talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN"

Transkript

1 talknuser

2 Oversigt over forløbet Forløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb med et emne og innovation. Intro Introducér emnet for eleverne i interfacet Dan makkerpar Statistik - FART og CYKELHJELM Uddel opgaveark til eleverne Eleverne løser opgaver knyttet til emnet vha. interface, opgaveark, datasæt og en computer Lokal dataindsamling (valgfrit modul i CYKELHJELM) Innovation Sammensæt makkerparrene i grupper af fire personer Uddel skabelon til konceptbeskrivelse, vejledning og bilagsark til gruppen 1 sæt pr. gruppe Grupperne laver en konceptbeskrivelse af deres idé Afrunding Eleverne præsenterer og argumenterer for deres valg af problem og målgruppe Eleverne præsenterer deres løsningsidé ud fra deres konceptbeskrivelse Du kan vælge at lade eleverne arbejde med emne nr. to, inden de skal arbejde videre med at finde en løsning. På den måde vil variationen af problemer, de kan behandle kreativt, også blive større. Det skal du bruge Computere 1 pr. makkerpar Smartboard/projektor GeoGebra og Excel på elevernes computere Print af opgaveark til emnet min. 1 sæt pr. makkerpar Print af opgaver, konceptbeskrivelse og bilagsark til innovation 1 sæt pr. gruppe Sakse og post it/papir til innovation vejledende Tidsramme Gennemregning af ét emne 5-6 lektioner Lokal dataindsamling 4-6 lektioner Innovation 3-4 lektioner Fremlæggelse 2 lektioner 2

3 De matematiske opgaver i Talknuser er samlet i to emner: FART og CYKELHJELM. Vi anbefaler, at man lader alle elever arbejde med ét og samme emne af gangen, idet det gør det nemmere for dig at støtte dem og lave fælles opsamlinger undervejs. Det matematikfaglige indhold varierer i de to emner, og vi anbefaler, at du kigger de respektive opgavesæt samt den uddybende vejledning her i guiden igennem inden undervisningen. Du kan også danne dig et overblik over det faglige indhold i oversigten over Fælles Mål på lærersiderne. Digitale hjælpemidler Både FART og CYKELHJELM forudsætter, at eleverne kan arbejde i Excel. Datasættet præsenteres i Excel og opsummerer store mængde data på en sådan måde, at eleverne kan vælge faktorer til og fra, når de skal diagrambehandle. De kommer til at arbejde en del med pivottabeller som analyseværktøj, og opgaverne gør brug af klassiske diagramtyper som kurvediagram, søjlediagram og 100 % søjlediagram I FART skal eleverne arbejde med en udviklet GeoGebra-model, hvorfor det er vigtigt, at eleverne også har installeret GeoGebra på deres computere. I Matematikværktøjer kan eleverne hente hjælp til, hvordan de skal arbejde med pivottabeller og de førnævnte diagramtyper. Lokal dataindsamling Under CYKELHJELM er der en opgave, der handler om, at eleverne skal indsamle deres egne data om, hvorfor folk kører med eller uden cykelhjelm. Opgaven er valgfri, og emnet kan gennemføres både med og uden. Hvis du vælger denne del til, er der både en Spørgeskemaguide samt en Excel-skabelon, som de kan bruge til at bearbejde deres indsamlede data med. Gruppesammensætning Forbered sammensætningen af makkerpar og grupper inden undervisningen. Hvis I skal arbejde med innovations-delen, kan det være en idé at danne grupper af 4 personer fra begyndelsen. Det anbefales stadig, at de i den første del arbejder makkervis inden for den nedsatte gruppe, så flest mulige får hands on med opgaveløsningen. Intro Start med at rammesætte forløbet og det valgte emne for eleverne ved hjælp af interfacet. Fortæl, at de skal knuse tal til fordel for trafiksikkerheden i Danmark. At de skal arbejde med aktuelle, virkelige ulykkestal og undersøgelser for gennem deres egne undersøgelser at nå frem til, hvad man kan gøre for at gøre trafikken mere sikker og redde liv. Du kan evt. fortælle dem om, hvordan de data, de skal arbejde med, er blevet til. 3

4 En Talknuser skal lære: - At arbejde problemorienteret med national ulykkesstatisk og undersøgelser - At behandle større datasæt vha. digitale værktøjer - At anvende funktioner, vurdere matematiske modeller og statistiske undersøgelser - At arbejde innovativt og give bud på løsninger - At analysere og vurdere risici i trafikken inkl. deres egen adfærd Opgaveløsning: FART og CYKELHJELM Til begge emner hører der 7 opgaveark sat op som printvenlige pdf er. Alle opgaveark indledes med, at eleverne skal formulere en hypotese og dermed sætte deres førfaglige viden i spil. Dernæst skal eleverne fortsætte med at løse en række opgaver. Eleverne skal via interfacet hente de data og de hjælpeværktøjer, de får brug for undervejs. Idéen er, at eleverne samler og noterer de konklusioner, de når frem til på et konklusionsark, som er en del af det første opgaveark. Det er også her de afslutningsvis skal opstille en problemstilling samt en målgruppe. Vi anbefaler, at der løbende samles op i klassen evt. efter, at eleverne har arbejdet sig igennem et opgaveark. Nogle af opgaverne vil være udfordrende for eleverne og vil måske kræve en fælles gennemgang. Ligesom opsamlingen er en måde at sikre, at eleverne ikke kommer til at lave fejlkonklusioner undervejs. Innovation Innovationsdelen går ud på, at eleverne skal nå frem til en løsning på det problem, de har formuleret. Processen ser således ud: 1. Idé og udvælgelse 2. Valg af løsningsrum: LOVE & REGLER, DESIGN & TEKNIK og OPLYSNING & KAMPAGNE 3. Konceptbeskrivelse af deres idé Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen. Grupperne skal forberede sig på at fremlægge deres idé for klassen. Til det skal de lave en konceptbeskrivelse, hvor de arbejder i dybden med deres valgte idé. Til hvert løsningsrum følger en skabelon til konceptbeskrivelseen samt forskellige bilagsark. Alle bilagsarkene indeholder kort, som grupperne skal klippe ud og bruge som input til deres diskussioner. Alt er at finde på interfacet. 4

5 Afrunding Afslutningen af forløbet vil afhænge af, om eleverne har arbejdet med både statistikog innovationsdelen, og om de har løst opgaver til begge emner under statistik eller kun ét. I alle scenarier er det vigtigt, at forløbet bliver afrundet. Alle makkerpar vil på deres konklusionsark være nået frem til en problemstilling og en målgruppe. Minimumsudgaven af afrundingen er, at disse bliver præsenteret for klassen. Det centrale er, at eleverne skal argumentere for deres valg. Her vil det være en idé, hvis eleverne inddrager nogle af deres diagrammer til at understøtte deres argumenter. Fremlæggelse af løsninger Har I arbejdet med innovation, skal grupperne naturligvis præsentere deres bud på en løsning. Lad hver gruppe forberede en præsentation ud fra deres konceptbeskrivelse. Bed grupperne tage stilling til, hvordan de vil fremlægge deres idé for klassen. Skal det være i en PowerPoint, som Prezi, en planche eller andet. 5

6 FART opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. På hvilke veje opstår der flest ulykker, og hvor sker de mest alvorlige? Efterfølgende skal eleverne undersøge, hvem der oftest kører for stærkt, og hvornår de gør det. 1 - Problemformulering Åbningsarket indleder opgaverne, og eleverne introduceres til emnerne fart, ulykker og dødsfald i trafikken. Eleverne får at vide, at mange ulykker skyldes, at folk kører hurtigere i biler, end man må. Hypotese Eleverne skal i plenum eller i makkerpar svare på fire spørgsmål. Svarene gør det ud for fire delhypoteser, der kan være styrende i forhold til det videre arbejde. Hvis I tidligere har arbejdet med hypoteseformulering, kan I bruge de fire delhypoteser til at formulere en overordnet hypotese. Hvor sker der flest ulykker? Hvor sker der flest dødsulykker? Hvem er involveret i flest ulykker? Hvem kører oftest for stærkt? En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på udviklingen i fart og bilulykker. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når alle opgaver er løst, skal eleverne opstille Problem og Målgruppe ud fra en faglig argumentation. Disse fungerer som afrunding på hele opgaverækken og er det, de skal arbejde videre med i innovationsdelen. 2 - Introduktion De indledende opgaver bygger på data over alle trafikulykker, alle bilulykker, alle dødsfald og alle dødsfald i bilulykker i årene Bilulykker defineres som en ulykke, hvor der er en bil involveret: påkørsel, kollision, eneuheld og så videre. Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare i trafikken. Hypotese Eleverne diskuterer og gætter på, hvor mange, der dør i trafikken om året, og hvor mange af dem, der dør i bilulykker. 6

7 Ulykker og dødsulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen, der er illustreret i diagrammet, er generelt faldende. Bilulykker udgør en stor del af alle ulykker. Dræbte i bilulykker udgør næsten alle dræbte i trafikulykker. PDF1 Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Antal tilskadekomne Sum af Alle ulykker Sum af Alle dræbte Sum af Dræbte i bilulykker Sum af Bilulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest bilulykker i Der var ulykker i

8 Opgave 3 og 4 Beregning Tabellen udfyldes. Den procentvise andel finder eleverne ved procentregning. Årstal Alle ulykker Bilulykker Procent Alle dræbte Dræbte i Procent bilulykker ,2 % ,6 % ,6 % ,7 % ,5 % ,5 % ,1 % ,3 % Opgave 5 Aflæsning Der var flest bilulykker i procent ud af alle ulykker i Der var 75,5 % bilulykker. Opgave 6 Aflæsning Dræbte i bilulykker udgjorde den største procentdel af alle dræbte i 2009, hvor dødsfald i bilulykker udgjorde hele 76,6 % af alle dræbte i trafikulykker. Opgave 7 Vurdering 2009 var det mest risikofyldte år. Der var både flest trafikulykker og bilulykker. Kom man ud for en bilulykke, var risikoen for at dø marginalt størst. Det er blevet relativt sikrere de sidste par år. Der er også færre, der dør i bilulykker både relativt og absolut. Opgave 8 Konklusion Dødsulykker i trafikken opstår som oftest i bilulykker. Hvis det ikke udelukkende skyldes bilernes høje fart, kan dødsulykker opstå i højresvingsulykker, ved påkørsel og andet. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. Hvad er dødsårsager, hvad er risiko, og forstår eleverne forskellen på relativ og absolut risiko? Reflektér over bilers betydning for det generelle ulykkesbillede. Og hvad kan forklaringer være for de dødsfald, der ikke opstår i bilulykker? 8

9 3 - Fart og risiko Eleverne bliver bedt om at undersøge sammenhængen mellem overskridelser af fartgrænserne og risikoen for at blive involveret i en dødsulykke. Formålet med opgaverne er, at eleverne bliver i stand til at aflæse forskellige matematiske modeller og vurdere resultaterne. Hypotese Ved 70 kilometer i timen ved påkørsel er en fodgænger 100 % sikker på at dø. Fart og risiko for ulykker Formålet med de næste opgaver er at kunne afkode og bruge en matematisk model til at analysere en hypotese. Opgaverne forsøger at illustrere risikoen ved at køre for stærkt og årsagen til fartgrænser på vejene. Arbejdet tager udgangspunkt i en matematisk model i GeoGebra, der forestiller sammenhængen mellem fart og risiko for dødsulykker. Sørg for, at eleverne har downloadet GeoGebra på deres computere og gennemgå eventuelt modellen på tavlen, inden eleverne arbejder med den. Kurven har to skydere: en for den gældende fartgrænse og en for den kørte hastighed. Man indstiller fartgrænsen efter, om man undersøger byvej, landevej eller motorvej. X-koordinatet i modellen er bilens kørehastighed. Y-koordinatet er risikoen for, at føreren af en personbil bliver involveret i en ulykke, der ender med dødsfald. Det er altså et udtryk for farligheden af den enkelte bilists kørsel. Eleverne får at vide, at der altid er en naturlig risiko ved at køre bil. Risiko 1 er derfor udtryk for den risiko, der er til stede, når man kører efter fartgrænsen på den specifikke vejtype. Eleverne introduceres for de forskellige fartgrænser. De får at vide, at fartgrænser er fastsat ud fra en vurdering af, hvor hurtigt man kan køre på en vej, uden at det bliver farligt. Opgave 1 Undersøgelse Det er mere farligt at køre 57 km/timen på en byvej end 117 km/timen på en motorvej, hvor man må køre 110 km/timen, fordi fartoverskridelsen relativt er meget større på byvejen end på motorvejen. Derfor er risikotilvæksten også større. 9

10 Opgave 2 Tabel Eleverne bruger modellen til at udfylde tabellen: Første kolonne udfyldes ved, at modellen indstilles, så y = 2. Aflæs y-koordinatet. Anden kolonne udfyldes ved, at de forskellige vejtypers fartgrænser ganges med 130 %. Tredje kolonne udfyldes ved, at aflæse y-koordinatet, når x = fartgrænsen ganget med 130 %. Byveje 50 km/timen Landeveje 80 km/timen Motorveje 110 km/timen Ved hvilken fart er risikoen fordoblet? Hvor hurtigt kører man, hvis man kører 30 % for stærkt? Hvad er risikoen, når man kører 30 % for stærkt? 60 km/timen 65 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 95 km/timen 104 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 131 km/timen 143 km/timen 2,86 ulykkesrisiko Opgave 3 Diskussion Risikoforøgelsen er den samme, når man kører 30 % for stærkt, da fartforøgelsen er relativt den samme, selvom 30 % af 50 er mindre end 30 % af 110 eksempelvis. Dvs., at man får et klip i kortet for samme risikotilvækst. Eleverne kan fortsætte med at undersøge flere ting i modellen. Eksempelvis en tredobling af farten eller, hvis man kørte 200 km/timen på en byvej. Der er en selvstændig pointe i at understrege, at modellen også har grænser ved at undersøge nogle vanvittige, tænkte grænseeksempler eksempelvis, hvis man kører 200 km/ timen på en byvej eller 5 km/timen på motorvej. Kan risikoen være rigtig? Opgave 4 Diskussion Risiko hænger sammen med overskridelse af fartgrænserne. Relativt ens overskridelse giver relativt ens risikotilvækst. Men fart i absolutte tal giver forskellig tilvækst i risiko alt efter vejenes forhold og sikkerhedsforanstaltninger 10

11 4 - Hastighedsbarometeret Formålet med disse opgaver er, at eleverne skal kunne opsætte kurvediagrammer og aflæse det. Opgaverne omhandler fartoverskridelser på forskellige veje. Eleverne arbejder med data fra Hastighedsbarometeret, der er indsamlet af Vejdirektoratet ved at måle hastigheder over hele år ved at lægge hastighedssensorer i forskellige veje. Hastighederne er et gennemsnit, hvorfor et fald i den generelle fart ikke kan kobles direkte med et fald i ulykker. Dette forklares ved, at ulykker opstår i fartens grænsetilfælde (voldsomme fartoverskridelser eller voldsomme opbremsninger), der igen styrer risikoen for trafikulykker. Det vil give mening at snakke med eleverne om, hvad Hastighedsbarometeret er (se mere på lærersiderne). Kom blandt andet ind på, hvad det betyder, at data er gennemsnittet af hastigheden. Hypotese Eleverne spørges til hvilke vejtyper, folk kører mest for stærkt på - og i hvilke regioner/ byområder. Fart og vejtyper Opgave 1 Diagram Eleverne visualiserer udviklingen i data og beskriver denne. Generelt er farten lavere i store byer end i provinsbyer samt på landeveje øst for Storebælt end på landeveje vest for Storebælt. På alle vejstrækninger bliver der kørt stærkere, end man må PDF3 Udvikling i gennemsnitshastighed Udvikling i gennemsnitshastighed Kilometer i timen Byvej i provinsbyer Byvej i store byer Landeveje vest for Storebælt Landeveje øst for Storebælt Motorveje med 110 km/timen Sum af 2009 Sum af 2010 Sum af 2011 Sum af 2012 Sum af 2013 Årstal 11

12 Opgave 2 Beregning Tabellen udfyldes med udviklingen i gennemsnitshastighed fra 2009 til Udvikling i gennemsnitshastighed Byvej Provinsbyer -0,7 Store byer -1,6 Landevej Vest for Storebælt -1,1 Øst for Storebælt -1,4 Motorvej 110 km/timen -2,2 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med den beregnede risiko for 2009 og for Eleverne bruger igen modellen Risiko og fart i GeoGebra til at modellere risikoen. Læg mærke til, at man i algebrafeltet kan indtaste den præcise fart med decimaltal modsat skyderen. Eleverne får et aflæsningseksempel til at udfylde ovenstående tabel: Gennemsnitshastigheden på veje i provinsbyer var i ,6 km/timen. Man må kun køre 50 km/timen. I modellen Risiko og fart indstilles skyderne til hhv. 50 km/timen for fartgrænsen og 52,6 km/timen for kørehastighed. Y-koordinatet angiver risikoen, som i dette eksempel aflæses til at være 1,22. Det vil sige, at der er 1,22 eller 22 % større risiko for, at føreren af en personbil bliver involveret i en dødsulykke. Risiko i 2009 Risiko i 2013 Byvej Provinsbyer 1,22 1,16 Store byer 1,19 1,05 Landevej Vest for Storebælt 1,41 1,34 Øst for Storebælt 1,11 1,04 Motorvej 110 km/timen 1,29 1,20 Opgave 4 Vurdering De mest risikofyldte veje er landeveje vest for Storebælt, 110-motorveje og provinsbyveje. Her er fartoverskridelserne signifikante. Opgave 5 Diskussion Generelt er det blevet sikrere at køre på vejene, for farten og dermed også risikoen for ulykker med dødsudfald er faldet. Særligt byveje i store byer er blevet mere sikre. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. 12

13 5 - Ulykkesstatistik Opgaverne har til formål at stille udviklingen i fart og risiko over for den reelle ulykkesstatistik fra Vejdirektoratet. Eleverne skal på den måde få en fornemmelse for helhedsudviklingen, og for at forskellige matematiske opgaver komplementerer hinanden. Data tager et skridt tilbage og fokuserer på alle ulykker registreret i trafikken uanset alvorlighedsgrad. Hypotese Med udgangspunkt i elevernes konklusioner fra de forrige opgaver bliver der spurgt til, hvilken vejtype der bliver dræbt flest på og hvilken vejtype der opstår flest ulykker på. Udviklingen i ulykker Opgave 1 Diagram Eleverne illustrerer udviklingen i alle bilulykker for de forskellige vejtyper PDF4 Udvikling i bilulykker på vejtyper Udvikling i bilulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Opgave 2 Vurdering Det er blevet sikrere at køre på vejene generelt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at farten generelt er faldende, og at risikoen for dødsulykker dermed også falder. 13

14 Vejtyper og ulykker Opgave 3 Diagram Eleverne bedes om at lave søjlediagrammer, der illustrerer skadesfordelingen af trafikulykker på forskellige veje, for hver vejtype. PDF4 Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Alvorlig Dræbt Let Byvej Landevej Motorvej Vejtype Opgave 4 Diagram Eleverne bliver derudover bedt om at lave 100 % stablede søjlediagrammer for at vise skadesfordelingen i relative tal for hver vejtype. Diagrammet ser således ud: PDF4 Relativ skadesfordeling af trafikulykker % 90% 80% Relativ skadesfordeling af trafikulykker % Procentfordeling 60% 50% 40% 30% Let Dræbt Alvorlig 20% 10% 0% Byvej Landevej Motorvej Vejtyper 14

15 Opgave 5 Vurdering Ser man på ulykker i absolutte tal, er byveje umiddelbart den farligste vejtype. Til gengæld er ulykkerne der ikke lige så alvorlige, som dem på landevej og motorvej. På motorvej sker der få ulykker, til gengæld er de, der sker, meget alvorlige. Sidst er der landevej, som tydeligvis er den vejtype, hvor der sker flest dødsulykker. I denne opgave er det oplagt at tale om, hvad der kan ske, hvis man ser isoleret på et diagram. Sandsynligheden for fejlkonklusioner er høj, og dette er et godt eksempel på vigtigheden i at kunne sammenholde forskellige diagrammer. Ligeledes er det oplagt at snakke med eleverne om, hvad de forstår som fare. Er det risiko for dødsfald? Eller er det risiko for at komme alvorligt til skade? Øst og vest for Storebælt Opgave 6 Aflæs Der opstod ulykker øst for Storebælt og vest for Storebælt. Opgave 7 Diagram Eleverne bedes om at sammenligne tallene i Hastighedsbarometeret og fanen Ulykker på vejene og lave søjlediagrammer, der illustrerer forskellene på landsdelene. PDF4 Ulykkesfordeling på vejtyper Ulykkefordeling på landsdel ANtal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Vest for Storebælt Landsdel Øst for Storebælt Opgave 8 Diskussion Landeveje er farligst vest for Storebælt, mens byveje er farligst øst for Storebælt. 15

16 Opgave 9 Diskussion Lad eleverne diskutere i plenum, hvorfor der er en så stor forskel på landevejsulykker øst og vest for Storebælt. Der bor 3,07 millioner danskere vest for Storebælt og 2,57 øst for Storebælt. Er det fordi, folk kører mere på landeveje i Jylland? Opgaverne omhandler risikoadfærd blandt de grupper, der kører for stærkt i trafikken. Formålet er, at eleverne skal kunne sammenholde to faktorer (alder og køn) i et søjlediagram, og vurdere dem sammen. Til det bruges data for alders- og kønsfordelingen af alle de bilister, der var med i alvorlige ulykker og dødsulykker i årene Eleverne skal finde ud af, hvem man skal rette fokus mod for at gøre en forskel i trafikken. Hypotese Eleverne gætter på, hvilken aldersgruppe og hvilket køn, de tror, er involveret i flest ulykker og hvorfor. Køn/Alder Opgave 1 Diagram Eleverne bliver bedt om at lave søjlediagrammer over alders- og kønsfordelingen på de bilister, der er involverede i alvorlige ulykker og dødsulykker PDF5 Kombineret alders- og kønsfordeling i bilulykker Alders- og kønsfordeling i bilulykker Antal tilskadekomne Kvinde Mand Alder 16

17 Opgave 2 Vurdering / Aflæsning Der er stor forskel på kønnene på trods af, at udviklingen over årene er stort set den samme. De yngre aldersgrupper er markant overrepræsenterede i statistikken især drenge i de første år, de har erhvervet kørekortet. Eleverne opfordres til at diskutere begrundelserne for de store forskelle på aldersgrupper og køn. Hvorfor er der så stor forskel? Totalrisiko Opgave 3 Diagram / Aflæsning Eleverne præsenteres for diagrammet Totalrisiko, der bruges til at beskrive risiko for at man selv eller andre kommer til skade i trafikken som resultat af ens egen adfærd. Diagrammets udvikling skal beskrives og forklares. Hovedtendensen er, at nye bilister i alderen år kører mest risikabelt i trafikken: for hver 10 millioner kørte kilometer vil en 18-årig bilist opleve, at 2,2 personer kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Modsat skal en 32- årig bilist køre mere end 20 millioner kilometer, før vedkommende oplever, at 1 person kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Opgave 4 Diskussion Brug elevernes input til at klargøre, hvorfor unge bilisters risikoadfærd er større. Spørg eksempelvis til, hvorfor der er en stigning i risikoen for ældre, når man ellers kunne aflæse, at der er færre ældre involveret i ulykker? 7 - Holdninger til at køre for stærkt Opgaverne omhandler især unge bilisters holdninger til at køre for stærkt baseret på en Ungepositionsmåling foretaget af Rådet for Sikker Trafik i Diagrammerne illustrerer resultaterne, og elevernes opgave er at aflæse diagrammerne. Opgave 1 Diagram Diagrammerne afspejler, at langt størstedelen overholder fartgrænserne ofte eller altid årige er mere lovlydige end den ældre aldersgruppe. Kun 7-8 % overholder sjældent eller aldrig fartgrænserne. Når de unge kører for stærkt, gør de det, når de kører alene. Når de unge kører sammen med deres venner, er det oftest drengene, der kører stærkere, end man må. Opgave 2 Vurdering Den gruppe, der har størst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige drenge, når de kører alene. Gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige kvinder. Blandt unge er gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, de årige piger, når de kører med deres familie. 17

18 Opgave 3 Vurdering Eleverne vender fokus tilbage til opsamlingen, efter de har formuleret problemet. Denne vurdering fastsætter altså målgruppen for indsatsen. Problemformulering Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne. 18

19 CYKELHJELM opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af cykelulykkers omfang og alvorsgrad samt cykelhjelmens betydning for hovedskade- og dødsulykkesrisiko. Efterfølgende vil undersøgelserne rette fokus mod grundene til ikke at bruge cykelhjelm. Den lokale undersøgelse er et tilvalg, men kan fokusere på grundene til, at unge mennesker ikke bruger cykelhjelm. De konklusioner kan kvalificere en problemformulering og en innovationsproces, der skal løse problemet. 1 Problemformulering Hvad er din egen holdning? Indledningsvis skal eleverne hver især formulere sin holdning til cykelhjelm. Kører eleverne i klassen selv med cykelhjelm? Hvorfor/hvorfor ikke? Hypotese En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på, hvorfor cyklister kører med eller uden cykelhjelm, og om det gør en forskel Eleverne skal i plenum eller i makkerpar formulere svar på fire spørgsmål. De fire svar gør det ud for fire delhypoteser. Spørgsmålene lyder: Hvor meget betyder det at køre med cykelhjelm? Hvem kører med cykelhjelm? Er der forskel på brug af cykelhjelm alt efter alder eller køn? Hvor mange af de cyklister, der dør i trafikken, bruger cykelhjelm? På baggrund af refleksionen opsummeres svarene i én hypotese, der leder det videre arbejde. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når opgaverne er løst, skal en problemstilling opstilles forud for innovationsdelen eller bare som afrunding på hele opgaverækken. Problematiseringen skal samtidig dække en specifik målgruppe, som eleverne skal udvælge med faglig argumentation. 19

20 2 Introduktion De indledende opgaver tager eleverne ind i overvejelser om udviklingen i tilskadekomne i trafikulykker i Danmark herunder tilskadekomne på cykel. Opgaverne danner altså rammen om, hvorfor det giver mening at beskæftige sig med cykelhjelm. Eleverne bruger datasættets fane Introduktion. Tabellen er en oversigt over antal forulykkede cyklister, bilister og andre transportmidler i årene Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare på cykel. Hypotese Eleverne formulerer først deres bud på, hvor mange cyklister, der kommer til skade i trafikken om året. Cyklister og ulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen er faldende for alle tilskadekomne i absolutte tal og marginalt stigende for tilskadekomne på cykler. Tilskadekomne på cykler fylder altså relativt mere med tiden i alle tilskadekomne. Udvikling i trafikulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i absolutte tal i Her var 871 tilskadekomne cyklister. Hvor stor en procentdel er cyklister? 20

21 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med procentdelen af tilskadekomne, der var på cykel: År Alle Cykel Procent tilskadekomne ,6 % ,2 % ,2 % ,2 % ,6 % Opgave 4 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i procent ud af alle tilskadekomne i år 2012 og Her var den procentvise andel 22,6 %. Opgave 5 Vurdering Umiddelbart er 2009 det år med flest tilskadekomne modsat 2013, der var året med relativt flest tilskadekomne. Da ulykker generelt er faldet, mens antallet af cykelulykker er næsten uændret, er det blevet relativt farligere at være på cykel i trafikken. Det kan forklares med, at cyklerne er nederst i trafikhierarkiet. De er bløde trafikanter, så deres ulykker afhænger ofte af bilisternes risikoadfærd. 3 Alvor og skader Opgaverne fortsætter databehandlingen i fanen Alvor og skader, der indeholder skadesfordelingen af alle cykelulykker fra Formålet med opgavearket er at nuancere elevernes syn på statistik ved at introducere dem til mørketal. Da lette skader som oftest er underrepræsenterede i statistikkerne, skal eleverne derudover introduceres til at lave kvalificerede estimater. Hypotese Eleverne formulerer først en hypotese om hvilken type skade, der oftest forekommer i cykelulykker: lette skader, alvorlige skader eller dødsfald. Spørg ind til eleverne formodninger. 21

22 Hvor alvorligt kommer cyklister til skade? Opgave 1 Diagram Eleverne laver et søjlediagram med skadesfordelingen blandt tilskadekomne på cykel. Diagrammet viser flest alvorlige skader, så lette skader og sidst dræbte PDF2 Skadesfordeling i cykelulykker Udvikling i trafikulykker Antal tilskadekomne alvorlig dræbt let Skadesfordeling Opgave 2 Diskussion Det kan virke overraskende, at der er flere alvorlige end lette skader. Da muligheden for lette skader er meget større end at komme galt af sted eller dø, må det betyde upræcis registrering af lette skader i cykelulykker. Mørketal Eleverne bliver introduceret til, at kun 7 % af alle cykelulykker registreres i ulykkesstatistikken. Det vil sige, at der er langt flere ulykker, end dem de kan se i statistikken. Det gælder ikke dødsulykker, idet der vil politiet altid være inde over. Eleverne introduceres til, at man har brug for at lave estimater, når man mangler præcise tal for at kunne konkludere noget om det generelle billede. En forklaringsboks introducerer et estimat i det her tilfælde som en udregning af, hvor mange uheld, der ville være, hvis registreringen havde været mere effektiv og mørketallet mindre. 22

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Af ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene

Af ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard 13. april 2018 Notat om tilskadekomne i København 2007-2017. Forvaltningens adgang til ulykkesdata

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen i indskolingen? Børn

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?

Læs mere

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede

Læs mere

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6 RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bring virkeligheden ind i undervisningen

Bring virkeligheden ind i undervisningen Find gratis materialer til udskolingen på sikkertrafik.dk/skole Nemme og overskuelige materialer med gode beskrivelser, som efterlader læreren på sikker grund. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til

Læs mere

Filmkonkurrence i udskolingen

Filmkonkurrence i udskolingen Filmkonkurrence i udskolingen - Gør de ti farligste år i trafikken mere sikre for dig og for andre PRÆMIER 1. præmie: 5.000 kr. til klassekassen 2. præmie: 3.000 kr. til klassekassen 3. præmie: 1.000 kr.

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Ny viden om alvorlige ulykker

Ny viden om alvorlige ulykker Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ulykkesanalyse vedrørende knallert 30, knallert 45 og lille motorcykel

Ulykkesanalyse vedrørende knallert 30, knallert 45 og lille motorcykel NOTAT Til Transport- Bygnings og Boligministeriet Vedr. Forskningsprojekt om aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til stor knallert og lille motorcykel Fra Mette Møller, Kira H. Janstrup og Amalie

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG

Læs mere

Filmkonkurrence i udskolingen

Filmkonkurrence i udskolingen Filmkonkurrence i udskolingen - Gør de ti farligste år i trafikken mere sikre Kære lærer Årene fra 15 til 25 år er statistisk set de farligste år at færdes i trafikken. Nu kan du sætte trafiksikkerhed

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

National Strategisk Analyse i politiet

National Strategisk Analyse i politiet TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ FIELDTEST AF FEJLSTRØMSAFBRYDERE

OPFØLGNING PÅ FIELDTEST AF FEJLSTRØMSAFBRYDERE OPFØLGNING PÅ FIELDTEST AF FEJLSTRØMSAFBRYDERE Side 1 af 5 Sammenfatning og konklusion Denne rapport beskriver resultatet af en undersøgelse af fejlstrømsafbryderen i 1.761 danske elinstallationer. Ordet

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige:

Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige: Interviewskema Unge matematiksvage Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige: Læreren skal huske: Hvis det kan lade sig gøre er det en god ide at elevens egen matematik lærer

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4

Læs mere

Trafikulykker for året 2017

Trafikulykker for året 2017 Trafikulykker for året Titel Trafikulykker for året Dato: Juni 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-02-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere