Indledende runde på egen skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende runde på egen skole"

Transkript

1 BIOLOGIOLYMPIADE Indledende runde på egen skole Onsdag den 28. oktober 2009 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner, lineal og kladdepapir Opgaverne 1-40 giver 1 point hver. Anfør de rigtige svar ved at sætte X på det vedlagte svarark. Til hver opgave er der ét og kun et rigtigt svar. Der må derfor kun sættes ét X som svar ved hvert spørgsmål på svararket. Hvis du ønsker at rette et svar, skal det første svar streges tydeligt over med skravering i hele svarfeltet. Opgave giver 2 point hver, Opgave 49 giver 1 point pr. delsvar dvs. max 3 point. Opgaverne skal besvares i de særlige skemaer med opgavens nummer på svararket!

2 1. En forsker, som studerer fotosynteseprocessen, belyser en kultur med encellede grønalger i et bestemt tidsrum. Dernæst slukker hun lyset og tilføjer radioaktivt CO 2 ved at gennemboble kulturen i 30 minutter. Umiddelbart herefter måler hun radioaktiviteten i cellerne. Hvad forventer du, hun vil observere? A. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi lys er nødvendigt for at producere sukker ud fra CO 2 og vand. B. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 bruges til at producere O 2 under de lysafhængige processer. C. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 kun optages i plantecellerne under belysning. D. Radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 selv om det er mørkt også bruges til at producere sukker. E. Radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 indbygges i NADPH i mørke. 2. En tidligere ukendt organisme som mangler kernemembran og mitokondrier, er netop blevet opdaget. Hvilket af følgende organeller er mest sandsynligt at finde hos denne organisme? A. Lysosomer B. Cilier C. Endoplasmatisk reticulum D. Kloroplaster (grønkorn) E. Ribosomer 3. I eukaryote celler katalyseres de oxidative phosphoryleringsprocesser af forskellige enzymer. Hvilket af følgende udsagn er korrekt? A. Kerne-DNA koder for alle disse enzymer, som syntetiseres i ribosomer og transporteres til mitokondrier. B. Mitokondrie-DNA koder for nogle af disse enzymer. Deres mrna transporteres ud af mitokondrierne og enzymerne syntetiseres i ribosomer. Enzymerne transporteres tilbage i mitokondrierne. C. Mitokondrie-DNA koder for nogle af disse enzymer, og de syntetiseres i mitokondrieribosomer. D. Mitokondrie-DNA koder for alle disse enzymer, og de syntetiseres i mitokondrieribosomer. E. En kopi af mitokondrie-dna transporteres ud af mitokondrierne. De syntetiserede enzymer transporteres ind i mitokondrierne. 4. Genet for grønt flourescerende protein (GFP) bruges i molekylærbiologiske undersøgelser for at synliggøre proteiner af interesse. PLX er et plantegen, som koder for et ukendt protein. Et kimær-gen, bestående af PLX-genet og GFP-genet, blev konstrueret til at producere et PLX-GFP fusionsprotein, og indsat i en plantecelle. Følgende figurer viser skematiske billeder af fluorescens-mikroskopbilleder af den samme protoplast på forskellige tidspunkter efter at PLX-GFP genet begynder at blive udtrykt. 1

3 Før induktion (stiblede linje indikerer omridset af protoplasten) Kort efter induktionen Længe efter induktionen Under hensyntagen til forandringen i det rumlige mønster af det fluorescerende signal, skal du give et bud på hvilken af nedenstående cellestrukturer, der mest sandsynligt svarer til det fluorescerende signal i det midterste billede. A. Nucleolus B. Mitochondrier C. Golgi apparat D. Kerneporer E. Kloroplaster (grønkorn) F. Peroxisomer 5. Endospermløse frø fra en bestemt planteart blev udblødt i rent vand, sat til spiring og dyrket i mørke. Det totale nitrogenindhold og indholdet af opløseligt nitrogen (nitrogen i forbindelser med lav molekylevægt som f. eks. aminosyrer) blev målt i kimblade og andre dele af kimplanterne. Resultaterne er vist i nedenstående figurer. Hvilket af følgende udsagn kan forklare nitrogenstofskiftet i kimplanter hos denne plante? Total nitrogen indhold (mg) Øvrige dele af kimplanten Kimblade opløst nitrogen indhold (mg) Øvrige dele af kimplanten Kimblade Dage efter spiring Dage efter spiring Visse proteiner i kimbladene blev nedbrudt for at producere aminosyrer, A. som senere bruges som nitrogenkilde til vækst af kimbladene. B. som senere udskilles fra kimplanterne som affald. C. som bliver flyttet rundt og udgør næsten hele den nitrogenkilde, som er nødvendig for den indledende vækst af kimplanterne. D. som bliver flyttet rundt og udgør omkring halvdelen af den nitrogenkilde, som er nødvendig for den indledende vækst af kimplanterne. 2

4 6. Fuldstændigt neddykkede vandplanter kan forårsage en ph-ændring i det omgivende vand, når de udfører fotosyntese. Hvilken ph-ændring vil indtræffe, og hvad er årsag til den? A. ph falder fordi carbondioxid absorberes. B. ph stiger fordi carbondioxid absorberes. C. ph falder fordi oxygen frigives. D. ph stiger fordi oxygen frigives. 7. Hvilken af følgende hændelser vil indtræffe, hvis et neuron i et eksperiment stimuleres samtidigt i begge ender? A.Aktionspotentialerne vil passere i midten og fortsætte vandringen mod de modsatte ender af cellen. B. Aktionspotentialerne vil mødes i midten og dernæst vandre tilbage til deres udgangspositioner ved start. C. Aktionspotentialerne vil stoppe, når de mødes på midten. D. Det stærkeste aktionspotentiale overtrumfer det svagere aktionspotentiale. E. Når aktionspotentialerne mødes på midten, sker der en summation, som resulterer i et større aktionspotentiale. 8. Hvad sker der når udførselsgangen fra bugspytkirtlen i et bestemt pattedyr midlertidigt underbindes i et eksperiment? Bemærk, at carbohydrater og andre næringsstoffer i kosten i dette eksperiment forekommer i anbefalede mængder, og at aflukningen af udførselsgangen fra bugspytkirtlen ikke er kritisk for dyrets overlevelse. Mængden af carbohydrat: A. øges i afføringen, aftager i urinen. B. øges i afføringen, forandres ikke i urinen. C. falder i afføringen, stiger i urinen. D. falder i afføringen, forandres ikke i urinen. E. stiger i både afføring og urin. F. falder i både afføring og urin. 3

5 9. I tabellen er vist glukose-koncentrationen i blod, målt ved at tage små blodprøver fra fingerspidsen af en person, som indtog 50 g glukose opløst i vand. Tid efter opløsningen er drukket (min) Glukose konc. i blodet (mmol/l) Har glukose-koncentrationen på noget tidspunkt under eksperimentet været lig med eller højere end 7.7 mmol/l i leverportåren og levervenen? Leverportåren Levervenen A. nej nej B. nej ja C. ja nej D. ja ja 10. Et stof fra planten Gymnema sylvestre blokerer den søde smag af sukker og blokerer også absorptionen af sukker i tyndtarmen. Hvad kan man antage om stoffet ud fra disse to fænomener? A. Det omdanner sukrose til glukose og fruktose. B. Det polymeriserer sukker til oligosakkarider. C. Det bindes til sukkerreceptorer og transportører. D. Det bindes til visse neurotransmitter-receptorer og transportører. E. Det bindes til insulin-receptorer. 11. En mand med en arvelig sygdom gifter sig med en fænotypisk normal kvinde. De får fire piger og fire drenge; alle pigerne har faderens sygdom, mens ingen af drengene har den. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? Sygdommen skyldes A. en autosomal dominant allel. B. en autosomal recessiv allel. C. en X-bundet dominant allel. D. en X-bundet recessiv allel. E. en Y-bundet allel. 12. En bestemt arvelig sygdom, der udvikles hos mennesker i alderen 35 til 45 år, skyldes en dominant allel. Et par har to børn som begge er yngre end 20 år. Den ene af forældrene, som er heterozygot, har sygdommen, mens den anden af forældrene, som er 50 år, er rask. Hvad er sandsynligheden for at begge børn udvikler sygdommen, når de bliver ældre? 4

6 A. 1/16 B. 3/16 C. 1/4 D. 9/16 E. 3/4 13. Tabellen viser antallet af estimerede nukleotid-substitutioner, der er foregået i et bestemt gen hos syv arter. Antal nukleotid-substitutioner mellem arterne parvis b c d e f g a b c d e f 273 Hvilket stamtræ svarer bedst til det fylogenetiske forhold mellem disse syv arter? A. B. C. D. E. F. 14. En insektart har udviklet resistens mod et hyppigt anvendt insekticid. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? 5

7 A. En stabiliserende selektion har medført udvikling af resistens i insektpopulationen. B. Den oprindelige genpulje indeholdt gener, der medførte resistens overfor insekticidet. C. Insekticidet stimulerede udviklingen af resistens i visse individer, og dette blev nedarvet. D. Insekticidet medførte en mutation, som var hensigtsmæssig, og dette blev nedarvet. 15. Darwins finker er et enestående eksempel på evolution. Hvad karakteriserer den form for evolution, som finkerne på Galapagos er et eksempel på? A. Den genetiske foranderlighed blandt individer der tilhører samme art. B. Den evolutionære proces hvor forskellige former, tilpasset til forskellige nicher, opstod fra en fælles forfader. C. En pludselig differentiering af en gruppe organismer fra nærtstående arter. D. Den evolutionære proces der tillader ændringer indenfor samme udviklingslinie. E. Den evolutionære proces, der finder sted gennem tilpasning af arter gennem en slags polymorfi. 16. Diagrammet repræsenterer relationer mellem organismer i et afsides beliggende vandhulsøkosystem Konsument 4 Konsument 3 Konsument 1 Konsument 2 Detritusæder 1 Producent 1 Producent 2 Producent 3 Hvilket af følgende udsagn er korrekt ud fra informationen i diagrammet? A. Den højeste akkumulation af den DDT, der findes i økosystemet, vil findes hos detritusæder 1 individer B. Introduktion af konsument 4-individer fra en anden population vil føre til en midlertidig stigning i antallet af producent 2 individer. C. Sygdom i producent 1 populationen vil føre til stigning af producent 3 populationen. D. Udslettelse af konsument 3 populationen vil bevirke en vedvarende stigning i konsument 2 populationen. E. Konsument 1 arten er bedre til at tilpasse sig til føde end konsument 3 arten 17. Overkrydsning af kromosomerne sker i følgende stadie under celledeling: A. Profase i mitosen. B. Metafase i mitosen. C. Profase I i meiosen. D. Metafase II i meiosen. E. Telofase I i meiosen. 6

8 18. Tabellen viser resultaterne af produktionsmålinger i to økosystemer i den tempererede zone: en regnskov og en mark med en etårig afgrøde. Alle resultater er angivet i MJ/m 2 / år (1 MJ = 10 6 J). [I] Regnskov [II] Mark med enårig afgrøde Brutto Primær Produktion (BPP) Respiration (autotrofer) Respiration (heterotrofer) 54 3 Hvilket af disse to økosystemer har højest heterotrof respiration i forhold til netto primær produktionen (NPP)? Hvad er årsagen? Vælg blandt mulighederne A til F. A. [I] < [II]:Regnskoven har større BPP og flere konsumenter end marken. B. [I] < [II]:Regnskoven har større NPP og flere konsumenter end marken. C. [I] < [II]:Regnskoven har større NPP og færre konsumenter end marken. D. [II] < [I]:Regnskoven har mindre BPP og flere konsumenter end marken. E. [II] < [I]:Regnskoven har mindre NPP og flere konsumenter end marken. F. [II] < [I]:Regnskoven har mindre NPP og færre konsumenter end marken. 19. Hvad afhænger tilførsel af energi typisk af i de fleste fødenet? Vælg den mest sandsynlige faktor blandt følgende: A. Primærkonsumenternes græsning B. Effektivitetsraten af næringsstofcykler i hele økosystemet. C. Effektivitetsraten af producenternes omdannelse af solenergi til kemisk energi. D. Nitrogen-fikserende bakteriers aktivitet. E. Varme/energi-omkostninger ved respiration på hvert trofisk niveau. 20. Man har målt energiomsætningen i en population af myrer, Formica pratensis. Konsumeret energi 23,0 KJ/m 2 /år Energi i ekskrementer 11,9 KJ/m 2 /år Assimileret energi 11,1 KJ/m 2 /år Respiration 8,1 KJ/m 2 /år Hvor stor er myrernes netto-effektivitet? a) 35 % b) 27 % c) 48 % d) 13 % 7

9 21.Ved et forsøg blev cellekernen fjernet fra et befrugtet frø-æg og derefter genindsat i det nu kerneløse æg. I et andet forsøg med frøer blev en cellekerne fra epitelceller i tarmvæv overført til et kerneløst æg. I begge tilfælde voksede æggene godt og udviklede sig normalt til haletudser. Vælg det korrekte udsagn blandt A til E nedenfor. Under differentieringen fra befrugtet æg til haletudse gælder det for cellerne i tarmepitelet at: A. gen-ekskpressionsmønstret ændres ikke. B. nogle gener bliver ikke udtrykt, men generne beholdes gennem udviklingen. C. alle gener udtrykkes. D. mængden af proteiner ændres ikke. E. mængden af RNAer ændres ikke. 22. I forsøget ovenfor blev der brugt kerner fra tarm-epitelceller. Hvis samme forsøg blev gennemført med pattedyr, ville kerner fra de fleste celler kunne bruges. Der er dog enkelte celler hvis kerner ikke kan bruges. Hvilken af følgende celletyper kan IKKE bruges som kerne-donor-celler? A. B-lymfocyter B. Leverceller C. Celler fra brystkirtler D. Stamceller fra et foster E. Tapceller fra øjets nethinde 23. En Rh-negativ kvinde gifter sig med en heterozygot Rh-positiv mand og får tre børn. Hvad er sandsynligheden for at alle deres 3 børn er Rh-positive? A. 1 B. 1/2 C. 1/4 D. 1/8 E I hvilken af de nedenfor nævnte kombinationer kunne det andet barn få hæmolytiske problemer på grund af rhesus uforligelighed? Første barn Andet barn A. Rh-positiv Rh-negativ B. Rh-negativ Rh-positiv C. Rh-negativ Rh-negativ D. Rh-positiv Rh-positiv 25. Hvilke molekyler eller celler er hovedsaglig årsag til de hæmolytiske problemer i forbindelse med rhesus uforligelighed hos fosteret og det nyfødte barn? Vælg den korrekte mulighed fra A til E. A. T celler B. IgM antistoffer C. Interferon gamma D. IgG antistoffer E. Perforin 26. Fugle kan synge på mange måder. Hjernen regulerer aktiviteten af syrinx, fuglenes lydorgan. I visse fuglearter kendes to typer af sang: længerevarende sang udført af hanner i yngletiden, og 8

10 simplere kald som høres udenfor yngletiden. Hvis unger af disse fugle vokser op i et miljø uden lyd kan de voksne hanner ikke frembringe den præcise længerevarende sang. Hvilken af følgende muligheder forklarer bedst ovenstående udsagn? A. Differentiering mellem hanner og hunner kan ikke opnås i et miljø uden lyd. B. Længerevarende sang er en adfærd som indlæres efter klækning. C. Genet for sang kommer ikke til udtryk i et miljø uden lyd. D. I et miljø uden lyd udvikles høresansen ikke. 27. Skønt kylling og vagtel er nært beslægtede er deres kald forskellige. Ved et forsøg på et 5-dagegammelt kyllingefoster udskiftede man den hjernedel, man formoder styrer kaldet, med den tilsvarende hjernedel fra et vagtel-foster på samme alder. Derpå blev kyllingefostret udruget. Den udklækkede kylling havde nogle dele i hjernen fra vagtlen. Kyllingens kald lød mere som vagtel end kylling. Hvilken af følgende konklusioner kan drages af eksperimentet? I. Kald er arts-specifikke og er genetisk bestemt. II. Kald grundlægges efter klækning. III. Kald bestemmes af lydorganet, syrinx, struktur. A. Kun I B. Kun II C. Kun III D. I og II E. I og III F. II og III 28. Blodplasma og blodceller fra familiemedlemmer med stamtræet vist i figuren blev blandet for at undersøge agglutination (a) eller mangel på agglutination (m). Af stamtræet ses det, at moderen (person 1) har blodtypen AB Rhesus negativ (AB-), og at faderen (person 2) har blodtypen B, Rhesus positiv (B+). AB- 1 2 B Resultater ses nedenfor. Et tomt felt indikerer at den pågældende kombination ikke blev testet. 9

11 Plasma hos donor a m a a Blodceller hos donor 2 a m a 3 a a a a a 4 m m m a 5 a a Hvilken fænotype har person 6? A. A type, Rh+ B. A type, Rh- C. B type, Rh+ D. B type, Rh- E. AB type, Rh+ F. AB type, Rh- 29: Hvilket familiemedlem kan være homozygot både for ABO og Rhesus? A. Individ 2 B. Individ 3 C. Individ 4 D. Individ 5 E. Individ 6 6 m a a m I majs bestemmer et enkelt locus frøets farve. Allel A medfører farvede frø, og allel a medfører farveløse frø. Et andet locus bestemmer frøets form. Allel B medfører glatte frø, og b medfører rynkede frø. I en krydsning mellem en plante med farvede og glatte frø og en plante med farveløse og rynkede frø fik man følgende udspaltning: 376 farvede og glatte frø 13 farvede og rynkede frø 13 farveløse og glatte frø 373 farveløse og rynkede frø 30) Hvilke genotyper har forældrene til disse frø? A. AABb x aabb B. AaBb x aabb C. AAbb x aabb (fortsættes i opgave 31) D. AaBb x AaBb E. aabb x AABB 10

12 31. Hvad er overkrydsningsfrekvensen/antal rekombinanter? A % B % C % D % E % 32. Tre loci C, D og E er placeret på samme kromosom i nævnte rækkefølge. Ved at lave tilsvarende krydsninger som før, fik man 10% rekombinanter mellem C og D og 20% mellem D og E. Forudsat at overkrydsning sker tilfældigt på kromosomet, hvad er da frekvensen af rekombinanter mellem C og E? A. 10% B 16% C. 26% D 33% E. 48% 33. Præ-proinsulin er insulingenets primære produkt. Det består af fire dele: signalpeptid, B-kæde peptid, C-peptid og A-kæde peptid. Efter flere ændringer, herunder fjernelse af signalpeptid og C- peptid, fås insulin. Hvilket af følgende peptider er ansvarlig for transport af polypeptid ind i endoplasmisk reticulum? A. A-kæde peptid B. B-kæde peptid C. C-peptid D. signalpeptid 34. Hvilket insulinpeptid varierer sandsynligvis mest blandt pattedyr? A. A-kæde peptidet B. B-kæde peptidet C. C-peptidet D. signalpeptidet For at få et mål for den genetiske diversitet i en truet planteart undersøgte man den genetiske variation i nogle subpopulationer (I-IV). Subpopulation I er den største, og antallet af individer i alle de andre subpopulationer II, III og IV er hver 1/7 af subpopulation I. I hver subpopulation blev 5 individer undersøgt. Diagrammet nedenfor viser resultaterne af alleler adskilt ved gel-elektroforese. Båndmønsteret i hver bane, som består af allelerne F og/eller S, repræsenterer genotypen for hvert individ i et bestemt locus. 11

13 Subpopulation I Subpopulation II Subpopulation III Subpopulation IV 35. Beregn frekvensen af F i denne art. 36. Hvilken subpopulation tilhører den mest isolerede gruppe? 37. Efter adskillige generationer fandt man at frekvensen af F ændrede sig væsentligt i subpopulationerne II, III og IV, sammenlignet med subpopulation I. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? A. Genetisk drift B. Migration (ud- og indvandring) C. Mutation D. Naturlig selektion Nitrogen/kvælstofs kredsløb i et økosystem. N 2 i luft Nitrogen i forbindelser i planter og dyr NO 3 - NO 2 - NH I hvilke af processerne A - G indgår bakterier IKKE? Skriv TO svar 39. Hvilken af processerne har mulig symbiose mellem en plante og en bakterie? 40. Hvilken af processerne ønsker landmænd at undgå på deres marker, hvis de gerne vil have så stor en produktion som muligt? 12

14 41. Diagrammet viser resultater af et eksperiment med slyngplanten Ipomoea tricolor, hvor konkurrence mellem rødder og konkurrence mellem skud blev adskilt. Den gennemsnitlige tørvægt er angivet med ikke-skraverede søjler mens variations-koefficienten af massen (forholdet mellem standardafvigelsen og gennemsnittet) er vist med skraverede søjler. Vurder på baggrund af de viste data, om følgende udsagn er sande eller falske vedrørende konkurrencemåde i denne planteart og sæt X i de relevante rubrikker. Gennemsnitlig tør vægt(g) [ikke -skraverede søjler] Variationskoefficient af massen (%) [skraveret søjler] ingen konkurrence skud konkurrerer rødder konkurrerer skud + rødder konkurrerer A. Konkurrence om lys har større indflydelse på den gennemsnitlige tørvægt end konkurrence om næringsstoffer fra jorden. B. Forskellene i konkurrenceevne blandt disse planter er større, når de konkurrerer om næringsstoffer, end når de konkurrerer om lys. C. Når planterne vokser enkeltvis, udgør jordens næringsstoffer den begrænsende faktor for vækst, mens lys ikke begrænser. 42. Vand har en række egenskaber I - IV som giver forskellige fordele (A - D). Match egenskab og fordel ved at indsætte A - D i skemaet på svararket. Egenskab: I. Lav absorption af lys i den synlige del af spektret II. Stor varmekapacitet III. Stor fordampningsvarme IV. Polaritet af vandmolekylet 13

15 Fordel for organismen A. Biologiske membraner er sammensat af lipider som er termodynamisk stabile. B. Terrestriske planter og dyr er i stand til at afkøle sig med et minimum af vandtab. C. Temperaturændringer i planter og dyr holdes på et minimum under skiftende miljøbetingelser. D. Planter kan effektivt udnytte sollyset til fotosyntese. 43. Glykolysen som ses i figuren nedenfor er essentiel for alle organismer. Figuren viser reaktionerne i glykolysen. Numrene angiver enzymer som katalyserer reaktionerne. Angiv for hvert af enzymerne 1-10 hvilken af nedenstående enzymtype A-F de tilhører, og indfør dette i skemaet på svararket. Bemærk at ikke alle enzymtyper skal anvendes. Enzym type: A. Oxido-reduktase B. Transferase C. Hydrolase D. Lyase E. Isomerase F. Ligase 44. En kultur af muskelceller blev inkuberet i et iltholdigt medium, som hurtigt blev gjort anaerobt. 14

16 Koncentrationen af 3 stoffer, som er vigtige i glukosemetabolismen, blev målt umiddelbart efter ilten blev fjernet (t = 0) og i de følgende minutter: Relative koncentration Tid (min) Match hver kurve i figuren (1, 2 og 3) med en af nedenstående forbindelser (A - C) hvis koncentrationsændring afspejles i kurven A. Glukose-6-phosphat B. Laktat C. Fruktose-1,6-bifosfat 45. Tre patienter I, II og III viser symptomer på lavt indhold af thyroxin. Patient I har defekter i hypothalamus, patient II har defekter i hypofysens forlap, og patient III har defekter i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Patienterne får tilført hypothalamushormonet TRH (Tyrotropin Releasing Hormon) og koncentrationen af TSH (Thyroideastimulerende hormon) måles før tilførsel af TRH samt 30 minutter efter tilførsel af TRH. Før tilførsel af TRH Efter tilførsel af TRH Rask person Mindre end 10 Mellem 10 og 40 A Mindre end 10 Mellem 10 og 40 B Mellem 10 og 40 Højere end 40 C Mindre end 10 Mindre end 10 Indsæt bogstavet for de rigtige data (A-C) for hver patient (I-III) i skemaet på svararket. 15

17 Det universelle fylogenetiske stamtræ baseret på molekylær sekvensanalyse viser tre store grupper af organismer. Forskeren Woese fremsatte ideen om tre domæner af levende organismer i 1990erne baseret på et sådant stamtræ. Domæne I Domæne II Domæne III Stamtræets rod 46. Hvilket molekyle blev brugt til konstruktion af dette universelle fylogenetiske stamtræ? Hvilken fordel gav dette molekyle for det universelle stamtræ? Vælg kombinationen af molekyle og fordel. Molekyle Fordel A Ribosomalt protein Lav substitutionsrate af aminosyresekvenser B Ribosomalt protein Høj substitutionsrate af aminosyre sekvenser C Ribosomalt RNA Lav substitutionsrate af nukleotidsekvenser D Ribosomalt RNA Høj substitutions rate af nukleotidsekvenser E Transfer RNA Lav substitutionsrate af nukleotid sekvenser F Transfer RNA Høj substitutionsrate af nukleotid - sekvenser 16

18 47. De to stiplede pile i figuren med stamtræet viser hypotesen over endosymbiotiske hændelser, hvorved medlemmer af Domæne I blev endosymbionter i Domæne II. Hvilke to organismer var involveret i disse hændelser, hvad blev de til i cellerne i Domæne II, og hvad er deres nuværende biologiske funktion i Domæne II-organismer? Domæne I Domæne II Biologisk funktion 1. Blågrønalger/Cyanobakterier 2. Chlorella 3. Gram-negative respiratoriske bakterier 4. Gram-positive gærings/fermentative bakterier 5. Spirokæter 6. Virus 1. Mitokondrier 2. Respirationskæde 3. Svingtråd/Flagel 4. Grønkorn/Chloroplast 5. Klorofyl 6. Kerne 1. Fotosyntese 2. Nitrogen fiksering 3. Glykolyse 4. Respiration 5. Konjugation 6. Bevægelse Ældre symbiose Nyere symbiose Domæne I Domæne II Funktion 48. Hvad svarer til domænerne I, II og III? A. Arkæer B. Bakterier C. Eukaryoter 49. I forsøg med opbevaring af hele stykker oksekød ved forskellige temperaturer har fødevarekontrollen målt antallet af bakterier pr. udtaget prøve i 26 døgn. Ved begyndende slimdannelse er kødet ikke længere holdbart. 17

19 A) Tegn en graf over holdbarheden i døgn som funktion af temperaturen. B) Forklar hvorfor temperaturen har den viste indflydelse på holdbarheden. C) Hvorfor ville begyndende slimdannelse ske meget tidligere, hvis der var tale om hakket kød frem for hele kødstykker? Husk at overføre alle svar til svararket! 18

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

10. nationale biologiolympiade 2014. Torsdag den 7. november 2013 Varighed: 90 minutter.

10. nationale biologiolympiade 2014. Torsdag den 7. november 2013 Varighed: 90 minutter. 10. nationale biologiolympiade 2014 Torsdag den 7. november 2013 Varighed: 90 minutter. Opgaverne besvares direkte på svararket! Uden hjælpemidler! Husk at overføre alle svar til svararket! Kun svararket

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

9. nationale biologiolympiade 2012-2013. Torsdag den 8. november 2012 Varighed: 90 minutter.

9. nationale biologiolympiade 2012-2013. Torsdag den 8. november 2012 Varighed: 90 minutter. 9. nationale biologiolympiade 2012-2013 Torsdag den 8. november 2012 Varighed: 90 minutter. Opgaverne besvares direkte på svararket! Opgave 1 og 35 giver hhv. 2 og 4 point og løses direkte på svararket!

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

8. nationale biologiolympiade 2011-2012. Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter.

8. nationale biologiolympiade 2011-2012. Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter. 8. nationale biologiolympiade 2011-2012 Torsdag den 10. november 2011 Varighed: 90 minutter. Opgaverne besvares direkte på svararket! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk at overføre alle svar

Læs mere

3u BI, terminsprøve (Bio A)

3u BI, terminsprøve (Bio A) 3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

REGIONALE MESTERSKABER

REGIONALE MESTERSKABER FÆRDGHEDSOPGAVER 1. KROPPEN (1 MN. 30 SEK.) Eleven ar viden om det store blodkredsløb. Hjertet er den muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hvilken type blodårer fører det iltede blod fra jertet og

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

BIOLOGI OLYMPIADE 2006

BIOLOGI OLYMPIADE 2006 BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C, jf. bekendtgørelse

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-6-1 BILGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17. maj 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STRE

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Biologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt

Biologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Antibiotika og landbrug Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

BIOLOGIOLYMPIADE 2009. Indledende runde. Torsdag 20. november 2008 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner og kladdepapir

BIOLOGIOLYMPIADE 2009. Indledende runde. Torsdag 20. november 2008 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner og kladdepapir BIOLOGIOLYMPIADE 2009 Indledende runde Torsdag 20. november 2008 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner og kladdepapir Opgaverne 1-39 giver 1 point hver Anfør de rigtige svar ved at sætte

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere