Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientrettet forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne En kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud (rehabilitering) til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom i alle danske kommuner

2 Patientrettet forebyggelse i kommunerne En kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud (rehabilitering) til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom i alle danske kommuner Af Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due, Astrid Blom Copyright TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, februar Centret er etableret på grundlag af en bevilling fra TrygFonden. Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt mod tydelig gengivelse. Omslag: Danielle Brandt Design Forside - Modelfoto: Colourbox Lay-out: Tove Eiberg Nilsson Elektronisk ISBN: Rapporten kan downloades på og

3 Indhold Forord... 1 Sammenfatning Indledning... 3 Datagrundlag... 4 Rapportens opbygning Udbredelse af patientrettede forebyggelsestilbud... 7 Finansiering af tilbud... 9 Fremtidsudsigter Rekruttering og visitation Henvisning Inklusionskriterier Samarbejde med praktiserende læge Indledende samtale Indhold og organisering Fysisk træning Undervisning Tilbuddenes varighed Varighed af fysisk træning Varighed af undervisning Dokumentation Udslusning og opfølgning Afsluttende samtale Udslusning Opfølgning Deltagerantal Litteratur Bilagsliste... 28

4 Forord Med Kommunalreformen fra januar 2007 fik kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (1). I bemærkningerne til Sundhedsloven står desuden Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne (2). Siden reformens ikrafttrædelse har kommunerne således haft til opgave at udvikle nye forebyggelsestilbud, herunder tilbud til borgere med kronisk sygdom, som her betegnes patientrettet forebyggelse. Hvordan de enkelte kommuner landet over har valgt at løfte denne opgave, er der stadig begrænset viden om. For at bidrage til videndeling på området har TrygFondens Forebyggelsescenter taget initiativ til to kortlægninger. Denne rapport er en national kortlægning af den kommunale indsats på området, hvor alle landets kommuner er inkluderet. Det andet initiativ er en kortlægning, som blev offentliggjort i december 2010, og som skildrer indholdet i den kommunale, patientrettede indsats i de 11 kommuner i Region Nordjylland (3). Formålet med nærværende kortlægning er at få et overblik over de danske kommuners forebyggelsestilbud til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) på nationalt plan og således bidrage til en generel belysning af området samt give kommunerne et sammenligningsgrundlag. Målgruppen for rapporten er primært kommuner og regioner, men det er også forhåbningen, at andre nationale aktører på området kan finde rapporten relevant. Den patientrettede forebyggelse for borgere i de tre diagnosegrupper er i hastig udvikling i kommunerne, så det er væsentligt at pointere, at kortlægningen er et øjebliksbillede af, hvordan området så ud, da dataindsamlingen blev foretaget i perioden september - november Tak til interviewpersoner i alle landets kommuner for et konstruktivt samarbejde i forbindelse med dataindsamlingen. København, februar 2011 Astrid Blom Centerchef Trygfondens Forebyggelsescenter Morten Grønbæk Forskningschef, Trygfondens Forebyggelsescenter Direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 1

5 Sammenfatning Formålet med nærværende kortlægning er at give et overblik over de danske kommuners forebyggelsestilbud til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Rapporten beskæftiger sig med de tilbud, der ligger under Sundhedslovens 119. Den omhandler ikke tilbud om genoptræning efter udskrivning fra sygehus og vedligeholdelsestræning efter funktionstab. Data er indhentet ved telefoninterviews med repræsentanter fra hver enkelt kommune. Nedenfor følger en sammenfatning af resultaterne fra kortlægningen. 84 ud af de 98 kommuner tilbyder patientrettet forebyggelse til mindst én af diagnoserne type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL. Der er 43 kommuner (44 %), der har tilbud til alle tre diagnosegrupper. Flest kommuner har tilbud til borgere med KOL (78 kommuner) sammenlignet med tilbud til borgere med type 2- diabetes (67 kommuner) og hjerte-kar-sygdomme (53 kommuner). I mere end halvdelen af kommunerne kræves henvisning med diagnose fra praktiserende læge eller sygehus, før borgeren kan få lov at modtage tilbud fra kommunen. Der er 20 kommuner (24 %), der giver mulighed for, at borgere uden diagnose, men som er i særlig risiko for kronisk sygdom, kan deltage i det kommunale, patientrettede tilbud. Størstedelen af kommuner med tilbud (81 %) har en fast procedure om at informere praktiserende læger om borgernes deltagelse i det kommunale tilbud. Den mest almindelige procedure er, at der gives besked til læge ved en deltagers afslutning af forløb. I 45 kommuner foregår denne kommunikation med læge elektronisk. Fysisk træning og undervisning er centrale elementer i næsten alle tilbud. Træningsforløb har en variation i varighed fra 5 til 20 uger og opgjort på timer fra 2 til 48 timer. For undervisning er det et lignende billede. I 66 % af de kommuner, der har fysisk træning til mere end én diagnosegruppe, foregår træningen diagnoseopdelt. Blandt alle kommuner tilbyder 77 % patient-uddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom, og 97 % tilbyder hjælp til rygestop. Næsten alle kommunerne registrerer systematisk data om borgernes sundhedstilstand, sundhedsvaner mv. før og efter gennemførelse af tilbud. 80 kommuner (95 %) med tilbud oplyser, at der er faste procedurer for udslusning af borgerne efter endt forløb. Blandt kommuner med faste procedurer er der 40 %, hvor borgeren bliver taget med ud på besøg i fx foreninger. 60 kommuner (71 %) har kontakt til borgeren én eller flere gange efter afslutning af tilbud. Dette er mest udbredt efter tre, seks og 12 måneder, og kontakten består oftest i en samtale ved fremmøde og en eller flere former for tests. På baggrund af de indkomne oplysninger kan det anslås, at de 84 kommuner med tilbud i samlet for tilbud til alle tre diagnoser - har haft borgere igennem et tilbud. Dette svarer til 119 borgere pr. kommune med tilbud. Der er ikke forskel i antal deltagere pr indbyggere, afhængig af kommunestørrelse. 2

6 1. Indledning Omkring 1,5 mio. mennesker i Danmark lider af en eller flere kroniske sygdomme, og disse sygdomme udgør samlet en væsentlig belastning for sundhedsvæsenet (4). Kronisk sygdom er defineret ved at have en eller flere af følgende karakteristika: sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (4). Med Sundhedsloven er den patientrettede forebyggelse defineret som en delt opgave mellem kommuner og regioner (1). Patientrettet forebyggelse omhandler indsatsen for kronisk syge og defineres af Sundhedsstyrelsen således: En indsats, der forebygger, at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse tager sigte på at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv, dvs. få kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning (5). I henhold til definitionen af patientrettet forebyggelse omhandler indsatsen endvidere særligt personer med sygdommene type 2-diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og KOL. Der er dog på nuværende tidspunkt primært fokus på patientrettede indsatser til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (6). Med Sundhedsstyrelsens og Regionernes forløbsprogrammer for kronisk sygdom arbejdes med en koordineret indsats på tværs af sektorer med det formål at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter (5). Kommunerne må forventes at arbejde i forlængelse heraf og i henhold til Sundhedsloven med implementering af patientrettede forebyggelsestilbud. Det er imidlertid uafklaret, hvorledes tilbuddene mere konkret skal tilrettelægges og udbydes i kommunerne (7). Med denne rapport præsenteres en national kortlægning af den kommunale forebyggelsesindsats overfor borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom i Danmark. Det ønskes med rapporten at skabe et nationalt overblik over kommunernes nuværende indsats, som basis for det videre arbejde med organiseringen af den kommunale patientrettede forebyggelse. 3

7 Rapporten giver et overblik over omfanget af tilbud, rekruttering til tilbuddene, tilbuddenes indhold, organisering og varighed samt dokumentation af tilbud og procedure for afslutning og udslusning. Den omfatter desuden data på antallet af deltagende borgere samt kapacitet på landsplan. Kortlægningen er beskrivende og rummer ingen vurdering af kvaliteten af indsatserne. Rapporten beskæftiger sig med de patientrettede forebyggelsestilbud, som er diagnoserettede og ligger under Sundhedslovens 119. Generelt er disse tilbud karakteriseret ved at være undervisnings- og træningstilbud, som varer et fast antal uger. Rapporten omhandler ikke kommunernes tilbud om genoptræning efter udskrivning fra sygehus (Sundhedsloven 140) (1) og vedligeholdelsestræning efter funktionstab (Serviceloven 85 og 86) (8). For at forhindre uklarheder i forhold til definitionen af de kommunale tilbud er det ved interviewenes start tydeligt defineret, at det handler om patientrettede forebyggelsestilbud og ikke den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning. Datagrundlag Data til kortlægningen er indhentet via telefoninterview med repræsentanter fra hver enkelt kommune. De 98 interviews blev gennemført fra slutningen af september til november En stor del af interviewpersonerne var på chefniveau eller i en ledende stilling (53 personer), og de resterende 45 var enten sundheds- og forløbskoordinatorer, projektledere, fysioterapeuter eller sygeplejersker. Interviewpersonen er udvalgt af kommunens sundhedschef. I nogle kommuner blev interviewet delt over flere personer afhængig af vedkommendes ansvarsområder. Under interviewet blev svarene registeret i et spørgeskema, som var opbygget i de følgende otte emner: 1) Indledning, 2) Rekruttering og visitation, 3) Fysisk træning, 4) Undervisning, 5) Tilbuddenes varighed, 6) Dokumentation, 7) Afslutning og udslusning og 8) Omfang af tilbud. Emnerne var inspireret af den viden om kommunale, patientrettede forebyggelsestilbud, som blev genereret i forbindelse med kortlægningen i Region Nordjylland. Der er stor variation mellem kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud, og da målet med kortlægningen er at få et overblik over tilbuddene, blev spørgeskemaet standardiseret med faste svarkategorier. Denne standardisering betyder, at kortlægningen ikke belyser nuancerne i forebyggelsestilbuddene, herunder tilbuddenes specifikke indhold. Kategorien Individuel undervisning kan eksempelvis indeholde både individuel diætistvejledning og psykosocial vejledning. 4

8 For at sikre ensartethed i udfyldningen af spørgeskemaerne tog intervieweren udgangspunkt i en vejledning, som tydeliggjorde, hvordan der skulle afkrydses ved forskellige typer af mulige svar. I de tilfælde, hvor et svar lå i gråzonen, vurderede intervieweren i samarbejde med informanten, hvordan spørgeskemaet skulle udfyldes. Rapportens opbygning De følgende syv afsnit beskriver resultaterne af interviews om kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud. De fleste resultater angives opdelt på de tre diagnoser. I enkelte tilfælde er resultater tillige angivet for regioner. Hvor det vurderes relevant, er data præsenteret i figur eller i en tabel. For tal, der ikke er præsenteret som figur eller i tabel i afsnittene, henvises der til tabeller i bilag. I tabeller i bilag er de fleste resultater præsenteret opdelt på diagnoser, og hvor relevant som total på tværs af diagnosegrupper. Tal er opgjort på landsplan og opdelt på regioner i antal og som andel af svarkommuner. I bilag er spørgsmålene, der ligger til grund for resultaterne, præsenteret forud for de respektive tabeller. Nedenfor følger en kort beskrivelse af indholdet i de forskellige afsnit. Afsnit 2 beskriver omfanget af kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud, hvilket år tilbuddene er opstartet, og hvorvidt de er i drift eller helt eller delvist projektfinansieret, samt forventning om fremtidige ændringer i tilbud i forbindelse med de nye sundhedsaftaler. Afsnit 3 omhandler rekruttering og visitation til tilbuddene, herunder henvisningsprocedure og inklusionskriterier samt brug af indledende samtale forud for tilbud. Desuden beskrives kommunernes samarbejde med praktiserende læger i forbindelse med borgernes deltagelse i kommunalt forebyggelsestilbud. Afsnit 4 beskriver tilbuddenes indhold af fysisk træning og undervisning, og om dette afvikles diagnoseopdelt, på tværs af diagnoser og i grupper eller som individuel vejledning. Desuden beskrives udbredelsen af patientuddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom og kommunernes tilbud om hjælp til rygestop. Afsnit 5 beskriver varigheden af den fysiske træning og undervisningen i uger og timer. Afsnit 6 beskæftiger sig med, hvordan kommunerne dokumenterer deres indsats og omfanget af kommuner, der indsamler data om borgernes sundhedstilstand. Det beskrives desuden, hvor stor en andel, der bruger elektroniske databaser. Afsnit 7 beskriver omfanget af kommuner med faste procedurer for udslusning af borgerne og med systematiske opfølgningstilbud, herunder brug af afsluttende samtale. I afsnittet fremlægges endvidere, hvad udslusningen og opfølgningen består i. 5

9 Afsnit 8 indeholder en beskrivelse af, hvor mange borgere det vurderes, der har deltaget i tilbud i 2010 samt den vurderede kapacitet i kommunale tilbud i

10 2. Udbredelse af patientrettede forebyggelsestilbud Tabel 2.1 viser fordelingen af landets 98 kommuner på regioner, og hvor mange kommuner der udbyder patientrettede forebyggelsestilbud målrettet borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. Blandt alle landets kommuner var der 84 kommuner (85,7 %), der oplyste, at de har tilbud til mindst én diagnosegruppe, og 14 kommuner havde, på tidspunktet for dataindsamlingen, således ikke tilbud til nogen af diagnosegrupperne. Kortlægningen viser, som det fremgår af tabel 2.1, at 43 af kommunerne har tilbud til alle tre diagnoser. Der er 13 kommuner, der har tilbud til kun én diagnosegruppe, heraf kun én kommune, der har tilbud til hjerte-kar-sygdom. De kommuner, der har tilbud til to af tre diagnosegrupper (28 kommuner), har oftest tilbud til type 2-diabetes og KOL og altid med tilbud til KOL som den ene diagnosegruppe.. På regionsniveau fremgår det, at en større andel af kommunerne i Region Nordjylland (72,7 %) og Region Midtjylland (68,4 %) har tilbud til alle diagnosegrupper, mens Region Syddanmark og Region Sjælland ligger tæt på landsgennemsnittet, og Region Hovedstaden har den laveste andel af kommuner med tilbud til alle tre diagnoser (17,2 %). Tabel 2.1 Total antal kommuner i hver region samt kommuner, der har henholdsvis ingen tilbud, tilbud til én, to eller alle tre af diagnosegrupperne. Kommuner Ingen tilbud Mindst ét Ét tilbud To tilbud Tre Tilbud Antal Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Land , , , , ,9 Region Nordjylland , , ,2 8 72,7 Midtjylland , ,5 2 10,5 2 10, ,4 Syddanmark , ,5 3 13,6 8 36, ,5 Sjælland , ,6 2 11,8 3 17,6 7 41,2 Hovedstaden , ,8 6 20, ,8 5 17,2 I figur 2.1 nedenfor er vist, hvor stor en andel af alle landets kommuner, der har tilbud til borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. I alt oplyste 67 kommuner (68,4 %), at de har tilbud til borgere med type 2-diabetes, mens lidt færre, 53 kommuner (54,1 %), har tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom. Med 78 kommuner (79,6 %) er der flest kommuner, der har tilbud til borgere med KOL. På regionsniveau er andelen af kommuner, der har tilbud til borgere med type 2-diabetes og KOL, nogenlunde tilsvarende, mens der er forskel, hvis man ser på tilbuddene til borgere med hjerte-karsygdom. Her har 90,9 % af kommunerne i Region Nordjylland tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom, mens andelen af kommunerne i Region Hovedstaden er 20,7 % (Se bilag, tabel 1.1 A-C). 7

11 Figur 2.1 Andel af alle kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL n=98 Der er forskel på, hvornår de forskellige tilbud er etableret, da nogle begyndte inden 2007, mens andre først er begyndt i I nedenstående tabel 2.2 vises fordelingen af tilbud i forhold til opstartsår. I alt 11 tilbud var etableret inden 2007 og har kørt videre i kommunalt regi efter De fleste af tilbuddene til borgere med type 2-diabetes er startet op i 2010 (34,3 %), hvilket også er tilfældet for hjerte-kar-sygdom (30,2 %). For tilbud til KOL ser udviklingen lidt anderledes ud. Her steg antallet af påbegyndte tilbud fra 2006 til 2008, hvor den største andel (25,6 %) af tilbud til KOL startede op. Tabel 2.2 Andel af kommuner med tilbud, der var påbegyndt med tilbud for hvert år. Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Antal % Antal % Antal % År Før ,0 1 1,9 6 7, , , , , , , , , , , , ,2 Uoplyst 3 4,5 3 5,7 4 5,1 8

12 Finansiering af tilbud Der blev i kortlægningen spurgt til, om kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud er en del af driften, et tidsbegrænset projekt eller delvist projektfinansieret. Blandt de 84 kommuner med tilbud er der i alt 53 kommuner (63,1 %), der har mindst ét tilbud i drift. Der er 24 kommuner, der har tilbud til alle tre diagnosegrupper i drift, svarende til 55,8 % af de kommuner, der har tilbud til alle tre diagnosegrupper. Af figur 2.2 nedenfor fremgår, hvor stor en andel af kommuner med tilbud, der bruger de forskellige finansieringstyper, fordelt på diagnoser. En lidt større andel af tilbuddene til borgere med KOL er i drift (64,1 %) sammenlignet med tilbud til type 2-diabetes (52,2 %) og hjerte-kar-sygdom (58,5 %). Næsten lige mange kommuner med tilbud til de tre diagnosegrupper oplyser, at deres tilbud er projektfinansierede, dog oplyste en lidt lavere andel af kommuner med tilbud til KOL, at tilbud er projektfinansierede (15,4 %). Andelen af tilbud, som er delvist projektfinansierede, ligger på nogenlunde samme niveau, men med den højeste andel af kommuner med tilbud til type 2-diabetes (se bilag 1, tabel 1.3). Figur 2.2 Andel af kommuner med tilbud, der har tilbud som en del af driften, et tidsbegrænset projekt eller delvist projektfinansieret % Type 2-diabetes 30 Hjerte-kar-sygdom KOL 0 Del af drift Projektfinansieret Delvist projektfinansieret n=84 9

13 Fremtidsudsigter I nogle kommuner kommer der ændringer i tilbud i forbindelse med de nye sundhedsaftaler fra 1. januar Det kan både være ændringer af eksisterende tilbud, men også oprettelse af nye i de kommuner, der endnu ikke har tilbud. Det fremgår dog ikke i denne kortlægning, hvilke ændringer der specifikt er tale om, hvorfor ændringer kan være af mindre målestok som fx justeringer af allerede eksisterende tilbud, men også større ændringer som fx opstart af nye tilbud. En opgørelse blandt kommuner, der endnu ikke har tilbud til henholdsvis type 2-diabetes og KOL, viser, at der for begge diagnoser er 15 kommuner (48,4 % og 75 %), der oplyser, at der vil ske ændringer i forbindelse med de nye sundhedsaftaler. Blandt kommuner uden tilbud til hjerte-kar-sygdom er tallet 17 kommuner (37,8 %)(se bilag 1, tabel 1.4). Der er en mindre andel af kommuner, der ikke oplyser eller endnu ikke er klar over, om der vil ske ændringer. 10

14 3. Rekruttering og visitation Henvisning Rekruttering er et centralt element i forhold til at gennemføre tilbuddene; både i forhold til at rekruttere et tilstrækkeligt antal borgere til at samle et hold og at få fat i dem, der er i målgruppen for indsatsen. Eftersom der oftest er tale om borgere med en diagnose, bruges ofte henvisninger fra praktiserende læge eller sygehus, men nogle steder er det også muligt for borgeren selv at henvende sig til kommunen. Blandt kommuner med tilbud til mindst én diagnosegruppe er der på tværs af diagnoser 55 kommuner (65,5 %), hvor henvisning med en diagnose fra praktiserende læge eller sygehus er påkrævet. Figur 3.1 nedenfor viser, at påkrævet henvisning fra praktiserende læge eller sygehus er situationen i lige store andele af de kommuner, der har tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom (67,9 %) og til borgere med type 2-diabetes (68,7 %). For de kommuner, der har tilbud til borgere med KOL, er andelen lidt mindre (60,3 %). Der er 33 kommuner (39,3 %), hvor det er muligt for borgere at komme direkte fra gaden uden henvisning og deltage på et hold (se bilag 2, tabel 2.1 A-B). Figur 3.1 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at det er ved henvisning fra praktiserende læge eller sygehus, at borgerne kommer i betragtning til tilbud. Procent. % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Blandt de kommuner, hvor borgeren selv kan henvende sig, er der 18 kommuner (54,5 %), hvor det imidlertid er en forudsætning, at borgeren efterfølgende selv henvender sig til sin praktiserende læge og får en lægefaglig godkendelse af deltagelsen (se bilag 2, tabel 2.2). 11

15 Inklusionskriterier Der er kommuner, hvor tilbud også er åbne for borgere, som ikke er diagnosticerede, men som er i særlig risiko for at udvikle sygdom. Dette kan være borgere, der har én eller flere risikofaktorer som fx overvægt, forhøjet blodtryk, rygning, lavt fysisk aktivitetsniveau og usunde kostvaner. I figur 3.2 nedenfor vises andelen af kommuner med tilbud, hvor deltagelse er mulig for borgere, som er i særlig risiko. Blandt kommuner med tilbud blev dette oplyst som en mulighed i 18 kommuner (27,3 %) med tilbud til borgere med type 2-diabetes. Det samme gjorde sig gældende i næsten lige mange kommuner med tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom og KOL med henholdsvis 12 og 13 kommuner. (22,6 % og 16,7 %)(se bilag 2, tabel 2.3). Figur 3.2 Andelen af kommuner med tilbud, der oplyser, at deltagelse i tilbud er muligt for borgere uden diagnose, men som er i særlig risiko for udvikling af kronisk sygdom. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Samarbejde med praktiserende læge Ved spørgsmålene vedrørende samarbejde med praktiserende læger blev der spurgt til, om der bliver givet nogen former for information til praktiserende læger om borgernes deltagelse i kommunalt tilbud, på hvilket tidspunkt, eller af hvilken årsag der eventuelt gives information, samt om denne information foregår elektronisk. De fleste af kommunerne har en fast procedure om at informere deltagerens praktiserende læge om deltagelse i tilbuddet. Blandt 83 kommuner med tilbud er der 67 kommuner (80,7 %), der fast giver information til deltagernes praktiserende læger vedrørende dennes deltagelse i tilbud. Der er syv kommuner, der ikke fast informerer læge, men som giver information i særlige tilfælde (se bilag 2, tabel 2.4). I figur 3.3 er vist andelen af kommuner med tilbud, der svarer henholdsvis ja eller nej til, at der gives information til praktiserende læger, eller om det gøres i særlige tilfælde, fordelt på diagnosegrupper. Der er en nogenlunde lige fordeling af procedure for information til praktiserende læger på tværs af diagnoser. 12

16 Figur 3.3 Andel af kommuner med tilbud, der svarede ja eller nej til, at der gives information til praktiserende læger om borgernes deltagelse i kommunalt tilbud, eller om dette gøres i særlige tilfælde. Procent % Ja Nej Særlige tilfælde Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL n=83 Kommunerne blev spurgt, i hvilke situationer der gives information til praktiserende læger. Blandt de 67 kommuner, der fast giver information, er det 61 kommuner (91,0 %), der giver besked ved gennemførelse, og 46 kommuner (68,7 %), der giver besked ved frafald i tilbud til mindst én af diagnosegrupperne. Information om borgerens manglende fremmøde til tilbud benyttes af 36 kommuner (53,7 %), mens kun en mindre andel af kommunerne svarer, at der gives besked før start af tilbud, eller at der gives information om andet end det adspurgte (se bilag 2, tabel 2.5). Som det fremgår af figur 3.4, er der ligeledes en nogenlunde lige fordeling mellem diagnoserne for, hvilken årsag der udløser information til deltagerens praktiserende læge. Det er i høj grad ved deltagerens gennemførelse af tilbud og ved deltagerens eventuelle frafald, at der gives besked til læge. 13

17 Figur 3.4 Tidspunkt/årsag til information til praktiserende læge. Procent % Type 2-diabetes Før forløb Intet fremmøde Drop out Gennemført forløb Andet Hjerte-kar KOL n=67 De kommuner, der svarede ja til, at der gives information til praktiserende læge, blev spurgt til, hvorvidt denne kommunikation foregår elektronisk. Blandt de 67 kommuner, der fast giver information til praktiserende læge om borgernes deltagelse i tilbud, var der 45 kommuner (67,2 %), der oplyste, at denne kommunikation foregår elektronisk for mindst én diagnosegruppe. Blandt kommuner, der giver information om tilbud til type 2-diabetes, er der 33 kommuner (68,8 %), der gør det elektronisk. For tilbud til hjerte-karsygdom og KOL er der henholdsvis 29 kommuner (78,4 %)og 41 kommuner (68,3 %), der sender information elektronisk. Blandt både tilbud til type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom er der en enkelt kommune, for hvilken dette er uoplyst (se bilag 2, tabel 2.6). Indledende samtale Kortlægningen viser, at tilbuddene typisk begynder med en indledende, individuel samtale, hvor borgerens situation, sundhedsvaner mv. afklares, og hvor der ofte også foregår en form for visitering af borgeren med henblik på at finde det rette forløb for denne. Samlet er der blandt de 84 kommuner med mindst ét tilbud 80 kommuner (95,2 %), der har indledende samtale med deltagerne i kommunens tilbud. Kun tre, to og fem af kommuner med tilbud til henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL oplyser, at der ikke benyttes indledende individuel samtale (se bilag 2, tabel 2.7). 14

18 4. Indhold og organisering I undersøgelsen er der fokus på de kommunale tilbuds indhold af fysisk træning og undervisningselementer. Så vidt der er tilgængelige oplysninger, vil det indenfor begge områder desuden fremgå, om træningen og undervisningen er organiseret individuelt eller i grupper, og om den er opdelt i diagnoser samlet for alle diagnoser eller samlet for nogle diagnoser. Fysisk træning Fysisk træning er i de fleste kommuner en del af tilbuddet. Blandt kommuner med tilbud til mindst én diagnose er der 80 kommuner (95,2 %), der har træning som en del af tilbuddet. Det fremgår af figur 4.1 nedenfor, at der overordnet ikke er stor forskel på andelen af kommuner, der har fysisk træning som del af tilbud, fordelt på diagnosegrupper (se bilag 3, tabel 3.1). Figur 4.1 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at træning indgår i tilbuddet. Procent % Diabetes Hjertekar KOL Der er 67 kommuner, der har tilbud om træning til flere end én diagnose. Blandt disse kommuner er der 44 kommuner (65,7 %), der afvikler den fysiske træning udelukkende diagnoseopdelt og 15 kommuner (22,4 %) der har træning samlet, heraf størstedelen kommuner med tilbud om træning til alle tre diagnoser. Blandt de resterende kommuner med træning til flere end én diagnose er det forskelligt om træningen afvikles både diagnoseopdelt og samlet, eller afvikles fælles for nogle diagnoser, afhængigt af hvor mange der er henvist og om der er mange, der har flere diagnoser (se bilag 3, tabel 3.2). I samtlige kommuner der tilbyder træning foregår træningen i grupper. Træning i grupper defineres som træning, der foregår på samme tid og sted. Det er således ikke udelukket, at den træning, der foregår, er individuelt tilpasset. En mindre del af kommunerne tilbyder specifik individuel træning. Blandt kommuner med træning til borgere med type 2-diabetes er der otte kommuner (13,8 %), der også tilbyder træning individuelt. Dette er tilsvarende tilbud til hjerte-kar-sygdom med ni kommuner (16 %) og KOL med ligeledes otte kommuner (11,7 %) (data ikke vist). 15

19 Undervisning Størstedelen af kommunerne udbyder undervisning i emner som fx kost, vigtigheden af fysisk aktivitet og sygdomsspecifik viden som en del af deres tilbud. Blandt kommuner med tilbud er der 81 kommuner (96,4 %), der tilbyder undervisning som del af tilbuddet. I figur 4.2 fremgår, at undervisning som en del af tilbud er meget udbredt (se desuden bilag 4, tabel 4.1). Figur 4.2 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at undervisning indgår i tilbuddet. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Langt det meste af den undervisning, der tilbydes, foregår diagnoseopdelt. Blandt de 66 kommuner, der har undervisning til flere end én diagnosegruppe, har 56 kommuner (84,8 %) primært undervisningen diagnoseopdelt, mens 49 kommuner (74,2 %) udelukkende har undervisningen diagnoseopdelt. Syv af de 56 kommuner, der primært har undervisningen diagnoseopdelt, har ligeledes undervisning samlet på tværs af diagnoser i nogle tilfælde. Syv kommuner har udelukkende undervisningen samlet på tværs af de diagnoser, de har tilbud til. To kommuner oplyser, at undervisningen foregår fælles for borgere med type 2- diabetes og hjerte-kar-sygdom. (se bilag, tabel 4.2). Undervisningen foregår, ligesom træningen oftest i grupper. Blandt kommuner med undervisning til borgere med type 2-diabetes er der 50 kommuner (80,6 %) hvor undervisning altid er i grupper. I 64 kommuner med undervisning til borgere med KOL (85,3 %) og i 36 kommuner (76,6 %) med undervisning til borgere med hjerte-kar-sygdom er undervisning altid i grupper. Blandt kommuner med undervisning til både type 2-diabetes og KOL er der 10 kommuner, der tilbyder undervisningen både individuelt og i grupper, svarende til henholdsvis 16,1 % og 13,3 %. Der er 11 kommuner (23,4 %) der oplyser, at undervisning til hjerte-kar-sygdom bliver tilbudt i grupper og individuelt (data ikke vist). Som supplement til undervisningsforløb, eller som erstatning for denne, tilbyder en stor del af alle landets kommuner patientuddannelsesforløbet Lær at leve - med kronisk sygdom (76,5 %). Blandt de 14 kommuner, der ikke tilbyder patientrettet forebyggelse, udbyder 12 kommuner dette kursus. Blandt de få kommuner, der ikke har undervisning som en del af deres tilbud, har alle på nær en enkelt kommune kurset 16

20 (se bilag 4, tabel 4.3). I enkelte kommuner får borgerne, i stedet for undervisning eller som supplement til denne, tilbud om undervisning på sygehus. Dette gør sig hovedsageligt gældende for hjerte-kar-sygdom. Det ser således ud til, at næsten alle borgere, der modtager tilbud om kommunal, patientrettet forebyggelse, også modtager en form for undervisning eller patientuddannelse. Et fremtrædende element i kommunernes sundhedstilbud til borgerne er hjælp til rygestop. Dette spørgsmål er alle kommuner blevet spurgt om. Blandt de 92 kommuner, der har svaret på, om rygestop er en del af kommunens sundhedstilbud, har 89 kommuner (96,7 %) rygestoptilbud. Blandt svarkommuner tilbyder 41 kommuner (44,6 %) kun rygestop i grupper, og 43 kommuner (46,7 %) tilbyder rygestop i grupper med en vis grad af individuel rådgivning som del af rygestopkursus. Kun få kommuner tilbyder rygestopkursus kun som individuel rådgivning (5,4 %) (se bilag 4, tabel 4.4) 17

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society Kommunal kræftrehabilitering - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Patientstøtte & Lokal Indsats Dokumentation og udvikling Februar

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Tina Drud Due Cand. Scient. San. Publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU tdu@si-folkesundhed.dk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner

Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner En kortlægning af kommunale rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdom, type 2-diabetes i kommunerne i Nordjylland

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Kommunal træning af ældre

Kommunal træning af ældre Kommunal træning af ældre - en kvantitativ undersøgelse blandt ledende terapeuter i danske kommuner Prepared for Prepared by Job Number Date Ældre Sagen Charlotte Klinge-Christensen, Synovate Danmark 14614

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE. Dato: 14. januar 2015

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE. Dato: 14. januar 2015 Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2015 Tlf. dir.: 4477 2607 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Anne Louise Kønig Schytte Sagsnr.: 29.00.00-A00-4-14 Notat Status om forløbsprogrammerne

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS 2008 Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere