Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN"

Transkript

1 Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Studerende: Gitte Iversen (229767) VEJLEDER: SUSANNE SIMONI HEDEGAARD 8. MAJ 2015

2 Indhold Indledning... 2 Farsø Efterskole (F-E)... 2 Metode... 2 Definition på ordblindhed... 3 Ordblindhed og matematik... 3 Konkretisering og visualisering... 4 Kommunikation... 5 Sprog... 6 Stilladsering... 6 Motivation... 7 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Bilag Bilag Bilag Indledning 1

3 Indledning 10% af alle ordblinde er velbegavede matematikere, 40-50% har ingen problemer i matematik, mens 50% har forskellige problemer i matematik. Mange af disse vanskeligheder kan afhjælpes gennem varieret undervisning med relevante hjælpemidler 1. Citatet passer godt på mine oplevelser som lærer på en ordblindeefterskole. I forbindelse med matematikundervisningen oplever jeg ofte; ordblinde elever, der har svært ved den sproglige del at matematikken, det at huske specifikke rækkefølger og flere på hinanden efterfølgende oplysninger, har brug for god tid og finder det svært at kommunikere matematik. Manglende brug af digitale hjælpemidler kan give vanskeligheder med afkodning og med at skabe overblik. Nogle elever kommer med faglige nederlag, som kan have betydning for motivationen. Det kan være en udfordring at lave en matematikundervisning, hvor eleverne er aktive, lærende, kommunikerer matematik, læser fagtekster, arbejder med matematiske repræsentationer samtidig med, at de får en tro på, at de godt kan. Jeg har valgt at fokusere på sammenhængen mellem læsevanskeligheder og matematik samt, hvordan vi laver en varieret undervisning med relevante hjælpemidler også på områder, hvor eleverne har det svært fx tekstopgaver og kommunikation. Ovenstående iagttagelser har ført frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har ordblindhed for elevernes læringsmuligheder i faget matematik? Hvilke udfordringer møder ordblinde elever i matematik, og hvordan kan vi som lærere afhjælpe og støtte eleverne? Farsø Efterskole (F-E) F-E er en efterskole for 92 elever med specifikke læse- og staveproblemer. Vores elever er testet med den nye Ordblindetest 2 og fundet ordblinde, hvilket berettiger deres ophold på F-E og brug af kompenserende hjælpemidler. Dagligt underviser jeg i matematik og dansk, hvilket giver mig nogle reference- og sammenligningspunkter. Kompenserende hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen og en forudsætning for, at ordblinde elever kan klare sig på lige fod med jævnaldrene. I alle fag bruger vi CD-ord, google drev, tale-til-tekst på mobiltelefoner m.v. I matematik bruger vi programmerne Wordmat, Geogebra og Excel (google sheets). Metode Jeg har valgt at starte artiklen med at kigge på ordblindhed gennem IDA s definition for derefter at se, hvilke bagvedliggende faktorer, der spiller ind for både læsning og matematik gennem teori og undersøgelser. Her har jeg brugt Görel Sterner og Ingvar Lundberg (S&L) som baggrund sammen med empiri fra den nye Ordblindetest, Elin Reikerås og egen emperi. Herefter vil jeg se på, hvorfor konkretisering, visualisering, sprog, kommunikation, og motivation er centralt. Teorien bag dette er fortsat S&L, sammenholdt med den konstruktivistiske systemteori og Michael Wahl Andersens 1 Dyslexia, Dyscalculia and Mathematics, Anne Henderson s. 2 2 Udviklet af Center for Læseforskning, Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet for Undervisningsministeriet, december Indledning 2

4 forslag til arbejde med skabeloner. Afslutningsvis vil jeg komme med forslag til vigtige elementer i matematikundervisningen for ordblinde bygget på den valgte teori og egne erfaringer. Definition på ordblindhed Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Vanskelighederne stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. 3 Ordblinde elever har primært vanskeligt ved ord- og bogstavafkodning, som hænger sammen med den fonologiske sløjfe. Ordene bliver ikke gennemsigtige, hvilket i tekstopgaver giver forståelsessnørrebånd. Affødt af dette, kan problemer med læseforståelse, mindre ordforråd og baggrundsviden have betydning for en ordblind elev. I rapporten om Ordblindetesten 4 er der beskrevet en test lavet af 100 elever på den merkantile grunduddannelse, hvor fagtekstforståelse, ordblindetestscore og ordforråd blev sammenlignet. Testen er lavet uden brug af kompenserende hjælpemidler. Det almene billede viser, at ordblinde elever har en lav fagtekstforståelse. Dette leder tankerne hen på sprogets vigtighed med fokus på fagord og førfaglige ord, kommunikationen om disse samt hjælpemidlernes vigtighed. Ordblindhed og matematik Som lærer for ordblinde i matematik kan man spørge sig selv, hvorfor nogle ordblinde har matematikvanskeligheder? Hvad er de bagvedliggende faktorer? Dette er opsummeret i bogen Regne- og læsevanskeligheder 5. Læse-/regnevanskeligheder: S&L peger på at den fonologiske sløjfe og det Fælles gener Dårlig arbejdshukommelse visuelle tegnebræt sammen med den eksekutive Fonologiske vanskeligheder funktion danner baggrund for en effektiv Problemer med at automatisere færdigheder arbejdshukommelse, som igen ligger til grund for Ringe fleksibilitet i anvendelsen af forskellige lagring i langtidshukommelsen. 6 Indlæringen og løsningsstrategier automatisering af talfakta som fx tabellerne, kan ses som parallel til læseafkodning; at kunne huske og genkalde ortografisk fakta uden at skulle stave 3 Dansk Videnskabscenter for Ordblindhed (DVO). Den internationale dysleksiorganisation (IDA) forskningsmæssige arbejdsdefinition af dysleksi (2003). 4 Teknisk rapport om ordblindetesten, Møller, Helene Lykke m.fl., ( Regne- og læsevanskeligheder, Ingvar Lundberg og Görel Sterner s Lundberg og Sterner, s. 32. Definition på ordblindhed 3

5 Multimodale Ordblind i matematikundervisningen Studerende: Gitte Iversen (229767) sig igennem ord. Begge dele synes at have udspring i den fonologiske sløjfe som en del af arbejdshukommelsen. Vanskeligheder med tal kan også skyldes benævnelsesvanskeligheder. Det kan tage lang tid for eleven at forbinde symbolet for tallet med ordet og vil derfor kunne tage fejl af tallene. 7 Da det kan tage længere tid at automatisere, er gentagelse af begreber, omformuleringer og varierede tilgange centralt. Ved skoleårets start laver vi en læsetest 8, hvor FST E-Test - Matematiktest 8.-9.kl 14 elevernes forståelse af monomodale og multimodale tekster testes med brug af 12 hjælpemidler. Sammenholdt med vores 10 matematiktest (færdigheder og små 8 problemorienterede opgaver), kan jeg, for at 6 anskueliggøre sammenhængen, fremstille 4 dette diagram. De gule prikker er elever med 2 flest rigtige i matematikprøven på det højeste niveau ud af fire, mens de orange prikker er Monomodale elever på det laveste niveau. De blå prikker er elever på de midterste hold. Der tegner sig et billede af, at de elever, der scorer højest på læseforståelse også er de elever, der er stærkest inden for matematikken. Elin Reikerås har lavet en PD afhandling, hvor hun sammenligner 4 grupper elever (Bilag 1). Hun fandt, at læsefærdighedsniveauet ikke havde den store betydning for regnefaktaopgaver (6*7), flertrinsopgaver ( ) samt tekstopgaverne. Den største forskel var i opgaver omkring hovedregning, hvor eleverne fik opgaverne mundtligt, uden en blyant til at tegne/ skrive med og svarene var klistermærker. Læsefærdighedsniveauet havde stor betydning for, om eleverne lykkedes på hovedregningsopgaverne, faktisk større betydning end det generelle matematikniveau. For læsesvage elever var disse opgaver vanskelige 9. Ud af Reikerås undersøgelse kan man tolke, at ordblinde elever kommer til kort, når de får matematikopgaver, hvor hjælpemidler ikke må bruges; fx at notere vigtige tal og tegne problemet. Her bliver arbejdshukommelsen sat på prøve. Der er altså visse korrelationer mellem læse- og matematikvanskeligheder. Hvor ellers ser man ordblinde elever blive udfordret, og hvor kan man optimere undervisningen? Konkretisering og visualisering S&L pointerer betydningen af, at eleverne arbejder med matematikbegreber i 3 faser: Den konkrete fase: Arbejde med konkrete materialer er i centrum. Deres funktion er at visualisere begreber, og gennem taktile og kinæstetiske erfaringer lærer eleverne at sætte ord på, hvad de gør. 7 DVO 8 E-test fra Hogrefe (Standardiseret funktionel læsetest) udviklet af Bent Saabye 9 Lesing og regning, Elin Reikerås, Læsepædagogen nr. 1/ 2007 Konkretisering og visualisering 4

6 Den repræsentative fase: Her bruges erfaringer og forståelse fra den konkrete fase. Opgaverne tegnes og løses uden synlige materialer. Evnen til at problemløse og omsætte konkrete forståelser til mentale repræsentationer opbygges. Den abstrakte fase: Når eleverne har en konkret og repræsentativ forståelse af et begreb, bruges de matematiske symboler til at generalisere erfaringerne 10. Selv elever på årgang kan have brug for at vende tilbage til den konkrete fase for at genskabe og få flere billeder på deres repræsentationer. Tid til dette er afgørende, da det er fundamentet for videre læring. Freudenthalinstituttet har udviklet denne figur 11, som viser eksempler på erfaringer, som eleven har gjort sig, inden han når frem til den synlige top af isbjerget: den matematiske repræsentation 3/4. For at lære repræsentationer er varierede tilgange vigtigt: konkrete materialer, hverdagssituationer, skriftlig notation og mundtlig kommunikation. Jvf. Reikerås undersøgelse, er det centralt for læsesvage elever at kunne tegne/ notere for at løse problemer. Det visuelle tegnebræt er en vigtig del af arbejdshukommelsen; en del, som jeg vurderer er væsentlig stærkere end den fonologiske del af arbejdshukommelsen for ordblindegruppen. Men hvordan skal vi arbejde med matematik for at eleverne opnår forståelse? En tilgang er at fokusere på kommunikation, hvor eleverne kan afprøve deres forståelser af repræsentationerne. Kommunikation Ifølge den systemteoretiske konstruktivistiske tankegang er vi alle psykiske systemer, der selv konstruerer vores viden og skaber mening ved at tage valg med baggrund i vores konstruktioner. Omverdenen skaber forstyrrelser, der leder til bekræftelse eller rettelse af disse konstruktioner. De psykiske systemer opererer inden for sociale systemer, som fx en undervisningssituation er. Mediet der opereres i i undervisningen er kommunikation. Vi kan som lærere ikke fylde viden på eleverne, de skal selv ville det og åbne op for nye/ bekræftende konstruktioner. Vi kan ikke se elevernes konstruktioner, men kan gennem kommunikation med og mellem elever iagttage deres forklaringer, som vi kan lægge til grund for vores forståelse af elevernes mentale billeder. Dette kan føre os videre til en undervisning, hvor der skabes forhold for eleverne for at skabe mening i deres konstruktioner og fejlkonstruktioner. Men også for at de lærer at iagttage deres valg og læring, så vi ruster dem til et liv i en kompleks omverden, hvor det ikke er viden, men viden om, hvordan man skaber viden, der er i centrum 12. Derfor er en refleksiv 10 Lundberg og Sterner, s Bent Lindhardt. Forstå din lærebog - i matematik fra Tidsskrift for Læremiddeldidaktik Nr. 2, maj Systemteori og didaktik, Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup Kommunikation 5

7 undervisning med fokus på elevens forståelser og afprøvelser af disse vigtig. Alt dette sker gennem kommunikation; det være sig mundtligt, skriftligt og kropsligt. Måden kommunikation foregår på er i et sprog: hverdagssprog, fagord, førfaglige ord og symboler. Ordblinde elever oplever, at sproget i tekstopgaver vanskeliggør matematikken. Nogle kigger på tallene i en tekstopgave, og gør noget med dem uden at forholde sig til den omkringliggende tekst. Men hvad ligger der i at læse og forstå en matematisk opgavetekst? Jeg vil i det følgende se på læseforståelse, og hvordan man kan afhjælpe arbejdshukommelsen. Sprog Matematik er det første fremmedsprog man lærer i skolen. Høines formulerer det således: Ofte er det ikke matematikken, der er problemet, men mødet med sproget og kommunikationen 13. I læsningen bruges ofte læseformelen; afkodning*forståelse=læsning, hvor ordblinde elever får hjælp til afkodning i kompenserende hjælpermidler. Denne formel lavede Jeppe Bundsgaard en udvidelse af i Læseforståelse indbefatter altså også en række andre elementer (bilag 2). Alle faktorerne ganges sammen og må være større end nul for, at forståelse kan konstrueres. Dette må Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) * Ordforståelse * Tekstforståelse * Senarieforståelse * Kontekst * Læseform * Eget projekt også gøre sig gældende for tekstopgaver i matematik, der stiller mangeartede krav til elevens læseforståelse. Mindre gode læsere er ofte ikke sikre på, om de har opfattet teksten rigtigt, eller om den forståelse, de har, rækker til at løse opgaverne på siden 15. Det er vigtigt at hjælpe ordblinde elever med kompenserende hjælpemidler, men også at arbejde med fagudtryk, førfaglige ord, opbygge ordforråd, samt bruge de multimodale elementer knyttet til teksten. For mange ordblinde er det centralt at simplificere opgaven; dette kan gøres ved fx at lave understøttende skabeloner. Stilladsering En struktureret undervisning kan afhjælpe arbejdshukommelsen. En vis kontinuitet koblet med klare instruktioner uden for mange trin gør undervisningen overskuelig. En vej ind i opgaveløsning er at bruge skabeloner til at stilladsere elevernes læring og øge deres refleksioner over valg, strategier og forståelser jvf. konstruktivistisk læringssyn. Michael Wahl Andersen har lavet et bud på en sådan skabelon (Bilag 3) 16. Ved at arbejde med skabelonen gennemgår eleverne følgende: læseafkodning, læseforståelse, læsekompetence, visualisering, matematikkompetence, hverdagserfaringer og talforståelse, matematikfaglige færdigheder og refleksion. 13 Matematiske billeder, sprog og læsning, Michael Wahl Andersen, s Jeppe Bundsgaard, artikel i Læsepædagogen nr. 5, Michael Wahl Andersen, s Michael Wahl Andersen, s. 96. Sprog 6

8 Selvom skabelonen kan synes lang for ordblinde elever kan den anskueliggøre, hvilket problem de undersøger og tilgange til det - i stedet for, at gå direkte til udregningen uden at gennemgå de første trin og opnå forståelse for teksten, for derefter at fortsætte uden at reflektere over resultatet. Motivation For at lære noget jvf. konstruktivistisk teori, så må et psykisk system være åbent og indstillet på nye inputs. Eleven må jvf. læsekoden have sit eget projekt med læsningen. Når vi modtager elever har de ofte nederlag med i rygsækken: de kan virke opgivende og uden engagement, hvilket kan gøre læring vanskeligt. Vi skal fokusere på ressourcer frem for manglende faglige kunnen; finde ting, de kan, bygge videre på dem og fortælle dem, at de er på vej mod at beherske noget. Hvis vi kan dette og tager deres vanskeligheder alvorligt, så får vi nogle motiverede elever, der tror på sig selv igen. Et vigtigt element er også, at eleverne oplever sig som en del af et fællesskab, hvor alle har ordblindheden inde på livet; her er alle ens og det unormale er normalt! Konklusion I denne artikel har jeg vist, at der er visse sammenhænge mellem det at være ordblind og matematikforståelse. Vanskeligheder i læsning og regning kan kobles med en dårlig arbejdshukommelse, som hænger sammen med den fonologiske sløjfe, som ordblinde elever ikke er stærke i. Reikerås har vist, at det at have hjælpemidler og at tegne/ notere er vigtigt for læsesvage elever for at afhjælpe arbejdshukommelsen og bruge det visuelle tegnebræt. For at forstå matematik er det centralt at gå fra den konkrete fase gennem den repræsentative til den abstrakte fase og dette kræver tid, da der skal gentagelser og forskellige forklaringer til at lagre forståelser i langtidshukommelsen. Gennem kommunikation får psykiske systemer afprøvet deres forståelser, og i denne kommunikation, opstår forstyrrelser; konstruktioner bekræftes eller de eksisterende konstruktioner må forandres. For en ordblind kan læsningen af en tekst være uoverskuelig. Vi må som lærere vise dem veje til, hvordan en tekst kan læses, og hvordan man angriber en tekstopgave fx gennem skabeloner. Sprog Disse indgange til forståelsen af ordblinde elever i matematik har vist mig, at der er sammenhæng mellem læseforståelse og matematik, og ledt til nye tanker om, hvordan jeg bedre laver undervisning målrettet ordblinde. Med baggrund i ovenstående teori og egne erfaringer har jeg fundet 6 centrale elementer i arbejdet med ordblinde elever i matematikfaget, som jeg gerne vil uddybe med henvisning til praksis i den mundtlige del af prøven. Ressourcefokusering Hjælpemidler Konkretis ering og visualiser ing Vigtige elementer i undervisning af ordblinde i matematik Stiladsering Kommunikation Motivation 7

9 Litteratur Andersen, Michael Wahl (2008), Matematiske billeder, sprog og læsning, Dafolo Forlag Lundberg, Ingvar og Sterner, Görel (2008), Regne- og læsevanskeligheder, Alinea Keiding Tina Bering og Qvortrup, Ane (2014), Systemteori og didaktik, Hans Reitzels Forlag Henderson, Anne (2012), Dyslexia, Dyscalculia and Mathematics, Routledge Reikerås, Elin (2007), Lesing og regning, Artikel i Læsepædagogen Nr. 1/ 2007 Lindhardt, Bent (2009), Forstå din lærebog, Artikel i Tidsskrift for Læremiddeldidaktik Nr. 2/ maj 2009 Bundsgaard, Jeppe (2010), En ny læseformel, Artikel i Læsepædagogen Nr. 5/ 2010 Møller, Helene Lykke m.fl., (2014), Teknisk rapport om ordblindetesten, Center for Læseforskning, Københavns'Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet Jensen, Bent Saabye, Etest fra forlaget Hogrefe: DVO, Dansk Videnskabscenter for Ordblindhed: Litteratur 8

10 Bilag 1 1) Lave præstationer i matematik og læsning 3) Lave præstationer i læsning og normale præstationer i matematik 2) Lave præstationer i matematik og normale præstationer i læsning 4) Normale præstationer i læsning og matematik Bilag 2 Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) * Ordforståelse * Tekstforståelse * Senarieforståelse * Kontekst * Læseform * Eget projekt Førlæsning: Læsning af billeder og konteksten før tekst. Aflæsning: Læsning af skrifttegn, ordbilleder, billeder og layout. Medlæsning: Læse billeder og andre udtryk, som begrænser de mulige tolkninger. Ordforståelse: Ord betyder noget forskelligt, afhængig af sammenhængen. Er man i stand til at gå ind i ordenes arkæologi og afkode tilhørsforhold og sammenhænge? Tekstforståelse: Det at kunne se ordene som udtryk for en given genre. Scenarieforståelse: At kunne skabe sig et forestillingsbillede af indholdet. Kontekst: At forbinde tekstens indhold med kommunikationssituationen. Læseform: Opmærksomhed på at læse en tekst på en måde, som passer til projektet og tekstens indhold. Eget projekt: Man læser en tekst for at gøre noget med den - hvor motiveret er man for at læse, hvilke positive og negative oplevelser har man med i rygsækken af at læse en given tekst. Bilag 3 Bilag 1 9

Ordblind i matematikundervisningen. Elever med særlige behov i matematikundervisningen

Ordblind i matematikundervisningen. Elever med særlige behov i matematikundervisningen Ordblind i matematikundervisningen Elever med særlige behov i matematikundervisningen Ordblind i matematikundervisningen I denne workshop vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Nordjysk Læse og Matematik Center

Nordjysk Læse og Matematik Center Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Modul nr. 73 247 matematikvanskeligheder Anette Smed

Modul nr. 73 247 matematikvanskeligheder Anette Smed Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metode... 3 Ordblinde og matematikvanskeligheder... 4 Matematikvanskeligheder en begrebsafklaring... 4 Den ordblinde elev en begrebsafklaring... 4 Ordblinde

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering

Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Elektronisk aflevering Navn og studienummer: Louise Jakobsen lr11se1411 Fag/hold: Bachelorprojekt Matematik 1.-6. klasse Titel på opgaven:

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Om at læse i matematik. Matematik i Marts, 2010 Michael Wahl Andersen

Om at læse i matematik. Matematik i Marts, 2010 Michael Wahl Andersen Om at læse i matematik Matematik i Marts, 2010 Michael Wahl Andersen 6 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Matematikbogen som genre Bogens opbygning Viden

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Der skal billeder på matematikken

Der skal billeder på matematikken Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

At inkludere ikke-inklusionselever. En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab

At inkludere ikke-inklusionselever. En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab At inkludere ikke-inklusionselever En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab Hvem er jeg? Stinne Yde-Lakmann Læreruddannet i 2007 Pædagogisk diplom færdig 2014 Farsø Efterskole siden 2007 Interesser:

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj

Læs mere

Matematik og arbejdshukommelse

Matematik og arbejdshukommelse Matematik og arbejdshukommelse Når man glemmer, hvad det er man skal huske. Lektor Michael Wahl Andersen Hvad skal jeg have med hjem (need to know) Hvad kunne være sjovt at få med hjem (nice to know) Skriv

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

EN rød tråd i tågerne. Hovedspørgsmålet er. Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? Bent Lindhardt

EN rød tråd i tågerne. Hovedspørgsmålet er. Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? Bent Lindhardt EN rød tråd i tågerne Hovedspørgsmålet er Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? 1 Måldifferentiering Skal alle elever lære det samme? Kan man diskutere kernestof? Nice to know and need to know

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

PSP screening dansk og matematik

PSP screening dansk og matematik PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi

Læs mere

Om at læse i matematik

Om at læse i matematik Om at læse i matematik Faglig læsning i matematik Ålborg, 2010 Michael Wahl Andersen 6 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Matematikbogen som genre Bogens

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 5 Problemformulering... 5 Metode... 6 Begrebsafklaring... 7 Tosprogethed... 7 Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling... 7 Deltagelsesmuligheder...

Læs mere

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere? Hvorledes og hvorfor opstår

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere