Forord. På styregruppens vegne. Susanne Jensen Kontorchef, Psykiatrien i Nordjyllands Amt Formand for styregruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. På styregruppens vegne. Susanne Jensen Kontorchef, Psykiatrien i Nordjyllands Amt Formand for styregruppen"

Transkript

1 Forord Denne rapport omhandler evalueringen af projekt Bryd Isolationen, der er et projekt under Det Digitale Nordjylland. Rapporten er udarbejdet med henblik på at videreformidle erfaringerne fra projektet, således at de kan anvendes i fremtidens arbejde med og/eller undervisning af sindslidende. Evalueringen er foretaget af cand.scient.soc. Karen Skjødt Hansen, Psykiatrien i Nordjyllands Amt. Evalueringen belyser blandt andet, hvilke muligheder udbredelsen af digitale medier giver for gruppen af sindslidende. Får sindslidende øget mulighed for deltagelse i samfundet og kontakt med andre mennesker? Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger er der i forhold til, at sindslidende kan anvende IT til deltagelse i fjernundervisning? Disse spørgsmål er omdrejningspunkterne for rapporten. Rapporten beskriver desuden konkrete metoder og tilgange til anvendelse af IT i relation til sindslidende, hvorfor den vil kunne betragtes som et redskab til andre, der ønsker at påbegynde et lignende initiativ eller arbejde videre med emnet. Rapporten er derfor primært henvendt til personer, der interesserer sig for arbejdet med sindslidende; eksempelvis personer med beskæftigelse inden for psykiatri, socialpsykiatri, specialundervisning for voksne eller fjernundervisning generelt. Styregruppen for Bryd Isolationen vil gerne rette en tak til lærerne fra Specialskolen for Voksne i Hjørring, IT-brugervejledere og ikke mindst alle brugerne, som har taget sig tid til at deltage i evalueringsarbejdet. Jeres deltagelse har bidraget med væsentlige input og sat billeder på projektets resultater. På styregruppens vegne Susanne Jensen Kontorchef, Psykiatrien i Nordjyllands Amt Formand for styregruppen 1

2 Indholdsfortegnelse 1 RESUME PRÆSENTATION AF BRYD ISOLATIONEN Vinderprojekt under Det Digitale Nordjylland Organisering Deltagere Formål med projektet Projektets mål og forventninger vedr. resultater Projektet i praksis EVALUERINGSDESIGN OG METODISKE OVERVEJELSER Interview Spørgeskemaundersøgelse Cases Hvordan skal man måle resultaterne af Bryd Isolationen? UNDERVISNINGENS ORGANISERING OG ROLLEFORDELING Undervisningens organisering på de forskellige institutioner IT-lærerne Lærerens rolle Lærernes besøg på institutionerne Problemløsning online og konferences anvendelse IT-brugervejlederne IT-brugervejledernes rolle At være IT-brugervejleder på godt og ondt Brugerne Brugernes rolle Opsamling UNDERVISNINGENS INDHOLD OG NIVEAU IT-brugervejledernes undervisning Emner for undervisningen Brugernes undervisning Emner for undervisningen Undervisningsmateriale Nærhed og mangfoldighed i undervisningen BRUGERNES BAGGRUND OG UDBYTTE Projektets udbredelse Hvem er brugerne? Hvad anvendes computerne til? Computerdagbogen Brugernes anvendelse af computere før og nu

3 Indholdsfortegnelse Computernes anvendelse på institutionerne nu og i fremtiden Har projektet ført til øget kontakt? Mere kontakt med personer, brugerne kendte i forvejen Kontakt med personer, brugerne ikke kendte i forvejen Projektets anvendelsesværdi efter dets ophør Mod på nye udfordringer Brugernes tilfredshed med projekt Bryd Isolationen Cases og snapshots fra Bryd Isolationen Case 1: Anders Case 2: Birgit Case 3: Christian Case 4: Ditte Case 5: Erik SINDSLIDENDE OG INTERNET Nye problematikker Kontrakten Hvordan skal det takles? SINDSLIDENDE OG FJERNUNDERVISNING EN GOD COCKTAIL? Fjernundervisningens kompenserende egenskaber Fjernundervisningens fordele og ulemper Fjernundervisning i Bryd Isolationen Barrierer for fjernundervisning Hvad er rigtig fjernundervisning? ER MÅLENE NÅET? Deltagelse og demokrati Fjernundervisning som kompensation for handicap Hvad er afgørende for projektet succes? PROJEKTETS FREMTID REFERENCER BILAG Projekt Bryd Isolationens finansiering Spørgeskema til brugerne Kontrakt for brug af computerne

4 Figur- og tabeloversigt Figuroversigt Figur 1: Rollefordelingen i Bryd Isolationen...21 Figur 2: Brugernes kønsfordeling...27 Figur 3: Havde du anvendt en computer inden Bryd Isolationen?...28 Figur 4: Er du tilmeldt/har kort til Skolekom?...30 Figur 5: Resultaterne af computerdagbogen...32 Figur 6: Har du ved hjælp af computeren fået mere kontakt med personer, du kendte i forvejen?...35 Figur 7: Har du ved hjælp af computeren fået kontakt med personer, du ikke kendte i forvejen?...38 Figur 8: Har Bryd Isolationen givet dig lyst til at beskæftige dig mere med computere og/eller anden undervisning i fremtiden?...40 Figur 9: Kunne du tænke dig at købe din egen computer?...42 Figur 10: Brugernes samlede vurdering af Bryd Isolationen...44 Tabeloversigt Tabel 1: Brugernes alder...28 Tabel 2: Brugernes anvendelsesfrekvens...29 Tabel 3: Sammenhæng ml. anvendelsesfrekvens og tilhørsforhold til Skolekom...30 Tabel 4: Sammenhæng ml. brugers erfaring med pc og tilhørsforhold til Skolekom...31 Tabel 5: Top 9 over brugernes anvendelse af computere - inden Bryd Isolationen...33 Tabel 6: Top 9 over brugernes anvendelse af computere - nu...34 Tabel 7: Sammenhæng ml. erfaring med pc og erhvervelse af mere kontakt med personer, de kendte i forvejen...36 Tabel 8: Sammenhæng ml. egen pc og etablering af kontakt med personer, som brugerne ikke kendte i forvejen...39 Tabel 9: Sammenhæng ml. anvendelsesfrekvens og etablering af kontakt med personer, som brugerne ikke kendte i forvejen...39 Tabel 10: Sammenhæng ml. brugernes anvendelsesfrekvens og motivation til at beskæftige sig med computere og/eller anden undervisning i fremtiden...41 Tabel 11: Sammenhæng ml. etablering af nye kontakter ved hjælp af computeren og motivation til at beskæftige sig med computere og/eller anden undervisning i fremtiden...42 Tabel 12: Sammenhæng ml. etablering af nye kontakter ved hjælp af computeren og lyst til at købe egen computer

5 Resume 1 Resume Bryd Isolationen er et projekt under Det Digitale Nordjylland, der løber fra 5. marts 2001 til 31. december Det overordnede mål med projektet er at give de mest syge sindslidende i Nordjylland mulighed for at deltage i informationssamfundet og udvikle målgruppens brug af IT. Det sker helt konkret ved at tilbyde individuelt tilrettelagt undervisning, samt opstille computere med internetadgang på det sted, hvor den enkelte har sin hverdag; dvs. i bo- og dagtilbud i amtet, klub- og undervisningstilbud (som SIND-klub og Lille Skole for Voksne) og på psykiatriske afdelinger. Undervisningen varetages af en lærer fra Specialskolen i Hjørring, der kommer på besøg på de enkelte institutioner ca. en gang om måneden. Derudover har hver institution 1-2 IT-brugervejledere, der kan hjælpe og støtte brugerne i hverdagen, samt fungere som lærerens kontaktperson på stedet. ITbrugervejlederne er en del af institutionens faste personale, der som en del af projektet har været på kurser i teknik og programmer, så de kan vejlede brugerne. Evalueringen af projektet viser, at projektet har givet de mest syge sindslidende mulighed for at deltage i informationssamfundet. Da undervisningen har været individuelt tilrettelagt og er foregået i brugernes nærmiljø, er projekt Bryd Isolationen nået ud til en gruppe af sindslidende, der ikke tidligere har kunnet benytte sig af øvrige tilbud om edb-undervisning. Brugerne har lært en masse nyt om brug af computere specielt i forhold til brug af internet og , som en del af brugerne nu anvender til at øge og skabe nye sociale relationer. En del sindslidende har ellers som led i deres sygdom kontaktvanskeligheder og tendens til at isolere sig, og projektet viser, at IT er et glimrende redskab til at bryde denne isolation. Således har 46 % af brugerne ved hjælp af computeren fået mere kontakt med personer, de kendte i forvejen, og 34 % af brugerne har fået kontakt med personer, som de ikke kendte i forvejen. Der er mennesker bag disse tal for hvem kontakten har betydet meget i form af øget selvværd og livskvalitet. Et andet mål med projektet var at kompensere for sindslidendes handicap (at være sindslidende) ved hjælp af fjernundervisning, men der er ikke mange af brugerne, der har deltaget i fjernundervisning i den forstand, at de har løst opgaver og sendt dem ind til lærerne fra Specialskolen i Hjørring. Det har resulteret i, at projektets fokus er drejet væk fra opgaveløsning over i retning af at lære at mestre computeren og anvende den til at kommunikere med andre personer. Deltagelse i fjernundervisning kræver stor selvdisciplin, og Bryd Isolationens målgruppe vil i de fleste tilfælde have brug for massiv støtte for at gennemføre et undervisningsforløb som ren fjernundervisning. I visse tilfælde har projektet dog formidlet kontakt til andre fjernundervisningsudbydere, hvor nogle af de mere rutinerede brugere har deltaget i hf-enkeltfag og pc-kørekort. På den måde har projektet hjulpet både nybegyndere og rutinerede brugere af IT. Idet computerne har stået til fri afbenyttelse på institutionerne, er der desuden mange sindslidende, der anvender computerne, selvom de ikke modtager undervisning eller formelt er registrerede som brugere af projektet. Dermed er Bryd Isolationen med til generelt at øge sindslidendes adgang til en computer med internetforbindelse og sikre, at gruppen af mest syge sindslidende ikke ender som et IT-mæssigt B-hold. 5

6 Evaluering af Bryd Isolationen 2 Præsentation af Bryd Isolationen Bryd Isolationen er et projekt under Det Digitale Nordjylland. Det overordnede formål med projektet er at give sindslidende mulighed for at deltage i fjernundervisning via internettet samt udvikle og deltage i eventuelle netværk for sindslidende i Nordjylland. Projektet løber fra 5. marts 2001 til 31. december Vinderprojekt under Det Digitale Nordjylland Det Digitale Nordjylland er et regionalt tre-årigt IT-fyrtårnsprojekt, der med en bevilling på 170 mio. kroner fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, skal afprøve netværkssamfundets muligheder for alle i Nordjylland. Projekt Bryd Isolationen er i overensstemmelse med det overordnede formål og målsætning for Det Digitale Nordjylland, fordi projektet giver sindslidende borgere i Nordjylland direkte eller indirekte adgang til pc og internet, og fordi projektet styrker den demokratiske dialog og muligheden for, at sindslidende borgere kan udnytte netværkssamfundets muligheder. Bryd Isolationen modtager økonomisk støtte på i alt ca. 1,1 mio. kroner fra Det Digitale Nordjylland. Hertil bidrager projektpartnerne med yderligere mindst 2/3 af beløbet, og projektet er budgetteret til at koste i alt ca. 4,5 mio. kroner Organisering Projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem Undervisnings- og Kulturområdet, Specialskolen for Voksne i Hjørring, Psykiatrien i Nordjyllands Amt, Dansk Oplysnings Forbund, Nordjyllands Amt og SINDS Amtskreds i Nordjylland. For projektet er der etableret en styregruppe bestående af: Kontorchef Susanne Jensen, Ledelsessekretariatet, Psykiatrien i Nordjyllands Amt (formand for styregruppen) Vicekontorchef Lars Busk, Specialundervisningen Nordjyllands Amt (afløser for Arne Kristensen) Forstander Steffen Larsen, Specialskolen for Voksne i Hjørring Formand Mogens Pilgaard, Dansk Oplysnings Forbund i Nordjyllands Amt Kredsformand Jens Ibsen, SIND Nordjyllands Amtskreds Fuldmægtig Birte Kloch Frederiksen, Ledelsessekretariatet (sekretær for styregruppen) 2.3 Deltagere I projektet deltager 21 institutioner, der er spredt på amtets boformer og dagtilbud, Aktivitetscentret og Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo) på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Døgnhuset i Brovst, SIND-klub i Aalborg samt Lille Skole for Voksne i henholdsvis Aalborg og Nordøstvendsyssel. Afsnit Ø9, afsnit Ø15 og afsnit V10 på Aalborg Psykiatriske Sygehus samt afsnit N15 på Brønderslev Psykiatriske Sygehus er senere kommet med i projektet. 2 1 Se bilag for detaljer vedrørende finansieringen af projektet. 2 Senere har en række kommunale væresteder fået tilknytning til projektet på den måde, at de har fået besøg af Specialskolens lærere, og de har haft IT-brugervejledere med på Bryd Isolationens kurser for IT-brugervejledere. Værestederne 6

7 Præsentation af Bryd Isolationen 2.4 Formål med projektet De overordnede formål med projektet er at give sindslidende mulighed for deltagelse i informationssamfundet på samme måde som alle andre borgere samt skabe forudsætninger for og udvikle et fjernundervisningsmiljø for sindslidende i Nordjyllands Amt. Mere konkret skal projektet give sindslidende mulighed for: at søge informationer mv. på internettet det sted, hvor den enkelte har sin hverdag. Det kan være i bo- og dagtilbud i amtet, klub- og undervisningstilbud (som SIND-klub og Lille Skole for Voksne) og på psykiatriske afdelinger at opnå og løbende vedligeholde generelle IT-færdigheder via særligt tilrettelagt ITundervisning at deltage i fjernundervisning gennem udbygning af et særligt fjernundervisningsmiljø og udvikling af metoder på området 2.5 Projektets mål og forventninger vedr. resultater Målene med projekt Bryd Isolationen kan stilles op under følgende overskrifter: 1. Mål: Deltagelse og demokrati Det overordnede mål med projektet er at give sindslidende (og her primært de mest syge sindslidende) mulighed for at deltage i informationssamfundet. Via redskabet IT gives der mulighed for at udvikle borgerens brug af IT tilgængelighed til offentlige og private tjenester deltagelse i demokratiske og politiske processer Den nye informationsteknologi kan forstørre forskellene i samfundet i forhold til de borgere, der anvender og udnytter mulighederne i IT. Der er en tendens i samfundet, der beskrives som udvikling af et A- og et B-hold. Fx viser en undersøgelse foretaget af PLS Rambøll, at der stadig er en markant social slagside i forhold til danskernes kendskab til internettet. Således er det hovedsageligt de ældre danskere, samt dem med lav eller ingen uddannelse, der ikke har prøvet at anvende internettet. 3 Sindslidende kan let komme til at tilhøre den gruppe af personer, der anvender internettet langt mindre end øvrige grupper, idet udviklingen af sygdommen almindeligvis sker i en ung alder. Det betyder, at sindslidende ofte ingen uddannelse har eller kun delvist har fuldført en uddannelse, ligesom mange sindslidende lever af overførselsindkomster. Som følge af sygdommen har sindslidende ofte sociale kontaktvanskeligheder og kan derfor være ensomme mennesker, som savner kontakt til samfundet omkring dem. Mange sindslidende mangler familiære bånd og et socialt netværk. De kan have svært ved at komme ud af hjemmet, og undervisning kan i denne sammenhæng ses som en måde at skabe nye sociale kontakter og få kontakt til verden omkring én. Andre problemer for målgruppen kan være angst, initiativløshed, manglende struktur og manglende motivation. Tanken med projekt Bryd Isolationen er, at IT og fjernundervisning kan ses som et redskab til at kunne bryde isolationen. har selv finansieret køb af pc er og nettid. Da disse væresteder ikke var med i projektet fra starten og ikke indgår i den oprindelige DDN-projektbeskrivelse, indgår de ikke i denne evaluering. 3 Kilde: Portræt af internettets B-hold. 7

8 Evaluering af Bryd Isolationen 2. Mål: Fjernundervisning som kompensation for handicap Idéen med projekt Bryd Isolationen er desuden: at man via fjernundervisning kan kompensere for handicap (at være sindslidende) Ud over faglig indsigt har undervisningen til sindslidende andre kvaliteter. Undervisningens faste struktur og det faglige indhold styrker evnen til koncentration og strukturering af andre livssituationer. Gennem undervisning flyttes deltagerne fra patientrollen til rollen som elev/kursusdeltager, hvor det pågældende fag er i centrum. Endvidere har undervisningen et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, som kan medvirke til udvikling af personlighed og genopdagelse af tidligere indlærte færdigheder. Mange sindslidende oplever efter et undervisningsforløb en udvikling til opnåelse af fornyet selvværd. Derfor ligger undervisningens egentlige potentiale i, at den kan bidrage til at skabe personlige forudsætninger for selv at skabe forandringer i livsperspektiver og fremtidsforventninger. Da fokus er anderledes i undervisningskulturen, kan den i bedste fald medvirke til en frigørelsesproces, hvor sygdomsbilleder fylder mindre, og der i stedet lægges vægt på andre fortolkninger af sig selv og sine muligheder fremover. En væsentlig pointe i den forbindelse er, at vores rolle forandres i takt med kulturens forandring, og da der til rollen som elev er knyttet bestemte normer og forventninger, kan undervisningen være med til at skabe et rum, hvor den sindslidende ikke betragtes som patient eller klient. I projekt Bryd Isolationen anses det som yderst vigtigt, at undervisningen tilrettelægges under særlige hensyn til den sindslidendes handicap; blandt andet ved at tilstedeværelsesundervisningen foregår i små grupper. Desuden er fordelene ved fjernundervisningen, at sindslidende kan være alene, og at de selv bestemmer, hvornår de vil modtage undervisningen. Hele tankegangen bag Bryd Isolationen er, at man via redskabet IT både kan opnå et stort fagligt og personligt udbytte af at deltage i projektet. Det faglige udbytte kan være en større viden om forskellige emner, mens det personlige udbytte kan være i form af øget selvværd og eksempelvis kontakt med andre personer via internettet. Det kan både være personer, de ikke kender i forvejen, eller familie og venner hvor kontakten intensiveres/genoptages via IT. Kontakt med andre personer er at bryde isolationen og det optimale vil være, hvis sindslidende går fra en kontakt via pc en til også en fysisk kontakt (face-to-face). 2.6 Projektet i praksis Den konkrete organisering af projektet har fungeret således, at styregruppen har koordineret implementeringen af projektets delelementer, mens udførelsen af de forskellige opgaver så vidt muligt er decentraliseret. Psykiatrien i Nordjyllands Amt har stillet de fysiske rammer til rådighed, og de enkelte institutioner selv har oprettet den nødvendige internetforbindelse. Specialskolen for Voksne i Hjørring har haft ansvaret for indkøb og opstilling af de enkelte pc ere og printere, samt support af både hard- og software. Hver deltagende institution har udpeget 1-6 (normalt 1-2) IT-brugervejledere, som både fungerer som Specialskolens kontaktperson og samtidig har ansvaret for projektet på den pågældende institution eller afdeling. IT-brugervejlederne er plejepersonale, der er specialuddannet til at støtte og vejlede eleverne i forhold til teknik og programmer i deres daglige anvendelse af teknologien. Desuden har Specialskolen etableret et såkaldt humant netværk, hvor de enkelte IT-brugervejledere har kunnet få hjælp og støtte, hvis der er opstået problemer hen ad vejen. 8

9 Præsentation af Bryd Isolationen Specialskolen for Voksne har haft ansvaret for undervisningen af både IT-brugervejlederne og elever i Bryd Isolationen. Tre IT-lærere har stået for denne undervisning, der er foregået både på Specialskolen, ude på de enkelte institutioner og som fjernundervisning. De tre lærere har fordelt amtets boformer, dagtilbud og afdelinger mellem sig, hvorved det sikres, at hver institution får besøg af den pågældende lærer mindst én gang om måneden. Undervisningen i SIND-regi har SIND selv varetaget, men underviserne herfra har deltaget i kurser for IT-brugervejlederne. Som konference- og system er valgt Skolekom, hvor elever, IT-brugervejledere og lærere kan kommunikere både ved hjælp af , konference og chat. Projekt Bryd Isolationen har her et lukket forum, hvor kun deltagerne i projektet har adgang til. Ud over mulighederne for kommunikation har lærerne fra Specialskolen i Hjørring også brugt systemet til at lægge undervisningsmateriale ud til brugere og vejledere. Det er dog ikke kun eleverne i Skolekom, der har haft gavn af Bryd Isolationens faciliteter. Således benyttes pc erne også af mange personer, der ikke er direkte tilknyttet projektet, men blot anvender pc erne, når det passer dem. Der er ingen præcise tal på, hvor mange det drejer sig om. Dette viser, at bruger -begrebet ikke er en entydig størrelse i projektet, men spænder fra aktive elever, der modtager undervisning og formelt er tilmeldt Skolekom, til mere uformelle brugere, som er beboere/patienter/medlemmer, der blot benytter pc erne i ny og næ. 9

10 Evaluering af Bryd Isolationen 3 Evalueringsdesign og metodiske overvejelser Resultaterne præsenteret i denne evalueringsrapport er indhentet ved hjælp af flere forskellige metoder. Disse metoder og overvejelserne bag præsenteres i dette afsnit. 3.1 Interview Som del af evalueringen er der lavet interview med de tre lærere fra Specialskolen i Hjørring. Derudover er der lavet interview med seks IT-brugervejledere fra amtslige institutioner, der er med i projektet, samt to IT-brugervejledere der er tilknyttet projektet i SIND-regi. Valget af interviewpersoner er gjort med et ønske om at inddrage hele spektret af forskellige institutioner, som er med i projektet. Det vil sige, evalueringen forsøger at indfange såvel de forskellige former for institutioner som forskellige måder, som projektet har fungeret ved de enkelte institutioner. Formålet med interviewene var at indsamle deltagernes erfaringer med projektet. Interviewene er optaget på bånd og efterfølgende transskriberet, således at relevante uddrag kunne citeres i denne rapport. 3.2 Spørgeskemaundersøgelse Udover de elleve interview er der i forbindelse med evalueringen lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 85 brugere har deltaget. Formålet med undersøgelsen var, dels at finde ud af hvem brugerne var, og dels at undersøge, hvad de havde fået ud af projektet. Undersøgelsen har været rettet imod de brugere, der er formelle elever i projektet og modtager undervisning fra lærerne fra Specialskolen i Hjørring men også imod de brugere, som blot anvender computerne fra Bryd Isolationen på egen hånd. Udvælgelsen af målgruppen er sket med baggrund i et ønske om dels at få mere information om disse uformelle brugere, og dels at undersøge om der er forskel på de to grupper. Den praktiske udførelse af undersøgelsen er foregået således, at spørgeskemaerne er blevet postomdelt til IT-brugervejlederne på de forskellige institutioner, der er med i projektet. Derefter har det været op til vejlederne at finde brugerne på deres institution og få dem til at udfylde et spørgeskema. Da vejlederne er de eneste fra projektet, der har den daglige kontakt til brugerne og ved, hvem de uformelle brugere er, har evaluator fundet det mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge undersøgelsen på den måde. Det kan have betydet, at brugerne ikke har følt, at de var helt anonyme i forhold til undersøgelsen; til gengæld er brugerne fuldstændigt anonyme i forhold til evaluator. Formentlig er svarprocenten også blevet højere ved den valgte fremgangsmåde, da det er nemmere for IT-brugervejlederen at finde det rette tidspunkt og den rette tilgang til den enkelte bruger, fordi vejlederen har den daglige kontakt. Da ingen kender det nøjagtige antal uformelle brugere, er det ikke muligt at angive en svarprocent for undersøgelsen. Det samlede antal brugere kan dog anslås til mindst 156, da der er 49 uformelle brugere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, plus de 107 brugere der er tilmeldt Skolekom. Visse af brugerne har ikke ønsket at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, da de pga. deres sygdom er bange for at blive registreret og lignende. Det er vanskelligt at vurdere, hvad det betyder for undersøgelsesresultaternes repræsentativitet i forhold til den samlede gruppe af brugere; men da det drejer sig om få brugere, vil det formentlig ikke medføre en stor bias i forhold til undersøgelsen. For at tage hensyn til målgruppen og få så mange som muligt til at svare, er spørgeskemaet gjort så enkelt og kortfattet som muligt. 4 4 Spørgeskemaet kan ses i bilaget til denne rapport. 10

11 Evalueringsdesign og metodiske overvejelser 3.3 Cases For at forsøge at sætte billeder på nogle af resultaterne af Bryd Isolationen, har evaluator desuden valgt at præsentere 5 cases med personer, der på hver sin måde har haft glæde af projektet. Af hensyn til brugerne er casene udformet, så de fremstår i anonymiseret form. Casene er blevet til i samarbejde med lærerne fra Specialskolen i Hjørring, nogle af ITbrugervejlederne samt det øvrige personale på de deltagende institutioner. De har på grundlag af deres kendskab til brugerne beskrevet den enkelte brugers baggrund og udbytte af projekt Bryd Isolationen. Casebeskrivelserne er efterfølgende læst og godkendt af personalet og de pågældende brugere. 3.4 Hvordan skal man måle resultaterne af Bryd Isolationen? I målene for projektet nævnes sindslidendes mulighed for at bryde isolationen samt deltage i fjernundervisning ved hjælp af IT; men hvor mange sindslidende skal have udvidet deres sociale kontakter, og hvor mange skal have deltaget i fjernundervisning, før målene med projektet er nået? I forbindelse med en evaluering af Bryd Isolationen er det relevant at diskutere, hvorledes resultaterne af projektet skal måles og kan det overhovedet lade sig gøre? At dette spørgsmål ikke er så enkelt at besvare fremgår bl.a. af Søren Langagers bog Voksne sindslidende i undervisningsmiljøer (1999), hvor han skriver, at undervisning til voksne sindslidende befinder sig i den vanskelige problematik mellem på den ene side en almen undervisningstænkning båret af idéen om stabil progression frem mod et foruddefineret og vurderbart resultat; og på den anden side en elevgruppe, hvis livsmønstre og handlingsparathed som helhed er præget af stort set den modsatte karakteristik (Langager 1999: ). Langager argumenterer for, at resultatet af undervisning af sindslidende ikke kan måles i sine umiddelbare effekter som eksempelvis hvor mange elever, der fortsætter i det almene voksenuddannelsessystem (VUC og lignende), eller hvor mange der afslutter eksaminer på folkeskole- eller HF-niveau. Han mener, at undervisningens mål er at skabe rum for elevens personlige udvikling og sociale tilhørsforhold, og derfor skal spørgsmålet ikke kun gribes statistisk an, men udfoldes via refleksioner over undervisningens muligheder og begrundelser, som så konfronteres med de sindslidendes syn på sagen (Ibid:27-28). Diskussionen peger på, at de sædvanlige faglige kriterier for vurdering af undervisningens nytte ikke er gangbare i forbindelse med undervisning af sindslidende, fordi et undervisningstilbud kan være værdifuldt for deltagerne, selvom det ikke nødvendigvis lever op til disse kriterier. Som det fremgår af diskussionen i afsnit 8.3.2, kan der sagtens ske en læring, selvom den ikke måles i form af afleverede opgaver og eksaminer. Det er bl.a. på baggrund af disse overvejelser, at denne evaluering er tilrettelagt som en kombination af statistisk materiale og præsentation af cases fra projektet. Det statistiske materiale kan sige noget om de målbare resultater af projektet; men da målgruppen for projekt Bryd Isolationen har meget forskellige forudsætninger, og en del af brugerne er meget præget af sin sindslidelse, kan præsentationen af casene være med til at anskueliggøre, hvad projektet har kunnet bruges til afhængigt af brugerens egne forudsætninger. For meget syge brugere kan det således være et stort skridt at lære at bruge eller surfe på internettet, hvorimod andre kunne disse ting i forvejen og i stedet har brugt projektet til at komme i gang med fjernundervisning igennem VUC. Bryd Isolationen er et tilbud til begge ender i dette spektrum samt dem midt imellem, og formålet med denne evaluering er derfor også at vise, hvorledes projektet er blevet anvendt/anvendes af de forskellige brugere. Derfor vil resultaterne af projekt Bryd Isolationen blive målt rent statistisk, men vægten vil i lige så høj grad være på de kvalitative resultater af projektet, som vil blive søgt anskueliggjort via beskrivelser og cases. 11

12 Evaluering af Bryd Isolationen 4 Undervisningens organisering og rollefordeling Dette afsnit beskriver først, hvorledes undervisningen har været organiseret på de institutioner/afdelinger, der har deltaget i Bryd Isolationen. Herefter går vi tættere på aktørerne i projektet og de roller, som de hver især har haft. 4.1 Undervisningens organisering på de forskellige institutioner Det er lidt forskelligt, hvordan undervisningen har været organiseret på de deltagende institutioner og afdelinger. Da institutionerne er meget forskellige har det også været op til den enkelte institution at finde en form, hvorunder projektet kunne passes ind i institutionens hverdag. Hver deltagende institution har udpeget 1-6 (normalt 1-2) IT-brugervejledere, som både fungerer som Specialskolens kontaktperson og samtidig har ansvaret for projektet på den pågældende institution eller afdeling. Alle IT-brugervejlederne har fået tilbud om at deltage i kurser i grundlæggende edb for at klæde dem på til opgaven. På amtets sygehuse og institutioner er undervisningen i Bryd Isolationen tilrettelagt som en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning; sidstnævnte er foregået både på Specialskolen for Voksne i Hjørring og ude på de enkelte institutioner. Specialskolen har stået for undervisningen af både IT-brugervejledere og elever i Bryd Isolationen. Tre IT-lærere har fordelt amtets boformer, dagtilbud og afdelinger mellem sig, således at hver institution får besøg af den pågældende lærer mindst én gang om måneden, og da det er den samme lærer, der kommer fra gang til gang, er den enkelte lærer, IT-brugervejlederne og eleverne på institutionen efterhånden blevet godt kendt med hinanden. På amtets boformer har undervisningen derudover fungeret efter stort set samme koncept. Lærerne fra Specialskolen har været på besøg ca. en gang om måneden, og derefter er det op til eleven og IT-brugervejlederen at arbejde videre med tingene. På de fleste boformer har man forsøgt at sætte Bryd Isolationen på dagsskemaet 1-2 gange om ugen, og erfaringerne har vist, at det er en rigtig god idé at lave faste tider til undervisningen, hvis det kan lade sig gøre, da det er med til at skabe større struktur omkring undervisningen. Når der ikke er undervisning, står computerne til fri afbenyttelse for brugerne. På en enkelt institution har man en overgang været nødt til at låse edb-lokalet og udlevere nøgler til brugerne, fordi en beboer bl.a. smed printerpapir ud af vinduet. Det kan være en af komplikationerne ved at placere pc erne i de sindslidendes nærmiljø, men som hovedregel har der ikke været problemer af den art. I Aktivitetscentret på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor der er rimelig stor gennemstrømning af forskellige patienter, har projektet fungeret som en netcafé med fire pc ere, hvor brugerne har kunnet få hjælp fra personalet i Aktivitetscentret. Derudover kommer en af lærerne fra Specialskolen på besøg og underviser1-2 gange om måneden. Her har målet også været at gøre folk interesserede i projektet og eventuelt føre interessen videre på det sted, de bliver udskrevet til, da det er vanskeligt at lave et undervisningsforløb i Aktivitetscentret, hvis patienter kun er indlagt en kortere periode. På dagtilbuddet Kildehuset var brug af edb allerede en fast del af husets dagligdag, og deltagelsen i projekt Bryd Isolationen har derfor ikke resulteret i de helt store ændringer i hverdagen på netop den institution. Dagens program i Kildehuset er orienteret omkring ting, som bliver lavet for huset, fx dagens avis, mødesedler (hvornår medlemmer kommer og går), månedsstatistik, referater, dagsordener og månedsbladet Kilden. Da disse opgaver løses på computer, sker undervisningen i edb kontinuerligt i løbet af dagen, og brugerne kan komme til IT-vejlederen og få hjælp, hvis de har brug for det. På den måde er der ikke sket den store ændring i Kildehusets dagligdag, men deltagelsen i Bryd Isolationen har dog betydet, at brug af internettet også er blevet en del af hverdagen. 12

13 Undervisningens organisering og rollefordeling På SINDs institutioner er det institutionens egne lærere, der har stået for undervisningen. Det vil sige, at undervisningen i edb har været en fast del af skemaet 1-2 dage om ugen, og resten af skolens åbningstid har computerne stået til fri afbenyttelse som en slags netcafé for skolens elever. 4.2 IT-lærerne De tre lærere i projekt Bryd Isolationen er alle uddannede folkeskolelærere. To af lærerne har arbejdet på Specialskolen i Hjørring i år og har derfor mange års erfaring med at undervise voksne elever med specielle behov. Den tredje lærer havde ikke tidligere arbejdet med specialundervisning, men han havde stor erfaring med både at undervise og deltage i fjernundervisningsforløb. Den ene af lærerne havde desuden været med i et mindre fjernundervisningsforløb for sindslidende, som løb af stablen ca. et år inden Bryd Isolationen gik i gang. Alle disse erfaringer er naturligvis en del af lærernes baggrund, som de har kunnet trække på i forbindelse med deres arbejde i projektet Lærerens rolle Undervisningens organisering kombineret med målgruppen for Bryd Isolationen betyder, at lærerne i projektet får en speciel rolle sammenlignet med en traditionel lærerrolle. Undervisning af sindslidende stiller generelt nogle lidt andre krav til læreren. Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen, der har lavet en større undersøgelse af undervisning af sindslidende, mener, at et aktivt læringsmiljø for sindslidende er karakteriseret ved følgende: fagligt rum med dialog, åbenhed, koncentration og progression læreren må have en faglighed at byde på, som er synlig og tilgængelig for eleven læreren må være lydhør, kunne skabe og fastholde en dialog, inspirere og igangsætte overensstemmelse ml. elevens og lærerens mål med undervisningen og fælles forståelse af fagligheden eleven må kunne forstå og finde mening i lærerens plan for den enkelte time og den overordnede plan (Breumlund & Hansen 1998:101). Som det fremgår af ovenstående, stiller undervisningen af sindslidende store krav til underviserens kompetencer og tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen bygger på et kompliceret samspil ml. lærerens faglighed (det saglige), lærerens temperament (det personlige) og lærerens fornemmelse for den særlige målgruppe (det deltagersensitive) (Langager 1999: ). Underviseren skal have blik for fagligheden som ressource for elevernes oplevelse af øget kompetence og handlerum, og sans for hvornår den faglige intention må vige for andre hensyn pga. elevernes aktuelle kondition om den enkelte har en god eller dårlig dag. Læreren skal være i stand til at rumme og aflæse elevernes reaktioner og adfærd. Derfor er det vigtigt, at læreren er nærværende og har en fornemmelse af den enkelte elev den pågældende dag. Samtidig betyder det, at underviserens rolle kan blive lidt anderledes sammenlignet med en traditionel undervisningssituation for voksne. Underviserens rolle kan have elementer af både lærer, konsulent, fritidshjælper, igangsætter og blæksprutte, og det kan være en balancegang at finde den helt rigtige rolle i den pågældende situation. Rolleafklaringen er vigtig, fordi den er med til at sætte rammerne for, hvad der kan foregå, hvilke forventninger man har til hinanden, og hvad man kan kræve af hinanden i situationen. I undervisningen af sindslidende er det lærerens ansvar at tydeliggøre grænser og roller, fordi en del af den sindslidendes sygdom kan være problemer med at aflæse situationer, forstå de sociale kontekster og fastholde en bestemt rolle i en given situation. 13

14 Evaluering af Bryd Isolationen Breumlund & Hansen opstiller syv forskellige roller for læreren: Kundskabsformidler, terapeut, socialpædagog, forælder, kammerat, servicemedarbejder og underholder. Af interviewene med lærerne i projekt Bryd Isolationen fremgår det, at de har forsøgt at fastholde rollen som kundskabsformidler, hvor relationen bærer præg af at være et lærer-elev-forhold, og indholdet er af faglig karakter. Det sker blandt andet, fordi de ønsker at fastholde brugerne i en elev-rolle; modsat eksempelvis en patient-rolle, hvor fokus er på vedkommendes sygdom. Således har lærerne bevidst undladt at tale om sygdom, medicin, behandling og lignende, fordi de ville fastholde rollen som en, der var knyttet til undervisning og ikke sygdomsforløb. At lærerne har en helt speciel funktion i forhold til projektet fremgår også af følgende citat fra en af IT-brugervejlederne: Jeg synes også nogle gange, at det er nogle andre spørgsmål, de kommer med, når det er Gert [lærer fra Specialskolen]. De kommer ind på nogle andre emner. Der er der forskel på, at det er os, der er her hele tiden, og underviseren der kommer udefra. Han får en anden rolle i huset, og de spørger ham om nogle andre ting. Jeg kan se nogle af de ting, som vi kommer med. Dengang vi havde lånt et digitalkamera; kunne du ikke prøve at gå ud selv og tage nogle billeder, det behøver ikke at være af dig selv eller din stue, og det kunne der slet ikke være tale om. Da så Gert kom, endte det med, at hun både fik taget billeder af sig selv og sin stue, og jeg ved ikke hvad, og de kom op på skærmen. Han kan nogle gange komme igennem med nogle ting, som vi ikke kan komme igennem med, og det synes jeg er rart at se, at han ligesom kan give dem det der skub, og det tror jeg er fordi, at han kommer som en vildt fremmed, selvom de efterhånden kender ham, så er han alligevel en fremmed, der kommer udefra og tackler dem nok på en anden måde, end vi er vant til at gøre. I kraft af sin position er det således lykkedes læreren at få en anden form for kontakt med nogle af brugerne og komme igennem med ting, som det daglige personale ikke har kunnet. Men selvom de først og fremmest er lærere, er det ikke nok at være lærer. Ofte har lærerne skullet finde en slags indgang til den enkelte elev, således at der bliver skabt motivation for at deltage i projektet. Lærerens rolle afhænger derfor også af, om det er første gang, at læreren møder den pågældende elev. Hvis det er første gang, de mødes, skal læreren ofte bruge en del tid på at lære eleven at kende og spore sig ind på elevens interesser, så elevens interesser kan være motivationsfaktor for deltagelse i projektet. Nogen gange har lærerne følt, at de var dagens indslag på institutionen, hvor lærerens rolle er en slags underholder i forhold til brugerne. Ind imellem har lærerne også haft en mere kammeratlig rolle, hvor de eksempelvis har skrevet om egne oplevelser, holdninger samt vitser på chatten uden at forholdet dog får karakter af en privat relation. Dette falder godt i tråd med Breumlund & Hansens holdning til god undervisningspraksis, da de mener, at forudsætningen for den gode undervisning ikke kun er kundskabsformidlerrollen lærerne må gerne anvende dele af de andre opstillede roller (1998:68). Desuden har lærerne fået en slags ekspert-rolle i projektet. Som en af IT-brugervejlederne fortæller om lærerens besøg: På den måde bliver den undervisningssituation lidt anderledes, end når jeg sidder i den, fordi nu sidder der pludselig en skolelærer, der ved alt om pc er. Det bliver anderledes interessant, når der kommer en, de kan spørge om det og det og det, som han kan svare på. Det betyder noget for brugerne, at der kommer en lærer og underviser, så de ikke bare undervises af personalet på institutionen. Af interviewene med IT-brugervejlederne fremgår det også, at lærerne også fungerer som konsulent og inspirator, når de kommer på besøg på institutionerne. Fordi de har en bred viden om ITområdet, kan de være med til at åbne øjnene for nye ting, som kunne være interessante for både brugere og vejledere. Fx siger en af IT-brugervejlederne: Det har betydet noget, hvis jeg sådan har 14

15 Undervisningens organisering og rollefordeling syntes, at nu er jeg ved at køre træt, og hvad skal jeg lige finde på med den enkelte beboere. Hvis vi ligesom er gået lidt døde, så har det været en god indsprøjtning. Så har der været en person mere, at der har fået en snak med den beboer. Det har givet et spark til at komme videre. I forhold til vejlederne har det også været en støtte at få besøg af lærerne, fordi det har gjort, at man som vejleder har følt, at man har opbakning til at gøre noget ved projektet Lærernes besøg på institutionerne De interviewede IT-brugervejledere siger samstemmende, at de er meget glade for besøgene fra lærerne fra Specialskolen. Nogle af vejlederne mener, at antallet af besøg er passende i forhold til brugernes interesse for projektet, mens andre gerne ville have hyppigere besøg. Sidstnævnte argumenterer bl.a. for, at man med flere besøg kunne få flere deltagere med i projektet. Andre udtaler, at man ved hyppigere og faste besøg kan skabe mere stabilitet og gang i projektet, fordi det kunne skabe en mere målrettet og løbende proces. Det er også lærernes fornemmelse, at nogle institutioner kunne have brug for hyppigere besøg, mens andre måske kunne nøjes med besøg hver anden måned. Én af lærerne siger fx, at det er en god idé, at lade stedets natur være bestemmende for hyppigheden af lærernes besøg; forstået på den måde at steder med stor gennemstrømning af brugere, som eksempelvis Aktivitetscentret, har brug for hyppigere besøg end eksempelvis boformer, hvor brugerne bor i flere år ad gangen. Både lærere og IT-brugervejledere er tilfredse med kombinationen af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning, og de mener, at projektet ikke ville kunne fungere udelukkende som fjernundervisning, fordi de fleste af brugerne simpelthen er for syge til det. I forbindelse med, at undervisningen foregår i brugernes vante omgivelser, siger nogle af vejlederne også, at en del af brugerne slet ikke ville kunne modtage undervisning, hvis det ikke kunne ske i trygge rammer, som de kender i forvejen. Som én af vejlederne siger: Det har stor betydning, at det er her i huset, fordi ellers ville en masse også kunne have kommet på et kursus tidligere ( ). Men det har de ikke gjort. Det er først i det øjeblik, at de bliver tilbudt undervisning her i huset, at de skriver sig på sedlen. På nogle af institutionerne kan projektet også være et afbræk i institutionens hverdag specielt for dem, der ikke magter at komme ud af huset til noget. Samtidig kan projektet fungere som et springbræt til anden undervisning, fordi det kan være med til at gøre brugerne fortrolige med både computeren og selve undervisningssituationen, som nogen ikke har oplevet i mange år. Således har nogen af projektets brugere været til undervisning på Specialskolen for Voksne i Hjørring, hvor undervisningen er foregået i mindre hold, men undervisningssituationen har mindet mere om traditionel undervisning. Som én af vejlederne siger: Og det er også lidt som at gå i skole, og det er der jo lidt status i, har jeg oplevet. Der er mere status i at gå i en rigtig skole. Besøgene på Specialskolen er både en mulighed for at komme ud af huset, men også lærerens mulighed for at vise eleverne, hvor han hører til. Én af lærerne har oplevet, at det har ændret elevernes billede af ham og skabt en større fortrolighed med dem, som han også har kunnet anvende i sine senere besøg på deres institution Problemløsning online og konferences anvendelse Med tiden var det meningen, at IT-brugervejledere og elever skulle anvende konferencen i Skolekom til at løse eventuelle problemer i forbindelse med projektet, men denne mulighed bliver ikke anvendt særlig meget. Som en af lærerne siger: der kommer da også spørgsmål ind i mellem, men det er ikke sådan, at vi får sved på panden af det. Nogle af vejlederne sender en til lærerne, når de skal i kontakt med dem, men der er ikke mange elever, der benytter sig af muligheden. Der er dog en af vejlederne, der opfordrer eleverne til selv at skrive en til lærerne som en del af træningen. 15

16 Evaluering af Bryd Isolationen I det hele taget er der ikke så mange af eleverne, som har lyst til at skrive indlæg i Bryd Isolationens konference. Det kan skyldes mange ting. Fx mener Kildehusets vejleder, at huset i forvejen giver medlemmerne en stor kontaktflade, fordi der kommer ca. 80 forskellige medlemmer i løbet af en måned, så de ikke har brug for den kontakt, som konferencen kunne tilbyde. Andre mener, at det er svært at få eleverne til at reagere og skrive blandt andet fordi eleverne ønsker at være anonyme. Det er dog også et problem, som vejledere og lærere kender fra sig selv; de får ofte læst indlæggene, men får ikke taget sig sammen til at få svaret på dem, selvom de synes, at indlæggene fortjener et svar. Derfor mødes elevernes tilbageholdenhed også med forståelse, selvom både vejledere og lærere er enige om, at konferencen kunne blive virkelig god, hvis man kunne få den op at køre. Der kommer nogle fantastisk gode indlæg en gang imellem, der virkelig er åbenhjertige, og nogen er så åbenhjertige, at man har lyst til at slette dem med det samme, fordi man synes ikke, at der er nogen grund til, at der er andre, der læser dem. Sådan siger en af lærerne, og de gode indlæg er netop et af argumenterne for, at vejlederne gerne vil gøre en ekstra indsats for at få konferencen til at fungere lidt bedre. Et andet argument er den glæde, som vejlederne oplever, når en bruger har lagt et indlæg ud i konferencen og kan se dét og se i indlæggets historie, hvor mange der har læst det pågældende indlæg. Desuden er der den fordel ved konferencen i Bryd Isolationen, at det er et lukket forum, hvor det kun er elever, vejledere og lærere i Bryd Isolationen, som har adgang. Det betyder, at brugerne kan føle sig mere trygge og måske bliver mødt med mere forståelse, end de ville gøre i et tilfældigt chatrum på internettet. Det har fx fået en af vejlederne til at opfordre en bruger til at anvende Bryd Isolationens chatforum, fordi han mener, at de øvrige chatforums på internettet er noget forfærdelig intetsigende bavl. For at få mere gang i konference og chat foreslår en af vejlederne, at de fx kunne skiftes til at tage på besøg på hinandens institutioner, således at de ville få et bedre billede af, hvad det er for et sted, eleverne bor og/eller færdes i hverdagen. Det ville give en bedre forudsætning for at svare på indlæg fra elever fra andre institutioner og kunne samtidig vise, hvordan de forskellige steder har indrettet edb-rum og lignende. På et kursus for IT-brugervejlederne mente vejlederne også, at et bedre kendskab til hinanden kan være med til at sætte mere gang i chatten. Her blev det bl.a. foreslået at lave en telefonliste, så man kunne ringe og aftale chattid mellem brugerne. Endvidere vil man forsøge at parre brugere med samme interesser og på den måde skabe bånd på tværs af institutionerne. I den forbindelse er lærernes kendskab til mange af brugerne en fordel, da de bedre ved, hvilke brugere, der er på de forskellige institutioner, og hvilke interesser de har. Dette er faktisk allerede sket i forbindelse med én af lærernes besøg på en institution, hvor der var en bruger, som gerne ville chatte. Læreren ringede til en anden institution, som er med i projektet, og fik én af brugerne her til at chatte med vedkommende, og det er én måde at få brugerne til at chatte på tværs af institutionerne. Desuden siger flere vejledere, at man skal blive ved med at opfordre hinanden og brugerne til at sende og svare på indlæg i konferencen ikke nødvendigvis en længere udredning, men i hvert fald et par ord, der viser, at der er kontakt. Lærerne fra Specialskolen er desuden i gang med at undersøge mulighederne for at oprette et landsdækkende chatforum for sindslidende. Det vil betyde, at der vil være langt flere potentielle brugere, end der er i Bryd Isolationen, og det kan formentlig også sætte mere gang i chatten. For mange af eleverne og vejlederne for den sags skyld er det jo også et nyt medie, som de skal vænne sig til at bruge, og der er lang vej fra aldrig at have anvendt en computer før til at sætte sig ned og skrive til vildt fremmede mennesker. Derfor er der håb for, at de gode intentioner på længere sigt kan føre til, at konference og chat vil blive anvendt mere i takt med, at både elever og vejledere bliver mere fortrolige med computeren. 16

17 Undervisningens organisering og rollefordeling 4.3 IT-brugervejlederne Som nævnt består IT-brugervejlederne af personale fra hver af de deltagende institutioner, der har fået undervisning i at støtte og vejlede eleverne i forhold til teknik og programmer i deres daglige anvendelse af teknologien. Desuden har Specialskolen etableret et såkaldt humant netværk, hvor de enkelte IT-brugervejledere har kunnet få hjælp og støtte, hvis der er opstået problemer hen ad vejen. Ligesom de deltagende institutioner er vidt forskellige, er IT-brugervejledernes baggrund også meget varierende. IT-brugervejlederne fra SINDs Lille Skole for Voksne i henholdsvis Frederikshavn og Aalborg havde begge tidligere undervist i edb, og de havde derfor et stort forhåndskendskab til området, inden de blev tilmeldt projektet. De fleste af de øvrige vejledere har derimod en baggrund som plejere eller lignende og var på ingen måde eksperter i brug af computere. Fx siger en af vejlederne, at han vidste ikke en snus om edb, inden projektet startede, mens en anden udtaler, at han havde samme viden som gennemsnitsdanskeren. Udtalelserne viser lidt af variationen i vejledernes forhåndskendskab til edb, og lærerne fra Specialskolen siger, at nogen ikke vidste, hvad der var op og ned på en pc, mens andre var daglige brugere og sagtens kunne benytte mail, internet, tekstbehandling osv. Det var heller ikke meningen, at IT-brugervejlederne skulle være IT-eksperter inden projektets start, og det var netop planen med undervisningen af vejlederne, at den skulle være med til at kvalificere dem til at kunne varetage funktionen som vejleder. Som en af lærerne siger: Alle de ITbrugervejledere jeg har med at gøre, de er utrolig kompetente, fordi de har formået at finde ud af, at jeg skal ikke som IT-brugervejleder være den store nørd, men jeg skal være klar til at forholde mig til tingene. Altså hvordan har eleven det med de her ting, hvordan fungerer samspillet ml. eleven og computeren, og hvis ikke det gør, hvad gør jeg så? Der er de meget kompetente. Der er de gode til enten at snakke med kollegaer og finde ud af, hvordan løser man så lige det praktiske eller pædagogiske problem dem er der bestemt også mange af eller også kontakter de os. Fælles for vejlederne har også været deres interesse for sagen, og flere af vejlederne udtaler, at deres interesse for IT er blevet større, efter de er kommet med i Bryd Isolationen. Oprindeligt var det planen, at der skulle være én IT-brugervejleder fra hver af de deltagende institutioner og afdelinger, men en del af institutionerne/afdelingerne har valgt at tilmelde en eller flere ekstra IT-brugervejledere til introduktionsdagene og/eller kurser for vejledere og har derfor siden hen fået oprettet ekstra brugervejledere. Det må siges at være et plus for projektet, at de enkelte institutioner har valgt at afsætte flere personaleressourcer til det, da det giver basis for at give de sindslidende en bedre støtte i undervisningen og brugen af IT. Da vejlederne fra samme institution ofte kommer fra forskellige afdelinger på institutionen, har det også den fordel, at de hver især kender forskellige brugere fra deres daglige arbejde på institutionen. På den måde får projekt Bryd Isolationen en bredere kontaktflade til både potentielle og nuværende elever i projektet. Desuden fremhæver vejlederne, at det er dejligt at have én eller flere at tale og dele ansvaret med, da det for nogen føltes som en stor mundfuld at gå i gang med. Det har resulteret i, at der nu er ca. 56 ITbrugervejledere, der har fået undervisning i forskellige internetværktøjer til gavn for brugerne IT-brugervejledernes rolle Ligesom lærerne har IT-brugervejlederne også forskellige roller i Bryd Isolationen. På SINDs institutioner har vejlederne stået for undervisningen af eleverne, og de har derfor haft en mere traditionel lærerrolle i forhold til eleverne. På amtets institutioner har IT-brugervejledernes rolle været lidt anderledes. Der har vejlederne fungeret som kontaktperson i forhold til Specialskolens lærere og har samtidig haft en række funktioner i forhold til eleverne på institutionen. IT-brugervejlederne aftaler 17

18 Evaluering af Bryd Isolationen tidspunkter for lærernes besøg og sørger for, at de elever, der er tilknyttet projektet får besked om besøget og møder op på det aftalte tidspunkt. Nogle vejledere laver en tidsplan for besøget, hvor der er afsat et bestemt tidsrum til den enkelte elev, og andre tager det mere ad hoc, hvor interesserede kan komme til læreren, hvis de har lyst. Ud over denne koordinerende funktion, er vejlederne også formidler af projektet på institutionen, hvor de fortæller om projektet til kolleger og finder potentielle elever til projektet. Lærerne er derfor også enige om, at projektet ikke ville kunne fungere uden IT-brugervejlederne til at samle trådene og skubbe til eleverne, når lærerne ikke er der uden vejlederne ville projektet hurtigt gå i stå. I forhold til eleverne i Bryd Isolationen kan vejlederne både fungere som lærer, igangsætter, konsulent og støtteperson. For nogle af eleverne har det fx skabt tryghed at have en kendt person til stede i mødet med det ukendte som i dette tilfælde repræsenteres af både læreren og computeren. Vejlederne har en fortrolighed med eleverne, mens lærerne fra Specialskolen skal bruge noget tid på at føle dem på tænderne. Flere af vejlederne siger, at de prøver at trække sig lidt i baggrunden, når læreren er på besøg for at give både læreren og brugeren mulighed for at udfolde sig og lære hinanden at kende. Det udelukker dog ikke muligheden for, at vejlederen kan komme med stikord eller indskud, der kan være med til at bane vejen for en dialog ml. lærer og bruger. Samtidig har ITbrugervejlederne den daglige kontakt med eleverne og kan derfor bedre sætte dem i gang, motivere og hjælpe dem i hverdagen. IT-brugervejlederne fremhæver dog også, at de nødigt ville undvære besøgene fra Specialskolens lærere, da det betyder meget for eleverne, at der kommer en lærer, således at de ikke bare undervises af en af de ansatte. Disse besøg betyder, at man går til edb ; dvs. man indgår i en rolle som elev. 5 Disse udsagn falder godt i tråd med Breumlund & Hansens konklusion om, at undervisningsforløb hvor fagligheden fylder rummet, giver eleverne det største skub i retning af øget selvtillid og handlekraft (1998:53). Nogle af vejlederne siger også, at de ikke ser sig selv som lærer eller underviser, men nærmere som en konsulent eller vejleder, der kan følge op på lærernes undervisning. De føler mere, at vejleder og bruger er ligeværdige og prøver at finde ud af nogle ting sammen. En af vejlederne mener også, at eleverne bedre tør at spørge vejlederen om de samme ting flere gange. Over for Gert [lærer fra Specialskolen] kan de godt spørge en ekstra gang, men så spørger de ikke mere, fordi så er det ligesom om, at nu er det også pinligt, at jeg ikke har fattet det. Og der tror jeg, at de bruger os til at genopfriske de ting, som de ikke helt fik fat i, fordi de kan bedre spørge os om det samme hver gang. Således kan lærerens og IT-brugervejlederens roller supplere hinanden i forhold til eleverne i Bryd Isolationen At være IT-brugervejleder på godt og ondt De interviewede IT-brugervejledere siger samstemmende, at de har været glade for at være vejleder, fordi det bl.a. har givet dem meget ny viden om brugen af pc. Selv de af vejlederne, der vidste meget om IT i forvejen, føler, at deres deltagelse i projektet har givet deres viden et skub og en lejlighed til at få genopfrisket viden, som de kunne i forvejen. Projektet har givet dem mulighed for at lære nogle ting, som de måske ellers skulle have lært sig selv hjemme, eller de har lært ting, som de ellers ikke ville have lært. Nogle af vejlederne var i starten lidt betænkelige ved funktionen som vejleder: I starten der var jeg lidt betænkelig ved hvad er det nu for nogle spørgsmål, som jeg løber ind i, er det nu noget af en karakter, som jeg slet ikke ved noget om. Men ( ) jeg starter altid med at sige, at jeg kan ikke svare på alting, men I skal bare spørge, så er der altid mulighed for, at 5 Kilde: Temadrøftelse 19. september

19 Undervisningens organisering og rollefordeling jeg kan finde et svar, og det har der så også vist sig at være. Kan jeg ikke altid svare på spørgsmålet her og nu, så finder jeg svaret et andet sted. Nogen er stadig usikre på deres egne evner i forhold til computerne, men her kan kurserne og besøgene fra lærerne fra Specialskolen være med til at give vejlederne troen på, at de kan klare opgaven. Et par af vejlederne fremhæver også, at de via deres funktion som IT-brugervejleder har lært brugerne at kende på en anden måde, og det har givet vejlederen en ny indgangsvinkel til dem både i forhold til dem de kendte godt i forvejen, og til dem som kommer fra en anden afdeling af institutionen. En af vejlederne beskriver kontakten mellem vejlederen og eleven således: Det kan svare lidt til, at du går ned og spiller et pot billard med en patient, den kontakt får du også dernede, den nære kontakt, hvor du går og taler om alle mulige ting, det gør man jo i sådanne nogle situationer det kan være alt imellem himmel og jord. I og med, at du får en tæt kontakt og kan snakke om lidt og hvert, så skaber du også en ro omkring det. Den har været vigtig i det her projekt. Eksemplet viser, at projektet ikke alene kan bruges til at skabe kontakt med folk uden for psykiatrien; men at det også kan være med til at skabe en anden form for kontakt med folk internt på institutioner/afdelinger. For nogle af IT-brugervejlederne har det dog ind imellem været svært at finde tid til vejlederfunktionen. På en enkelt boform har det ført til, at projektet i øjeblikket står på standby, fordi normeringen gør, at tiden er knap, selvom både kolleger og ledelse synes, at det er et godt projekt. På institutioner, hvor personalets tid er knap, kan det blive et spørgsmål om prioritering af aktiviteter, fx siger en af IT-brugervejlederne: Det virker meget som noget, som kommer oven i resten af det vi laver, og det er jo ikke det eneste. Der er ingen tvivl om, at det kunne blive en større succes, hvis der var noget mere tid at gøre med. Således er det for nogle af vejlederne svært at forene rollen som ITbrugervejleder med resten af de opgaver, som han/hun har på sin arbejdsplads. Andre vejledere har prøvet at få stikkende bemærkninger fra kollegerne, fordi de syntes, at der blev brugt for meget tid på projektet. Dette hænger også sammen med den funktion, som vejlederen har på den pågældende institution. I den forbindelse siger én af vejlederne: Jeg synes, at det er blevet godt modtaget herude, men jeg er også godt klar over, at det er nok pga. den plads i huset, jeg har, der gør det. Der er ikke nogen, der har ondt af, at nu skal jeg ned og sidde ved computerne, og de andre skal måske op og putte en i bad eller noget, fordi det er ikke min rolle herude. Skulle jeg gå fra, og der var måske nogen, der skulle lave noget kedeligt arbejde, og nogen synes, at jeg bare skulle herind og sidde og hygge mig, så tror jeg måske, at det ville være sværere at få den der opbakning til det. Men da jeg har den rolle, at jeg kommer rundt i hele huset og skal tage mig af at aktivere beboerne, så tror jeg, at det er derfor, at vi har fået en god opbakning til det. Det, tror jeg, har været enormt vigtigt for, at det er lykkedes herude. Derfor er vejlederens arbejdsområde også vigtig i forhold til kollegernes forståelse, men efter de fleste har fundet ud af, hvad projektet kan bruges til, og at de også selv kan bruge projektet, har det været med til at forandre deres syn på det. Det øvrige personale har fx haft svært ved at se, at projektet kan føre til undervisning i sprog, matematik eller andet, fordi det kan tage lang tid, før man ser nogle konkrete resultater i undervisningen af sindslidende. For at give kollegerne større forståelse for projektet har nogle af brugernes kontaktpersoner været med til undervisning, når lærerne fra Specialskolen har været på institutionen. Desuden har en af lærerne deltaget i et personalemøde på en institution for at fortælle om projektet og dermed øge kolleger og ledelses forståelse for projektet. Vejlederne understreger, at kollegernes accept er vigtig for at projektet kan komme til at fungere. Det er dog ikke på alle deltagende institutioner, at kolleger og ledelse har været skeptiske. På de institutioner, hvor projektet er faldet naturligt ind som en del af hverdagen, er projektet blevet hilst 19

20 Evaluering af Bryd Isolationen meget velkomment blandt personalet. Det gælder fx institutioner, der beskæftiger sig med aktivering af sindslidende, som Aktivitetscentret og dagtilbuddet Kildehuset. Nogle af vejlederne har været meget engagerede i projektet, og nogen har endda brugt deres fritid på det. Eksempelvis har en af vejlederne sendt s hjemmefra til brugere, der ikke har pårørende, der anvender . Dette engagement har været med til at bære projektet frem på nogle af institutionerne. Som en af vejlederne siger: Når man selv brænder for noget, så kan man også nemmere få nogle andre med på legen. 4.4 Brugerne Da brugerne af projektet præsenteres i afsnit 6.1, vil der ikke her være en nærmere beskrivelse af deres baggrund og lignende. Det følgende afsnit fokuserer på brugernes rolle i projektet Brugernes rolle Som tidligere nævnt forsøger lærerne fra Specialskolen i Hjørring at fastholde brugerne af Bryd Isolationen i en elev-rolle. En af lærerne siger i den forbindelse: Vi har snakket om det der med, at vi i lærergruppen næsten demonstrativt har påtaget os rollen som lærere, og vi har påtvunget vores deltagere i projektet rollen som elever, for at undgå at de kan få en eller anden fornemmelse af, at det kunne hjælpe at spørge os om noget som helst, fordi det kan det ikke. Det er undervisning. Vi er lærere, og de er elever! Det gøres bl.a. ved at undgå at snakke om sygdom, medicin og lignende. Derudover forsøger lærerne at skubbe brugerne i retning af, at de selv skal kunne tage initiativ i forhold til brug af computerne. Nogle af IT-brugervejlederne har også lagt vægt på, at brugerne skulle være elever i projektet. Fx siger en af vejlederne: Og jeg siger også til dem, at hvis I er med i det her projekt og vil have kort til Skolekom, så er I elever nu. Nogen synes, at det er vældig godt og andre synes, at det er lige meget, om du kalder mig sindssyg, eller du kalder mig elev det kan de sagtens komme i tanke om at sige. Det er således forskelligt, om det har betydning for brugerne, at de er elever, og det er undervisning, de deltager i. Andre brugere går nemlig meget op i, at de går til undervisning, og vejlederne oplever, at der er mere status i rollen som elev, end der er i rollen som patient. Flere af IT-brugervejlederne siger desuden, at brugerne får en anden rolle, når lærerne fra Specialskolen er på besøg på institutionen. Således flyttes brugerne i højere grad til en elev-rolle, når læreren er på besøg, fordi der er en lærer-elev-relation ml. lærer og bruger, hvor fokus er på undervisningen i edb. Når lærerne ikke er på institutionen, bliver Bryd Isolationen mange steder en fritidsbeskæftigelse på linie med spil, hobby og lignende, og brugernes rolle er i den forbindelse nærmere forbrugere af underholdning end elever. Dette hænger naturligvis også sammen med, at der ikke er mange af brugerne, der har lavet opgaver i Bryd Isolationen, således at de måske ikke betragter sig selv som elever, selvom de reelt lærer noget ved at anvende computeren. Som det fremgår af kapitel 8.3.2, kan der sagtens ske en læring, selvom brugerne ikke sidder og løser opgaver. Forholdet mellem IT-brugervejlederen og brugerne har som nævnt i visse tilfælde karakter af et kollegialt forhold, hvor bruger og vejleder er ligeværdige. I visse tilfælde er det endda således, at rollerne mellem vejleder og bruger byttes om, når brugeren ved mere om brug af computere end vejlederen. Det har betydet, at brugeren i visse tilfælde i stedet kan lære vejlederen noget, hvilket i mange tilfælde er en helt ny oplevelse for begge parter. Nogle af brugerne er så gode til at bruge computerne, at de kan hjælpe andre brugere. Når brugerne hjælper hinanden og vejlederen, får brugerens rolle nærmest karakter af vejleder, og det kan også være med til at styrke brugernes selvtillid at få denne funktion. 20

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere