Årsplan for 4. årgang 2010/2011

Transkript

1 Årsplan for 4. årgang 2010/2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Generel status og udvikling...s. 3 Skole-hjem-samarbejdet... s. 4 Den sociale årsplan.....s. 5 Elevernes alsidige personlige udvikling......s. 6 Fælles regler på 4. årgang.... s. 7 Klasseregler s. 7 Tosprogsområdet og det globale perspektiv... s. 8 Brug af ressourcetimer... s. 8 IT-undervisningen... s. 8 Teamets fokuspunkt/evaluering...s. 10 Årsplan for de enkelte fag: Dansk.....s. 11 Matematik...s. 13 Engelsk s.14 Billedkunst s. 16 Historie.s. 18 Håndarbejde... s. 21 Idræt s. 23 Svømning... s. 24 Kristendom... s. 25 Musik s. 27 Natur/teknik s. 28 Bilag til klassens sociale liv til evaluering 2

3 Indledning Årsplanerne er udarbejdet af lærerne på 4. årgang. En årsplan er et arbejdsredskab, der skal sikre, at de enkelte fagmål og sociale mål overholdes, at vore ressourcer udnyttes optimalt, og at alle involverede kan få et overblik over året. Alle årsplaner er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål, som kan findes på Ligeledes har vi opmærksomhed på de kommunale indsatsområder, som er sundhed og LP-modellen LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse og er en metode, der sikrer et bedre læringsmiljø for den enkelte elev og for klassen som helhed. Sundhed - set som det brede sundhedsbegreb - vil vi arbejde med på mange forskellige måder, både i det daglige og i to åbne uger se køleskabsmodellen. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen. Lærere på årgangen er: Rikke Harboe Jensen: matematik Jeanet Damkær Poulsen: dansk, historie og natur/teknik Mie Bundgaard: dansk, matematik og engelsk Simon S. Andersen: dansk, musik og kristendom Kasper Andersen: matematik, kristendom, engelsk og idræt Kaj Ove Højgaard: historie og natur/teknik Maria Eirby Olesen: billedkunst Karen Vishof Paulsen: billedkunst Anna Dircks: billedkunst Karina Højholdt Larsen: idræt/svømning Jesper Christiansen: idræt/svømning Anne-Birtha Lindved: idræt/svømning Vi ønsker en årgang, hvor børnene føler sig trygge, oplever et godt kammeratskab og har tillid til de voksne, der er omkring dem. Ligeledes vil vi gerne, at eleverne i større grad end tidligere føler medbestemmelse og medansvar, både i forhold til hinanden og til dagligdagens aktiviteter. Vi vil fortsat tænke i varierede arbejdsformer, herunder videreudvikling af værkstedsformen og Cooperative Learning. Som primært fokuspunkt har vi igen i år valgt evaluering med udgangspunkt i portfolio. Eleverne vil her i større grad end tidligere være med til at reflektere over egen læring og viser dermed også et større medansvar for egen læring. Vi håber, at et øget fokus på dette vil medføre større motivation, udbytte og trivsel. Generel status og udvikling Status: - Eleverne har haft morgenlæsning med efterfølgende morgensang gennem klasse. - Eleverne har i perioder i 3. klasse haft morgenløb 1-2 gange ugentligt. - Eleverne har arbejdet med arbejdsformen værkstedsundervisning i dansk og matematik og trives med denne arbejdsform. - Eleverne har erfaring med at arbejde med Cooperative Learning (CL). - Blandt årgangens lærere har der været et godt samarbejde om fælles tilgang til eleverne. - Alle tre klasser er vant til at arbejde med det sociale på årgangen ved hjælp af fortællekreds. - Ressourcetimer er blevet brugt til at støtte enkelte elever i skoletiden og til lektiecafe. - Vi har meget få elever, der ligger under middel i diverse tests i dansk (læseprøve) og matematik (MG-prøve + nationale test). Disse har fået ekstra hjælp af årgangens lærere og specialcenteret. 3

4 Mål: - Fortsat styrke elevernes faglighed og kompetencer - Fortsat styrke hver enkelt barns indlæring gennem undervisningsdifferentiering, herunder værkstedsarbejde, CL, holddeling osv. - Styrke elevernes ansvarsfølelse - At elever og lærere møder hinanden med en anerkendende tilgang - Fortsat arbejde med at styrke børnenes oplevelse af at være en årgang samtidig med, at de har deres basisklasse - Fortsat arbejde med portfolio som evalueringsredskab. Indhold: - Tværfaglighed - Portfolio som evalueringsredskab - Cooperative Learning - Værkstedsarbejde og variation af undervisningsformer - Holddeling - Arbejde på tværs af klasserne - Fortællekreds og sociale lege for at styrke fællesskabet i klasserne og på årgangen. Tegn: - At eleverne rykker sig fagligt - Elever, der udvikler sig fagligt i forhold til de mål, der er opstillet i fællesskab (jf. elevplan) - Selvstændige elever - Elever, der leger på tværs af klasserne og er opmærksomme på alle, uanset hvilken basisklasse man tilhører - Elever, der følger de opstillede regler og opfører sig pænt over for børn og voksne. (se teamets fokuspunkt): - Test i dansk (læseprøve + nationale test) og matematik (MG-prøve) + diverse evalueringsmetoder - Samtale og refleksion - Portfolio - Ugentlig samtale (klassens tid) om elevernes trivsel Skole-hjem-samarbejdet Forældrearrangementer Vi afholder et delvist fælles forældremøde i starten af skoleåret (d. 29. september), et julearrangement (måske kun for børnene i år) og endnu et forældremøde sidst på året, hvis behovet opstår. Forældreråd Forældrerådene er i alle tre klasser aktive med hensyn til at arrangere diverse ture for deres børns klasse. Dette er af stor betydning for klassens sociale liv og for forældrenes indbyrdes forhold. Der er arrangeret alt lige fra hytteture, overnatning med hajer, fælles fødselsdage, forældrefester og søndagsudflugter til grillaftner og julestuer. Forældreintra Forældreintra er på nuværende tidspunkt en helt naturlig del af skole-hjem-kommunikationen på 4. årgang. Her lægges forældrebreve, korte beskeder, tilmeldinger til diverse arrangementer og evt. billeder fra hverdagen ud. Vi har aftalt med forældrene, at det i de lidt sværere situationer er bedre 4

5 med et telefonopkald frem for en mail. Hvis man foretrækker det, kan man altid ringe frem for at skrive. Det fungerer fint. Elevintra Vi startede elevintra op i foråret i 3. klasse, og alle børn har et UNI-login, så de kan logge sig på. Indtil nu har de kunnet gemme dokumenter, åbne dem hjemme og skrive videre. Det er ret besværligt, men en rutine, de kan lære. De kan også bruge chatfunktionen. Planen er, at elevintra skal bruges meget mere her i 4. kl. og udvides med fx lektieskrivning. Elevplaner Elevplaner skrives i november og sendes hjem til forældrene sidst i november/starten af december. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjem-samtalen i foråret. Skole-hjem-samtaler Skole-hjem-samtaler afholdes i foråret med deltagelse af dansk- og matematiklærer, og da det er en portfoliopræsentation, deltager eleverne selvfølgelig også sammen med deres forældre. Elevsamtaler Forud for elevplansskrivningen afholdes en elevsamtale med hvert enkelt barn, hvor der sammen med eleven udfærdiges mål for den kommende periode. Som udgangspunkt for samtalen har eleven på forhånd forholdt sig til nogle spørgsmål vedrørende hverdagen på skolen. I forbindelse med forårets skole-hjem-samtaler bliver omdrejningspunktet for elevsamtalen barnets præsentationsportfolio. Forventninger til forældrene: Interesse for elevens skolegang At man støtter barnets skolegang fagligt, med lektier, med at huske bøger, madpakke osv. Vi forventer, at skolen prioriteres højt med hensyn til læsning og lektielæsning Vi forventer, at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik direkte til lærerne At man hjælper sit barn til at se på en konflikt fra flere sider At man møder op til forældremøder, skole-hjem-samtaler og arrangementer på skolen At forældre så vidt muligt benytter forældreintra og reagerer på meddelelser fra skolen Status: Mål: Den sociale årsplan Tre velfungerende klasser, hvor der leges og arbejdes på tværs af klasserne Børnene er generelt prægede af god social forståelse Ansvarlighed over for fællesarbejder i fællesrummet Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Nogle elever glemmer at lave lektier og at have bøger med til undervisningen Eleverne skal fortsat arbejde med at respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre på, at alle elever føler sig som en helhed Klassereglerne skal løbende justeres vigtigt, at alle har et tilhørsforhold til dem Eleverne skal blive bedre til at have styr på lektier og bøger Der skal stadig passes på tingene Tegn: 5

6 At ingen mobber eller bliver holdt udenfor At klassereglerne og fællesreglerne overholdes At vi har glade og positive børn på årgangen At vi stadig har en ryddelig og inspirerende afdeling Tiltag: At skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen At ændre klasseregler og årgangsregler efter behov At bruge lektiebogen og elevintra At arbejde videre i klassens tid Fortsat lave planer for oprydning At udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne : Elevernes sociale kompetencer vurderes jævnligt på teammøderne og tages op i LP-arbejdet Løbende evaluering i klassens tid Stormøder afholdes efter behov Årgangsregler revurderes Vi prioriterer en lektion om ugen til klassens tid. Her vil vi tage nogle vigtige emner op som f.eks.: ansvar, samarbejde, kammeratskab, empati, tolerance, selvstændighed, sprog og kommunikation, herunder anerkendelse af hinanden og konstruktiv konfliktløsning. Elevernes alsidige personlige udvikling Vi har valgt disse overskrifter, som er hentet fra Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling og skolens egen beskrivelse af området. Vi har evalueret og revideret dette område, så det er i tråd med årgangens udvikling. Desuden har vi tilføjet nogle konkrete tiltag under hver overskrift. Læringskompetence Mange måder at være og lære på. At eleverne lærer på mange måder og bruger forskelle konstruktivt. At vi snakker om, hvordan, hvor og hvornår vi kan lære. At vi opstiller mål og evaluerer i samarbejde med eleverne. Fortællinger, læringsstile, mange intelligenser, værksteder, logbog og portfolio, som bruges året igennem på forskellige måder, herunder i høj grad evaluering. Forandringskompetence Lyst til at være og lære. At vi sætter fokus på motivation som en forudsætning for at lære. At eleverne oplever at kunne og skulle vælge i undervisningen. At lære at stå ved et valg. Mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver inden for et emne og være opmærksomme på, at eleverne har brug for forskellige mængder af forklaring. Relationskompetence At være og lære sammen med andre. At bruge fællesskabet som et konstruktivt læringsrum, hvor der opstår noget nyt. At vi gennem oplevelser og praktiske opgaver uden for skolen skaber en følelse af fællesskab. Tværfaglige emner på årgangen, ture ud af huset i lokalområdet og længere væk. Meningskompetence At forholde sig til at være og lære. At eleverne oplever at skulle forholde sig til hinanden og tage stilling. At eleverne skal kunne sige deres mening i klassen og se sig selv i forhold til normer og regler. 6

7 At der gives plads til nyt fra elevrådet, og at elevråds-repræsentanten klædes på til møderne. At klassens tid/fortællekreds er et sted, hvor eleverne oplever at komme til orde og er aktive lyttere. Teamets lærere viser tydelig interesse for det sociale liv i klasserne. Der er vedtaget et fælles sæt regler for årgangen og i den enkelte klasse. Desuden vil der - med udgangspunkt i undervisningsmiljøundersøgelsen - være fokus på: trivsel og antimobningsplanen konflikthåndtering og konflikttrappen Disse vil løbende være på dagordenen. bevægelsesaktiviteter, som vil indgå dagligt på forskellig vis. Det kunne være i form af CL-strukturer og diverse lege. Fælles regler på 4. årgang Når så mange børn og voksne skal være sammen hver dag, er det nødvendigt med nogle overordnede regler, som de voksne har fundet frem til gør hverdagen bedst. Andre regler, fx klasseregler, laves med tydelig elevmedbestemmelse, så de under voksenparaplyen oplever, at deres mening også tæller, og at de med alderen får større og større indflydelse. Alle har et ansvar for, at alle har det godt. Pas på hinanden, og hjælp, hvis man kan se, at nogle har brug for det. Der må under ingen omstændigheder mobbes, slås eller sparkes! Man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Ting og sager behandles og bruges efter og til deres formål. Alle børn er på skift to og to klassedukse i egen klasse. Klasseduksene henter og afleverer mælketasken, tørrer borde af, henter bestilt mad og fejer gulv efter skoletid. Forventninger til eleverne: At de møder friske og veludhvilede. At de er gode kammerater og tænker alle med ind i fællesskabet At de møder til tiden og er klar til at modtage undervisning At de har pakket deres taske og har bøger, mapper og hæfter med til dagens undervisning At de laver deres lektier Klasseregler Hver klasse udarbejder i samarbejde med klasselæreren klassens fælles regler. Forældrene informeres via forældreintra, hvor reglerne lægges ind under hver enkelt klasse. Tosprogsområdet og det globale perspektiv Vi har ikke nogen elever på årgangen, der kræver specifik tosprogsundervisning, men vi vil fortsætte med at arbejde med sproglig opmærksomhed og ordtilegnelse, da dette er væsentligt for alle elevgrupper. I forhold til tosprogsområdet og det globale perspektiv vil vi arbejde med: forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene. gråzoneord/ det førfaglige ordforråd. 7

8 vi vil fortsat udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at tænke det globale perspektiv ind i emner og den daglige undervisning. Brug af ressourcetimer I dette skoleår har vi valgt at skemalægge ni ressourcetimer, der kan bruges til at støtte de elever, der har brug for det - herunder almen specialundervisning. Derudover vil vi prioritere holddeling og arbejdet på tværs af klasserne. Tre ressourcetimer er bevidst lagt i håndarbejde, da dette er et nyt fag, som kræver en del af enkelte elever på årgangen. Tre ressourcetimer ligger uden for skemaet. Disse vil blive brugt til morgenlæsningshold uden for skoletid ( ) og til lektiecafe efter skoletid. Disse timer kan også bruges inde i skemaet efter behov. IT-undervisningen Junior-PC-kørekortet er under revision. På EMU skrives, at Webstedets indhold opdateres i forhold til De nye Fælles Mål og Faghæfte 48 ( men endnu ikke færdigbehandlet). Vi arbejder fortsat på, at eleverne kan få et junior-pc-kørekort trin 1. Målene kan læses i deres fulde længde på: Vi ønsker, at se børn som gennem resten af deres skolegang løbende får udviklet deres kompetencer i brugen af it. De kortsigtede delmål er beskrevet nedenfor: Læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. 8

9 Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide, man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en (skolekom, elevintra) vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren og bruge begge hænder på tastaturet. Vi ønsker at se elever, som: tør spørge ind under gennemgang af nye programmer er nysgerrige har lyst til at eksperimentere selvstændigt og sammen med andre kan arbejde selvstændigt med opgaverne kan samarbejde med andre elever kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med i stadig stigende grad anvender det redskab, der er bedst egnet til at løse en konkret opgave er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på. Undervisningen kommer hovedsageligt til at bestå i: kurser for en klasse de forskellige fag går ind og underviser/bruger de specifikke programmer, der passer til deres emner og fagområder, fx matematik: excel, billedkunst: paint, dansk: tekstbehandling, photostory og intra, historie: powerpoint osv. selvstændigt arbejde pararbejde ved løsning af opgaver lærerne følger løbende den enkelte elevs udvikling ved samtaler under arbejdet. 9

10 Teamets fokuspunkt: evaluering Vi har i år valgt portfolio som teamets primære fokuspunkt og evalueringsmetode. En portfolio er en samling af elevarbejder, som viser eleven selv, læreren og skolekammerater, forældre og andre, hvad eleven har arbejdet med i en bestemt periode. Dette har vi valgt for at give eleverne et større ansvar for, større bevidsthed om, bedre indsigt i og refleksion over egen læring. Da vi i teamet har syntes, det var en stor udfordring at arbejde systematisk med portfolio, har vi valgt dette som vores fokuspunkt. Målsætningen er en vigtig del i portfolioprocessen. Formålet med elevens refleksioner over det indsamlede materiale til portfolien er at finde ud af, hvilke områder der skal forbedres, og at sætte sig mål for yderligere læring. Eleverne bliver mere bevidste om at sætte sig mål, at arbejde sig hen imod målet, at se, hvilke områder som trænger til at blive forbedret, og derudfra at sætte nye mål. Derfor har vi igen i år valgt at lave elevplaner i efteråret og bruge dem til, i samarbejde med eleverne (ved en elevsamtale), at opsætte mål. Vi arbejder efter disse mål og laver igen en portfolio til skole-hjem-samtalen til foråret. Det er en vigtig del af processen, at eleverne forklarer, hvad det er, de har lært, hvordan de har arbejdet, hvad de evt. vil forbedre, og hvordan de vil forbedre det. Portfolien er beviset for læringen. Refleksionen giver eleverne mulighed for at stoppe op i læringsprocessen og tænke over, hvad man har lært i en periode hvor man startede, hvor man er på vej hen, og hvordan man er på vej. Vi vil arbejde med to typer portfolier: en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio. Status: I 3. kl. fik hver elev to hvide kassetter, der skulle bruges som arbejdsportfolio. Dette fungerede ikke: krøllede papirer, rod, og noget forsvandt. Elevmappen blev brugt som arbejdsportfolio til at samle opgaver/bøger/plancher m.m. sammen over tid. Den er ikke i høj nok grad blevet brugt som refleksionsredskab. Eleverne har dog haft stor fornøjelse af at se tilbage i deres elevmappe og er implicit blevet bevidstgjorte om, at de er blevet væsentlig bedre, end de var tidligere i skoleforløbet. Præsentationsmappen blev lavet kort før skole-hjem-samtalen, og alt, der blev udvalgt dertil, fik en adgangsbillet. Mål: At eleverne oplever, at der er sat tydelige mål for klassen for hvert emne. Eleverne skal lære at sætte sig mål, at arbejde sig hen mod målet og at sætte nye mål. Eleverne skal inden november have sat sig tydelige mål i dansk og matematik, samt have eksempler/arbejder/skitser etc. fra andre fag i deres mappe. Tiltag: Tydelige mål for klassen skrives på tavlen/i hæfte/udleveres på kopi til hvert emne. Vi vil bruge tid på arbejdet med portfolio. For at give portfoliomappen et mere personligt præg skal hver elev præsentere sig selv ved at skrive et selvportræt, evt. indsætte et fotografi af sig selv og i billedkunst lave sin helt egen forside til mappen. Tegn: Ved en skole-hjem-samtale i foråret viser eleverne stolt deres arbejder til deres forældre. Gennem god snak med lærerne og kammeraterne bliver de glade for egen fremgang (refleksion). : Spørgeark til forældre og elever. 10

11 Dansk Undervisningen i dansk er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål. Disse kan findes på følgende link: %20Maal% aspx Generelle materialer Vi benytter forskellige bøger gennem året som månedens læsebog og har som sådan ikke en grundbog i faget. Dog vil Ny dansk i fjerde blive benyttet i perioder. Skoleåret er delt ind i emner, som bliver omdrejningspunkter for det meste af arbejdet i undervisningen. Skriftligt og grammatisk arbejdes med bogen Stavevejen 2, Funktionel stavning og netbaserede opgaver. Derudover suppleres der individuelt med opgaver efter fagligt niveau med kopiark og andre materialer i relation til emner og grammatiske øvelser. Fortsat fokus på læseforståelse, læsemåder, læsestrategier og læseteknikker. Flere gange ugentligt vil der blive afsat tid til morgenlæsning på årgangen. IT integreres i den daglige undervisning som hjælpemiddel, middel til informationssøgning, produktion og indlæring. Fortsat fokus på brugen af varierende arbejdsmetoder, it, individuelt arbejde, gruppearbejde, værksteder og Cooperative Learning. Fokuspunkter Den mundtlige dimension Fortsat fokus på udviklingen af elevernes ordforråd og begrebsforståelse. Fortsat eksperimentere med sproget igennem samtale, samarbejde, diskussion, fortælling, fremlæggelse, formulering og dramatisering. Læse Benytte forskellige læseteknikker. Videreudvikle læseforståelsesstrategier. Fortsat automatisering af læsningen for at øge læsehastigheden. Skrive Fokus på det skriftlige arbejde. Læsning og skrivning betinger fortsat hinanden og skal udvikles i tæt samarbejde. De elementære skrive- og stavefærdigheder videreudvikles og automatiseres. Læsetest og staveprøver Nationale test i dansk 4. klasse Portfolio Cooperative Learning Uge Emne Indhold/materialer Mål Astrid Lindgren Aktiv rundt i DK (Uge 39-41) - Fælles læsning af Brødrene Løvehjerte. - Arbejde med bogen Verdens bedste Astrid. September måneds bog - Læse lette svenske tekster - Læse alderssvarende skønlitteratur - Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 11

12 37 (åben uge) Naturfaglig uge 41 (åben uge) Sundhed (valgfri): Mio, min Mio, Ronja Røverdatter, Alle vi børn i Bulderby, Emil fra Lønneberg og Rasmus på farten. - Skriftligt/mundtligt arbejde med alderssvarende litteratur - Samtale om tekster Gys og gru - Fælles læsning af bogen Blodet på gulvet Louis Jensen En fantastisk fortæller + juleemne Fælles læsning af bøgerne Louis og Sølvmønten og Frk. Ignora (uge 48). 1-6 (åben uge i uge 4) Grønland Fælles læsning af bogen Kaskelotternes sang - Grønland (materialekasse). - Grønlandske sagn og myter Krageungen Fælles læsning af bogen Krageungen - Give udtryk for fantasi, følelser og kreativitet - Skrive sammenhængende fiktionstekster - Strukturere egen tekst kronologisk - Skrive på computer med enkel skriveteknik - Kende og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion - Udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog og indhold. - Kende til forskellige genrers og enkelte forfatterskabers særpræg - Give udtryk for fantasi gennem skriftlig fremstilling - Have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk. - Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alderssvarende litteratur - Udtrykke forståelse af det læste - Kende brugen af sproglige virkemidler - Forholde sig til holdninger og værdier i litteraturen. - Læsning af alderssvarende litteratur 12

13 - Samtale + arbejde med litteraturen Danske noveller CFU-bog: Nordlys for 4. (73 stk.) Den hemmelighedsfulde ø Fælles læsning af bogen Den hemmelighedsfulde ø Projektopgave Bog: Projektklar (fællessamlingen) Dage med Hvæs Fælles læsning + bearbejdelse af bogen Dage med Hvæs. - Læsning af alderssvarende litteratur - Læsning af alderssvarende litteratur - Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge - Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel - Søge og vælge litteratur/information på biblioteket og i digitale medier - Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form - Søge information på en systematisk måde - Læsning af alderssvarende litteratur Matematik Undervisningen i matematik er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål. Disse kan læses på følgende link: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Plan over hoved- og delområder kan ses på køleskabsmodellen. Vi ønsker at se elever, som: tør spørge ind under gennemgang af nyt stof er nysgerrige har lyst til at eksperimentere kan arbejde selvstændigt med opgaverne kan samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med i stadig stigende grad anvender matematiske udtryk er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på 13

14 Undervisningen kommer hovedsageligt til at bestå i: - Fælles klasseundervisning - Gruppearbejde - Værkstedsarbejde - Selvstændigt arbejde - CL (cooperative learning) Materialer: Som grundbog vil vi igen i år bruge systemet Format 4 elevbog. Eleverne får endvidere en lilla mappe, som anvendes til arbejdsportfolio, samt et ternet hæfte. Ugelektier vil i år enten være i form af kopier eller opgaver, der skal løses i hæftet. Herudover supplerer vi med værksteder, spil og IT-træning. Til hvert emne vil forældrene modtage et forældrebrev med introduktion til det nye læringsområde. Her vil der være inspiration til at arbejde med matematikken derhjemme. IT: Vi vil i år fortsætte med at integrere excel i undervisningen. Ligeledes vil vi benytte andre matematikrelaterede hjemmesider, der træner elevernes færdigheder. Især vil vi komme omkring områder som regneark, diagramtegning, billedbehandling og informationssøgning på nettet. Vi vil også fortsætte med junior-pc-kørekort. Se mere på Mål og evaluering: I år vil vi have særlig fokus på mål og evaluering. Eleverne skriver sammen med læreren tydelige mål for hvert hovedområde i deres hæfte. Når kapitlet er afsluttet, evalueres målene både på færdighedsniveau og begrebsniveau. Færdighedsevaluering består af en række entydige og lukkede opgaver, som gør det enkelt og hurtigt for læreren at danne sig et billede af elevernes faglige niveau. I forhold til et defineret basisniveau vurderes elevernes færdigheder med udgangspunkt i følgende tre niveauer, som er hentet fra Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling : kan endnu ikke, kan næsten og kan. Begrebsevaluering består af åbne opgaver og giver et indblik i elevernes grundlæggende begrebsforståelse og samlede matematikkompetence. Individuelle mål opsættes ud fra resultaterne i testerne. Disse noteres også i hæftet. Mere generelle mål kan ses i elevplanen, som udarbejdes i november. Tværfaglighed: Det fremgår af køleskabsmodellen, hvor matematik indgår i tværfaglige sammenhænge. Vi vil især integrere it og matematik i de åbne uger om sundhed og Grønland. Engelsk Overordnede mål Årsplanen er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets Fælles Mål for faget. Disse kan findes på følgende link: 9%20-%20Engelsk.aspx?fullpub=1 Undervisningen sætter fokus på udvidelse af elevernes ordforråd gennem sange, rim, remser, lytteøvelser, små tekster, lege, filmklip samt betydningskort (begreb + billede), hvorved de 14

15 kommunikative færdigheder forbedres. Det skriftlige sprog kobles kontinuerligt på gennem grammatikøvelser, opgaver med forvekslingsord samt opgaver til fremme af ordforråd og sproglig opmærksomhed. Mål Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse samt kultur og samfundsforhold indgår i alle forløb. I første forløb (3.-4. klasse), lægges især vægt på at lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation at anvende it ved informationssøgning at anvende omformulering og andre kommunikative strategier, når ordforrådet ikke slår til at kende til centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former at stave hyppigt forekommende ord at kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande at gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning at udtrykke sig praktisk-musisk. Elevernes personlige udvikling Engelskundervisningen i 4. klasse bidrager til at udvikle elevernes personlige, kulturelle og folkelige bevidsthed. Elevernes nysgerrighed for det fremmede og anderledes søges, pirres og opøves. Elevernes indsigt i forskelle og ligheder mellem nationer og folkeslag styrkes gennem mødet med det fremmende og anderledes. I forlængelse heraf gives der hermed mulighed for øget mellemfolkelig forståelse. På sigt skal eleverne opleve det engelske sprog som bindeled mellem den lokale verden, det store nationale og det endnu større internationale og globale samfund. Der arbejdes med at gøre eleverne trygge og fortrolige med sproget, så de kan fortælle om deres hverdag på engelsk. Arbejdsform Engelsktimerne vil veksle mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde. Computeren anvendes, når det er muligt til informationssøgning, spil og skriftligt arbejde. Der undervises så vidt muligt på engelsk. Der anvendes evalueringsark (kan-cirkler), som illustrerer, hvilke områder eleverne er fortrolige med, og hvilke de endnu ikke er så fortrolige med. Med udgangspunkt i elevernes mundtlige og skriftlige opgaver evalueres der gennem samtaler med klassen/den enkelte elev. Eleven udvælger 1-2 opgaver til elevens portofolio i hvert forløb. Materiale Abracadabra Textbook Blue Cat for 4. kl og Blue Cat for 5. klasse Kopiark Egne materialer Cooperative Learning-materialer Film, filmklip Musik og lytteøvelser Frilæsningsbøger Emner This is me and my family, the body, clothes Numbers, the clock, school, Days of the week, time, months, seasons, the weather, space Music, sports, idols 15

16 Going shopping, meals, Flags, British Isles, animals Halloween, Christmas, Easter. Billedkunst Tid Uge Emne Dørskilte (huse) Aktivitet/materialer Klippe med saks i karton Mål Øve sig i at bruge saks og sin fantasi i en bundet opgave. Udvikle på en allerede given idé. At fremstille et fællesbillede til klassen Ophængning og fælles samtale. Tid Uge Emne Forside til portfoliomappen (selvportrætter) Aktivitet / materialer Vi laver forsiden som en collage på A4-karton. Mål Målet er at lave en flot og anvendelig forside til p-mappen. Der samtales om forsiden, når mappen bruges/vises. Tid Uge 36 Emne Min egen mappe Aktivitet/materialer Eleverne skal lave deres egen mappe, så de kan gemme deres arbejde gennem året. Mappen bliver lavet af karton i A2-størrelse. De skal lave et skilt i A5-størrelse, hvor de bruger graffiti-bogstaver til deres navn. Skiltet skal sættes på mappen. Mål Målet er, at eleverne får en glæde ved at gemme og passe på de ting, de producerer. Målet er desuden, at alle de færdige tegninger og billeder kommer i denne mappe. Eleverne arbejder med det plane billede og bliver præsenteret for arbejde med graffitibogstaver. Efter skoleåret vil vi samtale om mappen og brugen af denne. Får de lagt deres ting i mappen? Tid Uge Emne Ler (skåle/kasser/æg) Aktivitet/materialer Hvidler og lerredskaber Mål Kendskab til forskellige teknikker og arbejde med rummelig former. Samtale om design, herunder mønstre. Samtale om, hvad var let/svært. Tid Uge Emne Julekalender (ekstra julepostkort) Aktivitet/materialer Vi bruger skabeloner til opgaver. Derudover 16

17 Mål bruger tusser, farveblyanter og akvarel. Målet er at lave en sjov og anvendelig kunstnerisk ting, der knytter sig til en dansk tradition. Kalenderne hænges op, og vi taler om dem. Hvad fungerer godt/mindre godt? Tid Uge Emne Sampling Aktivitet/materialer Små lærreder, limlak, pensler Mål Målet er, at eleverne lærer denne teknik at kende. At de får en oplevelse af, at man kan blive inspireret af og bruge allerede fremstillede billeder ind i sit eget billede. Endvidere er målet, at de kan disponere over billeder og sammensætte dem på en ny måde. Samtale om billedfremstillingen hvad var svært, og hvad lykkedes? Se hinandens billeder og komme med kommentarer. Tid Uge 1-6 Emne Grønlandsemne (i samarbejde med dansk) Sæler/hvaler/isbjørne Aktivitet/materialer At tegne forskellige dyr fra den grønlandske natur. Flydende tus og farvekridt. Mål At bruge gentagelsen, herunder overlapning, og kun at tegne noget af et dyr. Desuden lære om komplementære farver generel farvelære Samtale om billederne hvad har vi lært om farverne? Tid Uge 8-10 Emne Manga Aktivitet/materialer Med inspiration fra den japanske tegneseriekultur tegner vi figurer. Vi tegner på A4-papir med blyant og tus og bruger tus til farvelægning. Mål Målet er, at eleverne lærer iagttagelses-tegning. De skal få indblik i en bestemt teknik, som de skal forsøge at omsætte til deres eget udtryk. Billederne sættes sammen til en stor tegneserie, som vi udstiller i klasserne. Tid Uge Emne Bag døren fælles emne for alle billedkunsthold på skolen. Aktivitet/materialer Arbejde med, hvad der mon gemmer sig bag de lukkede døre. Udsmykning og iagttagelse af døre og samtale om deres funktion. Gå på opdagelse i nærmiljøet, evt. tage billeder af døre og bruge inspiration herfra til det videre arbejde. 17

18 Mål Tid Emne Aktivitet/materialer Mål Målet er, at eleverne arbejder på det rummelige plan, at de bliver bevidstgjorte om nærmiljøet og udsmykning af omgivelserne. At eleverne bruger deres fantasi til at forestille sig, hvad der kan gemme sig bag døren. Målet er endvidere, at de sammen med andre får skabt en fælles udstilling, som fungerer og giver en følelse af at have skabt noget sammen. En stor fællesudstilling på skolen, hvor vi vil se udstillingen og samtale om den. Hvad fungerer godt, og hvad kunne have været anderledes? Bruge udstillingen til inspiration til det videre arbejde i billedkunst. Uge (uge 20 er 4. årgang væk) Iagttagelsestegning + akvarel Male et stilleben via akvarelfarver. Se på forskellige kunstneres stilleben gennem tiden. Selv opstille eget stilleben fotografere opstillingen og bruge den som skitseoplæg. At anvende digitalkamera som skitseoplæg. At arbejde med akvarelfarvens forskellige muligheder og teknikker. Billedsamtale og sammenligning med det digitale billedoplæg og det malede billede. Tid Uge 25 Emne Opsamling + evaluering Aktivitet/materialer Alt, hvad der er produceret gennem året. Mål Målet er, at eleverne får en oplevelse af, at de udviklet sig i faget. At de oplever, at arbejdet og indsatsen gør en forskel, og at de bliver opmærksomme på egne læringsstrategier. Med udgangspunkt i mapperne laver vi en gennemgang af årets forløb, hvor eleverne taler om svære og lettere arbejdsforløb. Historie Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget i undervisningsministeriets Fælles Mål. Status: Eleverne har haft historie i 3. klasse. Her fik de kendskab til: - stenalderen - vikingetiden - lokalsamfundet - emner I grundbogen Ind i historien - tidsfrise. 18

19 Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for områderne: - Udviklings- og sammenhængsforståelse - Kronologisk overblik - Fortolkning og formidling. Målet er, at eleverne udvikler en forståelse af, at de selv er et resultat af historiske processer, og at de med et voksende kendskab til disse processer bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker, natur og samfund. Tiltag: Der arbejdes med de forskellige områder som enten tema eller emne. Enkelte forløb vil indgå i tværfaglige forløb (se køleskabsmodellen). - Bronzealderen (solvognen) - Egypten (Tutankhamon) - Romerriget (Kejser Augustus) - Jul i gamle dage - Grønland - Middelalderen (Absalon) - Børn i gamle dage. : Efter afslutningen af et emne eller tema evalueres elevernes udbytte på forskellige måder. en vil veksle mellem: - Skriftlige opgaver, essays, tip en 13 er eller tests udformet som multiple choice. - Selvevaluering i form af elevens logbog og portfolio, hvor eleverne fortæller om deres oplevelser, forståelser og udbytter af undervisningen. - Mundtlig evaluering i form af samtale og genfortælling af gennemgået stof. - Afklaring og begrebsforståelse gennem drama og leg. Efter hvert emne eller tema sættes der et produkt i portfoliomappen. Arbejdsformer: I undervisningen veksles mellem forskellige arbejdsformer såsom klasseundervisning, gruppearbejde, drama, selvstændigt arbejde, museumsbesøg og kreative værksteder. Materialer: De små fagbøger, udvalgte film, it-baserede materialer, internettet, egne materialer, evt. gæstelærer. Uge Emne Indhold Mål Bronzealderen - Solvognen - Dagligliv i bronzealderen - Stonehenge - Helleristninger - Fester ved midsommer og midvinter - Solens betydning - Gengive historiske fortællinger fra dansk historie - Placere perioden på klassens tidsfrise Egypten - Tutankhamon - Kende til 19

20 - Hieroglyffer og skrivekunsten - Mumificering - Den ægyptiske gudeverden og dødsriget - Pyramider - Begravelse - Arkæologers arbejde - Slaver Romerriget - Kejser Augustus - Romerrigets udstrækning - Transport og kommunikation i oldtiden Jul i gamle dage - Juletraditioner - Juleskikke hverdagen i andre kulturer - Placere perioden på klassens tidsfrise. - Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier - Placere perioden på klassens tidsfrise. - Kende til danske juletraditioner og juleskikke. 1-6 Grønland - Grønlands historie - Polarforskere 8-18 Middelalderen - Absalons liv og slægt - Kampen om Østersøen - Korstogene - Munke og nonneordenen - Kirker - Riddertiden - Beklædning - Våben - Borge Børn i gamle dage - Børns vilkår og rettigheder igennem tiden - Skole - Barndom - Familiemønstre - Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet - Gengive historiske fortællinger fra dansk historie - Placere perioden på klassens tidsfrise. - Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episode, der har haft betydning for familiens liv - Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. 20