Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til undervisning Udviklet af: Asta Nielsen Lene Mackenhauer Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglund alle 8 Gjesinglund alle Esbjerg N 6715 Esbjerg N Tlf.: Tlf.: Oktober 2011

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Tidlig opsporing af sygdom tilhører: FKB 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne. FKB kan findes på epos-amu.dk. Inspirationsmaterialet er udviklet til uddannelse af medarbejdere, primært socialog sundhedshjælpere og personer med lignende funktioner indenfor det kommunale jobområde i hjemmeplejen, på plejehjem, på plejecenter og i leve-bofællesskaber. Arbejdsfunktioner Inspirationsmaterialet forholder sig til de arbejdsfunktioner der er forbundet med at kunne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende både ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme hos f.eks. den ældre medicinske patient. Den væsentligste arbejdsfunktion i forhold til tidlig opsporing af sygdom, er at kunne anvende sine observationer samt det kliniske blik til at dokumentere en ændring i sundhedstilstanden hos f.eks. den ældre medicinske patient. Ved at arbejde systematisk med observationer som bliver dokumenteret er det muligt at handle hensigtsmæssigt i forhold til sine observationer. At handle hensigtsmæssigt i et tværfagligt samarbejde er at kunne videregive sine observationer således at der ikke sker en forværring af en kronisk sygdom eller at akut sygdomsudbrud bliver behandlet adæquat. Inspirationsmaterialet vil forholde sig til observerbare symptomer i forhold borgerens funktionsevne og ernæringstilstand. Endvidere fokus på hensigtsmæssige observationer i forhold til risikoadfærd kontra positiv sundhedsadfærd. Inspirationsmaterialet kvalificerer endvidere deltagerne til refleksion, samt at arbejde systematisk med observationer af vitale værdier, dokumentere sine observationer samt udvikle systematik og standard for registrering og handlemåder i forhold til ændring af vitale værdier og sundhedstilstand. Rammerne for arbejdet indenfor dette felt er således bestemt af lov om socialservice og sundhedsloven. Strukturreformen har medført at kommunen har fået en række sundhedsopgaver. Det gælder i forhold til accelererede og sammenhængende patientforløb og i forhold til forebyggelse. Deltagerforudsætninger Det anbefales at deltagerne har erhvervet sig en social - og sundhedshjælper grunduddannelse. Det kan anbefales at deltagerne har kendskab til Den danske kvalitetsmodel, samt kendskab til kommunens kvalitetssikring indenfor social- og sundhedsarbejdet. 1 af 9

3 Struktur Uddannelsen kan kombineres med en række af AMU-uddannelser. F.eks: Nr Forebyggelse og sundhedsfremme NR Rehabilitering som arbejdsform NR Aktivering og sygdomsforebyggelse hos ældre Nr Samarbejde med ældre om sunde kostvaner Nr Ernæringsscreening i ældreplejen. Nr Tidlig opsporing af demens Nr Opsporing og forebyggelse af diabetes Nr Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet Nr Implementering af handleplaner ifølge serviceloven 2. Ideer til tilrettelæggelse Anvende sundhedspædagogikkens faglighed som inspiration/skabelon ved tilrettelæggelsen af Tidlig opsporing af sygdom ved at anvende de fire dimensioner af viden sikres det at emnerne bliver belyst i et bredt perspektiv. Endvidere fremmer arbejdsmetoden medinddragelse af deltagerne. Samt at deltagerne træner deres evne til at reflektere i forhold til deres observationer. Alle temaer kan operationaliseres i forhold til skabelonen. Sundhedspædagogikkens faglighed - fire dimensioner af viden (kilde til de fire dimensioner af viden: Bjarne Bruun Jensen DPU) 1) HVAD: Forekomst og udbredelse af sundhedsproblemer. Effekten af forhold i miljøet, i vores livsstil, i sociale relationer ect. Denne viden vækker vores bekymring og opmærksomhed. (Denne viden er hovedsalig af naturvidenskabelig karakter) Eks. Hvad er det jeg har observeret= fakta viden? Hvad er risikoadfærd? 2) Hvorfor og under hvilke forhold bliver vi syge, hvilke faktorer truer vores livskvalitet etc. Mange strukturer og forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed befinder sig i dette felt (Denne viden er hovedsalig af samfundsmæssig/sociologisk og økonomisk) Eks. Hvorfor er det vigtig at jeg observerer og dokumenterer mine observationer? Hvorfor er det vigtigt at jeg kan observere risikoadfærd? 2 af 9

4 3) Viden om hvordan man kan mestre sit liv og hvordan man kan bidrage til at forandre de samfundsmæssige levekår. (Viden fra samfundsfagene, det psykologiske og social-psykologiske område Eks. Hvordan er det muligt i et tværfagligt samarbejde at handle på mine observationer?(procedurer/standarder) Hvordan kan jeg samarbejde med borgeren i forhold til risikoadfærd? Hvordan kan deltageren arbejde sundhedsfremmende på individplan og samfundsplan 4)Udvikling af visioner som grundlag for viljen og evnen til at handle og forandre. Viden om at tingende kan ændres. Eks. Hvilke visioner har deltageren i forhold til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende? Hvilke visioner har deltageren for at arbejde med tidlig opsporing indenfor sit arbejdsfelt. Hvad kunne deltagernes visioner være for at arbejde med tidlig opsporing i deltagernes arbejdsområde, deltagerens rolle og faglighed. Den første dimension af viden er fakta viden som giver deltageren konkret viden om sygdom og symptomer. Den anden dimension af viden giver deltageren konkret viden om årsagssammenhænge. Den tredje dimension af viden giver konkret viden om hvordan det er muligt at forandre og implementere nye arbejdsmetoder /procedurer ved mødet med borgeren, samt i sin måde at dokumentere og formidle sine observationer. Temaer Temaoversigt Tema 1: Hvad er observation Tema 2: Viden om anatomi og fysiologi til identifikation af kliniske indikatorer Tema 3: Fokus på funktionsevne og ernæringstilstand Tema 4: Tværfagligt samarbejde Tema 5: Visioner for eget arbejde med tidlig opsporing af sygdom Tema 1: Hvad er en observation? Hvad er forskellen på objektive og subjektive observationer? Hvordan skærpe evnen til at observere en ændring i sundhedstilstanden ved at have fokus på funktionsevnen og ernæringstilstande? Hvilke opmærksomhedspunkter er vigtige i forhold til en given adfærd? Hvordan observere ændring i funktionsniveau og eller ernæringstilstand, jf. definition af observationer? 3 af 9

5 Hvad er en observation (definition): Observation er en undersøgelsesmetode, hvor der er fokus på at observere menneskers adfærd. Det handler ikke om at forestille sig, hvad borgeren har gjort, men at notere helt konkret hvad borgeren gør i nuværende situation. Hvad ser du helt konkret i en given situation? Dine konkrete observationer nedskrives/videreformidles således, at dine observationer bliver dokumenterede. Dokumenterede observationer kan bruges sammen med det kliniske blik (som er evnen til at koble sin erfaring og viden ind i en hensigtsmæssig sammenhæng) til at finde egnede handlestrategier i en given situation. Overordnede observationer/ Hvad er det jeg ser hvordan passer det ind i borgerens vanlige habitus. F.eks. borgeren plejer at være aktiv og deltage ved PADL/ADL, borgeren har nu ændret adfærd er blevet inaktiv. Tema 2: Viden om anatomi og fysiologi til identifikation af kliniske indikatorer Temaet skal skitsere grundlæggende viden omkring den normale aldring, koblet til aktuelle diagnoser hos borgeren. I dette tema vil der være brush up af tidligere erhvervet anatomisk og fysiologisk viden til identifikation af kliniske indikatorer. Hvilke konsekvenser er der ved inaktivitet i denne konkrete situation, hvilke konsekvenser har det for borgeren, hvorfor har det større konsekvenser hos den ældre medicinske borger? Eksempel: Konsekvenser af inaktivitet i forhold til funktionsevnen, der er større sandsynlighed for tab af balance, samt nedsat kapacitet i forhold til daglige aktiviteter. Inaktiviteten har konsekvenser i forhold til muskelmasse og styrke samt fysisk reservekapacitet. Borgeren får nedsat insulin følsomhed og kan udvikle type2 diabetes ved inaktivitet. Observationer målrettet funktionsevne og ernæringstilstand [er derfor vigtig] ved tidlig opsporing og eller forværring af kronisk lidelse. Hvilke symptomer er vigtige ved observation af f.eks. følgende lidelser/sygdomme: KOL- forebyggelse af lungekomplikationer rygning åndenød /angst dårlig kondition social isolation depression sygdomserkendelse. Lungekomplikationer udløses ofte ved infektion og eller inkompenseret hjertesygdom. Hvordan undgå den onde cirkel med fysisk inaktivitet, nedsat evne til at indtageernæring, obs. Udvikling af osteoporose pga. steroidbehandling og fysisk inaktivitet. Demens- hukommelse - glemsom- misbrug. 4 af 9

6 Delir procedurer ved besøg hos borger. Fysisk sygdom kan give delir. En tidligere psykisk rask mand på 80 år bliver sjældent pludselig psykotisk og udvikler skizofreni. Hvis han pludselig udvikler hallucinationer handler det om delir. Finde årsagen og behandle den. Tidlig opsporing af delir: Social- og sundhedshjælperen kan måle vitale værdier som temperatur, puls, blodtryk, blodsukker, urinstix, vejrtræknings frekvens endvidere være opmærksom på pludselig uopmærksomhed, uorganiseret tankegang samt ændret bevidsthedsniveau hos borgeren. Ofte bliver den delirøse borger forvekslet med begyndende demens. Type2-diabetes - metabolisk syndrom og andre kredsløbsrelaterede sygdomme øget BT fedme (bugfedt) inaktivitet risikoadfærd. Obstipation - symptomer hæmmet perialstik- defæktionsstilling - medfører dårlig optagelse af næringsstoffer. Underernæring svimmelhed nedsat muskelfunktion - øget faldtendens- dårlig trivsel - dårlig gangfunktion øget sengeleje- dårlig hostefunktion = lungeinfektion - nedsat immunfunktion = infektioner- dårlig sårheling/liggesår glemsomhed apati/depression Infektioner delir - dårlig trivsel. Tromboser AK behandling blødning fra tandkød, blod i urin, blå mærker. Brug af GCS (Graduated compression stokings) kostens indflydelse ved AK behandling - håndkøbsmedicin. Osteoporose risikofaktorer livsstil rygning - steroid behandling inaktivitet hoftefraktur! Risikofaktorer for fald kosten - inaktivitet/muskelstyrke osteoporose. Tema 3: Fokus på funktionsevne og ernæringstilstand Hvorfor øget fokus på tidlig opsporing af sygdom i relation til funktionsevne og ernæringstilstand? 1. Tidlig opsporing kan forebygge udvikling af kritisk sygdom (sss.dk juli 2010 UTH) 2. Øget livskvalitet bevare borgerens funktionsevne 3. Forebygge frem for at helbrede 4. Samfundsmæssig betydning færre varme hænder på sigt økonomi Eksempel: Hvorfor har vi øget fokus på funktionsevne og ernæringstilstand i forhold til for eksempelvis at forebygge kritisk sygdom. Det skyldes blandt andet at 5 af 9

7 identifikationer i forhold til nedsat funktionsevne og dårlig ernæringstilstand, skal danne grundlag for efterfølgende anbefalinger som skal implementeres i det videre forløb, således at der ad denne vej kan forebygges unødige indlæggelser og/eller andre utilsigtede hændelser. Tema 4: Tværfagligt samarbejde Hvordan indgå og medvirke i det tværfaglige samarbejde og medvirke til en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme. Handlefremmende viden i forhold til hvordan deltageren konkret vil arbejde i forhold til tidlig opsporing af sygdom og dermed forbygge udvikling af kritisk sygdom, hvordan indføre procedurer som sikrer at observationerne bliver videregivet korrekt. Hvordan vil deltageren konkret bevare borgerens funktionsevne. Hvordan forebygge frem for helbredelse, hvilke konkrete ting vil deltageren arbejde med. Hvordan indgå i det det tværfaglige samarbejde i forhold til den samfundsmæssige betydning det har med en tidlig indsats i et samfundsperspektiv hvor der på sigt vil blive færre varme hænder fx velfærdsteknologi. Hvordan indgå og medvirke i det forebyggende og sundhedsfremmende tværfaglige arbejde? Udvikler standarder for observationer af f.eks. vitale værdier, standard for registreringsfrekvens. (Ad modum: Identifikation af delir i hjemmeplejen blad nr ). Egen rolle i forhold til det tværfaglige samarbejde A) At tro på sine observationer, sørge for at beskrive disse observationer B) Iværksætte en grundig vurdering af observationerne. C) Derefter en tværfaglig indsats Eksempel En social- og sundhedshjælper observerer dårlig trivsel hos en borger med vægttab og inaktivitet. Hun udfører dernæst målrettede observationer i forhold til 1) vægttab, f.eks. ved at lave en ernæringsscreening (BMI-vægt) og 2) inaktivitet, f.eks. ved at lave rejse-sætte-sig-testen. Testen viser styrke af ældre med funktionsnedsættelse, testen viser desuden stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldtendens. Efterfølgende videregiver hun observationerne til vurdering. Efter grundig tværfaglig vurdering af f.eks. Tygge - synke problemer 6 af 9

8 Kronisk sygdom /demens Iværksættes en målrettet tværfaglig indsats: Ernæring/måltid Individuelle tiltag hjælp til måltid/tandstatus Træning Se nedenstående figur, der beskriver processen? Observation af en forandring - f.eks. borgeren har tabt sig og er inaktiv Iværksætte målrettet observation - f.eks. ernæringsscreening og funktionstest Videregive observation Tværfaglig indsats Tema 5: Visioner for eget arbejde med tidlig opsporing af sygdom Visioner: Udvikle brainstorme over visioner for tidlig opsporing af sygdom Hvilke visioner har deltageren i forhold til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende? Hvilke visioner har deltageren for at arbejde med tidlig opsporing indenfor sit arbejdsfelt? Hvad kunne deltagernes visioner være for at arbejde med tidlig opsporing i deltagernes arbejdsområde, deltagerens egen rolle og faglighed. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Materialet kan anvendes i sammenhæng med skabelonen for sundhedspædagogikkens faglighed. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (se litteraturliste) 7 af 9

9 har specifikke anbefalinger på systematisk identifikation af henholdsvis ernæringstilstanden/underernæring, tidlig opsporing af sygdomstegn/forstoppelse/væskemangel/begyndende akut sygdom/forværring af kronisk sygdom m.v. Det faglige oplæg indeholder i alt 24 anbefalinger udover specifikke anbefalinger om forebyggelse og tidlig opsporing, løsninger på uhensigtsmæssige indlæggelser hos de ældre medicinske patienter, forslag til sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer. Den Danske kvalitetsmodel Systematisk viden om ældres ernæringstilstand /vejledning / støttemateriale /registeringsskemaer Viden om hverdagstræning / vejledning/ støttemateriale / registeringsskemaer Viden om ældres trivsel /vejledning/støttemateriale/ registeringsskemaer Reduktion af forebyggelige indlæggelser / vejlednning /støttemateriale /registreringsskemaer Sårpleje/medicinhåndtering /vejledning/støttemateriale 4. Litteraturliste mv. (Nationalhandlingsplan for den ældre medicinske patient: Fysisk aktivitet Håndbog om forebyggelse og behandling: itet_haandbog2udg.pdf Servicestyrelsens projekt God mad Godt liv : Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv (2.udgave Munksgaard.) red. Nina Beier - Ingrid Poulsen Identifikation af delir i hjemmeplejen. Blad nr.1/2011, se Måleredskaber: Senior fitness test / (CAS) Cumulated Ambulation Score/ ADL- Taxonomi/ 8 af 9

10 Lærebog i kultur og aktivitetsfag 1.udgave, 1 oplag, 2010 Munksgaard (social og sundhedsassistenter) Fysisk aktivitet og sundhed: Kost og fysisk aktivitet i sygdomsforebyggelsen: 9 af 9

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Udarbejdet i et samarbejde mellem landets social- og sundhedsskoler,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013 SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Udarbejdet i et samarbejde mellem landets Social- og Sundhedsskoler December 2012 revideret november 2013 S. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter For dig over 25 år (EUV) Gældende for elever der starter efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 SKOLEPERIODE 1...

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med ældre om gode kostvaner 42933 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Program for workshop 1

Program for workshop 1 Program for workshop 1 Seniorkurser fremrykket forebyggelse Seniorkurser Lisbeth Møllegaard Hansen (fysioterapeut) Tidlig opsporing af funktionsnedsættelse Signe Pedersen (Cand. Scient. San. Publ.) Spørgsmål

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret 2013 Indhold og temaer INDHOLD UDDANNELSESSTRUKTUR... 4 BASISDEL...

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Social- og sundhedsassistentuddannelsen KOORDINERING, KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION... 2 SYGEPLEJE... 8 SOMATISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI... 12 PSYKIATRISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI...

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret forår 2012 INDHOLD INDHOLD... 2 1.1. UDDANNELSESSTRUKTUR... 3 1.2.

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse

6 ugers jobrettet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse For ledige Uddannelsespakker Omsorg for borgere med demens 28 dage (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) Dokumentation og kvalitet i omsorgsarbejdet 28 dage (Forløb

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold, der er startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL - TRIN 2... 3 2. MÅL FOR FAGENE

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Skoleperiode 1 = 7 uger

Skoleperiode 1 = 7 uger Side: Side 1 af 11 5.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN Skoleperiode 1 = 7 uger Velkomst Fronter Godskrivning/PIU Praktik Brandøvelse Mentorordning Motion Hvorfor fysisk aktivitet Muligheder

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter Værktøjer til hverdagsobservationer 2013 Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter: Værktøjer til hverdagsobservationer

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere