AOF Holbæk Daghøjskole november Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AOF Holbæk Daghøjskole november 2002. Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole"

Transkript

1 AOF Holbæk Daghøjskole november 2002 Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole

2 - - 2 Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik Indhold Indledning 3 Projektbeskrivelse 3 Ide og metode 4 Mål og delmål 6 Undervisningens gennemførelse 7 Undervisningstemaer 9 Evaluering af forsøgsarbejdet 15

3 - - 3 Samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik Indledning AOF Holbæk Daghøjskole gennemførte i 2001 et forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik med støtte fra Undervisningsministeriet. Formålet med forsøget var at undersøge muligheder og begrænsninger ved samlæsning af de to FVU-fag. Hypotesen var, at der er en række fordele ved samlæsning, fordi mange hverdagstekster indeholder matematiske begreber og informationer, og fordi læse- og skrivefærdigheder er en forudsætning for løsning af de fleste matematiske problemstillinger. Forsøget viste en lang række fordele ved at samlæse de to fag fx, at samlæsning - afspejler virkeligheden. - skaber motivation og nedbryder den traditionelle skoleopfattelse. - sætter hverdagens opgaver ind i en faglig ramme. - skaber matematisk- og sproglig opmærksomhed i hverdagslivet. - giver mulighed for undervisning, der tager udgangspunkt i det hele menneske. - skaber ansvar for egen læring. - tvinger underviserne til at tænke anderledes. - skaber nysgerrighed omkring, hvad matematik og dansk er. - befordrer brug af andre medier i undervisningen som fx edb. - sikrer, at undervisningen lever op til FVU-lovens krav om funktionalitet. - åbner for deltagere med faglige blokeringer. Ved gennemførelse af forsøget viste der sig også en række ulemper, men evalueringsgruppens konklusion er, at fordelene er flest og, at FVU-læsning og FVU-matematik med fordel kan sammenlæses. Forsøget er beskrevet i denne rapport. Læsere, der ønskes yderligere oplysninger, kan kontakte AOF Holbæk Daghøjskole. Projektbeskrivelse Målsætningen var beskrevet med 7 forskellige mål, der alle havde en række delmål. Sammen dannede det udgangspunkt for at evaluere og konkludere på formålet for forsøget. Fokus var på undersøgelse, analyse og evaluering af de 7 mål og ikke på deltagernes udbytte af forløbet. Forløbene blev brugt til at gøre erfaringer med undervisning i de to fag sideløbende og egentlig samlæsning. Der var tale om kombinationsforløb, hvor deltagerne både modtog FVU-undervisning og almindelig daghøjskoleundervisning.

4 - - 4 Med i forsøget indgik, at AOF Holbæk Daghøjskoles undervisere/konsulent besøgte og fik besøg af undervisere fra to andre daghøjskoler, som bidrog med kritik og inspiration. Disse to skoler, AOF Århus Daghøjskole og Daghøjskolen Københavns Forberedelseskursus, havde begge erfaringer med undervisning i FVU-læsning og FVU-matematik. Projektet var delt op i tre faser. Fase 1 Udvælgelse af undervisningsmateriale og udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale. Planlægning og udvikling af undervisningens organisering, undervisningsformer og tilrettelæggelsesformer i øvrigt. Forberedelse af kravene til lærerrollen, lærersamarbejdet og lærerkvalifikationerne. Forberedelse af hvilke områder der skal fokuseres på i forhold til det fagdidaktiske, pædagogiske og det indlæringspsykologiske. Visitering og trinindplacering af deltagere. Møde med sagsbehandlere i kommunernes beskæftigelsesafdelinger, a-kasser, AF og uddannelsesinstitutionernes vejledere. Udarbejdelse af foldere, annoncer og andet materiale til deltagerrekruttering. Samarbejdsmøder med de to rådgivende skoler. Fase 2 Afviklingen af FVU-undervisningen, den almindelige daghøjskoleundervisning og vejledning. Samarbejdsmøder med de to skoler. Løbende opsamling af erfaringer til endelig evaluering af projektet. Kollegial sparring. (telefonmøder og elektronisk support). Fase 3 Opsamling af erfaringer. Afrapportering af forsøgets fællesdel. Besøg på de 2 skoler. Udarbejdelse af den endelige evalueringsrapport. Initiativer til mainstreaming af erfaringerne. Målgruppen var den traditionelle målgruppe på daghøjskolen, som er for alle voksne mellem 18 og 61 år med tid og lyst til undervisning i dagtimerne. Ide og metode Den overordnede ide var at samtænke og koble moderne folkeoplysning og daghøjskolens læringsmæssige styrkeområder med fagbeskrivelserne for de to områder og medtænke mainstreaming af de indhøstede erfaringer som en del af forsøgsarbejdet.

5 - - 5 AOF Holbæk Daghøjskoles opfattelse af moderne folkeoplysning er en eksistentiel social orienteringsproces med udgangspunkt i den enkelte deltagers samlede forudsætninger. Skolen ser det som sin opgave, at - (gen)etablere forbindelse mellem individ og samfund, - insistere på samfundet som forståelsesramme uden at udgrænse det personlige, - insistere på værdidiskussioner, - forfægte, forny og stadig udvikle dialogen som bærende fundament for demokratiet, - indtænke og diskutere matematikken og teknologien i relation til demokrati- og værditemaerne og den samfundsmæssige kontekst. Afvikling og evaluering Alle undervisere og AOF Holbæks Daghøjskoles udviklingskonsulent har undervejs i afviklingen af kurset løbende holdt møder og har evalueret hvert enkelt tema, der har været undervist i. Efter kursets ophør er kurset evalueret mellem udviklingskonsulenten og underviserne. Der har været afholdt tre heldagsevalueringsmøder mellem to af underviserne, udviklingskonsulenten og to eksterne konsulenter. Det første møde blev afholdt, mens kurset var i gang. Her blev det fastlagt, hvilke erfaringer der skulle bruges til evalueringen, samt hvordan disse skulle beskrives. De to sidste møder blev afviklet efter, at kurset var slut. Her blev hvert enkelt undersøgelsespunkt fra ansøgningen gennemgået og evalueret. Forudsætningen for forsøget var, at FVU-loven, FVU-bekendtgørelserne og FVUfagbeskrivelserne skulle overholdes på alle punkter og, at forsøgsprojektets erfaringer kunne anvendes af andre skoler efterfølgende. De eksterne konsulenter har under evalueringsarbejdet haft særlig opmærksomhed på dette punkt, således enhver afvigelse fra lov, bekendtgørelse eller fagbeskrivelse, hvis der har fundet sådanne afvigelser sted under forsøget, blev særligt fremhævet sammen med forslag til, hvordan aktiviteten kunne have været gennemført inden for denne begrænsning. Sammenskrivningen af erfaringerne er en praksisbeskrivelse af samlæsningen, hvilke temaer der er blevet arbejdet med og hvordan det konkret er foregået. Evalueringen af forsøget består af analyse og konklusionsdel og her deles beskrivelsen op i de 7 undersøgelsespunkter (mål), der dannede udgangspunkt for forsøget. For hvert enkelt punkt arbejdes der med følgende: Fælles definering af ord og begreber således, at alle evaluatorer taler ud fra samme opfattelse. Analyse af praksiserfaringerne inden for punktet. Dette sker ved at opsplitte hvert punkt i en lang række underspørgsmål til de spørgsmål som er beskrevet i fosøgsansøgningen. Besvarelse og analyse af hvert enkelt delmål under punktet.

6 - - 6 Konklusion for hvert enkelt delmål på baggrund af ovennævnte analyse. Det 7. punkt er en fælles opsamling på alle analyser og delkonklusioner under hvert enkelt punkt for at give en fælles overordnet konklusion på fordelene og ulemperne ved samlæsning af de to fag. Mål og delmål 7 Undersøgelsespunkter (mål) dannede udgangspunkt for forsøget: 1. Undersøgelse af hvor det er oplagt at flette de to fag sammen samt, en beskrivelse af problemfelter ved samlæsning i forhold til målgruppen for FVU-undervisning på daghøjskolen. Delmål: Undersøgelse af fordele og ulemper ved samlæsning af udvalgte områder i de to fagbeskrivelser i forhold til deltagergruppen på Daghøjskolerne. Undersøgelse af hvor mange forskellige trin der kan undervises i ved samlæsning, set i forhold til den traditionelle deltagergruppe på daghøjskolen. Undersøgelse af hvordan fagene støtter hinanden. Undersøgelse af hvor der er tale om egentlig samlæsning med et overlap mellem fagene og hvor der er tale om undervisning af de to fag sideløbende. Analysen skal afdække, hvad der foregår samtidig og hvad der foregår hver for sig. Udfra erfaringerne gives der bud på, hvordan man undgår, at undervisningen i samlæsningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt. 2. Undersøge krav til lærerroller, afklare betydningen af lærersamarbejde og afdække lærernes kvalifikationsbehov ved samlæsning. Delmål: Afklare hvilket lærersamarbejde der er hensigtsmæssig eller nødvendigt i forbindelse med udviklings-, planlægnings-, udførelses-, og evalueringsfasen. Undersøge hvilke lærerroller der befordrer samlæsning mellem fagene og hvilke der ikke gør det. Undersøge hvilke lærerkvalifikationer der er nødvendige i forhold til samlæsning. 3. Undersøge og udvikle tilrettelæggelsesformer, undervisningsformer og undervisningens organisering i forhold til at realisere en hensigtsmæssig samlæsning. Delmål: Undersøge hvilke tilrettelæggelsesformer der er hensigtsmæssige og hvilke der er uhensigtsmæssige ved sammenlæsning af de to fag. Undersøge hvilke samarbejdsformer og hvilke former for individuelt arbejde der fremmer dialogen mellem fagene.

7 - - 7 Undersøge og udvikle forskellige former for strukturering af undervisningen, der kan anvendes hensigtsmæssigt i et tematisk opbygget forløb, som samtidig binder fagene læsning og matematik sammen. 4. Undersøge mulighederne for at anvende eksisterende materialer og materialer hentet fra hverdagen i form af hverdagstekster og hverdags matematiske problemstillinger. Delmål: Undersøgelse af eksisterende materiale i forhold til anvendeligheden ved samlæsning og om der er områder i eksisterende materiale, der kan anbefales til undervisning i begge fag samtidigt. Undersøgelse af hverdagsteksters anvendelighed som undervisningsmateriale til samlæsning. 5. Undersøge hvilke metoder der er anvendelige i forhold til samlæsning. Delmål: Hvilke metoder fremmer læringen og hvilke metoder hæmmer læringen i forbindelse med samlæsningen af fagene set i forhold til deltagergruppen? Hvilke metoder og opgaver udfordrer deltagerne både færdigheds- og begrebsmæssigt ved sammenlæsning af fagene? 6. Undersøge og analysere hvilke konsekvenser samlæsningen har ud fra en pædagogisk, fagdidaktisk og indlæringspsykologisk synsvinkel og hvad deltagerforudsætningerne betyder. Delmål: Hvad er de fagdidaktiske konsekvenser ved samlæsning? Hvad er de pædagogiske konsekvenser ved samlæsning? Hvad er de indlæringspsykologiske konsekvenser ved samlæsning? Hvilken betydning har deltagernes skoleopfattelse og læringsparathed/barrierer i forhold til læring ved sammenlæsning? 7. Analyse og opsamling på alle målene og delmålene for at give en samlet vurdering af fordele og ulemper ved sammenlæsning af de to fag. Undervisningens gennemførelse Samlæsningsforsøget er afviklet på et stort FVU-hold med ca. 25 deltagere og med 3 undervisere. Den ene underviser, har gennemført FVU-suppleringskursus i læsning, er indvandrerlærer, læsepædagog og med stor erfaring i undervisning af daghøjskoledeltagere, herunder deltagere med anden etnisk baggrund end dansk.

8 - - 8 Den anden underviser, er folkeskolelærer med dansk på linie, læselærer, beskikket censor i FVU-læsning og med meget stor erfaring i undervisning på daghøjskolen i dansk og kompenserende dansk. Den sidste underviser er læsepædagog, folkeskolelærer med matematik på linie, FVU-lærer i matematik, medlem af opgavekommisionen og beskikket censor i FVU-matematik, edbunderviser og med meget stor erfaring i undervisning af daghøjskoledeltagere. En dag om ugen har været brugt til samlæsningsforsøget. De øvrige dage har der været almindelig daghøjskoleundervisning og undervisning i FVU-læsning og FVU-matematik. Holdet har bestået af deltagere, der fordelte sig på alle 4 trin i FVU-læsning og begge trin i FVU-matematik. Der har endvidere været deltagere på trin 1, særligt tilrettelagt for ordblinde, og ca. ¼ af deltagerne har været tosprogede på forskellige trin. Definition af målgruppen: Dårlig skolebaggrund/erfaringer, enten fagligt eller socialt. Ude af træning med at lære og gå i skole. Traditionel skoleopfattelse. Mange skoleskift. Specialundervisning som baggrund. Aldrig været med til det spændende. Svag selvfølelse. Mange barrierer også over for fagene. Manglende overskud i hverdagen. Belastende social baggrund. (sygdom, enlig, anden etnisk baggrund end dansk ). Forsørgelsesgrundlag: Kontanthjælp Dagpenge Målgruppen er generelt blevet yngre, den typiske FVU deltager er år, alene med barn. Målgruppen generelt: Anbragt/aktiveret. Dårlig motivation. Deltagerne ønsker at lave det, som de lavede i skolen (skolelogik). Læring er synonym med den måde du lærte på. Løbende evaluering som metode: Ved hjælp af læringskontrakter, som er beskrevet af hver enkelt deltager, har underviserne løbende kunnet evaluere på deltagerens lærerproces. Denne opsamling af erfaringer udgør grundlaget for evalueringen af deltagernes udbytte af samlæsningsforsøget.

9 - - 9 Læringskontrakten er en metode, der sigter mod at gøre deltageren til subjekt og ansvarlig for egen lærerproces. Ved hjælp af denne metode er deltageren selv med til at sætte sit eget læringsmål og dermed blive ansvarlig for egen læring. Erfaringerne fra den løbende evaluering er ikke skrevet ind i denne evalueringsrapport, da det ikke er deltagernes evaluering, der skal vurderes på. Men naturligvis indgår erfaringerne i den samlede vurdering af hele forløbet og i undervisernes egen evaluering. Den løbende evaluering som metode har været brugt for såvel samlæsningsdelen som for den øvrige undervisning på holdet. Undervisningstemaer Underviserne valgte, at al undervisning i samlæsningsdelen skulle være temaundervisning, da udgangspunktet for forsøget var, at der ikke skulle bruges eksisterende materiale, men udelukkende hverdagsmaterialer fremstillet til lejligheden. Undervisningen blev organiseret i gruppearbejde med fremlæggelse på tværs af alle trin, for at få afprøvet om der var begrænsninger i forhold til, hvor mange forskellige trin der kunne samarbejde omkring samlæsningen. I det følgende beskrives de 5 temaer og i evalueringsdelen begrundes hvilke forudsætninger, der lå til grund for valget af netop disse temaer. Nogle af temaerne har været afviklet på en enkelt dag og nogle over flere dage. Tema 1 : DRØMMEREJSEN Oplæg om opgaven. 18 deltagere alle FVU trin. Deltagerne foreslog flg. destinationer: Grønland, Thailand, Tanzania, USA, New Zealand, Kina, Færøerne, Bornholm. Undervisningsmidler: Rejsebrochurer, selvfremstillede plancher, Internet, telefon. Matematik: Udregning af valuta, tidstabeller, prislister. Læsning: Ordkendskab: Nye ord, fremmedord. Skriftlig fremstilling: Tekster til billeder, huskelister. Læseforståelse: Søge info i tekster og på Internet. Stavning. Edb: Søge på Internettet. Tekstbehandling.

10 Metode: Oplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde. Underviserrolle: Koordinator, vejleder, underviser. Fremlæggelse: Hver gruppe viste sin planche og fortalte om sin drømmerejse. Deltagernes kommentarer: (Ingen kommentarer fra deltagerne til, at opgaven indeholdt matematik.) Det var svært at komme i gang, men da vi fik hjælp blev det spændende. Vi havde problemer med at læse brochurerne og bruge Internettet. Spændende at arbejde med et emne på den måde vi fik også grinet meget. Svært og besværligt at arbejde i gruppe arbejdsfordelingen gav problemer. Svært at skulle læse så meget tekst. Svært at finde de oplysninger, vi skulle bruge, i prislister og tabeller. Godt at arbejde med dansk og matematik på den måde godt at arbejde flere sammen. Ingen problemer med at læse brochurerne, men svært at skrive. Hårdt at arbejde på den måde. Svært at søge på Internettet. Undervisernes kommentarer: Hos de fleste deltagere var der god energi. Flere fik bedre selverkendelse i forhold til at skrive og regne. Flere fik set hvad de går glib af, hvis de ikke læser og skriver. Deltagerne havde let ved at leve sig ind i dagens tema. Deltagerne på trin 1 - særligt tilrettelagt for ordblinde - og trin 1 havde svært ved opgaven. To deltagere, som havde valgt at arbejde alene, havde haft bedre af at arbejde i en gruppe. Nogle af de tosprogede deltagere havde meget svært ved at arbejde på denne måde. Tema 2 : FOLKETINGS-, KOMMUNAL- OG AMTSRÅDSVALG Oplæg: På baggrund af nært forestående valg er emnet oplagt. Der blev forelagt to muligheder: 1. Undersøg hvad partierne står for. 2. Lav en undersøgelse på skolen af om der stemmes og hvem man stemmer på. Kun tre deltagere valgte nr. 2. Undervisningsmidler: Selvfremstillede, Internet. Matematik: Indsamling af data, optælling af data, bearbejdning af data. Dansk: Skrive spørgeskema, finde oplysninger på Internettet. Andet: Gå ud til andre med skemaerne.

11 Underviserrolle: Igangsætter, hjælper, vejleder. Slagets gang: Hvad skal undersøges? - folketingsvalg, kommunalvalg - da ikke alle kan stemme ved folketingsvalg, hvem vil stemme?, hvem kan stemme? 1. Indskrivning på edb. 2. Kopiering og uddeling i klasserne. 3. Indsamling af skemaer. 4. Optælling. 5. Vurdering af tal. 6. Fremlægning. 7. Videre bearbejdning af tallene. Vurdering af antal adspurgte i undersøgelser: Fra avisen så vi på følgende: - Hvor mange adspurgte var der i en valgresultatsundersøgelse? - Hvad vil det sige at være repræsentativ? - Kan 999 repræsentere hele DK s befolkning? - Vurdering af hvad bliver %-antal taget af? Fra egen undersøgelse havde vi svar fra 95 voksne. Men ud af dem havde kun 52 fortalt, hvordan de havde stemt. Ud fra hvilken mængde skal % udregnes? Underviserens kommentarer: - God aktivitet at lave skemaer, dele dem ud og indsamle data samt lave optælling. - Aha-oplevelser omkring %. - Erkendelse af hvor mange der tages % af, og hvilke resultater det giver. Tema 3: Frysefirmaet AOF MED FROST 17 deltagere alle FVU - trin. Oplæg: Vi skal lave et frysefirma, som producerer mad til salg i frokostpausen d Der skal også laves en restaurant i salen, hvor deltagerne kan spise.

12 Firmaet har flg. afdelinger, som skal samarbejde: Produktionsafd.: Hvad skal der produceres af mad og hvad må det koste? Opskrifter, indkøb, lave maden. Økonomi- og marketing afd.: Budget Banklån Regnskab Beregning af antal til spisning Evt. overskud i kr. Reklameafd.: Firmanavn Plakater Menukort Fysiske rammer (bordopstilling etc.) Undervisningsmidler: Reklamebrochurer, selvfremstillede plancher, invitationer, menukort Edb: Internet, tekstbehandling (Excel regneark) Matematik: Budget, regnskab Læsning: Sproglig forståelse, læsning, skriftlig fremstilling Andet: Kommunikation Metode: Oplæg, gruppearbejde, projektarbejde Underviserrolle: Igangsætter, underviser, koordinator, vejleder. Fremlæggelse prod. afd.: Stresset og uoverskueligt da vi startede mange ting på en gang tidspres finde ud af hvilken mad vi skulle lave og have tid til at lave det. Bange for at vi ikke kunne nå det til tiden det hjalp da vi fik sorteret og uddelt opgaverne. Vi var et godt team alle tog ansvar. Vi læste reklamer med opskrifter i brochurer og på Internet. Udregnede og lavede prisoverslag skrev opskrifter og indkøbslister snakkede priser/budget med økonomi- og marketingafd. I starten uenige m.h.t. økonomien blev enige til sidst.

13 Produkter: Opskrifter, frikadeller, lasagne, skinke. Fremlæggelse reklameafd.: Dårlig start med diskussioner og misforståelser men vi fik klaret det til sidst og det endte med at vi arbejdede godt sammen. Svært at samarbejde med de andre grupper. Vi udregnede bordopstilling i forhold til antal personer i restauranten og tegnede plan. Tekstbehandling: Menukort, invitationer, plakater. Fremlæggelse økonomi- og marketingafd.: Vi udregnede priser m.h.t. indløb og lavede budget og regnskab. Vi brugte tekstbehandling og Excel regneark. Vi diskuterede meget. Vi syntes alle, at det er alt for meget med et fælles projekt en gang om ugen. En gang om måneden ville være bedre og så i to dage mere fordybelse og bedre planlægning. Undervisernes kommentarer: Vi var i tvivl om, hvorvidt det var godt, at alle FVU - trin er sammen måske ville det være bedre med samlæsning på de enkelte trin. Tema 4: FEDT OG PULS 17 deltagere alle FVU trin. FEDT: Oplæg + eksempler på tavlen: Beregning af fedt-% i letmælk. Diverse varer indkøbt. Varegrupper: 1. Brød, pålæg 2. Dips creme fraiche m.m. 3. Chips, ost Deltagerne valgte sig ind på de tre grupper og arbejdede med beregning af fedtenergi-% De tre grupper lavede smagsprøver af deres produkter og satte dem frem på et fælles bord. En fra hver gruppe fortalte om produkterne og indhold af fedt-% og sammenlignede med, hvad der stod på emballagen. Der blev smagt på smagsprøverne. PULS: Oplæg med fremvisning af hvordan man tager sin egen puls.

14 Afspænding i afspændingslokalet (deltagerne lå ned under tæpper og kroppen blev gennemgået ). Hver deltager tog sin puls efter afspændingen. Nogle deltagere tog også pulsen efter at have røget. Deltagerne gik en rask tur i ca. 1 min. og tog pulsen igen - + efter 1 min. + efter 5 min. Oplæg om måling af blodtryk. - Deltagerne fik målt deres blodtryk. Oplæg om body-mass-index. Nogle deltagere fik udregnet deres BMI. Oplæg om vejrtrækning og stress. Deltagerne talte deres åndedrag før og efter dyb indånding. Indhold: Matematisk opmærksomhed + forståelse, læsning og udfyldelse af skemaer. Tema 5: PLANLÆGNING AF EN FÆLLES DAG FOR HELE HOLDET Opgave: Planlæg en dag fra kl , onsdag eller torsdag i den kommende uge. Antal deltagere: Samlet pris i alt: kr. Finde priser og tider. Tre grupper m. 2-4 deltagere i hver. Forslag: Gruppe l: Tur til Roskilde med tog, gåtur til Vikingeskibs-museet og tilbage igen. Afgangstider, gruppebilletter, klippekort priser til DSB. Entrepriser for gruppen. Gruppe 2: (opdelt i 4) Skøjtetur, ingen detaljer. Tur til Orø og spisning på Orø Forsamlingshus. Tider, priser på færgen og forsamlingshuset. Bowling. Antal på hver bane, banepriser, skoleje. Biograftur, ingen detaljer. Gruppe 3: Spisning af tyrkisk pizza, salat og dessert. Købe mad f.eks. shawarma og spise sammen. Opstilling af budget for mad. Gruppe 4: Spisning af æbleskiver og varm kakao samt guf/slik. Bagefter bankospil med gaver. Budget for køb af æbleskiver m.m. og gaver.

15 Alle grupper fremlagde deres forslag og de blev diskuteret frem og tilbage. Grupperne gav idéer til nye forslag ud fra de 4 gruppers idéer. Der fremkom et par nye forslag, som vi stemte om. Der var meget bred enighed om følgende forslag: - Bankospil m. gaver og dertil guf/slik. - Spisning af tyrkisk pizza, salat og andet mad. Evalueringen af forsøgsarbejdet Evaluering af hvert enkelt undersøgelsespunkt og samlet konklusion. Denne del gennemgår hvert enkelt undersøgelsespunkt. Hver punkt starter med en beskrivelse af hvilke yderligere spørgsmål, der er udarbejdet til hvert enkelt punkt. Gennem besvarelse af disse uddybende spørgsmål fra underviserne og diskussion med eksterne konsulenter fra de to samarbejdende skoler, er resultaterne fremkommet. Såfremt der har været behov for fælles definering af ord og begreber, beskrives disse definitioner inden spørgsmålene besvares. Hvert enkelt punkt slutter med et sammendrag af de vigtigste erfaringer. Undersøgelsespunkt nr. 1. Undersøgelse af hvor det er oplagt at flette de to fag sammen, samt en beskrivelse af problemfelter ved samlæsning i forhold til målgruppen for FVU-undervisning på daghøjskolen. Supplerende spørgsmål til undersøgelsespunktet: Hvordan understøtter de to fag hinanden i praksis? Har der været rene dansk/matematik opgaver? Har deltagerne løst opgaver, som kun kunne løses ved hjælp af. dansk eller matematik? Hvilke trin har indgået i samlæsningen og hvilke fordele/ulemper har der været ved dette? Kunne en begrænset trininddeling skabe bedre samlæsning, set i forhold til dækning af områderne i fagbeskrivelserne? Er test (trinindplacering) nødvendige for samlæsningen? Hvilke områder i fagbeskrivelserne har I brugt i temaerne fordele og ulemper? Hvilke områder har I ikke valgt? Fordele/ulemper. Hvordan undgås det, at undervisningen i samlæsningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt?

16 Under dette punkt har vi valgt at gennemgå tema 1, Drømmerejsen, som et eksempel på fordele og ulemper. De øvrige temaer indgår naturligvis i den samlede konklusion, men vil virke som en gentagelse, da erfaringerne fra de forskellige temaer er meget ens. FVU-læsning. Arbejdet med den sproglige opmærksomhed: Arbejdet med læseforståelse: Læsning som informationssøgning (rejsebrochure, rejsetabeller). Læsning af enkelte sammenhængende tekster (Brochurer, Internettet). Læseforberedende aktiviteter. Hvad forventer du at finde i teksten? (Priser). Læsestrategier og teksttyper. (Aflæsning af flere tabeller samtidig, Internettet). Tekstudvælgelse. ( Internettet ). Skriftlig fremstilling: Skiveforberedende aktiviteter. Nøgleordslister (pakkelister). Skrivning og bearbejdning af sammenhængende tekst. Udvælgelse og opsætning forskellige teksttyper. (udarbejdelse af fremlægningsplancher). Udarbejdelse af tekster med et fagligt indhold inden for forskellige emner. Lister og tabeller. Ordkendskab: Mundtligt: sproglig, kreativitet og sprogbrug (cruiser, gletcher, valuta, budisme, visa, sushi). Betydningsindhold og udtale af ord. (make-up, shampoo). Ord, begreber og faste udtryk knyttet til skriftsproget. Kendskab til betydning af fagord (trekking, mantra). Ordkendskab af fremmedord (creme). FVU Matematik Arbejdet med den matematiske opmærksomhed gennem: Aflæse, vurdere og sammenligne tal (rejsens pris, rabatter) Læse og forstå informationer i tabeller (priser og tider, antal personer, kategorier) Lokalisere og angiv tid, sted og retning (afgangstider, kortlæsning, tidszoner ) Måle ( temperaturer, afstande ) Skriftlig information og kommunikation (brochure, Internet og gruppernes fremlægning) De 4 regningsarter (udregning af priser for flere personer, samlet pris, valutaudregning, tidsudregning) Opstilling af regnestykker til behandling (opstiller selv regnestykker for at udregne tider og priser) Valutaberegning Rabat

17 Temperatur Diagrammer (i forbindelse med temperaturer) Større, mindre, lig med, forskellig fra Fordele ved sammenlæsning af disse områder: Nedbrudt barrierer i forhold til faget og faglige termer Helhedsforståelse af f. eks. tabeller Motivation ved at det er autentiske eksempler Det bliver naturligt selv at opstille regnestykker Hverdagens virkelige regnestykker opstår i en sammenhæng hvor læsning og skrivning også indgår Ulemper ved sammenlæsning af disse områder: At der ikke er tid til at reflektere over overførelsesværdien til fagundervisningen Risikoen er, at det bliver til ubevidst læring (ingen transfer) Ved at insistere på refleksionen over og rettelserne af enkeltdelene i områderne kan man ødelægge oplevelsen af helheden. Grumser billedet af hvad vi har lært Følgende elementer indgik ikke: FVU-læsning: Lydfølgeregler Orddannelse FVU-matematik: Spille og følge strategier Længde, højde, bredde og omkreds Ordenstal Særlige brøker og procenter Positionssystemet Svind og vægt Enheder Trekanter, firkanter Areal og rumfang af flader og figurer Forholdstal og proportionalitet Kombinatorik Gennemsnit og spredning Søjle- og cirkeldiagram Koordinatsystem Symmetri i mønstre Områder der ikke er oplagte til samlæsning: Lydfølgeregler Lydfølgeregler og orddannelser er delelementer som er svære at forstå i helheden

18 Samlæsning er ikke en fordel for disse to områder, da FVU matematik ikke understøtter denne træning Grupperne har været sammensat på tværs af alle trin i læsning og matematik. Hvilke ulemper er der ved det: Det vil være lettere at fokusere på enkeltområderne, hvis der var færre trin der samlæste. Mængden af arbejdet kunne være mere målrettet de færdigheder de skal kunne. Der er ingen sammenhæng mellem trinindplacering således, at trin 1 i dansk ikke nødvendigvis er trin 1 i matematik. De gode løser opgaverne for andre. Svært at holde styr på, at alle når det niveau de skal. Deltagere på det ene fag har ikke nødvendigvis brug for det andet fag. Valg af tema og spredningen kræver meget forberedelse af underviserne. Hvilke fordele er der: At deltagerne vælger grupper udfra emne på trods af spredningen. I virkelighedens verdens skal alle kunne indgå i forskellige gruppesammenhænge. Dette øger autenticiteten. Hver deltager arbejder på det niveau hvor det er og trinindplaceringen bliver ikke så afgørende. De kan bruge hinandens resurser. Man slipper for at lægge vægt på fagenes betydning. Det er en fordel for dem, der ikke udelukkende er trin 1 på alle områder inden for faget. En vigtig observation er, at arbejdet med løsningen af en opgave i samlæsningen dækker behov fra begge fagbeskrivelser samtidig og er derved med til at give mere tid til undervisning. Samtidig er samlæsning motiverende for læring i begge fag. Er trinindplaceringen nødvendig for samlæsningen? Nej, men det er en fordel for planlægningen af undervisningen, så man ved hvor hovedvægten skal lægges i indholdet af undervisningen. Til gengæld betyder den manglende trinindplacering, at nogle tager udfordringer, de ellers ikke ville have gjort. Til gengæld vil nogle også kunne gemme sig under niveau. Hvordan undgås det, at undervisningen i samlæsningen virker kunstig eller for fortænkt? Temaets indhold vælger de færdigheder, der skal arbejdes med - ellers bliver det kunstigt. Konsekvensen er, at der vil være områder inden for fagbeskrivelser, der ikke er undervist i, som der skal følges op på senere.

19 Sammenfatning af undersøgelsespunkt 1 En af de vigtigste fordele har været, at samlæsningen gør undervisningen mere lig med hverdagens udfordringer. Der er større chancer for, at den enkelte deltager oplever, at der er noget hun godt kan finde ud af, at der er noget hun er god til og det styrker motivationen for undervisningen. I forhold til trinindplaceringen vil det være lettere at ramme målgruppen mere præcis i forhold til det faglige niveau, hvis færre trin er slået sammen i samlæsningen. Men der er ingen sammenhæng mellem trinplaceringen i FVU-læsning og FVU-matematik, så her må man vælge, hvilket fag der danner udgangspunkt for trinplaceringen. Vores forslag er, at det er trinplaceringen for FVU-læsning, der danner udgangspunkt for, hvilken gruppe man indplaceres i, ved samlæsning. Fordelen ved samlæsning på alle trin er, at alle vælger udfra interesse og ikke ud fra hvilket trin man er placeret på, hvor ulempen derimod er, at nogle kan gemme sig. Hvis der ikke skal tages hensyn til trinindplaceringen, kræver det et større hold, hvor det er et lærerteam, der løser undervisningen i samlæsningen. Den umiddelbare vurdering er, at fagene støtter hinanden godt og at det er meget få områder i fagbeskrivelserne, der ikke med fordel kan samlæses. Analysen viser, at langt den største del af undervisningens indhold sker, hvor der er et overlap mellem fagene og at der ikke er tale om undervisning i de to fag sideløbende. Dette sker netop fordi, der er tale om temaorganiseret undervisning. Men forudsætningen for at fagbeskrivelserne overholdes er, at der følges op på temaet med sideløbende undervisning, for begge fags vedkommende for at støtte undervisningen i de områder, den enkelte deltager ikke er blevet undervist i. Derudover skal den sideløbende undervisning sikre, at der bliver undervist i de få områder, der ikke egner sig til samlæsning. Da det vil være meget forskellig, hvad den enkelte mangler, skal der være et redskab til at følge op på den enkeltes læringsmål. En metode kunne være den løbende evaluering, som er blevet brugt under dette forsøg. En anden metode, der med fordel kunne bruges, er port folie modellen. Fælles for dem begge er skriftligheden og ansvarliggørelsen af den enkelte for egen læringsproces. Samlæsning giver mulighed for bedre tid i undervisningen, da der kan undervises i flere mål fra fagbeskrivelserne samtidigt. Det vigtigste ved samlæsningen, når man vælger temaorganiseret undervisning, er, at lade temaet bestemme hvilke færdigheder der arbejdes med. Dermed undgår man, at undervisningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt.

20 Undersøgelsespunkt nummer 2: Undersøge krav til lærerroller, afklare betydningen af lærersamarbejde og afdække lærernes kvalifikationsbehov ved samlæsning. Uddybende spørgsmål til undersøgelsespunktet: Hvordan er samarbejdet konkret foregået i udviklings-, planlægnings-, udførelsesog evalueringsfasen. Hvad har været hensigtsmæssigt? Hvilket samarbejde kunne yderligere ønskes og hvorfor har det ikke fundet sted? Hvilke kvalifikationer kræves det af underviserne for at undervise i de valgte temaer? Kunne der være samlæst med kun en underviser fra et fagområde? Hvad ville det kræve yderligere? Hvilke lærerroller har der været under forsøget? Fagunderviser, vejleder, støttepædagog og hvilke af disse roller er befordrende for samlæsning og hvilke hæmmer? Krav til lærerrollen: Vores fælles definering af lærerrollen er, at lærerrollen er de forskellige roller, som læreren skal være formidler af, for at en undervisning kan fungerer. Vores grundlæggende opfattelse er, at læreren i dette tilfælde har to vigtige roller, der vægtes lige meget. Den ene rolle er fageksperten, formidleren af den faglige indlæring. Den anden vigtige rolle er pædagogen, der virker som motivator, skaber læringsrum og skaber det sociale klima. Derudover følgende har underviserne under dette forsøg haft følgende roller: Vejleder Provokatør Støttepædagog Praktiske grise Trøster Rollemodel Opdrager Dommer Opslagstavle Vidensbank Den der sætter rammerne for regler Organisator Rollen som fagekspert virker som dæmper på samlæsningen. Det er vigtigt, at alle der underviser med samlæsning ser deres rolle som fagekspert, som en tværfaglig formidler. På daghøjskolen undervises der med faget og ikke i faget. Udgangspunktet er folkeoplysningen og det hele menneske. Faget og den afsluttende prøve kan aldrig blive målet

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn

Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Side 3 2 Antal kursister på FVU Side 3 3 Antal årskursister på FVU Side 3 4 Antal kursister på ordblinde

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere