Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientrettet forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne En kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud (rehabilitering) til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom i alle danske kommuner

2 Patientrettet forebyggelse i kommunerne En kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud (rehabilitering) til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom i alle danske kommuner Af Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due, Astrid Blom Copyright TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, februar Centret er etableret på grundlag af en bevilling fra TrygFonden. Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt mod tydelig gengivelse. Omslag: Danielle Brandt Design Forside - Modelfoto: Colourbox Lay-out: Tove Eiberg Nilsson Elektronisk ISBN: Rapporten kan downloades på og

3 Indhold Forord... 1 Sammenfatning Indledning... 3 Datagrundlag... 4 Rapportens opbygning Udbredelse af patientrettede forebyggelsestilbud... 7 Finansiering af tilbud... 9 Fremtidsudsigter Rekruttering og visitation Henvisning Inklusionskriterier Samarbejde med praktiserende læge Indledende samtale Indhold og organisering Fysisk træning Undervisning Tilbuddenes varighed Varighed af fysisk træning Varighed af undervisning Dokumentation Udslusning og opfølgning Afsluttende samtale Udslusning Opfølgning Deltagerantal Litteratur Bilagsliste... 28

4 Forord Med Kommunalreformen fra januar 2007 fik kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (1). I bemærkningerne til Sundhedsloven står desuden Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne (2). Siden reformens ikrafttrædelse har kommunerne således haft til opgave at udvikle nye forebyggelsestilbud, herunder tilbud til borgere med kronisk sygdom, som her betegnes patientrettet forebyggelse. Hvordan de enkelte kommuner landet over har valgt at løfte denne opgave, er der stadig begrænset viden om. For at bidrage til videndeling på området har TrygFondens Forebyggelsescenter taget initiativ til to kortlægninger. Denne rapport er en national kortlægning af den kommunale indsats på området, hvor alle landets kommuner er inkluderet. Det andet initiativ er en kortlægning, som blev offentliggjort i december 2010, og som skildrer indholdet i den kommunale, patientrettede indsats i de 11 kommuner i Region Nordjylland (3). Formålet med nærværende kortlægning er at få et overblik over de danske kommuners forebyggelsestilbud til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) på nationalt plan og således bidrage til en generel belysning af området samt give kommunerne et sammenligningsgrundlag. Målgruppen for rapporten er primært kommuner og regioner, men det er også forhåbningen, at andre nationale aktører på området kan finde rapporten relevant. Den patientrettede forebyggelse for borgere i de tre diagnosegrupper er i hastig udvikling i kommunerne, så det er væsentligt at pointere, at kortlægningen er et øjebliksbillede af, hvordan området så ud, da dataindsamlingen blev foretaget i perioden september - november Tak til interviewpersoner i alle landets kommuner for et konstruktivt samarbejde i forbindelse med dataindsamlingen. København, februar 2011 Astrid Blom Centerchef Trygfondens Forebyggelsescenter Morten Grønbæk Forskningschef, Trygfondens Forebyggelsescenter Direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 1

5 Sammenfatning Formålet med nærværende kortlægning er at give et overblik over de danske kommuners forebyggelsestilbud til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Rapporten beskæftiger sig med de tilbud, der ligger under Sundhedslovens 119. Den omhandler ikke tilbud om genoptræning efter udskrivning fra sygehus og vedligeholdelsestræning efter funktionstab. Data er indhentet ved telefoninterviews med repræsentanter fra hver enkelt kommune. Nedenfor følger en sammenfatning af resultaterne fra kortlægningen. 84 ud af de 98 kommuner tilbyder patientrettet forebyggelse til mindst én af diagnoserne type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL. Der er 43 kommuner (44 %), der har tilbud til alle tre diagnosegrupper. Flest kommuner har tilbud til borgere med KOL (78 kommuner) sammenlignet med tilbud til borgere med type 2- diabetes (67 kommuner) og hjerte-kar-sygdomme (53 kommuner). I mere end halvdelen af kommunerne kræves henvisning med diagnose fra praktiserende læge eller sygehus, før borgeren kan få lov at modtage tilbud fra kommunen. Der er 20 kommuner (24 %), der giver mulighed for, at borgere uden diagnose, men som er i særlig risiko for kronisk sygdom, kan deltage i det kommunale, patientrettede tilbud. Størstedelen af kommuner med tilbud (81 %) har en fast procedure om at informere praktiserende læger om borgernes deltagelse i det kommunale tilbud. Den mest almindelige procedure er, at der gives besked til læge ved en deltagers afslutning af forløb. I 45 kommuner foregår denne kommunikation med læge elektronisk. Fysisk træning og undervisning er centrale elementer i næsten alle tilbud. Træningsforløb har en variation i varighed fra 5 til 20 uger og opgjort på timer fra 2 til 48 timer. For undervisning er det et lignende billede. I 66 % af de kommuner, der har fysisk træning til mere end én diagnosegruppe, foregår træningen diagnoseopdelt. Blandt alle kommuner tilbyder 77 % patient-uddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom, og 97 % tilbyder hjælp til rygestop. Næsten alle kommunerne registrerer systematisk data om borgernes sundhedstilstand, sundhedsvaner mv. før og efter gennemførelse af tilbud. 80 kommuner (95 %) med tilbud oplyser, at der er faste procedurer for udslusning af borgerne efter endt forløb. Blandt kommuner med faste procedurer er der 40 %, hvor borgeren bliver taget med ud på besøg i fx foreninger. 60 kommuner (71 %) har kontakt til borgeren én eller flere gange efter afslutning af tilbud. Dette er mest udbredt efter tre, seks og 12 måneder, og kontakten består oftest i en samtale ved fremmøde og en eller flere former for tests. På baggrund af de indkomne oplysninger kan det anslås, at de 84 kommuner med tilbud i samlet for tilbud til alle tre diagnoser - har haft borgere igennem et tilbud. Dette svarer til 119 borgere pr. kommune med tilbud. Der er ikke forskel i antal deltagere pr indbyggere, afhængig af kommunestørrelse. 2

6 1. Indledning Omkring 1,5 mio. mennesker i Danmark lider af en eller flere kroniske sygdomme, og disse sygdomme udgør samlet en væsentlig belastning for sundhedsvæsenet (4). Kronisk sygdom er defineret ved at have en eller flere af følgende karakteristika: sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (4). Med Sundhedsloven er den patientrettede forebyggelse defineret som en delt opgave mellem kommuner og regioner (1). Patientrettet forebyggelse omhandler indsatsen for kronisk syge og defineres af Sundhedsstyrelsen således: En indsats, der forebygger, at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse tager sigte på at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv, dvs. få kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning (5). I henhold til definitionen af patientrettet forebyggelse omhandler indsatsen endvidere særligt personer med sygdommene type 2-diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og KOL. Der er dog på nuværende tidspunkt primært fokus på patientrettede indsatser til borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (6). Med Sundhedsstyrelsens og Regionernes forløbsprogrammer for kronisk sygdom arbejdes med en koordineret indsats på tværs af sektorer med det formål at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter (5). Kommunerne må forventes at arbejde i forlængelse heraf og i henhold til Sundhedsloven med implementering af patientrettede forebyggelsestilbud. Det er imidlertid uafklaret, hvorledes tilbuddene mere konkret skal tilrettelægges og udbydes i kommunerne (7). Med denne rapport præsenteres en national kortlægning af den kommunale forebyggelsesindsats overfor borgere med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom i Danmark. Det ønskes med rapporten at skabe et nationalt overblik over kommunernes nuværende indsats, som basis for det videre arbejde med organiseringen af den kommunale patientrettede forebyggelse. 3

7 Rapporten giver et overblik over omfanget af tilbud, rekruttering til tilbuddene, tilbuddenes indhold, organisering og varighed samt dokumentation af tilbud og procedure for afslutning og udslusning. Den omfatter desuden data på antallet af deltagende borgere samt kapacitet på landsplan. Kortlægningen er beskrivende og rummer ingen vurdering af kvaliteten af indsatserne. Rapporten beskæftiger sig med de patientrettede forebyggelsestilbud, som er diagnoserettede og ligger under Sundhedslovens 119. Generelt er disse tilbud karakteriseret ved at være undervisnings- og træningstilbud, som varer et fast antal uger. Rapporten omhandler ikke kommunernes tilbud om genoptræning efter udskrivning fra sygehus (Sundhedsloven 140) (1) og vedligeholdelsestræning efter funktionstab (Serviceloven 85 og 86) (8). For at forhindre uklarheder i forhold til definitionen af de kommunale tilbud er det ved interviewenes start tydeligt defineret, at det handler om patientrettede forebyggelsestilbud og ikke den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning. Datagrundlag Data til kortlægningen er indhentet via telefoninterview med repræsentanter fra hver enkelt kommune. De 98 interviews blev gennemført fra slutningen af september til november En stor del af interviewpersonerne var på chefniveau eller i en ledende stilling (53 personer), og de resterende 45 var enten sundheds- og forløbskoordinatorer, projektledere, fysioterapeuter eller sygeplejersker. Interviewpersonen er udvalgt af kommunens sundhedschef. I nogle kommuner blev interviewet delt over flere personer afhængig af vedkommendes ansvarsområder. Under interviewet blev svarene registeret i et spørgeskema, som var opbygget i de følgende otte emner: 1) Indledning, 2) Rekruttering og visitation, 3) Fysisk træning, 4) Undervisning, 5) Tilbuddenes varighed, 6) Dokumentation, 7) Afslutning og udslusning og 8) Omfang af tilbud. Emnerne var inspireret af den viden om kommunale, patientrettede forebyggelsestilbud, som blev genereret i forbindelse med kortlægningen i Region Nordjylland. Der er stor variation mellem kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud, og da målet med kortlægningen er at få et overblik over tilbuddene, blev spørgeskemaet standardiseret med faste svarkategorier. Denne standardisering betyder, at kortlægningen ikke belyser nuancerne i forebyggelsestilbuddene, herunder tilbuddenes specifikke indhold. Kategorien Individuel undervisning kan eksempelvis indeholde både individuel diætistvejledning og psykosocial vejledning. 4

8 For at sikre ensartethed i udfyldningen af spørgeskemaerne tog intervieweren udgangspunkt i en vejledning, som tydeliggjorde, hvordan der skulle afkrydses ved forskellige typer af mulige svar. I de tilfælde, hvor et svar lå i gråzonen, vurderede intervieweren i samarbejde med informanten, hvordan spørgeskemaet skulle udfyldes. Rapportens opbygning De følgende syv afsnit beskriver resultaterne af interviews om kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud. De fleste resultater angives opdelt på de tre diagnoser. I enkelte tilfælde er resultater tillige angivet for regioner. Hvor det vurderes relevant, er data præsenteret i figur eller i en tabel. For tal, der ikke er præsenteret som figur eller i tabel i afsnittene, henvises der til tabeller i bilag. I tabeller i bilag er de fleste resultater præsenteret opdelt på diagnoser, og hvor relevant som total på tværs af diagnosegrupper. Tal er opgjort på landsplan og opdelt på regioner i antal og som andel af svarkommuner. I bilag er spørgsmålene, der ligger til grund for resultaterne, præsenteret forud for de respektive tabeller. Nedenfor følger en kort beskrivelse af indholdet i de forskellige afsnit. Afsnit 2 beskriver omfanget af kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud, hvilket år tilbuddene er opstartet, og hvorvidt de er i drift eller helt eller delvist projektfinansieret, samt forventning om fremtidige ændringer i tilbud i forbindelse med de nye sundhedsaftaler. Afsnit 3 omhandler rekruttering og visitation til tilbuddene, herunder henvisningsprocedure og inklusionskriterier samt brug af indledende samtale forud for tilbud. Desuden beskrives kommunernes samarbejde med praktiserende læger i forbindelse med borgernes deltagelse i kommunalt forebyggelsestilbud. Afsnit 4 beskriver tilbuddenes indhold af fysisk træning og undervisning, og om dette afvikles diagnoseopdelt, på tværs af diagnoser og i grupper eller som individuel vejledning. Desuden beskrives udbredelsen af patientuddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom og kommunernes tilbud om hjælp til rygestop. Afsnit 5 beskriver varigheden af den fysiske træning og undervisningen i uger og timer. Afsnit 6 beskæftiger sig med, hvordan kommunerne dokumenterer deres indsats og omfanget af kommuner, der indsamler data om borgernes sundhedstilstand. Det beskrives desuden, hvor stor en andel, der bruger elektroniske databaser. Afsnit 7 beskriver omfanget af kommuner med faste procedurer for udslusning af borgerne og med systematiske opfølgningstilbud, herunder brug af afsluttende samtale. I afsnittet fremlægges endvidere, hvad udslusningen og opfølgningen består i. 5

9 Afsnit 8 indeholder en beskrivelse af, hvor mange borgere det vurderes, der har deltaget i tilbud i 2010 samt den vurderede kapacitet i kommunale tilbud i

10 2. Udbredelse af patientrettede forebyggelsestilbud Tabel 2.1 viser fordelingen af landets 98 kommuner på regioner, og hvor mange kommuner der udbyder patientrettede forebyggelsestilbud målrettet borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. Blandt alle landets kommuner var der 84 kommuner (85,7 %), der oplyste, at de har tilbud til mindst én diagnosegruppe, og 14 kommuner havde, på tidspunktet for dataindsamlingen, således ikke tilbud til nogen af diagnosegrupperne. Kortlægningen viser, som det fremgår af tabel 2.1, at 43 af kommunerne har tilbud til alle tre diagnoser. Der er 13 kommuner, der har tilbud til kun én diagnosegruppe, heraf kun én kommune, der har tilbud til hjerte-kar-sygdom. De kommuner, der har tilbud til to af tre diagnosegrupper (28 kommuner), har oftest tilbud til type 2-diabetes og KOL og altid med tilbud til KOL som den ene diagnosegruppe.. På regionsniveau fremgår det, at en større andel af kommunerne i Region Nordjylland (72,7 %) og Region Midtjylland (68,4 %) har tilbud til alle diagnosegrupper, mens Region Syddanmark og Region Sjælland ligger tæt på landsgennemsnittet, og Region Hovedstaden har den laveste andel af kommuner med tilbud til alle tre diagnoser (17,2 %). Tabel 2.1 Total antal kommuner i hver region samt kommuner, der har henholdsvis ingen tilbud, tilbud til én, to eller alle tre af diagnosegrupperne. Kommuner Ingen tilbud Mindst ét Ét tilbud To tilbud Tre Tilbud Antal Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Land , , , , ,9 Region Nordjylland , , ,2 8 72,7 Midtjylland , ,5 2 10,5 2 10, ,4 Syddanmark , ,5 3 13,6 8 36, ,5 Sjælland , ,6 2 11,8 3 17,6 7 41,2 Hovedstaden , ,8 6 20, ,8 5 17,2 I figur 2.1 nedenfor er vist, hvor stor en andel af alle landets kommuner, der har tilbud til borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. I alt oplyste 67 kommuner (68,4 %), at de har tilbud til borgere med type 2-diabetes, mens lidt færre, 53 kommuner (54,1 %), har tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom. Med 78 kommuner (79,6 %) er der flest kommuner, der har tilbud til borgere med KOL. På regionsniveau er andelen af kommuner, der har tilbud til borgere med type 2-diabetes og KOL, nogenlunde tilsvarende, mens der er forskel, hvis man ser på tilbuddene til borgere med hjerte-karsygdom. Her har 90,9 % af kommunerne i Region Nordjylland tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom, mens andelen af kommunerne i Region Hovedstaden er 20,7 % (Se bilag, tabel 1.1 A-C). 7

11 Figur 2.1 Andel af alle kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller KOL. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL n=98 Der er forskel på, hvornår de forskellige tilbud er etableret, da nogle begyndte inden 2007, mens andre først er begyndt i I nedenstående tabel 2.2 vises fordelingen af tilbud i forhold til opstartsår. I alt 11 tilbud var etableret inden 2007 og har kørt videre i kommunalt regi efter De fleste af tilbuddene til borgere med type 2-diabetes er startet op i 2010 (34,3 %), hvilket også er tilfældet for hjerte-kar-sygdom (30,2 %). For tilbud til KOL ser udviklingen lidt anderledes ud. Her steg antallet af påbegyndte tilbud fra 2006 til 2008, hvor den største andel (25,6 %) af tilbud til KOL startede op. Tabel 2.2 Andel af kommuner med tilbud, der var påbegyndt med tilbud for hvert år. Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Antal % Antal % Antal % År Før ,0 1 1,9 6 7, , , , , , , , , , , , ,2 Uoplyst 3 4,5 3 5,7 4 5,1 8

12 Finansiering af tilbud Der blev i kortlægningen spurgt til, om kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud er en del af driften, et tidsbegrænset projekt eller delvist projektfinansieret. Blandt de 84 kommuner med tilbud er der i alt 53 kommuner (63,1 %), der har mindst ét tilbud i drift. Der er 24 kommuner, der har tilbud til alle tre diagnosegrupper i drift, svarende til 55,8 % af de kommuner, der har tilbud til alle tre diagnosegrupper. Af figur 2.2 nedenfor fremgår, hvor stor en andel af kommuner med tilbud, der bruger de forskellige finansieringstyper, fordelt på diagnoser. En lidt større andel af tilbuddene til borgere med KOL er i drift (64,1 %) sammenlignet med tilbud til type 2-diabetes (52,2 %) og hjerte-kar-sygdom (58,5 %). Næsten lige mange kommuner med tilbud til de tre diagnosegrupper oplyser, at deres tilbud er projektfinansierede, dog oplyste en lidt lavere andel af kommuner med tilbud til KOL, at tilbud er projektfinansierede (15,4 %). Andelen af tilbud, som er delvist projektfinansierede, ligger på nogenlunde samme niveau, men med den højeste andel af kommuner med tilbud til type 2-diabetes (se bilag 1, tabel 1.3). Figur 2.2 Andel af kommuner med tilbud, der har tilbud som en del af driften, et tidsbegrænset projekt eller delvist projektfinansieret % Type 2-diabetes 30 Hjerte-kar-sygdom KOL 0 Del af drift Projektfinansieret Delvist projektfinansieret n=84 9

13 Fremtidsudsigter I nogle kommuner kommer der ændringer i tilbud i forbindelse med de nye sundhedsaftaler fra 1. januar Det kan både være ændringer af eksisterende tilbud, men også oprettelse af nye i de kommuner, der endnu ikke har tilbud. Det fremgår dog ikke i denne kortlægning, hvilke ændringer der specifikt er tale om, hvorfor ændringer kan være af mindre målestok som fx justeringer af allerede eksisterende tilbud, men også større ændringer som fx opstart af nye tilbud. En opgørelse blandt kommuner, der endnu ikke har tilbud til henholdsvis type 2-diabetes og KOL, viser, at der for begge diagnoser er 15 kommuner (48,4 % og 75 %), der oplyser, at der vil ske ændringer i forbindelse med de nye sundhedsaftaler. Blandt kommuner uden tilbud til hjerte-kar-sygdom er tallet 17 kommuner (37,8 %)(se bilag 1, tabel 1.4). Der er en mindre andel af kommuner, der ikke oplyser eller endnu ikke er klar over, om der vil ske ændringer. 10

14 3. Rekruttering og visitation Henvisning Rekruttering er et centralt element i forhold til at gennemføre tilbuddene; både i forhold til at rekruttere et tilstrækkeligt antal borgere til at samle et hold og at få fat i dem, der er i målgruppen for indsatsen. Eftersom der oftest er tale om borgere med en diagnose, bruges ofte henvisninger fra praktiserende læge eller sygehus, men nogle steder er det også muligt for borgeren selv at henvende sig til kommunen. Blandt kommuner med tilbud til mindst én diagnosegruppe er der på tværs af diagnoser 55 kommuner (65,5 %), hvor henvisning med en diagnose fra praktiserende læge eller sygehus er påkrævet. Figur 3.1 nedenfor viser, at påkrævet henvisning fra praktiserende læge eller sygehus er situationen i lige store andele af de kommuner, der har tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom (67,9 %) og til borgere med type 2-diabetes (68,7 %). For de kommuner, der har tilbud til borgere med KOL, er andelen lidt mindre (60,3 %). Der er 33 kommuner (39,3 %), hvor det er muligt for borgere at komme direkte fra gaden uden henvisning og deltage på et hold (se bilag 2, tabel 2.1 A-B). Figur 3.1 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at det er ved henvisning fra praktiserende læge eller sygehus, at borgerne kommer i betragtning til tilbud. Procent. % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Blandt de kommuner, hvor borgeren selv kan henvende sig, er der 18 kommuner (54,5 %), hvor det imidlertid er en forudsætning, at borgeren efterfølgende selv henvender sig til sin praktiserende læge og får en lægefaglig godkendelse af deltagelsen (se bilag 2, tabel 2.2). 11

15 Inklusionskriterier Der er kommuner, hvor tilbud også er åbne for borgere, som ikke er diagnosticerede, men som er i særlig risiko for at udvikle sygdom. Dette kan være borgere, der har én eller flere risikofaktorer som fx overvægt, forhøjet blodtryk, rygning, lavt fysisk aktivitetsniveau og usunde kostvaner. I figur 3.2 nedenfor vises andelen af kommuner med tilbud, hvor deltagelse er mulig for borgere, som er i særlig risiko. Blandt kommuner med tilbud blev dette oplyst som en mulighed i 18 kommuner (27,3 %) med tilbud til borgere med type 2-diabetes. Det samme gjorde sig gældende i næsten lige mange kommuner med tilbud til borgere med hjerte-kar-sygdom og KOL med henholdsvis 12 og 13 kommuner. (22,6 % og 16,7 %)(se bilag 2, tabel 2.3). Figur 3.2 Andelen af kommuner med tilbud, der oplyser, at deltagelse i tilbud er muligt for borgere uden diagnose, men som er i særlig risiko for udvikling af kronisk sygdom. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Samarbejde med praktiserende læge Ved spørgsmålene vedrørende samarbejde med praktiserende læger blev der spurgt til, om der bliver givet nogen former for information til praktiserende læger om borgernes deltagelse i kommunalt tilbud, på hvilket tidspunkt, eller af hvilken årsag der eventuelt gives information, samt om denne information foregår elektronisk. De fleste af kommunerne har en fast procedure om at informere deltagerens praktiserende læge om deltagelse i tilbuddet. Blandt 83 kommuner med tilbud er der 67 kommuner (80,7 %), der fast giver information til deltagernes praktiserende læger vedrørende dennes deltagelse i tilbud. Der er syv kommuner, der ikke fast informerer læge, men som giver information i særlige tilfælde (se bilag 2, tabel 2.4). I figur 3.3 er vist andelen af kommuner med tilbud, der svarer henholdsvis ja eller nej til, at der gives information til praktiserende læger, eller om det gøres i særlige tilfælde, fordelt på diagnosegrupper. Der er en nogenlunde lige fordeling af procedure for information til praktiserende læger på tværs af diagnoser. 12

16 Figur 3.3 Andel af kommuner med tilbud, der svarede ja eller nej til, at der gives information til praktiserende læger om borgernes deltagelse i kommunalt tilbud, eller om dette gøres i særlige tilfælde. Procent % Ja Nej Særlige tilfælde Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL n=83 Kommunerne blev spurgt, i hvilke situationer der gives information til praktiserende læger. Blandt de 67 kommuner, der fast giver information, er det 61 kommuner (91,0 %), der giver besked ved gennemførelse, og 46 kommuner (68,7 %), der giver besked ved frafald i tilbud til mindst én af diagnosegrupperne. Information om borgerens manglende fremmøde til tilbud benyttes af 36 kommuner (53,7 %), mens kun en mindre andel af kommunerne svarer, at der gives besked før start af tilbud, eller at der gives information om andet end det adspurgte (se bilag 2, tabel 2.5). Som det fremgår af figur 3.4, er der ligeledes en nogenlunde lige fordeling mellem diagnoserne for, hvilken årsag der udløser information til deltagerens praktiserende læge. Det er i høj grad ved deltagerens gennemførelse af tilbud og ved deltagerens eventuelle frafald, at der gives besked til læge. 13

17 Figur 3.4 Tidspunkt/årsag til information til praktiserende læge. Procent % Type 2-diabetes Før forløb Intet fremmøde Drop out Gennemført forløb Andet Hjerte-kar KOL n=67 De kommuner, der svarede ja til, at der gives information til praktiserende læge, blev spurgt til, hvorvidt denne kommunikation foregår elektronisk. Blandt de 67 kommuner, der fast giver information til praktiserende læge om borgernes deltagelse i tilbud, var der 45 kommuner (67,2 %), der oplyste, at denne kommunikation foregår elektronisk for mindst én diagnosegruppe. Blandt kommuner, der giver information om tilbud til type 2-diabetes, er der 33 kommuner (68,8 %), der gør det elektronisk. For tilbud til hjerte-karsygdom og KOL er der henholdsvis 29 kommuner (78,4 %)og 41 kommuner (68,3 %), der sender information elektronisk. Blandt både tilbud til type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom er der en enkelt kommune, for hvilken dette er uoplyst (se bilag 2, tabel 2.6). Indledende samtale Kortlægningen viser, at tilbuddene typisk begynder med en indledende, individuel samtale, hvor borgerens situation, sundhedsvaner mv. afklares, og hvor der ofte også foregår en form for visitering af borgeren med henblik på at finde det rette forløb for denne. Samlet er der blandt de 84 kommuner med mindst ét tilbud 80 kommuner (95,2 %), der har indledende samtale med deltagerne i kommunens tilbud. Kun tre, to og fem af kommuner med tilbud til henholdsvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL oplyser, at der ikke benyttes indledende individuel samtale (se bilag 2, tabel 2.7). 14

18 4. Indhold og organisering I undersøgelsen er der fokus på de kommunale tilbuds indhold af fysisk træning og undervisningselementer. Så vidt der er tilgængelige oplysninger, vil det indenfor begge områder desuden fremgå, om træningen og undervisningen er organiseret individuelt eller i grupper, og om den er opdelt i diagnoser samlet for alle diagnoser eller samlet for nogle diagnoser. Fysisk træning Fysisk træning er i de fleste kommuner en del af tilbuddet. Blandt kommuner med tilbud til mindst én diagnose er der 80 kommuner (95,2 %), der har træning som en del af tilbuddet. Det fremgår af figur 4.1 nedenfor, at der overordnet ikke er stor forskel på andelen af kommuner, der har fysisk træning som del af tilbud, fordelt på diagnosegrupper (se bilag 3, tabel 3.1). Figur 4.1 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at træning indgår i tilbuddet. Procent % Diabetes Hjertekar KOL Der er 67 kommuner, der har tilbud om træning til flere end én diagnose. Blandt disse kommuner er der 44 kommuner (65,7 %), der afvikler den fysiske træning udelukkende diagnoseopdelt og 15 kommuner (22,4 %) der har træning samlet, heraf størstedelen kommuner med tilbud om træning til alle tre diagnoser. Blandt de resterende kommuner med træning til flere end én diagnose er det forskelligt om træningen afvikles både diagnoseopdelt og samlet, eller afvikles fælles for nogle diagnoser, afhængigt af hvor mange der er henvist og om der er mange, der har flere diagnoser (se bilag 3, tabel 3.2). I samtlige kommuner der tilbyder træning foregår træningen i grupper. Træning i grupper defineres som træning, der foregår på samme tid og sted. Det er således ikke udelukket, at den træning, der foregår, er individuelt tilpasset. En mindre del af kommunerne tilbyder specifik individuel træning. Blandt kommuner med træning til borgere med type 2-diabetes er der otte kommuner (13,8 %), der også tilbyder træning individuelt. Dette er tilsvarende tilbud til hjerte-kar-sygdom med ni kommuner (16 %) og KOL med ligeledes otte kommuner (11,7 %) (data ikke vist). 15

19 Undervisning Størstedelen af kommunerne udbyder undervisning i emner som fx kost, vigtigheden af fysisk aktivitet og sygdomsspecifik viden som en del af deres tilbud. Blandt kommuner med tilbud er der 81 kommuner (96,4 %), der tilbyder undervisning som del af tilbuddet. I figur 4.2 fremgår, at undervisning som en del af tilbud er meget udbredt (se desuden bilag 4, tabel 4.1). Figur 4.2 Andel af kommuner med tilbud, der oplyser, at undervisning indgår i tilbuddet. Procent % Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL Langt det meste af den undervisning, der tilbydes, foregår diagnoseopdelt. Blandt de 66 kommuner, der har undervisning til flere end én diagnosegruppe, har 56 kommuner (84,8 %) primært undervisningen diagnoseopdelt, mens 49 kommuner (74,2 %) udelukkende har undervisningen diagnoseopdelt. Syv af de 56 kommuner, der primært har undervisningen diagnoseopdelt, har ligeledes undervisning samlet på tværs af diagnoser i nogle tilfælde. Syv kommuner har udelukkende undervisningen samlet på tværs af de diagnoser, de har tilbud til. To kommuner oplyser, at undervisningen foregår fælles for borgere med type 2- diabetes og hjerte-kar-sygdom. (se bilag, tabel 4.2). Undervisningen foregår, ligesom træningen oftest i grupper. Blandt kommuner med undervisning til borgere med type 2-diabetes er der 50 kommuner (80,6 %) hvor undervisning altid er i grupper. I 64 kommuner med undervisning til borgere med KOL (85,3 %) og i 36 kommuner (76,6 %) med undervisning til borgere med hjerte-kar-sygdom er undervisning altid i grupper. Blandt kommuner med undervisning til både type 2-diabetes og KOL er der 10 kommuner, der tilbyder undervisningen både individuelt og i grupper, svarende til henholdsvis 16,1 % og 13,3 %. Der er 11 kommuner (23,4 %) der oplyser, at undervisning til hjerte-kar-sygdom bliver tilbudt i grupper og individuelt (data ikke vist). Som supplement til undervisningsforløb, eller som erstatning for denne, tilbyder en stor del af alle landets kommuner patientuddannelsesforløbet Lær at leve - med kronisk sygdom (76,5 %). Blandt de 14 kommuner, der ikke tilbyder patientrettet forebyggelse, udbyder 12 kommuner dette kursus. Blandt de få kommuner, der ikke har undervisning som en del af deres tilbud, har alle på nær en enkelt kommune kurset 16

20 (se bilag 4, tabel 4.3). I enkelte kommuner får borgerne, i stedet for undervisning eller som supplement til denne, tilbud om undervisning på sygehus. Dette gør sig hovedsageligt gældende for hjerte-kar-sygdom. Det ser således ud til, at næsten alle borgere, der modtager tilbud om kommunal, patientrettet forebyggelse, også modtager en form for undervisning eller patientuddannelse. Et fremtrædende element i kommunernes sundhedstilbud til borgerne er hjælp til rygestop. Dette spørgsmål er alle kommuner blevet spurgt om. Blandt de 92 kommuner, der har svaret på, om rygestop er en del af kommunens sundhedstilbud, har 89 kommuner (96,7 %) rygestoptilbud. Blandt svarkommuner tilbyder 41 kommuner (44,6 %) kun rygestop i grupper, og 43 kommuner (46,7 %) tilbyder rygestop i grupper med en vis grad af individuel rådgivning som del af rygestopkursus. Kun få kommuner tilbyder rygestopkursus kun som individuel rådgivning (5,4 %) (se bilag 4, tabel 4.4) 17

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner

Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner Rehabiliteringstilbud i nordjyske kommuner En kortlægning af kommunale rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdom, type 2-diabetes i kommunerne i Nordjylland

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

KL's Sundhedskonference 2012

KL's Sundhedskonference 2012 Center for Politik og Organisation Politisk Service 11/28621 C^l KL's Sundhedskonference 2012 Regnskab - konference 17. januar 2012 Deltagere: 3 politikere fra Idræts- og Sundhedsudvalget 5 embedsfolk

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Ansøgning fra Svendborg Kommune

Ansøgning fra Svendborg Kommune Svendborg Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om økonomisk tilskud fra puljen til forstærket indsats overfor patienter med kronisk sygdom i 2010-2013 Sags nr. 0905670 Ansøger:

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere