Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse"

Transkript

1 Randers d. 2. januar 2007 Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Inger Kruse Andersen* Afhandling Master of Public Health Århus Universitet Vejleder: professor, cand. oecon. Terkel Christiansen *Randers kommunale Tandpleje, Reiersensvej 7, 8900 Randers. Tlf: Årskort nr:

2 2 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 4 Abstract 5 Indledning med litteraturgennemgang 5 Baggrund 5 Forebyggende tilbud 6 Tandsundhed blandt skoleelever 6 Determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed 6 Determinanter for cariesforekomst blandt skoleelever 7 Tandsundhedsprogrammer for skoleelever 9 Gennemgang af litteratur vedrørende effekt af tandsundhedsprogrammer 9 Sundhedsøkonomisk evaluering 10 Model for egen undersøgelse 14 Formål og hypoteser 14 Godkendelse og etik 15 Materiale og metode 15 Design 15 Data 15 Organisering og afvikling af undersøgelsen 22 Analyse 23 Resultater 23 Determinanter for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed 34 Effekt af undervisningsprogrammet 39 Cost-effectiveness analyse 43 Diskussion 52 Konklusion 53 Litteraturliste 57 Tabel- og figuroversigt 61 Bilagsfortegnelse

3 3 Resumé Formålet med denne undersøgelse var 1. At identificere determinanter for 4. klasse-elevers viden om tandsundhed og for deres faktiske tandsundhed med henblik på at finde relevante målgrupper for undervisning i tandsundhed. 2. At vurdere effekten af et undervisningsprogram om tandsundhed for 4. klasse-elever 4 måneder efter påbegyndelsen af programmet. 3. At gennemføre en cost-effectiveness analyse af undervisningsprogrammet. Undersøgelsen blev foretaget blandt 496 børn i alderen 9-11 år. Elevernes viden blev opgjort som antallet af rigtige svar på 8 spørgsmål om tandsundhed, mens den faktiske tandsundhed blev opgjort som prævalens af DMFS. Forældre til 334 børn fik tilsendt et struktureret spørgeskema vedrørende sociale, økonomiske og adfærdsmæssige forhold. 83,8 % returnerede skemaet. Til vurdering af effekten af tandsundhedsprogrammet blev plakindeks (PI), gingivalindeks (GI) og viden om tandsundhed registreret i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe før og efter undervisningsprogrammet. Den kliniske registrering blev foretaget af blindet undersøger på 168 børn fordelt på 12 skoler. Randomisering til interventionen, der bestod af 1 times klasseundervisning samt 2 lektioner med individuelle tandbørsteinstruktioner i mindre grupper på skolens tandklinik, blev foretaget på klasseniveau. Til brug i den økonomiske analyse blev tidsforbrug for underviserne samt materialeforbrug opgjort. Resultaterne viste, at målgrupper for undervisningen baseret på viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed var klasser med elever med dårlig økonomisk baggrund og fremmedsproget baggrund. Forskellen mellem interventions- og kontrolgruppe med hensyn til ændring af PI og GI var ikke statistisk signifikant. Drengene i interventionsgruppen ændrede dog deres PI signifikant. Forskellen mellem de to grupper med hensyn til ændring af viden var signifikant. Den økonomiske analyse viste, at omkostningerne ved en ikke-signifikant forskel i PI mellem grupperne på 14,1 % efter interventionen var ,53 kr. Den interne validitet af undersøgelsen var på nogle områder ikke optimal.

4 4 Abstract The purpose of this investigation was 1. To identify determinants of dental health related knowledge and actual dental health among fourth-grade pupils in order to identify target groups for dental health education. 2. To evaluate the effect of a dental health education programme for fourth-grade pupils 4 months after the beginning of the programme. 3. To carry out a cost-effectiveness analysis of the education programme. The investigation was carried out among 496 children aged 9-11 years. The children s dental health knowledge was made up as the number of correct answers to 8 questions about dental health, and actual dental health was made up as the prevalence of DMFS. The parents of 334 children were sent a structured questionnaire about social and economic conditions and dental health related behaviour % returned the questionnaire. To investigate the effect of the education programme the plaque index (PI), the gingival index (GI) and dental health knowledge were registered in two groups, intervention and control. The recording of PI and GI was carried out in 168 children of 12 schools by a blinded examiner. The school-classes were randomized to receive the intervention consisting of one lesson in the classroom and two lessons of individual dental hygiene instructions in the dental clinic. For the costeffectiveness analysis the consumption of time and the consumption of materials spent during the programme were made up. The results showed that the target groups for dental health education were classes with pupils of poor economic background and a background of foreign language. The difference between the intervention and control group regarding alterations in PI and GI was non-significant. However, the boys who received the programme altered their PI significantly. The difference between the groups regarding altering of their knowledge was significant. The result of the cost-effectiveness analysis was 17, DKK at a non-significant difference in PI between the groups of 14,1 % after the intervention. The internal validity is lowered in some parts of the investigation.

5 5 Indledning med litteraturgennemgang Baggrund I forbindelse med fremme af tandsundhed og forebyggelse af tandsygdomme som caries og gingivitis hos skolebørn anvendes ofte gruppeorienterede sundhedsprogrammer, der har til formål at øge elevernes viden om tandsundhed samt forbedre deres færdigheder og adfærd med hensyn til tandbørstning. En analyse af effekten af et tandsundhedsprogram i forhold til omkostningerne vil kunne bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse. En sådan analyse er ikke tidligere udført i dansk kommunal tandpleje. Forebyggende tilbud I henhold til Bekendtgørelse af lov om tandpleje er målet for kommunal tandpleje, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet (1). Med henblik på forebyggelse kan der anlægges forskellige strategier. Der skelnes mellem populationsstrategi og højrisikostrategi, som beskrevet af Rose (2), samt en strategi overfor risikogrupper, som beskrevet af Sheiham & Joffe (3). En populationsstrategi indebærer, at forebyggelsen rettes mod hele befolkningen, mens der ved en højrisikostrategi ydes forebyggelse til individer i særlig risiko, efter at disse er identificeret ved screening. Ved en risikogruppestrategi identificeres befolkningsgrupper i særlig risiko, og forebyggelsen rettes derefter mod alle i en bestemt gruppe. Cariesforebyggende tiltag bør ifølge Batchelor & Sheiham baseres på populations- eller risikogruppestrategi (4). Valg af forebyggelsesmetoder i dansk kommunal tandpleje varierer fra kommune til kommune. Det er beskrevet, at tandplejepersonalet på 91 % af klinikkerne er involveret i gruppeorienterede sundhedsaktiviteter i skoler og børnehaver. Blandt danske tandlæger og tandplejere anses instruktion i mundhygiejne for at være den vigtigste forebyggende metode (5). I Randers kommunale Tandpleje er der etableret et forebyggende tilbud overfor alle skoleelever på 4. klassetrin med henblik på, at børnene opnår mere viden om tandsundhed og forbedrer deres mundhygiejne. Børn i denne aldersgruppe formodes selv at have ansvaret for den daglige tandbørstning i modsætning til yngre aldersgrupper, hvis forældre anbefales at hjælpe til med børnenes tandbørstning. Indsatsen skal ses som et sundhedsfremmende tiltag, der skal sætte børnene i stand til øge kontrollen over egen tandsundhed.

6 6 Tandsundhed blandt skoleelever Danske børns tandsundhed overvåges ved hjælp af Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), der hvert år modtager indberetning om forekomst af tandsygdomme hos børn og unge under 18 år. For hvert barn/ hver ung registreres antallet af carierede, ekstraherede og fyldte tandflader i det temporære tandsæt (defs) og i det permanente tandsæt (DMFS). Indberetning af defs og DMFS er obligatorisk (6). I 2005 var andelen af 12-årige med caries og/eller fyldninger i de permanente tænder 36,1 %. 15 % havde et DMFS-tal på 3 eller derover. Gennemsnittet af DMFS var 1,1 hos 12-årige i 2005 (7). Fra 1988 til 2000 er der i de fleste amter sket et fald på 50 % i DMFS blandt 12-årige. Gennemsnittet af fyldte flader er i samme periode faldet fra 2,5 til ca. 1. Der er sket en betydelig venstreforskydning af fordelingen af børn efter cariesforekomst, så langt flere børn er cariesfri (8). Indberetningen til Sundhedsstyrelsen af gingivas sundhedstilstand kan foretages, men er ikke obligatorisk (6). Andelen af approksimale tandflader med gingivitis blandt en gruppe danske årige udgjorde i begyndelsen af 80 erne mere end 75 % af alle undersøgte flader (9). Blandt svenske 10-årige er andelen af tandflader med gingivitis faldet fra 18,7 % i 1993 til 10,3 % i 2003 (10). Determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed. Det er flere gange beskrevet, at skoleelevers viden om tandsundhed kan forbedres ved interventioner vedrørende dette emne (11, 12, 13). Elever, der har modtaget et mere omfattende undervisningsprogram, giver generelt flere korrekte svar med hensyn til viden om tandsundhed, end børn, der har modtaget et mindre omfattende program (14). I tværsnitsundersøgelser er der vist en sammenhæng mellem børns viden om tandsundhed og selvrapporteret tandsundhedsadfærd (15, 16). Andre undersøgelser har ikke kunnet vise en sammenhæng mellem viden og adfærd (11). Der er fundet en sammenhæng mellem viden om tandsundhed og cariesprævalens (16, 17, 18). En undersøgelse blandt danske 14-årige kunne ikke vise, at cariesaktivitet eller moderens uddannelse havde indflydelse på tilegnelse af viden (19). En undersøgelse (20) har vist, at piger har større viden om tandsundhed end drenge, mens andre undersøgelser (19, 21) ikke viste nogen forskel mellem kønnene. Blandt svenske 10-årige er viden om caries og gingivitis ikke øget i de seneste 30 år (22). Determinanter for cariesforekomst blandt skoleelever

7 7 Determinanter omfatter mikrobiologiske aflejringer (plak) og faktorer knyttet til saliva, herunder bufferkapacitet, flow rate og sugar clearence rate (23). Fysiske og miljøbestemte faktorer, såsom carieserfaring, tandmorfologi, alder ved tandfrembrud og fluor, er også af betydning for cariesforekomsten (24). Tandbørstning med fluortandpasta er effektivt i forebyggelse af caries (25). Skønt der ikke er tvivl om, at metaboliske processer i plak fører til caries, er der i tværsnitsstudier ikke altid vist en positiv sammenhæng mellem plak og caries. Multivariate analyser har dog vist, at mundhygiejne er en stærk risikoindikator for caries, når der kontrolleres for forskellige sekundære faktorer såsom sukkerindtag og fluoreksponering (26). Specielle tandbørsteinstruktioner i perioder med tandfrembrud ser ud til at kunne forebygge caries (27). Betydningen af hyppigheden af sukkerindtag versus den totale mængde indtaget sukker er vanskelig at evaluere, men de fleste studier tyder på, at hyppigheden af indtaget er af størst betydning (28). Udover de nævnte adfærdsmæssige faktorer har også viden og holdning samt socioøkonomiske faktorer betydning for forekomsten af caries (23). Disse faktorer ligger længere tilbage i årsagskæden og kan beskrives som distale determinanter. De adfærdsmæssige faktorer udgør sammen med de fysiologiske processer de proksimale determinanter. Distale og proksimale determinanter er beskrevet af WHO og fremgår af figur 1. I forhold til sociokulturelle determinanter er det vist, at det især er indkomst, forældrenes uddannelsesniveau, moderens alder, familiestørrelse, faderens erhverv, forældrenes tandstatus og tandplejevaner, der har betydning for forekomsten af caries. (30, 31). Tandsundhedsprogrammer for skoleelever Tandsundhedsprogrammer for skolebørn er rettede mod at nedbringe forekomsten af caries og gingivitis. Gingivitis forårsages af mikroorganismer og er et udtryk for mangelfuld tandbørstning (32). Dårlig mundhygiejne er associeret med fæstetab blandt unge (33). Programmerne forventes at have effekt gennem oplysning om tandsygdommenes ætiologi samt ved individuelle instruktioner i effektiv plakfjernelse og daglig brug af fluortandpasta. I evaluering af sådanne programmer er der som outcomemål anvendt caries-, plak- og gingivitismål samt mål for elevernes viden om tandsundhed og selvrapporteret adfærd. Effekten med hensyn til caries ses først efter flere år. Effekten på forekomsten af plak og gingivitis vil kunne ses efter kort tid. Nogle programmer har vist sig effektive, hovedsagelig på kort sigt, andre ikke (34). Der findes flere teorier om ændring af sundhedsadfærd. En simpel, ældre model, der ofte benyttes i sundhedspædagogiske sammenhænge, er

8 8 Sundhedssystem og tandplejetilbud -Tilgængelighed -Forebyggende eller behandlende orientering -Centraliseret eller decentraliseret -Integrering i primær sundhedssektor eller ikke Sociokulturelle risikofaktorer -Uddannelse -Erhverv -Indkomst -Etnicitet -Livsstil -Støtte fra socialt netværk Miljømæssige risikofaktorer -Drikkevand -Sanitære forhold -Hygiejne -Ernæringsstatus Brug af tandplejetilbud -Efterspørgsel af tandpleje -Årsager til besøg -Hyppighed af besøg Risikoadfærd -Mundhygiejne -Sukkerforbrug Mængde Hyppighed Type Outcome -Sundhedsstatus Cariesprævalens RR/OR dmfs/dmfs dmft/dmft Cariessværhedsgrad Tandtab -Livskvalitet Selvvurdering af tænder Smerte/ubehag Tyggeevne Social kontakt Fig. 1. Model af risikofaktorer, der inkluderer distale og proksimale faktorer til analyse af caries. Efter WHO (29). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Knowledge-Attitude-Practice-modellen. Den tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer på grundlag af deres holdninger, der igen er bestemt af deres viden. I modellen tages der ikke højde for påvirkning fra omgivelserne, hvilket har ført til udvikling af andre modeller, der medinddrager handlekraft og gruppeprocesser. Nyere teorier er The Health Belief Model, der omfatter elementer som oplevet alvor af helbredstruslen og nytteværdi af at ændre adfærd, Theory of Planned Behaviour, der bl.a. omhandler oplevelse af normpres og kontrol over egen adfærd, samt Social Cognition Theory. Sidstnævnte indeholder antagelser om, at sundhedsadfærd indlæres via de nærmeste omgivelser, og at der kræves tilstedeværelse af positive erfaringer med egen evne til at ændre adfærd. De såkaldte sociologiske teorier forklarer, hvordan sundhedsadfærd er produceret af de sociale omstændigheder, og at man indlærer sundhedsadfærd fra de mennesker, der betyder mest for én. Denne indlæringsproces understøttes af f.eks. skolesystemet og kammeratgruppen (35). Den manglende effekt af tandsundhedsprogrammer på længere sigt kan skyldes, at ændring

9 9 af sundhedsadfærd er vanskelig og kompleks, netop på grund af de mange påvirkninger fra omgivelserne (36, 37). Omkostninger i forbindelse med programmer til fremme af tandsundhed beskrives så godt som aldrig (11). Gennemgang af litteratur vedrørende effekt af tandsundhedsprogrammer Der er gennemført litteratursøgning i databasen PubMed, hvor følgende søgeord blev anvendt kombineret med OR: Oral Health Promotion, Dental Health Education, Preventive Dentistry, Oral Hygiene og Oral Health Education. Disse søgeord blev ved brug af AND kombineret med følgende søgeord hver for sig: Evaluation Studies, Effectiveness, Knowledge samt Costs and Cost Analysis. Søgningen blev begrænset til artikler på engelsk og tysk, om børn 0-18 år, clinical trial, randomized controlled trial meta-analysis og review. Der blev også søgt i relaterede artikler. I databasen The Cochrane Library blev de samme søgeord anvendt enkeltvist og i kombination, idet der fortrinsvist blev foretaget søgning med henblik på reviews og økonomiske analyser. I Web of Science og Psyc INFO blev der søgt enkeltvist på ordene Oral Health Promotion, Dental Health Education, Preventive Dentistry, Oral Health og Oral Hygiene. I Tandlægebladet og Tandlægernes Nye Tidsskrift blev der søgt efter artikler om forebyggelse, mundhygiejne og profylakseprogrammer. I tabel 1 beskrives udvalgte undersøgelser af effekten af tandsundhedsprogrammer. Der blev udvalgt randomiserede, kontrollerede undersøgelser blandt børn i alderen 6-14 år med viden og plakindeks samt mål for gingivas tilstand som effektmål. Undersøgelserne var publicerede mellem 1994 og Interventionerne, der omfattede undervisningslektioner vedrørende tandsundhed og forbedring af mundhygiejne, var af varierende omfang. Opfølgning blev i de fleste tilfælde foretaget umiddelbart efter ophør af interventionen, nogle har derudover opfølgning efter ½, 1 eller 5 år. Der blev ikke fundet relevante økonomiske analyser af denne type tandsundhedsprogrammer for skolebørn. Sundhedsøkonomisk evaluering En økonomisk evaluering af alternative sundhedsprogrammer, hvor effekten er opgjort i naturlige enheder, betegnes en cost-effectiveness analyse (CEA). En CEA er en økonomisk evaluering, hvor såvel omkostninger som konsekvenser af alternative sundhedsprogrammer undersøges. Effektmålet i en CEA skal være entydigt, og de naturlige enheder kan f.eks. være vundne leveår, fundne tilfælde eller ændring i et sundhedsindeks. Som effektmål anbefales endelige outputs, men intermediære outputs er acceptable, hvis det kan vises, at

10 10 der er en sammenhæng mellem intermediære mål og et mere endeligt mål (godt helbred). I en økonomisk evaluering er det ønskeligt, at perspektivet er samfundsmæssigt, men i en CEA kan et snævrere perspektiv benyttes, idet de offeromkostninger, der er interessante i en CEA, bestemmes af den bedste alternative anvendelse af små forøgelser i det totale sundhedsbudget og ikke af offeromkostninger andre steder i økonomien. I en CEA beregnes omkostninger pr. marginalt vundet effektenhed. Der vælges tidshorisont for analysen (38). Model for egen undersøgelse Med henblik på at identificere determinanter for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed, og dermed at identificere målgrupper for undervisning i tandsundhed, opstilles en model over faktorer, der kan have betydning for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed hos skoleelever (Figur 2). Modellen indeholder elementer fra WHO s model (Figur 1) og fra de tidligere omtalte modeller for sundhedsadfærd, specielt The Health Belief Model og sociologiske modeller.

11 Tabel 1. Udvalgte studier af effekten af tandsundhedsprogrammer på viden om tandsundhed og mundhygiejnen hos skoleelever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Forfatter, år og land Albandar 1994 Brasilien (39) Buischi 1994 Brasilien (14,40) Ivanovic 1996 Jugoslavien (41) Julien 1994 Canada (42) Design Population (alder) RCT* Intervention a: 79 Intervention b: 72 Kontrol: 76 (13 år) RCT* Intervention a: 79 Intervention b: 72 Kontrol: 76 (13 år) RCT* Intervention a: 80 Intervention b: 80 Kontrol: 80 (11-14 år) RCT* Intervention: 206 Kontrol: 197 (10 år) *Randomiseret, kontrolleret forsøg Effektmål Intervention Opfølgnings -periode Plakindex (PI) a: Umiddelbart Gingivalindex 1 lektion á 1 time (3 år efter (GI) 4 lektioner á 20 min. start) 10 lektioner á 10 min. b: 13 lektioner á 5 min. Viden a: 1 lektion á 1 time 4 lektioner á 20 min. 10 lektioner á 10 min. b: 13 lektioner á 5 min. Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) a: 8 lektioner á 15 min. b: 8 lektioner á 15 min. inkl. tandtrådsinstruktioner Flere lektioner i løbet af 15 mdr. Umiddelbart (3 år efter start) og 5 år efter ophør af intervention Umiddelbart (6 mdr. efter start) og 6 mdr. efter ophør af intervention Umiddelbart (15 mdr. efter start) og 1 år efter ophør af intervention. Resultat (Viden) Umiddelbart: a: Større viden end b b: Større viden end kontrolgruppen. 5 år efter ophør: a: større viden end de andre grupper Resultat (Mundhygiejne) a: Lavere PI og GI. b: Ingen forskel a og b: Lavere PI og GI efter 6 mdr., men ikke 6 mdr. efter ophør Ingen forskel i PI efter 15 mdr. og 1 år efter ophør. Lavere GI efter 15 mdr. men ingen forskel 1 år efter ophør

12 Tabel 1. Fortsat Forfatter, år Design og land Peng 2004 Kina (43) Redmond 1999 UK (12) Worthington 2001 UK (13) Zimmer 2001 Tyskland (44) Population (alder) RCT* Intervention a: 410 Intervention b: 363 Kontrol: 370 (6-7 år) RCT* Intervention: 570 Kontrol: 493 (11-13 år) RCT* Intervention: 481(viden) 166 (PI) Kontrol: 313 (viden) 144 (PI) (10,1 år) RCT* Intervention: 82 Kontrol: 101 (9,4 år) *Randomiseret, kontrolleret forsøg Effektmål Intervention Opfølgnings -periode Gingival blødning Viden Gennemsnitligt antal sites med plak Viden Plakindex (PI) Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) a: 1 lektion en gang om måneden i 2 år b: Som a inkl. xylitoltyggegummi Umiddelbart (2 år efter start) 6 lektioner á 20 min. Umiddelbart (6 mdr. efter start) 4 lektioner á 1 time Umiddelbart (4 mdr. efter start) 12 lektioner Umiddelbart (3 år efter start) Resultat (Viden) Forøget viden Resultat (Mundhygiejne) Mindre tilvækst i blødningsscore i begge interventionsgrupper Reduktion i gennemsnitligt antal sites med plak (13 %). Forøget viden Reduktion i PI (17 %) Ingen forskel i PI og GI

13 13 Socio-kulturelle forhold Forælders skoleuddannelse Forælders erhvervsuddannelse Husstandsindkomst Boligforhold Sproglig baggrund Forælders alder Forælders samlivsstatus Antal hjemmeboende børn Køn Skole Adfærd Hjælp til barnets tandbørstning Hyppighed af barnets tandbørstning Barnets brug af tandtråd Forælders brug af tandplejetilbud Outcome Viden om tandsundhed Tandsundhed Forælders viden og holdning Forælders vurdering af barnets og egen tandsundhed Forælders viden om egen indsats, fluor og gingivitis. Forælders vurdering af information fra Den kommunale Tandpleje Figur 2. Model af faktorer, der kan have relation til viden om tandsundhed og tandsundhed blandt skoleelever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers

14 14 Formål og hypoteser Formålet med denne undersøgelse er: At identificere determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed. At identificere relevante målgrupper for undervisningsprogrammet baseret på viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed. At vurdere effekt af et undervisningsprogram om tandsundhed for skoleelever, indiceret ved ændring i prævalens af plak og gingivitis samt viden om tandsundhed 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet. At gennemføre en cost-effectiveness analyse af programmet. Med udgangspunkt i formålene opstilles følgende hypoteser: At børn med dårligere socioøkonomisk baggrund og anden kulturel baggrund end dansk har ringere viden om tandsundhed og dårligere tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed. At børn med ringe viden om tandsundhed og dårligere tandsundhed før undervisningsprogrammet har større ændring i prævalens af plak og gingivitis efter programmet. At der 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet er en lavere prævalens af plak og gingivitis samt større viden om tandsundhed i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Godkendelse og etik Projektet er forelagt Den videnskabsetiske Komité i Århus Amt. Der blev ikke krævet tilladelse fra Den videnskabsetiske Komité til gennemførelse af projektet, da komitéen vurderede, at der i projektet ikke var et så væsentlig element af biomedicinsk forskning, at det var omfattet af komitélovgivningens bestemmelser. Der blev indhentet informeret samtykke fra forældrene til børnenes deltagelse i registreringen af plak og gingivitis. Forældrene blev oplyst om, at det var frivilligt at indsende spørgeskemaet, om undersøgelsens formål og om, at oplysninger ville blive behandlet fortroligt. Randers kommunale Tandpleje har givet tilladelse til indhentning af journaloplysninger. Der er indhentet tilladelse fra Datatilsynet til oprettelse af projektregister.

15 15 Materiale og metode Design Undersøgelsen er gennemført dels som en tværsnitsundersøgelse med henblik på at identificere determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed og dels som et randomiseret, kontrolleret eksperiment til vurdering af effekt af et undervisningsprogram om tandsundhed. Randomisering til undervisningsprogrammet blev foretaget på klasseniveau efter baselineregistrering af plak, gingivitis og viden om tandsundhed. Desuden er der gennemført en cost-effectiveness analyse. Data Data vedrørende skoleelevers viden om tandsundhed samt data vedrørende plak og gingivitis er indsamlet blandt 4.klasse-elever i Randers kommunale Tandpleje fra november 2005 til maj Data vedrørende determinanter for elevernes viden om tandsundhed og deres faktiske tandsundhed er indsamlet ved hjælp af postomdelt spørgeskema til elevernes forældre i marts Den faktiske tandsundhed, udtrykt ved cariesprævalensen, angives ved DMFS-tal, der er optalt fra elevernes journaler december 2005 til januar Til den økonomiske analyse er omkostningerne i forbindelse med undervisningsprogrammet opgjort ved registrering af tidsforbrug og materialeforbrug i forbindelse med interventionen. Oplysninger om timelønninger blev indhentet fra Randers Kommune (Kommunedata). Datakilder og dataindhold fremgår af tabel 2. Organisering og afvikling af undersøgelsen Undersøgelsen omfatter 496 børn i alderen 9-11 år, der gik i 4. klasse i , og som var tilknyttet Randers kommunale Tandpleje. Børnene var fordelt på 12 skoler i Randers, hvor der på hver var to 4.- klasser. Elevernes viden om tandsundhed blev registreret ved hjælp af et spørgeskema med 8 lukkede spørgsmål, der blev omdelt, udfyldt og indsamlet i klasserne. For at sikre forståelsen blev spørgsmål og svarmuligheder læst op for eleverne af den klinikassistent, der er tilknyttet skolen. Klinikassistenten overvågede udfyldelsen af skemaerne. Spørgsmålene omhandlede forhold omkring mundhygiejne, sunde tænder og tandsygdomme. Der var 3-4 svarmuligheder ved hvert spørgsmål, og antallet af rigtige svar på spørgsmålene blev registreret for hver elev. Spørgeskemaet blev afprøvet i en pilottest blandt 20 børn på 4. klassetrin, der ikke deltog i undersøgelsen, hvorefter spørgsmålene blev rettet til.

16 16 Tabel 2. Oversigt over datakilder og dataindhold i forbindelse med evaluering og analyse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Datakilde Dataindhold Randers kommunale Tandpleje Identifikation, køn, alder, skole, klasse, DMFS, materialeforbrug og -pris Spørgeskema med lukkede spørgsmål Selvrapporteret viden om tandsundhed Spørgeskema med lukkede spørgsmål Husstandsindkomst, forældres uddannelse, sproglig baggrund, boform, familiestørrelse, selvvurderet tandsundhed og tandsundhedsadfærd. Registrering af mundhygiejne Plak - og gingivitisindex Registrering af tidsforbrug Forbrugte arbejdstimer for klinikassistenter og lærere Randers Kommune (Kommunedata) Timeløn for klinikassistenter og lærere Spørgsmålene blev besvaret ved baseline og 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet om tandsundhed. De elever, der ikke var til stede ved udfyldelsen af skemaet, blev søgt nået ved en fornyet henvendelse i klassen. Ved baseline udfyldte 12 elever ikke spørgeskemaet. Efter interventionen udgik yderligere 37 elever på en skole, hvor undervisningsprogrammet ikke blev gennemført. Andre 30 elever udfyldte ikke skemaet efter interventionen. To af disse elever udfyldte heller ikke skemaet ved baseline, således at 28 elever udgik på grund af flytning eller fravær. I alt udgik 17,1 % af interventionsgruppen og 14,0 % af kontrolgruppen. Af tabel 3 fremgår, hvor mange elever, der udfyldte spørgeskemaet. De 496 elever fik i klasserne udleveret et brev adresseret til forældrene og blev opfordret til at aflevere brevet hjemme. Brevet indeholdt oplysninger om formålet med og indholdet af undersøgelsen. Forældrene blev i brevet desuden anmodet om at underskrive og indsende en accept af deres barns deltagelse i den kliniske del af undersøgelsen i en medfølgende, frankeret svarkuvert. Efter udløb af fristen for indsendelse af accept var der modtaget 70,8 %. Der blev derefter udsendt rykkerbreve pr. post, hvorefter andelen af accepter var 83,7 %. Andelen af inviterede, der accepterede, fordelt på de enkelte skoler varierede fra 69,7 % til 92,1 %. Der var ikke forskel på skolerne med hensyn til indsendelse af accepter (χ 2 =18,22, df 11, p=0,08). Til undersøgelse af børnene med henblik på registrering af plak og gingivitis blev der udtaget en stratificeret stikprøve på 7 børn fra hver klasse blandt dem, hvis forældre havde givet tilsagn om deltagelse, i alt 168 børn (Figur 3).

17 17 Tabel 3. Antallet af 4. klasse-elever, der besvarede spørgsmål om tandsundhed før og efter et undervisningsprogram om tandsundhed, fordelt på skoler, interventionsgruppe (I) og kontrolgruppe (K). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Før undervisnings- Efter undervisningsprogrammet programmet Skole I K I K I alt Population N=496 Bortfald N=81 Børn, hvis forældre indsendte accept af deltagelse i klinisk undersøgelse N=415 Udtrukket til undersøgelse (interventionsgruppe) N=84 Udtrukket til undersøgelse (kontrolgruppe) N=84 Figur 3. Oversigt over datamateriale til undersøgelse af ændring af prævalens af plak og gingivitis blandt 4. klasse-elever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers

18 18 Udvælgelsen blev foretaget fra en alfabetisk liste over klassens elever ved anvendelse af en tabel over tilfældige tal. Ved baselineundersøgelsen udgik børn med fast ortodontisk apparatur samt børn, der var fraværende på to undersøgelsesdage. Ved undersøgelsen efter interventionen udgik yderligere et antal børn, der var fraværende på to undersøgelsesdage eller flyttet fra skolen. Børn fra den skole, hvor undervisningen ikke blev gennemført, udgik ligeledes. Tabel 4 viser antallet af børn der blev registreret før og efter interventionen. I alt udgik 19,1 % af interventionsgruppen og 13,1 % af kontrolgruppen. Undersøgelse af børnene foregik på skolernes tandklinik ved baseline og 4 måneder efter. Registreringen blev foretaget af blindet, erfaren undersøger (undertegnede projektleder) efter metoder beskrevet af Silness & Löe (45) og Löe & Silness (46). Inden undersøgelsen blev gingiva og tænderne tørret med luftblæser. Der blev anvendt operationslampe og spejl samt pochemåler, som blev ført langs tandoverfladen ved registreringen af gingivas blødningstendens og af plakmængden. Registrerede tænder var 6+, 2+, +1, +6, 6-, 2-, -1 og -6. Alle kvadranter blev således inddraget. Tændernes mesialflader, facialflader, distalflader og oralflader indgik i registreringen. Præmolarer indgik ikke i registreringen, da tænder i denne tandgruppe ofte er i en frembrudsfase i den undersøgte aldersgruppe. I tilfælde af manglende registreringstand blev nabotanden indenfor samme tandgruppe anvendt. Hver tandflade blev tildelt en score fra 0 til 3 afhængig af mængden af plak (Figur 4). Scores fra de 4 tandflader blev adderet og divideret med 4, så der blev opnået et plakindeks (PI) for hver registreret tand. Ved at addere indices for tænderne og dividere med 8, blev der opnået et PI for patienten. Hver tandflade blev ligeledes tildelt en score fra 0 til 3 afhængig af graden af gingivitis (Figur 4). Scores fra de 4 tandflader blev adderet og divideret med 4. Der blev således opnået et gingivalindeks (GI) for hver registreret tand. Ved at addere indices for tænderne og dividere med 8, blev der opnået et GI for patienten. Observationerne blev dikteret til en klinikassistent, der foretog optegnelserne. Undersøgelserne blev foretaget om formiddagen. Børnene fik en tube tandpasta for deres medvirken i undersøgelsen. Efter baselineregistrering blev en klasse på hver skole ved lodtrækning udvalgt til at modtage undervisningsprogrammet, mens parallelklassen fungerede som kontrol. Interventionen bestod af 1 times undervisning i klasserne, hvor årsager til tandsygdomme blev diskuteret med eleverne efter forevisning af film om emnet, samt af 2 lektioner i grupper på 4-5 børn på skolens tandklinik. Her fik eleverne indfarvet tænderne med rødt farvestof (Erytrosin B) og blev instrueret individuelt i korrekt tandbørstning. En periode på

19 19 Tabel 4. Antallet af 4. klasse-elever, der deltog i registrering af plak og gingivitis før og efter et undervisningsprogram om tandsundhed, fordelt på skoler, interventionsgruppe (I) og kontrolgruppe (K). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Før undervisnings- Efter undervisningsprogrammet programmet Skole I K I K I alt uger forløb mellem lektionerne. Undervisningen blev forestået af den klinikassistent, der er tilknyttet skolen. Den enkelte elevs deltagelse i tandbørsteinstruktionerne blev noteret i den pågældendes journal. Der blev foretaget kontrol af journaloptegnelser i den gruppe, der blev registreret klinisk. Kontrol af deltagelse i resten af interventionsgruppen blev foretaget ved telefonisk kontakt til klinikassistenterne. Der blev i interventionsperioden ikke givet tandsundhedsundervisning i kontrolklasserne. Forbrug af materialer, der omfattede informationsbrev til skoler og forældre, videofilm, tandbørster, tandpasta, farvestof, samt beviser for gennemført undervisning, blev opgjort efter interventionen. Registrering af forbrugte arbejdstimer i forbindelse med undervisningen blev løbende fortaget af klinikassistenterne. Forældrene til de børn, der blev registreret klinisk, samt forældrene til et tilsvarende antal tilfældigt udtrukne børn af de klasse-elever, fik tilsendt et spørgeskema, som én af forældrene blev bedt om at besvare og indsende i en medfølgende frankeret svarkuvert. Der blev i alt udsendt 334 spørgeskemaer. Spørgeskemaet omfattede 17 lukkede spørgsmål vedrørende køn, alder, antal hjemmeboende børn under 16 år, ægtestand, barnets

20 20 Plak Indeks Score Kriterium 0 Ingen plak 1 En plakfilm på kanten af den frie marginale gingiva og tilstødende område af tanden. Plakken kan kun ses in situ efter applicering af farveopløsning eller ved anvendelse af en pochemåler på tandoverfladen. 2 Moderate ansamlinger af bløde belægninger i tandkødslommen eller på tanden og gingivalranden, der kan ses med det blotte øje. 3 Store mængder bløde belægninger i tandkødslommen og/eller på tanden og gingivalranden. Gingival Indeks Score Kriterium 0 Ingen inflammation 1 Mild inflammation svag ændring i farve og lille ændring i konsistens. 2 Moderat inflammation moderat blank gingiva, moderat rødme, ødem og hypertrofi. Blødning ved tryk. 3 Alvorlig inflammation tydelig rødme og hypertrofi. Tendens til spontan blødning. Ulceration. Figur 4. Scores og kriterier for Plak Indeks og Gingival Indeks. Efter Silness & Löe (45) og Löe & Silness (46). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers tandsundhed og hjemmetandpleje, årsager til tandsygdomme, informationen fra Den kommunale Tandpleje, egen tandsundhed, brug af tandplejesystemet, sprog, uddannelse, bolig og bruttoindkomst. Skemaet blev afprøvet i en pilottest blandt forældrene til 30 børn på 4. klassetrin, der ikke indgik i undersøgelsen, hvorefter spørgsmålene blev rettet til. Enkelte af spørgsmålene har været anvendt i en anden undersøgelse (31). Efter udløb af fristen for returnering af spørgeskemaet var der modtaget 71,3 %. Derefter udsendtes rykkerbreve to gange, hvorefter svarprocenten var 83,8 (Figur 5). Andelen af returnerede spørgeskemaer varierede mellem de enkelte skoler fra 72,4 % til 92,6 %. Der var ikke signifikant forskel mellem skolerne med hensyn til antallet af returnerede skemaer (χ 2 =9,09, df 11, p=0,61). Fra journalerne på de 334 børn, hvis forældre havde fået tilsendt spørgeskema, blev den sidst daterede SCOR-blanket samt SCOR-blanketten fra året før anvendt til optælling af DMFS.

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere:

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: - Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. - Litteraturgennemgang i forbindelse

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere