Indledende runde på egen skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende runde på egen skole"

Transkript

1 BIOLOGIOLYMPIADE Indledende runde på egen skole Onsdag den 28. oktober 2009 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner, lineal og kladdepapir Opgaverne 1-40 giver 1 point hver. Anfør de rigtige svar ved at sætte X på det vedlagte svarark. Til hver opgave er der ét og kun et rigtigt svar. Der må derfor kun sættes ét X som svar ved hvert spørgsmål på svararket. Hvis du ønsker at rette et svar, skal det første svar streges tydeligt over med skravering i hele svarfeltet. Opgave giver 2 point hver, Opgave 49 giver 1 point pr. delsvar dvs. max 3 point. Opgaverne skal besvares i de særlige skemaer med opgavens nummer på svararket!

2 1. En forsker, som studerer fotosynteseprocessen, belyser en kultur med encellede grønalger i et bestemt tidsrum. Dernæst slukker hun lyset og tilføjer radioaktivt CO 2 ved at gennemboble kulturen i 30 minutter. Umiddelbart herefter måler hun radioaktiviteten i cellerne. Hvad forventer du, hun vil observere? A. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi lys er nødvendigt for at producere sukker ud fra CO 2 og vand. B. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 bruges til at producere O 2 under de lysafhængige processer. C. Ingen radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 kun optages i plantecellerne under belysning. D. Radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 selv om det er mørkt også bruges til at producere sukker. E. Radioaktivitet i cellerne, fordi CO 2 indbygges i NADPH i mørke. 2. En tidligere ukendt organisme som mangler kernemembran og mitokondrier, er netop blevet opdaget. Hvilket af følgende organeller er mest sandsynligt at finde hos denne organisme? A. Lysosomer B. Cilier C. Endoplasmatisk reticulum D. Kloroplaster (grønkorn) E. Ribosomer 3. I eukaryote celler katalyseres de oxidative phosphoryleringsprocesser af forskellige enzymer. Hvilket af følgende udsagn er korrekt? A. Kerne-DNA koder for alle disse enzymer, som syntetiseres i ribosomer og transporteres til mitokondrier. B. Mitokondrie-DNA koder for nogle af disse enzymer. Deres mrna transporteres ud af mitokondrierne og enzymerne syntetiseres i ribosomer. Enzymerne transporteres tilbage i mitokondrierne. C. Mitokondrie-DNA koder for nogle af disse enzymer, og de syntetiseres i mitokondrieribosomer. D. Mitokondrie-DNA koder for alle disse enzymer, og de syntetiseres i mitokondrieribosomer. E. En kopi af mitokondrie-dna transporteres ud af mitokondrierne. De syntetiserede enzymer transporteres ind i mitokondrierne. 4. Genet for grønt flourescerende protein (GFP) bruges i molekylærbiologiske undersøgelser for at synliggøre proteiner af interesse. PLX er et plantegen, som koder for et ukendt protein. Et kimær-gen, bestående af PLX-genet og GFP-genet, blev konstrueret til at producere et PLX-GFP fusionsprotein, og indsat i en plantecelle. Følgende figurer viser skematiske billeder af fluorescens-mikroskopbilleder af den samme protoplast på forskellige tidspunkter efter at PLX-GFP genet begynder at blive udtrykt. 1

3 Før induktion (stiblede linje indikerer omridset af protoplasten) Kort efter induktionen Længe efter induktionen Under hensyntagen til forandringen i det rumlige mønster af det fluorescerende signal, skal du give et bud på hvilken af nedenstående cellestrukturer, der mest sandsynligt svarer til det fluorescerende signal i det midterste billede. A. Nucleolus B. Mitochondrier C. Golgi apparat D. Kerneporer E. Kloroplaster (grønkorn) F. Peroxisomer 5. Endospermløse frø fra en bestemt planteart blev udblødt i rent vand, sat til spiring og dyrket i mørke. Det totale nitrogenindhold og indholdet af opløseligt nitrogen (nitrogen i forbindelser med lav molekylevægt som f. eks. aminosyrer) blev målt i kimblade og andre dele af kimplanterne. Resultaterne er vist i nedenstående figurer. Hvilket af følgende udsagn kan forklare nitrogenstofskiftet i kimplanter hos denne plante? Total nitrogen indhold (mg) Øvrige dele af kimplanten Kimblade opløst nitrogen indhold (mg) Øvrige dele af kimplanten Kimblade Dage efter spiring Dage efter spiring Visse proteiner i kimbladene blev nedbrudt for at producere aminosyrer, A. som senere bruges som nitrogenkilde til vækst af kimbladene. B. som senere udskilles fra kimplanterne som affald. C. som bliver flyttet rundt og udgør næsten hele den nitrogenkilde, som er nødvendig for den indledende vækst af kimplanterne. D. som bliver flyttet rundt og udgør omkring halvdelen af den nitrogenkilde, som er nødvendig for den indledende vækst af kimplanterne. 2

4 6. Fuldstændigt neddykkede vandplanter kan forårsage en ph-ændring i det omgivende vand, når de udfører fotosyntese. Hvilken ph-ændring vil indtræffe, og hvad er årsag til den? A. ph falder fordi carbondioxid absorberes. B. ph stiger fordi carbondioxid absorberes. C. ph falder fordi oxygen frigives. D. ph stiger fordi oxygen frigives. 7. Hvilken af følgende hændelser vil indtræffe, hvis et neuron i et eksperiment stimuleres samtidigt i begge ender? A.Aktionspotentialerne vil passere i midten og fortsætte vandringen mod de modsatte ender af cellen. B. Aktionspotentialerne vil mødes i midten og dernæst vandre tilbage til deres udgangspositioner ved start. C. Aktionspotentialerne vil stoppe, når de mødes på midten. D. Det stærkeste aktionspotentiale overtrumfer det svagere aktionspotentiale. E. Når aktionspotentialerne mødes på midten, sker der en summation, som resulterer i et større aktionspotentiale. 8. Hvad sker der når udførselsgangen fra bugspytkirtlen i et bestemt pattedyr midlertidigt underbindes i et eksperiment? Bemærk, at carbohydrater og andre næringsstoffer i kosten i dette eksperiment forekommer i anbefalede mængder, og at aflukningen af udførselsgangen fra bugspytkirtlen ikke er kritisk for dyrets overlevelse. Mængden af carbohydrat: A. øges i afføringen, aftager i urinen. B. øges i afføringen, forandres ikke i urinen. C. falder i afføringen, stiger i urinen. D. falder i afføringen, forandres ikke i urinen. E. stiger i både afføring og urin. F. falder i både afføring og urin. 3

5 9. I tabellen er vist glukose-koncentrationen i blod, målt ved at tage små blodprøver fra fingerspidsen af en person, som indtog 50 g glukose opløst i vand. Tid efter opløsningen er drukket (min) Glukose konc. i blodet (mmol/l) Har glukose-koncentrationen på noget tidspunkt under eksperimentet været lig med eller højere end 7.7 mmol/l i leverportåren og levervenen? Leverportåren Levervenen A. nej nej B. nej ja C. ja nej D. ja ja 10. Et stof fra planten Gymnema sylvestre blokerer den søde smag af sukker og blokerer også absorptionen af sukker i tyndtarmen. Hvad kan man antage om stoffet ud fra disse to fænomener? A. Det omdanner sukrose til glukose og fruktose. B. Det polymeriserer sukker til oligosakkarider. C. Det bindes til sukkerreceptorer og transportører. D. Det bindes til visse neurotransmitter-receptorer og transportører. E. Det bindes til insulin-receptorer. 11. En mand med en arvelig sygdom gifter sig med en fænotypisk normal kvinde. De får fire piger og fire drenge; alle pigerne har faderens sygdom, mens ingen af drengene har den. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? Sygdommen skyldes A. en autosomal dominant allel. B. en autosomal recessiv allel. C. en X-bundet dominant allel. D. en X-bundet recessiv allel. E. en Y-bundet allel. 12. En bestemt arvelig sygdom, der udvikles hos mennesker i alderen 35 til 45 år, skyldes en dominant allel. Et par har to børn som begge er yngre end 20 år. Den ene af forældrene, som er heterozygot, har sygdommen, mens den anden af forældrene, som er 50 år, er rask. Hvad er sandsynligheden for at begge børn udvikler sygdommen, når de bliver ældre? 4

6 A. 1/16 B. 3/16 C. 1/4 D. 9/16 E. 3/4 13. Tabellen viser antallet af estimerede nukleotid-substitutioner, der er foregået i et bestemt gen hos syv arter. Antal nukleotid-substitutioner mellem arterne parvis b c d e f g a b c d e f 273 Hvilket stamtræ svarer bedst til det fylogenetiske forhold mellem disse syv arter? A. B. C. D. E. F. 14. En insektart har udviklet resistens mod et hyppigt anvendt insekticid. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? 5

7 A. En stabiliserende selektion har medført udvikling af resistens i insektpopulationen. B. Den oprindelige genpulje indeholdt gener, der medførte resistens overfor insekticidet. C. Insekticidet stimulerede udviklingen af resistens i visse individer, og dette blev nedarvet. D. Insekticidet medførte en mutation, som var hensigtsmæssig, og dette blev nedarvet. 15. Darwins finker er et enestående eksempel på evolution. Hvad karakteriserer den form for evolution, som finkerne på Galapagos er et eksempel på? A. Den genetiske foranderlighed blandt individer der tilhører samme art. B. Den evolutionære proces hvor forskellige former, tilpasset til forskellige nicher, opstod fra en fælles forfader. C. En pludselig differentiering af en gruppe organismer fra nærtstående arter. D. Den evolutionære proces der tillader ændringer indenfor samme udviklingslinie. E. Den evolutionære proces, der finder sted gennem tilpasning af arter gennem en slags polymorfi. 16. Diagrammet repræsenterer relationer mellem organismer i et afsides beliggende vandhulsøkosystem Konsument 4 Konsument 3 Konsument 1 Konsument 2 Detritusæder 1 Producent 1 Producent 2 Producent 3 Hvilket af følgende udsagn er korrekt ud fra informationen i diagrammet? A. Den højeste akkumulation af den DDT, der findes i økosystemet, vil findes hos detritusæder 1 individer B. Introduktion af konsument 4-individer fra en anden population vil føre til en midlertidig stigning i antallet af producent 2 individer. C. Sygdom i producent 1 populationen vil føre til stigning af producent 3 populationen. D. Udslettelse af konsument 3 populationen vil bevirke en vedvarende stigning i konsument 2 populationen. E. Konsument 1 arten er bedre til at tilpasse sig til føde end konsument 3 arten 17. Overkrydsning af kromosomerne sker i følgende stadie under celledeling: A. Profase i mitosen. B. Metafase i mitosen. C. Profase I i meiosen. D. Metafase II i meiosen. E. Telofase I i meiosen. 6

8 18. Tabellen viser resultaterne af produktionsmålinger i to økosystemer i den tempererede zone: en regnskov og en mark med en etårig afgrøde. Alle resultater er angivet i MJ/m 2 / år (1 MJ = 10 6 J). [I] Regnskov [II] Mark med enårig afgrøde Brutto Primær Produktion (BPP) Respiration (autotrofer) Respiration (heterotrofer) 54 3 Hvilket af disse to økosystemer har højest heterotrof respiration i forhold til netto primær produktionen (NPP)? Hvad er årsagen? Vælg blandt mulighederne A til F. A. [I] < [II]:Regnskoven har større BPP og flere konsumenter end marken. B. [I] < [II]:Regnskoven har større NPP og flere konsumenter end marken. C. [I] < [II]:Regnskoven har større NPP og færre konsumenter end marken. D. [II] < [I]:Regnskoven har mindre BPP og flere konsumenter end marken. E. [II] < [I]:Regnskoven har mindre NPP og flere konsumenter end marken. F. [II] < [I]:Regnskoven har mindre NPP og færre konsumenter end marken. 19. Hvad afhænger tilførsel af energi typisk af i de fleste fødenet? Vælg den mest sandsynlige faktor blandt følgende: A. Primærkonsumenternes græsning B. Effektivitetsraten af næringsstofcykler i hele økosystemet. C. Effektivitetsraten af producenternes omdannelse af solenergi til kemisk energi. D. Nitrogen-fikserende bakteriers aktivitet. E. Varme/energi-omkostninger ved respiration på hvert trofisk niveau. 20. Man har målt energiomsætningen i en population af myrer, Formica pratensis. Konsumeret energi 23,0 KJ/m 2 /år Energi i ekskrementer 11,9 KJ/m 2 /år Assimileret energi 11,1 KJ/m 2 /år Respiration 8,1 KJ/m 2 /år Hvor stor er myrernes netto-effektivitet? a) 35 % b) 27 % c) 48 % d) 13 % 7

9 21.Ved et forsøg blev cellekernen fjernet fra et befrugtet frø-æg og derefter genindsat i det nu kerneløse æg. I et andet forsøg med frøer blev en cellekerne fra epitelceller i tarmvæv overført til et kerneløst æg. I begge tilfælde voksede æggene godt og udviklede sig normalt til haletudser. Vælg det korrekte udsagn blandt A til E nedenfor. Under differentieringen fra befrugtet æg til haletudse gælder det for cellerne i tarmepitelet at: A. gen-ekskpressionsmønstret ændres ikke. B. nogle gener bliver ikke udtrykt, men generne beholdes gennem udviklingen. C. alle gener udtrykkes. D. mængden af proteiner ændres ikke. E. mængden af RNAer ændres ikke. 22. I forsøget ovenfor blev der brugt kerner fra tarm-epitelceller. Hvis samme forsøg blev gennemført med pattedyr, ville kerner fra de fleste celler kunne bruges. Der er dog enkelte celler hvis kerner ikke kan bruges. Hvilken af følgende celletyper kan IKKE bruges som kerne-donor-celler? A. B-lymfocyter B. Leverceller C. Celler fra brystkirtler D. Stamceller fra et foster E. Tapceller fra øjets nethinde 23. En Rh-negativ kvinde gifter sig med en heterozygot Rh-positiv mand og får tre børn. Hvad er sandsynligheden for at alle deres 3 børn er Rh-positive? A. 1 B. 1/2 C. 1/4 D. 1/8 E I hvilken af de nedenfor nævnte kombinationer kunne det andet barn få hæmolytiske problemer på grund af rhesus uforligelighed? Første barn Andet barn A. Rh-positiv Rh-negativ B. Rh-negativ Rh-positiv C. Rh-negativ Rh-negativ D. Rh-positiv Rh-positiv 25. Hvilke molekyler eller celler er hovedsaglig årsag til de hæmolytiske problemer i forbindelse med rhesus uforligelighed hos fosteret og det nyfødte barn? Vælg den korrekte mulighed fra A til E. A. T celler B. IgM antistoffer C. Interferon gamma D. IgG antistoffer E. Perforin 26. Fugle kan synge på mange måder. Hjernen regulerer aktiviteten af syrinx, fuglenes lydorgan. I visse fuglearter kendes to typer af sang: længerevarende sang udført af hanner i yngletiden, og 8

10 simplere kald som høres udenfor yngletiden. Hvis unger af disse fugle vokser op i et miljø uden lyd kan de voksne hanner ikke frembringe den præcise længerevarende sang. Hvilken af følgende muligheder forklarer bedst ovenstående udsagn? A. Differentiering mellem hanner og hunner kan ikke opnås i et miljø uden lyd. B. Længerevarende sang er en adfærd som indlæres efter klækning. C. Genet for sang kommer ikke til udtryk i et miljø uden lyd. D. I et miljø uden lyd udvikles høresansen ikke. 27. Skønt kylling og vagtel er nært beslægtede er deres kald forskellige. Ved et forsøg på et 5-dagegammelt kyllingefoster udskiftede man den hjernedel, man formoder styrer kaldet, med den tilsvarende hjernedel fra et vagtel-foster på samme alder. Derpå blev kyllingefostret udruget. Den udklækkede kylling havde nogle dele i hjernen fra vagtlen. Kyllingens kald lød mere som vagtel end kylling. Hvilken af følgende konklusioner kan drages af eksperimentet? I. Kald er arts-specifikke og er genetisk bestemt. II. Kald grundlægges efter klækning. III. Kald bestemmes af lydorganet, syrinx, struktur. A. Kun I B. Kun II C. Kun III D. I og II E. I og III F. II og III 28. Blodplasma og blodceller fra familiemedlemmer med stamtræet vist i figuren blev blandet for at undersøge agglutination (a) eller mangel på agglutination (m). Af stamtræet ses det, at moderen (person 1) har blodtypen AB Rhesus negativ (AB-), og at faderen (person 2) har blodtypen B, Rhesus positiv (B+). AB- 1 2 B Resultater ses nedenfor. Et tomt felt indikerer at den pågældende kombination ikke blev testet. 9

11 Plasma hos donor a m a a Blodceller hos donor 2 a m a 3 a a a a a 4 m m m a 5 a a Hvilken fænotype har person 6? A. A type, Rh+ B. A type, Rh- C. B type, Rh+ D. B type, Rh- E. AB type, Rh+ F. AB type, Rh- 29: Hvilket familiemedlem kan være homozygot både for ABO og Rhesus? A. Individ 2 B. Individ 3 C. Individ 4 D. Individ 5 E. Individ 6 6 m a a m I majs bestemmer et enkelt locus frøets farve. Allel A medfører farvede frø, og allel a medfører farveløse frø. Et andet locus bestemmer frøets form. Allel B medfører glatte frø, og b medfører rynkede frø. I en krydsning mellem en plante med farvede og glatte frø og en plante med farveløse og rynkede frø fik man følgende udspaltning: 376 farvede og glatte frø 13 farvede og rynkede frø 13 farveløse og glatte frø 373 farveløse og rynkede frø 30) Hvilke genotyper har forældrene til disse frø? A. AABb x aabb B. AaBb x aabb C. AAbb x aabb (fortsættes i opgave 31) D. AaBb x AaBb E. aabb x AABB 10

12 31. Hvad er overkrydsningsfrekvensen/antal rekombinanter? A % B % C % D % E % 32. Tre loci C, D og E er placeret på samme kromosom i nævnte rækkefølge. Ved at lave tilsvarende krydsninger som før, fik man 10% rekombinanter mellem C og D og 20% mellem D og E. Forudsat at overkrydsning sker tilfældigt på kromosomet, hvad er da frekvensen af rekombinanter mellem C og E? A. 10% B 16% C. 26% D 33% E. 48% 33. Præ-proinsulin er insulingenets primære produkt. Det består af fire dele: signalpeptid, B-kæde peptid, C-peptid og A-kæde peptid. Efter flere ændringer, herunder fjernelse af signalpeptid og C- peptid, fås insulin. Hvilket af følgende peptider er ansvarlig for transport af polypeptid ind i endoplasmisk reticulum? A. A-kæde peptid B. B-kæde peptid C. C-peptid D. signalpeptid 34. Hvilket insulinpeptid varierer sandsynligvis mest blandt pattedyr? A. A-kæde peptidet B. B-kæde peptidet C. C-peptidet D. signalpeptidet For at få et mål for den genetiske diversitet i en truet planteart undersøgte man den genetiske variation i nogle subpopulationer (I-IV). Subpopulation I er den største, og antallet af individer i alle de andre subpopulationer II, III og IV er hver 1/7 af subpopulation I. I hver subpopulation blev 5 individer undersøgt. Diagrammet nedenfor viser resultaterne af alleler adskilt ved gel-elektroforese. Båndmønsteret i hver bane, som består af allelerne F og/eller S, repræsenterer genotypen for hvert individ i et bestemt locus. 11

13 Subpopulation I Subpopulation II Subpopulation III Subpopulation IV 35. Beregn frekvensen af F i denne art. 36. Hvilken subpopulation tilhører den mest isolerede gruppe? 37. Efter adskillige generationer fandt man at frekvensen af F ændrede sig væsentligt i subpopulationerne II, III og IV, sammenlignet med subpopulation I. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? A. Genetisk drift B. Migration (ud- og indvandring) C. Mutation D. Naturlig selektion Nitrogen/kvælstofs kredsløb i et økosystem. N 2 i luft Nitrogen i forbindelser i planter og dyr NO 3 - NO 2 - NH I hvilke af processerne A - G indgår bakterier IKKE? Skriv TO svar 39. Hvilken af processerne har mulig symbiose mellem en plante og en bakterie? 40. Hvilken af processerne ønsker landmænd at undgå på deres marker, hvis de gerne vil have så stor en produktion som muligt? 12

14 41. Diagrammet viser resultater af et eksperiment med slyngplanten Ipomoea tricolor, hvor konkurrence mellem rødder og konkurrence mellem skud blev adskilt. Den gennemsnitlige tørvægt er angivet med ikke-skraverede søjler mens variations-koefficienten af massen (forholdet mellem standardafvigelsen og gennemsnittet) er vist med skraverede søjler. Vurder på baggrund af de viste data, om følgende udsagn er sande eller falske vedrørende konkurrencemåde i denne planteart og sæt X i de relevante rubrikker. Gennemsnitlig tør vægt(g) [ikke -skraverede søjler] Variationskoefficient af massen (%) [skraveret søjler] ingen konkurrence skud konkurrerer rødder konkurrerer skud + rødder konkurrerer A. Konkurrence om lys har større indflydelse på den gennemsnitlige tørvægt end konkurrence om næringsstoffer fra jorden. B. Forskellene i konkurrenceevne blandt disse planter er større, når de konkurrerer om næringsstoffer, end når de konkurrerer om lys. C. Når planterne vokser enkeltvis, udgør jordens næringsstoffer den begrænsende faktor for vækst, mens lys ikke begrænser. 42. Vand har en række egenskaber I - IV som giver forskellige fordele (A - D). Match egenskab og fordel ved at indsætte A - D i skemaet på svararket. Egenskab: I. Lav absorption af lys i den synlige del af spektret II. Stor varmekapacitet III. Stor fordampningsvarme IV. Polaritet af vandmolekylet 13

15 Fordel for organismen A. Biologiske membraner er sammensat af lipider som er termodynamisk stabile. B. Terrestriske planter og dyr er i stand til at afkøle sig med et minimum af vandtab. C. Temperaturændringer i planter og dyr holdes på et minimum under skiftende miljøbetingelser. D. Planter kan effektivt udnytte sollyset til fotosyntese. 43. Glykolysen som ses i figuren nedenfor er essentiel for alle organismer. Figuren viser reaktionerne i glykolysen. Numrene angiver enzymer som katalyserer reaktionerne. Angiv for hvert af enzymerne 1-10 hvilken af nedenstående enzymtype A-F de tilhører, og indfør dette i skemaet på svararket. Bemærk at ikke alle enzymtyper skal anvendes. Enzym type: A. Oxido-reduktase B. Transferase C. Hydrolase D. Lyase E. Isomerase F. Ligase 44. En kultur af muskelceller blev inkuberet i et iltholdigt medium, som hurtigt blev gjort anaerobt. 14

16 Koncentrationen af 3 stoffer, som er vigtige i glukosemetabolismen, blev målt umiddelbart efter ilten blev fjernet (t = 0) og i de følgende minutter: Relative koncentration Tid (min) Match hver kurve i figuren (1, 2 og 3) med en af nedenstående forbindelser (A - C) hvis koncentrationsændring afspejles i kurven A. Glukose-6-phosphat B. Laktat C. Fruktose-1,6-bifosfat 45. Tre patienter I, II og III viser symptomer på lavt indhold af thyroxin. Patient I har defekter i hypothalamus, patient II har defekter i hypofysens forlap, og patient III har defekter i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Patienterne får tilført hypothalamushormonet TRH (Tyrotropin Releasing Hormon) og koncentrationen af TSH (Thyroideastimulerende hormon) måles før tilførsel af TRH samt 30 minutter efter tilførsel af TRH. Før tilførsel af TRH Efter tilførsel af TRH Rask person Mindre end 10 Mellem 10 og 40 A Mindre end 10 Mellem 10 og 40 B Mellem 10 og 40 Højere end 40 C Mindre end 10 Mindre end 10 Indsæt bogstavet for de rigtige data (A-C) for hver patient (I-III) i skemaet på svararket. 15

17 Det universelle fylogenetiske stamtræ baseret på molekylær sekvensanalyse viser tre store grupper af organismer. Forskeren Woese fremsatte ideen om tre domæner af levende organismer i 1990erne baseret på et sådant stamtræ. Domæne I Domæne II Domæne III Stamtræets rod 46. Hvilket molekyle blev brugt til konstruktion af dette universelle fylogenetiske stamtræ? Hvilken fordel gav dette molekyle for det universelle stamtræ? Vælg kombinationen af molekyle og fordel. Molekyle Fordel A Ribosomalt protein Lav substitutionsrate af aminosyresekvenser B Ribosomalt protein Høj substitutionsrate af aminosyre sekvenser C Ribosomalt RNA Lav substitutionsrate af nukleotidsekvenser D Ribosomalt RNA Høj substitutions rate af nukleotidsekvenser E Transfer RNA Lav substitutionsrate af nukleotid sekvenser F Transfer RNA Høj substitutionsrate af nukleotid - sekvenser 16

18 47. De to stiplede pile i figuren med stamtræet viser hypotesen over endosymbiotiske hændelser, hvorved medlemmer af Domæne I blev endosymbionter i Domæne II. Hvilke to organismer var involveret i disse hændelser, hvad blev de til i cellerne i Domæne II, og hvad er deres nuværende biologiske funktion i Domæne II-organismer? Domæne I Domæne II Biologisk funktion 1. Blågrønalger/Cyanobakterier 2. Chlorella 3. Gram-negative respiratoriske bakterier 4. Gram-positive gærings/fermentative bakterier 5. Spirokæter 6. Virus 1. Mitokondrier 2. Respirationskæde 3. Svingtråd/Flagel 4. Grønkorn/Chloroplast 5. Klorofyl 6. Kerne 1. Fotosyntese 2. Nitrogen fiksering 3. Glykolyse 4. Respiration 5. Konjugation 6. Bevægelse Ældre symbiose Nyere symbiose Domæne I Domæne II Funktion 48. Hvad svarer til domænerne I, II og III? A. Arkæer B. Bakterier C. Eukaryoter 49. I forsøg med opbevaring af hele stykker oksekød ved forskellige temperaturer har fødevarekontrollen målt antallet af bakterier pr. udtaget prøve i 26 døgn. Ved begyndende slimdannelse er kødet ikke længere holdbart. 17

19 A) Tegn en graf over holdbarheden i døgn som funktion af temperaturen. B) Forklar hvorfor temperaturen har den viste indflydelse på holdbarheden. C) Hvorfor ville begyndende slimdannelse ske meget tidligere, hvis der var tale om hakket kød frem for hele kødstykker? Husk at overføre alle svar til svararket! 18

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 08/09 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi B Thorbjørn

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Molekylærbiologi og biokemi

Molekylærbiologi og biokemi Bodil Stilling Inger Dahl Krabbe Margit Mølgård Hvilsom Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode 3. udgave, 1. oplag 2014 Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør:

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 14/15 HF i Nørre Nissum, VIA University College

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi B Liat Romme Thomsen Hold 2.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Multiresistente bakterier

Multiresistente bakterier Multiresistente bakterier en trussel mod mennesket Af molekylær biomedicin-studerende Lise Barlebo Ahlborn, videnskabsformidler Helle Blæsild og lektor Birthe B. Kragelund, Biologisk Institut. Tak til

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Peter Johansen Biologisk assistance: Leif Søndergaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere