Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse"

Transkript

1 Randers d. 2. januar 2007 Et tandsundhedsprogram for skoleelever - effektevaluering og cost-effectiveness analyse Inger Kruse Andersen* Afhandling Master of Public Health Århus Universitet Vejleder: professor, cand. oecon. Terkel Christiansen *Randers kommunale Tandpleje, Reiersensvej 7, 8900 Randers. Tlf: Årskort nr:

2 2 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 4 Abstract 5 Indledning med litteraturgennemgang 5 Baggrund 5 Forebyggende tilbud 6 Tandsundhed blandt skoleelever 6 Determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed 6 Determinanter for cariesforekomst blandt skoleelever 7 Tandsundhedsprogrammer for skoleelever 9 Gennemgang af litteratur vedrørende effekt af tandsundhedsprogrammer 9 Sundhedsøkonomisk evaluering 10 Model for egen undersøgelse 14 Formål og hypoteser 14 Godkendelse og etik 15 Materiale og metode 15 Design 15 Data 15 Organisering og afvikling af undersøgelsen 22 Analyse 23 Resultater 23 Determinanter for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed 34 Effekt af undervisningsprogrammet 39 Cost-effectiveness analyse 43 Diskussion 52 Konklusion 53 Litteraturliste 57 Tabel- og figuroversigt 61 Bilagsfortegnelse

3 3 Resumé Formålet med denne undersøgelse var 1. At identificere determinanter for 4. klasse-elevers viden om tandsundhed og for deres faktiske tandsundhed med henblik på at finde relevante målgrupper for undervisning i tandsundhed. 2. At vurdere effekten af et undervisningsprogram om tandsundhed for 4. klasse-elever 4 måneder efter påbegyndelsen af programmet. 3. At gennemføre en cost-effectiveness analyse af undervisningsprogrammet. Undersøgelsen blev foretaget blandt 496 børn i alderen 9-11 år. Elevernes viden blev opgjort som antallet af rigtige svar på 8 spørgsmål om tandsundhed, mens den faktiske tandsundhed blev opgjort som prævalens af DMFS. Forældre til 334 børn fik tilsendt et struktureret spørgeskema vedrørende sociale, økonomiske og adfærdsmæssige forhold. 83,8 % returnerede skemaet. Til vurdering af effekten af tandsundhedsprogrammet blev plakindeks (PI), gingivalindeks (GI) og viden om tandsundhed registreret i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe før og efter undervisningsprogrammet. Den kliniske registrering blev foretaget af blindet undersøger på 168 børn fordelt på 12 skoler. Randomisering til interventionen, der bestod af 1 times klasseundervisning samt 2 lektioner med individuelle tandbørsteinstruktioner i mindre grupper på skolens tandklinik, blev foretaget på klasseniveau. Til brug i den økonomiske analyse blev tidsforbrug for underviserne samt materialeforbrug opgjort. Resultaterne viste, at målgrupper for undervisningen baseret på viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed var klasser med elever med dårlig økonomisk baggrund og fremmedsproget baggrund. Forskellen mellem interventions- og kontrolgruppe med hensyn til ændring af PI og GI var ikke statistisk signifikant. Drengene i interventionsgruppen ændrede dog deres PI signifikant. Forskellen mellem de to grupper med hensyn til ændring af viden var signifikant. Den økonomiske analyse viste, at omkostningerne ved en ikke-signifikant forskel i PI mellem grupperne på 14,1 % efter interventionen var ,53 kr. Den interne validitet af undersøgelsen var på nogle områder ikke optimal.

4 4 Abstract The purpose of this investigation was 1. To identify determinants of dental health related knowledge and actual dental health among fourth-grade pupils in order to identify target groups for dental health education. 2. To evaluate the effect of a dental health education programme for fourth-grade pupils 4 months after the beginning of the programme. 3. To carry out a cost-effectiveness analysis of the education programme. The investigation was carried out among 496 children aged 9-11 years. The children s dental health knowledge was made up as the number of correct answers to 8 questions about dental health, and actual dental health was made up as the prevalence of DMFS. The parents of 334 children were sent a structured questionnaire about social and economic conditions and dental health related behaviour % returned the questionnaire. To investigate the effect of the education programme the plaque index (PI), the gingival index (GI) and dental health knowledge were registered in two groups, intervention and control. The recording of PI and GI was carried out in 168 children of 12 schools by a blinded examiner. The school-classes were randomized to receive the intervention consisting of one lesson in the classroom and two lessons of individual dental hygiene instructions in the dental clinic. For the costeffectiveness analysis the consumption of time and the consumption of materials spent during the programme were made up. The results showed that the target groups for dental health education were classes with pupils of poor economic background and a background of foreign language. The difference between the intervention and control group regarding alterations in PI and GI was non-significant. However, the boys who received the programme altered their PI significantly. The difference between the groups regarding altering of their knowledge was significant. The result of the cost-effectiveness analysis was 17, DKK at a non-significant difference in PI between the groups of 14,1 % after the intervention. The internal validity is lowered in some parts of the investigation.

5 5 Indledning med litteraturgennemgang Baggrund I forbindelse med fremme af tandsundhed og forebyggelse af tandsygdomme som caries og gingivitis hos skolebørn anvendes ofte gruppeorienterede sundhedsprogrammer, der har til formål at øge elevernes viden om tandsundhed samt forbedre deres færdigheder og adfærd med hensyn til tandbørstning. En analyse af effekten af et tandsundhedsprogram i forhold til omkostningerne vil kunne bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse. En sådan analyse er ikke tidligere udført i dansk kommunal tandpleje. Forebyggende tilbud I henhold til Bekendtgørelse af lov om tandpleje er målet for kommunal tandpleje, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet (1). Med henblik på forebyggelse kan der anlægges forskellige strategier. Der skelnes mellem populationsstrategi og højrisikostrategi, som beskrevet af Rose (2), samt en strategi overfor risikogrupper, som beskrevet af Sheiham & Joffe (3). En populationsstrategi indebærer, at forebyggelsen rettes mod hele befolkningen, mens der ved en højrisikostrategi ydes forebyggelse til individer i særlig risiko, efter at disse er identificeret ved screening. Ved en risikogruppestrategi identificeres befolkningsgrupper i særlig risiko, og forebyggelsen rettes derefter mod alle i en bestemt gruppe. Cariesforebyggende tiltag bør ifølge Batchelor & Sheiham baseres på populations- eller risikogruppestrategi (4). Valg af forebyggelsesmetoder i dansk kommunal tandpleje varierer fra kommune til kommune. Det er beskrevet, at tandplejepersonalet på 91 % af klinikkerne er involveret i gruppeorienterede sundhedsaktiviteter i skoler og børnehaver. Blandt danske tandlæger og tandplejere anses instruktion i mundhygiejne for at være den vigtigste forebyggende metode (5). I Randers kommunale Tandpleje er der etableret et forebyggende tilbud overfor alle skoleelever på 4. klassetrin med henblik på, at børnene opnår mere viden om tandsundhed og forbedrer deres mundhygiejne. Børn i denne aldersgruppe formodes selv at have ansvaret for den daglige tandbørstning i modsætning til yngre aldersgrupper, hvis forældre anbefales at hjælpe til med børnenes tandbørstning. Indsatsen skal ses som et sundhedsfremmende tiltag, der skal sætte børnene i stand til øge kontrollen over egen tandsundhed.

6 6 Tandsundhed blandt skoleelever Danske børns tandsundhed overvåges ved hjælp af Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), der hvert år modtager indberetning om forekomst af tandsygdomme hos børn og unge under 18 år. For hvert barn/ hver ung registreres antallet af carierede, ekstraherede og fyldte tandflader i det temporære tandsæt (defs) og i det permanente tandsæt (DMFS). Indberetning af defs og DMFS er obligatorisk (6). I 2005 var andelen af 12-årige med caries og/eller fyldninger i de permanente tænder 36,1 %. 15 % havde et DMFS-tal på 3 eller derover. Gennemsnittet af DMFS var 1,1 hos 12-årige i 2005 (7). Fra 1988 til 2000 er der i de fleste amter sket et fald på 50 % i DMFS blandt 12-årige. Gennemsnittet af fyldte flader er i samme periode faldet fra 2,5 til ca. 1. Der er sket en betydelig venstreforskydning af fordelingen af børn efter cariesforekomst, så langt flere børn er cariesfri (8). Indberetningen til Sundhedsstyrelsen af gingivas sundhedstilstand kan foretages, men er ikke obligatorisk (6). Andelen af approksimale tandflader med gingivitis blandt en gruppe danske årige udgjorde i begyndelsen af 80 erne mere end 75 % af alle undersøgte flader (9). Blandt svenske 10-årige er andelen af tandflader med gingivitis faldet fra 18,7 % i 1993 til 10,3 % i 2003 (10). Determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed. Det er flere gange beskrevet, at skoleelevers viden om tandsundhed kan forbedres ved interventioner vedrørende dette emne (11, 12, 13). Elever, der har modtaget et mere omfattende undervisningsprogram, giver generelt flere korrekte svar med hensyn til viden om tandsundhed, end børn, der har modtaget et mindre omfattende program (14). I tværsnitsundersøgelser er der vist en sammenhæng mellem børns viden om tandsundhed og selvrapporteret tandsundhedsadfærd (15, 16). Andre undersøgelser har ikke kunnet vise en sammenhæng mellem viden og adfærd (11). Der er fundet en sammenhæng mellem viden om tandsundhed og cariesprævalens (16, 17, 18). En undersøgelse blandt danske 14-årige kunne ikke vise, at cariesaktivitet eller moderens uddannelse havde indflydelse på tilegnelse af viden (19). En undersøgelse (20) har vist, at piger har større viden om tandsundhed end drenge, mens andre undersøgelser (19, 21) ikke viste nogen forskel mellem kønnene. Blandt svenske 10-årige er viden om caries og gingivitis ikke øget i de seneste 30 år (22). Determinanter for cariesforekomst blandt skoleelever

7 7 Determinanter omfatter mikrobiologiske aflejringer (plak) og faktorer knyttet til saliva, herunder bufferkapacitet, flow rate og sugar clearence rate (23). Fysiske og miljøbestemte faktorer, såsom carieserfaring, tandmorfologi, alder ved tandfrembrud og fluor, er også af betydning for cariesforekomsten (24). Tandbørstning med fluortandpasta er effektivt i forebyggelse af caries (25). Skønt der ikke er tvivl om, at metaboliske processer i plak fører til caries, er der i tværsnitsstudier ikke altid vist en positiv sammenhæng mellem plak og caries. Multivariate analyser har dog vist, at mundhygiejne er en stærk risikoindikator for caries, når der kontrolleres for forskellige sekundære faktorer såsom sukkerindtag og fluoreksponering (26). Specielle tandbørsteinstruktioner i perioder med tandfrembrud ser ud til at kunne forebygge caries (27). Betydningen af hyppigheden af sukkerindtag versus den totale mængde indtaget sukker er vanskelig at evaluere, men de fleste studier tyder på, at hyppigheden af indtaget er af størst betydning (28). Udover de nævnte adfærdsmæssige faktorer har også viden og holdning samt socioøkonomiske faktorer betydning for forekomsten af caries (23). Disse faktorer ligger længere tilbage i årsagskæden og kan beskrives som distale determinanter. De adfærdsmæssige faktorer udgør sammen med de fysiologiske processer de proksimale determinanter. Distale og proksimale determinanter er beskrevet af WHO og fremgår af figur 1. I forhold til sociokulturelle determinanter er det vist, at det især er indkomst, forældrenes uddannelsesniveau, moderens alder, familiestørrelse, faderens erhverv, forældrenes tandstatus og tandplejevaner, der har betydning for forekomsten af caries. (30, 31). Tandsundhedsprogrammer for skoleelever Tandsundhedsprogrammer for skolebørn er rettede mod at nedbringe forekomsten af caries og gingivitis. Gingivitis forårsages af mikroorganismer og er et udtryk for mangelfuld tandbørstning (32). Dårlig mundhygiejne er associeret med fæstetab blandt unge (33). Programmerne forventes at have effekt gennem oplysning om tandsygdommenes ætiologi samt ved individuelle instruktioner i effektiv plakfjernelse og daglig brug af fluortandpasta. I evaluering af sådanne programmer er der som outcomemål anvendt caries-, plak- og gingivitismål samt mål for elevernes viden om tandsundhed og selvrapporteret adfærd. Effekten med hensyn til caries ses først efter flere år. Effekten på forekomsten af plak og gingivitis vil kunne ses efter kort tid. Nogle programmer har vist sig effektive, hovedsagelig på kort sigt, andre ikke (34). Der findes flere teorier om ændring af sundhedsadfærd. En simpel, ældre model, der ofte benyttes i sundhedspædagogiske sammenhænge, er

8 8 Sundhedssystem og tandplejetilbud -Tilgængelighed -Forebyggende eller behandlende orientering -Centraliseret eller decentraliseret -Integrering i primær sundhedssektor eller ikke Sociokulturelle risikofaktorer -Uddannelse -Erhverv -Indkomst -Etnicitet -Livsstil -Støtte fra socialt netværk Miljømæssige risikofaktorer -Drikkevand -Sanitære forhold -Hygiejne -Ernæringsstatus Brug af tandplejetilbud -Efterspørgsel af tandpleje -Årsager til besøg -Hyppighed af besøg Risikoadfærd -Mundhygiejne -Sukkerforbrug Mængde Hyppighed Type Outcome -Sundhedsstatus Cariesprævalens RR/OR dmfs/dmfs dmft/dmft Cariessværhedsgrad Tandtab -Livskvalitet Selvvurdering af tænder Smerte/ubehag Tyggeevne Social kontakt Fig. 1. Model af risikofaktorer, der inkluderer distale og proksimale faktorer til analyse af caries. Efter WHO (29). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Knowledge-Attitude-Practice-modellen. Den tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer på grundlag af deres holdninger, der igen er bestemt af deres viden. I modellen tages der ikke højde for påvirkning fra omgivelserne, hvilket har ført til udvikling af andre modeller, der medinddrager handlekraft og gruppeprocesser. Nyere teorier er The Health Belief Model, der omfatter elementer som oplevet alvor af helbredstruslen og nytteværdi af at ændre adfærd, Theory of Planned Behaviour, der bl.a. omhandler oplevelse af normpres og kontrol over egen adfærd, samt Social Cognition Theory. Sidstnævnte indeholder antagelser om, at sundhedsadfærd indlæres via de nærmeste omgivelser, og at der kræves tilstedeværelse af positive erfaringer med egen evne til at ændre adfærd. De såkaldte sociologiske teorier forklarer, hvordan sundhedsadfærd er produceret af de sociale omstændigheder, og at man indlærer sundhedsadfærd fra de mennesker, der betyder mest for én. Denne indlæringsproces understøttes af f.eks. skolesystemet og kammeratgruppen (35). Den manglende effekt af tandsundhedsprogrammer på længere sigt kan skyldes, at ændring

9 9 af sundhedsadfærd er vanskelig og kompleks, netop på grund af de mange påvirkninger fra omgivelserne (36, 37). Omkostninger i forbindelse med programmer til fremme af tandsundhed beskrives så godt som aldrig (11). Gennemgang af litteratur vedrørende effekt af tandsundhedsprogrammer Der er gennemført litteratursøgning i databasen PubMed, hvor følgende søgeord blev anvendt kombineret med OR: Oral Health Promotion, Dental Health Education, Preventive Dentistry, Oral Hygiene og Oral Health Education. Disse søgeord blev ved brug af AND kombineret med følgende søgeord hver for sig: Evaluation Studies, Effectiveness, Knowledge samt Costs and Cost Analysis. Søgningen blev begrænset til artikler på engelsk og tysk, om børn 0-18 år, clinical trial, randomized controlled trial meta-analysis og review. Der blev også søgt i relaterede artikler. I databasen The Cochrane Library blev de samme søgeord anvendt enkeltvist og i kombination, idet der fortrinsvist blev foretaget søgning med henblik på reviews og økonomiske analyser. I Web of Science og Psyc INFO blev der søgt enkeltvist på ordene Oral Health Promotion, Dental Health Education, Preventive Dentistry, Oral Health og Oral Hygiene. I Tandlægebladet og Tandlægernes Nye Tidsskrift blev der søgt efter artikler om forebyggelse, mundhygiejne og profylakseprogrammer. I tabel 1 beskrives udvalgte undersøgelser af effekten af tandsundhedsprogrammer. Der blev udvalgt randomiserede, kontrollerede undersøgelser blandt børn i alderen 6-14 år med viden og plakindeks samt mål for gingivas tilstand som effektmål. Undersøgelserne var publicerede mellem 1994 og Interventionerne, der omfattede undervisningslektioner vedrørende tandsundhed og forbedring af mundhygiejne, var af varierende omfang. Opfølgning blev i de fleste tilfælde foretaget umiddelbart efter ophør af interventionen, nogle har derudover opfølgning efter ½, 1 eller 5 år. Der blev ikke fundet relevante økonomiske analyser af denne type tandsundhedsprogrammer for skolebørn. Sundhedsøkonomisk evaluering En økonomisk evaluering af alternative sundhedsprogrammer, hvor effekten er opgjort i naturlige enheder, betegnes en cost-effectiveness analyse (CEA). En CEA er en økonomisk evaluering, hvor såvel omkostninger som konsekvenser af alternative sundhedsprogrammer undersøges. Effektmålet i en CEA skal være entydigt, og de naturlige enheder kan f.eks. være vundne leveår, fundne tilfælde eller ændring i et sundhedsindeks. Som effektmål anbefales endelige outputs, men intermediære outputs er acceptable, hvis det kan vises, at

10 10 der er en sammenhæng mellem intermediære mål og et mere endeligt mål (godt helbred). I en økonomisk evaluering er det ønskeligt, at perspektivet er samfundsmæssigt, men i en CEA kan et snævrere perspektiv benyttes, idet de offeromkostninger, der er interessante i en CEA, bestemmes af den bedste alternative anvendelse af små forøgelser i det totale sundhedsbudget og ikke af offeromkostninger andre steder i økonomien. I en CEA beregnes omkostninger pr. marginalt vundet effektenhed. Der vælges tidshorisont for analysen (38). Model for egen undersøgelse Med henblik på at identificere determinanter for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed, og dermed at identificere målgrupper for undervisning i tandsundhed, opstilles en model over faktorer, der kan have betydning for viden om tandsundhed og faktisk tandsundhed hos skoleelever (Figur 2). Modellen indeholder elementer fra WHO s model (Figur 1) og fra de tidligere omtalte modeller for sundhedsadfærd, specielt The Health Belief Model og sociologiske modeller.

11 Tabel 1. Udvalgte studier af effekten af tandsundhedsprogrammer på viden om tandsundhed og mundhygiejnen hos skoleelever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Forfatter, år og land Albandar 1994 Brasilien (39) Buischi 1994 Brasilien (14,40) Ivanovic 1996 Jugoslavien (41) Julien 1994 Canada (42) Design Population (alder) RCT* Intervention a: 79 Intervention b: 72 Kontrol: 76 (13 år) RCT* Intervention a: 79 Intervention b: 72 Kontrol: 76 (13 år) RCT* Intervention a: 80 Intervention b: 80 Kontrol: 80 (11-14 år) RCT* Intervention: 206 Kontrol: 197 (10 år) *Randomiseret, kontrolleret forsøg Effektmål Intervention Opfølgnings -periode Plakindex (PI) a: Umiddelbart Gingivalindex 1 lektion á 1 time (3 år efter (GI) 4 lektioner á 20 min. start) 10 lektioner á 10 min. b: 13 lektioner á 5 min. Viden a: 1 lektion á 1 time 4 lektioner á 20 min. 10 lektioner á 10 min. b: 13 lektioner á 5 min. Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) a: 8 lektioner á 15 min. b: 8 lektioner á 15 min. inkl. tandtrådsinstruktioner Flere lektioner i løbet af 15 mdr. Umiddelbart (3 år efter start) og 5 år efter ophør af intervention Umiddelbart (6 mdr. efter start) og 6 mdr. efter ophør af intervention Umiddelbart (15 mdr. efter start) og 1 år efter ophør af intervention. Resultat (Viden) Umiddelbart: a: Større viden end b b: Større viden end kontrolgruppen. 5 år efter ophør: a: større viden end de andre grupper Resultat (Mundhygiejne) a: Lavere PI og GI. b: Ingen forskel a og b: Lavere PI og GI efter 6 mdr., men ikke 6 mdr. efter ophør Ingen forskel i PI efter 15 mdr. og 1 år efter ophør. Lavere GI efter 15 mdr. men ingen forskel 1 år efter ophør

12 Tabel 1. Fortsat Forfatter, år Design og land Peng 2004 Kina (43) Redmond 1999 UK (12) Worthington 2001 UK (13) Zimmer 2001 Tyskland (44) Population (alder) RCT* Intervention a: 410 Intervention b: 363 Kontrol: 370 (6-7 år) RCT* Intervention: 570 Kontrol: 493 (11-13 år) RCT* Intervention: 481(viden) 166 (PI) Kontrol: 313 (viden) 144 (PI) (10,1 år) RCT* Intervention: 82 Kontrol: 101 (9,4 år) *Randomiseret, kontrolleret forsøg Effektmål Intervention Opfølgnings -periode Gingival blødning Viden Gennemsnitligt antal sites med plak Viden Plakindex (PI) Plakindex (PI) Gingivalindex (GI) a: 1 lektion en gang om måneden i 2 år b: Som a inkl. xylitoltyggegummi Umiddelbart (2 år efter start) 6 lektioner á 20 min. Umiddelbart (6 mdr. efter start) 4 lektioner á 1 time Umiddelbart (4 mdr. efter start) 12 lektioner Umiddelbart (3 år efter start) Resultat (Viden) Forøget viden Resultat (Mundhygiejne) Mindre tilvækst i blødningsscore i begge interventionsgrupper Reduktion i gennemsnitligt antal sites med plak (13 %). Forøget viden Reduktion i PI (17 %) Ingen forskel i PI og GI

13 13 Socio-kulturelle forhold Forælders skoleuddannelse Forælders erhvervsuddannelse Husstandsindkomst Boligforhold Sproglig baggrund Forælders alder Forælders samlivsstatus Antal hjemmeboende børn Køn Skole Adfærd Hjælp til barnets tandbørstning Hyppighed af barnets tandbørstning Barnets brug af tandtråd Forælders brug af tandplejetilbud Outcome Viden om tandsundhed Tandsundhed Forælders viden og holdning Forælders vurdering af barnets og egen tandsundhed Forælders viden om egen indsats, fluor og gingivitis. Forælders vurdering af information fra Den kommunale Tandpleje Figur 2. Model af faktorer, der kan have relation til viden om tandsundhed og tandsundhed blandt skoleelever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers

14 14 Formål og hypoteser Formålet med denne undersøgelse er: At identificere determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed. At identificere relevante målgrupper for undervisningsprogrammet baseret på viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed. At vurdere effekt af et undervisningsprogram om tandsundhed for skoleelever, indiceret ved ændring i prævalens af plak og gingivitis samt viden om tandsundhed 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet. At gennemføre en cost-effectiveness analyse af programmet. Med udgangspunkt i formålene opstilles følgende hypoteser: At børn med dårligere socioøkonomisk baggrund og anden kulturel baggrund end dansk har ringere viden om tandsundhed og dårligere tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed. At børn med ringe viden om tandsundhed og dårligere tandsundhed før undervisningsprogrammet har større ændring i prævalens af plak og gingivitis efter programmet. At der 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet er en lavere prævalens af plak og gingivitis samt større viden om tandsundhed i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Godkendelse og etik Projektet er forelagt Den videnskabsetiske Komité i Århus Amt. Der blev ikke krævet tilladelse fra Den videnskabsetiske Komité til gennemførelse af projektet, da komitéen vurderede, at der i projektet ikke var et så væsentlig element af biomedicinsk forskning, at det var omfattet af komitélovgivningens bestemmelser. Der blev indhentet informeret samtykke fra forældrene til børnenes deltagelse i registreringen af plak og gingivitis. Forældrene blev oplyst om, at det var frivilligt at indsende spørgeskemaet, om undersøgelsens formål og om, at oplysninger ville blive behandlet fortroligt. Randers kommunale Tandpleje har givet tilladelse til indhentning af journaloplysninger. Der er indhentet tilladelse fra Datatilsynet til oprettelse af projektregister.

15 15 Materiale og metode Design Undersøgelsen er gennemført dels som en tværsnitsundersøgelse med henblik på at identificere determinanter for skoleelevers viden om tandsundhed og faktiske tandsundhed før et undervisningsprogram om tandsundhed og dels som et randomiseret, kontrolleret eksperiment til vurdering af effekt af et undervisningsprogram om tandsundhed. Randomisering til undervisningsprogrammet blev foretaget på klasseniveau efter baselineregistrering af plak, gingivitis og viden om tandsundhed. Desuden er der gennemført en cost-effectiveness analyse. Data Data vedrørende skoleelevers viden om tandsundhed samt data vedrørende plak og gingivitis er indsamlet blandt 4.klasse-elever i Randers kommunale Tandpleje fra november 2005 til maj Data vedrørende determinanter for elevernes viden om tandsundhed og deres faktiske tandsundhed er indsamlet ved hjælp af postomdelt spørgeskema til elevernes forældre i marts Den faktiske tandsundhed, udtrykt ved cariesprævalensen, angives ved DMFS-tal, der er optalt fra elevernes journaler december 2005 til januar Til den økonomiske analyse er omkostningerne i forbindelse med undervisningsprogrammet opgjort ved registrering af tidsforbrug og materialeforbrug i forbindelse med interventionen. Oplysninger om timelønninger blev indhentet fra Randers Kommune (Kommunedata). Datakilder og dataindhold fremgår af tabel 2. Organisering og afvikling af undersøgelsen Undersøgelsen omfatter 496 børn i alderen 9-11 år, der gik i 4. klasse i , og som var tilknyttet Randers kommunale Tandpleje. Børnene var fordelt på 12 skoler i Randers, hvor der på hver var to 4.- klasser. Elevernes viden om tandsundhed blev registreret ved hjælp af et spørgeskema med 8 lukkede spørgsmål, der blev omdelt, udfyldt og indsamlet i klasserne. For at sikre forståelsen blev spørgsmål og svarmuligheder læst op for eleverne af den klinikassistent, der er tilknyttet skolen. Klinikassistenten overvågede udfyldelsen af skemaerne. Spørgsmålene omhandlede forhold omkring mundhygiejne, sunde tænder og tandsygdomme. Der var 3-4 svarmuligheder ved hvert spørgsmål, og antallet af rigtige svar på spørgsmålene blev registreret for hver elev. Spørgeskemaet blev afprøvet i en pilottest blandt 20 børn på 4. klassetrin, der ikke deltog i undersøgelsen, hvorefter spørgsmålene blev rettet til.

16 16 Tabel 2. Oversigt over datakilder og dataindhold i forbindelse med evaluering og analyse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Datakilde Dataindhold Randers kommunale Tandpleje Identifikation, køn, alder, skole, klasse, DMFS, materialeforbrug og -pris Spørgeskema med lukkede spørgsmål Selvrapporteret viden om tandsundhed Spørgeskema med lukkede spørgsmål Husstandsindkomst, forældres uddannelse, sproglig baggrund, boform, familiestørrelse, selvvurderet tandsundhed og tandsundhedsadfærd. Registrering af mundhygiejne Plak - og gingivitisindex Registrering af tidsforbrug Forbrugte arbejdstimer for klinikassistenter og lærere Randers Kommune (Kommunedata) Timeløn for klinikassistenter og lærere Spørgsmålene blev besvaret ved baseline og 4 måneder efter påbegyndelse af undervisningsprogrammet om tandsundhed. De elever, der ikke var til stede ved udfyldelsen af skemaet, blev søgt nået ved en fornyet henvendelse i klassen. Ved baseline udfyldte 12 elever ikke spørgeskemaet. Efter interventionen udgik yderligere 37 elever på en skole, hvor undervisningsprogrammet ikke blev gennemført. Andre 30 elever udfyldte ikke skemaet efter interventionen. To af disse elever udfyldte heller ikke skemaet ved baseline, således at 28 elever udgik på grund af flytning eller fravær. I alt udgik 17,1 % af interventionsgruppen og 14,0 % af kontrolgruppen. Af tabel 3 fremgår, hvor mange elever, der udfyldte spørgeskemaet. De 496 elever fik i klasserne udleveret et brev adresseret til forældrene og blev opfordret til at aflevere brevet hjemme. Brevet indeholdt oplysninger om formålet med og indholdet af undersøgelsen. Forældrene blev i brevet desuden anmodet om at underskrive og indsende en accept af deres barns deltagelse i den kliniske del af undersøgelsen i en medfølgende, frankeret svarkuvert. Efter udløb af fristen for indsendelse af accept var der modtaget 70,8 %. Der blev derefter udsendt rykkerbreve pr. post, hvorefter andelen af accepter var 83,7 %. Andelen af inviterede, der accepterede, fordelt på de enkelte skoler varierede fra 69,7 % til 92,1 %. Der var ikke forskel på skolerne med hensyn til indsendelse af accepter (χ 2 =18,22, df 11, p=0,08). Til undersøgelse af børnene med henblik på registrering af plak og gingivitis blev der udtaget en stratificeret stikprøve på 7 børn fra hver klasse blandt dem, hvis forældre havde givet tilsagn om deltagelse, i alt 168 børn (Figur 3).

17 17 Tabel 3. Antallet af 4. klasse-elever, der besvarede spørgsmål om tandsundhed før og efter et undervisningsprogram om tandsundhed, fordelt på skoler, interventionsgruppe (I) og kontrolgruppe (K). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Før undervisnings- Efter undervisningsprogrammet programmet Skole I K I K I alt Population N=496 Bortfald N=81 Børn, hvis forældre indsendte accept af deltagelse i klinisk undersøgelse N=415 Udtrukket til undersøgelse (interventionsgruppe) N=84 Udtrukket til undersøgelse (kontrolgruppe) N=84 Figur 3. Oversigt over datamateriale til undersøgelse af ændring af prævalens af plak og gingivitis blandt 4. klasse-elever. Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers

18 18 Udvælgelsen blev foretaget fra en alfabetisk liste over klassens elever ved anvendelse af en tabel over tilfældige tal. Ved baselineundersøgelsen udgik børn med fast ortodontisk apparatur samt børn, der var fraværende på to undersøgelsesdage. Ved undersøgelsen efter interventionen udgik yderligere et antal børn, der var fraværende på to undersøgelsesdage eller flyttet fra skolen. Børn fra den skole, hvor undervisningen ikke blev gennemført, udgik ligeledes. Tabel 4 viser antallet af børn der blev registreret før og efter interventionen. I alt udgik 19,1 % af interventionsgruppen og 13,1 % af kontrolgruppen. Undersøgelse af børnene foregik på skolernes tandklinik ved baseline og 4 måneder efter. Registreringen blev foretaget af blindet, erfaren undersøger (undertegnede projektleder) efter metoder beskrevet af Silness & Löe (45) og Löe & Silness (46). Inden undersøgelsen blev gingiva og tænderne tørret med luftblæser. Der blev anvendt operationslampe og spejl samt pochemåler, som blev ført langs tandoverfladen ved registreringen af gingivas blødningstendens og af plakmængden. Registrerede tænder var 6+, 2+, +1, +6, 6-, 2-, -1 og -6. Alle kvadranter blev således inddraget. Tændernes mesialflader, facialflader, distalflader og oralflader indgik i registreringen. Præmolarer indgik ikke i registreringen, da tænder i denne tandgruppe ofte er i en frembrudsfase i den undersøgte aldersgruppe. I tilfælde af manglende registreringstand blev nabotanden indenfor samme tandgruppe anvendt. Hver tandflade blev tildelt en score fra 0 til 3 afhængig af mængden af plak (Figur 4). Scores fra de 4 tandflader blev adderet og divideret med 4, så der blev opnået et plakindeks (PI) for hver registreret tand. Ved at addere indices for tænderne og dividere med 8, blev der opnået et PI for patienten. Hver tandflade blev ligeledes tildelt en score fra 0 til 3 afhængig af graden af gingivitis (Figur 4). Scores fra de 4 tandflader blev adderet og divideret med 4. Der blev således opnået et gingivalindeks (GI) for hver registreret tand. Ved at addere indices for tænderne og dividere med 8, blev der opnået et GI for patienten. Observationerne blev dikteret til en klinikassistent, der foretog optegnelserne. Undersøgelserne blev foretaget om formiddagen. Børnene fik en tube tandpasta for deres medvirken i undersøgelsen. Efter baselineregistrering blev en klasse på hver skole ved lodtrækning udvalgt til at modtage undervisningsprogrammet, mens parallelklassen fungerede som kontrol. Interventionen bestod af 1 times undervisning i klasserne, hvor årsager til tandsygdomme blev diskuteret med eleverne efter forevisning af film om emnet, samt af 2 lektioner i grupper på 4-5 børn på skolens tandklinik. Her fik eleverne indfarvet tænderne med rødt farvestof (Erytrosin B) og blev instrueret individuelt i korrekt tandbørstning. En periode på

19 19 Tabel 4. Antallet af 4. klasse-elever, der deltog i registrering af plak og gingivitis før og efter et undervisningsprogram om tandsundhed, fordelt på skoler, interventionsgruppe (I) og kontrolgruppe (K). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers Før undervisnings- Efter undervisningsprogrammet programmet Skole I K I K I alt uger forløb mellem lektionerne. Undervisningen blev forestået af den klinikassistent, der er tilknyttet skolen. Den enkelte elevs deltagelse i tandbørsteinstruktionerne blev noteret i den pågældendes journal. Der blev foretaget kontrol af journaloptegnelser i den gruppe, der blev registreret klinisk. Kontrol af deltagelse i resten af interventionsgruppen blev foretaget ved telefonisk kontakt til klinikassistenterne. Der blev i interventionsperioden ikke givet tandsundhedsundervisning i kontrolklasserne. Forbrug af materialer, der omfattede informationsbrev til skoler og forældre, videofilm, tandbørster, tandpasta, farvestof, samt beviser for gennemført undervisning, blev opgjort efter interventionen. Registrering af forbrugte arbejdstimer i forbindelse med undervisningen blev løbende fortaget af klinikassistenterne. Forældrene til de børn, der blev registreret klinisk, samt forældrene til et tilsvarende antal tilfældigt udtrukne børn af de klasse-elever, fik tilsendt et spørgeskema, som én af forældrene blev bedt om at besvare og indsende i en medfølgende frankeret svarkuvert. Der blev i alt udsendt 334 spørgeskemaer. Spørgeskemaet omfattede 17 lukkede spørgsmål vedrørende køn, alder, antal hjemmeboende børn under 16 år, ægtestand, barnets

20 20 Plak Indeks Score Kriterium 0 Ingen plak 1 En plakfilm på kanten af den frie marginale gingiva og tilstødende område af tanden. Plakken kan kun ses in situ efter applicering af farveopløsning eller ved anvendelse af en pochemåler på tandoverfladen. 2 Moderate ansamlinger af bløde belægninger i tandkødslommen eller på tanden og gingivalranden, der kan ses med det blotte øje. 3 Store mængder bløde belægninger i tandkødslommen og/eller på tanden og gingivalranden. Gingival Indeks Score Kriterium 0 Ingen inflammation 1 Mild inflammation svag ændring i farve og lille ændring i konsistens. 2 Moderat inflammation moderat blank gingiva, moderat rødme, ødem og hypertrofi. Blødning ved tryk. 3 Alvorlig inflammation tydelig rødme og hypertrofi. Tendens til spontan blødning. Ulceration. Figur 4. Scores og kriterier for Plak Indeks og Gingival Indeks. Efter Silness & Löe (45) og Löe & Silness (46). Undersøgelse af et tandsundhedsprogram for skoleelever, Randers tandsundhed og hjemmetandpleje, årsager til tandsygdomme, informationen fra Den kommunale Tandpleje, egen tandsundhed, brug af tandplejesystemet, sprog, uddannelse, bolig og bruttoindkomst. Skemaet blev afprøvet i en pilottest blandt forældrene til 30 børn på 4. klassetrin, der ikke indgik i undersøgelsen, hvorefter spørgsmålene blev rettet til. Enkelte af spørgsmålene har været anvendt i en anden undersøgelse (31). Efter udløb af fristen for returnering af spørgeskemaet var der modtaget 71,3 %. Derefter udsendtes rykkerbreve to gange, hvorefter svarprocenten var 83,8 (Figur 5). Andelen af returnerede spørgeskemaer varierede mellem de enkelte skoler fra 72,4 % til 92,6 %. Der var ikke signifikant forskel mellem skolerne med hensyn til antallet af returnerede skemaer (χ 2 =9,09, df 11, p=0,61). Fra journalerne på de 334 børn, hvis forældre havde fået tilsendt spørgeskema, blev den sidst daterede SCOR-blanket samt SCOR-blanketten fra året før anvendt til optælling af DMFS.

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Cariesstrategi Grønland

Cariesstrategi Grønland Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere