AOF Holbæk Daghøjskole november Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AOF Holbæk Daghøjskole november 2002. Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole"

Transkript

1 AOF Holbæk Daghøjskole november 2002 Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik på AOF Holbæk Daghøjskole

2 - - 2 Forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik Indhold Indledning 3 Projektbeskrivelse 3 Ide og metode 4 Mål og delmål 6 Undervisningens gennemførelse 7 Undervisningstemaer 9 Evaluering af forsøgsarbejdet 15

3 - - 3 Samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik Indledning AOF Holbæk Daghøjskole gennemførte i 2001 et forsøg med samlæsning af FVU-læsning og FVU-matematik med støtte fra Undervisningsministeriet. Formålet med forsøget var at undersøge muligheder og begrænsninger ved samlæsning af de to FVU-fag. Hypotesen var, at der er en række fordele ved samlæsning, fordi mange hverdagstekster indeholder matematiske begreber og informationer, og fordi læse- og skrivefærdigheder er en forudsætning for løsning af de fleste matematiske problemstillinger. Forsøget viste en lang række fordele ved at samlæse de to fag fx, at samlæsning - afspejler virkeligheden. - skaber motivation og nedbryder den traditionelle skoleopfattelse. - sætter hverdagens opgaver ind i en faglig ramme. - skaber matematisk- og sproglig opmærksomhed i hverdagslivet. - giver mulighed for undervisning, der tager udgangspunkt i det hele menneske. - skaber ansvar for egen læring. - tvinger underviserne til at tænke anderledes. - skaber nysgerrighed omkring, hvad matematik og dansk er. - befordrer brug af andre medier i undervisningen som fx edb. - sikrer, at undervisningen lever op til FVU-lovens krav om funktionalitet. - åbner for deltagere med faglige blokeringer. Ved gennemførelse af forsøget viste der sig også en række ulemper, men evalueringsgruppens konklusion er, at fordelene er flest og, at FVU-læsning og FVU-matematik med fordel kan sammenlæses. Forsøget er beskrevet i denne rapport. Læsere, der ønskes yderligere oplysninger, kan kontakte AOF Holbæk Daghøjskole. Projektbeskrivelse Målsætningen var beskrevet med 7 forskellige mål, der alle havde en række delmål. Sammen dannede det udgangspunkt for at evaluere og konkludere på formålet for forsøget. Fokus var på undersøgelse, analyse og evaluering af de 7 mål og ikke på deltagernes udbytte af forløbet. Forløbene blev brugt til at gøre erfaringer med undervisning i de to fag sideløbende og egentlig samlæsning. Der var tale om kombinationsforløb, hvor deltagerne både modtog FVU-undervisning og almindelig daghøjskoleundervisning.

4 - - 4 Med i forsøget indgik, at AOF Holbæk Daghøjskoles undervisere/konsulent besøgte og fik besøg af undervisere fra to andre daghøjskoler, som bidrog med kritik og inspiration. Disse to skoler, AOF Århus Daghøjskole og Daghøjskolen Københavns Forberedelseskursus, havde begge erfaringer med undervisning i FVU-læsning og FVU-matematik. Projektet var delt op i tre faser. Fase 1 Udvælgelse af undervisningsmateriale og udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale. Planlægning og udvikling af undervisningens organisering, undervisningsformer og tilrettelæggelsesformer i øvrigt. Forberedelse af kravene til lærerrollen, lærersamarbejdet og lærerkvalifikationerne. Forberedelse af hvilke områder der skal fokuseres på i forhold til det fagdidaktiske, pædagogiske og det indlæringspsykologiske. Visitering og trinindplacering af deltagere. Møde med sagsbehandlere i kommunernes beskæftigelsesafdelinger, a-kasser, AF og uddannelsesinstitutionernes vejledere. Udarbejdelse af foldere, annoncer og andet materiale til deltagerrekruttering. Samarbejdsmøder med de to rådgivende skoler. Fase 2 Afviklingen af FVU-undervisningen, den almindelige daghøjskoleundervisning og vejledning. Samarbejdsmøder med de to skoler. Løbende opsamling af erfaringer til endelig evaluering af projektet. Kollegial sparring. (telefonmøder og elektronisk support). Fase 3 Opsamling af erfaringer. Afrapportering af forsøgets fællesdel. Besøg på de 2 skoler. Udarbejdelse af den endelige evalueringsrapport. Initiativer til mainstreaming af erfaringerne. Målgruppen var den traditionelle målgruppe på daghøjskolen, som er for alle voksne mellem 18 og 61 år med tid og lyst til undervisning i dagtimerne. Ide og metode Den overordnede ide var at samtænke og koble moderne folkeoplysning og daghøjskolens læringsmæssige styrkeområder med fagbeskrivelserne for de to områder og medtænke mainstreaming af de indhøstede erfaringer som en del af forsøgsarbejdet.

5 - - 5 AOF Holbæk Daghøjskoles opfattelse af moderne folkeoplysning er en eksistentiel social orienteringsproces med udgangspunkt i den enkelte deltagers samlede forudsætninger. Skolen ser det som sin opgave, at - (gen)etablere forbindelse mellem individ og samfund, - insistere på samfundet som forståelsesramme uden at udgrænse det personlige, - insistere på værdidiskussioner, - forfægte, forny og stadig udvikle dialogen som bærende fundament for demokratiet, - indtænke og diskutere matematikken og teknologien i relation til demokrati- og værditemaerne og den samfundsmæssige kontekst. Afvikling og evaluering Alle undervisere og AOF Holbæks Daghøjskoles udviklingskonsulent har undervejs i afviklingen af kurset løbende holdt møder og har evalueret hvert enkelt tema, der har været undervist i. Efter kursets ophør er kurset evalueret mellem udviklingskonsulenten og underviserne. Der har været afholdt tre heldagsevalueringsmøder mellem to af underviserne, udviklingskonsulenten og to eksterne konsulenter. Det første møde blev afholdt, mens kurset var i gang. Her blev det fastlagt, hvilke erfaringer der skulle bruges til evalueringen, samt hvordan disse skulle beskrives. De to sidste møder blev afviklet efter, at kurset var slut. Her blev hvert enkelt undersøgelsespunkt fra ansøgningen gennemgået og evalueret. Forudsætningen for forsøget var, at FVU-loven, FVU-bekendtgørelserne og FVUfagbeskrivelserne skulle overholdes på alle punkter og, at forsøgsprojektets erfaringer kunne anvendes af andre skoler efterfølgende. De eksterne konsulenter har under evalueringsarbejdet haft særlig opmærksomhed på dette punkt, således enhver afvigelse fra lov, bekendtgørelse eller fagbeskrivelse, hvis der har fundet sådanne afvigelser sted under forsøget, blev særligt fremhævet sammen med forslag til, hvordan aktiviteten kunne have været gennemført inden for denne begrænsning. Sammenskrivningen af erfaringerne er en praksisbeskrivelse af samlæsningen, hvilke temaer der er blevet arbejdet med og hvordan det konkret er foregået. Evalueringen af forsøget består af analyse og konklusionsdel og her deles beskrivelsen op i de 7 undersøgelsespunkter (mål), der dannede udgangspunkt for forsøget. For hvert enkelt punkt arbejdes der med følgende: Fælles definering af ord og begreber således, at alle evaluatorer taler ud fra samme opfattelse. Analyse af praksiserfaringerne inden for punktet. Dette sker ved at opsplitte hvert punkt i en lang række underspørgsmål til de spørgsmål som er beskrevet i fosøgsansøgningen. Besvarelse og analyse af hvert enkelt delmål under punktet.

6 - - 6 Konklusion for hvert enkelt delmål på baggrund af ovennævnte analyse. Det 7. punkt er en fælles opsamling på alle analyser og delkonklusioner under hvert enkelt punkt for at give en fælles overordnet konklusion på fordelene og ulemperne ved samlæsning af de to fag. Mål og delmål 7 Undersøgelsespunkter (mål) dannede udgangspunkt for forsøget: 1. Undersøgelse af hvor det er oplagt at flette de to fag sammen samt, en beskrivelse af problemfelter ved samlæsning i forhold til målgruppen for FVU-undervisning på daghøjskolen. Delmål: Undersøgelse af fordele og ulemper ved samlæsning af udvalgte områder i de to fagbeskrivelser i forhold til deltagergruppen på Daghøjskolerne. Undersøgelse af hvor mange forskellige trin der kan undervises i ved samlæsning, set i forhold til den traditionelle deltagergruppe på daghøjskolen. Undersøgelse af hvordan fagene støtter hinanden. Undersøgelse af hvor der er tale om egentlig samlæsning med et overlap mellem fagene og hvor der er tale om undervisning af de to fag sideløbende. Analysen skal afdække, hvad der foregår samtidig og hvad der foregår hver for sig. Udfra erfaringerne gives der bud på, hvordan man undgår, at undervisningen i samlæsningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt. 2. Undersøge krav til lærerroller, afklare betydningen af lærersamarbejde og afdække lærernes kvalifikationsbehov ved samlæsning. Delmål: Afklare hvilket lærersamarbejde der er hensigtsmæssig eller nødvendigt i forbindelse med udviklings-, planlægnings-, udførelses-, og evalueringsfasen. Undersøge hvilke lærerroller der befordrer samlæsning mellem fagene og hvilke der ikke gør det. Undersøge hvilke lærerkvalifikationer der er nødvendige i forhold til samlæsning. 3. Undersøge og udvikle tilrettelæggelsesformer, undervisningsformer og undervisningens organisering i forhold til at realisere en hensigtsmæssig samlæsning. Delmål: Undersøge hvilke tilrettelæggelsesformer der er hensigtsmæssige og hvilke der er uhensigtsmæssige ved sammenlæsning af de to fag. Undersøge hvilke samarbejdsformer og hvilke former for individuelt arbejde der fremmer dialogen mellem fagene.

7 - - 7 Undersøge og udvikle forskellige former for strukturering af undervisningen, der kan anvendes hensigtsmæssigt i et tematisk opbygget forløb, som samtidig binder fagene læsning og matematik sammen. 4. Undersøge mulighederne for at anvende eksisterende materialer og materialer hentet fra hverdagen i form af hverdagstekster og hverdags matematiske problemstillinger. Delmål: Undersøgelse af eksisterende materiale i forhold til anvendeligheden ved samlæsning og om der er områder i eksisterende materiale, der kan anbefales til undervisning i begge fag samtidigt. Undersøgelse af hverdagsteksters anvendelighed som undervisningsmateriale til samlæsning. 5. Undersøge hvilke metoder der er anvendelige i forhold til samlæsning. Delmål: Hvilke metoder fremmer læringen og hvilke metoder hæmmer læringen i forbindelse med samlæsningen af fagene set i forhold til deltagergruppen? Hvilke metoder og opgaver udfordrer deltagerne både færdigheds- og begrebsmæssigt ved sammenlæsning af fagene? 6. Undersøge og analysere hvilke konsekvenser samlæsningen har ud fra en pædagogisk, fagdidaktisk og indlæringspsykologisk synsvinkel og hvad deltagerforudsætningerne betyder. Delmål: Hvad er de fagdidaktiske konsekvenser ved samlæsning? Hvad er de pædagogiske konsekvenser ved samlæsning? Hvad er de indlæringspsykologiske konsekvenser ved samlæsning? Hvilken betydning har deltagernes skoleopfattelse og læringsparathed/barrierer i forhold til læring ved sammenlæsning? 7. Analyse og opsamling på alle målene og delmålene for at give en samlet vurdering af fordele og ulemper ved sammenlæsning af de to fag. Undervisningens gennemførelse Samlæsningsforsøget er afviklet på et stort FVU-hold med ca. 25 deltagere og med 3 undervisere. Den ene underviser, har gennemført FVU-suppleringskursus i læsning, er indvandrerlærer, læsepædagog og med stor erfaring i undervisning af daghøjskoledeltagere, herunder deltagere med anden etnisk baggrund end dansk.

8 - - 8 Den anden underviser, er folkeskolelærer med dansk på linie, læselærer, beskikket censor i FVU-læsning og med meget stor erfaring i undervisning på daghøjskolen i dansk og kompenserende dansk. Den sidste underviser er læsepædagog, folkeskolelærer med matematik på linie, FVU-lærer i matematik, medlem af opgavekommisionen og beskikket censor i FVU-matematik, edbunderviser og med meget stor erfaring i undervisning af daghøjskoledeltagere. En dag om ugen har været brugt til samlæsningsforsøget. De øvrige dage har der været almindelig daghøjskoleundervisning og undervisning i FVU-læsning og FVU-matematik. Holdet har bestået af deltagere, der fordelte sig på alle 4 trin i FVU-læsning og begge trin i FVU-matematik. Der har endvidere været deltagere på trin 1, særligt tilrettelagt for ordblinde, og ca. ¼ af deltagerne har været tosprogede på forskellige trin. Definition af målgruppen: Dårlig skolebaggrund/erfaringer, enten fagligt eller socialt. Ude af træning med at lære og gå i skole. Traditionel skoleopfattelse. Mange skoleskift. Specialundervisning som baggrund. Aldrig været med til det spændende. Svag selvfølelse. Mange barrierer også over for fagene. Manglende overskud i hverdagen. Belastende social baggrund. (sygdom, enlig, anden etnisk baggrund end dansk ). Forsørgelsesgrundlag: Kontanthjælp Dagpenge Målgruppen er generelt blevet yngre, den typiske FVU deltager er år, alene med barn. Målgruppen generelt: Anbragt/aktiveret. Dårlig motivation. Deltagerne ønsker at lave det, som de lavede i skolen (skolelogik). Læring er synonym med den måde du lærte på. Løbende evaluering som metode: Ved hjælp af læringskontrakter, som er beskrevet af hver enkelt deltager, har underviserne løbende kunnet evaluere på deltagerens lærerproces. Denne opsamling af erfaringer udgør grundlaget for evalueringen af deltagernes udbytte af samlæsningsforsøget.

9 - - 9 Læringskontrakten er en metode, der sigter mod at gøre deltageren til subjekt og ansvarlig for egen lærerproces. Ved hjælp af denne metode er deltageren selv med til at sætte sit eget læringsmål og dermed blive ansvarlig for egen læring. Erfaringerne fra den løbende evaluering er ikke skrevet ind i denne evalueringsrapport, da det ikke er deltagernes evaluering, der skal vurderes på. Men naturligvis indgår erfaringerne i den samlede vurdering af hele forløbet og i undervisernes egen evaluering. Den løbende evaluering som metode har været brugt for såvel samlæsningsdelen som for den øvrige undervisning på holdet. Undervisningstemaer Underviserne valgte, at al undervisning i samlæsningsdelen skulle være temaundervisning, da udgangspunktet for forsøget var, at der ikke skulle bruges eksisterende materiale, men udelukkende hverdagsmaterialer fremstillet til lejligheden. Undervisningen blev organiseret i gruppearbejde med fremlæggelse på tværs af alle trin, for at få afprøvet om der var begrænsninger i forhold til, hvor mange forskellige trin der kunne samarbejde omkring samlæsningen. I det følgende beskrives de 5 temaer og i evalueringsdelen begrundes hvilke forudsætninger, der lå til grund for valget af netop disse temaer. Nogle af temaerne har været afviklet på en enkelt dag og nogle over flere dage. Tema 1 : DRØMMEREJSEN Oplæg om opgaven. 18 deltagere alle FVU trin. Deltagerne foreslog flg. destinationer: Grønland, Thailand, Tanzania, USA, New Zealand, Kina, Færøerne, Bornholm. Undervisningsmidler: Rejsebrochurer, selvfremstillede plancher, Internet, telefon. Matematik: Udregning af valuta, tidstabeller, prislister. Læsning: Ordkendskab: Nye ord, fremmedord. Skriftlig fremstilling: Tekster til billeder, huskelister. Læseforståelse: Søge info i tekster og på Internet. Stavning. Edb: Søge på Internettet. Tekstbehandling.

10 Metode: Oplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde. Underviserrolle: Koordinator, vejleder, underviser. Fremlæggelse: Hver gruppe viste sin planche og fortalte om sin drømmerejse. Deltagernes kommentarer: (Ingen kommentarer fra deltagerne til, at opgaven indeholdt matematik.) Det var svært at komme i gang, men da vi fik hjælp blev det spændende. Vi havde problemer med at læse brochurerne og bruge Internettet. Spændende at arbejde med et emne på den måde vi fik også grinet meget. Svært og besværligt at arbejde i gruppe arbejdsfordelingen gav problemer. Svært at skulle læse så meget tekst. Svært at finde de oplysninger, vi skulle bruge, i prislister og tabeller. Godt at arbejde med dansk og matematik på den måde godt at arbejde flere sammen. Ingen problemer med at læse brochurerne, men svært at skrive. Hårdt at arbejde på den måde. Svært at søge på Internettet. Undervisernes kommentarer: Hos de fleste deltagere var der god energi. Flere fik bedre selverkendelse i forhold til at skrive og regne. Flere fik set hvad de går glib af, hvis de ikke læser og skriver. Deltagerne havde let ved at leve sig ind i dagens tema. Deltagerne på trin 1 - særligt tilrettelagt for ordblinde - og trin 1 havde svært ved opgaven. To deltagere, som havde valgt at arbejde alene, havde haft bedre af at arbejde i en gruppe. Nogle af de tosprogede deltagere havde meget svært ved at arbejde på denne måde. Tema 2 : FOLKETINGS-, KOMMUNAL- OG AMTSRÅDSVALG Oplæg: På baggrund af nært forestående valg er emnet oplagt. Der blev forelagt to muligheder: 1. Undersøg hvad partierne står for. 2. Lav en undersøgelse på skolen af om der stemmes og hvem man stemmer på. Kun tre deltagere valgte nr. 2. Undervisningsmidler: Selvfremstillede, Internet. Matematik: Indsamling af data, optælling af data, bearbejdning af data. Dansk: Skrive spørgeskema, finde oplysninger på Internettet. Andet: Gå ud til andre med skemaerne.

11 Underviserrolle: Igangsætter, hjælper, vejleder. Slagets gang: Hvad skal undersøges? - folketingsvalg, kommunalvalg - da ikke alle kan stemme ved folketingsvalg, hvem vil stemme?, hvem kan stemme? 1. Indskrivning på edb. 2. Kopiering og uddeling i klasserne. 3. Indsamling af skemaer. 4. Optælling. 5. Vurdering af tal. 6. Fremlægning. 7. Videre bearbejdning af tallene. Vurdering af antal adspurgte i undersøgelser: Fra avisen så vi på følgende: - Hvor mange adspurgte var der i en valgresultatsundersøgelse? - Hvad vil det sige at være repræsentativ? - Kan 999 repræsentere hele DK s befolkning? - Vurdering af hvad bliver %-antal taget af? Fra egen undersøgelse havde vi svar fra 95 voksne. Men ud af dem havde kun 52 fortalt, hvordan de havde stemt. Ud fra hvilken mængde skal % udregnes? Underviserens kommentarer: - God aktivitet at lave skemaer, dele dem ud og indsamle data samt lave optælling. - Aha-oplevelser omkring %. - Erkendelse af hvor mange der tages % af, og hvilke resultater det giver. Tema 3: Frysefirmaet AOF MED FROST 17 deltagere alle FVU - trin. Oplæg: Vi skal lave et frysefirma, som producerer mad til salg i frokostpausen d Der skal også laves en restaurant i salen, hvor deltagerne kan spise.

12 Firmaet har flg. afdelinger, som skal samarbejde: Produktionsafd.: Hvad skal der produceres af mad og hvad må det koste? Opskrifter, indkøb, lave maden. Økonomi- og marketing afd.: Budget Banklån Regnskab Beregning af antal til spisning Evt. overskud i kr. Reklameafd.: Firmanavn Plakater Menukort Fysiske rammer (bordopstilling etc.) Undervisningsmidler: Reklamebrochurer, selvfremstillede plancher, invitationer, menukort Edb: Internet, tekstbehandling (Excel regneark) Matematik: Budget, regnskab Læsning: Sproglig forståelse, læsning, skriftlig fremstilling Andet: Kommunikation Metode: Oplæg, gruppearbejde, projektarbejde Underviserrolle: Igangsætter, underviser, koordinator, vejleder. Fremlæggelse prod. afd.: Stresset og uoverskueligt da vi startede mange ting på en gang tidspres finde ud af hvilken mad vi skulle lave og have tid til at lave det. Bange for at vi ikke kunne nå det til tiden det hjalp da vi fik sorteret og uddelt opgaverne. Vi var et godt team alle tog ansvar. Vi læste reklamer med opskrifter i brochurer og på Internet. Udregnede og lavede prisoverslag skrev opskrifter og indkøbslister snakkede priser/budget med økonomi- og marketingafd. I starten uenige m.h.t. økonomien blev enige til sidst.

13 Produkter: Opskrifter, frikadeller, lasagne, skinke. Fremlæggelse reklameafd.: Dårlig start med diskussioner og misforståelser men vi fik klaret det til sidst og det endte med at vi arbejdede godt sammen. Svært at samarbejde med de andre grupper. Vi udregnede bordopstilling i forhold til antal personer i restauranten og tegnede plan. Tekstbehandling: Menukort, invitationer, plakater. Fremlæggelse økonomi- og marketingafd.: Vi udregnede priser m.h.t. indløb og lavede budget og regnskab. Vi brugte tekstbehandling og Excel regneark. Vi diskuterede meget. Vi syntes alle, at det er alt for meget med et fælles projekt en gang om ugen. En gang om måneden ville være bedre og så i to dage mere fordybelse og bedre planlægning. Undervisernes kommentarer: Vi var i tvivl om, hvorvidt det var godt, at alle FVU - trin er sammen måske ville det være bedre med samlæsning på de enkelte trin. Tema 4: FEDT OG PULS 17 deltagere alle FVU trin. FEDT: Oplæg + eksempler på tavlen: Beregning af fedt-% i letmælk. Diverse varer indkøbt. Varegrupper: 1. Brød, pålæg 2. Dips creme fraiche m.m. 3. Chips, ost Deltagerne valgte sig ind på de tre grupper og arbejdede med beregning af fedtenergi-% De tre grupper lavede smagsprøver af deres produkter og satte dem frem på et fælles bord. En fra hver gruppe fortalte om produkterne og indhold af fedt-% og sammenlignede med, hvad der stod på emballagen. Der blev smagt på smagsprøverne. PULS: Oplæg med fremvisning af hvordan man tager sin egen puls.

14 Afspænding i afspændingslokalet (deltagerne lå ned under tæpper og kroppen blev gennemgået ). Hver deltager tog sin puls efter afspændingen. Nogle deltagere tog også pulsen efter at have røget. Deltagerne gik en rask tur i ca. 1 min. og tog pulsen igen - + efter 1 min. + efter 5 min. Oplæg om måling af blodtryk. - Deltagerne fik målt deres blodtryk. Oplæg om body-mass-index. Nogle deltagere fik udregnet deres BMI. Oplæg om vejrtrækning og stress. Deltagerne talte deres åndedrag før og efter dyb indånding. Indhold: Matematisk opmærksomhed + forståelse, læsning og udfyldelse af skemaer. Tema 5: PLANLÆGNING AF EN FÆLLES DAG FOR HELE HOLDET Opgave: Planlæg en dag fra kl , onsdag eller torsdag i den kommende uge. Antal deltagere: Samlet pris i alt: kr. Finde priser og tider. Tre grupper m. 2-4 deltagere i hver. Forslag: Gruppe l: Tur til Roskilde med tog, gåtur til Vikingeskibs-museet og tilbage igen. Afgangstider, gruppebilletter, klippekort priser til DSB. Entrepriser for gruppen. Gruppe 2: (opdelt i 4) Skøjtetur, ingen detaljer. Tur til Orø og spisning på Orø Forsamlingshus. Tider, priser på færgen og forsamlingshuset. Bowling. Antal på hver bane, banepriser, skoleje. Biograftur, ingen detaljer. Gruppe 3: Spisning af tyrkisk pizza, salat og dessert. Købe mad f.eks. shawarma og spise sammen. Opstilling af budget for mad. Gruppe 4: Spisning af æbleskiver og varm kakao samt guf/slik. Bagefter bankospil med gaver. Budget for køb af æbleskiver m.m. og gaver.

15 Alle grupper fremlagde deres forslag og de blev diskuteret frem og tilbage. Grupperne gav idéer til nye forslag ud fra de 4 gruppers idéer. Der fremkom et par nye forslag, som vi stemte om. Der var meget bred enighed om følgende forslag: - Bankospil m. gaver og dertil guf/slik. - Spisning af tyrkisk pizza, salat og andet mad. Evalueringen af forsøgsarbejdet Evaluering af hvert enkelt undersøgelsespunkt og samlet konklusion. Denne del gennemgår hvert enkelt undersøgelsespunkt. Hver punkt starter med en beskrivelse af hvilke yderligere spørgsmål, der er udarbejdet til hvert enkelt punkt. Gennem besvarelse af disse uddybende spørgsmål fra underviserne og diskussion med eksterne konsulenter fra de to samarbejdende skoler, er resultaterne fremkommet. Såfremt der har været behov for fælles definering af ord og begreber, beskrives disse definitioner inden spørgsmålene besvares. Hvert enkelt punkt slutter med et sammendrag af de vigtigste erfaringer. Undersøgelsespunkt nr. 1. Undersøgelse af hvor det er oplagt at flette de to fag sammen, samt en beskrivelse af problemfelter ved samlæsning i forhold til målgruppen for FVU-undervisning på daghøjskolen. Supplerende spørgsmål til undersøgelsespunktet: Hvordan understøtter de to fag hinanden i praksis? Har der været rene dansk/matematik opgaver? Har deltagerne løst opgaver, som kun kunne løses ved hjælp af. dansk eller matematik? Hvilke trin har indgået i samlæsningen og hvilke fordele/ulemper har der været ved dette? Kunne en begrænset trininddeling skabe bedre samlæsning, set i forhold til dækning af områderne i fagbeskrivelserne? Er test (trinindplacering) nødvendige for samlæsningen? Hvilke områder i fagbeskrivelserne har I brugt i temaerne fordele og ulemper? Hvilke områder har I ikke valgt? Fordele/ulemper. Hvordan undgås det, at undervisningen i samlæsningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt?

16 Under dette punkt har vi valgt at gennemgå tema 1, Drømmerejsen, som et eksempel på fordele og ulemper. De øvrige temaer indgår naturligvis i den samlede konklusion, men vil virke som en gentagelse, da erfaringerne fra de forskellige temaer er meget ens. FVU-læsning. Arbejdet med den sproglige opmærksomhed: Arbejdet med læseforståelse: Læsning som informationssøgning (rejsebrochure, rejsetabeller). Læsning af enkelte sammenhængende tekster (Brochurer, Internettet). Læseforberedende aktiviteter. Hvad forventer du at finde i teksten? (Priser). Læsestrategier og teksttyper. (Aflæsning af flere tabeller samtidig, Internettet). Tekstudvælgelse. ( Internettet ). Skriftlig fremstilling: Skiveforberedende aktiviteter. Nøgleordslister (pakkelister). Skrivning og bearbejdning af sammenhængende tekst. Udvælgelse og opsætning forskellige teksttyper. (udarbejdelse af fremlægningsplancher). Udarbejdelse af tekster med et fagligt indhold inden for forskellige emner. Lister og tabeller. Ordkendskab: Mundtligt: sproglig, kreativitet og sprogbrug (cruiser, gletcher, valuta, budisme, visa, sushi). Betydningsindhold og udtale af ord. (make-up, shampoo). Ord, begreber og faste udtryk knyttet til skriftsproget. Kendskab til betydning af fagord (trekking, mantra). Ordkendskab af fremmedord (creme). FVU Matematik Arbejdet med den matematiske opmærksomhed gennem: Aflæse, vurdere og sammenligne tal (rejsens pris, rabatter) Læse og forstå informationer i tabeller (priser og tider, antal personer, kategorier) Lokalisere og angiv tid, sted og retning (afgangstider, kortlæsning, tidszoner ) Måle ( temperaturer, afstande ) Skriftlig information og kommunikation (brochure, Internet og gruppernes fremlægning) De 4 regningsarter (udregning af priser for flere personer, samlet pris, valutaudregning, tidsudregning) Opstilling af regnestykker til behandling (opstiller selv regnestykker for at udregne tider og priser) Valutaberegning Rabat

17 Temperatur Diagrammer (i forbindelse med temperaturer) Større, mindre, lig med, forskellig fra Fordele ved sammenlæsning af disse områder: Nedbrudt barrierer i forhold til faget og faglige termer Helhedsforståelse af f. eks. tabeller Motivation ved at det er autentiske eksempler Det bliver naturligt selv at opstille regnestykker Hverdagens virkelige regnestykker opstår i en sammenhæng hvor læsning og skrivning også indgår Ulemper ved sammenlæsning af disse områder: At der ikke er tid til at reflektere over overførelsesværdien til fagundervisningen Risikoen er, at det bliver til ubevidst læring (ingen transfer) Ved at insistere på refleksionen over og rettelserne af enkeltdelene i områderne kan man ødelægge oplevelsen af helheden. Grumser billedet af hvad vi har lært Følgende elementer indgik ikke: FVU-læsning: Lydfølgeregler Orddannelse FVU-matematik: Spille og følge strategier Længde, højde, bredde og omkreds Ordenstal Særlige brøker og procenter Positionssystemet Svind og vægt Enheder Trekanter, firkanter Areal og rumfang af flader og figurer Forholdstal og proportionalitet Kombinatorik Gennemsnit og spredning Søjle- og cirkeldiagram Koordinatsystem Symmetri i mønstre Områder der ikke er oplagte til samlæsning: Lydfølgeregler Lydfølgeregler og orddannelser er delelementer som er svære at forstå i helheden

18 Samlæsning er ikke en fordel for disse to områder, da FVU matematik ikke understøtter denne træning Grupperne har været sammensat på tværs af alle trin i læsning og matematik. Hvilke ulemper er der ved det: Det vil være lettere at fokusere på enkeltområderne, hvis der var færre trin der samlæste. Mængden af arbejdet kunne være mere målrettet de færdigheder de skal kunne. Der er ingen sammenhæng mellem trinindplacering således, at trin 1 i dansk ikke nødvendigvis er trin 1 i matematik. De gode løser opgaverne for andre. Svært at holde styr på, at alle når det niveau de skal. Deltagere på det ene fag har ikke nødvendigvis brug for det andet fag. Valg af tema og spredningen kræver meget forberedelse af underviserne. Hvilke fordele er der: At deltagerne vælger grupper udfra emne på trods af spredningen. I virkelighedens verdens skal alle kunne indgå i forskellige gruppesammenhænge. Dette øger autenticiteten. Hver deltager arbejder på det niveau hvor det er og trinindplaceringen bliver ikke så afgørende. De kan bruge hinandens resurser. Man slipper for at lægge vægt på fagenes betydning. Det er en fordel for dem, der ikke udelukkende er trin 1 på alle områder inden for faget. En vigtig observation er, at arbejdet med løsningen af en opgave i samlæsningen dækker behov fra begge fagbeskrivelser samtidig og er derved med til at give mere tid til undervisning. Samtidig er samlæsning motiverende for læring i begge fag. Er trinindplaceringen nødvendig for samlæsningen? Nej, men det er en fordel for planlægningen af undervisningen, så man ved hvor hovedvægten skal lægges i indholdet af undervisningen. Til gengæld betyder den manglende trinindplacering, at nogle tager udfordringer, de ellers ikke ville have gjort. Til gengæld vil nogle også kunne gemme sig under niveau. Hvordan undgås det, at undervisningen i samlæsningen virker kunstig eller for fortænkt? Temaets indhold vælger de færdigheder, der skal arbejdes med - ellers bliver det kunstigt. Konsekvensen er, at der vil være områder inden for fagbeskrivelser, der ikke er undervist i, som der skal følges op på senere.

19 Sammenfatning af undersøgelsespunkt 1 En af de vigtigste fordele har været, at samlæsningen gør undervisningen mere lig med hverdagens udfordringer. Der er større chancer for, at den enkelte deltager oplever, at der er noget hun godt kan finde ud af, at der er noget hun er god til og det styrker motivationen for undervisningen. I forhold til trinindplaceringen vil det være lettere at ramme målgruppen mere præcis i forhold til det faglige niveau, hvis færre trin er slået sammen i samlæsningen. Men der er ingen sammenhæng mellem trinplaceringen i FVU-læsning og FVU-matematik, så her må man vælge, hvilket fag der danner udgangspunkt for trinplaceringen. Vores forslag er, at det er trinplaceringen for FVU-læsning, der danner udgangspunkt for, hvilken gruppe man indplaceres i, ved samlæsning. Fordelen ved samlæsning på alle trin er, at alle vælger udfra interesse og ikke ud fra hvilket trin man er placeret på, hvor ulempen derimod er, at nogle kan gemme sig. Hvis der ikke skal tages hensyn til trinindplaceringen, kræver det et større hold, hvor det er et lærerteam, der løser undervisningen i samlæsningen. Den umiddelbare vurdering er, at fagene støtter hinanden godt og at det er meget få områder i fagbeskrivelserne, der ikke med fordel kan samlæses. Analysen viser, at langt den største del af undervisningens indhold sker, hvor der er et overlap mellem fagene og at der ikke er tale om undervisning i de to fag sideløbende. Dette sker netop fordi, der er tale om temaorganiseret undervisning. Men forudsætningen for at fagbeskrivelserne overholdes er, at der følges op på temaet med sideløbende undervisning, for begge fags vedkommende for at støtte undervisningen i de områder, den enkelte deltager ikke er blevet undervist i. Derudover skal den sideløbende undervisning sikre, at der bliver undervist i de få områder, der ikke egner sig til samlæsning. Da det vil være meget forskellig, hvad den enkelte mangler, skal der være et redskab til at følge op på den enkeltes læringsmål. En metode kunne være den løbende evaluering, som er blevet brugt under dette forsøg. En anden metode, der med fordel kunne bruges, er port folie modellen. Fælles for dem begge er skriftligheden og ansvarliggørelsen af den enkelte for egen læringsproces. Samlæsning giver mulighed for bedre tid i undervisningen, da der kan undervises i flere mål fra fagbeskrivelserne samtidigt. Det vigtigste ved samlæsningen, når man vælger temaorganiseret undervisning, er, at lade temaet bestemme hvilke færdigheder der arbejdes med. Dermed undgår man, at undervisningen kommer til at virke kunstig eller fortænkt.

20 Undersøgelsespunkt nummer 2: Undersøge krav til lærerroller, afklare betydningen af lærersamarbejde og afdække lærernes kvalifikationsbehov ved samlæsning. Uddybende spørgsmål til undersøgelsespunktet: Hvordan er samarbejdet konkret foregået i udviklings-, planlægnings-, udførelsesog evalueringsfasen. Hvad har været hensigtsmæssigt? Hvilket samarbejde kunne yderligere ønskes og hvorfor har det ikke fundet sted? Hvilke kvalifikationer kræves det af underviserne for at undervise i de valgte temaer? Kunne der være samlæst med kun en underviser fra et fagområde? Hvad ville det kræve yderligere? Hvilke lærerroller har der været under forsøget? Fagunderviser, vejleder, støttepædagog og hvilke af disse roller er befordrende for samlæsning og hvilke hæmmer? Krav til lærerrollen: Vores fælles definering af lærerrollen er, at lærerrollen er de forskellige roller, som læreren skal være formidler af, for at en undervisning kan fungerer. Vores grundlæggende opfattelse er, at læreren i dette tilfælde har to vigtige roller, der vægtes lige meget. Den ene rolle er fageksperten, formidleren af den faglige indlæring. Den anden vigtige rolle er pædagogen, der virker som motivator, skaber læringsrum og skaber det sociale klima. Derudover følgende har underviserne under dette forsøg haft følgende roller: Vejleder Provokatør Støttepædagog Praktiske grise Trøster Rollemodel Opdrager Dommer Opslagstavle Vidensbank Den der sætter rammerne for regler Organisator Rollen som fagekspert virker som dæmper på samlæsningen. Det er vigtigt, at alle der underviser med samlæsning ser deres rolle som fagekspert, som en tværfaglig formidler. På daghøjskolen undervises der med faget og ikke i faget. Udgangspunktet er folkeoplysningen og det hele menneske. Faget og den afsluttende prøve kan aldrig blive målet

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

HverdagsMatematik 2. Vejledning for lærere og deltagere

HverdagsMatematik 2. Vejledning for lærere og deltagere HverdagsMatematik 2 Vejledning for lærere og deltagere Undervisningsmaterialet består af tre dele: temabog, opslagsbog samt mediebog med tilhørende Internet. Materialet kan målrettes til bestemte deltagergrupper.

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere