Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 181 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF Marts 2012

2 Indhold 1 Indledning og baggrund Lærernes arbejdstid Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau Den historiske udvikling i anvendelsen af lærernes arbejdstid Metode Statistiske begreber Stikprøveudvælgelse af uddannelsesinstitutioner og lærere Statistisk usikkerhed Arbejdstidskategorier Feriefaktorberegning Dataindsamling på uddannelsesinstitutionerne Post hoc test Dokument: _lærenesarbejdstid_stx_Final Version nr.: 2 Udgivelsesdato: 29. marts 2012 Udarbejdet af: AAP-ST Kontrolleret af: KNI Godkendt af: ST

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Pluss Leadership (Pluss) har med estatistik som underleverandør gennemført en analyse af arbejdstiden i skoleåret for lærerne på det almene gymnasium og HF. Analysen er gennemført for Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). Pluss færdiggjorde i september en analyse af lærernes arbejdstid på forskellige uddannelsesområder herunder stx og HF. Den analyse indgik i grundlaget for overenskomstforhandlingerne i 2011 (OK11). Den nye analyse af lærernes arbejdstid for skoleåret skal indgå i det forberedende arbejde frem til overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13). Analysen fra 2010 blev gennemført inden for rammerne af overenskomsten fra 2008, og den nye analyse er ligeledes gennemført inden for denne overenskomstmæssige ramme jf. fokus på skoleåret Dataindsamlingen er foregået i december 2011 og frem til februar Alle arbejdstidsregistreringer er indhentet fra uddannelsesinstitutionernes seneste lukkede skoleår dvs Stikprøvestørrelsen er på 497 lærere fordelt på i alt 20 almene gymnasier. Lærernes arbejdstid på stx består overordnet af en række klassiske opgaver såsom undervisning, forberedelse af undervisning, rettearbejde og opgaver knyttet til undervisningen eller til driften af uddannelsesinstitutionen. For en uddybning skal der henvises til den skematiske oversigt med definitioner på side 11. I analysen fra og i analysen fra viste det sig, at der var variation mellem uddannelsesinstitutionerne. Nogle uddannelsesinstitutionerne brugte relativt mere tid på undervisning end andre, nogle havde flere undervisere med aldersreduktion og igen andre brugte mere eller mindre tid på øvrig tid 5. Samtidig viste det sig, at undervisningsandelen var steget fra 18,9 % i 2007 til 19,6% i 2010, mens andelen af øvrig tid var faldet fra 19,5% i 2007 til 17,5% i Ministeriet har ønsket, at den nye analyse er sammenlignelig med den tidligere arbejdstidsanalyse, som Pluss har gennemført, og ligeledes den analyse som Rambøll Management har gennemført. Dog med den undtagelse, at arbejdstidskategorien øvrig tid ikke nedbrydes i de underkategorier, som er anvendt i den seneste analyse fra september 2010, som var udarbejdet af Pluss. Her var øvrig tid et fokusområde. I den nye analyse har ministeriet ønsket et særligt fokus på rettearbejde knyttet til større skriftlige opgaver. Dette rettearbejde er derfor undersøgt for at se nærmere på, hvor meget rettearbejde som foretages i samvær med elever (faglig vejledning), og hvor meget rettearbejde, der foregår uden elever. Sammenfattende benyttes der i denne analyse samme opdeling og definition af de forskellige kategorier i arbejdstid dog med en underopdeling af rettearbejde for 1 Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af lærernes arbejdstid. Pluss Leadership for Undervisningsministeriet, september Pluss undersøgelse fra 2010 er en opfølgning på: Anvendelsen af lærernes arbejdstid en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellemlange videregående uddannelser, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv., Personalestyrelsen, henviser til publikationsåret, mens selve analyseåret er henviser til publikationsåret, mens selve analyseåret er Den signifikante variation mellem institutionerne skal forstås, som forskelle mellem top og bund i ranking efter undervisningsandele. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 3

4 at synliggøre indholdet heri jf. den skematiske oversigt på side 11. Proceduren for indsamlingen af data er ligeledes den samme som tidligere. I analysen er der desuden benyttet de samme statistiske begreber og udregningsprincipper, som i analysen fra 2007 og som i analysen fra Det betyder blandt andet, at når der i analysen henvises til det statistiske begreb gennemsnit, så er der tale om gennemsnit af andele i %. Eksempelvis summen af lærernes undervisningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykker dermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervisning. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 4

5 2 LÆRERNES ARBEJDSTID Anvendelsen af lærerenes arbejdstid ser i skoleåret således ud: Tabel 2.0 Median 1. kvartil 3. kvartil Gennemsnit (+/-) procent point Undervisning 19,8% 17,0% 22,0% 19,2% 0,2% Forberedelse 25,4% 22,2% 28,8% 25,0% 0,3% Pause 4,2% 3,7% 4,8% 4,2% 0,0% Samlet rettearbejde 14,0% 9,1% 18,4% 13,9% 0,3% * Rettearbejde - uden elever 12,1% 7,7% 16,6% 12,1% 0,3% * Rettearbejde - med elever (faglig vejledning) 1,3% 0,3% 2,7% 1,8% 0,1% Eksamensarbejde 5,8% 4,5% 7,2% 5,9% 0,1% Øvrige aktiviteter 2,0% 1,5% 2,3% 1,8% 0,0% Øvrig tid 11,8% 7,5% 16,9% 15,3% 0,6% Aldersreduktion 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% 0,2% Ferie, feriefridage og søgnehelligdage 12,6% 11,9% 13,9% 12,9% 0,1% Tabellen er baseret på en stikprøve på 497 lærere fordelt på 20 almene gymnasier. Den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er 19,2%. Med en statistisk usikkerhed på 0,2% betyder det, at den gennemsnitlige undervisningsandel ligger på mellem 19,0% og 19,4%. Den gennemsnitlige andel af tid brugt på forberedelse per lærer er på 25,0%, og den gennemsnitlige andel af tid per lærer brugt på øvrig tid er på 15,3%. Omregnes den gennemsnitlige undervisningsandel på 19,2% til timer, så svarer det til, at en lærer på det almene gymnasium i gennemsnit underviser 369,4 timer ud af et bruttoårsværk på 1924 timer 6. Den beregnede statistiske usikkerhed er for de enkelte variable generelt lav. Rettearbejde er inddelt i to underkategorier. Samlet set bruger en lærer i gennemsnit 13,9% af sin arbejdstid på rettearbejde. For at få indblik i, hvor meget tid der bruges på faglig vejledning af elever i forbindelse med opgaveskrivning, og hvor meget tid der går med rettearbejde uden elevers tilstedeværelse, er rettearbejde opdelt. En lærer bruger i gennemsnit 1,8% af sin arbejdstid på faglig vejledning i forbindelse med elevers opgaveskrivning. Det er eksempelvis opgaver så som større skriftlige opgaver, studieretningsprojekt, Dansk/historie opgave, HF eksamensprojekt og på nogle institutioner AT vejledning. Disse typer af opgaver fordrer faglig vejledning af elever. Den klassiske form for rettearbejde uden elever udgør i gennemsnit 12,1% af en lærers arbejdstid. 6 I tabellerne vises alle resultater i procenter, men for at give et konkret indtryk af, hvor mange timer procenterne dækker over, er procenterne for kategorien undervisning omregnet til timer. Som afsæt for denne beregning anvendes et bruttoårsværk for en lærer på timer, hvilket er inklusiv ferie, feriefridage og søgnehelligdage. Det er gjort velvidende, at procenterne ikke i alle tilfælde er fremkommet ved at analysere hele årsværk. Det er ganske enkelt ikke alle lærere i analysen, som er ansat på fuld tid. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 5

6 2.1 Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau Tabel 2.1 Tabellen nedenfor viser, hvordan arbejdstiden fordeler sig for de 20 almene gymnasier, der indgår i analysen. Gymnasierne er rangordnet efter undervisningsandele. Uddannelsesinstitution Undervisning Forberedelse Pause Samlet rettearbejde Rettearbejde - uden elever Rettearbejde - med elever (faglig vejledning) Øvrige aktiviteter Øvrig tid 1 21,4% 27,7% 4,6% 13,6% 11,7% 1,9% 6,2% 1,5% 10,7% 2 21,2% 27,7% 4,6% 13,2% 11,4% 1,7% 5,2% 2,3% 12,2% 3 21,0% 26,6% 4,4% 15,2% 12,6% 2,7% 6,8% 2,2% 10,1% 4 20,8% 25,3% 4,2% 16,3% 15,0% 1,3% 6,6% 2,1% 12,0% 5 19,6% 25,5% 4,2% 15,2% 13,3% 1,9% 6,2% 0,0% 14,1% 6 19,4% 26,0% 4,2% 12,2% 11,9% 0,3% 5,8% 2,1% 16,3% 7 19,4% 26,1% 4,3% 12,5% 10,8% 1,8% 5,4% 2,2% 17,1% 8 19,3% 23,7% 3,9% 14,9% 13,7% 1,2% 6,6% 2,0% 16,6% 9 19,3% 25,1% 4,2% 14,7% 13,1% 1,6% 4,8% 2,1% 15,0% 10 19,2% 24,0% 4,1% 13,9% 11,3% 2,5% 6,1% 2,0% 13,6% 11 19,2% 24,5% 4,1% 13,0% 11,9% 1,1% 4,6% 2,0% 16,8% 12 19,1% 25,1% 4,2% 14,9% 12,3% 2,6% 7,2% 2,1% 13,6% 13 18,8% 24,8% 4,1% 15,0% 12,4% 2,6% 5,2% 2,1% 15,2% 14 18,6% 23,9% 4,0% 15,1% 13,8% 1,3% 5,7% 2,0% 15,9% 15 18,5% 24,3% 4,1% 12,1% 11,5% 0,6% 6,0% 2,0% 18,9% 16 18,4% 24,2% 4,0% 12,5% 9,7% 2,8% 6,5% 2,0% 17,6% 17 18,4% 25,9% 4,2% 16,6% 13,5% 3,1% 6,3% 1,0% 13,5% 18 18,2% 23,9% 4,0% 14,6% 12,6% 2,0% 4,9% 2,0% 16,2% 19 17,9% 22,9% 3,9% 11,6% 9,8% 1,8% 5,9% 2,0% 21,1% 20 17,5% 23,0% 3,8% 11,1% 9,7% 1,4% 6,3% 1,2% 19,5% Gns Gns Gns Eksamensarbejde Aldersreduktion Ferie, feriefridage og søgnehelligdage 0,7% 12,7% 1,3% 12,0% 0,6% 13,8% 1,0% 13,8% 1,4% 12,9% 1,1% 12,4% 1,1% 11,9% 1,1% 11,8% 3,0% 13,0% 3,3% 12,9% 2,8% 14,3% 2,2% 11,9% 1,1% 13,7% 1,4% 12,9% 2,1% 11,7% 1,7% 13,7% 1,4% 11,8% 2,5% 12,8% 2,1% 13,6% 3,3% 13,8% 19,2% 25,0% 4,2% 13,9% 12,1% 1,8% 5,9% 1,8% 15,3% 1,8% 12,9% 19,6% 25,3% 4,2% 10,9% - - 5,5% 1,8% 17,5% 1,3% 13,8% 18,9% 25,0% 4,1% 9,7% - - 5,7% 1,8% 19,5% 1,4% 13,9% Tabellen er baseret på en stikprøve på 497 lærere fordelt på 20 almene gymnasier. Stikprøvestørrelsen på gymnasierne er på 25 lærere. 7 Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 17,5% som det laveste til 21,4% som den højeste andel af tid brugt på undervisning. Ligeledes varierer andelen af øvrig tid fra 10,1% som det laveste og 21,1%, som den højeste andel af tid brugt på øvrig tid. Med særligt fokus på rettearbejde varierer det samlede rettearbejde mellem 11,1% som det laveste og 16,6% som det højeste. Herunder varierer faglig vejledning (rettearbejde med elever) med 0,3 % som det laveste og 3,1% som det højeste. Rettearbejde uden elever varierer mellem 9,7 % som det laveste og 15 % som det højeste. 7 På et gymnasium måtte to lærere udgå fra analysen efter påbegyndelsen af dataregistreringen, fordi deres timeopgørelser ikke var retvisende. På et andet gymnasium måtte én lærer udgå af samme årsag, derfor er der ikke 500 lærere i analysen, men 497 lærere. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 6

7 En post hoc test viser, at der er signifikante forskelle på eksempelvis de 3 øverste og de 3 nederste. Med andre ord er der signifikant forskel på de institutioner, der ligger i toppen af rangordningen og de institutioner, der ligger nederst (se side 13 for post hoc test). Forklaringen på, hvorfor der er forskelle mellem institutionerne i undervisningsandele skal blandt andet findes i andelen af lærere, der er på aldersreduktion, andelen af lærere, der har over 40% af deres tid i øvrig tid og andelen af lærere ansat på deltid. Disse 3 forhold forklarer tilsammen omkring halvdelen af variationen i lærernes undervisningsandel. Har en institution mange lærere på aldersreduktion, så har det en negativ indvirkning på andelen af tid brugt på undervisning. Har en institution mange lærere, der benytter 40% og derover af deres tid på øvrig tid, så har det ligeledes en negativ indvirkning på undervisningsandelen. Medarbejdere der har over 40% af deres arbejdstid i øvrig tid varetager typisk særlige funktioner såsom studievejledning, tillidsrepræsentant, mentorordninger eller er pædagogikumkandidater. Har en institution mange lærere på deltid, så har dette en positiv indvirkning på undervisningsandelen. Deltidsmedarbejdere er her defineret som medarbejdere, der arbejder færre end 900 timer om året. Den positive indvirkning på undervisningsandelen skyldes, at deltidsansatte eller vikarer ofte er mindre involverede i institutionens øvrige opgaver, såsom udviklingsprojekter, varetagelse af særlige hverv, forskellige møder etc. Den sidste halvdel af forklaringen på variationen i lærernes undervisningsandel skal findes i andre forhold herunder institutionsspecifikke forhold. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesinstitutionens organisering af lærernes arbejde og om ledelsens forskellige holdninger til prioritering, organisering, opfølgning og optimering på timeforbrug. Derudover skal forskellene findes i institutionernes forskellige vilkår. For eksempel kan nogle gymnasier have en fagligt og socialt svagere elevgruppe end andre gymnasier, og må derfor bruge flere midler på gennemførelses- og fastholdelsesindsatser. Der kan også være tale om kostgymnasium, hvor lærere får tid for tilstedeværelse sammen med eleverne. Eller der kan være gymnasier, der har oplevet en stor udskiftning i personalet, fordi en stor ældregruppe er gået på pension, og derfor har de mange pædagogikumkandidater, som leverer mindre undervisning osv. Rankinglisten skal altså tolkes med forsigtighed. I tabellen ses der desuden variation mellem institutionerne på andelen af tid brugt på øvrige aktiviteter. Det skyldes, at der er uddannelsesinstitutioner, der har forhandlet de øvrige aktiviteter væk eller ned. De øvrige aktiviteter honoreres typisk med 5 minutter for hver 45 minutters undervisning. De 5 minutter er for nogle institutioner sat ned til 3 eller 2,5 minutter eller for en enkelt institution helt fjernet. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 7

8 2.2 Den historiske udvikling i anvendelsen af lærernes arbejdstid Nedenstående tabel viser fordelingen af lærernes arbejdstid fra de 3 analyser, opdelt på analyseårene; , og Tabel 2.2 Median 1. kvartil 3. kvartil Gennemsnit (+/-) procent point Gennemsnit (+/-) procent point Gennemsnit (+/-) procent point Undervisning 19,8% 17,0% 22,0% 19,2% 0,2% 19,6% 0,2% 18,9% 0,3% Forberedelse 25,4% 22,2% 28,8% 25,0% 0,3% 25,3% 0,3% 25,0% 0,3% Pause 4,2% 3,7% 4,8% 4,2% 0,0% 4,8% 0,1% 4,1% 0,1% Samlet rettearbejde 14,0% 9,1% 18,4% 13,9% 0,3% 10,9% 0,3% 9,7% 0,3% * Rettearbejde - uden elever 12,1% 7,7% 16,6% 12,1% 0,3% * Rettearbejde - med elever (faglig vejledning) 1,3% 0,3% 2,7% 1,8% 0,1% Eksamensarbejde 5,8% 4,5% 7,2% 5,9% 0,1% 5,5% 0,1% 5,7% 0,1% Øvrige aktiviteter 2,0% 1,5% 2,3% 1,8% 0,0% 1,8% 0,0% 1,8% 0,0% Øvrig tid 11,8% 7,5% 16,9% 15,3% 0,6% 17,5% 0,7% 19,5% 0,7% Aldersreduktion 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% 0,2% 1,3% 0,2% 1,4% 0,2% Ferie, feriefridage og søgnehelligdage 12,6% 11,9% 13,9% 12,9% 0,1% 13,8% 0,1% 13,90% 0,30% Den samlede stigning i undervisningsandelen fra 18,9% i til 19,2% i er på 0,3 procentpoint, svarende til en stigning på 1,6%. Fra analysen i til analysen i er undervisningsandelen faldet med 0,4 procentpoint fra 19,6% til 19,2%, svarende til et fald på godt 2%. Forberedelsen er for de tre analyser på et næsten konstant niveau. I alt 25,0 % af lærernes arbejdstid bliver i brugt på forberedelse. Årsagen til, hvorfor forberedelsen ikke er fulgt med stigningen i undervisningen siden , kan forklares ved, at nogle gymnasier så småt er begyndt at arbejde med differentieret forberedelse. Det vil sige, at nogle gymnasier ikke giver forberedelse til eksempelvis deletimer, frivillig undervisning i musik, idræt og lignende, øvelsestimer m.m. Andre skoler arbejder med delt forberedelse dvs. at undervisere eksempelvis ved deletimer, deles om forberedelsen til holdet. Disse timer er typiske identificeret i analysens kritiske gennemgang af øvrig tid. Endvidere skal der henvises til, at der i gennemgangen af Øvrig tid er identificeret undervisning, hvortil der ikke gives forberedelse eksempelvis frivillig undervisning. I analysen fra og frem til analysen i kunne der identificeres et fald på 2 procentpoint i øvrig tid fra 19,5% til 17,5%, svarende til et fald på godt 10%. Tilsvarende er der sket et fald i andelen af tid brugt på øvrig tid fra til analysen fra Her falder andelen af tid brugt på øvrig tid med 2,1 procentpoint fra 17,5% til 15,4% svarende til et fald på 12%. Faldet i øvrig tid kan skyldes, at uddannelsesinstitutionerne er begyndt at prioritere mere ift., hvilke opgaver, der anses for væsentlige at løse. Eksempelvis er mødepuljer og andre kollektive akkorder et sted, hvor der på nogle gymnasier er lavet ændringer. Samtidig har nogle gymnasier tilknyttet psykologer eller lignende, som har taget mere over ift. nogle af gennemførelses- og fastholdelsestiltagene. Rettearbejde er steget i perioden frem til I brugte en lærer gennemsnitligt 9,7% af sin tid på at rette opgaver. I bruger en lærer i Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 8

9 gennemsnit 13,9% af sin tid på at rette opgaver. Årsagen til stigningen i rettearbejde kan være, at lærere, der underviser i fag, som typisk kun har begrænset eller ingen rettearbejde tilknyttet deres fag, nu indgår i AT forløb 8, hvor eleverne skriver tværfaglige opgaver. Årsagen kan også være, at der er kommet flere lærere med i analysen i , som netop retter de større opgaver, som giver megen rettetid I tabellen ses det desuden, at den gennemsnitlige andel af tid brugt på ferie, feriefridage og søgnehelligdage i er lavere end i de to foregående analyser. Det skyldes, at der var færre søgnehelligdage, som faldt på hverdage for analyseåret end i de foregående analyseår. I alt var der 6 søgnehelligdage i , mens der i de foregående analyseår var 9 søgnehelligdage. 8 AT står for Almen Studieforberedelse. AT forløb er et studieforberedende forløb, hvor eleverne arbejder tværfakultært med et emne. Emnet skal behandles af minimum to fag, fra hver deres fakultet dvs. fra det naturvidenskabelige, humaniora eller det samfundsvidenskabelige. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 9

10 3 METODE 3.1 Statistiske begreber Kortlægningen af lærernes arbejdstid præsenteres ved brug af følgende forskellige statistiske begreber. Gennemsnittet er summen af værdierne divideret med antallet af værdierne. I analysen anvendes eksempelvis summen af lærernes undervisningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykker dermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervisning. Medianen er den midterste værdi af de ordnede værdier. Det vil sige det punkt, hvor halvdelen af observationerne falder under, og den anden halvdel falder over. 1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de mindste værdier. 3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de højeste værdier. I analysens signifikanstests arbejdes der med et 95 % konfidensinterval. Konfidensintervallet benyttes til at vise, hvor meget en stikprøve afviger fra populationen. LSD post hoc test benyttes til at vurdere, hvorvidt der er tale om signifikante forskelle mellem de enkle institutioner. Hermed testes for hver enkelt institution, hvorvidt der er en signifikant forskel mellem denne og hver af de øvrige institutioner. Den udførte test er en tosidet t-test med antaget ens varians og et signifikant niveau på 5%, hvormed de konstaterede forskelle opnår en sikkerhed på 95%. Rapporteringen er udført således, at hvis to institutioner på listen ikke har et bogstav til fælles, er de testet signifikant forskellige med hensyn til lærernes gennemsnitlige undervisningsandel. Der er for hver enkelt test ikke blevet foretaget nogen analyse af de statistiske forudsætninger for denne test. 3.2 Stikprøveudvælgelse af uddannelsesinstitutioner og lærere Analysen bygger på en samlet stikprøve på i alt 497 lærere fordelt på 20 almene gymnasier. Ministeriets publikation Tal der taler fra 2010 opregner her den samlede population på 146 gymnasier og HF-kurser. Institutionerne er tilfældigt udvalgt, dog med hensyn til en geografisk spredning i forhold til Østdanmark og Vestdanmark. Analysen fra 2007 på de almene gymnasier og HF byggede på en stikprøve på 579 lærere fordelt på 29 institutioner. Analysen fra 2010 byggede på en stikprøve på de almene gymnasier og HF på 379 lærere fordelt på 15 uddannelsesinstitutioner. Det skal her understreges, at stikprøvestørrelserne på institutionsniveau er identiske i de to analyser fra Pluss i 2010 og Rambøll i 2007 (i alt er stikprøven på 20 lærere per institution), mens stikprøvestørrelsen i nærværende analyse er på 25 lærere per institution. Lærerne er udvalgt efter deres fødselsdag. Dvs. at der er lavet en sortering på alle lærerne for skoleåret i forhold til de første to cifre i deres fødselsdato. Herefter er de første 25 lærere udvalgt. De ledere, der til dagligt sidder med i den strategiske ledelse og det tekniske administrative personale, er sorteret fra og indgår ikke i analysen. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 10

11 3.3 Statistisk usikkerhed Den beregnede statistiske usikkerhed i de to analyser fra 2010 og 2007 har vist sig at ligge på stort set samme niveau. I nærværende analyse er den beregnede statistiske usikkerhed ligeledes lav og på samme niveau med de to foregående analyser. Analyseresultaterne på sektorniveau er således robuste. For konklusioner vedrørende de enkelte uddannelsesinstitutioner, skal disse drages med forsigtighed grundet stikprøveusikkerheden på institutionsniveau. 3.4 Arbejdstidskategorier Nedenstående skema viser den opdeling i lærernes arbejdstid, som er benyttet i analysen. Hver arbejdstidskategori er beskrevet ift., hvad kategorien indeholder af typer af opgaver. Arbejdstidskategorierne er de samme, som blev benyttet i de tidligere analyser dog med en underopdeling af Rettearbejde, for at synliggøre indholdet heri. Arbejdstidskategori Undervisning Forberedelse af undervisning Øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen Pædagogisk administrative opgaver Rettearbejde samlet Rettearbejde uden elever Beskrivelse af indhold Denne kategori består af den tid, læreren anvender på undervisning. Undervisningen kan ud over fx klasseundervisning være holdundervisning, individuel undervisning og undervisning på tværs af hold, klasser, årgange og forelæsninger, der organiseres med elever i større eller mindre grupper, med flere lærere eller ved, at læreren er vejleder eller konsulent mv. Derudover kan undervisningen foregå andre steder end i et klasseværelse, blandt andet på ekskursioner, studieture og virtuel undervisning. Endelig kan undervisningen også være frivillig undervisning, studiekredse og undervisning ved temadage. Undervisning er ikke ethvert samvær med elever, men vil have et uddannelsesformål og normalt forudsætte forberedelse og efterbehandling. Ved forberedelse forstås den tid, hvor læreren enten alene eller i fællesskab med andre forbereder, efterbehandler og evaluerer et hold elever eller en klasses undervisning. Der er delvist tale om de tidligere præambelaktiviteter, som ikke har eksisteret i en overenskomstmæssig sammenhæng siden 1999, men de forekommer stadig i nogen udstrækning på institutionsniveau. Der er ofte tilknyttet en faktor til løsning af opgaverne. Opgaver kan i udgangspunktet indbefatte: Karaktergivning og evaluering for enkeltelever, udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser, koordinering af kursisternes undervisning - herunder det skriftlige arbejde, forsømmelsesregistrering, kontakt til ikke fremmødte elever/kursister i forbindelse med opstart, registrering af timeflytning/timebytning i studieadministrativt system mv. Lærerenes samlede tid anvendt på rettearbejde, opgaveevaluering med (faglig vejledning) og uden elever i forbindelse med opgaveskrivning. Tid anvendt på rettearbejde og opgaveevaluering uden elevers tilstedeværelse. Rettearbejde med elever (Faglig vejledning) Tid anvendt i samvær med elever (faglig vejledning) fx i forbindelse med elevers opgaveskrivning inden for Studieretningsprojektet, Større skriftlige opgave, Dansk/Historie opgaven, HF-eksamensprojekt og AT-vejledning. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 11

12 Arbejdstidskategori Eksamensarbejde Beskrivelse af indhold Tid anvendt på eksamensarbejde i form af eksamination, censur og opgaveudarbejdelse. Pauser Aldersreduktion/-tillæg: Tid anvendt på pauser herunder pædagogiske pauser, hvor lærerne i et vist omfang skal stå til rådighed for eleverne. Alderstillæg i timer givet til lærere på 60 år eller derover. Ferie, feriefridage og søgnehelligdage Tid anvendt til ferie, feriefridage og søgnehelligdage. Øvrig tid Overordnet kan øvrig tid deles op i to kategorier: Tid brugt på De elevrelaterede opgaver og tid brugt på De rammesættende opgaver. Elevrelaterede opgaver drejer sig om opgaver, der knytter sig direkte til eleverne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyttet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesinstitutionerne er med andre ord kulturskabende opgaver. De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, som understøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer under øvrig tid. Eksempelvis koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlinger/lokaler, MUS mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, og andre er specifikke for enkelte lærere eller lærergrupper. (I analysearbejdet er der jf. indledningen til denne rapport ikke sondret mellem disse to overordnede kategorier, og øvrig tid er opgjort samlet). 3.5 Feriefaktorberegning Ferie, feriefridage og søgnehelligdage er én af de arbejdstidskategorier, som indgår i nærværende undersøgelse. For alle uddannelsesinstitutioner har det været muligt at identificere, hvorvidt den enkelte lærer har afholdt sine feriefridage eller ej. Det har dog ikke været muligt at få indblik i den resterende ferie. Derfor er der for alle lærere anvendt en feriefaktor. Feriefaktoren er benyttet til at udregne, hvor mange timer den enkelte lærer bruger på at holde ferie og søgnehelligdage. Feriefaktoren er relativ ift., hvor meget den enkelte lærer har arbejdet i løbet af året Alle beregninger af ferie og søgnehelligdage er beregnet ud fra skoleåret , og ud fra et udgangspunkt om, at et årsværk, inden der regnes ferie og søgnehelligdage på, udgør timer. I skoleåret var der 6 søgnehelligdage. Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 12

13 3.6 Dataindsamling på uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne er alle blevet informeret om deres deltagelse i analysen via et orienteringsbrev fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Herefter er uddannelsesinstitutionerne blevet telefonisk kontaktet, dels for at informere uddybende om analysen og institutionens deltagelse heri, dels for at aftale, hvem kontaktpersonen fra institutionen skulle være og fastsætte dato for institutionsbesøg. Kontaktpersonen for hver institution har typisk været en uddannelsesleder med ansvar for og indsigt i institutionens studieadministrative system. Langt flertallet af de deltagende uddannelsesinstitutioner benytter Lectio som studieadministrativt system til at registrere arbejdstid i. Et fåtal arbejder i Ludus og et par enkelte har udarbejdet egne systemer i Excel, som de benytter selvstændigt eller som supplement til enten Ludus eller Lectio. Som led i det forberedende arbejde, er alle institutionernes lokalaftaler for skoleåret læst igennem. Dataindsamlingen på uddannelsesinstitutionerne er foregået i tæt dialog med kontaktpersonen fra uddannelsesinstitutionen. Her er de forskellige poster for lærernes arbejde blevet gennemgået for at sikre en forståelse for opgaven og dermed en korrekt placering ift. arbejdstidskategorierne. Her skal det nævnes, at rettearbejde knyttet til større skriftlige opgaver typisk er registreret som øvrig tid på uddannelsesinstitutionerne. MBU arbejder med ny skriftlighed i gymnasiet, dvs. ny rettemetode, som foregår i samvær med eleverne og derfor er der i denne nye analyse lagt vægt på at identificere disse timer under Øvrig tid og få dem registreret og synliggjort under arbejdstidskategorien Rettearbejde med de to underkategorier Rettearbejde med elever (faglig vejledning) og Rettearbejde uden elever. I identificeringen af, hvor meget af lærernes rettearbejde, der er brugt i samvær eleverne (faglig vejledning) i forbindelse med opgaveskrivning, og hvor meget der er brugt på rettearbejde uden elever, har denne fordeling beroet på uddannelsesinstitutionens vurdering. Det er kun ved følgende opgaver, at der har været tale om en vurdering: Større skriftlige opgaver, Studieretningsprojekt, Dansk/Historie opgave, HF-eksamensprojekt og AT-vejledning. De fleste uddannelsesinstitutioner har vurderet, at 60% af tiden benyttes på rettearbejde med eleverne (faglig vejledning), mens den resterende del anvendes på at rette opgaven. I gennemgangen af øvrig tid er der endvidere identificeret undervisning og i en vis udstrækning også forberedelse - som ikke i udgangspunktet har været registreret som undervisning i de studieadministrative systemer. Det drejer sig om vikartimer, frivillig undervisning og AT-undervisning. Disse timer er i analysearbejdet registreret i henhold til definitionerne for undervisning og forberedelse. Alle arbejdstidsregistreringer er sendt til validering hos uddannelsesinstitutionerne. Således har uddannelsesinstitutionerne haft lejlighed til at gennemse registreringerne for deres egen institution og vende tilbage med eventuelle spørgsmål. 3.7 Post hoc test Nedenfor ses den gennemførte post hoc test på de 20 uddannelsesinstitutionerne. Tabellen skal læses således, at der hvor der er sammenfald mellem bogstaverne er der ikke signifikant forskel. Altså er der eksempelvis ikke sammenfald i bogsta- Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 13

14 ver mellem de første 3 institutioner (institution 1-3) og de nederste 3 institutioner (institution 18-20), og derfor signifikant forskel på institutionerne. Tabel 3.0 Uddannelsesinstitution Gennemsnitlig undervisningsandel 1 21,4% a 2 21,2% a b 3 21,0% a b c 4 20,8% a b c d 5 19,6% a b c d e 6 19,4% a b c d e 7 19,4% a b c d e 8 19,3% a b c d e 9 19,3% a b c d e 10 19,2% a b c d e 11 19,2% a b c d e 12 19,1% a b c d e 13 18,8% a b c d e 14 18,6% b c d e 15 18,5% c d e 16 18,4% c d e 17 18,4% c d e 18 18,2% d e 19 17,9% e 20 17,5% e Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF 14

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Resultatet for alle statsansatte

Resultatet for alle statsansatte Bilag 7a OK 08 Resultatet for alle statsansatte Den samlede ramme på statens område (CFU-forliget) bliver på 12,80 % over tre år: Stigninger i % 2008 2009 2010 OK08 April Okt. April Okt. April Okt. I alt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tilkendegivelse. faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Finansministeriet, Personalestyrelsen

Tilkendegivelse. faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Finansministeriet, Personalestyrelsen 1 Tilkendegivelse i faglig voldgift: Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod Finansministeriet, Personalestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) -------------------------------------------------------------

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012

Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012 Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012 1 2012 Arkiv 212 Profil og særlige mål for året Faglig profil Rødkilde Gymnasium er en statslig selvejende institution, som tilbyder almendannende og studieforberedende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Anders Filtenborg, Afdelingchef, Ennova Odense, 19. januar 2011 Ennova A/S Agenda 1. Om undersøgelsen et nyt projekt 2. Hovedresultater 2010 3. Opfølgningsarbejdet en køreplan

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Nærværende reglement tager udgangspunkt i BEK nr 1222 af 04/12/2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Vi er mange mennesker, som hver dag

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-2015

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-2015 3-11-2014 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-2015 Formål med kontrakten Kontrakten skal understøtte den lokale proces imellem bestyrelse og institutionens daglige ledelse på Odder Gymnasium. Gennem

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan?

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Næstved Gymnasium og HF Uddannelser 2015: STX (44 klasser) HF (5 klasser) Særlige forløb: Sportscollege Talentudvikling Individuelle forløb (TD,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere