Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN"

Transkript

1 Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Studerende: Gitte Iversen (229767) VEJLEDER: SUSANNE SIMONI HEDEGAARD 8. MAJ 2015

2 Indhold Indledning... 2 Farsø Efterskole (F-E)... 2 Metode... 2 Definition på ordblindhed... 3 Ordblindhed og matematik... 3 Konkretisering og visualisering... 4 Kommunikation... 5 Sprog... 6 Stilladsering... 6 Motivation... 7 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Bilag Bilag Bilag Indledning 1

3 Indledning 10% af alle ordblinde er velbegavede matematikere, 40-50% har ingen problemer i matematik, mens 50% har forskellige problemer i matematik. Mange af disse vanskeligheder kan afhjælpes gennem varieret undervisning med relevante hjælpemidler 1. Citatet passer godt på mine oplevelser som lærer på en ordblindeefterskole. I forbindelse med matematikundervisningen oplever jeg ofte; ordblinde elever, der har svært ved den sproglige del at matematikken, det at huske specifikke rækkefølger og flere på hinanden efterfølgende oplysninger, har brug for god tid og finder det svært at kommunikere matematik. Manglende brug af digitale hjælpemidler kan give vanskeligheder med afkodning og med at skabe overblik. Nogle elever kommer med faglige nederlag, som kan have betydning for motivationen. Det kan være en udfordring at lave en matematikundervisning, hvor eleverne er aktive, lærende, kommunikerer matematik, læser fagtekster, arbejder med matematiske repræsentationer samtidig med, at de får en tro på, at de godt kan. Jeg har valgt at fokusere på sammenhængen mellem læsevanskeligheder og matematik samt, hvordan vi laver en varieret undervisning med relevante hjælpemidler også på områder, hvor eleverne har det svært fx tekstopgaver og kommunikation. Ovenstående iagttagelser har ført frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har ordblindhed for elevernes læringsmuligheder i faget matematik? Hvilke udfordringer møder ordblinde elever i matematik, og hvordan kan vi som lærere afhjælpe og støtte eleverne? Farsø Efterskole (F-E) F-E er en efterskole for 92 elever med specifikke læse- og staveproblemer. Vores elever er testet med den nye Ordblindetest 2 og fundet ordblinde, hvilket berettiger deres ophold på F-E og brug af kompenserende hjælpemidler. Dagligt underviser jeg i matematik og dansk, hvilket giver mig nogle reference- og sammenligningspunkter. Kompenserende hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen og en forudsætning for, at ordblinde elever kan klare sig på lige fod med jævnaldrene. I alle fag bruger vi CD-ord, google drev, tale-til-tekst på mobiltelefoner m.v. I matematik bruger vi programmerne Wordmat, Geogebra og Excel (google sheets). Metode Jeg har valgt at starte artiklen med at kigge på ordblindhed gennem IDA s definition for derefter at se, hvilke bagvedliggende faktorer, der spiller ind for både læsning og matematik gennem teori og undersøgelser. Her har jeg brugt Görel Sterner og Ingvar Lundberg (S&L) som baggrund sammen med empiri fra den nye Ordblindetest, Elin Reikerås og egen emperi. Herefter vil jeg se på, hvorfor konkretisering, visualisering, sprog, kommunikation, og motivation er centralt. Teorien bag dette er fortsat S&L, sammenholdt med den konstruktivistiske systemteori og Michael Wahl Andersens 1 Dyslexia, Dyscalculia and Mathematics, Anne Henderson s. 2 2 Udviklet af Center for Læseforskning, Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet for Undervisningsministeriet, december Indledning 2

4 forslag til arbejde med skabeloner. Afslutningsvis vil jeg komme med forslag til vigtige elementer i matematikundervisningen for ordblinde bygget på den valgte teori og egne erfaringer. Definition på ordblindhed Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Vanskelighederne stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. 3 Ordblinde elever har primært vanskeligt ved ord- og bogstavafkodning, som hænger sammen med den fonologiske sløjfe. Ordene bliver ikke gennemsigtige, hvilket i tekstopgaver giver forståelsessnørrebånd. Affødt af dette, kan problemer med læseforståelse, mindre ordforråd og baggrundsviden have betydning for en ordblind elev. I rapporten om Ordblindetesten 4 er der beskrevet en test lavet af 100 elever på den merkantile grunduddannelse, hvor fagtekstforståelse, ordblindetestscore og ordforråd blev sammenlignet. Testen er lavet uden brug af kompenserende hjælpemidler. Det almene billede viser, at ordblinde elever har en lav fagtekstforståelse. Dette leder tankerne hen på sprogets vigtighed med fokus på fagord og førfaglige ord, kommunikationen om disse samt hjælpemidlernes vigtighed. Ordblindhed og matematik Som lærer for ordblinde i matematik kan man spørge sig selv, hvorfor nogle ordblinde har matematikvanskeligheder? Hvad er de bagvedliggende faktorer? Dette er opsummeret i bogen Regne- og læsevanskeligheder 5. Læse-/regnevanskeligheder: S&L peger på at den fonologiske sløjfe og det Fælles gener Dårlig arbejdshukommelse visuelle tegnebræt sammen med den eksekutive Fonologiske vanskeligheder funktion danner baggrund for en effektiv Problemer med at automatisere færdigheder arbejdshukommelse, som igen ligger til grund for Ringe fleksibilitet i anvendelsen af forskellige lagring i langtidshukommelsen. 6 Indlæringen og løsningsstrategier automatisering af talfakta som fx tabellerne, kan ses som parallel til læseafkodning; at kunne huske og genkalde ortografisk fakta uden at skulle stave 3 Dansk Videnskabscenter for Ordblindhed (DVO). Den internationale dysleksiorganisation (IDA) forskningsmæssige arbejdsdefinition af dysleksi (2003). 4 Teknisk rapport om ordblindetesten, Møller, Helene Lykke m.fl., ( Regne- og læsevanskeligheder, Ingvar Lundberg og Görel Sterner s Lundberg og Sterner, s. 32. Definition på ordblindhed 3

5 Multimodale Ordblind i matematikundervisningen Studerende: Gitte Iversen (229767) sig igennem ord. Begge dele synes at have udspring i den fonologiske sløjfe som en del af arbejdshukommelsen. Vanskeligheder med tal kan også skyldes benævnelsesvanskeligheder. Det kan tage lang tid for eleven at forbinde symbolet for tallet med ordet og vil derfor kunne tage fejl af tallene. 7 Da det kan tage længere tid at automatisere, er gentagelse af begreber, omformuleringer og varierede tilgange centralt. Ved skoleårets start laver vi en læsetest 8, hvor FST E-Test - Matematiktest 8.-9.kl 14 elevernes forståelse af monomodale og multimodale tekster testes med brug af 12 hjælpemidler. Sammenholdt med vores 10 matematiktest (færdigheder og små 8 problemorienterede opgaver), kan jeg, for at 6 anskueliggøre sammenhængen, fremstille 4 dette diagram. De gule prikker er elever med 2 flest rigtige i matematikprøven på det højeste niveau ud af fire, mens de orange prikker er Monomodale elever på det laveste niveau. De blå prikker er elever på de midterste hold. Der tegner sig et billede af, at de elever, der scorer højest på læseforståelse også er de elever, der er stærkest inden for matematikken. Elin Reikerås har lavet en PD afhandling, hvor hun sammenligner 4 grupper elever (Bilag 1). Hun fandt, at læsefærdighedsniveauet ikke havde den store betydning for regnefaktaopgaver (6*7), flertrinsopgaver ( ) samt tekstopgaverne. Den største forskel var i opgaver omkring hovedregning, hvor eleverne fik opgaverne mundtligt, uden en blyant til at tegne/ skrive med og svarene var klistermærker. Læsefærdighedsniveauet havde stor betydning for, om eleverne lykkedes på hovedregningsopgaverne, faktisk større betydning end det generelle matematikniveau. For læsesvage elever var disse opgaver vanskelige 9. Ud af Reikerås undersøgelse kan man tolke, at ordblinde elever kommer til kort, når de får matematikopgaver, hvor hjælpemidler ikke må bruges; fx at notere vigtige tal og tegne problemet. Her bliver arbejdshukommelsen sat på prøve. Der er altså visse korrelationer mellem læse- og matematikvanskeligheder. Hvor ellers ser man ordblinde elever blive udfordret, og hvor kan man optimere undervisningen? Konkretisering og visualisering S&L pointerer betydningen af, at eleverne arbejder med matematikbegreber i 3 faser: Den konkrete fase: Arbejde med konkrete materialer er i centrum. Deres funktion er at visualisere begreber, og gennem taktile og kinæstetiske erfaringer lærer eleverne at sætte ord på, hvad de gør. 7 DVO 8 E-test fra Hogrefe (Standardiseret funktionel læsetest) udviklet af Bent Saabye 9 Lesing og regning, Elin Reikerås, Læsepædagogen nr. 1/ 2007 Konkretisering og visualisering 4

6 Den repræsentative fase: Her bruges erfaringer og forståelse fra den konkrete fase. Opgaverne tegnes og løses uden synlige materialer. Evnen til at problemløse og omsætte konkrete forståelser til mentale repræsentationer opbygges. Den abstrakte fase: Når eleverne har en konkret og repræsentativ forståelse af et begreb, bruges de matematiske symboler til at generalisere erfaringerne 10. Selv elever på årgang kan have brug for at vende tilbage til den konkrete fase for at genskabe og få flere billeder på deres repræsentationer. Tid til dette er afgørende, da det er fundamentet for videre læring. Freudenthalinstituttet har udviklet denne figur 11, som viser eksempler på erfaringer, som eleven har gjort sig, inden han når frem til den synlige top af isbjerget: den matematiske repræsentation 3/4. For at lære repræsentationer er varierede tilgange vigtigt: konkrete materialer, hverdagssituationer, skriftlig notation og mundtlig kommunikation. Jvf. Reikerås undersøgelse, er det centralt for læsesvage elever at kunne tegne/ notere for at løse problemer. Det visuelle tegnebræt er en vigtig del af arbejdshukommelsen; en del, som jeg vurderer er væsentlig stærkere end den fonologiske del af arbejdshukommelsen for ordblindegruppen. Men hvordan skal vi arbejde med matematik for at eleverne opnår forståelse? En tilgang er at fokusere på kommunikation, hvor eleverne kan afprøve deres forståelser af repræsentationerne. Kommunikation Ifølge den systemteoretiske konstruktivistiske tankegang er vi alle psykiske systemer, der selv konstruerer vores viden og skaber mening ved at tage valg med baggrund i vores konstruktioner. Omverdenen skaber forstyrrelser, der leder til bekræftelse eller rettelse af disse konstruktioner. De psykiske systemer opererer inden for sociale systemer, som fx en undervisningssituation er. Mediet der opereres i i undervisningen er kommunikation. Vi kan som lærere ikke fylde viden på eleverne, de skal selv ville det og åbne op for nye/ bekræftende konstruktioner. Vi kan ikke se elevernes konstruktioner, men kan gennem kommunikation med og mellem elever iagttage deres forklaringer, som vi kan lægge til grund for vores forståelse af elevernes mentale billeder. Dette kan føre os videre til en undervisning, hvor der skabes forhold for eleverne for at skabe mening i deres konstruktioner og fejlkonstruktioner. Men også for at de lærer at iagttage deres valg og læring, så vi ruster dem til et liv i en kompleks omverden, hvor det ikke er viden, men viden om, hvordan man skaber viden, der er i centrum 12. Derfor er en refleksiv 10 Lundberg og Sterner, s Bent Lindhardt. Forstå din lærebog - i matematik fra Tidsskrift for Læremiddeldidaktik Nr. 2, maj Systemteori og didaktik, Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup Kommunikation 5

7 undervisning med fokus på elevens forståelser og afprøvelser af disse vigtig. Alt dette sker gennem kommunikation; det være sig mundtligt, skriftligt og kropsligt. Måden kommunikation foregår på er i et sprog: hverdagssprog, fagord, førfaglige ord og symboler. Ordblinde elever oplever, at sproget i tekstopgaver vanskeliggør matematikken. Nogle kigger på tallene i en tekstopgave, og gør noget med dem uden at forholde sig til den omkringliggende tekst. Men hvad ligger der i at læse og forstå en matematisk opgavetekst? Jeg vil i det følgende se på læseforståelse, og hvordan man kan afhjælpe arbejdshukommelsen. Sprog Matematik er det første fremmedsprog man lærer i skolen. Høines formulerer det således: Ofte er det ikke matematikken, der er problemet, men mødet med sproget og kommunikationen 13. I læsningen bruges ofte læseformelen; afkodning*forståelse=læsning, hvor ordblinde elever får hjælp til afkodning i kompenserende hjælpermidler. Denne formel lavede Jeppe Bundsgaard en udvidelse af i Læseforståelse indbefatter altså også en række andre elementer (bilag 2). Alle faktorerne ganges sammen og må være større end nul for, at forståelse kan konstrueres. Dette må Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) * Ordforståelse * Tekstforståelse * Senarieforståelse * Kontekst * Læseform * Eget projekt også gøre sig gældende for tekstopgaver i matematik, der stiller mangeartede krav til elevens læseforståelse. Mindre gode læsere er ofte ikke sikre på, om de har opfattet teksten rigtigt, eller om den forståelse, de har, rækker til at løse opgaverne på siden 15. Det er vigtigt at hjælpe ordblinde elever med kompenserende hjælpemidler, men også at arbejde med fagudtryk, førfaglige ord, opbygge ordforråd, samt bruge de multimodale elementer knyttet til teksten. For mange ordblinde er det centralt at simplificere opgaven; dette kan gøres ved fx at lave understøttende skabeloner. Stilladsering En struktureret undervisning kan afhjælpe arbejdshukommelsen. En vis kontinuitet koblet med klare instruktioner uden for mange trin gør undervisningen overskuelig. En vej ind i opgaveløsning er at bruge skabeloner til at stilladsere elevernes læring og øge deres refleksioner over valg, strategier og forståelser jvf. konstruktivistisk læringssyn. Michael Wahl Andersen har lavet et bud på en sådan skabelon (Bilag 3) 16. Ved at arbejde med skabelonen gennemgår eleverne følgende: læseafkodning, læseforståelse, læsekompetence, visualisering, matematikkompetence, hverdagserfaringer og talforståelse, matematikfaglige færdigheder og refleksion. 13 Matematiske billeder, sprog og læsning, Michael Wahl Andersen, s Jeppe Bundsgaard, artikel i Læsepædagogen nr. 5, Michael Wahl Andersen, s Michael Wahl Andersen, s. 96. Sprog 6

8 Selvom skabelonen kan synes lang for ordblinde elever kan den anskueliggøre, hvilket problem de undersøger og tilgange til det - i stedet for, at gå direkte til udregningen uden at gennemgå de første trin og opnå forståelse for teksten, for derefter at fortsætte uden at reflektere over resultatet. Motivation For at lære noget jvf. konstruktivistisk teori, så må et psykisk system være åbent og indstillet på nye inputs. Eleven må jvf. læsekoden have sit eget projekt med læsningen. Når vi modtager elever har de ofte nederlag med i rygsækken: de kan virke opgivende og uden engagement, hvilket kan gøre læring vanskeligt. Vi skal fokusere på ressourcer frem for manglende faglige kunnen; finde ting, de kan, bygge videre på dem og fortælle dem, at de er på vej mod at beherske noget. Hvis vi kan dette og tager deres vanskeligheder alvorligt, så får vi nogle motiverede elever, der tror på sig selv igen. Et vigtigt element er også, at eleverne oplever sig som en del af et fællesskab, hvor alle har ordblindheden inde på livet; her er alle ens og det unormale er normalt! Konklusion I denne artikel har jeg vist, at der er visse sammenhænge mellem det at være ordblind og matematikforståelse. Vanskeligheder i læsning og regning kan kobles med en dårlig arbejdshukommelse, som hænger sammen med den fonologiske sløjfe, som ordblinde elever ikke er stærke i. Reikerås har vist, at det at have hjælpemidler og at tegne/ notere er vigtigt for læsesvage elever for at afhjælpe arbejdshukommelsen og bruge det visuelle tegnebræt. For at forstå matematik er det centralt at gå fra den konkrete fase gennem den repræsentative til den abstrakte fase og dette kræver tid, da der skal gentagelser og forskellige forklaringer til at lagre forståelser i langtidshukommelsen. Gennem kommunikation får psykiske systemer afprøvet deres forståelser, og i denne kommunikation, opstår forstyrrelser; konstruktioner bekræftes eller de eksisterende konstruktioner må forandres. For en ordblind kan læsningen af en tekst være uoverskuelig. Vi må som lærere vise dem veje til, hvordan en tekst kan læses, og hvordan man angriber en tekstopgave fx gennem skabeloner. Sprog Disse indgange til forståelsen af ordblinde elever i matematik har vist mig, at der er sammenhæng mellem læseforståelse og matematik, og ledt til nye tanker om, hvordan jeg bedre laver undervisning målrettet ordblinde. Med baggrund i ovenstående teori og egne erfaringer har jeg fundet 6 centrale elementer i arbejdet med ordblinde elever i matematikfaget, som jeg gerne vil uddybe med henvisning til praksis i den mundtlige del af prøven. Ressourcefokusering Hjælpemidler Konkretis ering og visualiser ing Vigtige elementer i undervisning af ordblinde i matematik Stiladsering Kommunikation Motivation 7

9 Litteratur Andersen, Michael Wahl (2008), Matematiske billeder, sprog og læsning, Dafolo Forlag Lundberg, Ingvar og Sterner, Görel (2008), Regne- og læsevanskeligheder, Alinea Keiding Tina Bering og Qvortrup, Ane (2014), Systemteori og didaktik, Hans Reitzels Forlag Henderson, Anne (2012), Dyslexia, Dyscalculia and Mathematics, Routledge Reikerås, Elin (2007), Lesing og regning, Artikel i Læsepædagogen Nr. 1/ 2007 Lindhardt, Bent (2009), Forstå din lærebog, Artikel i Tidsskrift for Læremiddeldidaktik Nr. 2/ maj 2009 Bundsgaard, Jeppe (2010), En ny læseformel, Artikel i Læsepædagogen Nr. 5/ 2010 Møller, Helene Lykke m.fl., (2014), Teknisk rapport om ordblindetesten, Center for Læseforskning, Københavns'Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet Jensen, Bent Saabye, Etest fra forlaget Hogrefe: DVO, Dansk Videnskabscenter for Ordblindhed: Litteratur 8

10 Bilag 1 1) Lave præstationer i matematik og læsning 3) Lave præstationer i læsning og normale præstationer i matematik 2) Lave præstationer i matematik og normale præstationer i læsning 4) Normale præstationer i læsning og matematik Bilag 2 Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) * Ordforståelse * Tekstforståelse * Senarieforståelse * Kontekst * Læseform * Eget projekt Førlæsning: Læsning af billeder og konteksten før tekst. Aflæsning: Læsning af skrifttegn, ordbilleder, billeder og layout. Medlæsning: Læse billeder og andre udtryk, som begrænser de mulige tolkninger. Ordforståelse: Ord betyder noget forskelligt, afhængig af sammenhængen. Er man i stand til at gå ind i ordenes arkæologi og afkode tilhørsforhold og sammenhænge? Tekstforståelse: Det at kunne se ordene som udtryk for en given genre. Scenarieforståelse: At kunne skabe sig et forestillingsbillede af indholdet. Kontekst: At forbinde tekstens indhold med kommunikationssituationen. Læseform: Opmærksomhed på at læse en tekst på en måde, som passer til projektet og tekstens indhold. Eget projekt: Man læser en tekst for at gøre noget med den - hvor motiveret er man for at læse, hvilke positive og negative oplevelser har man med i rygsækken af at læse en given tekst. Bilag 3 Bilag 1 9

Modul nr. 73 247 matematikvanskeligheder Anette Smed

Modul nr. 73 247 matematikvanskeligheder Anette Smed Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metode... 3 Ordblinde og matematikvanskeligheder... 4 Matematikvanskeligheder en begrebsafklaring... 4 Den ordblinde elev en begrebsafklaring... 4 Ordblinde

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Begrebsafklaring... 7 Tosprogethed... 7 Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling... 7 Deltagelsesmuligheder...

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Sprog og faglig læsning i matematik med et lille udkig til naturfag. Hvorfor er det så svært for de tosprogede elever?

Sprog og faglig læsning i matematik med et lille udkig til naturfag. Hvorfor er det så svært for de tosprogede elever? Sprog og faglig læsning i matematik med et lille udkig til naturfag Hvorfor er det så svært for de tosprogede elever? O S L O D E N 2 9. O K T O B E R 2 0 1 3 Niels Olesen Lærer, Niels.Olesen2@skolekom.dk

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Emnegodkendelse til afgangsprojekt

Emnegodkendelse til afgangsprojekt Emnegodkendelse til afgangsprojekt Modulnr.: 167011001 Tidsrum: Uge 4 til uge 25 Studieår: 2011 Navn: Anette Smed Cpr (første 6 cifre): 180468 Deltager i / eller har afsluttet og bestået eksamen i følgende

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder Præsentation 1 HVAD ER MATEMATIKVANSKELIGHEDER? 2 Matematikvanskeligheder Magne 1998 Dyskalkuli (matematikvanskeligheder) Akalkuli (kan ikke regne) Generelle matematikvanskeligheder

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?

Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag

Læs mere

Når matematik bliver sproglig

Når matematik bliver sproglig Læreruddannelsen Skive VIA University College Når matematik bliver sproglig Matematik Vejledere: Kristian Horslund & Johannes B. Iversen Antal sider: 28 Antal Typeenheder: 72.181 Lars Løvig Nielsen LK280081

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1) Om ordblindetest En præsentation af nogle metoder, værktøjer og foreløbige analyser (Noter til foredrag i Psykologisk Selskab for Forskningsmetode 2004.11.18) Michael Jepsen www.infosafe.dk Hvad ER ordblindhed

Læs mere

Diagnosticeret mobbeoffer

Diagnosticeret mobbeoffer FORLAG Diagnosticeret mobbeoffer Af Birte Basse, lærer og pd, Gylling Efterskole Illustration Trine Engelbrecht Jensen Artiklen tager afsæt i en undren over, hvorfor elever i læsevanskeligheder ofte udviser

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg

Evalueringsrapport fra projekt Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Faglig Læsning i Matematikfaget

Faglig Læsning i Matematikfaget Faglig Læsning i Matematikfaget Udarbejdet af: Mette Strandgård Christensen - Forår 2012 Studienummer: 116443 Vejleder: Mette Vedelsby, University College Sjælland Indledning... 3 Problemformulering...

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere