arabica. I Danmark drikker vi ca. 20 millioner kopper kaffe om dagen. Det svarer til, at hver indbygger i gennemsnit drikker fire kopper om dagen eller 13 kg kaffe om året. De største kaffedrikkere er mellem 28 og 45 år. Danmark er den tredje mest kaffedrikkende nation i verden, kun overgået af Finland og Sverige. Kilde: Dansk Kaffeinformation, pharma august 2011

4 Kaffe og akrylamid Ristede kaffebønner indeholder store mængder plantefenoler, som er en vigtig kilde til antioxidanter. Men brune (ristede) kaffebønner indeholder også varierende mængder af det kræftfremkaldende stof acrylamid. Acrylamid er også kendt for at være en nervegift. Ph.d.,post.doc Rikke Hedegaard, LIFE, har specielt interesseret sig for den acrylamid, der dannes, når kaffebønnerne ristes. Den kemiske reaktion, der sker under ristningen, kaldes også for en Maillard-reaktion. Maillard-reaktionen opstår mellem aminosyrer og sukkerarter og resulterer for kaffebønnernes vedkommende i den velkendte hårde, brune skorpe samt i dannelsen af aromastoffer. Det er samme kemiske reaktion, der opstår, når fx pommes frites bliver brune og sprøde. Dannelsen af acrylamid er en forudsætning for både sprødheden og smagen.»desværre har acrylamid også vist sig at være kræftfremkaldende i en lang række laboratorier og dyreforsøg,«fortæller Rikke Hedegaard, som netop har skrevet ph.d.-afhandling om acrylamid. Hun fortæller, at en voksen dansker gennemsnitligt får en fjerdedel af sit daglige indtag af acrylamid gennem den kaffe, han/hun drikker. Italiensk espresso er et eksempel på en hårdt ristet kaffetype, der indeholder relativt meget acrylamid. Mindst acrylamid findes i grøn kaffe og allermest i den mellemristede type, som vi i Danmark drikker mest af. Pulverkaffe (instant coffee) fremstilles ved skånsom tørring af vandig kaffeekstrakt, og mængden af kræftfremkaldende stoffer vil ikke øges væsentligt under denne tørringsproces. Almindelig kaffe og pulverkaffe af tilsvarende ristningsgrad er derfor sammenlignelige, når det gælder forekomsten af acrylamid. Vil man helt undgå acrylamid i kaffen, skal man vælge grøn kaffe fremstillet på uristede bønner. De grønne bønner er knap så smagfulde som de brune kaffebønner, men har til gengæld andre fordele, fortæller professor i fødevarekemi, Leif Skibsted.»En metaanalyse om grøn (uristet) kaffe peger på, at ekstrakt fra grøn kaffe påvirker sukkerstofskiftet i gunstig retning og måske kan fremkalde vægttab. Den grønne kaffe indeholder store mængder chlorogensyre, som er både en polyfenol og en antioxidant. Når man rister kaffebønnerne, nedbrydes chlorogensyren imidlertid delvist. Derfor er der mindre af den i almindelig sort/brun kaffe end i den grønne kaffe.«pharma august

5 Kaffe og kræft Solstrålehistorierne om kaffens kræftforebyggende egenskaber popper jævnligt op i dagpressen samt i radio og tv. Men kræftforskeren, overlæge Ph.d. og dr.med. Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse lader sig ikke dupere af enkeltresultater. Hun vil gerne vende problemstillingen om og konkluderer:»der er intet, der tyder på, at kaffe skulle være direkte kræftfremkaldende. Omvendt har vi hidtil savnet solid dokumentation for, at kaffe skulle forebygge kræft, siger hun. En ny stor meta-analyse, der blev offentliggjort i tidsskriftet BMC Cancer her i foråret 2011, giver måske et fingerpeg. Analysen opsummerer resultaterne fra i alt 59 befolkningsundersøgelser, hvor man har sammenlignet kaffeindtag med kræftforekomst. Overordnet set viser analysen, at regelmæssig kaffedrikning kan nedsætte risikoen for en række kræftformer med 13 procent. Beskyttelsen stiger tilsyneladende i takt med kaffetørsten. For hver ekstra kop kaffe, man drikker, nedsættes kræftrisikoen med tre procent. Det gælder bl.a. kræft i blære, bryst, spiserør, svælg, livmoder, tyk- og endetarm, lever, nyre, bugspytkirtel og prostata. Anne Tjønneland understreger, at der alene er tale om data fra observationelle studier.»vi ser et sammenfald. Men det er ikke nødvendigvis kaffen, som beskytter, men de personer, der drikker kaffe og måske også gør andre ting samtidigt som er beskyttet. Det er vigtigt at understrege, at den nedsatte kræftrisiko, som disse studier finder, kun gælder for det kaffeindtag, man har undersøgt, altså ved almindelig indtagelse op til seks kopper om dagen. Vi ved endnu ikke, om reduktionen fortsætter ved et stadigt stigende indtag,«siger Anne Tjønneland. Hun fortæller videre, at interessen samler sig om en række forskellige østrogenlignende stoffer i kaffen, kaldet lignaner eller fytoøstrogener. Kaffe og diabetes En lang række, store observationsstudier har efterhånden demonstreret, at hyppig, daglig kaffedrikning forebygger type 2-diabetes.»Jo mere kaffe, man indtager, jo mindre er risikoen for at udvikle diabetes,«fortæller professor Kjeld Hermansen fra Aarhus Universitet. Kjeld Hermansen har beskæftiget sig indgående med kaffe som medlem af det nu nedlagte Motions- og Ernæringsråd. I dag er Kjeld Hermansen medlem af det nyetablerede Vidensråd for Forebyggelse.»Vi kender endnu ikke den nøjagtige årsagsmekanisme. Forsøg, hvor forsøgsdyr kortvarigt udsættes for koffein, har vist, at stoffet nedsætter insulinfølsomheden med akut stigende blodsukker til følge. De fleste studier med mennesker viser dog det modsatte, nemlig at insulinfølsomheden øges, dvs. at kroppens evne til at udnytte sit naturlige insulin forbedres.«men koffeinet er kun en meget lille del af svaret, når man skal finde en forklaring på kaffens betydning for diabetesrisikoen. Koffeinfri (decaf, red.) kaffe har nemlig den samme beskyttende effekt på type 2-diabetes som koffeinholdig kaffe, fortæller Kjeld Hermansen.»Selv instant coffee (pulverkaffe, red.) forebygger sukkersyge. Interessen retter sig derfor mod andre aktive stoffer i kaffen som antioxidanter, chlorogensyre, lignaner, kalium og magnesium.»overordnet set kan vi i dag konstatere, at et dagligt forbrug på cirka fire-seks kopper kaffe ser ud til at nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes med en tredjedel. Virkningen er størst hos overvægtige, som opnår den højeste risikoreduktion, hver gang de tager sig en kop kaffe.«32 pharma august 2011