talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN"

Transkript

1 talknuser

2 Oversigt over forløbet Forløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb med et emne og innovation. Intro Introducér emnet for eleverne i interfacet Dan makkerpar Statistik - FART og CYKELHJELM Uddel opgaveark til eleverne Eleverne løser opgaver knyttet til emnet vha. interface, opgaveark, datasæt og en computer Lokal dataindsamling (valgfrit modul i CYKELHJELM) Innovation Sammensæt makkerparrene i grupper af fire personer Uddel skabelon til konceptbeskrivelse, vejledning og bilagsark til gruppen 1 sæt pr. gruppe Grupperne laver en konceptbeskrivelse af deres idé Afrunding Eleverne præsenterer og argumenterer for deres valg af problem og målgruppe Eleverne præsenterer deres løsningsidé ud fra deres konceptbeskrivelse Du kan vælge at lade eleverne arbejde med emne nr. to, inden de skal arbejde videre med at finde en løsning. På den måde vil variationen af problemer, de kan behandle kreativt, også blive større. Det skal du bruge Computere 1 pr. makkerpar Smartboard/projektor GeoGebra og Excel på elevernes computere Print af opgaveark til emnet min. 1 sæt pr. makkerpar Print af opgaver, konceptbeskrivelse og bilagsark til innovation 1 sæt pr. gruppe Sakse og post it/papir til innovation vejledende Tidsramme Gennemregning af ét emne 5-6 lektioner Lokal dataindsamling 4-6 lektioner Innovation 3-4 lektioner Fremlæggelse 2 lektioner 2

3 De matematiske opgaver i Talknuser er samlet i to emner: FART og CYKELHJELM. Vi anbefaler, at man lader alle elever arbejde med ét og samme emne af gangen, idet det gør det nemmere for dig at støtte dem og lave fælles opsamlinger undervejs. Det matematikfaglige indhold varierer i de to emner, og vi anbefaler, at du kigger de respektive opgavesæt samt den uddybende vejledning her i guiden igennem inden undervisningen. Du kan også danne dig et overblik over det faglige indhold i oversigten over Fælles Mål på lærersiderne. Digitale hjælpemidler Både FART og CYKELHJELM forudsætter, at eleverne kan arbejde i Excel. Datasættet præsenteres i Excel og opsummerer store mængde data på en sådan måde, at eleverne kan vælge faktorer til og fra, når de skal diagrambehandle. De kommer til at arbejde en del med pivottabeller som analyseværktøj, og opgaverne gør brug af klassiske diagramtyper som kurvediagram, søjlediagram og 100 % søjlediagram I FART skal eleverne arbejde med en udviklet GeoGebra-model, hvorfor det er vigtigt, at eleverne også har installeret GeoGebra på deres computere. I Matematikværktøjer kan eleverne hente hjælp til, hvordan de skal arbejde med pivottabeller og de førnævnte diagramtyper. Lokal dataindsamling Under CYKELHJELM er der en opgave, der handler om, at eleverne skal indsamle deres egne data om, hvorfor folk kører med eller uden cykelhjelm. Opgaven er valgfri, og emnet kan gennemføres både med og uden. Hvis du vælger denne del til, er der både en Spørgeskemaguide samt en Excel-skabelon, som de kan bruge til at bearbejde deres indsamlede data med. Gruppesammensætning Forbered sammensætningen af makkerpar og grupper inden undervisningen. Hvis I skal arbejde med innovations-delen, kan det være en idé at danne grupper af 4 personer fra begyndelsen. Det anbefales stadig, at de i den første del arbejder makkervis inden for den nedsatte gruppe, så flest mulige får hands on med opgaveløsningen. Intro Start med at rammesætte forløbet og det valgte emne for eleverne ved hjælp af interfacet. Fortæl, at de skal knuse tal til fordel for trafiksikkerheden i Danmark. At de skal arbejde med aktuelle, virkelige ulykkestal og undersøgelser for gennem deres egne undersøgelser at nå frem til, hvad man kan gøre for at gøre trafikken mere sikker og redde liv. Du kan evt. fortælle dem om, hvordan de data, de skal arbejde med, er blevet til. 3

4 En Talknuser skal lære: - At arbejde problemorienteret med national ulykkesstatisk og undersøgelser - At behandle større datasæt vha. digitale værktøjer - At anvende funktioner, vurdere matematiske modeller og statistiske undersøgelser - At arbejde innovativt og give bud på løsninger - At analysere og vurdere risici i trafikken inkl. deres egen adfærd Opgaveløsning: FART og CYKELHJELM Til begge emner hører der 7 opgaveark sat op som printvenlige pdf er. Alle opgaveark indledes med, at eleverne skal formulere en hypotese og dermed sætte deres førfaglige viden i spil. Dernæst skal eleverne fortsætte med at løse en række opgaver. Eleverne skal via interfacet hente de data og de hjælpeværktøjer, de får brug for undervejs. Idéen er, at eleverne samler og noterer de konklusioner, de når frem til på et konklusionsark, som er en del af det første opgaveark. Det er også her de afslutningsvis skal opstille en problemstilling samt en målgruppe. Vi anbefaler, at der løbende samles op i klassen evt. efter, at eleverne har arbejdet sig igennem et opgaveark. Nogle af opgaverne vil være udfordrende for eleverne og vil måske kræve en fælles gennemgang. Ligesom opsamlingen er en måde at sikre, at eleverne ikke kommer til at lave fejlkonklusioner undervejs. Innovation Innovationsdelen går ud på, at eleverne skal nå frem til en løsning på det problem, de har formuleret. Processen ser således ud: 1. Idé og udvælgelse 2. Valg af løsningsrum: LOVE & REGLER, DESIGN & TEKNIK og OPLYSNING & KAMPAGNE 3. Konceptbeskrivelse af deres idé Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen. Grupperne skal forberede sig på at fremlægge deres idé for klassen. Til det skal de lave en konceptbeskrivelse, hvor de arbejder i dybden med deres valgte idé. Til hvert løsningsrum følger en skabelon til konceptbeskrivelseen samt forskellige bilagsark. Alle bilagsarkene indeholder kort, som grupperne skal klippe ud og bruge som input til deres diskussioner. Alt er at finde på interfacet. 4

5 Afrunding Afslutningen af forløbet vil afhænge af, om eleverne har arbejdet med både statistikog innovationsdelen, og om de har løst opgaver til begge emner under statistik eller kun ét. I alle scenarier er det vigtigt, at forløbet bliver afrundet. Alle makkerpar vil på deres konklusionsark være nået frem til en problemstilling og en målgruppe. Minimumsudgaven af afrundingen er, at disse bliver præsenteret for klassen. Det centrale er, at eleverne skal argumentere for deres valg. Her vil det være en idé, hvis eleverne inddrager nogle af deres diagrammer til at understøtte deres argumenter. Fremlæggelse af løsninger Har I arbejdet med innovation, skal grupperne naturligvis præsentere deres bud på en løsning. Lad hver gruppe forberede en præsentation ud fra deres konceptbeskrivelse. Bed grupperne tage stilling til, hvordan de vil fremlægge deres idé for klassen. Skal det være i en PowerPoint, som Prezi, en planche eller andet. 5

6 FART opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. På hvilke veje opstår der flest ulykker, og hvor sker de mest alvorlige? Efterfølgende skal eleverne undersøge, hvem der oftest kører for stærkt, og hvornår de gør det. 1 - Problemformulering Åbningsarket indleder opgaverne, og eleverne introduceres til emnerne fart, ulykker og dødsfald i trafikken. Eleverne får at vide, at mange ulykker skyldes, at folk kører hurtigere i biler, end man må. Hypotese Eleverne skal i plenum eller i makkerpar svare på fire spørgsmål. Svarene gør det ud for fire delhypoteser, der kan være styrende i forhold til det videre arbejde. Hvis I tidligere har arbejdet med hypoteseformulering, kan I bruge de fire delhypoteser til at formulere en overordnet hypotese. Hvor sker der flest ulykker? Hvor sker der flest dødsulykker? Hvem er involveret i flest ulykker? Hvem kører oftest for stærkt? En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på udviklingen i fart og bilulykker. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når alle opgaver er løst, skal eleverne opstille Problem og Målgruppe ud fra en faglig argumentation. Disse fungerer som afrunding på hele opgaverækken og er det, de skal arbejde videre med i innovationsdelen. 2 - Introduktion De indledende opgaver bygger på data over alle trafikulykker, alle bilulykker, alle dødsfald og alle dødsfald i bilulykker i årene Bilulykker defineres som en ulykke, hvor der er en bil involveret: påkørsel, kollision, eneuheld og så videre. Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare i trafikken. Hypotese Eleverne diskuterer og gætter på, hvor mange, der dør i trafikken om året, og hvor mange af dem, der dør i bilulykker. 6

7 Ulykker og dødsulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen, der er illustreret i diagrammet, er generelt faldende. Bilulykker udgør en stor del af alle ulykker. Dræbte i bilulykker udgør næsten alle dræbte i trafikulykker. PDF1 Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Antal tilskadekomne Sum af Alle ulykker Sum af Alle dræbte Sum af Dræbte i bilulykker Sum af Bilulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest bilulykker i Der var ulykker i

8 Opgave 3 og 4 Beregning Tabellen udfyldes. Den procentvise andel finder eleverne ved procentregning. Årstal Alle ulykker Bilulykker Procent Alle dræbte Dræbte i Procent bilulykker ,2 % ,6 % ,6 % ,7 % ,5 % ,5 % ,1 % ,3 % Opgave 5 Aflæsning Der var flest bilulykker i procent ud af alle ulykker i Der var 75,5 % bilulykker. Opgave 6 Aflæsning Dræbte i bilulykker udgjorde den største procentdel af alle dræbte i 2009, hvor dødsfald i bilulykker udgjorde hele 76,6 % af alle dræbte i trafikulykker. Opgave 7 Vurdering 2009 var det mest risikofyldte år. Der var både flest trafikulykker og bilulykker. Kom man ud for en bilulykke, var risikoen for at dø marginalt størst. Det er blevet relativt sikrere de sidste par år. Der er også færre, der dør i bilulykker både relativt og absolut. Opgave 8 Konklusion Dødsulykker i trafikken opstår som oftest i bilulykker. Hvis det ikke udelukkende skyldes bilernes høje fart, kan dødsulykker opstå i højresvingsulykker, ved påkørsel og andet. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. Hvad er dødsårsager, hvad er risiko, og forstår eleverne forskellen på relativ og absolut risiko? Reflektér over bilers betydning for det generelle ulykkesbillede. Og hvad kan forklaringer være for de dødsfald, der ikke opstår i bilulykker? 8

9 3 - Fart og risiko Eleverne bliver bedt om at undersøge sammenhængen mellem overskridelser af fartgrænserne og risikoen for at blive involveret i en dødsulykke. Formålet med opgaverne er, at eleverne bliver i stand til at aflæse forskellige matematiske modeller og vurdere resultaterne. Hypotese Ved 70 kilometer i timen ved påkørsel er en fodgænger 100 % sikker på at dø. Fart og risiko for ulykker Formålet med de næste opgaver er at kunne afkode og bruge en matematisk model til at analysere en hypotese. Opgaverne forsøger at illustrere risikoen ved at køre for stærkt og årsagen til fartgrænser på vejene. Arbejdet tager udgangspunkt i en matematisk model i GeoGebra, der forestiller sammenhængen mellem fart og risiko for dødsulykker. Sørg for, at eleverne har downloadet GeoGebra på deres computere og gennemgå eventuelt modellen på tavlen, inden eleverne arbejder med den. Kurven har to skydere: en for den gældende fartgrænse og en for den kørte hastighed. Man indstiller fartgrænsen efter, om man undersøger byvej, landevej eller motorvej. X-koordinatet i modellen er bilens kørehastighed. Y-koordinatet er risikoen for, at føreren af en personbil bliver involveret i en ulykke, der ender med dødsfald. Det er altså et udtryk for farligheden af den enkelte bilists kørsel. Eleverne får at vide, at der altid er en naturlig risiko ved at køre bil. Risiko 1 er derfor udtryk for den risiko, der er til stede, når man kører efter fartgrænsen på den specifikke vejtype. Eleverne introduceres for de forskellige fartgrænser. De får at vide, at fartgrænser er fastsat ud fra en vurdering af, hvor hurtigt man kan køre på en vej, uden at det bliver farligt. Opgave 1 Undersøgelse Det er mere farligt at køre 57 km/timen på en byvej end 117 km/timen på en motorvej, hvor man må køre 110 km/timen, fordi fartoverskridelsen relativt er meget større på byvejen end på motorvejen. Derfor er risikotilvæksten også større. 9

10 Opgave 2 Tabel Eleverne bruger modellen til at udfylde tabellen: Første kolonne udfyldes ved, at modellen indstilles, så y = 2. Aflæs y-koordinatet. Anden kolonne udfyldes ved, at de forskellige vejtypers fartgrænser ganges med 130 %. Tredje kolonne udfyldes ved, at aflæse y-koordinatet, når x = fartgrænsen ganget med 130 %. Byveje 50 km/timen Landeveje 80 km/timen Motorveje 110 km/timen Ved hvilken fart er risikoen fordoblet? Hvor hurtigt kører man, hvis man kører 30 % for stærkt? Hvad er risikoen, når man kører 30 % for stærkt? 60 km/timen 65 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 95 km/timen 104 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 131 km/timen 143 km/timen 2,86 ulykkesrisiko Opgave 3 Diskussion Risikoforøgelsen er den samme, når man kører 30 % for stærkt, da fartforøgelsen er relativt den samme, selvom 30 % af 50 er mindre end 30 % af 110 eksempelvis. Dvs., at man får et klip i kortet for samme risikotilvækst. Eleverne kan fortsætte med at undersøge flere ting i modellen. Eksempelvis en tredobling af farten eller, hvis man kørte 200 km/timen på en byvej. Der er en selvstændig pointe i at understrege, at modellen også har grænser ved at undersøge nogle vanvittige, tænkte grænseeksempler eksempelvis, hvis man kører 200 km/ timen på en byvej eller 5 km/timen på motorvej. Kan risikoen være rigtig? Opgave 4 Diskussion Risiko hænger sammen med overskridelse af fartgrænserne. Relativt ens overskridelse giver relativt ens risikotilvækst. Men fart i absolutte tal giver forskellig tilvækst i risiko alt efter vejenes forhold og sikkerhedsforanstaltninger 10

11 4 - Hastighedsbarometeret Formålet med disse opgaver er, at eleverne skal kunne opsætte kurvediagrammer og aflæse det. Opgaverne omhandler fartoverskridelser på forskellige veje. Eleverne arbejder med data fra Hastighedsbarometeret, der er indsamlet af Vejdirektoratet ved at måle hastigheder over hele år ved at lægge hastighedssensorer i forskellige veje. Hastighederne er et gennemsnit, hvorfor et fald i den generelle fart ikke kan kobles direkte med et fald i ulykker. Dette forklares ved, at ulykker opstår i fartens grænsetilfælde (voldsomme fartoverskridelser eller voldsomme opbremsninger), der igen styrer risikoen for trafikulykker. Det vil give mening at snakke med eleverne om, hvad Hastighedsbarometeret er (se mere på lærersiderne). Kom blandt andet ind på, hvad det betyder, at data er gennemsnittet af hastigheden. Hypotese Eleverne spørges til hvilke vejtyper, folk kører mest for stærkt på - og i hvilke regioner/ byområder. Fart og vejtyper Opgave 1 Diagram Eleverne visualiserer udviklingen i data og beskriver denne. Generelt er farten lavere i store byer end i provinsbyer samt på landeveje øst for Storebælt end på landeveje vest for Storebælt. På alle vejstrækninger bliver der kørt stærkere, end man må PDF3 Udvikling i gennemsnitshastighed Udvikling i gennemsnitshastighed Kilometer i timen Byvej i provinsbyer Byvej i store byer Landeveje vest for Storebælt Landeveje øst for Storebælt Motorveje med 110 km/timen Sum af 2009 Sum af 2010 Sum af 2011 Sum af 2012 Sum af 2013 Årstal 11

12 Opgave 2 Beregning Tabellen udfyldes med udviklingen i gennemsnitshastighed fra 2009 til Udvikling i gennemsnitshastighed Byvej Provinsbyer -0,7 Store byer -1,6 Landevej Vest for Storebælt -1,1 Øst for Storebælt -1,4 Motorvej 110 km/timen -2,2 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med den beregnede risiko for 2009 og for Eleverne bruger igen modellen Risiko og fart i GeoGebra til at modellere risikoen. Læg mærke til, at man i algebrafeltet kan indtaste den præcise fart med decimaltal modsat skyderen. Eleverne får et aflæsningseksempel til at udfylde ovenstående tabel: Gennemsnitshastigheden på veje i provinsbyer var i ,6 km/timen. Man må kun køre 50 km/timen. I modellen Risiko og fart indstilles skyderne til hhv. 50 km/timen for fartgrænsen og 52,6 km/timen for kørehastighed. Y-koordinatet angiver risikoen, som i dette eksempel aflæses til at være 1,22. Det vil sige, at der er 1,22 eller 22 % større risiko for, at føreren af en personbil bliver involveret i en dødsulykke. Risiko i 2009 Risiko i 2013 Byvej Provinsbyer 1,22 1,16 Store byer 1,19 1,05 Landevej Vest for Storebælt 1,41 1,34 Øst for Storebælt 1,11 1,04 Motorvej 110 km/timen 1,29 1,20 Opgave 4 Vurdering De mest risikofyldte veje er landeveje vest for Storebælt, 110-motorveje og provinsbyveje. Her er fartoverskridelserne signifikante. Opgave 5 Diskussion Generelt er det blevet sikrere at køre på vejene, for farten og dermed også risikoen for ulykker med dødsudfald er faldet. Særligt byveje i store byer er blevet mere sikre. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. 12

13 5 - Ulykkesstatistik Opgaverne har til formål at stille udviklingen i fart og risiko over for den reelle ulykkesstatistik fra Vejdirektoratet. Eleverne skal på den måde få en fornemmelse for helhedsudviklingen, og for at forskellige matematiske opgaver komplementerer hinanden. Data tager et skridt tilbage og fokuserer på alle ulykker registreret i trafikken uanset alvorlighedsgrad. Hypotese Med udgangspunkt i elevernes konklusioner fra de forrige opgaver bliver der spurgt til, hvilken vejtype der bliver dræbt flest på og hvilken vejtype der opstår flest ulykker på. Udviklingen i ulykker Opgave 1 Diagram Eleverne illustrerer udviklingen i alle bilulykker for de forskellige vejtyper PDF4 Udvikling i bilulykker på vejtyper Udvikling i bilulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Opgave 2 Vurdering Det er blevet sikrere at køre på vejene generelt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at farten generelt er faldende, og at risikoen for dødsulykker dermed også falder. 13

14 Vejtyper og ulykker Opgave 3 Diagram Eleverne bedes om at lave søjlediagrammer, der illustrerer skadesfordelingen af trafikulykker på forskellige veje, for hver vejtype. PDF4 Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Alvorlig Dræbt Let Byvej Landevej Motorvej Vejtype Opgave 4 Diagram Eleverne bliver derudover bedt om at lave 100 % stablede søjlediagrammer for at vise skadesfordelingen i relative tal for hver vejtype. Diagrammet ser således ud: PDF4 Relativ skadesfordeling af trafikulykker % 90% 80% Relativ skadesfordeling af trafikulykker % Procentfordeling 60% 50% 40% 30% Let Dræbt Alvorlig 20% 10% 0% Byvej Landevej Motorvej Vejtyper 14

15 Opgave 5 Vurdering Ser man på ulykker i absolutte tal, er byveje umiddelbart den farligste vejtype. Til gengæld er ulykkerne der ikke lige så alvorlige, som dem på landevej og motorvej. På motorvej sker der få ulykker, til gengæld er de, der sker, meget alvorlige. Sidst er der landevej, som tydeligvis er den vejtype, hvor der sker flest dødsulykker. I denne opgave er det oplagt at tale om, hvad der kan ske, hvis man ser isoleret på et diagram. Sandsynligheden for fejlkonklusioner er høj, og dette er et godt eksempel på vigtigheden i at kunne sammenholde forskellige diagrammer. Ligeledes er det oplagt at snakke med eleverne om, hvad de forstår som fare. Er det risiko for dødsfald? Eller er det risiko for at komme alvorligt til skade? Øst og vest for Storebælt Opgave 6 Aflæs Der opstod ulykker øst for Storebælt og vest for Storebælt. Opgave 7 Diagram Eleverne bedes om at sammenligne tallene i Hastighedsbarometeret og fanen Ulykker på vejene og lave søjlediagrammer, der illustrerer forskellene på landsdelene. PDF4 Ulykkesfordeling på vejtyper Ulykkefordeling på landsdel ANtal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Vest for Storebælt Landsdel Øst for Storebælt Opgave 8 Diskussion Landeveje er farligst vest for Storebælt, mens byveje er farligst øst for Storebælt. 15

16 Opgave 9 Diskussion Lad eleverne diskutere i plenum, hvorfor der er en så stor forskel på landevejsulykker øst og vest for Storebælt. Der bor 3,07 millioner danskere vest for Storebælt og 2,57 øst for Storebælt. Er det fordi, folk kører mere på landeveje i Jylland? Opgaverne omhandler risikoadfærd blandt de grupper, der kører for stærkt i trafikken. Formålet er, at eleverne skal kunne sammenholde to faktorer (alder og køn) i et søjlediagram, og vurdere dem sammen. Til det bruges data for alders- og kønsfordelingen af alle de bilister, der var med i alvorlige ulykker og dødsulykker i årene Eleverne skal finde ud af, hvem man skal rette fokus mod for at gøre en forskel i trafikken. Hypotese Eleverne gætter på, hvilken aldersgruppe og hvilket køn, de tror, er involveret i flest ulykker og hvorfor. Køn/Alder Opgave 1 Diagram Eleverne bliver bedt om at lave søjlediagrammer over alders- og kønsfordelingen på de bilister, der er involverede i alvorlige ulykker og dødsulykker PDF5 Kombineret alders- og kønsfordeling i bilulykker Alders- og kønsfordeling i bilulykker Antal tilskadekomne Kvinde Mand Alder 16

17 Opgave 2 Vurdering / Aflæsning Der er stor forskel på kønnene på trods af, at udviklingen over årene er stort set den samme. De yngre aldersgrupper er markant overrepræsenterede i statistikken især drenge i de første år, de har erhvervet kørekortet. Eleverne opfordres til at diskutere begrundelserne for de store forskelle på aldersgrupper og køn. Hvorfor er der så stor forskel? Totalrisiko Opgave 3 Diagram / Aflæsning Eleverne præsenteres for diagrammet Totalrisiko, der bruges til at beskrive risiko for at man selv eller andre kommer til skade i trafikken som resultat af ens egen adfærd. Diagrammets udvikling skal beskrives og forklares. Hovedtendensen er, at nye bilister i alderen år kører mest risikabelt i trafikken: for hver 10 millioner kørte kilometer vil en 18-årig bilist opleve, at 2,2 personer kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Modsat skal en 32- årig bilist køre mere end 20 millioner kilometer, før vedkommende oplever, at 1 person kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Opgave 4 Diskussion Brug elevernes input til at klargøre, hvorfor unge bilisters risikoadfærd er større. Spørg eksempelvis til, hvorfor der er en stigning i risikoen for ældre, når man ellers kunne aflæse, at der er færre ældre involveret i ulykker? 7 - Holdninger til at køre for stærkt Opgaverne omhandler især unge bilisters holdninger til at køre for stærkt baseret på en Ungepositionsmåling foretaget af Rådet for Sikker Trafik i Diagrammerne illustrerer resultaterne, og elevernes opgave er at aflæse diagrammerne. Opgave 1 Diagram Diagrammerne afspejler, at langt størstedelen overholder fartgrænserne ofte eller altid årige er mere lovlydige end den ældre aldersgruppe. Kun 7-8 % overholder sjældent eller aldrig fartgrænserne. Når de unge kører for stærkt, gør de det, når de kører alene. Når de unge kører sammen med deres venner, er det oftest drengene, der kører stærkere, end man må. Opgave 2 Vurdering Den gruppe, der har størst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige drenge, når de kører alene. Gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige kvinder. Blandt unge er gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, de årige piger, når de kører med deres familie. 17

18 Opgave 3 Vurdering Eleverne vender fokus tilbage til opsamlingen, efter de har formuleret problemet. Denne vurdering fastsætter altså målgruppen for indsatsen. Problemformulering Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne. 18

19 CYKELHJELM opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af cykelulykkers omfang og alvorsgrad samt cykelhjelmens betydning for hovedskade- og dødsulykkesrisiko. Efterfølgende vil undersøgelserne rette fokus mod grundene til ikke at bruge cykelhjelm. Den lokale undersøgelse er et tilvalg, men kan fokusere på grundene til, at unge mennesker ikke bruger cykelhjelm. De konklusioner kan kvalificere en problemformulering og en innovationsproces, der skal løse problemet. 1 Problemformulering Hvad er din egen holdning? Indledningsvis skal eleverne hver især formulere sin holdning til cykelhjelm. Kører eleverne i klassen selv med cykelhjelm? Hvorfor/hvorfor ikke? Hypotese En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på, hvorfor cyklister kører med eller uden cykelhjelm, og om det gør en forskel Eleverne skal i plenum eller i makkerpar formulere svar på fire spørgsmål. De fire svar gør det ud for fire delhypoteser. Spørgsmålene lyder: Hvor meget betyder det at køre med cykelhjelm? Hvem kører med cykelhjelm? Er der forskel på brug af cykelhjelm alt efter alder eller køn? Hvor mange af de cyklister, der dør i trafikken, bruger cykelhjelm? På baggrund af refleksionen opsummeres svarene i én hypotese, der leder det videre arbejde. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når opgaverne er løst, skal en problemstilling opstilles forud for innovationsdelen eller bare som afrunding på hele opgaverækken. Problematiseringen skal samtidig dække en specifik målgruppe, som eleverne skal udvælge med faglig argumentation. 19

20 2 Introduktion De indledende opgaver tager eleverne ind i overvejelser om udviklingen i tilskadekomne i trafikulykker i Danmark herunder tilskadekomne på cykel. Opgaverne danner altså rammen om, hvorfor det giver mening at beskæftige sig med cykelhjelm. Eleverne bruger datasættets fane Introduktion. Tabellen er en oversigt over antal forulykkede cyklister, bilister og andre transportmidler i årene Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare på cykel. Hypotese Eleverne formulerer først deres bud på, hvor mange cyklister, der kommer til skade i trafikken om året. Cyklister og ulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen er faldende for alle tilskadekomne i absolutte tal og marginalt stigende for tilskadekomne på cykler. Tilskadekomne på cykler fylder altså relativt mere med tiden i alle tilskadekomne. Udvikling i trafikulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i absolutte tal i Her var 871 tilskadekomne cyklister. Hvor stor en procentdel er cyklister? 20

21 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med procentdelen af tilskadekomne, der var på cykel: År Alle Cykel Procent tilskadekomne ,6 % ,2 % ,2 % ,2 % ,6 % Opgave 4 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i procent ud af alle tilskadekomne i år 2012 og Her var den procentvise andel 22,6 %. Opgave 5 Vurdering Umiddelbart er 2009 det år med flest tilskadekomne modsat 2013, der var året med relativt flest tilskadekomne. Da ulykker generelt er faldet, mens antallet af cykelulykker er næsten uændret, er det blevet relativt farligere at være på cykel i trafikken. Det kan forklares med, at cyklerne er nederst i trafikhierarkiet. De er bløde trafikanter, så deres ulykker afhænger ofte af bilisternes risikoadfærd. 3 Alvor og skader Opgaverne fortsætter databehandlingen i fanen Alvor og skader, der indeholder skadesfordelingen af alle cykelulykker fra Formålet med opgavearket er at nuancere elevernes syn på statistik ved at introducere dem til mørketal. Da lette skader som oftest er underrepræsenterede i statistikkerne, skal eleverne derudover introduceres til at lave kvalificerede estimater. Hypotese Eleverne formulerer først en hypotese om hvilken type skade, der oftest forekommer i cykelulykker: lette skader, alvorlige skader eller dødsfald. Spørg ind til eleverne formodninger. 21

22 Hvor alvorligt kommer cyklister til skade? Opgave 1 Diagram Eleverne laver et søjlediagram med skadesfordelingen blandt tilskadekomne på cykel. Diagrammet viser flest alvorlige skader, så lette skader og sidst dræbte PDF2 Skadesfordeling i cykelulykker Udvikling i trafikulykker Antal tilskadekomne alvorlig dræbt let Skadesfordeling Opgave 2 Diskussion Det kan virke overraskende, at der er flere alvorlige end lette skader. Da muligheden for lette skader er meget større end at komme galt af sted eller dø, må det betyde upræcis registrering af lette skader i cykelulykker. Mørketal Eleverne bliver introduceret til, at kun 7 % af alle cykelulykker registreres i ulykkesstatistikken. Det vil sige, at der er langt flere ulykker, end dem de kan se i statistikken. Det gælder ikke dødsulykker, idet der vil politiet altid være inde over. Eleverne introduceres til, at man har brug for at lave estimater, når man mangler præcise tal for at kunne konkludere noget om det generelle billede. En forklaringsboks introducerer et estimat i det her tilfælde som en udregning af, hvor mange uheld, der ville være, hvis registreringen havde været mere effektiv og mørketallet mindre. 22

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lektion 5 Procentregning

Lektion 5 Procentregning Lektion 5 Procentregning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Find et antal procent af Procent, brøk og decimaltal Hvor mange procent udgør.? Find det hele Promille Moms Ændring i procent Forskel i

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

9 Statistik og sandsynlighed

9 Statistik og sandsynlighed Side til side-vejledning 9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Deskriptorer: kunne gennemføre og beskrive en statistisk

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere